Seneste nyheder

Den puertoricanske musiker og verdensstjerne Bad Bunny skal spille hovedrollen i filmen “Porto Rico”, der har flere kendte skuespillere på rollelisten.

Det oplyste filmens producere onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 31-årige Bad Bunny, hvis borgerlige navn er Benito Antonio Martínez Ocasio, trak for nyligt overskrifter, da han med et stort anlagt show indtog scenen i pausen af Super Bowl i USA.

“Porto Rico” bliver instrueret af den Grammy-vindende rapper René Pérez Joglar, der er kendt under kunstnernavnet Residente. Den beskrives som en blanding af en caribisk western-film og et historisk drama om den ø, som både Bad Bunny og Residente kommer fra.

Også Viggo Mortensen, der har både danske og amerikanske rødder, den spanske skuespiller Javier Bardem og amerikanske Edward Norton skal medvirke i filmen. Den bliver produceret af den Oscar-vindende Alejandro Gonzales Inarritu.

“Porto Rico” handler om Jose Maldonado Roman, der er kendt som “Aguila Blanca (Den hvide ørn, red.)”. Han var en puertoricansk revolutionær, der kæmpede mod kolonialismen i slutningen af det 19. århundrede.

– Jeg har drømt om at lave en film om mit land, siden jeg var barn, siger Pérez Joglar.

– Puerto Ricos sande historie har altid været omgærdet af kontrovers. Den her film er en bekræftelse af, hvem vi er – fortalt med den intensitet og ærlighed, som vores historie fortjener.

I begyndelsen af februar vandt Bad Bunny tre Grammy-priser for det anmelderroste album “DeBI Tirar Mas Fotos”. Det er første gang, at et spansksproget album har vundet i kategorien Årets Album.

Kun et par uger efter optrådte han til Super Bowl, hvor over 120 millioner mennesker så med, da hans optræden udspillede sig med rytmer inspireret af hjemlandet.

Bad Bunny har tidligere spillet mindre roller i film som “Bullet Train” med Hollywood-stjernen Brad Pitt og “Caught Stealing” med Austin Butler.

Storbritannien vil kræve, at techgiganter fjerner intime billeder, der er delt uden samtykke, inden for 48 timer, efter at billederne er blevet anmeldt.

Ellers risikerer virksomhederne bøder på op til 10 procent af deres kvalificerede globale omsætning og i sidste ende at få deres tjenester blokeret.

Kvalificeret global omsætning er en målestok, som det britiske medietilsyn Ofcom bruger. Det dækker over indtægter genereret over hele verden fra de dele af virksomhedens tjenester, som Ofcom regulerer.

Tiltagene skal beskytte kvinder og piger for at begrænse misbrug i en verden, hvor billeder sendt privat let kan deles online, og hvor kunstig intelligens lynhurtigt kan skabe seksualiserede billeder, lyder det fra den britiske regering.

Det er allerede ulovligt i Storbritannien at dele intime billeder uden samtykke online, men nogle ofre siger, at det er vanskeligt at få platformene til at fjerne indholdet.

– Onlineverdenen er frontlinjen i det 21. århundredes kamp mod vold mod kvinder og piger, siger Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i en udtalelse.

Han betegner det som “en national nødsituation”, skriver The Guardian.

Der er sket en stigning i deling af intime billeder uden samtykke online i Storbritannien, hvilket har været med til at sætte skub i en bredere debat om onlinesikkerhed.

Ministre undersøger i øjeblikket, om adgang til sociale medier skal begrænses for børn under 16 år – ligesom i Australien.

Australien indførte i december som det første land i verden et forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Storbritanniens medietilsyn Ofcom overvejer at behandle deling af ulovlige intime billeder med samme alvor som materiale om seksuelt misbrug af børn og terrorindhold.

Den britiske regering siger, at ofre kun behøver at anmelde det ulovlige materiale én gang, hvorefter platformene forventes at fjerne det samme billede på tværs af deres tjenester for at forhindre en spredning.

Reuters

Mere end 75.000 mennesker blev dræbt i de første 16 måneder af den mere end to år lange krig i Gaza.

Sådan lyder konklusionen i et forskningsstudie, der onsdag blev offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet. Det skriver den britiske avis The Guardian.

De præcise dødstal i Gaza er omdiskuteret med forskellige meldinger fra Israel og sundhedsmyndighederne i Gaza.

Dødstallet er ifølge det netop offentliggjorte studie 25.000 højere end tidligere meldinger fra de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i det krigshærgede område.

Studiet har undersøgt perioden fra 7. oktober 2023 til 5. januar 2025.

– Den samlede dokumentation tyder på, at tre-fire procent af befolkningen i Gazastriben havde mistet livet som følge af vold den 5. januar 2025, og der har været et betydeligt antal ikke-voldelige dødsfald indirekte forårsaget af konflikten, skriver forskerne.

Blandt de indirekte dødsårsager er underernæring og ubehandlet sygdom.

