Seneste nyheder

En kvindelig ambulanceredder i Sverige er søndag blevet dræbt, efter at hun blev angrebet, mens hun var på arbejde.

Men ifølge det svenske Ambulanceforbund burde ambulancen aldrig i første omgang være blevet sendt dertil, hvor overfaldet skete.

Det siger Henrik Johansson, der er forbundssekretær i Ambulanceforbundet, til det svenske medie SVT.

– Baseret på den information, vi har om sagen, ud fra det, vi kan se i vores efterforskning og faglige underretninger, som vi er blevet bekendt med, burde der ikke have været sendt en ambulance til stedet, siger han.

Forbundssekretæren understreger over for mediet, at politiet ikke har bekræftet fagforeningens billede af hændelsesforløbet.

Johansson uddyber ikke, hvorfor ambulancen ifølge ham ikke burde være rykket ud, men fortæller, at det er et udbredt problem, at ambulancereddere sendes til steder, hvor vold kan opstå.

Derfor har Ambulanceforbundet længe efterlyst, at der kommer en slags markering af sådanne adresser og bedre informationsudveksling mellem myndigheder.

– Det tragiske tilfælde i dag betyder, at en kollega aldrig kommer hjem igen. Og det kunne være undgået, siger Johansson til SVT.

Meldingen om hændelsen kom ind klokken 11.30 lørdag, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

En 25-årig mand er efterfølgende blevet varetægtsfængslet, og han mistænkes for drab.

Manden er ifølge svensk radio tidligere blevet dømt for at have mishandlet en person og truet denne med en kniv, skriver nyhedsbureauet. Ambulancen var blevet tilkaldt for at hjælpe manden, oplyser en anklager til radioen.

Der blev ifølge politiet brugt en “skarp genstand” i overfaldet mod ambulanceredderen.

Et israelsk angreb, der 10. september dræbte 31 journalister og mediefolk i Yemen, var det dødeligste angreb på journalister globalt i 16 år.

Det oplyser ngo’en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) i en pressemeddelelse.

Ifølge ngo’en Human Rights Watch (HRW) husede bygningen, som var et af flere steder, som Israel angreb den dag, både Houthiernes mediehovedkvarter og kontorerne for to aviser.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Angrebet fandt ifølge HRW sted, mens medarbejdere på den Houthi-kontrollerede avis ved navn 26. September var i gang med at trykke avisen.

Ngo’en fremhæver, at det israelske militær efterfølgende hævdede at have ramt “Houthiernes PR-afdeling” som svar på Houthiernes angreb mod Israel.

Mediefaciliteter er dog ifølge Human Rights Watch civile mål og må ikke angribes, medmindre de er et “effektivt bidrag til militærhandling”.

Alene at være pro-Houthi eller anti-Israel er ifølge ngo’en ikke nok, skriver HRW.

Samme toner lyder fra CPJ.

– Ligesom civile er journalister beskyttet under folkeretten. Det inkluderer også dem, der arbejder for statsdrevne medier eller medier tilknyttet væbnede grupper, medmindre de direkte deltager i fjendtligheder, skriver presse-ngo’en i udtalelsen.

Begge ngo’er påpeger desuden, at Israels angreb mod journalister i Yemen minder om andre tilfælde, hvor Israel har udført målrettede angreb mod journalister og mediefolk herunder i Gaza og Libanon.

Ifølge CPJ er Israel gentagne gange mislykkedes med at “skelne mellem militære mål og journalister og har retfærdiggjort sine likvideringer ved at fremstille journalister som terrorister eller propagandister uden troværdige beviser”.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret på meldingerne fra ngo’erne.

Siden 1975 er mere end tre millioner børn i Danmark, Grønland og på Færøerne blevet screenet med den såkaldte hælprøve.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Hælprøven er en blodprøve fra den nyfødtes hæl, der kan afsløre 25 alvorlige sygdomme.

Screeningen betyder, at man kan sætte tidligt ind med behandling, og dermed undgår 60-70 børn ifølge SSI hvert år permanente fysiske eller mentale skader.

99 procent af forældrene siger ifølge SSI ja til at få hælprøven foretaget.

Afdelingschef for Medfødte Sygdomme på SSI Mette Nyegaard kalder prøven for “en af de største succeshistorier i det danske sundhedsvæsen”.

– Det er en fælles indsats, der kun kan lade sig gøre, fordi mange forskellige faggrupper arbejder sammen, herunder sundhedspersonale, screeningspersonale og myndigheder.

– Det er den brede indsats og opbakning fra de nybagte forældre, der gør screeningen så stærk, siger Mette Nyegaard i pressemeddelelsen.

Men mulighederne for at udvide screeningen er “enorme”, påpeger hun.

I Storbritannien har myndighederne besluttet, at alle nyfødte i løbet af de næste ti år får tilbudt en fuld gensekventering.

Det vil sige en fuld kortlægning af arvemassen, som kan afsløre over 200 genetiske sygdomme.

Det kan også blive et tilbud herhjemme, lyder det fra afdelingschefen.

