Seneste nyheder

Efter dage med heftig kritik af lukningen af det amerikanske talkshow “Jimmy Kimmel Live” meddeler Disney nu, at programmet kommer tilbage på skærmen.

Det sker tirsdag, melder underholdningsgiganten.

– I onsdags tog vi en beslutning om at stoppe produktionen af showet, fordi vi ikke ville forværre en anspændt situation, mens vores land befinder sig i en følelsesladet stund. Vi tog beslutningen, fordi vi følte, at nogle af udtalelserne kom på et forkert tidspunkt og derfor var ufølsomme.

– Vi har brugt de seneste dage på tænksomme samtaler med Jimmy, og efter de samtaler er vi kommet frem til, at showet vender tilbage tirsdag, lyder det fra Disney.

Talkshowet blev stoppet, efter at komiker og vært Jimmy Kimmel havde udtalt sig om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

I den forbindelse gjorde Kimmel grin med støtter af præsident Donald Trump og med præsidenten selv.

Kimmels talkshow, som er blandt de største i USA, produceres af tv-stationen ABC, der er ejet af Disney.

Begge virksomheder er blevet voldsomt kritiseret af både politikere og kendisser i massevis i de seneste dage.

Kritikerne mener, at det var en krænkelse af ytringsfriheden at stoppe talkshowet.

AFP

Frankrig anerkender formelt Palæstina som stat.

Det meddeler den franske præsident, Emmanuel Macron, i en tale mandag i New York, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han tilslutter sig vestlige allierede lande som Storbritannien og Canada, som søndag formelt anerkendte en selvstændig palæstinensisk stat.

Talen holder Macron som vært for et topmøde, der handler om netop at anerkende Palæstina.

Foruden Frankrig er Saudi-Arabien vært for mødet, der foregår i forbindelse med FN’s Generalforsamling.

– Vi må bane vejen for fred. I dag anerkender Frankrig staten Palæstina, siger Macron i sin tale.

– Vi må gøre alt i vores magt for at bevare selve muligheden for en tostatsløsning, hvor Israel og Palæstina lever side om side i fred og sikkerhed, lyder det ifølge Reuters.

Udmeldingen udløser et langt bifald i salen.

Israel har flere gange advaret Frankrig mod at anerkende en palæstinensisk stat.

– Det er lettere at komme her og holde taler, tage billeder og føle, at de gør noget. Men de fremmer ikke fred. De støtter terrorisme, siger den israelske FN-ambassadør, Danny Danon, til journalister ifølge AFP.

Mahmoud Abbas, som er formand for det palæstinensiske selvstyre, deltager mandag via en videoforbindelse, fordi han er blevet nægtet et visum til USA.

– Vi opfordrer dem, der endnu ikke har gjort det, til at følge efter, siger han ifølge Reuters.

Foruden Frankrig har også Belgien, Malta og Monaco mandag oplyst, at man formelt anerkender Palæstina som en stat. Andorra, Luxembourg og San Marino forventes ifølge Reuters at gøre det samme.

Flere lande har kritiseret den offensiv, som Israel i snart to år har stået bag i Gaza.

Offensiven blev udløst af, at den militante organisation Hamas i oktober 2023 gennemførte et angreb i Israel, der kostede over 1200 mennesker livet. Derudover blev 251 personer taget som gidsler af Hamas.

Israels militær har svaret igen ved at udføre luftangreb i Gaza, hvor titusindvis af palæstinensere har mistet livet, samtidig med at befolkningen i Gaza er blevet internt fordrevet.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), fremlagde mandag en række betingelser, der skal være opfyldt for en mulig dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Blandt betingelserne er frigivelse af gidslerne og afvæbning af Hamas.

Københavns Lufthavn genåbner, efter at den mandag aften har været lukket på grund af droneaktivitet.

Det skriver lufthavnen i et opslag på det sociale medie X natten til tirsdag.

– Der vil dog være forsinkelser og aflyste afgange. Passagerer bedes holde sig orienteret via deres flyselskab, lyder det.

Københavns Lufthavns pressechef, Lise Agerley Kürstein, oplyser, at lufthavnen genåbnede klokken 00.20.

Det var mandag aften klokken 20.30, at luftrummet blev lukket.

Ifølge pressechefen skyldes genåbningen, at der i et tidsrum ikke er blevet observeret droner. Hun kan ikke oplyse, præcis hvor længe der ikke er blevet set droner i luften.