Forskerne vurderer, at 75.200 personer blev dræbt i voldelige handlinger i Gaza i perioden. De lokale sundhedsmyndigheder har tidligere opgjort tallet til 49.090 personer.

I januar fortalte en unavngiven, højtstående israelsk officer ifølge det israelske medie The Times of Israel, at de dødstal, som sundhedsmyndighederne i Gaza har opgjort, overordnet var retvisende.

Officeren fortalte, at omkring 70.000 palæstinensere er blevet dræbt i israelske angreb, siden konflikten brød ud. Det tal medtog ikke det antal personer, der er meldt savnet.

Sundhedsmyndighederne i Gaza har senest opgjort dødstallet til mere end 71.660 personer. Blandt de dræbte er 570 personer, der har mistet livet, siden en våbenhvile trådte i kraft i oktober sidste år.

Det netop offentliggjorte forskningsstudie baserer sig på interview med 2000 familier i Gaza. Familierne er ifølge de tre forskere – en økonom, en demograf og en epidemiolog – udvalgt, så de repræsenterer Gazas befolkning.

De adspurgte er blevet bedt om at fortælle detaljer om dræbte blandt deres familiemedlemmer.

Undersøgelsen er gennemført af palæstinensiske researchere, der har erfaring med at lave meningsmålinger i området.

Krigen mellem Israel og den militante palæstinensiske gruppe Hamas begyndte, da Hamas den 7. oktober 2023 angreb Israel og tog flere gidsler. Som modsvar valgte Israel at angribe Gaza-området.

Det amerikanske militær er klar til at angribe Iran allerede i denne weekend, hvis USA’s præsident, Donald Trump, giver grønt lys.

Det siger kilder med kendskab til sagen til det amerikanske medie CNN.

Donald Trump har ikke truffet nogen endelig beslutning om, hvorvidt han vil godkende en militæraktion i Iran, skriver mediet.

USA har ifølge kilderne oprustet landets luft- og flådestyrker i Mellemøsten markant de seneste dage.

En kilde siger, at Trump både har argumenteret for og imod et angreb på Iran og har spurgt rådgivere og allierede til råds om, hvad der er den bedste vej frem.

Det er uklart, hvorvidt Trump vil træffe beslutningen inden weekenden.

– Han (Trump, red.) bruger meget tid på at tænke over dette, siger en af kilderne til CNN.

Iran og USA forhandler i øjeblikket om en atomaftale. Repræsentanter fra de to lande har de seneste dage mødtes i Schweiz.

Irans udenrigsminister sagde efter forhandlingerne, at en atomaftale ikke vil blive indgået inden for den nærmeste fremtid, men at vejen henimod en aftale er åbnet.

Donald Trump har flere gange truet med at gribe militær ind over for Iran – først på grund af de iranske myndigheders vold mod regeringskritiske demonstranter og derefter på grund af landets atomprogram.

USA vil have, at Iran begrænser sit atomprogram. USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe. Iran afviser, at det er tilfældet.

Trump sagde i fredags, at hangarskibet USS “Gerald R. Ford” – verdens største krigsskib – “meget snart” vil sejle mod Mellemøsten for at øge presset på Iran.

– I tilfælde af at vi ikke indgår en aftale, får vi brug for det, sagde han.

CNN skriver, at hangarskibet kan ankomme til Mellemøsten allerede i denne weekend.

Det enorme fartøj befinder sig i øjeblikket i Atlanterhavet tæt på Marokko og er ifølge AFP sejlet fra Caribien.

Et andet hangarskib, USS “Abraham Lincoln”, er blandt 12 amerikanske skibe, der allerede befinder sig i Mellemøsten.

En række sundheds- og miljøgrupper har onsdag sagsøgt den amerikanske præsident Donald Trumps administration for at have skrottet en central videnskabelig konklusion, der fastslår, at drivhusgasser truer folkesundheden.

Søgsmålet hævder, at Trump-administrationens beslutning om at ophæve det, der betragtes som selve grundlaget for grøn lovgivning i USA, er ulovlig.

Den såkaldte “endangerment finding” fra 2009, som Trump-administrationen i sidste uge rev midt over, danner grundlag for en række klimalove og tiltag – blandt andet regler om udslip fra biler.

Grønne organisationer ser det som Trump-administrationens hidtil mest vidtrækkende tilbagerulning af klimapolitik.

– Vi sagsøger for at stoppe Trump i at sætte vores børns fremtid over styr til fordel for en enorm gave til olieselskaber, siger David Pettit, advokat ved Center for Biological Diversity, som er med i søgsmålet, i en erklæring.

Det amerikanske miljøagentur Environmental Protection Agency (EPA) afviser onsdag anklagen fra miljøorganisationerne og fastholder, at den nøje har overvejet og revurderet det juridiske grundlag for vurderingen.

Den føderale myndighed oplyser, at den var nået frem til, at den videnskabelige vurdering fra 2009 ikke havde lovhjemmel til at fastsætte standarder for bilers udledning “med det formål at adressere bekymringer for globale klimaforandringer”.