– Det er efter min klare vurdering kun et spørgsmål om tid, før den udvikling også kommer til Danmark.

– Og på Statens Serum Institut har vi allerede logistikken på plads, vi har erfaringen og kan skalere indsatsen, siger Mette Nyegaard.

Men de nye muligheder bør overvejes grundigt, pointerer hun.

– Vi skal bruge teknologien velovervejet og etisk forsvarligt, og det er en spændende og vigtig diskussion, vi som samfund må tage, så screeningsprogrammet for nyfødte kan fortsætte med at være den store succes, det er i dag, siger Mette Nyegaard.

Da hælprøven blev indført for 50 år siden, screenede man i første omgang for én sygdom. Det er siden blevet udvidet til de nuværende 25 sygdomme, hvoraf de 24 er genetisk betingede.

Det grønlandske mediehus Sermitsiaq slår sine to aviser AG og Sermitsiaq sammen til én samlet avis.

Samtidig nedlukkes Nuuk Ugeavis, som har været en gratis ugeavis siden 1980’erne.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

Ifølge direktør og chefredaktør for Sermitsiaq, Masaana Egede, skyldes lukningen af Nuuk Ugeavis den digitale udvikling.

– Udviklingen i markedet har gjort det umuligt at fortsætte på en økonomisk bæredygtig måde, siger han til KNR.

Sidste udgave af Nuuk Ugeavis forventes at udkomme i december 2025.

AG og Sermitsiaq vil fremover blive udgivet som én samlet avis op til weekenden.

– Vi samler kræfterne, fordi vi ønsker at skabe et stærkere printprodukt til vores læsere, skriver Masaana Egede i en pressemeddelelse.

– Med en weekendavis får man både de store nationale historier, erhvervsnyhederne og det menneskelige og nære fra AG’s univers i én samlet udgivelse.

AG vil fremover være et tillæg, som bringes inde i avisen Sermitsiaq.

Her vil der fortsat være AG’s fokus på kultur, fritid og sport, fremgår det af pressemeddelelsen.

Omlægningen er et led i en større digitalisering af mediehuset.

Den nye weekendavis udkommer første gang i januar 2026.

Selskaberne bag Atuagagdliutit Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq fusionerede i 2010.

Siden da er aviserne fortsat udkommet hver for sig på print.

Avisen AG er hidtil udkommet på print to gange om ugen, tirsdag og torsdag.

Sermitsiaq udkommer én gang om ugen, og det vil den fortsætte med fra næste år.

Sermitsiaq blev grundlagt i 1958 som lokalavis for Nuuk og er i dag Grønlands største avis.

Atuagagdliutit Grønlandsposten blev grundlagt tilbage i 1861. Den udkom frem til 1952 under navnet Atuagagdliutit.

EU-landene er i vid udstrækning positive over for et såkaldt erstatningslån til Ukraine med afsæt i de indefrosne russiske midler.

Det siger EU-Kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis.

Udmeldingen kommer på et pressemøde efter mødet for EU-landenes økonomi- og finansministre i København lørdag.

– Vi har fremlagt konceptet om et erstatningslån for medlemslandene.

– Der er vilje til at engagere sig konstruktivt, og medlemslandene ser det som mulig vej fremad, siger Dombrovskis.

Forslaget blev lanceret af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i hendes åbningstale i EU-Parlamentet i september.

Her lagde von der Leyen vægt på, at selvom Europa allerede har støttet Ukraine med tæt på 170 milliarder euro, så er der brug for mere.

– Det bør ikke kun være de europæiske skatteydere, der bærer byrden. Dette er Ruslands krig. Og det er Rusland, der bør betale.

– Derfor er vi nødt til hurtigt at finde en ny løsning til finansiering af Ukraines krigsindsats på basis af de indefrosne russiske aktiver. Med de kontante beholdninger, der er knyttet til disse russiske aktiver, kan vi yde Ukraine et erstatningslån, sagde von der Leyen i talen.

Ifølge EU-Kommissionen er der russiske midler for omkring 210 milliarder euro indefrosset i EU.

Beløbet svarer til omkring 1500 milliarder kroner.

På baggrund af opbakningen fra EU-landene på lørdagens møde i København vil EU-Kommissionen nu arbejde videre med den konkrete udformning af lånet.

– EU-Kommissionen foreslår et erstatningslån til Ukraine ved at bruge kontante saldi fra fastlåste russiske aktiver uden at røre ved Ruslands krav på disse aktiver, siger Valdis Dombrovskis.

De indefrosne midler har vist at være et juridisk ømtåleligt emne.

Flere EU-landene er bekymrede for, at en direkte brug af midlerne vil være i strid med internationale regler.

Og at det vil åbne for at andre lande potentielt vil gøre det samme med europæiske midler placeret uden for EU.

Ifølge Dombrovskis vil EU-Kommissionen nu “i løbet af uger ikke måneder” se på en mulig sammensætning af lånet.

– Ukraine har brug for midlerne allerede i 2026, siger Dombrovskis.

Han mener, at konceptet er oplagt at udbrede til G7-lande, som har indefrosne russiske midler.