– Når der er en periode, hvor der ikke har været droner i området, vurderer vi, at det er sikkert at flyve igen, siger Lise Agerley Kürstein.

Fly med kurs mod København blev mandag aften omdirigeret til andre lufthavne, mens fly, som skulle fra København, blev forsinket eller aflyst.

– Det vil stadig være sådan, at hvis man skal rejse, så kan der være forsinkelser, og der kan også være aflysninger. Så man skal fortsat orientere sig hos sit flyselskab, siger pressechefen.

– Det vil give nogle dønninger over natten og måske også i morgen tidlig.

FCC-formand Brendan Carr forsvarer mandag sine udtalelser fra sidste uge, hvor han kritiserede talkshowværten Jimmy Kimmel og opfordrede tv-stationer til at skride til handling.

Kort tid efter hans kritik blev “Jimmy Kimmel Live” lukket af stationen ABC – et datterselskab til Disney.

Men det skyldtes ikke pres fra de amerikanske myndigheder, mener Brendan Carr.

– Jimmy Kimmel står i den nuværende situation på grund af hans seertal – ikke på grund af noget, der skete i regi af den føderale regering, siger han mandag ifølge Reuters.

Carr er formand for FCC, den amerikanske kommunikationskomité, der tildeler senderettigheder til blandt andet tv-stationer.

Onsdag i sidste uge opfordrede han Disney og ABC til at skride til handling over for Jimmy Kimmel.

– Vi kan gøre det på den nemme måde eller på den svære måde.

– De her firmaer kan finde måder at ændre adfærden og gøre noget ved – sagt lige ud – Kimmel, ellers vil der være noget mere arbejde til FCC i fremtiden, sagde Brendan Carr.

Hans udmelding kom, efter at Jimmy Kimmel i en af sine udsendelser havde omtalt drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk. I den forbindelse gjorde komikeren grin med støtter af præsident Donald Trump og med Trump selv.

Et stigende antal politikere og mange Hollywood-kendisser har i de seneste dage kritiseret Brendan Carr. De mener, at han truede ABC og Disney til at lukke talkshowet, og at han dermed greb ind i ytringsfriheden.

Det er usædvanligt gode nyheder for Ørsted, at man kan genoptage arbejdet på havvindmølleparken Revolution Wind.

Sådan lyder vurderingen fra Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank.

– Det er en overordentlig vigtig melding for Ørsted. Hvis man ikke kunne arbejde videre på projektet, var det blevet hundedyrt for Ørsted, siger han.

Ifølge Jacob Pedersen ville det have kostet Ørsted over ti milliarder kroner at droppe havvindmølleparken.

Hertil ville der komme øgede omkostninger på etablering af parken Sunrise Wind, som Ørsted bygger ud for New Yorks kyst.

Mandag har en amerikansk dommer afgjort, at Ørsted kan genoptage arbejdet på Revolution Wind, efter at den amerikanske administration beordrede arbejdet standset for en måned siden.

Arbejdet kan genoptages, mens en retssag om selve lovligheden af arbejdsstandsningen bliver afgjort.

Ørsted har selv udpeget netop mandag den 22. september som en afgørende dag, når det kommer til forsinkelser på projektet.

I et dokument fra sagen lyder det nemlig, at forsinkelser efter denne dag kan bringe hele projektet i fare.

Det skyldes blandt andet, at nogle af de fartøjer, som bruges i arbejdet, skal videre til andre projekter på et tidspunkt. Nogle af disse fartøjer er typisk booket over et år i forvejen, lyder det.

Hertil kommer, at vejrforhold også sætter krav til, hvornår forskellige dele af arbejdet skal være færdigt.

– Nu er det op til Ørsted at vise, at man også kan overholde den tidsplan, der er lagt. Det har tidligere vist sig svært, men nu har man i hvert fald et fundament for, at man kan nå i mål nogenlunde til tiden, siger Jacob Pedersen.

Havvindmølleparken bliver opført af projektselskabet Revolution Wind, som er ejet af Ørsted og Skyborn Renewables, som er ejet af Blackrock.

Ørsted skriver i en pressemeddelelse, at Revolution Wind vil genoptage arbejdet “så hurtigt som muligt med sikkerhed som højeste prioritet”.

Og mandagens afgørelse er ifølge Jacob Pedersen også et positivt tegn, når det kommer til den overordnede sag om lovligheden ved arbejdsstandsningen.

