Seneste nyheder

Beskæftigelsen fortsatte himmelflugten i juli, hvor antallet af lønmodtagere steg med 3600 personer.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort lønmodtagerbeskæftigelsen til 3.060.800 personer, når man korrigerer for sæson. Det er aldrig set højere.

Stigningen i antallet af beskæftigede fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem den private og den offentlige sektor.

De private virksomheder havde 1900 flere ansatte, mens antallet af offentligt ansatte steg med 1700 personer.

Hen over det seneste år er der kommet 36.900 flere lønmodtagere til, svarende til en stigning på 1,2 procent.

Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri, noterer sig dog, at der ikke længere bliver slået lige så mange nye stillinger op som tidligere.

Samtidig har Novo Nordisk meddelt, at man vil skære 5000 job i Danmark alene.

– Det kan komme til at betyde færre job, og derfor bliver det spændende at følge tallene for arbejdsmarkedet resten af året for at se, om vi får en vending i beskæftigelsen, eller om rekorderne vil fortsætte, siger Steen Nielsen.

I Dansk Erhverv peger cheføkonom Tore Stramer på, at jobvæksten i juli i højere grad er sket i hotel- og restaurationsbranchen end i medicinalindustrien.

– Det er bestemt bemærkelsesværdigt og formentlig et varsel om, at det nu i højere grad er oplevelseserhververne, der vil drive jobvæksten herhjemme, skriver han i en kommentar.

Tore Stramer forventer ikke, at afskedigelserne i Novo Nordisk i sig selv vil vende udviklingen med stadigt stigende beskæftigelse.

Dansk Erhverv forudser en samlet jobvækst i 2025 på op mod 40.000 personer og en stigning på mellem 5000 og 7000 personer i 2026.

Brandfolk arbejder tidligt mandag morgen på at slukke en større brand på en gård i Sandved, der ligger mellem Næstved og Slagelse.

Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Christian Rosenstrøm.

Anmeldelsen indløb klokken 22.42 søndag aften, og slukningsarbejdet er fortsat i gang tidligt mandag morgen.

Beboere på gården er blevet evakueret, og det samme er beboere fra to nærliggende huse. Hverken mennesker eller dyr er kommet noget til i forbindelse med branden, lyder det fra vagtchefen.

– Brandvæsnet har haft rigtig mange ressourcer på stedet fra beredskabsstyrelsen og andre redningsberedskaber rundtomkring, siger Christian Rosenstrøm.

Gårdens hovedbygning, som er den del af gården, hvor der er beboelse, har umiddelbart overlevet branden.

– Det meste af ladebygningen er brændt ned, og brandvæsnet har taget en kran i brug for at kunne lægge bygninger ned og efterslukke dem, siger Christian Rosenstrøm.

Han fortæller videre, at alle haller og lader på gården er brændt ned – kun hovedbygningen står mandag morgen fortsat tilbage.

Titusindvis har i Brasilien søndag været på gaden i landets største byer for at demonstrere mod lovgiveres forsøg på at beskytte ekspræsident Jair Bolsonaro fra domstolene.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters er der tale om de mest omfattende venstrefløjsdemonstrationer i landet i flere år.

Demonstrationerne er organiseret af forskellige sociale bevægelser, fagforeninger og politiske partier.

De finder sted, efter at den 70-årige Bolsonaro tidligere på måneden blev fundet skyldig i at planlægge et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Han er blevet idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Og antallet af fremmødte demonstranter søndag kunne måle sig med antallet af brasilianere, der har deltaget i højrefløjens demonstrationer mod Bolsonaros strafudmåling.

Reuters skriver, at det understreger den skarpe splittelse i Brasilien, som er et af verdens største demokratier.

– Jeg håber, at dagens demonstration bliver større end den, højrefløjen har afholdt, så vi kan lægge pres på Kongressen, siger den 63-årige demonstrant Renato Fonseca i São Paulo.

– Vi var meget tæt på, at der skete et kup fra Bolsonaro. Jeg var ung i 1964, men jeg havde aldrig forestillet mig, at vi ville komme så tæt på endnu et diktatur.

Den brasilianske højesterets domfældelse af Bolsonaro og hans medsammensvorne i regeringen og militæret udgør den første gang, at Brasilien straffer militærchefer for forsøg på at omstyrte demokratiet.

Bolsonaro er i husarrest og hans advokater har sagt, at de vil anke dommen.

Hans allierede arbejder dog samtidig på at støtte ham og undersøger ifølge Reuters mulighederne for blandt andet amnesti og for benådning fra den næste præsident.

Højesteretten sagde også, at Bolsonaro opildnede sine tilhængere til at storme højesteretten, præsidentpaladset og kongressen i hovedstaden Brasilia den 8. januar 2023.

I sidste uge stemte et konservativt flertal i Kongressens underhus for at fremskynde behandlingen af et lovforslag, der kan hjælpe Bolsonaro og de støtter, der er fængslet, fordi de dengang deltog.

– Dagens demonstrationer viser, at befolkningen ikke vil have straffrihed eller amnesti. Den nationale kongres må fokusere på tiltag, der gavner det brasilianske folk, skriver præsident Luiz Inacio Lula da Silva i et opslag på sociale medier, hvor han også deler billeder fra søndagens demonstrationer.

Der er ingen grund til fortsat at undgå dialog med USA, hvis den amerikanske regering stopper med at presse på for at få Nordkorea til at opgive landets atomvåben.