Her har Storbritannien ifølge Dombrovskis vist interesse.

Tanken med lånet er at sikre Ukraine penge på kort sigt, som Ukraine først skal betale tilbage, når det har modtaget erstatning fra Rusland for krigsskader.

Lånet kræver dog opbakning fra EU-landene, fordi de ifølge Dombrovskis skal stille en form for garanti og dermed påtage sig en del af risikoen ved lånene.

Danske Turpal Bisultanov tabte lørdag kvartfinalen ved VM i brydning i Kroatien til russiske Milad Valerikovich Alirzaev, der ligger nummer ti på verdensranglisten.

Nederlaget var det første i 2025 til danskeren, der måtte se sig besejret med cifrene 1-7.

Trods nederlaget kunne Bisultanov i nogle timer stadig drømme om VM-metal. Var Alirzaev gået i finalen, ville danskeren træde ind i en opsamlingsturnering, hvor der kæmpes om bronze. Desværre for Bisultanov tabte Alirzaev sin semifinale.

Bisultanov, der vandt OL-bronze i fjor, er andenseedet ved VM, og han gik derfor direkte ind i ottendedelsfinalen.

Her tog han tidligere lørdag en forventet sejr, da han slog polske Szymon Szymonowicz med 5-0.

Et højt løft fra Bisultanov, hvor han smed sin polske modstander ud af madrassen dannede grobund for sejren.

Løftet kom fra en såkaldt parterre, hvor man ligger på gulvet, og modstanderen har en fordel.

Bisultanov, der bryder i græsk-romersk stil i vægtklassen op til 87 kilo, har ikke deltaget i VM siden 2022, hvor han kæmpede sig til en sølvmedalje i Beograd. Samme år blev det også til EM-guld.

I april sprang han EM over for at være i bedst mulig forfatning til denne weekends VM i Zagreb, men den ambitiøse dansker endte med at skuffe sig selv.

Den føderale anklager Erik S. Siebert, der har stået i spidsen for undersøgelser af sager mod den tidligere direktør for FBI James B. Comey og statsadvokat i New York Letitia James, er trådt tilbage.

Det skete fredag, kort tid efter at præsident Donald Trump offentligt sagde, at han ville have Siebert fjernet fra embedet.

Det skriver The New York Times.

Efter Erik S. Sieberts opsigelse hævdede Trump på det sociale medie Truth Social, at det var Trump, der fyrede Siebert – og at Siebert ikke selv sagde op.

– Han sagde ikke op. Jeg fyrede ham, skrev Trump.

Siebert var føderal anklager for delstaten Virginias østlige distrikt. Han afventede dog en endelig godkendelse i Senatet for at blive permanent udnævnt som føderal anklager.

Godkendelsen i Senatet krævede en nominering fra Trump – og denne havde Siebert indtil fredag, hvor Trump trak sin nominering af ham tilbage.

Trumps annullering af nomineringen skyldtes – ifølge Trump – at Sieberts indsættelse blev støttet af de to demokratiske senatorer Mark Warner og Tim Kaine, hvilket ifølge Trump kun kunne være et dårligt tegn.

Ifølge The New York Times’ oplysninger meddelte Siebert for nylig USA’s justitsministerium, at der ikke var fundet tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale mod Letitia James.

Letitia James var under mistanke for at have afgivet urigtige oplysninger, da hun skulle optage lån i forbindelse med køb af ejendomme.

Desuden tvivlede Siebert på grundlaget for en retssag mod James B. Comey, som blev efterforsket for at have afgivet falsk vidnesbyrd under ed.

Ifølge The New York Times har Erik S. Siebert været under pres for at forfølge sagerne mod Letita James og James B. Comey.

Begge er en torn i øjet på Trump.

Comey blev fyret som FBI-direktør under Trumps første præsidentperiode i 2017, da Comey stod i spidsen for en undersøgelse af, hvorvidt der var russisk indblanding i præsidentvalget i 2016, som blev vundet af Trump.

Han har siden offentligt kritiseret Trump.

Og Letitia James stod som statsadvokat i New York i spidsen for en civil retssag mod Trump og selskabet Trump Organization om manipulation af værdien af Trumps ejendomsportefølje.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, oplyser, at han skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i forbindelse med FN’s Generalforsamling i næste uge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Zelenskyj skal han “holde et møde med USA’s præsident”, hvor han vil drøfte sikkerhedsgarantier for Ukraine samt sanktioner mod Rusland.

De to præsidenter har i år mødtes ved flere lejligheder.

Lederne har under deres møder diskuteret krigen i Ukraine. Den har nu varet mere end tre og et halvt år, efter Rusland i 2022 invaderede Ukraine.

Natten til lørdag gennemførte Rusland et af sine største luftangreb siden krigens begyndelse. 40 missiler og 580 droner dræbte mindst tre personer og sårede mange flere.

Tidligere på ugen sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at Trump stadig håber på at få en fredsaftale på plads med Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Han vil blive ved med at prøve. Hvis fred er muligt, ønsker han at opnå det, siger Rubio.

