Seneste nyheder

De Radikales medlemmer har søndag på partiets landsmøde vedtaget en resolution med budskabet om, at valgretsalderen skal sænkes til 15 år.

Resolution er foreslået af en række medlemmer, der blandt andet inkluderer landsforpersonen for Radikal Ungdom.

Og forslaget fik opbakning fra blandt andre politisk leder Martin Lidegaard, der stemte for.

– Det her var en, der var rigtig, rigtig svær, for der var gode argumenter for og imod, siger Martin Lidegaard.

– Når jeg gjorde det, er det fordi, at jeg synes faktisk, at når man kigger på dansk politik de seneste 20 år, hvor jeg har været med, er der blevet taget forbløffende lidt hensyn til de unge og deres fremtid.

Partiets hovedbestyrelse anbefalede, at forslaget skulle afvises, men det gik de delegerede altså imod.

En vedtaget resolution på De Radikales landsmøde er et politisk budskab, der nu gælder som landsforbundets politik de næste tre år.

Folketingsgruppen er dog ikke tvunget til at følge den.

Men Martin Lidegaard vil tage forslaget, som han kalder “et pejlemærke”, med ind på Christiansborg og “arbejde videre med det”.

Han mener, at det ville være nærliggende med en forsøgsordning til eksempelvis et kommunal- eller europaparlamentsvalg.

– Men jeg må også sige helt åben og ærligt, at det rejser en lang række spørgsmål, når man har en myndighedsalder på 18 år, hvor man juridisk er under ens forældres vinger stadigvæk.

Inden forslaget var til afstemning søndag, havde medlemmerne af De Radikale mulighed for at tage ordet.

Fra en kritiker af forslaget lød det, at det var hyklerisk, at partiet har en politik om, at aldersgrænsen for køb af alkohol skal hæves til 18 år, men at valgretsalderen skal være 15 år.

– Jeg kan sagtens forstå den argumentation, siger Martin Lidegaard.

– Altså kan de to ting sameksistere på en gang? Men det mener jeg godt, at de kan i praksis. Det er to forskellige ting, men jeg forstår godt argumentet.

I juli meddelte den britiske regering, at den har planer om at give stemmeret til 16- og 17-årige, og i den forbindelse lavede analyseinstituttet Voxmeter en rundspørge for Ritzau om emnet.

Her afviste 78 procent af de adspurgte at give de 16- og 17-årige stemmeret. Modsat mente 14 procent, at det er en god idé.

Valgretsalderen blev senest sat ned i 1978 fra 20 år til de 18, der gælder i dag.

Der skal en folkeafstemning til at ændre valgretsalderen.

Medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd indkaldes til et hastemøde, som følge af at tre russiske fly fredag fløj ind i Estlands luftrum uden tilladelse.

Mødet finder sted mandag.

Det oplyser Estlands udenrigsministerium i en udtalelse ifølge AFP.

– 22. september vil De Forenede Nationers Sikkerhedsråd samles til et hastemøde som svar på Ruslands uforskammede krænkelse af Estlands luftrum fredag, skriver ministeriet.

Rusland er selv medlem af sikkerhedsrådet, som består af 15 medlemslande – fem permanente og ti ikkepermanente.

Rusland er ét af de permanente medlemmer i rådet. Danmark er ét af de ikkepermanente medlemmer, som sidder i ét år ad gangen.

Estland sidder ikke i sikkerhedsrådet.

Tre russiske kampfly af typen MiG-31 fløj fredag ind i Estlands luftrum. Her var de ifølge den estiske regering i 12 minutter.

Flyene fløj i det estiske luftrum over Den Finske Bugt, der ligger mellem Estland og Finland.

Italienske F-35-fly, der er indsat som led i Natos forsvarsmission i Baltikum, samt finske og svenske kampfly fik besked om den russiske indtrængen og fløj til området, hvor de russiske fly blev presset tilbage.

Estland bad efterfølgende om at få aktiveret Natos artikel 4.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Mødet i FN’s Sikkerhedsråd afholdes uafhængigt af Nato.

Det russiske forsvarsministerium afviser at have krænket estisk luftrum.

Ifølge ministeriet blev flyvningen fredag foretaget i overensstemmelse med de internationale flyveregler.

– Under flyvningen afveg de russiske fly ikke fra den aftalte flyverute og krænkede ikke estisk luftrum.

– Flyets rute lå over de neutrale farvande i Østersøen, mere end tre kilometer fra øen Vaindloo (estisk ø, red.), skrev ministeriet i en udtalelse tidligere i weekenden ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Tidligere i september var det Polen, der meddelte, at dets luftrum var blevet krænket. Her blev polsk territorium krænket 19 gange af russiske droner.

Siden da har Nato skruet op for sin tilstedeværelse i Østeuropa med missionen “Eastern Sentry”.

