Seneste nyheder

Efter en aflyst U12-kamp mellem Brønshøj Boldklub og den jødiske klub Hakoah i sidste uge, opfordrer DBU, DBU København og Københavns Kommune nu til en række handlepunkter.

Det skriver DBU København i en pressemeddelelse.

– Det er trist, at vi overhovedet skal have den snak, og at børnefodbold og politik ikke kan skilles ad, siger Tabita Sonne-Dalsø, direktør i DBU København, i pressemeddelelsen.

Den aflyste børnefodboldkamp skulle være spillet på Brønshøj Boldklubs hjemmebane.

Da udeholdet har jødisk baggrund, gik der ifølge DBU København et rygte om, at nogle ville bruge kampen som anledning til at demonstrere eller lave hærværk.

Derfor aflyste hjemmeholdet kampen.

Det, der gik rygter om, har ifølge DBU København ikke noget med fodbold at gøre.

Nu vil man forsøge at klæde alle parter bedre på til at håndtere lignende situationer i fremtiden.

Der gør man med fire handlepunkter:

1. Den holdansvarlige i den afviklende klub indleder en dialog med den anden holdansvarlige.

2. Involvér begge klubledelser.

3. Rådfør jer med DBU København.

4, Tag eventuelt kontakt til relevante myndigheder, for eksempel SSP eller politiet.

– Det er sørgeligt, at kræfter udefra kan finde på at gøre børnefodbold til en skueplads for storpolitiske slagsmål.

– Det skal vi tage kraftig afstand fra – også i klubberne, siger Tabita Sonne-Dalsø fra DBU København i pressemeddelelsen.

Formand for Brønshøj Boldklub Peer Goe Jacobsen oplyser til Ritzau, at klubben er tilfreds med de nye retningslinjer fra DBU.

Han har ikke yderligere kommentarer til episoden.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har fredag orienteret forsvarsministrene fra en række EU-lande om de seneste dages dronehændelser i Danmark.

Det skete, da ministrene var samlet for at diskutere en mulig etablering af en europæisk “dronemur” langs Europas østlige flanke.

Det skriver Forsvarsministeriet på det sociale medie X.

Landene blev enige om at gå videre med planerne om et forsvarsværk rettet mod droner, lyder det fra ministeriet.

– Et europæisk samarbejde om en dronemur vil kunne styrke Europas forsvar og kan både bidrage til at understøtte produktion og innovation af droneområdet på europæisk plan.

– Derudover vil koalitionen kunne trække på de ukrainske erfaringer, når det kommer til vidensdeling og læring, skriver forsvarsministeriet.

På mødet deltog – foruden Danmark – repræsentanter fra Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Ukraine.

Det er uklart, hvad “dronemuren” skal udgøres af. Det er tilsyneladende noget, som landene senere skal finde ud af.

– Der var enighed om, at det nu er tid til at sætte skub i planerne. De skal konkretiseres og accelereres. Og Danmark er klar til at bidrage, skriver Forsvarsministeriet.

EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius siger, at EU-landene nu går fra diskussioner til handling.

Dronemuren ventes at indgå i EU-Kommissionens køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030.

Den skal efter planen diskuteres på næste uges EU-topmøde i København og derefter efter planen vedtages på det formelle EU-topmøde i Bruxelles i slutningen af oktober:

– Vi står foran klare udfordringer. Og vores svar må være klart og utvetydigt.

– Vi har besluttet os at flytte os fra diskussioner til konkrete handling. Vi vil prioritere en dronemur med detektion af droner, siger Andrius Kubilius.

Han fastslår, at det første skridt bliver at sikre detektion af droner. Her er håbet, at Ukraines erfaringer fra krigen mod Rusland kan bruges.

– Vores nuværende systemer er gode til at opdage kampfly og missiler. Men vi mangler evnen til at opdage mindre ting som droner. Der har Ukraine ekspertise, som kan bruges, siger Andrius Kubilius.

Han opfordrer EU-landene til at bruge penge fra EU’s såkaldte SAFE-program til at finansiere dronemuren.

Der er også allerede afsat penge i EU’s EDIP-program, som kan brugs til fælles EU-forsvarsprojekter, siger Andrius Kubilius.

– Vores første opgave skal være at oprette et netværk af detektorer. Vores systemer for overvågning skal integreres, så vi kan se, hvad der kommer ind også i vores nabolande, siger Andrius Kubilius.

Han peger på, at eksperter forventer, at den første del af muren kan bygges på et år.

– Vi må se, om den tidsplan er realistisk. Vi skal først tale med Ukraine om deres produktion af droner og antidronesystemer, siger Kubilius.

