Seneste nyheder

Lokale overenskomstforhandlinger for mere end 7000 ansatte i Forsvaret er brudt sammen.

Det skriver fagforeningen Centralforeningen for Stampersonel, der repræsenterer de ansatte, i en pressemeddelelse.

I februar blev der indgået et forlig på området som en del af overenskomstforhandlingerne for de statsligt ansatte.

Her blev der afsat 275 millioner kroner til højere lønninger i Forsvaret, som skulle forhandles helt på plads lokalt.

Men det er ikke lykkedes, lyder det tirsdag.

Jesper Korsgaard Hansen, der er formand for fagforeningen, siger i meddelelsen, at parterne langt hen ad vejen har haft et konstruktivt forhandlingsforløb.

– I 11. time stod det klart, at arbejdsgiver – Personelkommandoen (PKOM) – havde underskrevet resultatpapirer med de øvrige militære organisationer. De aftaler skaber en helt uacceptabel skævvridning af hele lønstrukturen og balancen i Forsvaret, mener formanden.

– Det betyder, at konstabler og korporaler får en forskellig basisløn på tværs af værnene, og at en stor del af befalingsmændene, det vil sige sergenter, oversergenter og til dels seniorsergenter, vil blive dårligere aflønnet end konstabler og korporaler i Hæren.

– Det kan vi ikke acceptere, og derfor måtte vi stoppe forhandlingerne.

Forhandlingerne sendes nu tilbage til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det betyder ifølge DR, at styrelsen skal forhandle med de forskellige fagforeninger i Forsvaret.

Pengene blev afsat med det formål at fastholde og rekruttere militært personel.

Da finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede forliget den 11. februar, lød det, at konstabler og korporaler skulle have mest i lønposen, mens officerer ville få mindst.

Grundlønnen for en soldat er i dag på omkring 24.000 kroner månedligt.

Den nuværende nyhedsdirektør på TV 2, Ulla Pors, skal fremover være indholdsdirektør på TV 2 med ansvar for mediets indhold på tværs af nyheder og programmer.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Ulla Pors indtræder desuden i TV 2’s direktion fra 1. maj, lyder det.

Anne Engdal Stig Christensen, som er administrerende direktør på TV 2, fremhæver Ulla Pors’ lederevner og erfaring.

– Ulla har unik erfaring med indhold, nyheder og digital omstilling og for at oversætte vores indhold til danskernes behov både nu og her og i fremtiden, siger hun i pressemeddelelsen.

Anne Mette Svane, som i dag er chefredaktør for TV 2 News, bliver TV 2’s nye nyhedsdirektør.

Rokaden sker, efter at det tidligere tirsdag blev meddelt, at indholdsdirektør Lotte Lindegaard havde besluttet at forlade posten for i stedet at blive fiktionschef på TV 2.

En 84-årig mand har siden slutningen af februar siddet fængslet i Danmark efter krav fra Rwanda om udlevering i en sag om folkedrab.

Det afslører dokumenter fra Retten i Holbæk, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Manden nægter sig skyldig og har modsat sig kravet om udlevering.

Gennem årene har omkring en håndfuld sager om den 100 dage lange massakre på den etniske tutsi-befolkning, der foregik i det centralafrikanske land i foråret og sommeren 1994, været rettet mod gerningsmænd, der opholdt sig i Danmark.

Den 84-årige mand har siden sommeren 2009 boet i Danmark. Frem til sin anholdelse om formiddagen den 25. februar boede han i Kalundborg.

Han har to børn og otte børnebørn her i landet samt en kolonihave, hvor han bedriver biavl.

Derudover har han fire børn i Belgien, to i England og to i Rwanda samt yderligere 30 børnebørn, fremgår det af retsdokumenterne.

Men det er hverken biavl eller børnebørn, der er centrum i sagen. Det er hans fortid, hvor han angiveligt har deltaget aktivt ved flere lejligheder i brutale massakrer på både mænd, kvinder og børn.

I januar 2009 blev manden ved en domstol i Cyato-sektoren nær Kivusøen i Rwanda idømt fængsel på livstid for folkedrab og medvirken til folkedrab.

Det er på baggrund af den dom, at han har været efterlyst.

Dommen blev afsagt, uden at manden selv var til stede. Han havde nemlig via nabolandet Uganda forladt Rwanda i december året før, og da han i februar blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, nægtede han sig skyldig i det anklageskrift, som anklagemyndigheden i Danmark har modtaget fra Rwanda.

Anklageskriftet fra Rwanda beskriver dels, hvordan den 84-årige angiveligt på en dag i april i 1994 sammen med en gruppe mænd ankom til et katolsk sogn, hvor tutsier havde søgt tilflugt.

Den 84-årige – dengang var han 52 år – deltog ifølge anklageskriftet i folkedrab ved at råbe navne op på personer, som derefter blev ført ud og dræbt med skydevåben, sværd, stave eller macheter.