Ni ud af ti bilister finder det uacceptabelt at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Alligevel erkender flere end hver femte bilist – 22 procent – i alderen 17 til 34 år, at de har brugt netop håndholdt mobil, mens de førte bil.

Det viser en spørgeundersøgelse blandt 5179 bilister, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for Rådet for Sikker Trafik.

Undersøgelsen viser, at holdninger ikke altid ledsages af handling, lyder det fra direktør i Rådet for Sikker Trafik Jakob Bøving Arendt.

– Danskerne har generelt en sund holdning til, at uopmærksomhed i trafikken er uacceptabelt.

– Men det er desværre ikke altid, at holdning og handling hænger sammen, og det er en udfordring, vi bliver nødt til at gøre noget ved, siger han.

Det er ikke kun en del af de yngste bilister, der erkender at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Blandt de 35- til 50-årige bilister har 17 procent gjort brug af telefonen, mens de samtidig havde hånden på rattet.

Hos de 51- til 65-årige er det seks procent, der ifølge undersøgelsen har talt i håndholdt telefon, mens de førte bil.

Man ved, at uopmærksomhed – eksempelvis som følge af snak i håndholdt mobiltelefon – er årsag til mange ulykker.

Ifølge Vejdirektoratet er uopmærksomhed eller manglende orientering i trafikken skyld i otte ud af ti trafikdrab på danske veje.

Forbuddet mod håndholdt mobil under kørslen gælder også, når du holder for rødt eller holder i kø.

Så betragtes man nemlig stadig som kørende, fremgår det af Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside.

Det koster et klip i kørekortet og en bøde på 1500 kroner samt 500 kroner til Offerfonden, hvis man trodser forbuddet.

Man kunne overveje at hæve bødeniveauet, lyder det fra Jakob Bøving Arendt.

– Da man hævede bøderne for at køre for stærkt, skete der ikke en tilsvarende stigning for at køre med håndholdt mobil. Så det er da noget, man kunne overveje, siger han.

Rådet for Sikker Trafik vil sammen med Alm. Brand Foreningen 1792 sætte fokus på manglende opmærksomhed i trafikken med en ny kampagne, der lanceres mandag.

Det sker i samarbejde med 62 kommuner landet over. Der vil i kommunerne blive opsat tusindvis af røde plakater med budskabet “Kør bil, når du kører bil”.

Desuden er der lavet en kampagnefilm, der vil blive vist på tv, i biografer og på store plakater i de 28 største byer i Danmark.

145 personer mistede sidste år livet på danske veje. Antallet af trafikdræbte har været faldende over en årrække med et gennemsnit på 162 dræbte om året i perioden fra 2019 til 2023.

Storbritannien ventes søndag formelt at anerkende Palæstina som stat.

Men med anerkendelsen følger ikke en ny stat fra den ene dag til den anden.

Det understreger den britiske justitsminister og vicepremierminister, David Lammy, over for mediet Sky News.

– Ethvert skridt hen imod en anerkendelse skyldes, at vi ønsker at holde muligheden for en tostatsløsning i live, siger han.

Med en tostatsløsning skal en palæstinensisk stat eksistere uafhængigt af Israel med sin egen regering.

Den palæstinensiske stat forventes at skulle bestå af Vestbredden og Gaza, som hidtil er blevet administreret af to forskellige organisationer – henholdsvis Fatah, som leder Det Palæstinensiske Selvtyre, og Hamas.

En lang række lande – herunder Danmark – støtter tostatsløsningen. Også lande som endnu ikke har anerkendt Palæstina som en selvstændig stat.

En forbipasserende fandt lørdag formiddag en afdød person i et skovstykke nær Hestehavevej uden for Rønnede.

Politiet har endnu ikke fastslået den afdødes identitet, men oplyser søndag, at sagen betragtes som et drab. Det fortæller politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

– På grund af sagens omstændigheder – som jeg af efterforskningsmæssige årsager ikke kan komme nærmere ind på – betragter vi sagen som et drab.

– Vi er fortsat i færd med at undersøge spor og gennemføre afhøringer for at danne os et billede af, hvad der er foregået. De undersøgelser vil formentlig pågå nogen tid endnu, og den afdøde bliver obduceret søndag, siger han.

Politiet oplyser ikke, om den afdøde er en mand eller kvinde.

Ifølge TV2 Øst har politiet siden lørdag været synlige i området nær Hestehavevej, hvor Skovtårnet ligger.

Politiet har med hjælp fra Hjemmeværnet afspærret en del af området, og afspærringen opretholdes fortsat søndag, skriver politiet i sin pressemeddelelse.

I efterforskningen af dødsfaldet søger politiet også mulige vidner.

– Vi hører gerne fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt på Hestehavevej eller i nærområdet i tidsrummet fra fredag aften til tidligt lørdag morgen.

– Vi er også interesseret i eventuelt bemærkelsesværdige hændelser fra området i dagene frem til lørdag morgen. Endelig er vi tillige interesseret i videoovervågning fra området omkring Hestehavevej, siger Kim Kliver.