Trump har afvist bekymringerne om, at den skrottede vurdering kan koste menneskeliv ved at forværre klimaforandringerne. Han har gentaget sin holdning om, at menneskeskabt global opvarmning er et svindelnummer.

Den videnskabelige vurdering har i årevis været central for føderal klimapolitik.

USA’s højesteret har flere gange bekræftet vurderingen. Det er sandsynligt, at den juridiske kamp ender her i sidste ende.

Den tidligere præsident Barack Obama brugte den videnskabelige afgørelse fra 2009 som juridisk fundament for en række regler på klimaområdet.

Afgørelsen slår fast, at seks drivhusgasser – blandt andet CO2 og metan – udgør en fare for folkesundheden, idet de forværrer den globale opvarmning.

Flere af de regler, der blev indført på baggrund af de videnskabelige resultater – herunder grænser for, hvor meget CO2 kulkraftværker må udlede – ventes nu at blive omgjort, efter at Trump har affejet grundlaget for dem.

AFP

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har planer om at besøge Grønland.

Det melder unavngivne kilder med kendskab til sagen, skriver mediet Bloomberg sent onsdag aften.

Ifølge mediet skal besøget finde sted i marts, men de præcise datoer fremgår ikke.

Von der Leyen vil under besøget annoncere en støttepakke til Grønland, siger Bloombergs kilder.

Meldingen om et besøg er ikke blevet officielt bekræftet. Til Bloomberg afviser en talsperson for EU-Kommissionen at kommentere sagen.

En højstående embedsmand i FN advarer onsdag om, at Israels tiltag for at stramme kontrollen over områder på den besatte Vestbred de facto svarer til en annektering.

Det sker til et møde i FN’s Sikkerhedsråd, skriver nyhedsbureauet AFP.

Israel har i løbet af den sidste uge godkendt en række tiltag, som er støttet af ministre fra den yderste højrefløj. Tiltagene styrker den israelske kontrol på Vestbredden, hvor palæstinenserne i henhold til tidligere aftaler har begrænset selvstyre.

I visse områder har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) således kontrollen.

– Vi er vidner til den gradvise de facto annektering af Vestbredden, da israelske tiltag støt forandrer landskabet, siger Rosemary DiCarlo, som er vicegeneralsekretær i FN.

– Hvis de gennemføres, vil disse tiltag udgøre en farlig udvidelse af den israelske civile myndighed på den besatte Vestbred, herunder i følsomme områder som Hebron.

Et knap 90 meter langt skib er gået på grund ud for Kulhuse mellem Roskilde Fjord og Isefjord i det nordlige Sjælland.

Det bekræfter Christer Haven, presserådgiver hos Forsvarskommandoen, onsdag aften.

Skibet skal inspiceres, så det kan fastslås, om det har taget skade, og om der er risiko for udslip, forklarer han.

– Der er et tankskib, som er gået på grund på en sandbanke på vej ud fra Frederiksværk, siger han.

På skibsovervågningssiden Vesselfinder kan man se, at skibet “Baltic Wind”, der har kurs mod Aviles i Spanien, står registreret som gået på grund netop ud for Kulhuse.

Skibet er 89 meter langt og 12 meter bredt. Det sejler under portugisisk flag. Hos Vesselfinder står det opført som et fragtskib, men det står ikke umiddelbart klart, hvad det er lastet med.

– Det er tilbageholdt rutinemæssigt af Søfartsstyrelsen, og Forsvaret assisterer med at få inspiceret skibet, så vi er vi er derude lige nu – eller i hvert fald på vej derud – for at se, om skibet har taget skade, siger Christer Haven.

Cirka klokken 23.30 kan man på Vesselfinder se, at et fartøj fra Marinehjemmeværnet, der sikrer danske farvande med patruljering, redning og bevogtning, befinder sig lige ved det grundstødte skib.

Ifølge presserådgiveren kan inspektion og det at få skibet fri godt tage noget tid.

– Det er lidt en proces, der går i gang nu. Man skal vurdere, om det er sikkert, og hvordan det kan trækkes fri. Det skal skibet selv komme med en plan for, siger han.

– Når det så er godkendt af Søfartsstyrelsen, så bliver skibet trukket fri og bugseret i havn, hvorefter det skal inspiceres igen, når det er fri fra sandbanken.

Nordsjællands Politi har bekræftet, at det er på vej derud. Politiet bistår med undersøgelser af, om kaptajn eller andre er alkoholpåvirkede.

OL-eventyret er slut for de danske curlingkvinder, som tabte 4-6 til Schweiz og ikke længere kan nå semifinalerne. Med onsdagens nederlag er danskerne færdige ved vinter-OL.

Kampen mod Schweiz blev først afgjort på den sidste danske sten, som ikke blev sendt afsted med succes.

Danmark har ikke flere kampe tilbage i gruppespillet og blev undervejs noteret for fem sejre og fire nederlag.