200 mistede livet ved den lejlighed.

Ved en anden episode i maj 1994 ankom manden sammen med andre mænd til en præstebolig, hvor tutsi-flygtninge forsøgte at forsvare sig med sten og ved at kravle op på bygningers tage, inden de blev dræbt, lyder det i anklageskriftet.

Hvor mange tutsier der mistede livet den dag, er uvist, men der skulle ifølge anklageskriftet være tale om “et stort antal”.

Anklageskriftet nævner derudover, at den 84-årige skulle have bistået med træning af den paramilitære Interahamwe-milits ved allerede i juli 1993 at have indkøbt buer og pile til en mand og hans nevø og oplærte dem i at bruge dem.

Manden og nevøen sørgede derefter for, at flere mænd blev oplært i bueskydning og våbenbrug, og netop disse mænd blev ved flere lejligheder i april 1994 indsat til at angribe tutsier.

Ifølge anklageskriftet stod den 84-årige for at indsætte militsen mod tutsier ved flere lejligheder i den blodige april måned det år.

Anklageskriftet beskriver de forskellige episoder i detaljer og omtaler blandt andet, hvordan en mand tilbød morderbanden en radio og 5000 franc for at skåne børnenes liv. Et tilbud, som blev afslået.

Folkedrabet i Rwanda fandt sted i løbet af tre måneder i 1994, og ifølge Dansk Institut for Internationale Studier blev 800.000 tutsier og moderate hutuer slået ihjel.

Det var ekstreme hutuer og deres medløbere, som begik drabene – mange blev dræbt med primitive våben som macheter, sværd og køller.

Anklagemyndigheden i Danmark fik i 2023 kendskab til, at der i Danmark opholdt sig en mand, som muligvis var identisk med en person, der i Rwanda var dømt for folkedrab i 2009.

I april 2024 henvendte de danske myndigheder sig til Rwanda, og 6. februar modtog Danmark så en begæring om udlevering.

Retten i Holbæks afgørelse om varetægtsfængsling af den 84-årige er ikke en stillingtagen til hans skyld, men drejer sig alene om, at han skal være fængslet, indtil spørgsmålet om udlevering er afgjort.

Retten har vurderet, at der er risiko for, at manden vil forsøge at undgå udlevering ved at flygte til udlandet, og af den grund skal han være fængslet. Retten skal efter planen tage stilling på ny den 21. april.

Den danske stregspiller Kathrine Heindahl er indkaldt til den nuværende landsholdssamling og får comeback i den rødhvide trøje efter graviditet og barsel.

Det skriver DanskHåndbold på forbundets hjemmeside.

De danske håndboldkvinder er samlet i denne uge for at spille to kampe i EHF Euro Cup mod Tjekkiet og Tyrkiet.

I lejren erstatter Heindahl Sofie Bardrum, der er sendt hjem på grund af en skade. Landsholdsveteranens seneste optræden i rødt og hvidt var sejren i bronzekampen mod Sverige ved OL i Paris i 2024.

– Heindahl har gjort det godt for Team Esbjerg i både ligaen og Champions League, og med skaden til Sofie Bardrum var det naturligt at sende bud efter hende, siger Helle Thomsen.

Planen er, at Heindahl skal spille torsdagens kamp mod tjekkerne. Derefter støder Nanna Hinnerfeldt til og spiller søndagens opgør mod Tyrkiet.

Heindahl vendte i september tilbage for Team Esbjerg, to måneder efter at have født, men landstræner Helle Thomsen fandt ikke plads til hende ved VM-slutrunden i november og december.

Veteranen fik landsholdsdebut i 2010 og har i alt spillet 145 kampe i landsholdstrøjen.

I 2025 blev der pantet 2,2 milliarder flasker og dåser. Det er rekordmange.

Det viser tal fra Dansk Retursystem, som driver det danske pantsystem.

Ifølge selskabet er det med til at gøre en forskel for klimaet, når danskerne returnerer drikkevareemballage.

– Når flasker og dåser pantes i stedet for at blive smidt ud som affald, kan vi holde drikkevareemballagerne i et lukket kredsløb, siger Kasper Qvant Schmidt, der er direktør i Dansk Retursystem, i en pressemeddelelse.

– Det betyder, at de kan genanvendes i højeste kvalitet og bliver til nye dåser og flasker igen – såkaldt closed loop, der sparer råstoffer og energi.

Mere end ni ud af ti flasker og dåser blev returneret sidste år.

I meddelelsen giver selskabet udtryk for, at danske bryggerier og dermed også forbrugerne kan blive udfordret af nye EU-krav i fremtiden.

Kravene gør ifølge Dansk Retursystem, at genbrugsflasker skal udgøre mindst ti procent af drikkevareemballagerne i 2030 og op til 40 procent i 2024.