Vidner kan kontakte politiet på telefon 114.

Søndag morgen kører der igen tog mellem Aulum og Struer, efter at en fejl på en jernbanebro i Aulum er blevet udbedret.

Det skriver DSB på sin hjemmeside lidt efter klokken 09.

– En tidligere fejl på en jernbanebro betød, at der ikke kunne køre tog mellem Aulum og Struer. Banedanmark har nu udbedret fejlen, og der kan igen køres tog på strækningen, skriver DSB og tilføjer, at der nu køres som normalt på strækningen i det vestjyske.

Lørdag meldte DSB ud, at man forventede, at der tidligst kunne køre tog igen mandag. Men fejlen er altså blevet rettet hurtigere end ventet.

Problemerne på strækningen begyndte onsdag eftermiddag.

Torsdag oplyste Banedanmark, som forvalter landets jernbaner, at en bæver var mistænkt for at være årsag til fejlen på jernbanebroen.

Banedanmark vurderede, at gnaveren formentlig har opført en dæmning i den bæk, der løber under broen. Dæmningen har ændret vandtilstrømningen ved broen, og det kan havde svækket broens fundament og ført til fejlen.

På det sociale medie X lagde Banedanmark to billeder op, hvor man kunne se en stor bunke grene, der lå i bækken lige ved jernbanebroen.

Socialistisk Folkeparti (SF) kræver, at regeringens handlingsplan mod antisemitisme bliver opdateret.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Kravet kommer på baggrund af en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder blandt 465 danske jøder.

Her svarer 96 procent, at de har været udsat for antisemitisme det seneste år.

85 procent af deltagerne svarer, at utrygheden blandt jøder er steget, siden Hamas angreb Israel 7. oktober 2023, og Israel efterfølgende intensiverede angrebene på Gaza.

Den viser også, at over halvdelen af respondenterne har foretaget sikkerhedstiltag ved deres hjem som at få hemmelig adresse eller få fjernet deres navn på postkassen.

Undersøgelsen er dog ikke repræsentativ for de anslåede 7000 jøder i Danmark.

Den vækker alligevel stor bekymring hos SF.

– Det er jo på ingen måde rar læsning. Selv om vi godt ved det, så er tallene bare virkelig nedslående, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Ud over undersøgelsen peger hun på en episode fra fredag, hvor en kamp mellem U12-fodboldholdene Brønshøj Boldklub og det jødiske fodboldhold Hakoah blev aflyst.

Aflysningen skete efter rygter om, at der kunne opstå demonstrationer eller uro i forbindelse med kampen.

– Det er jo altså ikke i orden, at en konflikt i Mellemøsten trækkes herop, siger Karina Lorentzen.

Hun opfordrer justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en opdateret handlingsplan.

Her bør der ifølge Lorentzen indgå initiativer rettet mod arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og skoler – samt øget støtte til sikkerheden omkring jødiske institutioner.

Blandt andet foreslår hun at indføre antisemitismekoordinatorer på uddannelsesinstitutioner.

– Så er der nogen at gå til for de unge mennesker. Det er også nogle, som kan bidrage med oplysninger og kampagner, siger Karina Lorentzen.

På arbejdspladserne mener hun, at tillidsrepræsentanter skal klædes bedre på til at håndtere antisemitisme.

– Fordi rigtig mange har ikke lyst til at bringe ind i samtalen, at de er af jødisk oprindelse, siger hun.

Lorentzen peger også på, at det er et problem hos politiet, at man ikke altid spørger ind til motivet ved hadforbrydelser.

Hun tilføjer, at det er noget, som man er i gang med at forhandle, og at denne undersøgelse bør være anledning til, at det er en situation, man får løst.

Undersøgelsen, der er den største undersøgelse af jødisk liv i Danmark siden 1973, viser også, at jødiske danskere i høj grad må tilpasse deres adfærd.

Det er ifølge SF “et anslag mod ytringsfriheden og trygheden for alle”.

– Når unge jøder ikke tør være åbne om deres identitet, fordi de frygter at blive udelukket fra fællesskaber, så har vi svigtet, lyder det fra Karina Lorentzen i pressemeddelelsen, hvor hun tilføjer:

– Staten har et ansvar for at sikre alle borgeres grundlæggende frihedsrettigheder – uanset tro eller baggrund.

Den danske mixeddouble med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje vinder den mindre indonesiske turnering Indonesia Masters I.

Turneringen er en Super 100-turnering, som er det laveste niveau på sportens World Tour.

I finalen vinder den danske double i tre sæt med cifrene 13-21, 23-21, 21-14 over Jimmy Wong og Lai Pei Jing fra Malaysia.

Christiansen og Bøje var seedet som nummer seks i turneringen, mens de malaysiske finalemodstandere var femteseedede.

Det er den anden turneringssejr til duoen, der også danner par privat, efter Mathias Christiansen i sommer vendte tilbage fra sin et års karantæne for brud på antidopingreglerne.