– På et tidspunkt vil præsidenten måske konkludere, at det ikke er muligt. Han er der ikke endnu, men han kunne nå til det punkt.

Trump kom til magten i USA med et løfte om at afslutte krigen på en dag.

For en måned siden havde Trump inviteret Putin til topmøde i Alaska.

Det var første gang, at en vestlig nation har tilladt den russiske præsident at besøge landet, siden han gav ordre til invasionen af Ukraine i februar 2022.

Kort efter mødtes Trump så med Zelenskyj og en række andre europæiske ledere i Det Hvide Hus.

Trump har før inviteret Zelenskyj til Det Hvide Hus i februar.

Her gik bølgerne højt mellem Zelenskyj, Trump og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance.

Mødet var præget af mundhuggeri i det ovale værelse. J.D. Vance anklagede Zelenskyj for at være “respektløs”.

Trump sagde, at den ukrainske leder “leger med Tredje Verdenskrig”.

Flere af verdens ledere samles nu i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York. Det sker hvert år i september. I år er den 80. version af mødet.

Her skal verdens ledere over flere dage holde taler.

Der er hvert år et tema, og denne gang er temaet: “Bedre sammen: 80 år og mere for fred, udvikling og menneskerettigheder”.

Få timer efter at Maya Joint havde sendt Clara Tauson ud af WTA-turneringen i Seoul med et æg i et af sættene, fik den unge australier sin egen medicin at smage, da den polske stjerne Iga Swiatek vandt semifinalen overbevisende.

Verdens nummer to var forrygende spillende og mindst et niveau bedre end 19-årige Joint, der denne gang fik et æg i stedet for at tildele et. Swiatek vandt i to sæt med cifrene 6-0, 6-2.

Et regnvejr fredag havde udskudt Joints kvartfinale mod Tauson til lørdag morgen dansk tid. Australieren vandt det opgør med 6-0, 6-3, og selv om det blot tog 73 minutter, virkede det til at sidde i benene på Joint.

I semifinalen tre timer senere var hun i hvert fald chanceløs mod Swiatek, der ligeledes havde spillet sin kvartfinale i de tidlige morgentimer dansk tid.

Første sæt var en hurtig overstået affære, som polakken blot skulle bruge 25 minutter på at vinde 6-0.

I andet sæt åbnede Joint med at byde en smule mere op til dans, da hun vandt det første parti i egen serv, men svingommen varede kort.

Swiatek var knivskarp i alle spilles facetter og brød hurtigt Joints serv. Selv om australieren sprællede en smule, kunne hun ikke stoppe polakkens finalekurs.

Foran 5-2 servede verdenstoeren for sejren, og på den anden matchbold afgjorde Swiatek kampen med en smash ved nettet.

Senere lørdag har Joint mulighed for oprejsning, når hun spiller sin tredje kamp på samme dag.

Det sker i doubleturneringen, hvor hun med amerikanske Caty McNally i semifinalen skal op mod en formentlig revanchelysten Clara Tauson, der spiller med Chan Hao-ching fra Taiwan.

Check-in-systemerne i flere europæiske lufthavne – herunder Heathrow Lufthavn – er lørdag formiddag ramt af tekniske problemer.

Det skriver Reuters.

Heathrow Lufthavn, der ligger uden for London, skriver på sin hjemmeside, at der er tale om et “teknisk problem”.

Det samme skriver Berlin Brandenburg Lufthavn.

Bruxelles Lufthavn beskriver det som et “cyberangreb”.

– Der var et cyberangreb om aftenen fredag 19. september mod tjenesteudbyderen af check-in- og boardingsystemer, hvilket påvirker adskillige europæiske lufthavne inklusive Bruxelles Lufthavn.

– Dette betyder, at kun manuel check-in og boarding er muligt, skriver Bruxelles Lufthavn på sin hjemmeside.

Hos Heathrow Lufthavn opfordres passagerne til at holde øje med status på deres flyafgange på hjemmesiden.

Lufthavnen har indsat ekstra personale i check-in-områderne.

Bruxelles Lufthavn skriver, at problemerne resulterer i forsinkelser og aflysninger i lufthavnen.

– Dette har en stor indvirkning på timeplanerne og vil desværre forårsage forsinkelser og aflysninger af flyafgange, skriver lufthavnen.

Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn oplyser begge til Ritzau, at check-in- og boardingsystemerne i de to danske lufthavne ikke er påvirket af problemerne.

Ifølge Heathrow Lufthavn er problemerne opstået hos operatøren Collins Aerospace. Collins Aerospace driver check-in- og boardingsystemer for en række flyselskaber i flere lande.

Heathrow er Europas travleste lufthavn målt på antal passagerer, der årligt rejser til og fra lufthavnen.

Det fremgår ikke, hvor mange passagerer der er påvirket af de aktuelle problemer i Heathrow og de øvrige lufthavne.

Det bliver fremover meget dyrere at hive udenlandske medarbejdere til USA, har Donald Trump meldt ud, og det kan få konsekvenser for danske virksomheder med amerikanske drømme.