Det kan blive dyrt for bryggerierne og altså også for forbrugerne, lyder vurderingen.

– At indføre flere genbrugsglasflasker vil ikke give reelle klima- eller miljøgevinster, men vil i stedet pålægge danske bryggerier store omkostninger, reducere effektiviteten i pant- og retursystemet og i sidste ende føre til højere priser og ringere udvalg for forbrugerne.

– Derfor bør Folketinget og den kommende regering søge en undtagelse hos EU-Kommissionen, så flasker og dåser i pant- og retursystemet fritages fra EU’s genbrugskrav, mener direktør Kasper Qvant Schmidt.

Dansk Retursystem har drevet pantsystemet siden 2002, fremgår det af virksomhedens hjemmeside.

Det gør virksomheden, som er nonprofit, under tilsyn fra Miljøministeriet.

En ung svensk mand bør idømmes fængsel på livstid for at have dræbt en mand på åben gade nær Vesterport Station i København den 19. oktober 2023.

Det siger en anklager tirsdag formiddag til nævninger og juridiske dommere i Københavns Byret.

Den nu 21-årige svenske statsborger var forklædt som madbud, da han på klos hold affyrede en pistol mod en 37-årig mand.

I myldretiden optrådte han med en Wolt-termotaske på ryggen og var også iført en kasket og jakke fra Just Eat. Han flygtede på et el-løbehjul.

To halvbrødre var tiltalt for at stå bag forbrydelsen ved at have fået svenskeren til at begå drabet, men nævningetinget frikendte før påske de to.

Der var ikke enighed om afgørelsen.

Fire nævninger ud af de seks ville kende de to skyldige. Derimod mente to nævninger og de to juridiske dommere, at der ikke var tilstrækkeligt med bevis.

Den unge svensker har tilstået og har hævdet, at han selv fandt på at tage over Øresund for at bruge en pistol på gaden.

Han affyrede fem skud. Offeret, en 37-årig mand fra Slagelse, blev ramt en gang i ryggen og to gange i hovedet. Han døde på stedet.

Gerningsmanden gik i gymnasiet i Malmø og havde planer om at blive bilmekaniker, har han fortalt under en afhøring hos politiet.

Dette har dog lange udsigter.

– Der er ingen formildende omstændigheder, siger anklager Alexander Palne i sit indlæg tirsdag om straffen.

Den spinkle mand, der har skæg og sit sorte hår redt bag ørerne, lytter opmærksomt på, hvad der bliver sagt.

Hans forsvarer, advokat Martin Andersen, beder om en straf på fængsel i 16 år.

Afgørelsen kommer senere tirsdag.

En russisk drone har ramt en bybus i det østlige Ukraine og dræbt tre mennesker.

Det siger ukrainske myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også 12 mennesker blev såret i angrebet, der ramte byen Nikopol i Dnipropetrovsk-regionen.

– Det er et ødelæggende angreb på offentlig transport. Det skete i myldretiden, mens folk var på vej på arbejde, skriver den ukrainske indenrigsminister, Ihor Klymenko, på Telegram.

Rusland har ikke umiddelbart udtalt sig.

Nikopol er en frontlinjeby, som ligger ved floden Dnepr.

Ifølge Oleksandr Hanzja, som er leder af regionens militære administration, skete angrebet på bussen i den centrale del af byen.

– Den var ved at køre hen til stoppestedet – der var både mennesker om bord og ved stoppestedet, skriver Hanzja ifølge AFP.

Tirsdag har der også været meldt om flere andre angreb i den over fire år lange krig.

I løbet af natten blev to drenge dræbt i Rusland og Ukraine, oplyser myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge det russiske forsvarsministerie blev der nedskudt 45 ukrainske droner over landet natten til tirsdag, mens Ukraine også melder om talrige droneangreb fra Rusland.

Forsøgene på at finde en diplomatisk løsning på krigen har den seneste tid mistet fart, og imens har Ukraine intensiveret angreb på den russiske olieinfrastruktur. Det skriver Reuters.

Blandt andet har der i løbet af de seneste uger været meldt om flere angreb på russiske havnebyer ud til Østersøen. Flere ukrainske droner er også styrtet ned i Finland – muligvis efter elektroniske forstyrrelser fra Rusland.

Et fransk højhastighedstog er tirsdag morgen kollideret med en militærlastbil på strækningen mellem Dunkerque og Paris.

Det oplyser nyhedsbureauet TT.

Ifølge det franske medie TF1 er TGV-toget blevet afsporet efter sammenstødet. TF1 oplyser, at toget transporterede omkring 250 personer.

En kilde fra politiet oplyser til TF1, at det fremgår af en foreløbig rapport fra stedet, at lokomotivføreren er omkommet i ulykken, og at mindst 27 personer er blevet såret. Føreren af militærlastbilen er blevet alvorligt kvæstet.