Doublen fejrede comebacket med at vinde Super 300-turneringen Macau Open i august. I alt er Christiansen og Bøje nu oppe på seks titler på World Tour-niveau.

I søndagens finale åbnede Wong og Lai ellers kampen bedst og kom hurtigt foran 8-3 i første sæt.

Danskerne kæmpede sig dog tilbage på 9-9, men derfra satte malaysierne en fremragende periode sammen med ni ubesvarede point i træk. Det kunne Christiansen og Bøje ikke kæmpe sig tilbage fra i åbningssættet.

Omvendt var det i andet sæt danskernes tur til at starte i teten og med seks vundne bolde i træk komme foran 10-3.

Selv om malaysierne kom tilbage på omgangshøjde holdt danskerne fokus og tvang kampen ud i et tredje sæt. Det skete efter en tæt afslutning, hvor Wong og Lai blandt andet missede en matchbold.

I tredje sæts indledning skiftede de to par til at være oven på og have momentum, men bagud 7-10 trådte Christiansen og Bøje på gaspedalen.

Danskerne vandt 10 af de efterfølgende 11 bolde, og derfra var de på sikker sejrskurs. Foran 20-14 blev den første danske matchbold udnyttet.

I semifinalen sendte den danske duo de tredjeseedede hjemmebanefavoritter Melati Daeva Oktavianti og Bobby Setiabudi ud.

Andendagen ved tennisturneringen Laver Cup, hvor Europa dyster mod resten af verden, var en dag lige til skraldespanden for det europæiske mandskab.

I de tidlige morgentimer dansk tid fuldendte Holger Rune og norske Casper Ruud den elendige europæiske dag i amerikanske San Francisco, da duoen tabte i double til australske Alex de Minaur og hjemmebanefavoritten Alex Michelsen i to sæt, 3-6, 4-6.

Det var det fjerde europæiske nederlag i de fire kampe på turneringens andendag. Dermed fik resten af verden vendt 1-3 fra den første dag til nu at føre med 9-3 inden sidstedagen, der begynder søndag aften dansk tid.

Der spilles først til 13 point i formatet.

I doublekampen fik de Minaur og Michelsen i første sæt et hurtigt brud i den dansk-norske duos serv. Det betød, at Ruud og Rune hurtigt kom bagud 0-3.

Derfra var det op ad bakke for den europæiske double, der godt nok fandt rytmen i egne servepartier, men ikke kunne få hul igennem i serverne hos de Minaur og Michelsen, der sikrede første sæt.

I andet sæt startede Rune og Ruud med at følge godt med, men præcis som i første sæt kunne det skandinaviske makkerpar ikke finde løsningerne i modstandernes server.

Det endte med at blive kampafgørende, da de Minaur og Michelsen brød sig foran 5-3 og kort efter sikrede sejren på den første matchbold.

I den anden kamp på turneringens andendag tabte Rune sin singledyst i to sæt til argentinske Francisco Cerúndolo.

De Minaur åbnede den gode dag for resten af verden med at slå verdens nummer tre, tyske Alexander Zverev.

Mellem Runes to tabte kampe led Europas stærkeste kort, verdensetteren Carlos Alcaraz, ligeledes et nederlag, da han tabte i to sæt til amerikanske Taylor Fritz.

Det europæiske mandskab ledes af franske Yannick Noah, mens Andre Agassi står i spidsen for resten af verden.

En 28-årig og en 32-årig mand er natten til søndag blevet stukket med kniv på Nytorv i det indre København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen søndag morgen.

Mændene er begge blevet bragt til Rigshospitalet, hvor de behandles for deres skader. Ingen af dem er i livsfare.

Politiet modtog klokken 03.04 en anmeldelse fra et vidne, der fortalte, at der var opstået uoverensstemmelser mellem to grupper på torvet, og at mindst én person skulle være blevet knivstukket.

– Da vi kom frem, kunne vi konstatere, at der var to mænd – to kammerater – der begge var blevet stukket i benene, siger Anders Frederiksen.

Den ene af mændene blev stukket mellem fem og seks gange i ben og balde, mens den anden blev stukket én gang i samme område på kroppen.

Den indledende efterforskning viser ifølge vagtchefen, at de to mænd var blevet uvenner med en gruppe bestående af to til tre mænd.

– Én af dem trak en kniv og stak begge forurettede, hvorefter gerningsmændene løb fra stedet, siger vagtchefen.

Ingen personer er tidligt søndag morgen blevet anholdt efter hændelsen.

Politiet formoder ikke, at knivstikkeriet er banderelateret.

Mindst 15 personer er blevet idømt op til ni års fængsel for at deltage i en dags demonstrationer mod strøm- og fødevaremangel i Cuba.

Det oplyser landets højesteret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hundredvis af mennesker gik den 17. marts 2024 på gaden under en weekend med strømafbrydelser, der i nogle områder varede op til 13 timer om dagen.

