Seneste nyheder

Den franske ekspræsident Nicolas Sarkozy er fundet delvist skyldig i en sag om ulovlig kampagnestøtte fra Libyens regering.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

AFP skriver, at domstolen i Paris har fundet Sarkozy skyldig i sammensværgelse på grund af beskyldningerne om, at han tog imod ulovlig kampagnestøtte i løbet af præsidentvalget i 2007.

Han er blevet frifundet for en separat anklage om korruption, skriver AFP.

Anklagerne har i løbet af retssagen påstået, at Sarkozy i 2005 lavede en aftale med den daværende libyske leder, Muammar Gaddafi, om at modtage penge til sin politiske kampagne op til det franske præsidentvalg i 2007.

Sarkozy skal have tilbudt nu afdøde Gaddafi at støtte den libyske regering, som på det tidspunkt var isoleret på den internationale scene.

Den økonomiske støtte løb ifølge anklagerne op i omkring 50 millioner euro – godt 370 millioner kroner.

Straffen til Sarkozy ventes at blive afsagt senere ved dagens retsmøde.

Anklagemyndigheden har krævet syv års fængsel til den tidligere præsident.

Nicolas Sarkozy var præsident i Frankrig fra 2007 til 2012. Han har nægtet sig skyldig.

Anklagerne mod Sarkozy kan spores tilbage til 2011, hvor et libysk nyhedsbureau og Gaddafi selv sagde, at den libyske stat i hemmelighed havde doneret millioner af euro til Sarkozys valgkamp i 2007.

Gaddafi var Libyens leder fra 1969 til 2011, hvor han blev afsat og dræbt.

Sarkozy er tidligere blevet dømt i to andre sager og fik i maj i år fjernet en fodlænke i forbindelse med en dom for korruption. Denne dom fik han første gang i 2021 for blandt andet at forsøge at bestikke en dommer.

I en anden sag blev Sarkozy sidste år idømt et års fængsel for ulovlig finansiering af sin præsidentkampagne ved valget i 2012, som han tabte. Han har anket den dom.

Den danske rock- og metalfestival Copenhell har torsdag offentliggjort 14 nye navne, som skal spille på festivalen næste år.

Heriblandt er den amerikanske rocksanger Alice Cooper, som tidligere i år fyldte 77 år.

Det oplyser Copenhell i en pressemeddelelse.

Det er anden gang, at Alice Cooper skal optræde på den danske festival. Første gang var ti år tidligere i 2016.

Han slutter sig dermed til det verdensberømte heavy metal-band Iron Maiden, som tidligere på ugen blev annonceret som hovednavn på Copenhell 2026.

Blandt de nye navne er også de to metalbands Bring Me The Horizon fra Storbritannien og Anthrax fra USA.

Det bliver tredje gang, at sidstnævnte optræder på Copenhell, mens det bliver første gang for Bring Me The Horizon.

Forskere estimerer, at Nordkorea nu har op mod to ton højt beriget uran, som kan bruges til at lave atomvåben.

Det siger Sydkoreas minister for forening, Chung Dong-young.

– Selv i dette øjeblik er Nordkoreas urancentrifuger i gang på fire lokationer, siger ministeren.

Det er ifølge den sydkoreanske minister eksperter fra blandt andet The Federation of American Scientists (FAS), som estimerer mængden af beriget uran i Nordkorea.

FAS er en forskningsorganisation med fokus på atomvåben og sikkerhed.

Ifølge Chung Dong-young vil mængden af højt beriget uran i Nordkorea være nok til at lave “en enorm mængde atomvåben”, hvis det alene bruges til at producere plutonium.

Beriget uran er hovedkomponenten, hvis man vil lave atomvåben. Beriget uran kan nemlig blive lavet om til plutonium ved at blive behandlet i en atomreaktor.

Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) skal der bruges 42 kilo højt beriget uran til et enkelt atomvåben.

Dermed vil to ton – 2000 kilo – være nok til rundt regnet 47 atombomber.

Chung Dong-young siger, at det er en hastesag, at standse Nordkoreas atomudvikling, men han mener ikke, at sanktioner er den rette vej at gå.

I stedet peger han på, at et topmøde mellem Nordkorea og USA er den eneste mulige løsning.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un har denne uge ifølge det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA sagt, at han er åben for at mødes med USA, forudsat at han kan beholde sit atomarsenal.

– Hvis USA dropper den absurde besættelse af at atomafvæbne os, accepterer virkeligheden og ønsker oprigtig fredelig sameksistens, så er der ingen grund for os til ikke at sætte os ned med USA, sagde han ifølge KCNA.