Det vides ikke, hvor hurtigt højhastighedstoget kørte, da kollisionen skete, men togene kører normalt med en hastighed på omkring 320 kilometer i timen på kommercielle ruter i Frankrig.

Frankrigs nationale jernbaneselskab, SNCF, oplyser ifølge TF1, at busser er indsat for at evakuere passagerer, og al jernbanetrafik er blevet afbrudt i begge retninger på linjen mellem Béthune og Arras.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, ser gerne, at “vi får en regering på plads hurtigt”, efter at USA’s præsident, Donald Trump, igen har nævnt Grønland.

Det siger han på vej ind til regeringsforhandlinger i Statsministeriet tirsdag morgen ifølge DR.

Det kræver dog, at “vi alle viser en villighed til at gå på kompromis”, lyder det videre.

Pelle Dragsted sender ifølge TV 2 en appel til Moderaterne og politisk leder Lars Løkke Rasmussen.

– Det er ikke os, der udelukker at forhandle med Løkke.

– Men det kræver, at vi alle sammen, og det gælder også Lars Løkke, viser en vilje til kompromis og en vilje til at bøje os mod hinanden, siger Dragsted.

Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) har de seneste to uger afsøgt en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Men da de tre partier langt fra har flertal, kræver det støtte fra flere partier – og her har forhandlingerne særligt kredset om Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne.

Men Lars Løkke har ikke været positivt stemt over for Enhedslistens potentielt afgørende rolle for sådan en regering.

Han har i stedet appelleret til, at “Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative kommer ned fra de lygtepæle”.

Alternativet er til forhandlinger tirsdag morgen sammen med Enhedslisten.

Politisk leder Franciska Rosenkilde siger til DR, at hun “tror godt”, at partierne kan blive enige om den økonomiske politik.

Ifølge DR skal Moderaterne til forhandlinger tirsdag eftermiddag.

Københavns Kommune vil som noget nyt afholde en fælles sidste skoledag for alle byens afgangselever fra folkeskolen i Fælledparken 13. maj.

Det oplyser Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning i en pressemeddelelse.

Den fælles sidste skoledag, der i meddelelsen bliver omtalt som en endagsfestival, bliver introduceret for at “gøre op med tidligere års uroligheder på sidste skoledag”.

Urolighederne fra tidligere år, der refereres til, drejer sig blandt andet om flere overfald og om unge, der er blevet hentet af ambulancer på grund af et for højt alkoholindtag.

– Alle Københavns afgangselever fortjener en sjov og tryg sidste skoledag sammen med deres klassekammerater. Derfor er jeg glad for, at vi de næste to år kan tilbyde en velorganiseret fest med musik, madboder og gode minder, udtaler Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K).

Der er i alt blevet afsat 5,6 millioner kroner til initiativet, som foreløbigt gælder for de næste to år. Endagsfestivalen bliver helt uden alkohol.

Københavns Politis ledende politiinspektør, Gert Sejbak, oplyser, at de vil være til stede hele dagen.

– Festivalen samler afgangseleverne på ét sted, og det skaber nogle trygge rammer, der giver os bedre muligheder for at passe på de unge, fortæller han.

Konceptet med en endagsfestival som sidste skoledag blev testet i Bellahøj sidste år for skolerne i Brønshøj-Husum og Vanløse, hvor 1800 afgangselever deltog.

Men det er nyt, at konceptet nu kommer til at gælde samtlige af de omkring 6000 københavnske afgangselever – inklusive 10. klasser og privatskoler.

Konceptet for i år er skabt i samarbejde med paneler bestående af elever fra forskellige skoler. Derudover har elevrådsrepræsentanter, fælleselevråd og lærere fra udskolingen været en del af planlægningen.

Det vil være gratis for både skoler og elever at deltage, og eleverne vil blive transporteret til Fælledparken sammen med medarbejdere fra deres skole, medmindre skolen er i gå-afstand eller en privat- eller friskole.

En 37-årig mand forbliver varetægtsfængslet i yderligere fire uger i sagen om bortførelse af et syv måneder gammelt barn i Haderslev.

Det har en dommer i Retten i Sønderborg tirsdag morgen besluttet.

Manden er sigtet for at have bortført pigen, der sov i en barnevogn i en privat baggård 9. marts omkring klokken 18.

Barnet blev fundet cirka halvanden time senere på det nærliggende Hotel Norden.

Politiet fulgte lyden af barnegråd og fandt barnet på et værelse på hotellet.

Her blev den 37-årige mand anholdt.

Ud over bortførelse er manden sigtet for forsøg på voldtægt af barnet.

Da han blev anholdt, skal han ifølge politiet have sagt:

– Jeg har ikke gjort pigen noget, men det havde jeg tænkt mig at gøre.