En 16-årig pige er fredag blevet løsladt i en sag om et knivstikkeri, der i juni fandt sted i et solcenter i Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

– Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har i dag valgt at løslade en af de tre fængslede i sagen om det knivstikkeri, der blev begået den 16. juni i et solcenter i Herning, skriver politiet på det sociale medie X.

Pigen er fortsat sigtet for grov vold i sagen.

To mænd, som er sigtet for drabsforsøg, er fortsat varetægtsfængslet.

Ved knivstikkeriet, der fandt sted 16. juni om aftenen, blev en 16-årig dreng overfaldet og stukket flere gange med kniv.

Pigen blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet. I de følgende dage blev en 21-årig mand anholdt i Tyskland, og en 23-årig mand blev anholdt i Holland.

Efter anholdelserne fortalte politiet, at man mente at have alle mistænkte i sagen.

– Vi mener, vi har fat i de personer, der har haft en rolle i forbindelse med drabsforsøget mandag. Men efterforskningsarbejdet fortsætter naturligvis, og derfor kan jeg heller ikke udelukke, at der kan komme flere sigtelser.

– Jeg vil i den forbindelse også gerne takke offentligheden for den hjælp, vi har fået – både i forhold til videooptagelser, vidneforklaringer og opkald til 114, sagde politikommissær Lars Boe Larsen, der er efterforskningsleder ved lokalpolitiet i Herning, i juni.

Der er fortsat ingen militær trussel mod Danmark, og der er fortsat ingen grund til, at folk skal føle sig utrygge.

Sådan siger Henrik Brodersen, der er fungerende direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed, på et pressemøde fredag eftermiddag om situationen med observation af droner.

– Det er vigtigt at sige, at der ikke er nogen grund til, at folk skal føle sig utrygge. Det gælder også flypassagerer, siger direktøren.

Han suppleres af chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg, der også deltager i pressemødet.

– Der er ikke noget, der indikerer, at dronerne vil angribe personer, siger politichefen.

De italesætter også EU-topmødet, der afholdes i København i næste uge. Politiet er selvfølgelig gearet til at håndtere topmødet, lyder det fra Peter Ekebjærg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte torsdag aften, at der udspiller sig
en “hybridkrig” på dansk grund. Det er ikke en krig i traditionel forstand, men angreb, som er for at forvirre og gøre os usikre.

Observation af droner har flere gange denne uge ført til kortvarige lukninger af flere lufthavne.

Senest blev luftrummet over Billund Lufthavn meget kortvarigt lukket fredag morgen efter en anmeldelse om mulig droneaktivitet, men som viste sig at være en lysende stjerne på himlen.

Torsdag aften var Aalborg Lufthavn også kortvarigt lukket på grund af mistanke om droneflyvning.

Mandag aften og natten til tirsdag var der droneaktivitet over Københavns Lufthavn, som resulterede i, at lufthavnen var lukket i flere timer.

Sent onsdag og natten til torsdag blev der så observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Politiet har siden opfordret borgere til at anmelde observationer, hvis man mistænker ulovlig droneflyvning.

Det seneste døgn har politiet modtaget over 500 anmeldelser fra borgere og andre om observationer af droner, fortæller politiinspektør Peter Ekebjærg fra Rigspolitiet, som også deltager på pressemødet.

– Vi skal ikke anmelde alt, siger han og fortæller, at politiet skal overveje, hvor der skal lægges ressourcer.

Han opfordrer dog fortsat til, at man anmelder, hvis man ser mistænkelig droneaktivitet.

– Men hvis borgerne er i tvivl, så skal de hellere overlade den vurdering til os, siger Peter Ekebjærg.

De seneste dages droneaktivitet har givet travlhed hos politiet, der får mange opkald fra borgere og andre, der mener at have observeret droner i luften over Danmark.

Rigspolitiet fortæller på politiets hjemmeside, at man det seneste døgn har modtaget mere end 500 henvendelser fra borgere på den konto.

Chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg fortæller dog fredag eftermiddag på et pressemøde, at politiet ret hurtigt har kunnet afkræfte langt de fleste observationer.

Faktisk er det indtil videre ikke lykkedes at få bekræftet nogen af observationerne endnu.

Observationerne er sket på tværs af politikredse i det meste af landet.

Blandt andet skete det i Billund, hvor Sydøstjyllands Politi fredag morgen fik henvendelse om mulig droneaktivitet, hvorefter luftrummet over Billund Lufthavn blev lukket ned.

Det viste sig dog at være en lysende stjerne på himlen, der udløste anmeldelsen, og derfor blev luftrummet hurtigt lukket op igen.