Efterfølgende lød det ifølge Reuters fra en amerikansk embedsmand, at det fortsat er USA’s politik, at Nordkorea skal atomafvæbnes fuldstændig, og at der ikke er planer på nuværende tidspunkt om et møde mellem Kim Jong-un og USA’s præsident, Donald Trump.

AFP

Dronerne, som natten til torsdag blev observeret ved blandt andet flere jyske lufthavne, blev ikke skudt ned.

Det skyldes en militærfaglig vurdering, fortæller forsvarschef Michael Hyldgaard. De var klar til at gøre det, men besluttede ikke at gøre det, lyder det.

– Det var en samlet vurdering, siger han og tilføjer, at det var af hensyn til borgernes sikkerhed.

Sent onsdag og natten til torsdag er der blevet observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Blandt andet blev der observeret droner ved flyvestationen i Skrydstrup, som er et militært område, hvor danske F-16- og F-35-kampfly har hjemmeadresse.

Forsvarschefen forklarer videre, at det skyldes et “hensyn til proportionalitet”, at man ikke nedskød dronerne.

– Vi kan ikke bare rende rundt og skyde op i luften. Det kommer ned igen. Det hjælper ikke noget at skyde en drone ned, med den mængde vi ser her, siger forsvarschefen.

Han tilføjer også:

– Vi kommer til at finde de mennesker, der står bag det.

Pressemødet i Forsvarsministeriet torsdag afholder forsvarschefen sammen med rigspolitichef Torkild Fogde, justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Sidstnævnte kalder droneaktiviteten for hybride angreb, og forsvarschefen ser en vis systematik i det.

– Som militærmand vil jeg karakterisere det som egentlige operationer, siger Michael Hyldgaard.

Troels Lund Poulsen bliver på pressemødet også spurgt til, om dronerne ikke skulle være skudt ned, og hvad der skal til, før man gør det.

– Det er ikke landets forsvarsminister, der tager stilling til, hvornår vi neutraliserer droner, siger ministeren.

Der er ingen direkte militær trussel mod Danmark, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter nattens droneaktivitet over Danmark.

Der er tale om et hybridt angreb, og en “professionel aktør” står bag.

– Der er fortsat ingen direkte militær trussel mod Danmark, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde i Forsvarsministeriet.

Forsvarsministeren har torsdag morgen holdt møde med justitsministeren, rigspolitichefen og forsvarschefen.

De har drøftet nattens observationer af droneaktivitet ved lufthavne og militære områder.

Det er kun få dage siden, at der blev observeret droneaktivitet i Københavns Lufthavn mandag aften, da man nedlukkede luftrummet i nogle timer.

I ingen af tilfældene har man fået fat i dronerne. Man har heller ikke skudt dem ned.

– Der er tale om det, som jeg vil definere som et hybridt angreb, siger forsvarsministeren.

Regeringen og myndighederne har fortsat ingen forklaring på, hvem der står bag.

– Koblingen direkte til Rusland har vi ikke belæg for at lave, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren lægger vægt på, at de mange observationer af droner over hele landet er sket næsten samtidig. Det er “systematisk”, og derfor er det en “professionel aktør”, som står bag.

Det havde ifølge forsvarschef Michael Hyldgaard været muligt at skyde dronerne ned, men man besluttede ikke at gøre det.

Det var et hensyn til mulige uhensigtsmæssige følger af at skyde dronerne ned.

At skyde en drone ned kan ifølge forsvarsministeren ikke sammenlignes med at nedskyde en “gås”, og der er ikke tale om en “Fætter BR-drone”.

– Vi taler om, at det er mørkt. Vi taler om, at hvis man skal neutralisere en drone, så skal man også være klar over, hvor den så potentielt falder ned.

– Hvis man neutraliserer en drone på en forkert måde, så kommer vi til at have en meget stor diskussion, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen overvejer ifølge forsvarsministeren, om artikel 4 skal aktiveres, hvilket vil være kun tiende gang i forsvarsalliancens historie – dog er det sket to gange inden for de seneste 2-3 uger.

Der skal anskaffes “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde, som finder sted efter de seneste droneaktiviteter i Jylland.

– Målet med den her slags hybride angreb er at skabe frygt, skabe splid og gøre os bange. Det er vigtigere end nogensinde, at vi står sammen, siger Hummelgaard.

Danmark har allerede udstyr til at neutralisere droner, men der skal anskaffes yderligere, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– Vi gør, hvad vi kan, og vi kommer også til at gøre mere. Vi ser med stor alvor på det, siger Lund Poulsen.