– Dommeren nævner, at stop work-ordren slet ikke har haft nogen gode argumenter. Det kan godt være, at bolden ikke er trillet ned på den rigtige side for Ørsted endnu, men det er der en sandsynlighed for, at den gør, siger han.

Berlingske får ikke kritik af Pressenævnet for artiklen “Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn”.

Det fremgår af nævnets kendelse i sagen.

Artiklen omhandlede straffesagen mod Henrik Sass Larsen, som på daværende tidspunkt var anonymiseret.

Anonymiseringen var dengang begrundet med, at der var anmodet om navneforbud i sagen.

Senere oplyste den tiltaltes advokat, Peter Lundmark Jensen, at personen var Henrik Sass Larsen.

Omtalen af sagen blev efterfølgende mødt af kritik fra advokaten, som mente, at Sass Larsens identitet i realiteten var blevet offentliggjort af omtalen.

Pressenævnet lægger i sin kendelse vægt på, at en anden retsstilling end den anførte ville indebære, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud.

Nævnet har taget artiklen op af egen drift, men har altså ikke fundet grundlag for at rette kritik mod Berlingske.

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på sagens “helt særlige karakter”. Herunder den tiltaltes rolle og samfundsmæssige betydning samt den væsentlige offentlige interesse.

Henrik Sass Larsen er tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og tidligere erhvervsleder.

Han blev 1. september fundet skyldig i besiddelse af seksuelt materiale med børn. Han blev idømt fire måneders fængsel.

Føreren af en lastbil er afgået ved døden efter en trafikulykke på Tingvejen ved Grindsted i Sydvestjylland tidligere mandag.

Det oplyser vagtchef Søren Liisberg fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik klokken 12.18 meldingen om, at to lastbiler angiveligt var stødt sammen.

Man formoder, at der er tale om et frontalt sammenstød, oplyser vagtchefen.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er endnu uafklaret. En bilinspektør har foretaget undersøgelser på stedet, som skal kaste lys over hændelsen.

Føreren af den anden lastbil blev sendt til sygehuset til observation for skader.

Ulykken medførte, at Tingvejen blev spærret på strækningen mellem Grindsted og Stenderup.

Først ved 19-tiden blev vejen genåbnet.

De nærmeste pårørende til de implicerede i ulykken er underrettet, oplyser politiet.

Nvidia vil investere op mod 100 milliarder dollar – svarende til 633 milliarder kroner – i OpenAI.

Det oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.

Det amerikanske teknologiselskab Nvidia er i øjeblikket verdens mest værdifulde virksomhed, mens OpenAI er førende inden for kunstig intelligens.

Nu indgår de et samarbejde om at opbygge datacentre med en samlet kapacitet på mindst ti gigawatt.

Det skal være AI-datacentre med millioner af Nvidias grafikkort, som skal støtte OpenAI’s næste generation af AI-infrastruktur.

OpenAI er skaberen bag ChatGPT.

Samarbejdet mellem de to selskaber går mange år tilbage, men de tager det nu til et nyt niveau.

– Nvidia og OpenAI har presset hinanden i et årti – fra den første DGX-supercomputer til gennembruddet med ChatGPT, siger Nvidias administrerende direktør, Jensen Huang, i pressemeddelelsen.

– Denne investering og infrastrukturaftale markerer det næste store spring: at udrulle ti gigawatt til at drive den næste æra af intelligens.

Ti gigawatt er en enorm mængde energi.

Til sammenligning anslås det, at elforbruget i hele Danmark gennemsnitligt ligger på tre til seks gigawatt om dagen.

Den store mængde regnekraft, der kan udspringe heraf, kan være afgørende i udviklingen af OpenAI’s kunstige intelligens. Det fortæller Sam Altman, administrerende direktør for OpenAI.

– Alt starter med regnekraft, siger han i pressemeddelelsen.

– Regneinfrastruktur bliver fundamentet for fremtidens økonomi, og det, vi bygger sammen med Nvidia, vil både skabe nye AI-gennembrud og gøre det muligt for mennesker og virksomheder at bruge teknologien i stor skala.

OpenAI blev stiftet i 2015.

Siden starten har det arbejdet tæt sammen med Nvidia, hvis mikrochips har været afgørende for udviklingen af deres kunstige intelligens.

– Vi har brugt deres platform til at skabe AI-systemer, som flere hundrede millioner mennesker bruger hver dag, siger Greg Bockman, præsident for OpenAI, i pressemeddelelsen.