Henvendelserne er sket, efter at politiet har opfordret alle til at henvende sig, hvis der foregår ulovlig droneaktivitet.

Opfordringen gælder fortsat, og politiet beder om, at anmelderne så godt som muligt dokumenterer det, de ser.

Og så opfordrer politiet alle private droneoperatører til ikke blot at respektere de gældende flyveforbudszoner, men også at tænke sig om, inden de sætter en drone i luften.

Det handler blandt andet om ikke at flyve i nærheden af lufthavne eller andre steder af betydning for samfundet.

Tiltalen om brud på terrorlovgivningen mod den irske rapper Mo Chara fra rapgruppen Kneecap blev rejst for sent, og derfor annulleres sagen.

Det fastslår en dommer ved Westminster Magistrates’ Court fredag formiddag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mo Chara var tiltalt for terrorbilligelse, i forbindelse med at et Hizbollah-flag blev vist frem på scenen under en koncert i London i november 2024.

Tiltalen mod Mo Chara blev rejst i maj. Den skulle være rejst inden for seks måneder efter hændelsen, og denne frist blev lige netop ikke overholdt.

Derfor erklæres sagen for ugyldig.

Mo Chara – med det borgerlige navn Liam Óg Ó hAnnaidh – var tiltalt for brud på den britiske terrorlovgivning, der gør det ulovligt at udtrykke støtte til en terrororganisation.

Hizbollah, der har base i Libanon, har siden 2019 været stemplet som en terrororganisation i Storbritannien.

– Tiltalen er ulovlig og ugyldig, og denne domstol har ingen jurisdiktion til at behandle tiltalen, sagde dommer Paul Goldspring under retsmødet.

Ifølge Reuters udløste afgørelsen jubel fra tilhørerpladserne i retssalen i den britiske hovedstad.

Mo Chara ankom til Westminster Magistrates’ Court iført elefanthue i det irske flags farver – grøn, hvid og orange.

Han er født i Belfast i Nordirland, som er en del af Storbritannien, men opfatter sig som irer og omtales derfor som sådan.

Kneecap rapper både på engelsk og irsk og har base i Belfast.

Mo Chara har nægtet sig skyldig, og Kneecap har bedyret, at Hizbollah-flaget blev kastet op på scenen under koncerten sidste efterår.

Selv har Mo Chara sagt, at han ikke vidste, hvordan Hizbollah-flaget så ud.

På grund af fredagens retsmøde meddelte Kneecap i august, at gruppen ville aflyse sin planlagte efterårsturné i USA.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, at retssagen er et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne. Gruppen har flere gange udtrykt sig politisk i forbindelse med sine koncerter.

Det skete blandt andet på festivalen Glastonbury i England i juni, hvor Mo Chara på scenen råbte “Israel er krigsforbrydere” og “befri, befri Palæstina”.

Hændelsen fik britisk politi til at iværksætte en efterforskning. Efterforskningen blev dog senere lagt ned, da politiet manglede beviser for en egentlig lovovertrædelse.

Fredag eftermiddag får offentligheden en ny status på hændelserne med observationer af droner.

Rigspolitiet, Forsvaret og Styrelsen for Samfundssikkerhed har indkaldt til et nyt pressemøde, som indledes klokken 13 på Polititorvet i København.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at pressemødet omhandler dronesituationen, men det er uvist, hvad der nærmere vil komme frem.

Til stede er chefpolitiinspektør Peter Ekebjerg samt en repræsentant fra Forsvaret og en repræsentant fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Mandag aften og natten til tirsdag var der droneaktivitet over Københavns Lufthavn, som resulterede i, at lufthavnen var lukket i flere timer.

Sent onsdag og natten til torsdag blev der så observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Den første observation af droner i Jylland fandt sted ved Aalborg Lufthavn klokken 21.44 onsdag aften. Senere kom der flere anmeldelser om droneaktivitet ved lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Lufthavnen i Skrydstrup er hjemmeadresse for Danmarks F-16- og F-35-kampfly.

Torsdag aften var Aalborg Lufthavn kortvarigt lukket på grund af mistanke om droneflyvning.

Luftrummet over Billund Lufthavn var meget kortvarigt lukket fredag morgen efter en anmeldelse om mulig droneaktivitet, hvilket viste sig at være en lysende stjerne på himlen.

Tidligere torsdag aften var der pressemøde, hvor chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvaret deltog.

Da blev det oplyst, at man fortsat ikke ved, hvem der står bag droneflyvningerne.

– Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke har oplysninger, der tillader os at pege på, hvem der står bag de seneste dages begivenheder, sagde FE-chef Thomas Ahrenkiel.

Det står endnu ikke klart for Novo Nordisk, hvordan Trumps udmelding om told på medicin spiller sammen med handelsaftalen mellem EU og USA.

Det siger selskabets topchef, Mike Doustdar, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Novo Nordisk ser frem til at samarbejde med den amerikanske administration for at sikre en politik, som understøtter blandt andet innovation, lyder det videre.

Natten til fredag dansk tid skrev den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social, at USA vil lægge 100 procent told på medicinske mærkevarer og patenteret medicin, dog undtaget virksomheder, som opfører produktion i USA.

Men EU og USA blev allerede i juli enige om en handelsaftale, hvor der som udgangspunkt lægges en told på 15 procent på varer fra EU, som sendes til USA.

Hertil blev parterne i august enige om yderligere detaljer i tillæg til aftalen. Her lød det i en fælles udtalelse, at netop lægemidler også ville blive pålagt 15 procent i told. Det samme gjaldt biler.

Fra Dansk Industri lyder det, at man ikke antager, at medicin produceret i EU vil blive ramt af en told på 100 procent. Det siger Peter Bay Kirkegaard, som er seniorchefkonsulent for global handel og investeringer i Dansk Industri.

– Vi tager afsæt i toldaftalen mellem EU og USA, hvor det klart fremgår, at pharma (lægemiddelindustrien, red.) maks. vil blive pålagt 15 procent told. Det blev skrevet ind, fordi man vidste, at denne her undersøgelse var på vej, siger han.

Den svenske tv-station SVT og den norske pendant NRK oplyser, at de ikke tager politisk stilling til Eurovision.

Det fremgår af udtalelser fra de to nordiske medier ifølge henholdsvis det svenske nyhedsbureau TT og norske NRK.

– SVT er uafhængigt – det er en af vores grundpiller. Vi tager ikke politisk stilling, skriver SVT’s administrerende direktør, Anne Lagercrantz, ifølge TT.

Charlo Halvorsen, indholdschef i NRK, siger til NRK, at det, “der sker i Gaza lige nu, kaster en skygge over arrangementet”.

– Det er et åbenlyst problem, og så må vi tage de konsekvenser, der følger, siger Charlo Halvorsen til NRK.

– Vi står fast på, at vi som nyhedsformidler og public service-station ikke kan tage politisk stilling.

– Men vi må vurdere, hvordan konflikten i Mellemøsten og Gaza påvirker selve Eurovision, som skal være en festlig og glædesfyldt begivenhed, siger NRK’s indholdschef.

Meldingen kommer, efter at European Broadcasting Union (EBU), som står bag sangkonkurrencen, ifølge AFP fredag har meddelt, at Eurovision-medlemmerne skal stemme om Israels deltagelse i november.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

De har både retten til at beslutte, om de vil deltage, og ansvaret for at vælge det bidrag, der skal repræsentere landet.

Det er ikke lykkedes TT at få svar på, hvordan SVT agter at stemme i spørgsmålet om Israels deltagelse.

– Vi forstår, at mange gerne vil have en øjeblikkelig afklaring af, hvad SVT vil gøre, og der er mange holdninger til, hvad der er den rigtige vej, skriver Anne Lagercrantz i sin udtalelse.

Hun fortsætter:

– SVT’s deltagelse afhænger af, at de grundlæggende forudsætninger er på plads, skriver Lagercrantz.

– Derfor vil vi bruge tid på at lytte til EBU og de andre medlemslande. Det er at vise respekt – både for et svært spørgsmål og for den smukke idé om en kulturel arena, der ønsker at forene mennesker gennem musik.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra DR om den kommende afstemning, men det er endnu ikke lykkedes at få svar.

Tv-stationerne fra Holland, Spanien og Irland har meldt ud, at de vil boykotte konkurrencen, hvis Israel får lov at deltage.

Den hollandske tv-station Avrotros har tidligere udtalt, at dens boykot af et Eurovision med israelsk deltagelse skyldes “den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza”.

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har ligeledes sagt, at “det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej”.

Også Island og Slovenien har truet med boykot.

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, har DR, før der blev meldt ud om afstemning, meddelt EBU, at Danmark vil deltage.

Dog med en række betingelser:

– Vores deltagelse er betinget af, at der fortsat er et stærkt internationalt fællesskab rundt om sangkonkurrencen, at der er styr på sikkerheden, og at der er en apolitisk ramme om konkurrencen, sagde Gustav Lützhøft tidligere i september til Ritzau.