Ifølge udtalelsen fra Cubas højesteret havde de dømte begået forbrydelser i form af det, den betegner som forstyrrelse af den offentlige orden, modstand, foragt, ulydighed og opildnen.

Demonstrationerne fandt sted i Santiago de Cuba, Bayamo og Santa Marta og var de største siden den sociale uro i 2021, hvor Cuba oplevede de største demonstrationer i årtier.

Herefter blev hundredvis af demonstranter dømt, og nogle fik domme på op til 25 år.

Denne type demonstrationer, der tidligere var utænkelige i Cuba, som er styret af landets kommunistiske parti, er steget voldsomt siden 2022.

Midt i en forværret energikrise har Cuba haft seks omfattende strømafbrydelser på mindre end tre år.

Landets 9,7 millioner indbyggere lider fortsat under daglige planlagte strømafbrydelser, som i august nåede et gennemsnit på 15 timer.

Landets voksende energikrise skyldes ifølge Cuba, at landet er pålagt en amerikansk handelsembargo fra koldkrigstiden samt nye restriktioner fra USA’s nye præsident, Donald Trump.

USA’s præsident Donald Trumps administration har lørdag annonceret, at den aflyser en årlig amerikansk undersøgelse af fødevareusikkerhed, med den begrundelse at den er blevet “alt for politiseret”.

Det oplyser USA’s landbrugsministerium (USDA) skriver nyhedsbureauet AFP.

– USDA vil efter en løbende gennemgang af programmer og økonomisk rapportering stoppe fremtidige rapporter om husholdningers fødevaresikkerhed, lyder det i en udtalelse.

USDA skriver, at rapporten er blevet alt for politiseret og er efterfølgende blevet vurderet det, som ministeriet betegner som unødvendig for dets arbejde.

Undersøgelsen viste i 2023, at 13,5 procent af de amerikanske husholdninger oplevede fødevareusikkerhed. Det var det højeste niveau siden 2014. Men USDA mener ikke, at dataene er indsamlet på et objektivt grundlag.

– Dataene er fulde af unøjagtigheder og er vinklet til at skabe en fortælling, der ikke repræsenterer, hvad der faktisk sker i landet, hvor vi i øjeblikket oplever lavere fattigdomstal, stigende lønninger og jobvækst under Trump-administrationen, skriver USDA ifølge AFP.

Det fremgår ifølge AFP ikke, om USDA henviser til de seneste data om sult, som først vil blive offentliggjort i 2026.

Beslutningen om at droppe den 30 år gamle undersøgelse kommer, efter at Trump og Republikanerne i Kongressen tidligere i år vedtog store reformer af det nationale fødevareprogram Snap.

Snap yder støtte til familier med lav indkomst gennem madkuponer.

Uafhængige analytikere har ifølge AFP vurderet, at reformerne vil føre til, at millioner mister adgang til fødevarehjælp.

Økonomiske nøgletal fra USA har i år vist aftagende vækst og mangel på arbejdskraft.

Trump har afvist disse tal som unøjagtige og har fyret chefen for arbejdsministeriets statistikkontor.

Han har nomineret E.J. Antoni, som er en højreorienteret økonom, der konsekvent har støttet den republikanske præsident, til posten.

USA’s præsident, Donald Trump, vil nominere Lindsey Halligan, der er Trumps tidligere personlige advokat, til posten som føderal anklager i delstaten Virginias østlige distrikt.

Det skriver præsidenten natten til søndag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Hun vil være retfærdig, klog og vil sikre den så hårdt tiltrængte retfærdighed for alle, skriver præsidenten om Halligan.

Halligan arbejder i øjeblikket som særlig juridisk rådgiver i Trump-administrationen. Hun har desuden en fortid som deltager i skønhedskonkurrencen Miss Colorado, skriver The Guardian.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter at den føderale anklager i distriktet Erik S. Siebert fredag meddelte, at han var trådt tilbage fra embedet.

Det gjorde Siebert, kort tid efter at Trump offentligt havde sagt, at han ville fjerne ham fra embedet. Siebert afventede en endelig godkendelse i Senatet for at blive permanent udnævnt som føderal anklager.

Siebert har stået i spidsen for undersøgelser af sager mod den tidligere direktør for forbundspolitiet, FBI, James B. Comey og statsadvokat i New York Letitia James.

Godkendelsen i Senatet krævede en nominering fra Trump – og denne havde Siebert indtil fredag, hvor Trump trak sin nominering af ham tilbage.

Trumps annullering af nomineringen skyldtes – ifølge Trump – at Sieberts indsættelse blev støttet af de to demokratiske senatorer Mark Warner og Tim Kaine, hvilket ifølge Trump kun kunne være et dårligt tegn.

– Vi har ikke brug for endnu en demokratisk støttet “republikaner”, skriver Trump i opslaget natten til søndag.