Det siger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, søndag ifølge det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA i en tale for Den Øverste Folkeforsamling, der er den lovgivende forsamling i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis USA dropper den absurde besættelse af at “afnuklearisere” os og accepterer virkeligheden og ønsker en reel fredelig sameksistens, så er der ingen grund til, at vi ikke skal kunne sætte os ned med USA, siger han.

Ifølge Kim er landets atomarsenal nødvendigt, hvis Nordkoreas overlevelse skal sikres mod det, som han kalder alvorlige trusler fra USA og Sydkorea.

Meldingen fra Kim kommer, efter at regeringen i Sydkorea ifølge AFP den seneste tid har opfordret USA’s præsident, Donald Trump, til at tage initiativ til, at dialogen mellem de to nabolande bliver genoptaget.

Trump sagde i sidste måned under et møde i Det Hvide Hus med Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, at han gerne vil mødes med Kim Jong-un i den nære fremtid.

Under Trump første periode som USA’s præsident mødtes han og Nordkoreas leder i alt tre gange

– Personligt har jeg stadig gode minder om USA’s præsident, Donald Trump, siger Kim.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til Nordkorea.

Lee udtrykte under et besøg i USA i august bekymring over Nordkoreas atomvåbenprogram.

Ifølge Lee Jae-myung kan Nordkorea producere mellem 10 og 20 atomvåben om året. Samtidig er Nordkorea ifølge ham tæt på at have udviklet en raket, der kan nå USA.

I et interview med Reuters har den sydkoreanske præsident sagt, at der er forhindringer for at genåbne dialogen med nabolandet, men at han mener, at det er realistisk gradvist af få afviklet Nordkoreas atomprogram.

En række medier – heriblandt New York Times og Wall Street Journal – retter kritik mod nye regler for pressens dækning af Pentagon og USA’s militær.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af udtalelser fra de pågældende medier.

USA’s præsident Donald Trumps administration har indført en række nye restriktioner gældende mediedækningen af forsvarsområdet.

Medierne må således ikke videregive oplysninger, som regeringen ikke har godkendt til offentliggørelse, skriver Reuters.

En talsperson for New York Times kalder i en udtalelse de nye restriktioner for dybt bekymrende.

– En fri og uafhængig presse er afgørende for det amerikanske demokrati og sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed. Enhver indsats fra regeringens side for at begrænse journalisters mulighed for at dække nyhederne underminerer den grundlæggende beskyttelse i henhold til First Amendment, lyder det.

Det første tillæg til den amerikanske forfatning – “The First Amendment” – sikrer ytringsfriheden.

I et notat fra USA’s forsvarsministerium, Pentagon – der for nylig skiftede navn til krigsministeriet – fredag fremgik det ifølge Reuters, at journalister, som uden tilladelse offentliggør følsomt materiale, risikerer at få frataget deres akkreditering – og dermed miste adgang til bygninger og anlæg tilhørende ministeriet og militæret.

Ministeriet “forbliver forpligtet til gennemsigtighed for at fremme ansvarlighed og offentlig tillid. Oplysninger fra DoW (Department of War, red.) skal dog godkendes til offentliggørelse af en relevant embedsmand, før de offentliggøres, selv om de er uklassificerede,” stod der i notatet.

Søndag blev Trump af journalister uden for Det Hvide Hus spurgt til, hvorvidt han mener, at Pentagon bør styre, hvad pressen dækker – han blev dog ikke spurgt direkte til de nye regler.

– Nej, det mener jeg ikke. Intet stopper journalister, svarede Trump.

En talsperson for Wall Street Journal erklærer sig i en udtalelse for dybt foruroliget.

– Vi vurderer i øjeblikket denne udviklings indvirkning på medarbejdere fra vores redaktion.

Også Washington Post henviser til den amerikanske forfatning.

– Forfatningen beskytter retten til at rapportere om demokratisk valgte og udpegede embedsmænds aktiviteter, siger chefredaktør Matt Murray.

– Ethvert forsøg på at kontrollere kommunikationen og begrænse adgangen er i strid med First Amendment og imod offentlighedens interesse.

USA’s præsident, Donald Trump, og techmilliardær Elon Musk sad side om side på tribunen ved søndagens mindehøjtidelighed for den dræbte aktivist Charlie Kirk i den amerikanske delstat Arizona.

Det viser billeder fra nyhedsbureauerne AP og AFP.

Her ses de to – der i starten af juni havde en offentlig strid – give hinanden hånden, ligesom der blev udvekslet ord.

Ifølge AFP talte Trump på en måde, der virkede venlig.

Musk har efterfølgende lagt et billede, der viser ham i samtale med Trump, ud på det sociale medie X, som techmilliardæren selv ejer.

Et billede, som Det Hvide Hus efterfølgende har delt på samme platform.

– For Charlie, skriver Musk i opslaget.

Musk brugte tæt på 300 millioner dollar – knap to milliarder kroner – på Trumps valgkampagne i efteråret sidste år.

Efterfølgende blev han udpeget til at stå i spidsen for Trumps afdeling for regeringseffektivitet (Doge). En stilling han forlod i maj i år.

Kort tid efter røg de to i totterne på hinanden på sociale medier, hvor de fremsatte beskyldninger og påstande mod hinanden på hver deres sociale medier.

