Seneste nyheder

Holland og Uganda har underskrevet en hensigtserklæring om et hjemsendelsescenter for afviste asylansøgere.

Det skriver Hollands regering i en pressemeddelelse.

De to lande vil med erklæringen arbejde på at hjemsende migranter, som er forpligtede til at forlade Holland, til deres oprindelsesland via Uganda.

Samarbejdet er blandt andet målrettet afviste asylansøgere, som ikke har tilladelse til at blive i landet, men som heller ikke forlader landet frivilligt, og hvor tvangshjemsendelse ikke er muligt, skriver regeringen.

– De opfordres til at rejse frivilligt, men hvis de undlader at gøre det, er tvangshjemsendelse næste skridt, skriver regeringen i pressemeddelelsen.

De understreger, at hvis det ikke lykkes at arrangere en sådan hjemsendelse “inden for en rimelig tidsramme”, fordi enten personen eller oprindelseslandet nægter at samarbejde, så er der ofte ingen yderligere muligheder for myndighederne.

– I sådanne tilfælde kan hjemsendelsescentret give Holland en ekstra mulighed for at sikre personens hjemrejse.

Det er langt fra første gang, at et EU-land forsøger at oprette et hjemrejse- eller modtagecenter i et land uden for EU.

I 2019 luftede den daværende danske, socialdemokratiske regering første gang forslaget om et modtagecenter i Rwanda, der skulle stå for asylbehandling.

De danske planer har dog i store træk været sat på standby længe, efter at regeringen blev udvidet i 2022 med Venstre og Moderaterne, hvor sidstnævnte er imod et modtagecenter i Rwanda.

Senest i maj sagde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at man håber, at et modtagecenter i et land uden for EU vil kunne være klar “inden for nogle år”.

Også Storbritannien har haft et ønske om at sende migranter og asylansøgere til landet.

Aftalen blev dog droppet, efter at partiet Labour i 2024 vandt det britiske parlamentsvalg, og Keir Starmer blev landets premierminister.

Forslagene om at sende migranter og asylansøgere til Rwanda har gennem tiden fået kritik af flere menneskerettighedsorganisationer.

De danske myndigheder har endnu ikke oplysninger nok til at kunne pege på, hvem der står bag de seneste dages dronehændelser i Danmark.

Det siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Thomas Ahrenkiel, på et pressemøde med Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og forsvarschef Michael Hyldgaard.

– Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke har oplysninger, der tillader os at pege på, hvem der står bag de seneste dages begivenheder, siger Ahrenkiel.

Rigspolitichef Thorkild Fogde påpeger, at der i øjeblikket er omfattende efterforskningsoperationer i gang.

Han tilføjer, at samtlige kapaciteter arbejder på at finde ud af, hvor dronerne kom fra, hvem der opererede dem, og hvor de efterfølgende forsvandt hen.

PET-chef Finn Borch supplerer og understreger, at risikoen for russisk sabotage i Danmark er høj, og at man ser hændelserne i lyset af de efterretninger, som man har.

– Det ligner en model for hybrid krigsførelse, som vi har set andre steder i Europa, siger han.

Borch tilføjer, at medarbejdere fra aktionsstyrken i helikoptere har været med ved dronehændelserne i lufthavnene i København og Aalborg.

De har ifølge Borch set objekter og fulgt dem, men lykkedes ikke med at bringe dem til standsning.

Adspurgt, om der er indikationer på, at det kan være en statslig aktør, der står bag, svarer Borch igen, at han endnu ikke kan svare på det.

Hvorvidt det kan være en privat aktør, kan myndighederne heller ikke besvare, men teoretisk set kan det godt være, lyder det fra rigspolitichef Thorkild Fogde.

Han understreger, at hvis den umiddelbare aktør hypotetisk set er privat, kan det være med tråde til et andet sted.

Her nævner han blandt andet, at der potentielt kan være tale om hybride operationer by proxy – en handling, der foretages af en mellemmand.

PET-chef Finn Borch understreger, at droneudviklingen går hurtigt, og at myndighedernes kapacitet ikke er tilstrækkelig.

– Vi ville gerne have været et bedre sted. Det er vi ikke. Nu må vi gøre noget, der er effektivt for os alle sammen, siger han.

Thorkild Fogde afslutter pressemødet med at understrege, at danskerne kan gå “trygt i seng i aften”, da politiet har taget de skridt, der skal til.