Eurovision 2026 afholdes i maj næste år. Det er Østrigs hovedstad, Wien, der skal være vært for sangkonkurrencen.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

Prins Joachim fortsætter som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., indtil slutningen af august 2027.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– USA er fortsat én af Danmarks vigtigste allierede og en central strategisk samarbejdspartner på det forsvarsindustrielle område, både når det kommer til genopbygningen af det danske forsvar og den fortsatte støtte til Ukraine, skriver Forsvarsministeriet.

Prins Joachim tiltrådte i rollen 1. september 2023. Det skete “for at forstærke samarbejdet med USA” lød det i udnævnelsen i foråret 2023.

Oprindeligt lød aftalen på tre år – altså frem til 2026 – dog med mulighed for forlængelse. Det har man nu gjort brug af.

– Med beslutningen om at forlænge Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i stillingen som forsvarsindustriattaché fortsætter Danmark med at styrke det tætte transatlantiske samarbejde, lyder det videre.

Som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché refererer prins Joachim til Forsvarsministeriet. I sit daglige virke i USA refererer han til ambassadøren i Washington D.C.

Luftrummet over Billund Lufthavn var fredag morgen kortvarigt lukket efter en anmeldelse om mulig droneaktivitet- det viste sig at være en lysende stjerne på himlen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en mail.

– Vi modtager mange henvendelser om mulig droneaktivitet, og vi tager henvendelserne meget alvorligt, særligt hvis det foregår i nærheden af kritisk infrastruktur, skriver Niels Christian Bastholm, presseansvarlig i politikredsen.

– Luftrummet over Billund Lufthavn var kortvarigt lukket, da vi fik en anmeldelse om mulig ulovlig droneaktivitet i området ved lufthavnen.

– Anmeldelsen viste sig at omhandle en lysende stjerne på himlen, hvorfor der hurtigt blev åbnet for flytrafikken igen, lyder det.

Ifølge Billund Lufthavn var luftrummet lukket i 20 minutter fra klokken 06.05 til 06.25, men det havde ingen indflydelse på flytrafikken.

Det oplyser pressechef i Billund Lufthavn Dan Prangsgaard.

– Det var så kortvarigt, at de rejsende ikke blev påvirket af det. Så folk kom afsted til tiden, og folk kom på jorden til tiden, siger han.

Opmærksomheden på droner i dansk luftrum har været stor, siden luftrummet over Københavns Lufthavn mandag aften og natten til tirsdag blev lukket i flere timer, efter at der var blevet observeret to til tre droner i luftrummet.

Onsdag aften og natten til torsdag blev der observeret droner nær en række lufthavne i Syd- og Sønderjylland.

Her kom der også anmeldelser om droneaktivitet i Billund Lufthavn, som tidligt torsdag morgen måtte lukke luftrummet i knap en time.

Torsdag aften måtte luftrummet i Aalborg Lufthavn for anden aften i træk også blive lukket på grund af mistanke om droneflyvning. Det åbnede kort efter igen.

Københavns Politi opfordrede torsdag borgere, der ringer ind og anmelder droneaktivitet, til at dokumentere det med enten video eller billede.

Flere politikredse har i de seneste dage modtaget mange henvendelser om mistænkelig droneaktivitet.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger, at Forsvaret og politiet har været for langsomme i forbindelse med ugens dronehændelser i Danmark, heriblandt over en række lufthavne.

– Nogle af de ting, vi har oplevet, der har vi været for langsomme. Både Forsvaret og politiet, sagde Troels Lund Poulsen i Go’ Morgen Danmark fredag på TV 2.

– Men jeg synes, at vi er blevet bedre og er kommet op i tempo. Er vi perfekte? Nej. Kan vi gøre mere? Ja, sagde Venstres formand.

Sent onsdag og natten til torsdag blev der observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Den første observation af droner i Jylland fandt sted ved Aalborg Lufthavn klokken 21.44 onsdag aften. Senere kom der flere anmeldelser om droneaktivitet ved lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Lufthavnen i Skrydstrup er hjemmeadresse for Danmarks F-16- og F-35-kampfly.

I mandags og natten til tirsdag var der også droneaktivitet over Københavns Lufthavn. Det vides fortsat ikke, hvem der står bag dronehændelserne.

Torsdag aften udtalte statsminister Mette Frederiksen (S), at der i øjeblikket udspiller sig en hybridkrig på dansk grund.

– Droner er set flere steder ved kritisk infrastruktur, militært og civilt. Det er angreb, som vi må forvente, at der kan komme flere af, sagde hun blandt andet i videotalen.