Striden begyndte, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en lovpakke fra Trump.

Efterfølgende sagde præsidenten blandt andet, at han ville stoppe statslige kontrakter med virksomheder ejet af Elon Musk.

Elon Musk anklagede derefter i et opslag på X Trump for at fremgå i dokumenter i den såkaldte Epstein-sag. Musk fremlagde ingen beviser for sin påstand og to dage efter den alvorlige anklage, blev opslaget slettet.

Musk sagde efterfølgende, at han fortrød flere af de kritiske opslag, som han havde lagt op på sociale medier om præsidenten.

Techmilliardæren har desuden barslet med planer om at danne et nyt parti, som han vil kalde for America Party.

Det er endnu ikke sket, og sidste måned sagde kilder med kendskab til sagen til The Wall Street Journal, at Musk har lagt en dæmper på planerne om partiet.

Kilderne sagde desuden, at Musk fokuserer på at opretholde et bånd til USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Vance ses i vid udstrækning som en potentiel arvtager til den amerikanske præsident Donald Trumps politiske bevægelse Maga.

USA’s præsident, Donald Trump, er til en mindehøjtidelighed for den dræbte aktivist Charlie Kirk en af de eneste talere, der nævner gerningspersonen bag drabet.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Søndag aften dansk tid mindes titusindvis af amerikanere højrefløjsaktivisten Charlie Kirk ved et arrangement i delstaten Arizona.

Fra Trump lyder det på scenen, at Kirk blev dræbt af et radikaliseret og koldblodigt monster.

– Han blev på brutal vis dræbt, fordi han talte for frihed og retfærdighed, for Gud, landet, for forstand og for sund fornuft, siger Trump.

31-årige Charlie Kirk blev onsdag i sidste uge skudt og dræbt, mens han talte ved et arrangement på Utah Valley University.

Den 22-årige Tyler Robinson er blevet anholdt og anklaget for skyderiet. Trump nævner i sin tale dog ikke Robinson ved navn.

Præsidenten kalder på scenen Kirk for den største evangelist for amerikansk frihed.

– Ingen af os vil nogensinde glemme Charlie Kirk, og det vil historien heller ikke nu.

Ifølge Trump hadede Charlie Kirk ikke sine modstandere – og han ønskede dem det bedste.

– Det er der, jeg er uenig med Charlie. Jeg hader mine modstandere. Og jeg ønsker dem ikke det bedste, siger Trump ifølge BBC, hvilket udløser latter og jubel fra tilskuerne.

Mindehøjtideligheden finder sted på det amerikanske fodboldstadion State Farm Stadium, hvor der er plads til flere end 60.000 mennesker.

Inden Trump indtog scenen, talte Charlie Kirks enke, Erika Kirk, til publikum.

Også hun henviste til gerningspersonen, som hun tilgiver, lød det, hvilket ifølge CNN udløste stående klapsalver fra publikum.

– Jeg tilgiver ham, sagde hun, og citerede så Jesus:

– Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.

Erika Kirk forklarede samtidig, at hendes mands mission var at redde unge mænd fra det, hun beskriver som utilfredsstillende liv opslugt af bitterhed, vrede og had.

– Han ville redde unge mænd, præcis som den (unge mand, red.), der tog hans liv, sagde hun uden at nævne Tyler Robinsons navn.

Erika Kirk er blevet udnævnt som administrerende direktør for den konservative studenterbevægelse Turning Point USA, som Charlie Kirk var medstifter af.

Også vicepræsident J.D. Vance var søndag på scenen. Her sagde han blandt andet, at Kirk har bygget en bevægelse, som har ændret kursen i amerikansk historie.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at han mandag kommer til at lægge det, han kalder en klar linje for, hvornår Danmark er parat til at anerkende Palæstina som stat.

Det sker søndag aften i en video på det sociale medie Instagram.

Udenrigsministeren er søndag landet i New York i USA i forbindelse med FN’s Generalforsamling, der løber til og med 29. september.

Mandag er der en såkaldt højniveaukonference.

– Og der kommer jeg så til på Danmarks vegne at lægge en klar linje for, hvornår Danmark er klar til at anerkende Palæstina, siger Lars Løkke Rasmussen.

Omkring 150 lande anerkender en palæstinensisk stat. USA og mange europæiske lande gør ikke – heller ikke Danmark.

Søndag har Storbritannien dog besluttet at anerkende Palæstina som stat, hvilket skete, umiddelbart efterat Australien og Canada også formelt anerkendte Palæstina som stat. Sent søndag aften har også Portugal meldt sig ind i gruppen.

– Indtil nu har det jo været sådan, at vi de facto egentlig har givet Israel vetoret på det her spørgsmål, fordi vi har sagt, at en dansk anerkendelse af Palæstina kommer, når der er en forhandlet tostatsløsning.

– Og den har jo lange udsigter, når man ser på, hvad der sker, ikke bare i Gaza, men også med bosættelserne på Vestbredden, Netanyahus (Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, red.) regerings erklærede modstand mod en tostatsløsning.

– Og derfor ønsker vi at flytte vores position, så det ikke er i hænderne på Israel, men i virkeligheden i hænderne på det palæstinensiske folk selv at træffe de beslutninger og gøre de ting, der skal til for at Danmark anerkender Palæstina, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han håber, at Danmark kan komme til at anerkende Palæstina, tilføjer han.