Det var ikke nok til at spille med om medaljerne i Norditalien.

I onsdagens opgør, hvor Schweiz var favorit, holdt danskerne meget længe stædigt fast i håbet om at komme i semifinalerne.

Kun en dansk sejr samt flere bestemte resultater i de øvrige kampe ville holde Danmark inde i håbet om medaljekampene.

Danskerne var dog ikke i stand til at indfri det første krav, som var en sejr.

I starten af opgøret kom Schweiz bedst fra start. Schweizerne satte de to bedste sten i huset og kom foran 2-0 efter anden ende.

Danskerne ventede tålmodigt på en mulighed for at score point, og den kom midtvejs i kampen.

Med de to bedste sten i huset udlignede Danmark til 2-2 efter femte ende.

Danskerne spillede på dette tidspunkt med stor selvtillid og sikkerhed og scorede endnu et point efter sjette ende og kom foran 3-2.

Madeleine Dupont, der er dansk skipper, leverede en perfekt sten, der klinede sig helt op af en af de schweiziske sten og lå bedst i midten af huset.

Schweizerne valgte at droppe den sidste sten i sjette ende, da det kunne ende med flere danske point end det ene, som det lå til.

Med stillingen 3-2 før de sidste tre ender, skulle schweizerne pludselig finde storspillet frem.

Schweiz udlignede til 3-3 efter ottende ende, men Danmark kom foran 4-3 efter niende ende.

Det store drama kom i tiende og sidste ende, hvor Schweiz endte med at sætte de tre bedste sten.

Madeleine Dupont skulle placere en sten meget præcist for at vinde kampen, men forsøget lykkedes ikke.

I en timeout med træneren kort forinden var der stor tvivl om, hvordan stenen skulle sættes.

Der var flere forskellige muligheder og veje ind til midten, men der var også mange schweiziske forhindringer. I sidste ende var det danske forsøg slet ikke tæt på.

Otte skiløbere er onsdag fundet døde, efter at en lavine ramte Sierra Nevada-bjergene i den amerikanske delstat Californien.

Det oplyser politichef i Nevada County Shannan Moon på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP og det amerikanske medie CNN.

Skiløberne blev fanget af lavinen tirsdag på bjerget Castle Peak i Lake Tahoe-området.

Seks overlevende blev 11 timer efter lavinen reddet ned fra bjerget, mens ni andre skiløbere tidligere onsdag blev meldt savnet.

Én af de ni er endnu ikke fundet.

Redningsmandskab har dagen igennem ledt efter skiløberne, som var med i en gruppe på i alt 15 personer, der var på en tre dage lang skitur i bjergene.

Omkring 50 redningsfolk har været indsat i eftersøgnings- og redningsarbejdet, der ifølge politiet er foregået under ekstreme betingelser i form af snevejr og kraftig vind i et svært fremkommeligt område.

En gruppe af redningsfolk kom ved hjælp af først et bæltekøretøj og derefter ski frem til de seks overlevende.

Da redningsmandskabet var cirka tre kilometer fra stedet, som lavinen havde ramt, måtte mandskabet forlade bæltekøretøjet og derefter bevæge sig frem i terrænet på ski.

Politiet har tidligere oplyst, at lavinen rullede ned over en skråning på Castle Peak, hvor gruppen befandt sig. Det skete tirsdag omkring klokken 11.30 lokal tid – klokken 20.30 dansk tid.

Gruppen løb på ski i det frie terræn på bjerget, som er en populær destination for off-piste-skiløbere.

Blandt skiløberne var fire guider og 11 skiturister.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Peak Castle et af de steder i Nord- og Sydamerika, hvor der falder mest sne. Der falder årligt mere end ti meter sne på bjerget.

Laviner koster hvert år menneskeliv i USA. De seneste ti år har laviner årligt dræbt i gennemsnit 27 personer i de amerikanske bjerge.

Et forslag om at flage med Grønlands flag hver anden dag foran Aarhus Rådhus er blevet afvist af byrådet.

Det skriver Århus Stiftstidende onsdag.

En række danske kommuner flager med det grønlandske flag for at vise støtte til Grønland i en tid med pres fra USA.

På Aarhus Rådhus flager man – også i lighed med mange andre kommuner – allerede med det ukrainske flag.

Men Enhedslisten foreslog at skifte mellem at flage med det ukrainske og grønlandske flag.

Det blev dog afvist, skriver det aarhusianske lokalmedie.

– Verden er et uroligt sted, så man risikerer at skulle flage for en ny konflikt hver dag, sagde byrådsmedlem Louise Svenstrup (LA) ifølge Århus Stiftstidende.

Enhedslisten argumenterede for forslaget ved at kalde det en “gestus, der menes som et udtryk for respekt og solidaritet med den grønlandske nation og en påmindelse om vores forpligtelser over for Grønland”.