– Vi er begejstrede for at kunne tage ti gigawatt regnekraft i brug sammen med Nvidia for at flytte grænserne for intelligens og udbrede fordelene ved denne teknologi til alle.

OpenAI’s ChatGPT anslås i dag at have 700 millioner brugere om ugen.

En amerikansk dommer har mandag givet Ørsted lov til at genoptage arbejdet på havvindmølleparken Revolution Wind i USA.

Det skriver Reuters efter et retsmøde.

Trump-administrationen gav i august ordre til, at arbejdet på havvindmølleparken blev standset øjeblikkeligt.

Siden har arbejdet stået stille og Ørsted har tabt millioner for hver dag, der er gået.

De amerikanske myndigheder siger, at man stoppede arbejdet, fordi man er bekymret for national sikkerhed.

I sagen har advokater for administrationen argumenteret for, at havvindmølleparken ikke levede op til visse betingelser for tilladelsen, skriver Reuters.

Den amerikanske techgigant Oracle ventes at skulle stå for sikkerheden for en fremtidig amerikansk version af TikToks algoritme.

Det fortæller en unavngiven kilde i Det Hvide Hus mandag til flere medier, herunder nyhedsbureauet AFP.

Oracles rolle er en del af en aftale om frasalget af den amerikanske del af det kinesisk ejede sociale medie, lyder det.

Kilden fortæller videre, at den amerikanske del af TikTok skal ejes af en samling af virksomheder, og at forretningen vil være baseret i USA.

Og her skal Oracle så stå for sikkerheden.

I den forbindelse får Oracle adgang til en kopi af TikToks algoritme, som bestemmer, hvilket indhold brugerne bliver præsenteret for.

– Den vil blive fuldt ud gennemset og trænet på ny af sikkerhedsleverandøren baseret på amerikanske brugerdata. Derefter vil den blive drevet af den pågældende amerikanske virksomhed, siger kilden i Det Hvide Hus.

Der har i den seneste tid været meldinger om, at en aftale mellem USA og Kina om et frasalg af TikTok er ved at være på plads. Kina har dog ikke bekræftet det.

USA ønsker, at kinesiske ByteDance skal frasælge en del af TikTok, fordi TikTok i sin nuværende form – ifølge den amerikanske regering – udgør en risiko for den nationale sikkerhed.

Nærmere bestemt er der bekymring for, at Kina kan udnytte TikTok til at få adgang til store mængder af data fra amerikanere.

Når Oracle overtager sikkerheden, vil der løbende blive holdt øje med, om algoritmen bliver påvirket på uretmæssig vis, siger kilden i Det Hvide Hus mandag.

Kilden tilføjer, at USA’s præsident, Donald Trump, senere på ugen vil underskrive et dekret om TikTok.

I dekretet vil der stå, at aftalen om frasalg lever op til USA’s behov inden for national sikkerhed, lyder det videre.

TikTok nyder stor popularitet i USA – især i den yngre del af befolkningen.

Ifølge tænketanken Pew Research Center siger omkring 60 procent af voksne amerikanere under 30 år, at de bruger appen.

AFP

Randers Kommune overlader opgaven med at kradse penge ind efter jordskreddet ved Nordic Waste til Gældsstyrelsen – statens inkassobureau.

Det har et enigt byråd mandag eftermiddag besluttet.

Kommunen har foreløbig anmeldt krav på 358,1 million kroner til konkursboet efter Nordic Waste.

Det fremgår af indstillingen til byrådets dagsorden.

På forhånd havde økonomiudvalget indstillet til byrådet, at Gældsstyrelsen får opgaven med at inddrive kommunens krav.

– Kan vi godkende det?, spørger borgmester Torben Hansen (S) på mødet.

Ingen af de 31 byrådsmedlemmer har nogen protester, og punktet godkendes.

Det var i december 2023, at jordskreddet ved jordforarbejdningsvirksomheden Nordic Waste for alvor tog fart.

Tre millioner kubikmeter jord satte sig i bevægelse og havde kurs mod den nærliggende Alling Å, landevejen Gammel Århusvej og landsbyen Ølst.

I januar 2024 blev Nordic Waste erklæret konkurs, og i februar 2024 meddelte kommunen, at jordskreddet var stabiliseret.

I forbindelse med konkursen skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at man mente, at der var tale om en “naturkatastrofe” udløst af store mængder regn.

Virksomheden meddelte også, at dens ansvarsforpligtelse stoppede som følge af konkursen.