Tidligere på måneden rejste udenrigsministeren til Israel og Palæstina. Forud for turen sagde udenrigsministeren til flere medier, at regeringen ville kigge med friske øjne på sin tostatspolitik og skrive Israels indflydelse ud af ligningen.

For at regeringen vil anerkende Palæstina, skal der være en reelt funktionsdygtig palæstinensisk stat, og det er der ikke på nuværende tidspunkt, har regeringen løbende sagt.

Et ukrainsk droneangreb har søndag dræbt tre personer på Krim-halvøen.

16 personer er desuden blevet såret.

Det skriver Sergej Aksjonov, som er Ruslands indsatte guvernør på Krim, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også Ruslands forsvarsministerium har omtalt angrebet.

– Omkring klokken 19.30 lokaltid i Moskva (18.30 dansk tid, red.) i ferieområdet på Krim, hvor der ikke er nogen militære mål overhovedet, iværksatte væbnede ukrainske styrker et terroristisk angreb ved at bruge angrebsdroner udstyret med højeksplosive sprængladninger, lyder det fra ministeriet.

Ministeriet beskriver angrebet som et “tilsigtet terroristisk angreb mod et civilt mål”.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Rusland.

Det har ikke været muligt for Reuters at bekræfte oplysningerne fra Rusland.

Maria Zakharova, som er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, har fordømt hændelsen, som hun beskriver som endnu en terroristisk handling fra Ukraine.

– Og når Nato og EU leder efter aggressoren på det europæiske kontinent, skal de kigge i spejlet for at se det her, siger hun til det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Det er dem, der driver destabiliseringen og spredningen af terrorisme i Europa i kraft af deres sponsorering af Kyiv-regimet og som våbenleverandør til det, siger hun.

Rusland angreb og annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014. I 2018 åbnede Rusland Kertsjbroen, der forbinder Krimhalvøen med Rusland.

Fra Sergej Aksjonov lød det tidligere på Telegram, at angrebet var rettet mod et sanatorium i byen Foros.

Ifølge Aksjonov blev en skole i byen beskadiget i angrebet, ligesom han meldte, at der på grund af vragrester fra droner var udbrudt flere brande nær Yalta, som ligger ved halvøens sydlige kyst.

Det subtropiske Krim har været et populært ferieområde siden sovjettiden.

Israels militær bekræfter i en udtalelse at have dræbt flere civile personer under et angreb i det sydlige Libanon søndag.

Det skriver Reuters.

Det libanesiske sundhedsministerium oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst fem personer – heriblandt tre børn – blev dræbt i angrebet, som ministeriet beskriver som et droneangreb.

I udtalelsen siger militæret, at de under angrebet dræbte et Hizbollah-medlem, men at “flere ikke-involverede civile blev dræbt”, skriver Reuters.

– IDF (Israels militær, red.) beklager enhver skade på ikke-involverede personer og arbejder på at minimere skader så meget som muligt, siger militæret i udtalelsen.

De understreger desuden, at hændelsen er “under vurdering”.

Libanons præsident, Joseph Aoun, fordømmer i en udtalelse angrebet, og kalder det ifølge AFP en massakre.

Samtidig opfordrer præsidenten det internationale samfund til at lægge pres på Israel for at overholde våbenhvilen.

I november 2024 indgik Libanon og Israel en våbenhvile, der skulle afslutte et års fjendtligheder mellem de to lande i kølvandet på krigen i Gaza.

Alligevel udfører Israel ofte angreb i særligt den sydlige del af Libanon. Israel siger, at angrebene er rettet mod Hizbollah-bevægelsen.

Hizbollah er en politisk og militant gruppe i Libanon.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden. Det skete senest i 2023-2024, hvor Israel bombede store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

Under pres fra USA godkendte Libanons regering i slutningen af august et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne Hizbollah.

Efterfølgende har gruppen advaret om, at den vil kæmpe for at bevare sine våben.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Israel øget både antallet og hyppigheden af sine angreb i Libanon denne uge, og torsdag advarede Libanons hær, at de israelske angreb risikerer at forsinke afvæbningen.

USA har angrebet en narkosmuglerbåd nær kysten ved Den Dominikanske Republik.

Det oplyser det dominikanske narkotikabekæmpelsesagentur ifølge AFP.

Meldingen kommer ifølge nyhedsbureauet på et fælles pressemøde søndag mellem agenturet og en talsmand fra den amerikanske ambassade.

Ifølge talsmanden er angrebet det samme, som USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede fredag.

Her delte præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, en video, der oppefra viser et fartøj sejle, i hvad der ser ud til at være åbent hav.

Omkring 30 sekunder inde i videoen ses fartøjet pludselig blive omsluttet af et flammehav, hvorefter det bryder i brand.

– Angrebet dræbte tre mandlige narkoterrorister, der befandt sig om bord på fartøjet, der opholdt sig i internationalt farvand, skrev præsidenten.

Angrebet er blot det seneste af flere amerikanske angreb mod både i Caribien.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er det en del af målet om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Det første kendte angreb skete den 3. september i det sydlige Caribien, hvor 11 personer mistede livet.

Herefter oplyste Trump igen mandag, at det amerikanske militær havde udført endnu et angreb på et fartøj, hvor der angiveligt skulle være narkohandlere om bord.

Tre mænd døde i angrebet, lød det.