Men Socialdemokratiet, der har borgmesterposten, så hellere, at man forsøger at styrke forholdet til Grønland på andre måder, og Venstre mente ikke, at det var en opgave for byrådet at tale om flaghejsninger, beskriver Århus Stiftstidende.

Flere andre partier udtrykte også skepsis.

I januar blev det i København besluttet at flage med både det grønlandske flag og det ukrainske flag på balustraden foran Københavns Rådhus til og med den grønlandske nationaldag den 21. juni 2026.

En række andre kommuner har truffet lignende beslutninger.

Aarhus Kommune flager dog med det grønlandske flag på netop nationaldagen den 21. juni og har også tidligere i år – nemlig 17. januar – flaget med det grønlandske flag under en demonstration imod den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser.

Den danske kong Frederik er i disse dage på besøg i Grønland, mens der er fortsat international bevågenhed om verdens største ø.

– Det grønlandske folks ve og vel ligger mig meget på sinde. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre, sagde han onsdag i Nuuk.

Danmark skal være villige til at investere i atomvåben og tillade opbevaringen af dem på dansk jord.

Det siger Liberal Alliances partiformand, Alex Vanopslagh, i et interview med Berlingske.

Her beretter han og forsvarsordfører Carsten Bach om, at Danmark bør spille en større rolle i et europæisk atomforsvar.

Derfor vil partiet ophæve det 70 år gamle forbud mod atomvåben på dansk jord.

Samtidig skal Danmark være villige til at investere i en europæisk atomparaply.

Meldingen sker, i lyset af at Europa skal være bedre til at forsvare sig selv.

– Derfor har vi nu den klare holdning, at Danmark skal arbejde for, at der kommer en europæisk atomparaply. Det betyder også, at vi skal være villige til at lægge hånden på kogepladen økonomisk, og vi skal være villige til at lægge territorium til, siger Alex Vanopslagh til Berlingske.

Det er særligt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der er ledende i indsatsen for at få en europæisk atomparaply op at stå.

På sikkerhedskonferencen i München sidste uge afholdt den franske præsident samtaler med både Tyskland og Storbritannien om emnet, ligesom at Sverige, Polen og en række baltiske lande har erklæret sig interesserede, skriver Berlingske.

Liberal Alliance vil have Danmark til at tage del i det arbejde.

Statsminister Mette Frederiksen har løbende i de seneste år tilkendegivet en mere åben holdning over for dansk engagement i atomvåben.

Her har statsministeren ikke villet afvise, at Danmark kunne engagere sig mere.

På sikkerhedskonferencen i München svarede hun på spørgsmål om atomvåben i Europa.

– Vi har jo allerede atomvåben i Nato. Men vi skal kunne alt selv. Jeg mener, at Europa skal alt selv. Europa skal forsvare sig selv. For mig er det også et identitetsspørgsmål, sagde hun til den fælles, danske presse i München.

Den seneste runde forhandlinger om Ukraine-krigen mellem Ukraine, Rusland og USA har ikke været tilfredsstillende.

Det konkluderer Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale onsdag aften ifølge Reuters.

Møderne fandt sted tirsdag og onsdag i den schweiziske by Genève.

– I dag kan vi ikke sige, at resultatet er tilstrækkeligt.

– Militæret diskuterede visse emner seriøst og grundigt. Følsomme politiske forhold, mulige kompromiser og det nødvendige møde mellem lederne er endnu ikke blevet adresseret tilstrækkeligt, siger Zelenskyj.

Tirsdag holdt delegationerne fra Ukraine, Rusland og USA et seks timer langt møde. Onsdagens møde blev en del kortere. Det varede to timer.

Det er uvist, hvad der konkret blev drøftet på møderne, som fandt sted en uge inden fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

Men inden møderne sagde talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov, at spørgsmål om territorier blandt andet ville blive drøftet.

Zelenskyj deltog ikke selv i forhandlingerne. Det gjorde Ruslands præsident, Vladimir Putin, heller ikke.

De to præsidenter har ikke mødt hinanden siden 2019.

I spidsen for den ukrainske delegation i Schweiz stod chefforhandler Rustem Umerov, mens Rusland sendte blandt andre chefforhandler og præsidentrådgiver Vladimir Medinskij.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff mæglede i forhandlingerne sammen med præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner.

På et pressemøde onsdag aften siger Det Hvide Hus’ talskvinde Karoline Leavitt, at USA var med til at sikre, at der skete fremskridt i forhandlingerne om en afslutning på Ukraine-krigen i Genève.

Hun tilføjer, at der ventes at blive afholdt nye møder med parterne inden for den kommende tid.

Der er dog endnu ikke sat dato på, hvornår nye forhandlinger skal finde sted.

Hundredvis af personer deltager onsdag i en traditionel kaffemik i Nuuk, hvor også kong Frederik deltager.

Der er fyldt godt op i kulturhuset Katuaq, hvor kaffemikken foregår, og i øjeblikket lukkes der ikke flere ind.

Der er plads til omkring 500 personer i kulturhusets store sal.