Ved retsmødet tirsdag morgen skulle en dommer tage stilling til, om der fortsat er grundlag for at varetægtsfængsle manden.

Forsvarsadvokat Klaus Ewald argumenterede for, at manden skulle løslades.

Specialanklager Tine Schjødt Fogh krævede varetægtsfængslingen forlænget og begrundede det med, at efterforskningen langtfra er slut.

En mobiltelefon tilhørende den tiltalte er blevet fundet på et andet værelse på hotellet, end der hvor manden blev anholdt.

Politiet er i gang med at udlæse telefonen, fortalte anklageren under retsmødet.

Det kom også frem, at der i en skraldespand på hotellet blev fundet et middel mod impotens.

Det fik den 37-årige mand, der var med på en videoforbindelse fra arresten, til at protestere:

– Har du spurgt min læge, om jeg får sådan nogle?

– Du sidder og lyver om alt, hvad du siger, lød det fra den sigtede, som var iført en mørk trøje og sad med armene over kors.

Dommeren bad ham flere gange tie stille og sammenfattede mandens indsigelser:

– Jeg noterer mig, du mener, der er mangler i efterforskningen.

Det kom også frem, at manden havde en sutteflaske i lommen, da han blev anholdt. Der blev også fundet tre sorte gummihandsker på værelset.

Pigen er blevet undersøgt af specialister fra Odense Universitetshospital, og der er ifølge anklageren ikke fundet sædrester på hende.

Der er ikke kommet oplysninger frem om, at den sigtede havde nogen forudgående relation til hverken pigen eller hendes familie forud for hændelsen 9. marts.

Dommeren besluttede efter retsmødet på knap en halv time at varetægtsfængsle manden til 5. maj.

Fængslingsgrundlaget er en særlig bestyrket mistanke om, at manden har gjort sig skyldig i bortførelse af barnet.

Det er hensynet til retshåndhævelsen, der ifølge dommeren nødvendiggør fortsat fængsling.

Mandens advokat tog i retsmødet forbehold for at kære den fortsatte fængsling til landsretten.

Tirsdag eftermiddag oplyser advokaten til DR Nyheder, at de har besluttet at kære kendelsen til landsretten, som så skal vurdere spørgsmålet om fortsat fængsling.

Det er tidligere besluttet, at der også skal foretages en mentalundersøgelse af den 37-årige.

Forsikringsselskabet LB Forsikring har modtaget 330 skadesanmeldelser, som relaterer sig til stormen Dave.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Anmeldelserne handler primært om skader på drivhuse, væltede hegn og trampoliner på afveje.

Særligt nordjyske kunder har været ramt.

– Vi har heldigvis ikke fået anmeldelser om meget omfattende ødelæggelser, men der kan komme mere ind i løbet af dagen i dag (tirsdag, red.) og de kommende dage, siger Maiken Sjöberg Russ, der er skadechef hos LB Forsikring.

Travlheden ved telefonerne har fået selskabet til at indkalde ekstra personale til at håndtere de mange henvendelser.

– Vi har haft travlt, og da vi i går kunne se, at mange af vores medlemmer var berørte af situationen, valgte vi ekstraordinært at kalde flere af vores kolleger på arbejde, så vi kunne hjælpe vores medlemmer, siger Maiken Sjöberg Russ.

– I første omgang handlede det om at registrere skaderne og vejlede medlemmerne. Nu forestår der et arbejde i at få behandlet alle sagerne og få hjælp til at udbedre dem.

Mandag oplyste selskaberne GF Forsikring og Codan også, at de havde modtaget flere hundrede anmeldelser.

Førstnævnte havde primært fået anmeldelser om skader på huse, mens Codans har lyttet til udfordringer om væltede træer.

Stormen fik fat i Danmark søndag. Her blev der målt vindstød af stormstyrke. Det var første gang siden 1997, at det skete i april måned.

Det fik politiet i Nordjylland til at fraråde al unødig udkørsel og færden. Borgere blev desuden advaret om risikoen for løse tagsten.

Det ruskede også andre steder i landet.

På Storebæltsbroen blev reglerne for passage kortvarigt strammet, og på Øresundsbroen blev trafikanter med vindfølsomme køretøjer anbefalet ikke at passere.

Israels militær advarer iranere mod at bruge tog eller at befinde sig i nærheden af jernbaner.

Det sker i et opslag på det sociale medie X tirsdag.

– For jeres sikkerheds skyld beder vi jer venligst om fra dette øjeblik og frem til klokken 21.00 iransk tid at undlade at anvende og rejse med tog gennem Iran, skriver militæret.

Irans hovedstad, Teheran, er halvanden time foran Danmark.

– Din tilstedeværelse på tog og nær jernbaneforbindelser sætter dit liv i fare, skriver militæret videre.