Han bliver spurgt til, hvad man vil stille op, hvis der sker en ny dronehændelse torsdag aften og nat.

– Vi kommer til at prioritere befolkningens tryghed og sikkerhed over alt andet, siger han og påpeger, at hvis det betyder aflysninger i flytrafikken eller nedskydning af droner, så gør myndighederne det.

To personer er blevet dræbt af et israelsk luftangreb i Yemens hovedstad, Sanaa, torsdag.

Det oplyser en talsperson for Houthi-sundhedsministeriet til nyhedsbureauet AFP.

48 meldes desuden at være blevet såret.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, bekræfter i et opslag på X, at Israel har angrebet Yemens hovedstad.

Ifølge Katz var angrebet målrettet flere Houthi-mål i landet.

I en udtalelse fra det israelske militær i kølvandet på angrebet, oplyses det, at houthiernes kommandocentral, sikkerheds- og efterretningsanlæg og militærlejre var blandt målene, skriver AFP.

Anderledes lyder det dog fra sundhedsministeriet i Yemen, der ifølge nyhedsbureauet oplyser, at angrebet både ramte “civile og offentlige faciliteter”.

Angrebet kommer, dagen efter at Houthierne tog ansvaret for et droneangreb mod den israelske ferieby Eilat.

Her var meldingen fra den israelske ambulancetjeneste, Røde Davidsstjerne, at 20 personer blev såret.

Houthi-bevægelsen i Yemen har gentagne gange affyret droner og missiler mod Israel, siden krigen i Gaza brød ud i oktober 2023.

Ifølge houthierne sker angrebene i solidaritet med palæstinenserne.

Det er usædvanligt, at houthiernes droner og missiler reelt når deres mål i Israel, før de bliver afværget, men på det seneste er flere droner ramt ned omkring byen Eilat.

Inden onsdagens angreb ramte en drone afsendt af houthierne i starten af måneden lufthavnen Ramon uden for byen Eilat i det sydlige Israel.

Dronen slog ned i lufthavnens ankomsthal, meddelte israelske myndigheder.

Israel har det seneste år ligeledes gennemført flere angreb mod Yemen.

Et israelsk angreb, der 10. september dræbte 31 journalister og mediefolk i Yemen, var det dødeligste angreb på journalister globalt i 16 år.

Det oplyste ngo’en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) efterfølgende i en pressemeddelelse.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) maner til besindighed i sagen om de seneste dages dronehændelser ved danske lufthavne.

Hverken regeringen, myndigheder eller borgere skal lade sig skræmme unødigt.

Det siger han til DR fra New York City, hvor han er til FN’s Generalforsamling.

– Hele formålet er jo at skræmme os. Det må vi ikke falde for. Så derfor: Stay calm and carry on, lyder det fra udenrigsministeren.

I løbet af torsdagen har der været spekuleret i, hvorvidt regeringen ville aktivere Natos artikel 4.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) varslede tidligere torsdag, at regeringen ville drøfte, hvorvidt man skulle aktivere artiklen.

Artikel 4 i den Nordatlantiske Traktat er den såkaldte konsultationsproces. Den giver alle allierede mulighed for at bringe et emne, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål, på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Et Nato-medlemsland kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets “territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed”.

DR’s interview med Lars Løkke Rasmussen giver ikke i første omgang svar på, hvorvidt regeringen har tænkt sig at gøre det.

Men udenrigsministeren forklarer, at Nato-samarbejdet fungerer fint i sin nuværende form.

– Vi har Nato for at samarbejde, og vi skal passe på ikke at skabe en situation, hvor det virker som om, at vi skal genopfinde Nato-samarbejdet hver gang, vi får brug for det, siger han til DR.

Han understreger, at forsvarsalliancen er klar og beredt.

– Det (samarbejdet, red.) er der, vi tager det meget alvorligt, og det gør man også hos generalsekretæren og hos vores allierede.

Udenrigsministeren forklarer videre, at han onsdag aften var til middag hos den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Her stod det klart, at amerikanerne også er bevidste om dronehændelserne.

Det er sjældent, at man ser cykelstjernen Tadej Pogacar i tovene, men det var han på søndagens VM-enkeltstart i Rwanda, da sloveneren blev sat til vægs og overhalet Remco Evenepoel, der endte med igen at tage guld i disciplinen.