Forsvarsministerens vurdering er, at der er tale om et hybridangreb. Det er ikke blot en drone fra Fætter BR, som “flyver rundt et tilfældigt sted”, lyder det fra Lund Poulsen.

Sent onsdag og natten til torsdag er der blevet observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

I mandags og natten til tirsdag var der også droneaktivitet over Københavns Lufthavn.

Det er fortsat uvist, om de seneste hændelser kan kædes sammen med hændelsen i Københavns Lufthavn mandag aften. Her blev luftrummet lukket i omkring fire timer, efter at der blev observeret to til tre uidentificerede droner i området. Men det kan ikke udelukkes, siger forsvarsministeren.

På pressemødet torsdag morgen i Forsvarsministeriet deltager også forsvarschef Michael Hyldgaard og rigspolitichef Thorkild Fogde.

Flere militære områder er beliggende nær de danske lufthavne, hvor der onsdag aften og natten til torsdag har været spottet droner.

I nærheden af Aalborg Lufthavn ligger Flyvestation Aalborg, som er hjemsted for Forsvarets transportfly og Jægerkorpset.

Flyvestation Skrydstrup er et militært område, hvor danske F-16- og F-35-kampfly har hjemmeadresse.

Hyldgaard siger, at der var overvejelser om at skyde droner ned, som fløj rundt over de militære områder.

Det er fortsat uvist, hvem der står bag ugens dronehændelser i Danmark.

– Vi udelukker ikke noget, i forhold til hvem der står bag, siger Hummelgaard.

Samme melding kommer fra Troels Lund Poulsen (V), som dog tilsyneladende har blikket rettet mod Rusland:

– Når det er sagt, er der lande, som har en interesse i at underminere opbakningen til Ukraine. Det er afgørende, at vi ikke lader os intimidere af Rusland.

Det er ikke kun i og omkring jyske lufthavne, at der natten til torsdag er observeret droner. Politiet har talt med vidner, der natten til torsdag også har set en drone flyve rundt ved Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Det er ikke kun i og omkring jyske lufthavne, at der natten til torsdag er observeret droner.

Natten til torsdag blev der også observeret droner ved flere militære installationer – herunder ved Flyvestation Skrydstrup og Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro.

Det bekræfter Forsvaret torsdag eftermiddag.

– Af hensyn til operationssikkerheden og den igangværende efterforskning ønsker Forsvaret ikke at svare udtømmende på, hvor der i øvrigt er observeret droner nær militære installationer, lyder det i en pressemeddelelse.

Tidligere torsdag skrev Dagbladet Holstebro Struer, at politiet havde talt med vidner, der natten til torsdag havde set en drone flyve rundt ved kasernen i Holstebro.

Politikommissær David Dyrmose fra lokalpolitiet i Holstebro fortalte, at der ved 03-tiden indløb en anmeldelse om droneaktivitet ved kasernen.

Efterfølgende rykkede en patrulje ud til stedet og talte med vidner, der bekræftede, at der havde fløjet en drone rundt i området.

Jydske Dragonregiment har ingen kommentarer til oplysningerne, siger presseofficer Ole Navntoft til Dagbladet Holstebro Struer.

TV MidtVest har været i kontakt med en række andre politistationer i Midt- og Vestjylland, og her er der flere steder også meldt om observationer af droner, dog ikke ved andre militære anlæg.

Flying Tiger Copenhagen har frem mod 2030 planer om at åbne 130 nye butikker i lande i Sydøstasien.

Det oplyser butikskæden i en pressemeddelelse.

De nye butikker åbner i Singapore, Malaysia og Thailand. Flying Tiger Copenhagen har ikke tidligere haft butikker i de tre lande, som derfor betegnes som “nye markeder” for kæden.

Inden årets udgang vil Flying Tiger Copenhagen have to butikker i Singapore, syv i Malaysia og otte i Thailand.

I Singapore og Malaysia har man allerede slået dørene op, mens den første butik i Thailand åbner torsdag.

– Det er i sagens natur noget helt særligt at kunne byde kunder velkommen på tre nye markeder i løbet af blot otte uger, siger Martin Jermiin, administrerende direktør i Flying Tiger Copenhagen, i meddelelsen og tilføjer:

– Vi er både begejstrede og taknemmelige for, at det nu er muligt at besøge vores butikker på profilerede destinationer som Kuala Lumpur, Bangkok og Singapore, hvor vi allerede har et regionalt kontor til at understøtte driften på tværs af APAC-regionen (Asien og Stillehavsområdet, red.).

Flying Tiger Copenhagen er nu til stede med butikker i 41 lande.

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy risikerer en fængselsdom, hvis en domstol i Paris torsdag dømmer ham for at have brugt midler fra Libyens regering til at finansiere hans præsidentkampagne i 2007.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Associated Press (AP).