Ifølge The New York Times’ oplysninger meddelte Siebert for nylig USA’s justitsministerium, at der ikke var fundet tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale mod Letitia James.

Letitia James var under mistanke for at have afgivet urigtige oplysninger, da hun skulle optage lån i forbindelse med køb af ejendomme.

Desuden tvivlede Siebert på grundlaget for en retssag mod James B. Comey, som blev efterforsket for at have afgivet falsk vidnesbyrd under ed.

Ifølge The New York Times har Erik S. Siebert været under pres for at forfølge sagerne mod Letita James og James B. Comey.

Begge er en torn i øjet på Trump.

Letitia James stod som statsadvokat i New York i spidsen for en civil retssag mod Trump og selskabet Trump Organization om manipulation af værdien af Trumps ejendomsportefølje.

USA’s præsident, Donald Trump, vil have luftbasen Bagram i Afghanistan tilbage på amerikanske hænder.

Og sker det ikke, vil det komme til at få konsekvenser.

Det skriver Trump lørdag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Hvis Afghanistan ikke giver Bagram-luftbasen tilbage til dem, der byggede den, USA, så vil der ske slemme ting, skriver han.

Bagram var ifølge nyhedsbureauet Reuters en hovedbase for amerikanske soldater under krigen i Afghanistan, der varede indtil 2021, da USA trak sig ud af landet, og Taliban overtog styringen.

Trump har flere gange i de seneste dage nævnt luftbasen. Første gang var torsdag under et pressemøde, der blev afholdt i forbindelse med præsidentens statsbesøg i Storbritannien.

Her fortalte han, at USA forsøger at få Bagram-luftbasen i Afghanistan tilbage.

Ifølge Trump har basen en strategisk vigtig placering nær Kina, hvorfor præsidenten gerne vil have den tilbage under amerikansk kontrol.

Dagen efter sagde præsidenten ifølge AFP til journalister, at han havde været i dialog med Afghanistan om dette.

Afghanske embedsmænd har ifølge AFP udtrykt modstand mod udsigten til en genoplivning af den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan.

– Afghanistan og USA er nødt til at samarbejde med hinanden – uden at USA opretholder nogen militær tilstedeværelse i nogen del af Afghanistan, skriver Zakir Jalal, der embedsmand i det afghanske udenrigsministerium, i et opslag på X.

Siden Trump i januar for anden gang blev taget i ed som USA’s præsident, har han flere gange kritiseret tabet af basen, som han knytter til den tidligere præsident Joe Bidens håndtering af tilbagetrækningen fra Afghanistan.

Senere natten til søndag bliver Trump af journalister i Det Hvide Hus spurgt, om han overvejer at indsætte amerikanske styrker for at få Bagram under amerikansk kontrol.

– Det vil vi ikke snakke om, men vi er i dialog med Afghanistan, og vi vil have den tilbage, og vi vil have den tilbage snart, med det samme. Og hvis ikke de gør det, så vil I finde ud af, hvad jeg vil gøre, siger præsidenten ifølge AFP.

Syv civile har lørdag mistet livet under et angreb i det nordlige Syrien i et område, hvor der er udbrudt sammenstød mellem regeringsstyrker og den kurdiskdominerede milits SDF.

Det melder Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Sohr stod regeringsstyrker bag luftangrebet, der fandt sted i landsbyen Umm Tina i Dayr Hafir-distriktet, som ligger i provinsen Aleppo.

Fem af de dræbte var kvinder, og to var børn.

En semi-kurdisk administration kontrollerer store dele af det nordlige og nordøstlige Syrien. SDF fungerer de facto som administrationens hær, skriver AFP.

Efter at oprørsgrupper i december væltede den mangeårige syriske præsident Bashar al-Assad, indgik de nye magthavere i Syrien og SDF i marts en aftale om at inddrage den kurdiske administrations institutioner i landets regering.

Men uenigheder mellem de to parter har forsinket processen, og kurderne har opfordret til decentralisering, hvilket landets nye magthavere har afslået.

Distriktet Dayr Hafir ligger langs frontlinjen mellem den syriske hær og SDF, og der sker jævnligt sammenstød i området, siger Abdel-Rahman, der er chef for Sohr, til AFP.

Han siger videre, at lørdagens civile dødstal er det højeste i forbindelse med sammenstødene i det nordlige Syrien i flere måneder.

Sohr, som overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, meldte tidligere lørdag, at der var brudt væbnede sammenstød ud i området, hvor der blev anvendt droner og “tunge våben”.

Det skal være sket, efter at den syriske hær havde angrebet flere af SDF’s militære stillinger i Dayr Hafir.

SDF skriver i en udtalelse, at regeringsstyrkerne bevidst udførte droneangreb og skød mod civile hjem.

SDF spillede en afgørende rolle i Vestens forsøg på at bekæmpe Islamisk Stat (IS) tidligere i den syriske borgerkrig, der begyndte i 2011 i forbindelse med de arabiske forår.