På søndag gælder så linjeløjet, hvor Pogacar er forsvarende mester efter hans triumf i schweiziske Zürich i fjor. Og enkeltstartsskuffelsen betyder ikke noget for sloveneren forud for titelforsvaret.

– Enkeltstarten var noget andet. Jeg er kommet for linjeløbet, så forventningerne er høje. Jeg forventer meget af mine ben, og vi skal sigte efter det bedste, siger Pogacar på et pressemøde torsdag.

– Jeg synes, at vi har et af de stærkeste hold, så vi bør betragtes som topkandidater.

Rwandas hovedstad, Kigali, ligger i 1500 meters højde. Det mener Pogacar har spillet en smule ind. Selv om det ikke er 2000 meters højde, har det stadig været noget, man har kunnet mærke.

– Da jeg ankom, trænede jeg to dage på min enkeltstartscykel og kørte så enkeltstarten. Jeg fandt ikke rytmen eller de gode ben. Men efter i søndags er jeg kommet over på min almindelige landevejscykel.

– Jeg har ikke haft nogen problemer i denne uge. Jeg har vænnet mig til området, højderne, vejret og alt andet, og samtidig føles mine ben gode hver dag, siger Pogacar.

Han fremhæver belgiske Evenepoel, britiske Tom Pidcock og UAE-holdkammeraterne Isaac del Toro og Pavel Sivakov som de største konkurrenter til søndagens verdensmesterskab.

Men det vigtigste for Pogacar og det slovenske hold, som blandt andre indeholder Primoz Roglic, er at holde fokus på dem selv, understreger han.

– Vi skal ikke fokusere meget på konkurrenterne, men holde fokus på vores eget løb. Det bliver langt og hårdt, så man skal spare energi gennem hele løbet og køre klogt, siger den forsvarende verdensmester.

Tog mellem Nyborg og Korsør holder torsdag sen eftermiddag stille efter en personpåkørsel.

Det skriver DSB på sin hjemmeside klokken 17.13.

– Vi arbejder på at få togbusser frem til at køre mellem de to stationer, skriver DSB.

Togene vil køre mellem Nyborg og Fyn og Jylland, samt mellem Korsør og København.

Fyns Politi skriver på X, at der er tale om en personpåkørsel på togsporet på Storebæltsbroen i østgående retning.

– Personen er ikke identificeret endnu, og togtrafikken holder stille, skriver politiet.

Letlands udenrigsminister siger, at Danmark har fortalt sine allierede, at en “statslig aktør” er forbundet til dronekrænkelserne.

Det siger udenrigsminister Baiba Braze ifølge Reuters.

– Den danske regering sagde, at det er en statslig aktivitet, der står bag, siger Braze til nyhedsbureauet og tilføjer:

– Så vi venter på yderligere vurderinger fra vores danske kolleger, men det er meget klart, at på de allieredes side, på vores side, skal vi alle investere i droneforsvar.

Tidligere har meldingen fra dansk side lydt, at en “professionel aktør” står bag.

Siden mandag er uidentificerede droner flere gange blevet observeret i luftrummet over danske lufthavne.

Mandag aften fløj flere store droner over Københavns Lufthavn, og flytrafikken blev standset i omkring fire timer.

Det er endnu uklart, hvem der sendte dronerne ind over lufthavnen.

Onsdag eftermiddag oplyste Københavns Politi, at man det seneste døgn havde modtaget over 100 anmeldelser om droner og dronelignende genstande.

Torsdag reagerer den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), på dronerne ved danske lufthavne onsdag aften.

I et kortfattet opslag på det sociale medie X forklarer statsministeren, at hun netop haft en snak med generalsekretæren for forsvarsalliancen Nato, Mark Rutte.

– Har lige talt med generalsekretæren i Nato om den seriøse situation angående droner over danske lufthavne. Vi blev enige om, at Nato vil arbejde med Danmark om, hvad vi kan gøre sammen for at sikre tryghed og sikkerhed, citerer Statsministeriet Mette Frederiksen.

Tyskland vil bruge 35 milliarder euro på rumforsvar inden 2030, oplyser landets forsvarsminister, Boris Pistorius.

Det svarer til omkring 261 milliarder danske kroner.

Forsvarsministeren tilskriver en trussel fra både Rusland og Kina som bevæggrund for beslutningen.