Sagen handler om påstået ulovlig kampagnestøtte, som skal beløbe sig til omkring 50 millioner euro – godt 370 millioner kroner.

De skal være kommet som led i en aftale med den nu afdøde libyske leder Muammar Gaddafi.

Sarkozy var præsident fra 2007 til 2012.

Dommen er ifølge AFP blevet overskygget af den fransk-libanesiske forretningsmand Ziad Takieddines død i Beirut tirsdag, og dommen kan derfor blive udskudt. Ifølge AP var Takieddine medtiltalt i sagen, men var flygtet til Libanon.

Takieddine har flere gange hævdet, at han hjalp med at levere op til fem millioner euro i kontanter fra Gaddafi til Sarkozy og den tidligere præsidents stabschef i 2006 og 2007, skriver AFP.

Han trak derefter sine påstande tilbage, hvilket førte til åbningen af en ny sag mod Sarkozy og også hans kone, Carla Bruni-Sarkozy, om vidneafpresning.

Hvis 70-årige Sarkozy bliver dømt, vil han være den første tidligere franske præsident, der findes skyldig i en sådan sag, skriver AP. Anklagemyndigheden har krævet syv års fængsel til den tidligere præsident.

Anklagerne mod Sarkozy kan spores tilbage til 2011, hvor et libysk nyhedsbureau og Gaddafi selv sagde, at den libyske stat i hemmelighed havde doneret millioner af euro til Sarkozys valgkamp i 2007.

Sarkozy har ifølge nyhedsbureauet AFP afvist beskyldningerne, som han kalder en del af en sammensværgelse.

En af påstandene er, at Sarkozy skulle have lovet at ville hjælpe Gaddafi med at genoprette sit ry internationalt.

Gaddafi blev afsat og dræbt i 2011.

Sarkozy er tidligere blevet dømt i to andre sager og fik i maj i år fjernet en fodlænke i forbindelse med en dom for korruption. Denne dom fik han første gang i 2021 for blandt andet at forsøge at bestikke en dommer.

I en anden sag blev Sarkozy sidste år idømt et års fængsel for ulovlig finansiering af sin præsidentkampagne ved valget i 2012, som han tabte. Han har anket den dom.

Hvis Sarkozy kendes skyldig torsdag i sagen om mulig ulovlig kampagnestøtte fra Gaddafi, kan han anke dommen.

Retsmødet ventes at begynde klokken 10.00.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) inviterer til pressemøde klokken 09 om droneaktiviteter ved en række danske lufthavne.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse. Pressemødet finder sted i Forsvarsministeriet.

Forsvarschef Michael Hyldgaard og rigspolitichef Thorkild Fogde deltager også.

Sent onsdag og natten til torsdag er der blevet observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Politiet har beskrevet, at dronerne begge steder har fløjet med lys. Men det står endnu ikke klart, hvor de kommer fra.

Det er uvist, om de seneste hændelser kan kædes sammen med hændelsen i Københavns Lufthavn mandag aften. Her blev luftrummet lukket i omkring fire timer, efter at der blev observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Den første observation af droner i Jylland fandt sted ved Aalborg Lufthavn klokken 21.44 onsdag aften. Senere kom der flere anmeldelser om droneaktivitet ved lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup. Droner blev også set flyve ind over det nordlige Esbjerg.

Lufthavnen i Skrydstrup er hjemmeadresse for Danmarks F-16- og F-35-kampfly.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har endnu ikke kommenteret de seneste droneaktiviteter i Danmark, men hun var på banen tirsdag. Her sagde hun, at hun så med stor alvor på droneflyvningen over Københavns Lufthavn.

– Det, vi har set i går aftes, er det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur, sagde hun

Statsministeren uddybede, at hændelsen “selvfølgelig ses i sammenhæng med alt det, der foregår i Europa”. Hun tilføjede dog, at der ikke kan konkluderes noget endnu.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Mette Frederiksen om de seneste droneaktiviteter.

Omkring 45 personer blev natten til torsdag evakueret på grund af en kraftig brand i en etageejendom på Østervold i det centrale Randers.

Det fortæller indsatsleder Henrik Pedersen fra Beredskab og Sikkerhed, der torsdag morgen fortsat befinder sig på stedet.

– Der er et åbent p-areal under ejendommen, hvor to biler brænder. Det giver voldsom røg op på begge sider af ejendommen, hvor der er 35 lejligheder, og vi har evakueret alle 35 lejligheder.

– En del af dem er reddet ud med stiger og masker, siger indsatslederne.