Sådan lyder det samstemmende fra erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Den amerikanske præsident underskrev fredag et dekret, der handler om at indføre et meget højere årligt gebyr på behandlinger af ansøgninger til H-1B-visummet.

100.000 dollar – omtrent 635.000 kroner – skal det koste.

For nogle danske virksomheder bliver det simpelthen en for stor omkostning, siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent for global handel og investeringer i Dansk Industri.

– Adgangsbilletten bliver væsentligt dyrere for særligt de mindre og mellemstore virksomheder. De vil nok holde lidt igen med at sende medarbejdere til USA for at udforske, om der er et marked for deres produkter der, siger han.

Selv for etablerede datterselskaber på den anden side af Atlanten kan Trumps nye gebyr blive en hæmsko.

De danske virksomheder, der har været til stede i USA i lang tid, bruger i overvejende grad amerikansk arbejdskraft.

Men der sendes også danske nøglemedarbejdere – eller medarbejdere fra datterselskaber andre steder i verden – til det amerikanske kontor, og her kan prisen altså blive ganske pebret.

Det er brandærgerligt, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

– Danske virksomheder i USA er afhængige af, at medarbejdere kan rejse til USA for at løse opgaver. Så den her udvikling er brandærgerlig, og danske virksomheder vil være nødt til at revurdere deres investeringer i USA.

Peter Halkjær understreger dog, at han afventer at se, om gebyret ender med at se ud, som det fremgår af Trumps dekret.

Hverken Dansk Industri eller Dansk Erhverv har tal på, hvor mange danskere – eller andre udlændinge – der arbejder i USA for en dansk virksomhed på H-1B-visummet.

H-1B er målrettet højtuddannede arbejdstagere, og techbranchen i USA gør i stort omfang brug af det.

Her er det særligt indere og kinesere, der kommer til USA for at arbejde.

Ved det såkaldte borgerlige konvent, som De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti stod bag, og som fandt sted tidligere på måneden, var Venstres formand, Troels Lund Poulsen, ikke inviteret.

Men det er anderledes ved De Konservatives landsråd i denne weekend. Troels Lund Poulsen gæster således De Konservatives landsråd søndag.

Her er han den “hemmelige søndagsgæst”, som altså ikke er så hemmelig længere.

Forsvarsministerens lejr bekræfter over for Ritzau, at Troels Lund Poulsen er til stede ved landsrådet, som finder sted lørdag og søndag i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

De Konservatives formand, Mona Juul, har peget på Troels Lund Poulsen som blå statsministerkandidat. Han har ikke selv meldt sig på banen. Faktisk er det kun statsminister Mette Frederiksen (S), som aktuelt er officiel statsministerkandidat.

Også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har peget på Troels Lund Poulsen som blå statsministerkandidat.

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, er mere tilbageholdende på samme spørgsmål.

Mona Juul teasede allerede for den hemmelige søndagsgæst fredag på X.

– Han er minister, bruger briller og det skulle ikke undre mig, hvis han ankommer på en John Deere-traktor. Sammen skal vi søndag snakke lidt om at genrejse den gode gamle VK-akse, skrev Mona Juul.

I øjeblikket sidder Troels Lund Poulsen og Venstre lunt i SVM-regeringen. I den perfekte verden stod han gerne i spidsen for en borgerlig regering, har Troels Lund Poulsen tidligere udtalt. Men ikke for enhver pris.

– Når der skal være en ny blå regering på et tidspunkt, så skal den også være regeringsduelig. Så skal vi være enige om, hvordan og hvorledes vi så løser de samfundsopgaver, der er, sagde Troels Lund Poulsen i sidste måned.

Rusland har natten til lørdag angrebet store dele af Ukraine med 40 missiler og omkring 580 droner.

Mindst tre personer har mistet livet, og mange flere er sårede.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Hele natten har Ukraine været under et massivt russisk angreb, skriver den ukrainske præsident.

Missilerne – både krydsermissiler og ballistiske missiler – og dronerne slog ned mange forskellige steder i Ukraine.

Målt på antallet af droner og missiler er der tale om et af de hidtil største russiske angreb på Ukraine siden krigens begyndelse i februar 2022.

Angrebene var både rettet mod byen Dnipro og den omgivende region af samme navn samt regionerne Mykolajiv, Tjernihiv, Zaporizjzja, Kyiv, Poltava, Odesa, Sumy og Kharkiv.

I Dnipro ramte en klyngebombe et lejlighedskompleks, fortæller Zelenskyj.

– Fjenden gik efter vores infrastruktur, beboelsesområder og civile virksomheder.

– Jeg takker alle vores helte, som forsvarede luftrummet gennem natten, og vores F-16-piloter, som endnu en gang beviste deres tapperhed, lyder det fra den ukrainske præsident.

Han skriver, at ethvert angreb som dét, der har ramt Ukraine lørdag, “er ikke en militær nødvendighed, men en bevidst strategi fra Ruslands side for at terrorisere civile og ødelægge vores infrastruktur”.