96 procent af svarpersonerne i en ny undersøgelse blandt 465 danske jøder svarer, at de har været udsat for antisemitisme inden for det seneste år.

Det skriver Politiken.

Institut for Menneskerettigheder står bag undersøgelsen, der ikke er repræsentativ. Det betyder, at svarene ikke kan repræsentere de anslåede 7000 jøder i Danmark.

Da der ikke er en opgørelse over jøder i Danmark, er spørgeskemaet sendt ud gennem jødiske institutioner og foreninger.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er det den største undersøgelse af jødisk liv og kultur siden 1970’erne.

Antisemitismen kommer oftest fra personer, de ikke kender, lyder det fra respondenterne. Men 15 procent har oplevet antisemitisme fra nogen, de kender.

85 procent mener, at utrygheden blandt jøder er steget, siden Hamas angreb Israel 7. oktober, og Israel efterfølgende intensiverede angrebene på Gaza.

Blandt eksemplerne er nazistiske symboler, stereotyper om jøders magt og en benægtelse af eller en bagatellisering af holocaust, skriver avisen.

Undersøgelsen viser, at over halvdelen af respondenterne har foretaget sikkerhedstiltag ved deres hjem som at få hemmelig adresse eller få fjernet deres navn på postkassen.

I 2024 registrerede Det Jødiske Samfund det højeste antal antisemitiske hændelser nogensinde. Det viser en rapport, som udkom i december.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er ikke overrasket over tallene og mener, at Danmark i årtier har haft et problem med antisemitisme. Det er uacceptabelt, siger han.

– Det er ikke svært at tale om den israelske regerings politik, at ønske sig fred og en tostatsløsning uden at anklage vores jødiske medborgere for medskyldighed, siger han til Politiken.

Danmark vedtog i 2022 en handlingsplan mod antisemitisme. Sidste år skærpede Folketinget den handlingsplan og gjorde det muligt at etablere zoner med skærpet straf for hadforbrydelser, heriblandt antisemitisme.

Hummelgaard siger til Politiken, at der er planer om endnu en handlingsplan.

En kvindelig ambulanceredder i Sverige er søndag blevet dræbt, efter at hun blev angrebet, mens hun var på arbejde.

Men ifølge det svenske Ambulanceforbund burde ambulancen aldrig i første omgang være blevet sendt dertil, hvor overfaldet skete.

Det siger Henrik Johansson, der er forbundssekretær i Ambulanceforbundet, til det svenske medie SVT.

– Baseret på den information, vi har om sagen, ud fra det, vi kan se i vores efterforskning og faglige underretninger, som vi er blevet bekendt med, burde der ikke have været sendt en ambulance til stedet, siger han.

Forbundssekretæren understreger over for mediet, at politiet ikke har bekræftet fagforeningens billede af hændelsesforløbet.

Johansson uddyber ikke, hvorfor ambulancen ifølge ham ikke burde være rykket ud, men fortæller, at det er et udbredt problem, at ambulancereddere sendes til steder, hvor vold kan opstå.

Derfor har Ambulanceforbundet længe efterlyst, at der kommer en slags markering af sådanne adresser og bedre informationsudveksling mellem myndigheder.

– Det tragiske tilfælde i dag betyder, at en kollega aldrig kommer hjem igen. Og det kunne være undgået, siger Johansson til SVT.

Meldingen om hændelsen kom ind klokken 11.30 lørdag, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

En 25-årig mand er efterfølgende blevet varetægtsfængslet, og han mistænkes for drab.

Manden er ifølge svensk radio tidligere blevet dømt for at have mishandlet en person og truet denne med en kniv, skriver nyhedsbureauet. Ambulancen var blevet tilkaldt for at hjælpe manden, oplyser en anklager til radioen.

Der blev ifølge politiet brugt en “skarp genstand” i overfaldet mod ambulanceredderen.

Et israelsk angreb, der 10. september dræbte 31 journalister og mediefolk i Yemen, var det dødeligste angreb på journalister globalt i 16 år.

Det oplyser ngo’en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) i en pressemeddelelse.

Ifølge ngo’en Human Rights Watch (HRW) husede bygningen, som var et af flere steder, som Israel angreb den dag, både Houthiernes mediehovedkvarter og kontorerne for to aviser.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Angrebet fandt ifølge HRW sted, mens medarbejdere på den Houthi-kontrollerede avis ved navn 26. September var i gang med at trykke avisen.

Ngo’en fremhæver, at det israelske militær efterfølgende hævdede at have ramt “Houthiernes PR-afdeling” som svar på Houthiernes angreb mod Israel.

Mediefaciliteter er dog ifølge Human Rights Watch civile mål og må ikke angribes, medmindre de er et “effektivt bidrag til militærhandling”.

Alene at være pro-Houthi eller anti-Israel er ifølge ngo’en ikke nok, skriver HRW.

Samme toner lyder fra CPJ.