Der har ikke været ild inde i selve lejlighederne, men de er ødelagt af røg og voldsom varmepåvirkning fra flammerne udenpå, fortæller han.

Vagtchef Dion Emdal fra Østjyllands Politi fortalte tidligere på morgenen til Randers Amtsavis, at myndighederne fik en melding om branden klokken 02.47.

– Da vi kommer frem, kan vi hurtigt konstatere, at der er ret meget ild, siger han til avisen.

Ilden blev slukket i løbet af morgenen, og der er ingen melding om alvorligt tilskadekomne personer.

Ifølge Henrik Pedersen kom syv personer på sygehuset med lettere skader fra røg.

For nuværende kendes brandårsagen ikke.

Kort før klokken otte torsdag morgen fortæller indsatsleder Henrik Pedersen, at beredskabet snart forlader stedet og overdrager det til politiet.

– Lige nu holder vi med en sprøjte, og så overdrager vi skadestedet til politiet.

– Inden for en halv times tid er vi færdige, og så kører vi hjem, siger han.

USA’s præsident, Donald Trump, kræver en undersøgelse af det, som han kalder for tredobbelt sabotage i forbindelse med hans besøg i FN tirsdag, hvor en rulletrappe, en teleprompter og lydteknikken ikke fungerede korrekt.

Det skriver han selv på sit sociale medie, Truth Social.

– En ren skandale fandt sted i FN i går – ikke én, ikke to, men tre meget uhyggelige begivenheder!, skriver han.

Han beskriver først, hvordan en rulletrappe med et hvin gik i stå, da han og USA’s førstedame, Melania Trump, var på vej til FN’s Generalforsamling, hvor Trump skulle holde tale.

– Det er utroligt, at Melania og jeg ikke faldt forover på de skarpe stålkantede trin med ansigtet først. Kun fordi vi begge holdt godt fast i gelænderet, endte det ikke i en katastrofe, skriver han.

Han henviser til, at FN-medarbejdere skal have lavet sjov med at slukke rulletrappen.

– De mennesker, der gjorde det, burde blive anholdt!, skriver Trump.

Han skriver også, at hans teleprompter gik i stå i starten af hans tale, og at verdensledere i salen ikke kunne høre ham, fordi lydsystemet var gået i stykker.

– Det her var ikke et tilfælde, det var tredobbelt sabotage i FN. De burde skamme sig, skriver Trump.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, har modtaget en korrespondance fra USA’s permanente FN-mission vedrørende begivenheder, der fandt sted under Trumps besøg i FN’s hovedkvarter 23. september.

Det skriver Stéphane Dujarric, der er talsperson for generalsekretæren, i en udtalelse på FN’s hjemmeside.

– Generalsekretæren informerede herefter FN-missionen om, at han allerede havde beordret en grundig undersøgelse.

– Han meddelte, at FN er klar til at samarbejde i fuld åbenhed med relevante amerikanske myndigheder om den her sag for at fastslå, hvad der forårsagede de hændelser, som USA henviser til, lyder det fra Dujarric.

Luftrummet over Billund Lufthavn var tidligt torsdag morgen lukket i omkring en times tid. Det oplyser pressechef Dan Prangsgaard til Ekstra Bladet.

– Jeg skal henvise til myndighederne for nærmere oplysninger, siger han videre.

Han oplyser ikke noget om årsagen til lukningen. Den midlertidige lukning har medført forsinkelser på flere fly, men lufthavnen er åben igen, lyder det.

Natten til torsdag lød det fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, at politiet var til stede nær lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup efter observationer af droner.

Politiet har siden verificeret droneaktiviteten.

Der er endnu ingen oplysninger om, at dronerne skal have forladt lufthavnene.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse torsdag morgen, at det fortsat får henvendelser om droneaktiviteter, men at de ikke er verificerede.

– Den seneste bekræftede observation af en aktiv drone fandt sted klokken 02.08 natten til torsdag. Flytrafikken fra Sønderborg og Esbjerg kan derfor afvikles som normalt torsdag.

– Det er ikke lykkedes at nedtage dronerne eller finde frem til droneoperatørerne, lyder det.

Det fremgår ikke, om lukningen af luftrummet over Billund Lufthavn kan kobles til hændelserne ved de andre lufthavne.

Lufthavnene har ikke været lukket i forbindelse med droneflyvningerne. Der er ikke planlagt flytrafik før klokken 08.00 i Sønderborg og klokken 07.00 i Esbjerg.

Anette Johnsen, som er kommunikationsrådgiver i Syd– og Sønderjyllands Politi, siger torsdag morgen kort efter klokken 05.30 til Ritzau, at politiet melder nyt ud, så snart de kan.