Både Israel og USA har været i krig med Iran, siden de begyndte at angribe landet 28. februar. Ayatollah Ali Khamenei, som var øverste leder for Iran, blev dræbt i første angrebsbølge.

Den seneste advarsel fra Israel kommer, mens USA’s præsident, Donald Trump, har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20.00 amerikansk tid (klokken 02.00 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, lød det fra den amerikanske præsident.

– Hele landet kan blive sat ud af spil, og den nat kan være i morgen nat, sagde Trump mandag.

– Jeg håber, at jeg ikke bliver nødt til at gøre det, tilføjede han.

Trump afviste efter et spørgsmål fra en journalist at have nogen kvaler over, om USA skulle begå krigsforbrydelser ved at bombe Irans vigtige infrastruktur.

– Det er jeg ikke bekymret for, sagde han.

Genèvekonventionerne fastslår, at der skal skelnes mellem civile personer og genstande på den ene side og kombattanter og militære mål på den anden.

Trump ønsker Hormuzstrædet åbnet, da internationale priser på blandt andet olie og gas er steget kraftigt, da mange skibe af sikkerhedshensyn afholder sig fra at sejle gennem det normalt travle stræde under den igangværende konflikt.

I den første meningsmåling fra Voxmeter efter folketingsvalget er Dansk Folkeparti nu det største borgerlige parti.

Dansk Folkeparti står til 10,3 procent i målingen, der er indsamlet fra 30. marts til 5. april.

Ved valget 24. marts blev Morten Messerschmidts parti mere end tredoblet og fik 9,1 procent af stemmerne. Men både Venstre og Liberal Alliance blev større blandt de blå partier.

Senest Dansk Folkeparti blev målt til over ti procent i Voxmeters ugentlige målinger for Ritzau var i juni 2019.

I målingen fortsætter De Konservative også sin fremgang. Ved valget fik partiet 7,6 procent af stemmerne, og i den nye måling står De Konservative nu på 8,8 procent.

Det er det samme som Venstre, mens Liberal Alliance får opbakning fra 8,7 procent af vælgerne.

Liberal Alliance lignede i lang tid et parti, der ville få over ti procent af stemmerne ved folketingsvalget, men på valgdagen endte resultatet på 9,4 procent.

Siden har partiet måtte ekskludere nyvalgte Cecilie Liv Hansen. Ifølge partiet fordi at hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og det løj hun om.

Også Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti har været ramt af dårlige sager i de to uger, der er gået siden folketingsvalget.

Partiet fik ved valget 2,1 procent af stemmerne og fire mandater.

Nu er der to medlemmer tilbage af folketingsgruppen, efter at Jacob Harris og Emilie Schytte er blevet løsgængere. Jacob Harris blev ekskluderet, mens Emilie Schytte selv forlod partiet.

I den nye måling fra Voxmeter er Borgernes Parti på 1,6 procent og under spærregrænsen.

Der er en statistisk usikkerhed på maksimalt 2,5 procentpoint for de enkelte partier i målingen.

Når lærere forlader et job i folkeskolen, søger de mod job med lavere løn, men hvor de har lavere risiko for at blive sygemeldt.

Det viser et forskningsprojekt fra Rockwool Fonden.

Her er konklusionen, at lærere, som skifter fra et folkeskolejob, skifter til et job, hvor de i gennemsnit får 2000 kroner mindre i løn om måneden.

Samtidig er lærernes risiko for at ende på sygedagpenge 12 procentpoint lavere.

– Vores analyse tyder på, at lærerne, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre, siger Jacob Nielsen Arendt, som er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, i en pressemeddelelse.

Derfor mener han, at det er vigtigt at kigge på arbejdsvilkår og ikke kun løn, hvis man vil fastholde eller rekruttere flere lærere til folkeskolen.

Flere rækker ud til Offerrådgivningen for at få hjælp efter at have været ude for en ulykke eller udsat for kriminalitet.

I 2025 ydede Offerrådgivningen 7914 rådgivninger i Danmark.

Det er en stigning på 10,9 procent sammenlignet med året før og samtidig det højeste antal nogensinde.

Det skriver Offerrådgivningen i en pressemeddelelse.

Selv om tallene vidner om, at mennesker har været udsat for noget svært, er det alligevel positivt med en stigning. Det mener Knut A. Gulbrandsen, som er landsformand for Offerrådgivningen.

– Det betyder, at flere får den støtte og nogen at tale med, når de står i en svær situation, siger han i pressemeddelelsen.

Han mener, at stigningen er et resultat af styrket samarbejde med blandt andet politiet, banker og sundhedsvæsenet.

– Vi oplever, at flere fagpersoner omkring borgerne kender til os og aktivt henviser videre. Samtidig har vi arbejdet målrettet med at gøre os mere synlige, så flere ved, at de ikke står alene, siger landsformanden i meddelelsen.