USA har desuden sendt flere krigsskibe til det sydlige Caribien, hvilket har mødt kritik fra Venezuela, hvor mange af bådene, som er blevet bordet eller angrebet af den amerikanske flåde, kommer fra.

I sidste uge bordede et skib fra den amerikanske flåde et venezuelansk tunfiskerfartøj i Venezuelas økonomiske zone, lød det fra landets regering i en erklæring oplæst af udenrigsminister Yvan Gil.

Det amerikanske krigsskib skulle ifølge erklæringen have tilbageholdt skibet i otte timer.

Ifølge regeringen blev fartøjet bordet på en “ulovlig og fjendtlig” måde. Regeringen krævede, at USA øjeblikkeligt stopper “sådanne handlinger”, som “sætter sikkerheden og freden i Caribien i fare”.

Syriens første parlamentsvalg under landets nye regering skal finde sted 5. oktober.

Det oplyser Syriens valgkomité til det statslige syriske nyhedsbureau Sana.

Der er 210 sæder i det syriske parlament. En tredjedel af parlamentsmedlemmerne udpeges uden valg, men direkte af præsidenten, skriver Sana.

Valget bliver det første valg i Syrien, siden præsident Bashar al-Assad i december 2024 blev væltet af oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) efter en lynoffensiv.

HTS-leder Ahmed al-Sharaa blev indsat som ny midlertidig præsident, efter at en blodig borgerkrig havde præget Syrien i 13 år.

Den nye regering har tidligere lovet, at der vil være bred repræsentation i det kommende parlament.

Der har før lydt kritik af, at Syriens mindretal ikke er repræsenteret i landets nye syriske styre.

Præsident Sharaa har meddelt, at udenlandske observatører vil få lov at overvåge de valgkomitéer, der fører tilsyn med afstemningen.

Det har ikke hele tiden været planen, at valget skulle afholdes i oktober. Chefen for landets valgmyndigheder, Mohamed Taha, fortalte i slutningen af juli til mediet Sana, at man forventede valget afholdt i september.

I slutningen af august meddelte regeringen desuden ifølge AFP, at valget ville blive udsat i den drusisk-dominerede provins Sweida og de kurdisk-kontrollerede provinser Raqqa og Hasakeh på grund af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i områderne.

I meldingen fra Syriens valgkomité søndag lyder det nu, at afstemningen til parlamentet vil finde sted “på tværs af alle valgkredse”.

Remco Evenepoel er verdens suverænt bedste enkeltstartsrytter i disse år.

Den belgiske superstjerne demonstrerede igen sine evner i den ensomme kamp mod uret, da han vandt VM-guld i en sand magtdemonstration i Rwanda.

Det er tredje år i træk, at Evenepoel kan kalde sig verdensmester i enkeltstart, og ingen af rivalerne fik et ben til jorden på den 40,6 kilometer lange rute med indendørs start i BK Arena i Kigali.

Den firedobbelte Tour de France-vinder Tadej Pogacar blev nærmest ydmyget, da han til sidst blev overhalet af Evenepoel, selv om han var startet to et halvt minut tidligere.

Allerede første mellemtid mere end antydede, at det ville blive Evenepoels eftermiddag.

Da førte den 25-årige belgier allerede med 44 sekunder ned til nærmeste forfølger, og Pogacar så mere og mere desillusioneret ud, som kilometerne gik.

Det var nærmest historiske billeder, da Evenepoel strøg forbi ham på vej ind mod målområdet ved kongrescentret i Rwandas hovedstad.

Med tre fingre i vejret markerede mesteren sit guldhattrick, da han triumferende kørte over målstregen.

Han var 1 minut og 14 sekunder hurtigere end Jay Vine fra Australien, der tog sølv. Evenepoels landsmand Ilan van Wilder blev treer, mens Pogacar måtte nøjes med fjerdepladsen.

Ingen danske ryttere var til start.

Remco Evenepoel er den tredje rytter, der vinder herrernes VM-enkeltstart tre gange i træk.

Australieren Michael Rogers blev i 2006 den første, der fuldendte et guldhattrick, og Tony Martin fra Tyskland kopierede bedriften fra 2011 til 2013.

Evenepoel har allerede blikket rettet mod næste års VM i Canada, hvor han kan skrive historie.

– Det er nogle store drenge, jeg er kommet op på siden af nu. Næste år er jeg nødt til at vinde én mere, for jeg vil være den første, der vinder VM fire gange i træk.

– Først skal jeg selvfølgelig nyde denne sejr, men den giver mig også stor motivation, siger Remco Evenepoel i det officielle vinderinterview.

Både Tony Martin og schweizeren Fabian Cancellara har vundet VM fire gange, men ikke fire år i træk.

I kvindernes enkeltstart, der blev afviklet tidligere på dagen, endte det med schweizisk guld. 34-årige Marlen Reusser kørte de 31,6 kilometer på 43 minutter og 9 sekunder.

Det var 51 sekunder hurtigere end hollandske Anna van der Breggen, der blev toer. Demi Vollering sørgede for, at og bronzemedaljen gik til Holland.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er sygemeldt “de kommende dage” efter et ridestyrt.

Det skriver hun på Instagram.

Styrtet har blandt andet kostet Pia Olsen Dyhr et brækket venstre ribben.

SF-formanden var ude at ride med sin ridemakker, skriver hun.