Hun understregede, at hybridkrig ikke er en krig i traditionel forstand. Angrebene er til for at forvirre og gøre os usikre.

– Og det er fra en fej fjende, som ikke tør give sig til kende, lød det.

– Jeg er nødt til at sige – særligt til nogle af partierne i Folketinget – at målet med hybride angreb, det er ikke kun at teste vores myndigheder og beredskab. Det er også for at se, hvordan vi reagerer som samfund og politisk, sagde Mette Frederiksen.

Hun henviste til, at en række partier har kritiseret regeringen og myndighederne for håndteringen af dronesagen.

Det er endnu uvist, hvem der står bag dronehændelserne.

Men forsvarsministeren udtaler, at myndighederne har billedmateriale til rådighed, som selvsagt er en del af efterforskningen. Han kommer ikke nærmere ind på, hvad billederne viser.

En 82-årig kvinde er afgået ved døden, efter at hun torsdag formiddag var i en cykelulykke i Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi fredag.

Ulykken skete cirka klokken 10, da kvinden på cykel påkørte støttebenene på en parkeret lastbil, som var i gang med at læsse varer af i en indkørsel.

Lastbilen holdt på cykelstien, så den ældre kvinde måtte køre ind på fortovet for at passere, men har formentlig overset lastbilens støtteben, som hun ramte og slog hovedet alvorligt.

En ambulance og politiet blev tilkaldt, og kvinden blev bragt på hospitalet i kritisk tilstand. Senere torsdag blev den 82-årige erklæret død på hospitalet.

En bilinspektør har foretaget undersøgelser på ulykkesstedet. De viser, at lastbilens orange blink var tændt under arbejdet, men der var ikke opsat yderligere afspærring omkring støttebenene.

Lastbilen er blevet gennemgået af politiets tungvognsspecialister, og politiet har afhørt chaufføren, der er en 35-årig mand fra Midtjylland.

Han kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Det går stærkt for de fire fyre i bandet Aphaca, der har haft kæmpesucces sommeren over.

Orkestret, som kun har udgivet et enkelt album indtil videre, har spillet på danske musikscener for fulde huse. Og nu er de klar til at indtage den største af dem alle.

Koncertarrangøren All Things fortæller, at Aphaca giver koncert i Parken i København 10. oktober næste år.

Her vil bandet foruden hits som “Smelter under månen” spille numre fra albummet “Vild Ungdom”, der udkommer i begyndelsen af næste år.

– Vi spiller i Parken næste år. Det lyder helt uvirkeligt, når vi siger det højt.

– Men vi har set og mærket det fællesskab, der er opstået omkring vores musik – og vi er dybt taknemmelige og ydmyge over for hele den rejse og måden, I har taget imod os med åbne arme, lige meget hvor vi er troppet op, lyder det fra bandet.

Hen over sommeren har der været et usædvanligt stort antal campylobacter-tilfælde i Danmark.

To aktuelle udbrud af bakterien med tilsammen 57 patienter skyldes dansk kylling.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

De smittede er registrerede mellem 14. juli og 13. september.

De kommer fra hele landet og er i alderen fra 2 til 89 år.

Halvdelen af patienterne har været indlagt, og flere hundrede kan ifølge SSI være smittet.

– Kylling er den hyppigste smittekilde til campylobacter-infektion. De samme sekvenstyper, som vi har fundet hos patienterne i de to udbrud, er også påvist i dansk kylling, siger Luise Müller, afsnitsleder på SSI i pressemeddelelsen.

Ifølge SSI kan campylobacter føre til mave-tarminfektion.

Det kan give diarré, mavesmerter, opkast, feber og i sjældne tilfælde alvorlige komplikationer som ledbetændelse eller nervelidelsen Guillain-Barré syndrom.

Derfor skal man ifølge Sørine Quaade Møller, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, være ekstra opmærksom, når man tilbereder kylling – både i køkkenet og på grillen.

– Rå kødsaft, der for eksempel drypper på en salat, kan være nok til at gøre hele familien syg, siger Sørine Quaade Møller i pressemeddelelsen.

Politiet har fredag anholdt en 32-årig mand efter en voldsom brand i en etageejendom, der raserede natten til torsdag i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Efter et grundlovsforhør i Retten i Randers er manden blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det skriver Randers Amtsavis, der var til stede i retten.

Han sigtes for forsætlig brandstiftelse ved at sætte ild til flere skraldespande på et parkeringsdæk under ejendommen på Østervold.

Adskillige beboere var i livsfare og måtte evakueres, ligesom flere beboere fik mindre røgskader, lyder det videre i sigtelsen.

Han nægter sig ifølge Randers Amtsavis skyldig i sigtelsen.

Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, hvilket betyder, at offentligheden ikke får indsigt i, hvilke beviser politiet har i sagen, og hvad den sigtede eventuelt måtte have forklaret.

Manden blev anholdt torsdag aften klokken 22.03, oplyser politiet.

Branden i ejendommen på Østervold blev anmeldt klokken 02.47 natten til torsdag.

Omkring 45 beboere måtte evakueres på grund af branden, der brød ud på parkeringsdækket under lejlighederne.

Flere af beboerne måtte evakueres af brandvæsenet med stiger. Syv beboere kom på sygehuset med lettere røgskader.

Det fortalte indsatsleder Henrik Pedersen fra Beredskab og Sikkerhed torsdag morgen.

– Der er et åbent p-areal under ejendommen, hvor to biler brænder. Det giver voldsom røg op på begge sider af ejendommen, hvor der er 35 lejligheder, og vi har evakueret alle 35 lejligheder.

– En del af dem er reddet ud med stiger og masker, sagde han til Ritzau.

Der var ikke ild inde i selve lejlighederne, men de blev ødelagt af røg og voldsom varmepåvirkning fra flammerne udenpå, fortalte han.

Gennemsnitsalderen for herboende indbrudstyve i Danmark er steget, og en større andel er kvinder.

Det viser en undersøgelse af indbrudstyve og hælere, som Center for Kriminalitetsanalyse har foretaget.

Kortlægningen bygger på registeranalyser og omfattende netværksanalyser blandt personer, der har været sigtet for at begå indbrud eller hæleri i perioden 2008 til 2022.

Ifølge undersøgelsen er gennemsnitsalderen for indbrudstyve, der bor i Danmark, steget fra 25 år i 2008 til 33 år i 2022. Andelen af kvinder er mere end fordoblet fra fire til ni procent siden 2018.

Af de herboende er 72 procent af dansk oprindelse, og der er en faldende overrepræsentation af indvandrere og efterkommere, viser rapporten.

– Der er generelt tale om en socialt marginaliseret gruppe. 80 procent af de sigtede for indbrud og indbrudsforsøg er uden for arbejdsmarked.

– Derudover lever de fleste alene, og knap halvdelen har været i behandling for stofmisbrug, siger Emil Rethmeier Madsen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, i en pressemeddelelse.

Indbrud i private hjem i Danmark bliver dog i stigende grad begået af omrejsende udenlandske statsborgere. Hovedparten stammer fra Rumænien og Litauen, viser rapporten.

I 2008 udgjorde de kun seks procent af sigtelserne for indbrud i beboelse, mens andelen siden – efter ophævelsen af corona-indrejserestriktionerne – har stabiliseret sig omkring 25 procent.

Undersøgelsen viser også, at størstedelen – 68 procent – af indbrudstyvene indgår i omfattende kriminelle netværk, hvor flere er forbundne i forhold til deres kriminelle aktiviteter.

Rapporten kortlægger desuden, at mange dømte indbrudstyve falder tilbage i kriminalitet. Stabile familieforhold, sociale relationer uden for kriminelle miljøer, job og uddannelse spiller ind på, at kriminaliteten ophører.

Over en lang årrække er der sket et markant fald i antallet af indbrud i private hjem. I slutningen af 1990’erne blev der anmeldt omkring 50.000 indbrud årligt, mens der sidste år blev anmeldt 15.000.

Undersøgelsen er finansieret af Trygfonden og skal blandt andet bruges i Det Kriminalpræventive Råds og politiets arbejde med at forebygge indbrud og hæleri.

– Vores typiske billede af en indbrudstyv eller hæler har hidtil bygget på fornemmelser.

– Men på baggrund af den nye undersøgelse har vi nu et bedre kendskab til denne gruppe og kan dermed målrette forebyggelsen bedre, siger Emil Rethmeier Madsen.

Det resulterede i en anklage om terrorbilligelse, da den nordirske rapgruppe Kneecap sidste år viste et Hizbollah-flag frem på scenen under en koncert i den britiske hovedstad, London.

Fredag skal et af gruppens medlemmer, 27-årige Mo Chara med det borgerlige navn Liam Óg Ó hAnnaidh, møde i retten i London i sagen.

Retsmødet begynder klokken 10.00 lokal tid – 11.00 dansk tid – i Westminster Magistrates’ Court, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden 2019 har det været ulovligt at udtrykke støtte til Hizbollah i Storbritannien, fordi den militante bevægelse, der har base i Libanon, anses for at være en terrororganisation.