Ruslands forsvarsministerium bekræfter ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at Rusland har udført et “massivt angreb” på Ukraine natten til lørdag.

Herfra lyder det, at Ruslands militær har angrebet “militærindustrielle faciliteter”. Det nævnes ikke, at beboelsesejendomme er blevet angrebet.

I Rusland meldes fire personer dræbt under ukrainske droneangreb i det sydvestlige Rusland lørdag.

Det oplyser guvernøren i regionen Samara i den sydvestlige del af Rusland ifølge det statslige nyhedsbureau Tass, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ukraines militær oplyser ifølge dpa, at Ukraine har angrebet olieraffinaderier i regionerne Saratov og Samara.

Tre russiske kampfly trængte fredag ind i Estlands luftrum uden tilladelse. Her blev de ifølge den estiske regering i 12 minutter.

Den handling får nu den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), til at melde klart ud, at Danmark står sammen med Estland.

– Den russiske krænkelse af estisk luftrum er endnu en uacceptabel provokation på Natos østlige flanke, skriver Mette Frederiksen på det sociale medie X.

– Danmark står fast sammen med Estland og vores Nato-allierede. Vi vil fortsætte med at styrke vores fælles forsvar, lyder det fra Mette Frederiksen.

Estlands premierminister, Kristen Michal, kaldte efterfølgende også handlingen for en tydelig provokation fra Rusland.

Estland bedte efterfølgende om at få aktiveret Natos artikel 4.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har lørdag meldt ud, at Danmark støtter anmodningen.

– Alvorlig krænkelse af estisk luftrum i går, skriver han på det sociale medie X.

– Danmark støtter Estlands anmodning om konsultationer under Artikel 4 og ser frem til drøftelser i alliancen om, hvordan vi kan styrke vores kollektive forsvar, tilføjer Lars Løkke Rasmussen.

Det russiske forsvarsministerium nægter at have krænket estisk luftrum.

Ifølge ministeriet blev flyvningen foretaget i nøje overensstemmelse med de internationale flyveregler.

– Under flyvningen afveg de russiske fly ikke fra den aftalte flyvevej og krænkede ikke estisk luftrum.

– Flyets rute lå over de neutrale farvande i Østersøen, mere end tre kilometer fra øen Vaindloo (estisk ø, red.), skrev ministeriet ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Flere europæiske ledere har ligeledes kritiseret den russiske krænkelse af estisk luftrum.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, kaldte efterfølgende hændelsen for en “ekstremt farlig provokation”.

Det gjorde hun i et opslag på X.

– Putin tester Vestens beslutsomhed. Vi må ikke vise svaghed, skrev Kallas.

Også den amerikanske præsident, Donald Trump, har udtrykt sin utilfredshed med hændelsen.

– Jeg bryder mig ikke om det, og jeg kan ikke lide, når det sker. Det kan blive et stort problem, sagde præsidenten fredag.

Rusland har tidligere på måneden krænket et andet Nato-lands luftrum. Ifølge Polen fløj 19 droner 10. september ind over polsk territorium. Mindst tre droner blev skudt ned.

Siden da har forsvarsalliancen Nato skruet op for sin tilstedeværelse i Østeuropa.

Også i Danmark har krænkelsen af Polen fået regeringen til at rette fokus mod det danske forsvar.

Tidligere på ugen udtalte statsminister Mette Frederiksen, at Danmark skal have langtrækkende angrebsvåben, der kan modstå trusler fra eksempelvis Rusland.

– Der er ingen tvivl om, at Rusland vil være en trussel mod Danmark og Europa i mange år frem, sagde hun i den forbindelse.

Rusland invaderede Ukraine for tre et halvt år siden, og siden da har de to lande været i krig.

Den danske tennisspiller Clara Tauson er ude af WTA-turneringen i Seoul efter et nederlag til australske Maya Joint i kvartfinalen lørdag morgen dansk tid.

Den 22-årige dansker, der var seedet som nummer tre i turneringen, fik i kvartfinalen en øretæve i to sæt med cifrene 0-6, 3-6.

Blot en time og 13 minutter skulle den 19-årige australske modstander, der er nummer 46 på verdensranglisten, bruge for at knække danskeren.

Tauson indtager for tiden sin hidtil højeste placering på verdensranglisten som nummer 12, men det var slet ikke til at se i opgøret tidligt lørdag morgen dansk tid.

Kampen skulle oprindeligt have været spillet fredag, men regn over den sydkoreanske hovedstad forpurrede den plan og udskød kampen til lørdag morgen.

Fra starten lignede Tauson en, der ikke helt var kommet sig over den udsættelse.

Danskeren fik i første sæt ikke et ben til jorden.

Joint dominerede hvert parti, og da australieren foran 5-0 fik den første mulighed for at sikre sættet, brød hun Tausons serv for tredje gang ud af tre mulige. Det sæt tog blot 23 minutter.

I andet sæt så det fra start ud til, at Tauson var kommet bedre i gang.

Danskeren åbnede med at vinde sit første parti i kampen, da hun brød Joint.

Efterfølgende red Tauson en smule videre på det momentum, men ved en dansk føring på 3-1 stoppede det brat.