En kaffemik er en traditionel grønlandsk sammenkomst, hvor der drikkes kaffe og spises bagværk.

Kaffemikken med kong Frederik foregår onsdag eftermiddag grønlandsk tid – onsdag aften dansk tid.

Der er opsat langborde i kulturhuset, hvor de fremmødte kan sidde. Kong Frederik vil under kaffemikken få mulighed for at møde nogle af de fremmødte grønlændere.

Kaffemikken er åben for alle, og det kræver ikke en særlig invitation at deltage. Pladserne er fordelt ud fra først til mølle-princippet.

Tidligere onsdag sagde kong Frederik, at det grønlandske folks ve og vel ligger ham meget på sinde.

– Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre, sagde han.

Og da han annoncerede sit besøg i Grønland i januar, sagde han, at han kunne fornemme, at det grønlandske folk havde været bekymret.

– Vi (dronning Mary og kongen) føler meget med det grønlandske folk, og det, der er foregået i Grønland i de seneste uger, har berørt os meget, sagde han.

Grønland har været genstand for massiv international bevågenhed i begyndelsen af året.

Her gentog den amerikanske præsident, Donald Trump, igen og igen, at han ønskede ejerskab over øen.

Samtidig har Trump også sået tvivl om Danmarks evne til at beskytte øen mod russiske og kinesiske interesser.

På World Economic Forums møde i Davos i Schweiz i januar indgik Trump en aftale med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om, at Nato skal øge sikkerheden i Arktis.

Siden har Nato lanceret missionen Arctic Sentry, som har til formål at øge sikkerheden i Arktis.

Kong Frederik bruger hele onsdag i Nuuk, hvorefter turen går lidt længere nordpå torsdag og fredag. Her skal han besøge byerne Maniitsoq og Kangerlussuaq.

Den katolske kirkes overhoved, pave Leo, kommer ikke til at deltage i et internationalt fredsråd, som er blevet etableret af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det fortalte Vatikanets udenrigsminister, Pietro Parolin, til journalister tidligere onsdag ifølge CNN.

Pave Leo var ellers blevet tilbudt en plads i rådet, der efter planen skal fungere som et globalt fredsbevarende organ.

Begrundelsen for pavens afvisning er blandt andet, at det ifølge Vatikanet først og fremmest er FN, der skal varetage internationale kriser.

– Det er en af de pointer, som vi har fastholdt, sagde Pietro Parolin.

Trump etablerede fredsrådet i efteråret 2025 med det formål, at det skulle lede genopbygningen af Gaza efter to års krig i det palæstinensiske område.

Siden blev målet med fredsrådet udvidet til også at omfatte andre internationale kriser.

I spidsen for fredsrådet sidder Donald Trump, og torsdag holder rådet sit første møde i Washington D.C.

Mens Vatikanet afviser invitationen fra Trump, har Italien og EU valgt at deltage i fredsrådet som observatører.

Vatikanets udenrigsminister påpeger, at Vatikanet ikke “vil deltage i fredsrådet på grund af dets (Vatikanets, red.) særlige karakter, som tydeligvis ikke er den samme som andre staters”.

Vatikanet er en selvstændig stat, selv om den ligger midt i Italiens hovedstad, Rom. Der bor cirka 1000 personer i Vatikanet.

De eneste, der kan få statsborgerskab i staten, er personer, der arbejder for den katolske kirke, og medlemmer af Vatikanets militær, Schweizergarden.

Pave Leo, der er amerikanskfødt, har gjort fredsskabelse til et centralt element i sit embede som pave og har tidligere erklæret, at FN “skal spille en central rolle” i håndteringen af internationale konflikter.

Flere andre lande har afvist at deltage i Trumps fredsråd. Det gælder blandt andet Storbritannien, Frankrig, Spanien, Norge og Sverige.

Blandt dem, der har sagt ja til at sidde i fredsrådet, er Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, Argentinas præsident, Javier Milei, og Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

Derudover sidder repræsentanter fra blandt andet Saudi-Arabien, Pakistan, Tyrkiet, Jordan, Bahrain, Qatar, Kosovo, Armenien og Paraguay i rådet.

Medlemslandene skal ifølge Trump betale en milliard dollar – 6,3 milliarder kroner – inden for tre år for at forblive medlemmer af rådet.

Det står ikke klart, hvor mange der har gjort det, og det står heller ikke klart, hvor mange der møder op til det første møde i rådet torsdag.

Elever fra Arktisk Basisuddannelse fremviser røgdykkerudstyr og almindeligt dykkerudstyr under et møde med kong Frederik i Nuuk onsdag.

Her mødte kongen omkring 18 nuværende elever på den militære uddannelse.

Udstyret, som eleverne har vist frem, bruges i undervisningen.

Arktisk Basisuddannelse er en militæruddannelse, der varer seks måneder og giver færdigheder, der kan bruges både i Forsvaret og i det grønlandske beredskab, lyder det på Forsvarets hjemmeside.