– Rusland og Kina har i de seneste år hastigt udvidet deres evner til at føre krig i rummet, siger ministeren under en rumkongres for tysk industri og tilføjer:

– De kan forstyrre, blokere, manipulere eller endda fysisk ødelægge satellitter. Der er ingen grænser eller kontinenter i rummet. Rusland og Kina er vores direkte naboer der.

Tyskland vil derfor ifølge forsvarsministeren bygge “militære strukturer”, som gør det muligt for landet “effektivt at forsvare sig selv og afværge eventuelle fjender i rummet”.

Sikkerhedsarkitekturen for Tyskland i rummet vil ifølge Pistorius bestå af både satellitkonstellationer og jordstationer.

Samtidig skal opsendelseskapaciteter sikres, og der skal fokus på cybersikkerhed for alle rumsystemer.

Under kongressen fremhæver Pistorius, at rummet generelt giver mange muligheder.

Han nævner blandt andet global kommunikation, vejrudsigter og navigation, men understreger, at nogle nationer i stigende grad bruger rummet til “uhæmmet at udvide deres geopolitiske indflydelse”.

Vestlige lande samt Kina og Rusland anklager ofte hinanden for at forsøge at militarisere rummet.

– Det er et sted, hvor konflikter og trusler er meget reelle, siger forsvarsministeren under kongressen.

Afslutningsvis fortæller Pistorius, at “39 kinesiske og russiske rekognosceringssatellitter har overfløjet os” i den tid, det tog forsvarsministeren at holde sin tale.

Satellitterne sender ifølge ministeren observationsdata i realtid.

Han tilføjer desuden, at kinesiske satellitter allerede gennemfører “smidige og dynamiske manøvrer” og at Rusland “positionerer rekognosceringssatellitter” tæt på Tyskland og dets allieredes rumsystemer.

AFP

Natos generalsekretær giver grønt lys for nedskydning af russiske luftfartøjer om nødvendigt, hvis de krænker Natos luftrum.

Sådan lyder svaret fra generalsekretær Mark Rutte under et interview med Fox News torsdag.

Det skriver Reuters.

– Hvis nødvendigt. Så jeg er fuldstændig enig med præsident Trump. Hvis nødvendigt, siger Rutte i interviewet.

Han tilføjer desuden, at Nato-ansatte er trænet til at vurdere sådanne trusler og beslutte, om de kan eskortere russiske fly ud af alliancens luftrum, eller om der er behov for yderligere handling.

Ifølge nyhedsbureauet AFP følger Rutte dermed Nato-linjen i forhold til magtanvendelse. Hvis alliancen vurderer, at et luftfartøj udgør en trussel, er den klar til at skyde.

På sidelinjen af FN’s Generalforsamling opfordrede USA’s præsident, Donald Trump, onsdag Nato-landene til at skyde russiske luftfartøjer ned, hvis de krænker Natos luftrum.

Adspurgt om, hvorvidt USA vil støtte en sådan nedskydning, svarede Trump ifølge Reuters, at det kommer an på omstændighederne.

Men selv om Nato-linjen er klar, er udmeldingerne fra de allierede lande forskellige.

Polens premierminister, Donald Tusk, understreger, at landet vil “reagere hårdt” på enhver krænkelse, mens Polens udenrigsminister advarer Rusland om ikke at “klynke”, hvis deres kampfly bliver skudt ned.

Samme toner lyder fra Litauens forsvarsminister, Dovile Sakaliene. Hun fremhæver Nato-landet Tyrkiet, som ifølge hende “gav et eksempel for 10 år siden”, da det skød et russisk kampfly ned, som havde krænket dets luftrum.

Mere blødt lyder retorikken fra Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, der advarer allierede mod at falde i “eskalationsfælden”, mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger at Nato bør tage sit modsvar “skridtet videre”.

Samtidig understreger den franske præsident dog, at hvis Frankrig står over for prøvelser fra Rusland, kommer landet “ikke til at åbne ild”.

Der har ikke umiddelbart været noget officielt svar fra Rusland på opfordringen fra Trump om at nedskyde indtrængende fly.

Ruslands ambassadør i Frankrig, Alexey Meshkov, advarer dog om, at en sådan handling ville betyde krig.

Det siger han ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– En hel del fly krænker vores luftrum både ved et uheld og med vilje. Ingen skyder dem ned, siger Meshkov ifølge Tass.