Tendenserne fra første sæt vendte pludselig tilbage, og Joint havde igen danskeren i sin hule hånd.

Tauson blev brudt to gange, og med fem vundne partier i træk lukkede australieren opgøret på den første mulighed.

Selv om Tauson er ude af singleturneringen med en snitter, er der mulighed for hurtig oprejsning senere lørdag i doubleturneringen.

Her stiller hun op sammen med Chan Hao-ching fra Taiwan, og makkerparret nåede fredag videre til semifinalerne.

I semifinalen står danskeren atter over for Maya Joint, som stiller op med Caty McNally.

Polen sendte sammen med flere af landets allierede fly på vingerne lørdag, efter at Rusland havde iværksat luftangreb på Ukraine.

Det oplyste den operative kommando i det polske militær tidligt på morgenen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens jordbaserede luftforsvarssystemer og radarsystemer er bragt i højeste beredskab, skrev kommandoen.

Lidt senere lørdag morgen skriver kommandoen på X, at operationen er færdig.

Der nævnes ikke noget om krænkelser af polsk luftrum.

Der var tale om en forebyggende operation, skriver den operative kommando.

– Vores handlinger var forebyggende og havde til formål at sikre luftrummet i områder, der støder op til det truede område, lyder det.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands mere end tre og et halvt år lange krig i Ukraine.

Flyene er typisk blevet aktiveret i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Det skete senest for en uge siden, hvor en trussel om droneangreb i nabolandet Ukraine ligeledes var årsagen.

Tidligere samme uge – natten til onsdag – blev flyene ligeledes aktiveret. Det skete, efter at Ukraines luftvåben havde advaret om, at russiske droner var trængt ind i polsk luftrum.

Ifølge polske myndigheder trængte 19 droner denne nat ind i polsk luftrum. Tre af dem blev skudt ned.

Ingen droner angreb mål i Polen, men der faldt vragrester ned flere steder.

Efterfølgende aktiverede Polen forsvarsalliancen Natos artikel 4 om et møde.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Også Estland har sidenhen bedt om at få aktiveret artiklen.

Det oplyste Estlands premierminister, Kristen Michal, fredag, efter at landets regering samme dag havde oplyst, at tre russiske kampfly i 12 minutter var trængt ind i estisk luftrum uden tilladelse.

Både Kristen Michal og Allison Hart, der er talsperson for Nato, sagde fredag, at Nato reagerede på hændelsen og tvang de russiske fly til at trække sig tilbage.

Rusland nægter at have krænket estisk luftrum.

Parisaftalens mål om at begrænse verdens temperaturstigningerne under 1,5 grader er på randen af et kollaps.

Det siger FN’s generalsekretær, António Guterres.

De såkaldte nationale klimamål for 2035 for de lande, der underskrev Parisaftalen, skulle være landet for flere måneder siden.

Men usikkerheder relateret til geopolitiske spændinger og handelsrivaliseringer har sinket processen.

– Vi er på randen af, at det her mål kollapser.

– Vi har absolut brug for, at landene kommer med klimahandlingsplaner, der fuldt ud er i overensstemmelse med målet om 1,5 grader, og som dækker hele deres økonomi og alle deres drivhusgasudledninger, siger han.

Målet om at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader sammenlignet med den førindustrielle tid er det mest ambitiøse mål i Paris-aftalen fra 2015.

Kina og EU, der anses for at være afgørende for fremtidens klimadiplomati, har ifølge AFP den seneste tid været langsomme om at offentliggøre deres planer for at nå målet.

FN håber, at et klimatopmøde, der onsdag blev afholdt i New York, vil være en mulighed for at puste liv i indsatsen forud for klimatopmødet COP30 i Brasilien i november. Her vil knap 200 lande deltage.

– Det her handler ikke om at gå i panik. Det handler om at være fast besluttet og at lægge pres på landene, siger Guterres.

Indsatserne mod menneskeskabt global opvarmning er de senere år trådt i baggrunden til fordel for en række kriser som coronapandemien og flere krige.

Forskere har understreget, hvor vigtigt det er at begrænse opvarmningen, da hver en brøkdel af en grads temperaturstigning øger risikoen for hedebølger og ødelæggelsen af havmiljøer.

At begrænse opvarmningen til 1,5 grader i stedet for 2 grader vil begrænse dens mest katastrofale konsekvenser betydeligt, har FN’s Klimapanel, IPCC, vurderet.

IPCC samler forskeres arbejde verden over og mener, at der er 50 procent chance for, at klimamålet nås inden 2030 eller 2035.

Ifølge FN var 2024 det varmeste år nogensinde registreret.

AFP

USA vil fremover opkræve et årligt gebyr på 100.000 dollar – omkring 635.000 kroner – for behandlingen af ansøgninger til det arbejdsvisum, der går under navnet H-1B.

Det fremgår af en bekendtgørelse, som Trump fredag har underskrevet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om et arbejdsvisum, der er tiltænkt højtuddannede udenlandske arbejdstagere.