– Ligesom civile er journalister beskyttet under folkeretten. Det inkluderer også dem, der arbejder for statsdrevne medier eller medier tilknyttet væbnede grupper, medmindre de direkte deltager i fjendtligheder, skriver presse-ngo’en i udtalelsen.

Begge ngo’er påpeger desuden, at Israels angreb mod journalister i Yemen minder om andre tilfælde, hvor Israel har udført målrettede angreb mod journalister og mediefolk herunder i Gaza og Libanon.

Ifølge CPJ er Israel gentagne gange mislykkedes med at “skelne mellem militære mål og journalister og har retfærdiggjort sine likvideringer ved at fremstille journalister som terrorister eller propagandister uden troværdige beviser”.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret på meldingerne fra ngo’erne.

Siden 1975 er mere end tre millioner børn i Danmark, Grønland og på Færøerne blevet screenet med den såkaldte hælprøve.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Hælprøven er en blodprøve fra den nyfødtes hæl, der kan afsløre 25 alvorlige sygdomme.

Screeningen betyder, at man kan sætte tidligt ind med behandling, og dermed undgår 60-70 børn ifølge SSI hvert år permanente fysiske eller mentale skader.

99 procent af forældrene siger ifølge SSI ja til at få hælprøven foretaget.

Afdelingschef for Medfødte Sygdomme på SSI Mette Nyegaard kalder prøven for “en af de største succeshistorier i det danske sundhedsvæsen”.

– Det er en fælles indsats, der kun kan lade sig gøre, fordi mange forskellige faggrupper arbejder sammen, herunder sundhedspersonale, screeningspersonale og myndigheder.

– Det er den brede indsats og opbakning fra de nybagte forældre, der gør screeningen så stærk, siger Mette Nyegaard i pressemeddelelsen.

Men mulighederne for at udvide screeningen er “enorme”, påpeger hun.

I Storbritannien har myndighederne besluttet, at alle nyfødte i løbet af de næste ti år får tilbudt en fuld gensekventering.

Det vil sige en fuld kortlægning af arvemassen, som kan afsløre over 200 genetiske sygdomme.

Det kan også blive et tilbud herhjemme, lyder det fra afdelingschefen.

– Det er efter min klare vurdering kun et spørgsmål om tid, før den udvikling også kommer til Danmark.

– Og på Statens Serum Institut har vi allerede logistikken på plads, vi har erfaringen og kan skalere indsatsen, siger Mette Nyegaard.

Men de nye muligheder bør overvejes grundigt, pointerer hun.

– Vi skal bruge teknologien velovervejet og etisk forsvarligt, og det er en spændende og vigtig diskussion, vi som samfund må tage, så screeningsprogrammet for nyfødte kan fortsætte med at være den store succes, det er i dag, siger Mette Nyegaard.

Da hælprøven blev indført for 50 år siden, screenede man i første omgang for én sygdom. Det er siden blevet udvidet til de nuværende 25 sygdomme, hvoraf de 24 er genetisk betingede.

Det grønlandske mediehus Sermitsiaq slår sine to aviser AG og Sermitsiaq sammen til én samlet avis.

Samtidig nedlukkes Nuuk Ugeavis, som har været en gratis ugeavis siden 1980’erne.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

Ifølge direktør og chefredaktør for Sermitsiaq, Masaana Egede, skyldes lukningen af Nuuk Ugeavis den digitale udvikling.

– Udviklingen i markedet har gjort det umuligt at fortsætte på en økonomisk bæredygtig måde, siger han til KNR.

Sidste udgave af Nuuk Ugeavis forventes at udkomme i december 2025.

AG og Sermitsiaq vil fremover blive udgivet som én samlet avis op til weekenden.

– Vi samler kræfterne, fordi vi ønsker at skabe et stærkere printprodukt til vores læsere, skriver Masaana Egede i en pressemeddelelse.

– Med en weekendavis får man både de store nationale historier, erhvervsnyhederne og det menneskelige og nære fra AG’s univers i én samlet udgivelse.

AG vil fremover være et tillæg, som bringes inde i avisen Sermitsiaq.

Her vil der fortsat være AG’s fokus på kultur, fritid og sport, fremgår det af pressemeddelelsen.

Omlægningen er et led i en større digitalisering af mediehuset.

Den nye weekendavis udkommer første gang i januar 2026.

Selskaberne bag Atuagagdliutit Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq fusionerede i 2010.

Siden da er aviserne fortsat udkommet hver for sig på print.

Avisen AG er hidtil udkommet på print to gange om ugen, tirsdag og torsdag.

Sermitsiaq udkommer én gang om ugen, og det vil den fortsætte med fra næste år.

Sermitsiaq blev grundlagt i 1958 som lokalavis for Nuuk og er i dag Grønlands største avis.

Atuagagdliutit Grønlandsposten blev grundlagt tilbage i 1861. Den udkom frem til 1952 under navnet Atuagagdliutit.