AFP

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) reagerer nu for første gang på droneforstyrrelserne ved danske lufthavne onsdag aften.

Hun har netop haft en snak med generalsekretæren for forsvarsalliancen Nato, Mark Rutte.

Det forklarer hun i et kortfattet opslag på det sociale medie X.

– Har lige talt med generalsekretæren i Nato om den seriøse situation angående droner over danske lufthavne. Vi blev enige om, at Nato vil arbejde med Danmark om, hvad vi kan gøre sammen for at sikre tryghed og sikkerhed, citerer Statsministeriet Mette Frederiksen.

Danmark har i de seneste dage oplevet en række hændelser, der har sat alarmberedskabet i rødt.

Mandag aften blev Københavns Lufthavn overfløjet af to til tre droner, og onsdag aften blev flere civile og militære lufthavne rundt om i landet overfløjet af droner, som ikke blev nedtaget, fordi det var for farligt.

De danske myndigheder har ikke viden om, hvem der foretager droneflyvningerne, som har ramt Danmark.

Regeringen kalder det en “professionel aktør” og mener, at der er tale om de hidtil største anslag mod kritisk infrastruktur. Flere lande i Europa har været udsat for lignende, efter at Rusland invaderede Ukraine fuldtonet for tre år siden.

Generalsekretær Mark Rutte bekræfter i sit eget opslag, at han er i dialog med Mette Frederiksen.

– Har lige talt med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, om dronesituationen, som vi tager meget alvorligt, skriver han på X.

Han fortsætter:

– Nato-allierede og Danmark arbejder sammen om, hvordan vi kan sikre tryghed og sikkerhed for vores kritiske infrastruktur.

Den danske regering overvejer i øjeblikket, om Danmark skal aktivere den såkaldte artikel 4 i forsvarsalliancen Nato.

Det sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag ved et pressemøde i Forsvarsministeriet.

– Vi har ikke truffet endelig beslutning om det endnu. Det er noget af det, som vi overvejer. Vi kommer også til at have møder senere i dag om det spørgsmål, siger Troels Lund Poulsen.

Artikel 4 i den Nordatlantiske Traktat er den såkaldte konsultationsproces. Den giver alle allierede mulighed for at bringe et emne, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål, på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Et Nato-medlemsland kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets “territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed”.

Da flytrafikken natten til torsdag blev lukket ned i Billund Lufthavn, skyldtes det observation af droner tæt på – men ikke på – lufthavnens område.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag eftermiddag.

Politiet fik anmeldelsen om, at der var observeret droneaktivitet i området tæt på lufthavnen klokken 04.21.

På grund af observationerne lukkede Billund Lufthavn af sikkerhedsmæssige hensyn for flytrafikken fra klokken 04.30 til 05.41, mens de nærmere omstændigheder blev undersøgt af politiet.

– Vi ser med stor alvor på sager, hvor der observeres droner i nærheden af kritisk infrastruktur, herunder lufthavne.

– Det er både ulovligt og potentielt farligt, når droner flyves i områder, hvor de kan udgøre en risiko for lufttrafikken.

– Vi har iværksat en efterforskning, og hvis nogen er i besiddelse af oplysninger af betydning for efterforskningen, opfordrer vi til, at man kontakter os på telefon 114, siger politiinspektør Kristian Juliussen fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Onsdag aften og natten til torsdag er der blevet observeret droner ved lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland. Aalborg Lufthavn var også lukket en periode natten til torsdag.

Regeringen har endnu ikke beviser for, hvem der står bag de droner, der de seneste dage har fløjet tæt på kritisk infrastruktur og militære anlæg i Danmark.

Men man behøver ikke kigge i retning af Rusland – hævder russerne i hvert fald selv.

Ruslands ambassadør i Danmark afviser i hvert fald i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at Rusland står bag nattens droneflyvninger.

– Den russiske side afviser bestemt de absurde spekulationer om involvering i hændelserne, lyder det blandt andet i svaret fra ambassaden.

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy får fem års fængsel, efter at han blev fundet delvist skyldig i en sag om kampagnestøtte fra Libyens regering.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

I retssagen er den tidligere præsident blevet fundet skyldig i sammensværgelse. Han er blevet frifundet for korruption.

Sarkozy vil anke dommen, siger han ifølge Reuters. Han mener, at han er uskyldig.