Offerrådgivningen yder støtte og rådgivning til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykker.

Organisationen har en lokal afdeling i her politikreds. Samlet set er der omkring 200 frivillige i de 12 lokale offerrådgivninger.

I 2025 var det især vold i nære relationer, vold, seksuelle krænkelser mod personer over 15 år og it-kriminalitet, som fyldte i rådgivningen, lyder det.

Offerrådgivningen indgik sidste år et samarbejde med Finans Danmark, som er bankernes interesseorganisation.

Samarbejdet skal gøre det lettere for bankerne at henvise ofre for digital svindel til en samtale hos Offerrådgivningen.

Samtidig indebærer samarbejdet også, at Finans Danmark har stillet efteruddannelse til rådighed for frivillige hos Offerrådgivningen for at hjælpe dem med at håndtere samtaler om digital svindel.

En tidligere australsk soldat er tirsdag morgen blevet anholdt af australsk politi i lufthavnen i storbyen Sydney i en sag om mulige krigsforbrydelser begået i Afghanistan.

Det skriver det australske medie ABC.

Den anholdte, 47-årige Ben Roberts-Smith, mistænkes for at have dræbt eller på anden måde været involveret i drab på flere ubevæbnede og ikke-fjendtlige afghanske statsborgere.

Drabene skulle være foregået fra april 2009 og frem til 2012.

Krissy Barrett, kommissær ved Australiens føderale politi, oplyser, at anklagerne mod Roberts-Smith er resultatet af en efterforskning, der har stået på siden 2021.

Det oplyser politikommissæren ifølge ABC på et pressemøde tirsdag.

– Det formodes, at ofrene blev skudt af den anklagede eller skudt af underordnede medlemmer fra forsvaret i tilstedeværelse af den anklagede eller på dennes ordre, siger Krissy Barrett.

Anholdelsen fandt sted tirsdag morgen, efter at den tidligere soldat var ankommet med fly til Sydney fra Brisbane.

Ben Roberts-Smith er højt dekoreret. Han har tidligere modtaget Australiens højeste militære tapperhedsmedalje, Victoria Cross.

Roberts-Smith ventes at blive fremstillet ved en domstol i Sydney senere på tirsdagen.

Den tidligere medlem af de australske specialstyrker ventes ifølge politiet formelt at blive anklaget for fem tilfælde af krigsforbrydelser. I alle sager er der tale om drab.

Maksimumstraffen er fængsel på livstid, skriver ABC.

Allerede tilbage i 2018 blev Roberts-Smith af flere medier sat i forbindelse med drab på afghanske krigsfanger.

Historierne i de australske medier førte til, at den tidligere soldat indledte en injuriesag.

Den tidligere soldat har hele tiden fastholdt sin uskyld. Så sent som i september betegnede han ifølge ABC anklagerne mod ham som “grove” og “ondsindede”.

Det er anden gang, at en australsk soldat anklages for at have begået krigsforbrydelser i Afghanistan.

I 2023 blev en anden soldat tiltalt i en sag, der også omhandlede drab. Retssagen ventes først at finde sted i februar 2027.

Den australske myndighed, OSI, der efterforsker mulige krigsforbrydelser begået af australske soldater i udlandet, har ifølge ABC undersøgt 53 sager siden 2021.

39 af sagerne er endt uden sigtelser, mens ti sager fortsat er i gang med at blive efterforsket.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har natten til tirsdag dansk tid talt med astronauterne på det bemandende rumfartøj “Orion” for at lykønske dem.

– I dag har I skrevet historie og gjort hele USA virkelig stolt, utrolig stolt, sagde Trump til de fire astronauter ifølge BBC.

– Vi har haft mange ting at være stolte af på det seneste, men der er intet som det, I gør – at kredse rundt om Månen for første gang i mere end et halvt århundrede og slå rekorden for den største afstand fra planeten Jorden, tilføjede han.

Astronauterne på “Orion” nåede natten til tirsdag dansk tid 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, et menneske har været fra Jorden.

Få timer tidligere havde “Orion” overgået den hidtidige rekord på 400.171 kilometer. Den blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

Den nye rekord er dermed 6626,8 kilometer længere.

“Orion” er i gang med at flyve rundt om Månen på den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Rumfartøjet er bemandet af de fire astronauter Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

Natten til tirsdag dansk tid mistede Orion kortvarigt kontakten til Jorden, fordi Månen i omkring 40 minutter blokerede for alle signaler ned til Jorden.

Donald Trump ville gerne vide, hvordan det var at være helt alene i rummet uden kontakt til Jorden.

Astronaut Victor Glover svarede, at han bad en lille bøn, men at han ellers var travlt optaget med arbejdet på den anden side af Månen.

– Vi havde travlt heroppe og arbejdede virkelig hårdt, og jeg må sige, at det faktisk var ret behageligt, lød det fra Glover ifølge BBC.