Forpligtelsen ville heller ikke blive overtaget af selskabets ejere, koncernen USTC med erhvervsmanden Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre i spidsen, lød det.

Randers Kommune har tidligere oplyst, at man har haft udgifter relateret til jordskreddet for 484,6 millioner kroner i 2023 og 2024.

Heraf er 192 millioner kroner finansieret af et tilskud fra staten.

I februar 2025 takkede byrådet ja til at optage et statsligt lån til den resterende del af udgifterne – cirka 290 millioner kroner.

Kommunen har hele tiden understreget, at man ser de lånte penge som en midlertidig løsning, og at man forfølger princippet om, at “forureneren betaler”.

Der er også blevet peget fingre ad Randers Kommunes rolle i sagen.

En advokatundersøgelse, der blev præsenteret i begyndelsen af september i år, rettede kritik mod kommunen for dets tilsyn.

– Selv om Randers Kommune formentlig ikke derved kunne have undgået det store jordskred, så kunne jordskreddet efter den undersøgende advokats vurdering være konstateret tidligere og dermed også have haft et mindre omfang, lød en af konklusionerne.

Udenrigsminister Lars Løkke Ramussen (M) opstiller mandag fem betingelser for, at Danmark kan anerkende en palæstinensisk stat.

– Det handler om at få gidslerne frigivet. Det handler om at få Hamas afvæbnet. Det handler om, at Hamas ikke spiller en fremtidig rolle i styringen af Gaza, og så handler det om at holde det palæstinensiske selvstyre på reformsporet, siger Lars Løkke til DR.

Den femte betingelse er, at der skal “være vished for, at en fremtidig palæstinensisk stat demilitariseres”, oplyser Udenrigsministeriet.

Lars Løkke kalder til DR betingelserne for “på linje med en række andre lande”.

Udenrigsministeren siger videre til DR, at Danmark “ønsker at anerkende” en palæstinensisk stat, men at “det er op til palæstinenserne at levere det, der skal til”.

Det følger en udmelding, som Lars Løkke kom med i starten af september.

Her fjernede den danske regering Israels indflydelse på en dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

– Sådan som vi har formuleret vores tostatspolitik, der er det de facto Israel, der sidder med den bestemmende indflydelse på, om Danmark skal anerkende. Den vetoret kan vi ikke give Israel, når vi iagttager, hvad der sker. Den vetoret bliver vi nødt til at ophæve, sagde Løkke dengang.

Lars Løkke Rasmussen er mandag i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling, hvor situationen i Gaza kommer til at fylde.

Søndag varslede han i en video på Instagram, at han mandag vil “lægge en klar linje for, hvornår Danmark er klar til at anerkende Palæstina”.

Og de betingelser har han altså nu lagt frem mandag, inden han skal deltage i en såkaldt højniveaukonference om en tostatsløsning.

Ifølge Pelle Dragsted, der er politisk ordfører for Enhedslisten, betyder de nye betingelser, at “den danske regering insisterer på at isolere Danmark i verdenssamfundet og nægte at anerkende Palæstina”.

– Løkke sagde, han ikke ville give Israel vetoret på en anerkendelse af Palæstina. Nu giver han i stedet reelt Hamas vetoret, skriver Pelle Dragsted på den sociale platform X.

Moderaternes udenrigsordfører, Henrik Frandsen, siger til Ritzau, at en afvæbning af Hamas indebærer, at “Hamas skal erkende, at de er slået”.

– De burde erkende, at deres tid er ovre: “Vi nedlægger våbnene og frigiver gidslerne, og så overlader vi det til den palæstinensiske administration at lede både Vestbredden og Gaza fremadrettet”.

Spørgsmål: Lægger man så ikke op til, at Hamas har noget at sige her?

– Nej, det synes jeg egentlig ikke. Hamas er slået og udgør ikke en trussel for Israel længere. Hamas har gidslerne, som de bruger som en slags skjold, så man ikke kan komme dem helt til livs. Deres rolle er i min verden udspillet, og derfor burde de også erkende det og så frigive gidslerne, siger Henrik Frandsen.

Han mener, at de fem betingelser er “et enkelt skridt nærmere” en dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Men det er “svært at sige”, hvornår palæstinenserne vil kunne leve op til kriterierne.