– Hvis de absolut vil have mig til at sove i fængslet, vil jeg sove i fængslet. Men jeg vil holde mit hoved højt, siger han til fremmødte journalister efter domsafsigelsen.

Dommen betyder ifølge AFP, at Sarkozy skal i fængsel, også selv om han vil anke sagen.

Anklagemyndigheden havde krævet en straf på syv års fængsel. Sarkozy har selv nægtet sig skyldig i sagen.

Dommeren har fundet det bevist, at Sarkozy som siddende minister og partileder på det pågældende tidspunkt tillod tætte samarbejdspartnere og politiske støtter at række ud til libyske myndigheder “for at få fat i eller forsøge at få fat i økonomisk støtte”.

Til gengæld mener dommeren ikke, at det er bevist, at penge fra den libyske regering i sidste ende blev brugt i Sarkozys præsidentkampagne til valget i 2007, som han endte med at vinde.

Nicolas Sarkozy var præsident i Frankrig fra 2007 til 2012. I 2005 var han indenrigsminister.

Anklagerne har i løbet af retssagen påstået, at Sarkozy i 2005 lavede en aftale med den daværende libyske leder, Muammar Gaddafi, om at modtage penge til sin politiske kampagne op til det franske præsidentvalg i 2007.

Den økonomiske støtte løb ifølge anklagerne op i omkring 50 millioner euro – godt 370 millioner kroner.

Sarkozy skulle til gengæld have tilbudt nu afdøde Gaddafi at støtte den libyske regering, som på det tidspunkt var isoleret på den internationale scene.

Gaddafi var Libyens leder fra 1969 til 2011, hvor han blev afsat og dræbt.

Sarkozy er tidligere blevet dømt i to andre sager og fik i maj i år fjernet en fodlænke i forbindelse med en dom for korruption. Denne dom fik han første gang i 2021 for blandt andet at forsøge at bestikke en dommer.

I en anden sag blev Sarkozy sidste år idømt et års fængsel for ulovlig finansiering af sin præsidentkampagne ved valget i 2012, som han tabte. Han har anket den dom.

Norlys har afskediget 137 medarbejdere og har dermed gennemført en fyringsrunde, der blev varslet i august.

Det skriver tele- og energiselskabet i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at fyringerne skyldes en organisationsændring efter flere år med fusioner og opkøb.

Norlys overtog teleselskabet Telia i 2024. Siden da har man været i gang med at sammenlægge de to selskaber til én.

Sammenlægningen har ifølge Norlys “helt naturligt medført”, at der er kommet “dobbeltfunktioner og muligheder for synergier”.

Kathrine Forsberg, direktør for kundeforretningen i Norlys, siger i meddelelsen, at det har store menneskelige konsekvenser, når medarbejdere skal afskediges.

– At skulle opsige medarbejdere er bestemt ikke en beslutning, vi har taget let på, derfor har vi afsøgt muligheden for at omplacere nuværende medarbejdere til ledige stillinger eller arbejdsopgaver, som i dag varetages af eksterne konsulenter, siger hun.

Afskedigelserne har hele tiden skulle finde sted i slutningen af september. Det orienterede Norlys sine medarbejdere om i august.

Fra oktober vil en særordning i Aarhus Kommune, som giver elbiler gratis parkering i fire timer, ikke længere gælde.

Det oplyser Teknik og Miljø i kommunen i en pressemeddelelse.

– Fra 1. oktober vil man ikke længere kunne vælge rabatordningen for elbiler i parkeringsapps og ved automater, hvor man plejer at registrere sin parkering.

– Taksterne for elbiler bliver de samme som for alle andre køretøjer, som varierer alt efter zone, siger afdelingsleder Felix Vestergaard i meddelelsen.

Siden 2021 har den særlige parkeringsordning givet elbiler fire timers gratis parkering på kommunale parkeringspladser i Aarhus Kommune.

Særordningen blev vedtaget til at gælde en fireårig periode. Det har derfor hele tiden været kendt, at den ophører fra udgangen af september 2025.

Da byrådet vedtog beslutningen, vurderede man, at man som minimum ville gå glip af ni millioner kroner i indtægter fra parkering.

Aarhus Kommune er ikke den første kommune, som tilbageruller særlige parkeringsregler for elbiler.