Ifølge Reuters kan det nye gebyr vise sig at blive et hårdt slag for især den amerikanske techindustri, der er afhængig af kvalificeret arbejdskraft fra Indien og Kina.

Kritikere af visummet i sin nuværende form hævder, at det giver store amerikanske techvirksomheder mulighed for at holde lønningerne nede.

Desuden mener kritikere, at visummet gør det sværere for amerikanske statsborgere at få arbejde i techbranchen i USA.

– Hvis du skal oplære nogen, skal du oplære de nyuddannede fra et af de store universiteter i vores land.

– Hold op med at hente folk ind udefra til at tage vores job, siger USA’s handelsminister, Howard Lutnick, fredag om tiltaget.

Omvendt mener milliardær og Tesla-direktør Elon Musk, der tidligere har været en del af Trump-administrationen, at visummet tiltrækker højuddannet arbejdskraft, som er afgørende for at holde amerikanske virksomheder konkurrencedygtige.

Musk, der kommer fra Sydafrika, blev selv netop tildelt et H-1B-visum, dengang han flyttede til USA.

Nogle analytikere vurderer ifølge Reuters, at gebyret til visumbehandlingen kan få virksomheder til at flytte arbejdsopgaver til udlandet. Det kan svække USA’s position i kapløbet om at være førende inden for områder som kunstig intelligens, lyder det.

71 procent af de arbejdstagere, der sidste år blev tildelt H-1B-visummet, var indiske statsborgere. På andenpladsen ligger kinesiske statsborgere, der tegnede sig for 11,7 procent af visaene.

Lørdag morgen dansk tid skriver Reuters, at både Microsoft og banken JPMorgan opfordrer medarbejdere med H-1B-visum til ikke at forlade landet, før regeringen kommer med klare retningslinjer for rejser.

Det fremgår af interne mails, som Reuters har set.

De to virksomheder anbefaler også deres medarbejdere at skynde sig at tage tilbage til USA, hvis de opholder sig i udlandet.

Hidtil har det ifølge Reuters kostet et mindre gebyr at ansøge om H-1B-visummet.

Gebyrerne har efterfølgende kunnet løbe op i flere tusinde dollar, hvis ansøgningen blev godkendt.

Fredag har Trump desuden underskrevet et dekret om at oprette et såkaldt guldkort, der er en ny type opholdstilladelse, som koster en million dollar. Det svarer til 6,35 millioner kroner.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har fredag anmodet højesteret om at tillade, at administrationen blokerer for udstedelsen af pas, der afspejler kønsidentiteter, som hverken er mand eller kvinde.

Det fremgår af en hasteanmodning, som USA’s justitsministerium har indgivet til højesteret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Da Trump vendte tilbage til præsidentembedet 20. januar, underskrev han et dekret, der pålægger regeringen kun at anerkende to biologiske køn: mand og kvinde.

En føderal dommer har tidligere udstedt en kendelse, der forhindrer det amerikanske udenrigsministerium i at håndhæve politikken. Det er den kendelse, som justitsministeriet har anmodet højesteret om at ophæve.

Trumps administration skriver i retsdokumenterne, at dommerens kendelse hverken har hjemmel i loven eller giver nogen logisk mening.

I 2022 tillod den tidligere præsident Joe Bidens administration, at pasansøgere valgte “X” som en neutral kønsmarkør.

Reuters

USA har udført et angreb på et skib, som ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, var involveret i ulovlig handel med narkotika.

Det skriver Trump natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Angrebet dræbte tre mandlige narkoterrorister, der befandt sig om bord på skibet, der opholdt sig i internationalt farvand, skriver præsidenten.

Skibet var ifølge Trump tilknyttet en gruppe, der var en del af handlen med narkotika i Southcoms område.

Southcom er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Trump kommer ikke ind på skibets størrelse, hvor mange der var om bord, eller hvor skibet mere præcis opholdt sig, da angrebet fandt sted.

Præsidentens opslag er ledsaget af en video, der oppefra viser et skib sejle, i hvad der ser ud til at være åbent hav.

Omkring 30 sekunder inde i videoen ses skibet pludselig blive omsluttet af et flammehav, hvorefter skibet bryder i brand.

Ingen amerikanske styrker mistede livet under angrebet, tilføjer Trump.

USA har den seneste tid oprustet i det sydlige Caribien, hvor formålet er at opfylde Trumps politiske løfte om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Samtidig har Trump flere gange berettet om amerikanske angreb på skibe, som ifølge ham havde en relation til narkohandel.

Det første kendte angreb skete den 3. september i det sydlige Caribien, hvor 11 personer mistede livet.

Tidligere i denne uge meldte Trump igen om et amerikansk angreb på et skib i Caribien. Her mistede tre personer livet.

Fem amerikanske F-35-kampfly blev i sidste weekend set lande i Puerto Rico. Forinden havde Trumps administration givet ordre om at sende ti kampfly til området, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også syv amerikanske krigsskibe og en ubåd er del af indsatsen. Om bord opholder sig samlet set 4500 sømænd og marinesoldater.