– Lige for øjeblikket ser det jo meget besværligt ud, og at det nærmest ikke kan lade sig gøre. Men vi har før oplevet i verdenshistorien, at ting går hurtigere, end man lige har regnet med, når endelig der kommer skred i tingene, så jeg håber, at det bliver i en ikke al for fjern fremtid.

Omkring 150 lande anerkender en palæstinensisk stat. USA og mange europæiske lande gør ikke – heller ikke Danmark.

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har benådet den britisk-egyptiske aktivist Alaa Abdel Fattah, som har siddet i fængsel i de seneste år.

Det skriver aktivistens søster, Sanaa Seif, mandag på X.

– Præsident Sisi har benådet min bror. Mor og jeg er på vej hen til fængslet for at finde ud af, hvor og hvornår Alaa bliver løsladt.

– Det er ikke til at fatte, at vi får vores liv tilbage, skriver hun.

43-årige Alaa Abdel Fattah var en ledende skikkelse i den folkelige opstand i 2011 i Egypten mod den daværende præsident, Hosni Mubarak.

Opstandene, som også foregik i andre lande, blev kendt som Det Arabiske Forår.

Tidligere mandag meldte også mediet Al-Qahera, der har forbindelser til det egyptiske efterretningsvæsen, at den kendte aktivist var blevet benådet sammen med en række andre indsatte.

Alaa Abdel Fattah har været fængslet flere gange i årene efter Det Arabiske Forår.

I dag afsoner han en fængselsdom på fem år. Han blev anholdt i 2019 og to år senere dømt for at have delt et opslag på Facebook, hvori der blev fremsat påstande om tortur i egyptiske fængsler.

Han blev dømt for at have spredt falske nyheder.

Myndighederne har nægtet at tælle perioden op til retssagen med og mener altså, at han først begyndte at afsone efter dommen.

Flere gange har han sultestrejket i fængslet. Den seneste indledte han i begyndelsen af september.

Også hans mor har sultestrejket i solidaritet med sønnen.

Benådningen kommer, efter at en domstol har fjernet Alaa Abdel Fattah fra Egyptens terrorliste.

Domstolen mente ikke, at der var beviser på, at han var tilknyttet partiet Det Muslimske Broderskab, der er forbudt i Egypten.

Partiet kom til magten i landet, da der efter Det Arabiske Forår for første gang kom en demokratisk valgt præsident – Mohamed Mursi.

Han blev afsat i 2013 af det egyptiske militær med Abdel Fattah al-Sisi i spidsen. Siden blev Sisi selv præsident.

AFP

To mænd fra Albertslund sidder varetægtsfængslet i en usædvanlig sag, hvor de mistænkes for at have bestilt fire drab, som skulle udføres i Pakistan.

Mandag har de fået forlænget fængslingen i fire uger mere, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Den ene mand er 37 år og blev anholdt i sagen i august, mens den anden – en 41-årig mand – blev anholdt tidligere i september. Begge blev efter anholdelsen fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup og fængslet.

De er begge sigtet for drabsforsøg, men nægter sig skyldige.

Ifølge politiets sigtelse, som Sjællandske Nyheder har omtalt, skal mændene have planlagt drabene fra et sted i Brøndby og andre steder i Danmark.

De skal have forsøgt at betale sig fra at få udført drabene i Pakistan.

I forhold til den 41-årige lyder sigtelsen, at han skal have formidlet kontakt til ukendte personer i Pakistan.

Drabene blev dog aldrig ført ud i livet, da de udsete mål rejste tilbage til Danmark, skriver Sjællandske Nyheder.

Ifølge mediet er ofrene tre navngivne personer – to kvinder og en mand – samt en fjerde ukendt person.

Alderen på de navngivne personer er ikke oplyst.

Forsvaret får 1,027 milliarder kroner til nyt materiel til specialstyrkerne.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Det sker for at styrke specialoperationsstyrkernes kampkraft til nationale og regionale beredskaber og forsvarsplaner, lyder det. Det omfatter blandt andet Jægerkorpset og Frømandskorpset.

I alt afsætter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) 3,4 milliarder kroner til en række initiativer under den såkaldte Accelerationsfond i perioden 2025 til 2033.

Midlerne afsættes på baggrund af forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaards anbefalinger.

– Med midlerne i Accelerationsfonden har vi mulighed for at styrke dansk forsvars kampkraft markant inden for en kort årrække.

– På baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefalinger har jeg besluttet en række initiativer, som styrker Forsvaret over en bred kam, siger Troels Lund Poulsen.