I Københavns Kommune var det gratis at parkere elbiler, elmotorcykler og brintbiler på offentlige parkeringspladser i København fra 1. januar 2020 til 1. januar 2024.

Året inden afskaffede Frederiksberg Kommune også elbilers særlige parkeringsregler, så det igen kostede det samme som for en benzinbil.

I en række andre kommuner er der fortsat gratis parkering for elbiler.

I Esbjerg Kommune er det gratis at parkere en elbil, mens man i Roskilde Kommune kan holde gratis i tre timer.

Politiet er i “forhøjet beredskab”, efter at der onsdag aften og natten til torsdag er observeret flere droner ved lufthavne.

Og den Nationale Operative Stab (Nost) er gået op i niveau efter droneaktivitet flere steder i landet.

– Nost går op i operationsberedskab. Det vil sige, at den besættes døgnet rundt, lød det fra rigspolitichef Thorkild Fogde på et pressemøde torsdag formiddag i Forsvarsministeriet.

Staben træder sammen, når Danmark påvirkes af kriser, og kan koordinere indsats på tværs af myndigheder. Den kan være aktiveret i forskellige niveauer.

Da der mandag var blevet observeret droner over Københavns Lufthavn, så lufthavnen blev lukket, blev Nost aktiveret på laveste niveau – kaldet informationsberedskab.

Operationsberedskabet, som nu er aktuelt efter droneobservationer i flere andre lufthavne, er trin tre – det højeste niveau.

Det bruges, når der er behov for “fuldt etableret krisestyringsorganisation til at varetage krisestyringsrelevante opgaver og funktioner for en kortere eller længere periode”.

– Det betyder, at vi også øger samarbejdet med andre sektormyndigheder – herunder energi- og transportsektoren, sagde rigspolitichefen på pressemødet.

Til DR Nyheder fortæller Thorkild Fogde, at hele dansk politi er i “forhøjet beredskab”.

– Det handler selvfølgelig om at få optimeret det beredskab, som vi har klar til i aften. Det bliver mørkt igen i aften.

– Politiet er hele tiden nødt til at optimere beredskabet for at bruge kræfterne på ilden og ikke på røgen, siger han til mediet.

Mandag førte det til lukning af Københavns Lufthavn, da der blev observeret droner der.

Sent onsdag og natten til torsdag blev der set droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Det er usædvanligt, at dansk politi hæver beredskabet. Et lignende beredskab blev ifølge DR iværksat ved terrorangrebene i København i februar 2015.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er klar til at forlade præsidentposten, hvis der bliver fred i Ukraine.

Det siger han i et interview med mediet Axios.

Adspurgt om han ser sig selv lede Ukraine i fredstid, eller om han vil træde af, svarer Zelenskyj:

– Hvis vi afslutter krigen med russerne, er jeg klar til ikke at stille op (ready not to go på engelsk, red.). Fordi valg er ikke mit mål.

– Mit mål er at afslutte krigen, lyder det.

Zelenskyj lover samtidig, at han vil presse på for, at der bliver udskrevet valg i Ukraine, hvis der bliver indgået en aftale om en våbenhvile på flere måneder.

Zelenskyj blev valgt som Ukraines præsident i 2019. Under normale omstændigheder ville hans periode være udløbet efter fem år i maj 2024.

Men valget er blevet udskudt på ubestemt tid som følge af den igangværende krig med Rusland.

Det har blandt andet fået USA’s præsident, Donald Trump, til at kritisere Zelenskyj for ikke at være en legitim leder. I februar kaldte Trump endda Zelenskyj for en diktator.

– En diktator, der ikke afholder valg. Zelenskyj må hellere handle hurtigt, ellers vil han ikke længere have et land, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, i februar.

Efterfølgende sagde Zelenskyj, at han var klar til at trække sig som præsident, hvis Ukraine fik tildelt et Nato-medlemskab.

Det lader dog til at luften nu er noget varmere mellem Trump og Zelenskyj end i løbet af vinteren.

Tirsdag aften dansk tid lød det fra den amerikanske præsident, at han nu mener, at Ukraine kan vinde hele landet tilbage i “dets originale form”. Det skrev Trump på Truth Social.

Efterfølgende har Zelenskyj hyldet udmeldingen som et stort retningsskifte.

Zelenskyj vandt præsidentvalget i 2019 med 75 procent af stemmerne.

I begyndelsen af krigen steg opbakningen til ham til omkring 90 procent, skriver Axios.