Adspurgt til, hvorvidt der fortsat er droner til stede nær lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup, lyder hendes svar:

– Status er, som vi har meldt ud, og når den er anderledes, melder vi det ud, siger hun.

Der er blandt andet tale om Flyvestation Skrydstrup, som huser flyvevåbnets F16- og F35-kampfly.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) flyvestationen i 2023 for at se på F-16-kampfly.

Sønderborg Lufthavn ligger på Kær Halvø ud til Augustenborg Fjord. Esbjerg Lufthavn ligger nordøst for Esbjerg.

Tidligere natten til torsdag oplyste salgs- og marketingdirektør i Aalborg Lufthavn Martin Svendsen, at politiet var til stede i Aalborg Lufthavn, efter at der var blevet observeret droner i luftrummet.

Herefter lukkede luftrummet, hvilket førte til, at tre fly måtte omdirigeres til andre lufthavne.

Omkring klokken 03.00 lød det fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, at dronerne var væk, og at lufthavnen var genåbnet.

Dronerne i Aalborg følger et mønster, som ligner det, man kunne se i København mandag aften.

Det siger rigspolitichef Thorkild Fogde natten til torsdag ved en pressebriefing på Københavns Politigård, efter at der onsdag aften og natten til torsdag er blevet observeret droner over Aalborg Lufthavn.

– De (dronerne, red.) følger et mønster, som ligner det, vi har set i København, med tændt lys i nogle situationer, og at de altså er ret synlige fra lufthavnens område, siger rigspolitichefen.

Det er dog for tidligt at konkludere, om der er direkte ligheder, og om der er en sammenhæng med hændelsen i København, der lukkede Københavns Lufthavn i fire timer mandag aften, lyder det.

Den første observation af droner ved Aalborg Lufthavn skete onsdag aften klokken 21.44.

Kort efter klokken 00.30 fortæller rigspolitichefen, at dronerne fortsat er aktive i lufthavnen.

– Sidste melding er, at dronerne stadig er aktive i luften over Aalborg. Det samme er vores indsats. Så vi samarbejder med vores partnere for at få overflyvninger bragt til ophør, siger han.

Han fortæller, at indsatsen sker i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvaret.

– Det særlige ved Aalborg Lufthavn er, at det også er en militær flyvestation, så Forsvarets områder er også berørt af de her overflyvninger, siger Thorkild Fogde.

Politiet modtager i øjeblikket mange anmeldelser om droneaktivitet og overvåger dronesituationen i hele landet, lyder det fra rigspolitichefen.

– Den mest aktive situation er den i Aalborg Lufthavn, hvor vi har verificerede observationer. Vi modtager også meldinger fra andre områder, heriblandt Sønderborg og Esbjerg, siger han.

De meldinger, som politiet har modtaget fra resten af landet, har det ikke været i stand til at verificere på samme måde, lyder det.

– Der vil helt naturligt komme ekstra mange anmeldelser, men det er ikke ensbetydende med mistænkelig aktivitet alle steder, siger rigspolitichefen.

Politiet har ikke nedtaget nogen af de droner, der onsdag aften og natten til torsdag blev observeret i luftrummet nær Aalborg Lufthavn.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

– Det er ikke lykkedes at nedtage selve dronerne, som over et par timer har fløjet over et meget stort areal, siger chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen.

Den første observation af droner ved Aalborg Lufthavn fandt sted klokken 21.44. Den senest bekræftede observation af en aktiv drone fandt sted klokken 00.54.

Det er efterfølgende politiets klare vurdering, at de pågældende droner ikke længere befinder sig i området, lyder det i meddelelsen.

Hvor dronerne siden er fløjet hen, står ikke klart.

Ved midnat udtalte chefpolitiinspektøren sig om situationen på et pressemøde. Her sagde han, at man ville nedtage dronerne, hvis det blev muligt.

– Hvis vi får mulighed for at tage dem ned, er det det, vi gør. Hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, tager vi dronerne ned, lød det.

Det uddybes i pressemeddelelsen ikke, hvorfor ingen af dronerne blev nedtaget. Det fremgår heller ikke, om de blev forsøgt nedtaget.

Chefpolitiinspektøren blev på pressemødet spurgt om, hvorvidt der var tale om store droner. Det afviste han at kommentere.

– Når man ser noget fra jorden, kan alting opfattes forskelligt, sagde han.

Jesper Bøjgaard oplyste dog, at dronerne fløj med lys på.

Det vides ikke, hvor mange droner der var i luften, hvad deres formål var, eller hvor de kom fra.