Der afsættes også 404 millioner kroner til fremrykning af rekruttering til jordbaseret luftforsvar og dele af den nye værnepligt.

Derudover skal der bruges 1,5 milliarder på blandt andet at styrke Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, droner til minerekognoscering og elektronisk selvbeskyttelse til F-35-kampfly.

– Det er nødvendigt og godt, at der nu er truffet beslutning om yderligere initiativer til at accelerere opbygningen af Forsvarets kampkraft, lyder det fra Michael Wiggers Hyldgaard i pressemeddelelsen.

Rusland vil overholde en aftale om kontrol med atomvåben med USA et år efter det nuværende udløb i februar 2026.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge nyhedsbureauet Reuters – med altså fire måneder til udløb.

Betingelsen er dog, at USA også er klar til at gøre det, lyder det.

Putins udmelding omhandler aftalen New Start, som er den sidste tilbageværende aftale om våbenkontrol mellem de to lande.

Den omhandler blandt andet, at de to landes respektive arsenaler af deployerede strategiske sprænghoveder begrænses til 1550. Det skriver det danske udenrigsministerium.

– Rusland er klar til at fortsætte med at overholde de centrale talmæssige begrænsninger i New Start-aftalen i et år efter den 5. februar 2026, siger den russiske præsident under et møde i det russiske sikkerhedsråd.

Ifølge Udenrigsministeriet har det også betydning i Europa, at de to lande har aftaler om våbenkontrol.

– Selv om den (New Start-aftalen, red.) ikke som sådan er en del af den europæiske sikkerhedsarkitektur, vil en manglende fornyelse også have negativ indflydelse på europæisk sikkerhed, skriver ministeriet.

New Start blev indgået i 2010 under de daværende præsidenter, Barack Obama og Dmitrij Medvedev, og trådte i kraft i 2011.

Det står for The New Strategic Arms Reduction Treaty.

I februar 2023 sagde Putin, at han suspenderede den russiske deltagelse i traktaten, da han ikke ville tillade amerikanske inspektioner af russiske atomfaciliteter, når USA har et mål om russisk nederlag i Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Men Rusland har ikke trukket sig fra de overordnede grænser for antallet af våben, som New Start sætter.

Flere borgere har givet politiet oplysninger, efter at liget af en mand lørdag blev fundet i et skovområde nær Rønnede.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag om sagen, der behandles som et drab.

I en pressemeddelelse oplyser politiinspektør Kim Kliver, at politiet har sat mange kræfter ind på at opklare sagen.

– Det er en sag, vi ser på med stor alvor, og derfor er der afsat betydelige ressourcer til arbejdet. Vi afprøver forskellige teorier, som jeg ikke på nuværende tidspunkt kan komme ind på, udtaler han mandag.

Det var en forbipasserende, der opdagede liget nær Hestehavevej.

Både søndag og mandag har politiet fået en del henvendelser, lyder det.

Men efterforskerne gentager mandag en appel til offentligheden: Man er fortsat interesseret i at få kontakt med personer, der kan have set noget mistænkeligt på Hestehavevej eller i nærområdet fra fredag aften til tidligt lørdag morgen.

Identiteten på den dræbte er ikke fastlagt, oplyser politiet.

En økonomisk kompensation til svigtede og forskelsbehandlede grønlændere rykker tættere på.

Regeringen melder sig nu klar til at etablere en såkaldt forsoningsfond, der skal give økonomisk godtgørelse til grønlændere, der er blevet behandlet uretmæssigt, fordi de er grønlændere.

Det kan eksempelvis være kvinder fra spiralsagen.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.

– Regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond, der kan give individuel økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen og til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere, lyder det.

Modellen er ikke endegyldig endnu.

Mette Frederiksen besøger onsdag den grønlandske hovedstad, Nuuk, hvor hun vil give en officiel undskyldning for Danmarks rolle i spiralsagen, hvor flere kvinder har fået opsat en spiral uden samtykke.

Her skal den danske statsminister mødes med formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, hvor modellen for den økonomiske kompensation skal drøftes.

Hvad den grønlandske regeringsleder mener om modellen, er stadig uvist.

Med dagens melding markerer regeringen også, at man vil se på kompensation til grønlændere i andre sager end den senest meget omtalte spiralsag.

Det kan eksempelvis være de juridisk faderløse grønlændere, der tidligere har fået afslag på erstatning.