De seneste målinger peger ifølge mediet på, at han på nuværende tidspunkt har opbakning fra over 60 procent af den ukrainske befolkning.

Brøndby præsenterer et underskud på 131 millioner kroner før skat for perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025.

Det er i overensstemmelse med det, klubben tidligere har meldt ud, men det er stadig alt for dårligt, lyder det fra klubbens ledelse.

– Et negativt resultat i den størrelsesorden er naturligvis ikke tilfredsstillende. Lad os bare kalde en spade for en spade, siger Brøndby-formand Jan Bech Andersen.

Blandt årsagerne til det negative resultat er et manglede europæisk gruppespil i efteråret 2024.

Men i højere grad skyldes resultatet køb af nye spillere samt lavere indtægter fra salg af spillere.

Salgene af spillere som Yuito Suzuki, Mathias Kvistgaarden og flere andre kan først aflæses i det kommende årsregnskab.

Brøndbys formand er dog optimistisk, når det kommer til fremtiden. Også selv om Brøndby igen i dette efterår har misset et europæisk gruppespil.

– Når det er sagt, er hovedårsagen til resultatet en række af bevidste og nødvendige valg og investeringer, der styrker klubben på både kort og lang sigt.

– Valg og investeringer, der er afgørende for, at vi i det regnskabsår, vi er midt i nu, har mulighed for sorte tal på bundlinjen på trods af, vi ikke deltager i et europæisk ligaspil i efteråret 2025, siger Jan Bech Andersen.

Den franske ekspræsident Nicolas Sarkozy er fundet delvist skyldig i en sag om ulovlig kampagnestøtte fra Libyens regering.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

AFP skriver, at domstolen i Paris har fundet Sarkozy skyldig i sammensværgelse på grund af beskyldningerne om, at han tog imod ulovlig kampagnestøtte i løbet af præsidentvalget i 2007.

Han er blevet frifundet for en separat anklage om korruption, skriver AFP.

Anklagerne har i løbet af retssagen påstået, at Sarkozy i 2005 lavede en aftale med den daværende libyske leder, Muammar Gaddafi, om at modtage penge til sin politiske kampagne op til det franske præsidentvalg i 2007.

Sarkozy skal have tilbudt nu afdøde Gaddafi at støtte den libyske regering, som på det tidspunkt var isoleret på den internationale scene.

Den økonomiske støtte løb ifølge anklagerne op i omkring 50 millioner euro – godt 370 millioner kroner.

Straffen til Sarkozy ventes at blive afsagt senere ved dagens retsmøde.

Anklagemyndigheden har krævet syv års fængsel til den tidligere præsident.

Nicolas Sarkozy var præsident i Frankrig fra 2007 til 2012. Han har nægtet sig skyldig.

Anklagerne mod Sarkozy kan spores tilbage til 2011, hvor et libysk nyhedsbureau og Gaddafi selv sagde, at den libyske stat i hemmelighed havde doneret millioner af euro til Sarkozys valgkamp i 2007.

Gaddafi var Libyens leder fra 1969 til 2011, hvor han blev afsat og dræbt.

Sarkozy er tidligere blevet dømt i to andre sager og fik i maj i år fjernet en fodlænke i forbindelse med en dom for korruption. Denne dom fik han første gang i 2021 for blandt andet at forsøge at bestikke en dommer.

I en anden sag blev Sarkozy sidste år idømt et års fængsel for ulovlig finansiering af sin præsidentkampagne ved valget i 2012, som han tabte. Han har anket den dom.

Den danske rock- og metalfestival Copenhell har torsdag offentliggjort 14 nye navne, som skal spille på festivalen næste år.

Heriblandt er den amerikanske rocksanger Alice Cooper, som tidligere i år fyldte 77 år.

Det oplyser Copenhell i en pressemeddelelse.

Det er anden gang, at Alice Cooper skal optræde på den danske festival. Første gang var ti år tidligere i 2016.

Han slutter sig dermed til det verdensberømte heavy metal-band Iron Maiden, som tidligere på ugen blev annonceret som hovednavn på Copenhell 2026.

Blandt de nye navne er også de to metalbands Bring Me The Horizon fra Storbritannien og Anthrax fra USA.

Det bliver tredje gang, at sidstnævnte optræder på Copenhell, mens det bliver første gang for Bring Me The Horizon.