– Undervejs gik det så lidt galt. Ruth, islænderen, som jeg rider på – ja, hun ville undgå noget mudder – klogt tænkt – men der var så nogle meget store trægrene, som kom lige i hovedet på mig og endte med at vælte mig af hesten på ryggen lige ned i nogle træstubbe.

– Glad for at jeg både havde hjelm og rygbeskytter på. Ellers var det ikke gået helt så godt, skriver Pia Olsen Dyhr.

Ifølge Pia Olsen Dyhr var hun “fyldt med blod i hovedet”, men kunne ride tilbage, inden turen gik til skadestuen.

– Jeg har brækket venstre ribben, og da mit højre øje var revet og blødte, så blev jeg sendt videre til Glostrup, hvor verdens sødeste læge Anders og sygeplejerske (tak tak tak til jer) fik tjekket mit øje i forhold til tryk men, også syet det to sting. Jeg følte mig så tryg, omend øm, skriver hun.

Nu skal “kroppen skal have lidt ro”, og der går nok lidt tid, før Pia Olsen Dyhr skal ride igen.

– Jeg kommer helt sikkert hurtigt tilbage og klar til valgkamp igen, skriver SF-formanden.

Der er kommunalvalg og regionalvalg 18. november.

På de sociale medier strømmer det til med hilsner til Pia Olsen Dyhr. Statsminister Mette Frederiksen (S) giver sig blandt andre til kende.

– Rigtig god bedring. Jeg håber at se dig snart, skriver Mette Frederiksen på Instagram.

– Rigtig god bedring, skriver De Konservatives formand, Mona Juul, på Facebook, hvor SF-formanden også har delt historien om sit styrt.

– Sikke en forskrækkelse – god bedring, skriver skatteminister Rasmus Stoklund (S) på Facebook.

Storbritannien har besluttet at anerkende Palæstina som stat.

Det siger den britiske premierminister, Keir Starmer, i en video offentliggjort på det sociale medie X.

– I dag anerkender Det Forenede Kongerige staten Palæstina for at genoplive håbet om fred for palæstinensere og israelere og en tostatsløsning, skriver Keir Starmer i det tilhørende opslag på X.

I videoen understreger Starmer, at den britiske beslutning ikke skal ses som en belønning til den militante Hamas-bevægelse, som holder til i Gaza, og som Israel har ført krig mod siden Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

– Vores ønske om en reel tostatsløsning er det præcis modsatte af Hamas’ hadefulde visioner, siger Starmer.

Premierministeren ønsker en tostatsløsning, hvor “et trygt og sikkert Israel” kan eksistere side om side med “en levedygtig palæstinensisk stat”.

– I øjeblikket har vi ingen af delene, siger Starmer.

Meldingen kommer, umiddelbart efter at Australien og Canada også formelt har anerkendt Palæstina som stat, og sent søndag aften melder også Portugal sig ind i gruppen.

Særligt Storbritanniens beslutning har dog tyngde, da landet spillede en central rolle i oprettelsen af staten Israel i 1948 efter Anden Verdenskrig.

Canadas premierminister, Mark Carney, fortæller i en udtalelse, at beslutningen truffet i en kontekst, hvor den nuværende israelske regering arbejder systematisk for at forhindre, at en palæstinensisk stat bliver etableret i fremtiden.

Det sker ved udbygningen af israelske bosættelser på Vestbredden.

Derudover skal beslutningen ses i lyset af Israels fortsatte krig i Gaza, siger Carney i udtalelsen.

Storbritannien, Canada og Australien slutter sig til flere end 140 andre lande, der allerede betragter Palæstina som en stat.

Den nuværende israelske regering med premierminister Benjamin Netanyahu er imod oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Israel afviser da også “kategorisk” Storbritannien og andre landes anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Sådan lyder meldingen fra det israelske udenrigsministerium i et opslag på X søndag.

– Israel vil ikke under nogen omstændigheder acceptere nogen løsrevet og imaginær tekst, der forsøger at tvinge det til at acceptere uforsvarlige grænser, skriver ministeriet.

I opslaget kalder udenrigsministeriet desuden anerkendelsen for “ensidig” og understreger, at det ifølge Israel ikke fremmer fred, men destabiliserer regionen yderligere.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er vred og forarget over en ny undersøgelse om antisemitisme i Danmark.

– Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at komme de trusler, den chikane og den diskrimination til livs, siger han.

Undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder viser, at langt størstedelen af danske jøder oplever utryghed og diskrimination.

Peter Hummelgaard kommer ikke nu med nogle konkrete tiltag.

Men han oplyser, at regeringen arbejder på en opdateret handlingsplan mod antisemitisme i Danmark.

Han peger på, at man allerede har skærpet straffen for antisemitiske hadforbrydelser og indført en lang række initiativer for at forebygge had mod jøder.

– Men vi må jo nok også erkende, at vi står over for en mur af had og intolerance, siger Hummelgaard.

– Den kommer fra folk, som ikke evner eller ikke vil forstå, at man skal adskille en konflikt i Mellemøsten fra jødisk liv i Danmark.

Den nye undersøgelse er foretaget på baggrund af svar fra 465 danske jøder og er den største af sin slags siden 1973.

Den viser blandt andet, at utrygheden for danske jøder tilsyneladende er steget, siden Hamas angreb Israel 7. oktober 2023, og Israel efterfølgende intensiverede angrebene på Gaza.