Uddannelsen, der ligger i Kangerlussuaq, er kun for personer, som bor i Grønland.

Under mødet med eleverne talte kongen også med nogle af dem og stillede spørgsmål om deres baggrund og motivation for at søge uddannelsen.

Arktisk Basisuddannelse er blevet udvidet, så der fra sommeren 2026 kan optages op til 50 elever på uddannelsen. De første elever begyndte i 2024.

Eleverne mødte kongen foran inspektionsskibet “Vædderen” på havnen i Nuuk.

Skibet er et af de inspektionsskibe, som patruljerer ved Grønland og Færøerne, hvor de løser militære og civile opgaver.

Inspektionsskibene er forstærkede, så de kan sejle i isfyldte farvande og bryde is, som er op til en meter tyk.

Mødet med de grønlandske militærelever er en del af kong Frederiks program under et tre dage langt besøg til Grønland.

Efter mødet fortsatte kongen til fods til Arktisk Kommandos hovedkvarter, som ligger i Nuuk. Her fulgtes kongen med generalmajor Søren Andersen, der er chef for Arktisk Kommando.

Under besøget hos Arktisk Kommando får kongen en briefing.

Det sidste punkt på programmet onsdag inden en middag er en traditionel kaffemik i kulturhuset Katuaq i Nuuk.

En ammunitionsfabrik i Elling i Nordjylland bliver omkring 480 millioner kroner dyrere end antaget.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Merudgiften bliver finansieret med midler fra en afsat reserve.

Fabrikken er blevet dyrere, blandt andet fordi bygningsarealet skal være større på grund af risiko for detonationsoverførsel, skriver ministeriet.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har i dag orienteret forligskredsen om de konstaterede merudgifter.

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at der er kommet en fordyrelse af projektet, men jeg noterer mig, at meromkostningerne kan afholdes indenfor den afsatte reserve, siger han i pressemeddelelsen.

Fabrikken i Elling skal producere granater samt patroner i kaliber 5,56 og 7,62. Der er afsat cirka 8,6 milliarder kroner til fabrikken og til at opbygge Forsvarets ammunitionslagre.

Udover et større bygningsareal er det også blandt andet en ekstra skydebane og tilpasning af infrastruktur, som har gjort byggeriet dyrere.

Det Ny Teater melder onsdag, at det på sociale medier er blevet udsat for chikane med, hvad der ligner “russisk propaganda”, op til et støttearrangement for Ukraine.

Den 22. februar 2026 løber arrangementet “Ukrainske Stemmer – historier om frihed” af stablen.

I ugerne op til har det københavnske teater slettet eller skjult i omegnen af 150 til 200 kommentarer til annoncer på sociale medier som Facebook og Instagram.

Det anslår teaterdirektør Kasper Beknes, der beskriver beskederne som “hadefulde”.

– Det er nogle virkelig hadefulde kommentarer om, at ukrainere er nazister. Det er også for eksempel underlige tegninger med russiske flag og en masse dollar og dødningehoveder, siger han.

Arrangement finder sted to dage inden fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

Ved det deltager blandt andre den ukrainske nobelprismodtager Oleksandra Matvijtjuk og den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau.

Kasper Beknes forklarer, at teatret normalt laver onlinekampagner for en lang række forskellige arrangementer. Det sker som regel uden større problemer.

Det er “meget, meget sjældent”, at noget er kommet i nærheden af, hvad teatret har oplevet her, siger direktøren.

Han forklarer, at det blandt andet er omfanget, som får ham til at konkludere, at der er tale om “russisk propaganda” – samtidig med udseendet på de profiler, der står bag kommentarerne.

– Det ligner jo botter det hele, siger Kasper Beknes, der har gemt skærmbilleder af flere af beskederne.

– Der er ikke nogen familiebilleder eller fødselsdagshilsner, og man kan se, at de har kommenteret til højre og venstre.

– Så det er tydeligt russisk propaganda, konkluderer teaterdirektøren.

Han forklarer, at mange af kommentarerne også ser ret ens ud – som om de kunne være AI-genererede.

Teatret har ikke været i kontakt med myndigheder om problemet, lyder det fra direktøren.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Dansk Kulturinstitut og Ukraine House in Denmark.

Kasper Beknes siger, at teatret har spurgt Ukraine House in Denmark om problemet, og det er heller ikke noget, som den ukrainske kulturinstitution oplever hyppigt.

– Det synes at være helt usædvanligt det, der skete, siger han.

Eskimovej i Aarhus kommer fra 2. marts til at hedde Silavej.

Det skriver Jyllands-Posten.

Navneskiftet sker efter ønske fra Det Grønlandske Hus i Aarhus og den grønlandske studenterforening Avalak.

Sidste år anmodede Aarhus Byråd om at give vejen et navn, “der er mere neutralt eller anerkender inuitkulturen på en respektfuld måde”.

Selve ordet “eskimo” er gammelt, og det kan i én betydning betegne personer, der spiser råt kød. Det kan også forstås i betydningen “de, der taler et fremmed lands sprog”.