Den sag drejer sig om, at lovgivningen op gennem 1900-tallet forhindrede tusindvis af grønlandske børn født uden for ægteskab i at have en relation til deres far.

De havde ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage hans efternavn, indtil lovgivningen blev ændret. Det skete i 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland.

I Mette Frederiksens undskyldning ligger der en reference til andre sager end spiralsagen, som kan favnes heri.

– På vegne af Danmark har jeg givet en undskyldning til de berørte kvinder i spiralsagen og for de svigt, som Danmark i øvrigt har ansvaret for, hvor grønlændere systematisk er blevet behandlet anderledes og ringere end andre borgere i Kongeriget, lyder det fra Mette Frederiksen i mandagens pressemeddelelse.

Det fremgår ikke, hvor mange penge der skal være i forsoningsfonden.

Statsministeriet oplyser til Ritzau, at beløbet endnu ikke er afklaret.

Debattør Jaleh Tavakoli skal betale 40.000 kroner til sangeren Isam B, efter at hun blandt andet har kaldt ham for terrorist.

Det har Københavns Byret afgjort i en dom mandag.

Desuden skal Tavakoli betale ti dagbøder af 1000 kroner.

Isam B – Isam Bachiri – havde sagsøgt Tavakoli på grund af udtalelser, som debattøren blandt andet kom med på sociale medier i november 2023. Udsagn, som retten nu betegner som “ubeføjede”.

På baggrund af et debatindlæg, som Isam B havde fået bragt i Information, omtalte Tavakoli blandt andet Isam B som en “terrorist”, og hun hævdede, at han billigede terrorisme.

Det gjorde hun i et opslag på det sociale medie X. Det opslag samt et andet skal nu slettes, har byretten afgjort.

Sagen omhandler også udtalelser, som Tavakoli fremsatte i en radioudsendelse i december 2023.

Jaleh Tavakolis ytringer fik Isam B til at sende en stævning mod debattøren med krav om bøder og erstatning.

Ifølge Weekendavisen krævede Isam B debattøren idømt dagsbøder samt en erstatning på 50.000 kroner. En påstand, som retten altså næsten har fulgt.

Sangeren er glad for at have fået medhold.

– Det her er stort og handler om meget mere end mig og denne sag. Det handler om mennesker.

– Om respekt for hinanden. Respekt for vores forskellige etniciteter, religioner og politiske holdninger og helt grundlæggende, at vi taler pænt til og med hinanden, skriver Isam B på Facebook.

Jaleh Tavakoli har derimod afvist at have sagt noget, som var injurierende.

På det sociale medie X skriver hun, at hun er “dybt uenig i rettens afgørelse”.

Men hun er endnu ikke afklaret med, om hun anker sagen, hvilket mest har med hendes pengepung at gøre, skriver hun.

I byrettens dom er hun blevet pålagt at betale sagsomkostninger.

Rusland beskylder Estland for at komme med grundløse påstande om krænkelser af luftrummet.

De estiske påstande er et led i at skabe en “konfrontatorisk” stemning, siger den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den estiske regering har sagt, at tre russiske kampfly af typen MiG-31 fredag fløj ind i Estlands luftrum. Her var de ifølge Estland i 12 minutter uden at have lov til at være der.

– Vi anser den slags udmeldinger for at være tomme, grundløse og en fortsættelse af landets ustoppelige politik om at øge spændingerne og skabe en konfrontatorisk stemning, siger Peskov.

Peskov siger ifølge Reuters, at Estland ikke er kommet med beviser for deres påstand.

Russiske piloter agerer altid i overensstemmelse med international ret, lyder det videre fra Putins talsmand.

Estland bad efter fredagens hændelse om at få aktiveret Natos artikel 4.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Tirsdag skal Nato-landenes ambassadører så have et møde om luftrumskrænkelsen.

Men allerede mandag er medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd indkaldt til et hastemøde om sagen.

Rusland er selv medlem af Sikkerhedsrådet, som består af 15 medlemslande – fem permanente og ti ikkepermanente.

Rusland er ét af de permanente medlemmer i rådet.

Danmark er ét af de ikkepermanente medlemmer, som vælges til en toårig periode.

Det russiske forsvarsministerium har tidligere afvist at have krænket estisk luftrum.

Tidligere i september var det Polen, der meddelte, at dets luftrum var blevet krænket. Her blev polsk territorium krænket 19 gange af russiske droner.

Siden da har Nato skruet op for sin tilstedeværelse i Østeuropa med missionen “Eastern Sentry”.