Undersøgelsen kommer desuden kort efter en opsigtsvækkende episode, hvor en kamp mellem U12-fodboldholdene Brønshøj Boldklub og det jødiske fodboldhold Hakoah blev aflyst.

Aflysningen skete efter rygter om, at der kunne opstå demonstrationer eller uro i forbindelse med kampen.

Peter Hummelgaard kalder det “helt uacceptabelt”, at en fodboldkamp på den måde bliver “saboteret”.

Han ser også, at myndighederne har et ansvar for at beskytte mod den slags hændelser.

– Men ansvaret ligger jo i sidste ende hos de aktivister, som gerne vil sabotere helt almindelige hverdagsbegivenheder, siger han.

Hummelgaard opfordrer alle danskere til at tage klart afstand fra dem, der sidestiller konflikten i Mellemøsten med jødisk liv i Danmark.

– Jeg tror i øvrigt, at det skader den legitime frustration og sorg, man har over, hvad der foregår i Gaza, at man lader det gå ud over vores jødiske medborgere, siger han.

Det var en bombe, der blev fundet efter en brand i et Hells Angels-klubhus natten til lørdag i byen Gunnilse ved Göteborg i Sverige.

Det skriver det svenske medie Göteborgs-Posten.

– Det er en slags hjemmelavet bombe med en form for eksplosivt indhold, siger politiets talsmand, Fredrik Svedemyr, til mediet.

Det var under slukningsarbejdet efter branden i klubhuset, at redningsmandskab fandt tegn på en mulig bombe.

Søndag er fundet blevet bekræftet af myndighederne.

Det er fortsat uklart, om det var bomben, der udløste branden. Det er også uvist, hvem der anbragte bomben på stedet og hvornår.

Der er ifølge mediet på nuværende tidspunkt ingen mistænkte i sagen.

Fra politiets talsmand lyder det, at efterforskningen fortsætter.

– Arbejdet er i fuld gang, og der vil blive foretaget flere tekniske undersøgelser, siger Fredrik Svedemyr til Göteborgs-Posten.

Hændelsen blev først efterforsket som brandstiftelse.

Men politiet efterforsker ifølge mediet nu også sagen som et brud på bestemmelserne om eksplosiver.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, gik søndag formiddag på scenen ved De Konservatives landsråd i Tivoli Hotel & Congress Center i København. Og det var endda til stående applaus.

Her blev han interviewet af De Konservative formand, Mona Juul.

Duoen var enige om, at der er skrevet danmarkshistorie, fordi en Venstre-formand aldrig har deltaget ved et landsråd hos De Konservative før.

Troels Lund Poulsen fastslog, at der skal komme en borgerlig regering igen en dag, og at VK-aksen er helt afgørende i den forbindelse.

Mona Juul bejler heftigt til Troels Lund Poulsen. Hun har således peget på Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat. Det har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, også.

Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, som sammen med De Konservative og DF danner det såkaldte borgerlige fundament, er mere lunkne.

– Det er lidt uvist, hvad Danmarksdemokraterne har sagt. LA kan jeg heller ikke blive klog på, sagde Troels Lund Poulsen.

Venstre-formanden har i øvrigt ikke selv meldt sig som statsministerkandidat. Det har kun statsminister Mette Frederiksen (S) indtil videre.

Troels Lund Poulsen konstaterede, at partierne i SVM-regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – er uenige om en del ting, og at den regering næppe vil fortsætte de næste 100 år. Men der er et “men”.

– Jeg kommer ikke til at undsige den regering, jeg er i. Vi ville lave resultater, og det har vi gjort, og det må vi så blive bedømt på, sagde han.

Mona Juul spurgte ind til resultaterne i SVM-regeringen. Hun mener, at der er ting, Venstre ikke kan stå inde for.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at toptopskatten ikke var noget, vi gik til valg på, lød svaret blandt andet fra Troels Lund Poulsen.

– Det er da klart, Mona, at der da er ting, der ikke nødvendigvis har vokset i min have, sagde han.

Troels Lund Poulsen forlod scenen efter cirka 20 minutter. Igen til stort bifald fra salen. Gaver gav de også til hinanden. Mona Juul fik en stor æske chokolade formet som et hjerte.

Det var faktisk den samme æske, som Troels Lund Poulsen havde fået af Mona Juul tidligere ved en anden lejlighed. Foruden chokolade var der også batterier og kaffe i æsken. Det var en hentydning til de afgifter, som regeringen har fjernet på el, chokolade og kaffe. Troels Lund Poulsen fik et grønt konservativt slips af Mona Juul.

Spørgsmålet er så, om både Venstre og De Konservative er at finde i en regering efter næste folketingsvalg, som senest skal finde sted ved udgangen af oktober 2026. Det kan være som en del af en borgerlig regering, eller som en del af en midterregering.

I sin tale ved Socialdemokratiets årsmøde tidligere på måneden åbnede Mette Frederiksen for at fortsætte en bred regering med endnu flere partier efter valget. Dog uden at nævne partinavne.

– Generelt set synes jeg ikke, vi skal lave regeringsgrundlag og udvide regeringen nu og lave om på den, siger Troels Lund Poulsen efterfølgende på vej ud af Tivoli Hotel & Congress Center.

– Men det er klart, at Venstres udgangspunkt er, at vi går efter at få mest mulig indflydelse. Det kan vi få på flere måder. Det kan være, at det efter næste valg ender med, at Venstre er i opposition, siger Troels Lund Poulsen.