– Vi så noget, som intet menneske nogensinde har set, ikke engang Apollo, og det var fantastisk for os, lød det fra den anden astronaut Reid Wiseman.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, er mandag rejst mod Ungarn, hvor han skal møde premierminister Viktor Orbán forud for søndagens parlamentsvalg.

Hans besøg er en støtteerklæring til højrefløjslederen i Ungarn i slutfasen op til valget, hvor Orbán ifølge meningsmålinger får svært ved at genvinde magten.

– Vi vil tale om en række emner relateret til forholdet mellem USA og Ungarn, siger J.D. Vance til journalister, da han tager afsted fra Andrews Air Force Base i udkanten af USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

– Selvfølgelig vil Europa, Ukraine og alt det andet helt sikkert spille en fremtrædende rolle, tilføjer den amerikanske vicepræsident.

Vance forventes at mødes med Orbán og også holde en tale om det tætte partnerskab mellem USA og Ungarn, oplyser vicepræsidentens kontor.

41-årige Vance er inden for den amerikanske administration en af de skarpeste kritikere af progressive og midtersøgende regeringer i Europa. Han er samtidig en af de mest ihærdige støtter af højreorienterede europæiske partier.

Viktor Orbán har været ved magten i Ungarn i 16 år. Ifølge analytikere har han nydt godt af skjult støtte fra Rusland for at øge chancerne for et genvalg.

Men vælgerne i Ungarn ser ud til at ville prøve noget nyt. Meningsmålinger fra uafhængige institutter forudser en klar sejr til det pro-europæiske oppositionsparti Tisza, som er ledet af Péter Magyar.

På to år har Magyar opbygget en oppositionsbevægelse, der er i stand til at udfordre den siddende ungarske leders dominans.

Regeringsvenlige institutioner forudser derimod en sejr til Orbáns koalition mellem Fidesz og KDNP.

Siden USA’s præsident, Donald Trump, vendte tilbage til Det Hvide Hus, har han og hans administration brudt med traditionen om at være tilbageholdende med at blande sig i udenlandske valg.

I stedet viser Trump-administrationen åbent og markant støtte til ledere, som er forenelige med deres ideologi og diplomatiske prioriteter.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, rejste i midten af februar til Ungarns hovedstad, Budapest, hvor han ønskede Orbán held og lykke med valget.

Orbán er især på linje med Trump-administrationen i spørgsmål om migrationspolitik, som kom i fokus i Ungarn under flygtningekrisen for 10 år siden.

Han har flere gange besøgt Trumps Mar-a-Lago-resort i Florida.

J.D. Vances hustru, Usha Vance, deltager også i rejsen til Ungarn.

AFP

Højesteret i USA har mandag banet vejen for, at landets justitsministerium kan afvise en straffesag, hvor Steve Bannon – der er tidligere rådgiver for præsident Donald Trump – blev dømt.

Den 72-årige Bannon var en vigtig rådgiver for Trump under valgkampen i 2016, og han var chefstrateg for Trump i 2017 under præsidentens første embedsperiode.

Steve Bannon blev i 2022 dømt for to tilfælde af foragt for Kongressen i USA. Det skete, efter at han undlod at fremlægge dokumenter eller afgive vidneforklaring til et demokratisk-ledet udvalg i Repræsentanternes Hus, der undersøgte stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Mandag har højesteretten ophævet en lavere domstols afgørelse om at stadfæste Bannons dom.

I opfordringen til højesteretten om netop dette udfald har det lydt fra justitsministeriet, at det er i “retfærdighedens interesse”.

Ifølge BBC betyder mandagens afgørelse, at sagen bliver sendt tilbage til en føderal domstol i Washington D.C.

Her er det ifølge mediet sandsynligt, at dommen vil blive afvist.

Justitsministeriet har ifølge Reuters allerede anmodet om, at sagen her afvises.

Højesteret afviste i 2024 en anmodning fra Bannon om, at han skulle have lov til at undgå at afsone i et fængsel, mens hans ankesag blev behandlet. Han afsonede så fire måneder i et fængsel i delstaten Connecticut.

En afvisning af sagen nu vil derfor mest af alt være symbolsk, skriver BBC.

Advokat Evan Corcoran, som repræsenterer den tidligere Trump-rådgiver, har mandag budt Højesterets afgørelse i sagen velkommen.

– Det har været den ene kamp efter den anden i fem år, men i dag ophævede Højesteret en uretfærdig dom og bekræftede samtidig en grundlæggende regel – politik og retsforfølgelse blandes ikke, ligesom olie og vand, siger han.

Bannon har de seneste ti år bevæget sig i og omkring Trumps politiske kredse.

Han krediteres ofte som en central figur bag Trumps valgsejr i 2016.

Reuters