Og ifølge anklagemyndigheden udtrykte Mo Chara støtte til Hizbollah ved at vise flaget frem på scenen.

Mo Chara har afvist at have gjort noget forkert og har tidligere sagt, at han tidligere ikke vidste, hvordan Hizbollah-flaget så ud.

Ifølge AFP har Kneecap desuden sagt, at en video, som har ført til tiltalen i sagen, var taget ud af kontekst.

Gruppen har også bedyret, at den ikke selv havde medbragt Hizbollah-flaget, men at det blev kastet op på scenen under koncerten i London.

Samtidig har Mo Charas advokater sat spørgsmålstegn ved, om tiltalen mod rapperen er blevet rejst inden for en tidsgrænse på seks måneder, som gælder for denne type sager i britisk retspraksis.

Tidligere på ugen opfordrede Kneecap på det sociale medie X sine fans til at møde op foran Westminster Magistrates’ Court fredag. Ved et tidligere retsmøde i august mødte hundredvis af fans op ved retten.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, at retssagen er et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne. Gruppen har flere gange udtrykt sig politisk i forbindelse med sine koncerter.

Det skete blandt andet på festivalen Glastonbury i England i juni, hvor Mo Chara på scenen råbte “Israel er krigsforbrydere” og “befri, befri Palæstina”.

Hændelsen fik britisk politi til at iværksætte en efterforskning. Efterforskningen blev dog droppet et par uger senere, da politiet manglede beviser for en egentlig lovovertrædelse.

For anden måned i træk steg salget i de danske detailbutikker i august.

Danmarks Statistik er nået frem til, at det samlede detailsalg voksede med 0,3 procent, når man korrigerer for sæson, prisudvikling og antallet af handelsdage.

Dermed er salget tilbage på niveauet for maj efter at have taget et dyk i juni.

– Det synes jeg godt, at man kan tillade sig at være en smule skuffet over. Danskernes købekraft er i fuld vigør, men der er desværre klare tegn på, at forbrugslysten halter gevaldigt, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar til tallene.

Han tror, at nyheder om fyringsrunder og høje fødevarepriser har fået mange til at holde igen med forbruget hen over sommeren.

Lidt mere positiv er Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri. Han sætter sin lid til, at høj beskæftigelse, let faldende renter og voksende friværdier kan sparke mere liv i forbruget de kommende måneder.

– Med den stærke privatøkonomi som rygrad er der mange forbrugere, der har luft i budgettet til at foretage både store og små indkøb.

– Og på den lidt længere bane så kommer der endnu mere luft i budgettet, når elafgiften, kaffeafgiften og chokoladeafgiften fjernes, siger han.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er “stadig ilde tilredt og stærkt medicineret” efter et ridestyrt i sidste uge.

Det skriver hun på Instagram.

– En lille opdatering: Jeg er stadig ilde tilredt og stærkt medicineret, men jeg er på vej fremad – skridt for skridt. Det går langsomt, og det kommer nok til at tage tid endnu.

– Jeg har været igennem nogle meget voldsomme smerter, og lægerne har givet mig strenge ordrer om at hvile og blive hjemme. Så jeg prøver at tage den med ro, selv om jeg savner jer allesammen, skriver Olsen Dyhr i opslaget.

Styrtet har blandt andet kostet Olsen Dyhr et brækket venstre ribben.

Det skete, fordi den hest, som SF-formanden red på, ville undgå noget mudder.

– Undervejs gik det så lidt galt. Ruth, islænderen, som jeg rider på – ja, hun ville undgå noget mudder – klogt tænkt – men der var så nogle meget store trægrene, som kom lige i hovedet på mig og endte med at vælte mig af hesten på ryggen lige ned i nogle træstubbe.

– Glad for at jeg både havde hjelm og rygbeskytter på. Ellers var det ikke gået helt så godt, skrev Olsen Dyhr på sociale medier i søndags om sit styrt.

Ifølge Olsen Dyhr var hun “fyldt med blod i hovedet”, men kunne ride tilbage, inden turen gik til skadestuen.

I sit seneste opslag, som er sendt ud torsdag, skriver Olsen Dyhr, at hun har fået et hav af blomster. Blandt andre fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), De Konservatives formand, Mona Juul, og Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted.

Den tidligere SF-profil og ekspolitiker Jacob Mark har sendt balloner. På den ene står der “god bedring”.

– Du må aldrig gøre os så forskrækkede igen, skriver han i en kommentar til opslaget.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) gav sig til kende, efter at SF-formanden havde fortalt om sit styrt.

– Rigtig god bedring. Jeg håber at se dig snart, skrev Mette Frederiksen på Instagram i søndags.