Betegnelsen var ifølge Danmarks Nationalleksikon almindeligt anvendt fra midten af 1800-tallet, men er i dag ifølge leksikonet forældet.

Ordet kan i dag støde.

I 1977 blev det besluttet, at “inuit”, som betyder “mennesker”, fremover skulle være betegnelsen for det oprindelige folk i Arktis.

Det blev vedtaget på Inuit Circumpolar Conference, som er en transnational interesseorganisation.

Siden har ordet inuit vundet indpas.

Aarhus Kommune havde i høringsperioden modtaget to indsigelser mod navneskiftet.

Det er også Det Grønlandske Hus i Aarhus og den grønlandske studenterforening Avalak, som har foreslået Silavej.

– Sila er et centralt grønlandsk ord, der betyder vejr, verden, univers og sindelag, og som udtrykker forbindelsen mellem mennesket og naturen, lyder det fra Aarhus Kommune ifølge Jyllands-Posten.

Eskimovej har siden 1942 været en del af polarkvarteret, der blandt andet har vejnavne som Ivigtutvej, Nordlysvej og Hans Egedes Vej.

Af Krak fremgår det, at der også ligger en Eskimovej på Læsø og i Vejle.

Jyllands-Posten har talt med formanden for det tekniske udvalg i Vejle Kommune, Thyge Havgaard Bjerring, der blandt andet er ansvarlig for ændringer af vejnavne.

Han fortæller til avisen, at kommunen, så vidt han er orienteret, ikke har modtaget klager over navnet eller anmodninger om at ændre det.

I 2020 ændrede ismejeriet Hansens Is navn på en is fra “Eskimo” til “O’Payo”, fordi man mente, at ordet hører en svunden tid til.

Socialdemokratiet afviser nu endegyldigt, at man vil ændre i de nuværende boligskatter eller indføre en skat på boliggevinster.

Det siger finansminister Nicolai Wammen til Ritzau.

– Socialdemokratiet kommer ikke til at gå til valg på at ændre boligskatterne.

En ny skattepolitik på boligområdet vil kræve ændringer i boligskatteforliget fra 2017, men Socialdemokratiet freder den aftale.

– Vi står bag det nuværende boligskatteforlig, og vi har ikke nogen forslag om at genåbne eller ændre i boligskatteforliget, siger finansministeren.

I stedet vil partiet forsøge at dæmpe prisudviklingen på boligmarkedet ved at bygge nyt.

– Til gengæld er vi dybt optaget af, at der kommer flere boliger. At der bygges flere boliger, for vi ser, at de høje boligpriser hænger tæt sammen med, at udbuddet af boliger er for lavt, siger Nicolai Wammen.

Den eksplosive udvikling i boligpriserne i særligt hovedstadsområdet er forbundet med stor ulighed, mener Socialdemokratiet.

Statsminister Mette Frederiksen adresserede problematikken i sin nytårstale, hvor hun beskrev en uretfærdighed i, at nogle borgere tjener millioner på blot at bo i den rette boligform på det rette sted.

Den høje prisudvikling skaber et skel i samfundet, istemmer Nicolai Wammen.

– Det betyder, at mennesker, der skal ind på boligmarkedet eller bare har ganske almindelige indtægter, har svært ved at få bolig i for eksempel København eller Aarhus.

Finansministeren har dog ikke nye, konkrete forslag til at sikre flere boliger.

I stedet henviser han til tidligere udmeldinger og et forslag fra regeringen fra kommunalvalgkampen, der skal gøre det lettere at opføre almene boliger.

Det skal ske ved at hæve den tilladte maksimumpris på at bygge almene boliger, som hidtil har været en stopklods.

Dertil varsler han en større indsats for at regulere brugen af Airbnb-udlejning af boliger, fordi det tager pladsen fra almindelige familier, men uden at være konkret.

Debatten om boligbeskatning har taget fart i dansk politik – særligt i lyset af statsministerens betragtninger i nytårstalen om ulighed på boligmarkedet.

En tale, der særligt har fået Venstre til at markere hårdt, at man ikke vil være med til at hæve boligskatterne.

Spørgsmål: Hvorfor har I så ikke nye forslag til at følge op på statsministerens nytårstale?

– De ting, vi har lagt frem i forhold til at bygge mere, vil få effekt over de kommende år. Det er ikke noget, der sker på 14 dage, siger Nicolai Wammen.

Regeringskollega Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne og udenrigsminister, satte tirsdag endnu mere skub i boligdebatten.

Det skete med et forslag om at flytte boligbeskatningen til salgsgevinsten – en såkaldt avanceskat.

Den idé er Socialdemokratiet heller ikke med på.

– Vi går ikke til valg på en avanceskat. Vi er en regering med tre forskellige partier, og Lars Løkke Rasmussen har præsenteret sine tanker, og vi har vores politik, og det, synes jeg, er helt fair.