Venstre-formanden mener i øvrigt ikke, at der kan tolkes for meget på hans besøg på De Konservatives landsråd.

– Det her er et udtryk for, at jeg er et sødt og ordentligt menneske, som kommer til de ting, jeg bliver inviteret til. Jeg har været her, fordi jeg gerne vil signalere, at jeg sætter pris på det samarbejde, vi har haft med De Konservative, og forhåbentlig også med den VK-akse, der kan drive Danmark i en mere blå retning i fremtiden, siger Troels Lund Poulsen.

De Radikales medlemmer har søndag på partiets landsmøde vedtaget en resolution med budskabet om, at valgretsalderen skal sænkes til 15 år.

Resolution er foreslået af en række medlemmer, der blandt andet inkluderer landsforpersonen for Radikal Ungdom.

Og forslaget fik opbakning fra blandt andre politisk leder Martin Lidegaard, der stemte for.

– Det her var en, der var rigtig, rigtig svær, for der var gode argumenter for og imod, siger Martin Lidegaard.

– Når jeg gjorde det, er det fordi, at jeg synes faktisk, at når man kigger på dansk politik de seneste 20 år, hvor jeg har været med, er der blevet taget forbløffende lidt hensyn til de unge og deres fremtid.

Partiets hovedbestyrelse anbefalede, at forslaget skulle afvises, men det gik de delegerede altså imod.

En vedtaget resolution på De Radikales landsmøde er et politisk budskab, der nu gælder som landsforbundets politik de næste tre år.

Folketingsgruppen er dog ikke tvunget til at følge den.

Men Martin Lidegaard vil tage forslaget, som han kalder “et pejlemærke”, med ind på Christiansborg og “arbejde videre med det”.

Han mener, at det ville være nærliggende med en forsøgsordning til eksempelvis et kommunal- eller europaparlamentsvalg.

– Men jeg må også sige helt åben og ærligt, at det rejser en lang række spørgsmål, når man har en myndighedsalder på 18 år, hvor man juridisk er under ens forældres vinger stadigvæk.

Inden forslaget var til afstemning søndag, havde medlemmerne af De Radikale mulighed for at tage ordet.

Fra en kritiker af forslaget lød det, at det var hyklerisk, at partiet har en politik om, at aldersgrænsen for køb af alkohol skal hæves til 18 år, men at valgretsalderen skal være 15 år.

– Jeg kan sagtens forstå den argumentation, siger Martin Lidegaard.

– Altså kan de to ting sameksistere på en gang? Men det mener jeg godt, at de kan i praksis. Det er to forskellige ting, men jeg forstår godt argumentet.

I juli meddelte den britiske regering, at den har planer om at give stemmeret til 16- og 17-årige, og i den forbindelse lavede analyseinstituttet Voxmeter en rundspørge for Ritzau om emnet.

Her afviste 78 procent af de adspurgte at give de 16- og 17-årige stemmeret. Modsat mente 14 procent, at det er en god idé.

Valgretsalderen blev senest sat ned i 1978 fra 20 år til de 18, der gælder i dag.

Der skal en folkeafstemning til at ændre valgretsalderen.

Medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd indkaldes til et hastemøde, som følge af at tre russiske fly fredag fløj ind i Estlands luftrum uden tilladelse.

Mødet finder sted mandag.

Det oplyser Estlands udenrigsministerium i en udtalelse ifølge AFP.

– 22. september vil De Forenede Nationers Sikkerhedsråd samles til et hastemøde som svar på Ruslands uforskammede krænkelse af Estlands luftrum fredag, skriver ministeriet.

Rusland er selv medlem af sikkerhedsrådet, som består af 15 medlemslande – fem permanente og ti ikkepermanente.

Rusland er ét af de permanente medlemmer i rådet. Danmark er ét af de ikkepermanente medlemmer, som sidder i ét år ad gangen.

Estland sidder ikke i sikkerhedsrådet.

Tre russiske kampfly af typen MiG-31 fløj fredag ind i Estlands luftrum. Her var de ifølge den estiske regering i 12 minutter.

Flyene fløj i det estiske luftrum over Den Finske Bugt, der ligger mellem Estland og Finland.

Italienske F-35-fly, der er indsat som led i Natos forsvarsmission i Baltikum, samt finske og svenske kampfly fik besked om den russiske indtrængen og fløj til området, hvor de russiske fly blev presset tilbage.

Estland bad efterfølgende om at få aktiveret Natos artikel 4.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Mødet i FN’s Sikkerhedsråd afholdes uafhængigt af Nato.

Det russiske forsvarsministerium afviser at have krænket estisk luftrum.

Ifølge ministeriet blev flyvningen fredag foretaget i overensstemmelse med de internationale flyveregler.

– Under flyvningen afveg de russiske fly ikke fra den aftalte flyverute og krænkede ikke estisk luftrum.

– Flyets rute lå over de neutrale farvande i Østersøen, mere end tre kilometer fra øen Vaindloo (estisk ø, red.), skrev ministeriet i en udtalelse tidligere i weekenden ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Tidligere i september var det Polen, der meddelte, at dets luftrum var blevet krænket. Her blev polsk territorium krænket 19 gange af russiske droner.

Siden da har Nato skruet op for sin tilstedeværelse i Østeuropa med missionen “Eastern Sentry”.