– På nuværende tidspunkt har vi heller ikke pågrebet droneoperatørerne, men det er klart, at næste skridt er at dykke ned i alle de spor og observationer, vi har indsamlet, siger chefpolitiinspektøren i pressemeddelelsen.

Politiet samarbejder med relevante myndigheder om situationen, lød det på pressemødet ved midnat.

Uidentificerede droner, der onsdag aften blev observeret nær Aalborg Lufthavn, befinder sig ikke længere i luftrummet ved lufthavnen.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse natten til torsdag kort før klokken 03.00.

– Det er politiets klare vurdering, at de pågældende droner ikke længere befinder sig i området, skriver politiet.

Senest en drone blev observeret i luftrummet nær lufthavnen var natten til torsdag klokken 00.54, fremgår det.

Politiet oplyste på et pressemøde kort efter midnat, at man ville forsøge at tage dronerne ned, hvis det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er ikke lykkedes, skriver politiet, som tilføjer, at dronerne på et par timer fløj over det, politiet betegner som “et meget stort areal”.

Politiet kommer ikke nærmere, hvilket areal – foruden lufthavnen – dronerne har befundet sig omkring.

Natten til torsdag er det heller ikke lykkedes politiet at pågribe de personer, som betjente dronerne.

– Det er klart, at næste skridt er at dykke ned i alle de spor og observationer, vi har indsamlet, skriver chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen i pressemeddelelsen.

Politiet vurderer ikke, at borgere i området har været i fare på noget tidspunkt.

– Vi har fuld forståelse for, at sådan en hændelse – med alt hvad det indebærer af uniformeret politi og aktivitet i pressen og på de sociale medier – kan bekymre borgerne.

– Det er vores klare vurdering, at borgerne kan være trygge ved at færdes i og omkring lufthavnens område, siger chefpolitiinspektøren.

Den første observation af droner ved Aalborg Lufthavn skete klokken 21.44 onsdag aften.

Herefter lukkede luftrummet, hvilket førte til, at tre fly måtte omdirigeres til andre lufthavne.

Natten til torsdag er luftrummet blevet genåbnet. Det oplyser Martin Svendsen, som er salgs- og marketingdirektør i Aalborg Lufthavn, til Ritzau.

– Der vil torsdag morgen blive fløjet som planlagt, siger han.

Det vides umiddelbart ikke, hvilken type droner der fandt sig i luftrummet, hvor de kom fra, hvad deres formål var, eller hvem der står bag dem, eller hvor de efterfølgende er blevet af.

Onsdag aften og natten til torsdag, er der desuden blevet registreret droneaktivitet over lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Også mandag blev der registreret droner i luftrummet over en dansk lufthavn.

Det skete ved Københavns Lufthavn, der blev lukket i omkring fire timer, efter at der blev observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Det er endnu uklart, hvem der sendte dronerne ind over lufthavnen, men politiet vurderer, at en “kapabel aktør” står bag.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, om der er sammenhæng mellem hændelsen i Aalborg onsdag aften, hændelsen i Sydjylland onsdag aften og hændelsen i Københavns Lufthavn mandag aften.

En drone har fløjet i et forbudt område ved Oslo lufthavn onsdag aften.

Det oplyser Gisle Sveen, der er operationsleder i politidistrikt Øst, til det norske medie Romerikes Blad, skriver nyhedsbureauet NTB.

Politiet oplyser til mediet, at der er blevet oprettet en sag om hændelsen, og at dronen er blevet beslaglagt.

Romerikes Blad skriver ifølge NTB, at det var en mand på omkring 50 år, der fløj dronen.

Beslaglæggelsen af dronen onsdag sker under to døgn efter, at Oslo Lufthavn natten til tirsdag var lukket i flere timer efter det, der blev beskrevet som en mulig droneobservation.

Politiet vurderer ikke umiddelbart, at der er en sammenhæng mellem de to hændelser.

– Der er intet her, der tyder på, at det her er andet end en droneoperatør, der har misforstået reglerne, siger Gisle Sveen til NRK.

Den beslaglagte drone beskrives af politiet som “et standardprodukt med begrænsede egenskaber”.

Den 50-årige mand vil blive sigtet for ulovlig droneflyvning, lyder det videre.

– Det forstyrrede ikke flytrafikken, men så længe det er inden for det forbudte område, vil der altså følge en reaktion, siger Gisle Sveen.

Droner må ikke komme indenfor en radius af fem kilometer fra Oslo Lufthavn, skriver Romerikes Blad.

Der har den seneste tid været meget fokus på droneaktivitet i Norden.

Mandag aften blev luftrummet over Københavns Lufthavn lukket i omkring fire timer, efter at der blev observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Det er endnu uklart, hvem der sendte dronerne ind over lufthavnen, men politiet vurderer, at en “kapabel aktør” står bag.

Det vurderer politiet på baggrund af dronernes måde at operere på, deres størrelse og deres tid i luftrummet.

Det er uklart, om der er sammenhæng mellem hændelsen i Norge natten til tirsdag og hændelsen i Københavns Lufthavn mandag aften.

For første gang i næsten 60 år har en syrisk præsident onsdag holdt tale under FN’s Generalforsamling.

– I dag kommer Syrien tilbage til sin retmæssige plads blandt verdens lande, sagde præsidenten, Ahmed al-Sharaa, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Den seneste tale af et syrisk statsoverhoved til et FN-topmøde blev ifølge nyhedsbureauet holdt i 1967 af den daværende syriske præsident, Nureddin al-Atassi.

Under sin tale advarede den syriske præsident, at de fortsatte israelske angreb mod landet, risikerer at kaste landet ind i en ny konflikt.

Samtidig opfordrede han ifølge Al Jazeera til en slutning på krigen i Gaza og en komplet ophævelse af sanktioner mod Syrien.

Han lovede desuden starten på “et nyt kapitel” for Syrien.

– Vi har lidt under uretfærdighed, afsavn og undertrykkelse. Og så har vi rejst os for at kræve vores værdighed, sagde han ifølge Al Jazeera.

Efter Syriens magtskifte har der været bekymring over, hvorvidt overgangsregeringen med præsident Ahmed al-Sharaa i spidsen ville beskytte landets mange religiøse minoriteter.

Selv har præsidenten flere gange lovet, at han vil beskytte minoriteterne – et standpunkt han gentog fra FN-talerstolen.

Her sagde al-Sharaa ifølge Al Jazeera, at hans regering arbejder for at forhindre en udvikling mod sekterisk vold og fremhævede indsatser mod retfærdighed og lighed.

Dagen, hvor en syrisk leder igen talte fra et FN-topmøde, kommer på samme dag, som FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) oplyser, at en million syrere er vendt tilbage til deres hjemland siden den tidligere præsident Bashar Assads fald i december.

Det oplyser UNHCR i en pressemeddelelse.

FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, kalder situationen en “sjælden mulighed for at løse en af de største fordrivelseskriser i verden”.

En mand har mistet livet efter en færdselsulykke på Postvej i Hinnerup i Østjylland.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

– Tre personer er involveret. En person er desværre afgået ved døden. En er i kritisk tilstand, lyder det.

Det er tre mænd, der er impliceret i ulykken, hvor der er tale om et frontalt sammenstød mellem en varebil og en personbil.

Den omkomne sad i personbilen.

En af mændene fra varevognen er i kritisk tilstand, lyder det.

Årsagen til sammenstødet er ukendt, men der er tilkaldt en bilinspektør. En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Det vides ikke, hvor gamle de tre mænd er på nuværende tidspunkt.

I forbindelse med ulykken er Postvej spærret, og politiet oplyser, at man fortsat arbejder på stedet.

Der opfordres til, at bilister finder alternative ruter.

– Respekter gerne udrykningskøretøjer, der kommer og kører fra stedet, lyder det desuden på mediet X.

Mindst 20 personer er blevet såret under et droneangreb i byen Eilat i den sydlige del af Israel.

Det skriver Israels ambulancetjeneste, Røde Davidsstjerne, i et opslag på X.

Røde Davidsstjerne er en søsterorganisation til Røde Kors, ligesom Røde Halvmåne også er det.

To personer er ifølge organisationen hårdt såret.

Ifølge israelske medier var dronen blevet sendt fra Yemen.

I en udtalelse oplyser Israels militær, at en drone “faldt ned i området ved Eilat”, efter at landets luftforsvar mislykkedes i forsøget på at afværge angrebet.

Byens borgmester, Eli Lankri, har i et interview med den israelske tv-station Kanal 12, opfordret landets regering til at “ramme houthierne hårdt” i gengæld for droneangrebet.

Borgmesteren tilføjede desuden, at gentagne angreb fra houthierne har forstyrret driften ved byens havn.

Houthi-bevægelsen i Yemen har gentagne gange affyret droner og missiler mod Israel, siden krigen i Gaza brød ud i oktober 2023.

Ifølge houthierne sker angrebene i solidaritet med palæstinenserne.

Israel har det seneste år ligeledes gennemført flere angreb mod Yemen.

Houthierne har tidligere taget ansvar for enslydende angreb i Israel, men ingen har indtil videre taget ansvar for onsdagens angreb i Eilat.

Reuters