Seneste nyheder

Ledigheden steg med 300 personer i juli og udgjorde dermed 87.800 fuldtidspersoner.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er blevet offentliggjort onsdag.

Ledighedsprocenten ligger uændret på 2,9 procent, hvor den har ligget siden december 2023.

Udviklingen i antallet af ledige dækker over, at der er kommet 200 flere ledige på dagpenge og 100 flere ledige på kontanthjælp.

En stigning på 300 personer er ifølge privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer en “meget beskeden” stigning.

– Ledigheden har nærmest ikke rørt sig ud af flækken i 2025. Ledigheden er tilmed ganske lav i et historisk tilbageblik, skriver han i en kommentar.

– Det er det stærke arbejdsmarked med beskæftigelsesrekorder på stribe, som medvirker til, at ledigheden holdes i meget kort snor, lyder det videre.

Brian Friis Helmer understreger dog også, at usikkerheden er højere end normalt i øjeblikket. Det skyldes højere told og markedsuro.

Steen Nielsen, som er vicedirektør i Dansk Industri, påpeger, at den begrænsede stigning i ledigheden viser, at det danske arbejdsmarked er stærkt og stabilt trods told, krig og politiske spændinger.

– Tiderne er usikre, og forbrugerne er tilmed pessimistiske, alligevel er beskæftigelsen rekordhøj, og ledigheden er lav. De danske virksomheder ser ud til at klare bølgegangen flot, skriver han i en kommentar.

Også Steen Nielsen påpeger, at fremtiden er usikker.

– Fremtiden er stadig usikker, men udgangspunktet er meget stærkt på det danske arbejdsmarked. Lige nu tyder intet på, at ledigheden vil stige, skriver han.

I juli for et år siden var der 87.000 fuldtidsledige. Dermed er antallet af ledige steget med omkring 800 personer på et år. Antallet af ledige har været svagt faldende i de seneste tre måneder, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden opjusteret antallet af fuldtidsledige i juni med 300 personer. Dermed var der 87.500 fuldtidsledige i juni, lyder det.

En bus er onsdag morgen kørt sammen med et letbanetog i Odense, skriver TV 2 Fyn. Ingen mennesker er tilsyneladende kommet alvorligt til skade.

Uheldet skete cirka klokken syv på Østre Stationsvej mellem banegården og Kongensgade.

På grund af afsporingen er der indsat busser som erstatning for letbanen, skriver TV 2 Fyn.

Mandag aften blev en 66-årig mand alvorligt kvæstet, da han blev påkørt af et letbanetog nær Odense Idrætspark.

I år havde der inden onsdagens kollision med en bus været fem episoder med uheld med letbanen, og det tal er relativt lavt, udtalte den administrerende direktør for Keolis Letbane forleden til fyens.dk.

– I betragtning af hvor mange gange letbanetogene krydser den øvrige trafik i løbet af en dag, er det en meget sikker letbane, også sammenlignet med andre letbaner rundt om i Europa, lød det fra Thomas Friis Brændstrup.

Politiet oplyser klokken 10.30, at der er ryddet op på uheldsstedet.

Antallet af dræbte efter en ulykke i Afghanistan tirsdag, hvor en bus kolliderede med en tankvogn og en motorcykel, er onsdag blevet opjusteret til 76.

Foruden de dræbte har tre personer fået alvorlige kvæstelser.

Det oplyser en talsmand for regeringen i provinsen Herat, hvor ulykken fandt sted, skriver nyhedsbureauet AFP.

Passagererne i bussen var afghanske migranter, der var på vej til den afghanske hovedstad, Kabul. Migranterne var vendt hjem fra Iran.

Blandt de døde er både børn og voksne.

Ligene er blevet bragt til et militærhospital, men mange af dem har været umulige at identificere på grund af deres kvæstelser, oplyser Mohammad Janan Moqades, der er cheflæge ved militærhospitalet al-Farooq.

Ved kollisionen brød bussen og tankvognen i brand.

Ifølge en journalist fra AFP, som har været på ulykkesstedet, udbrændte bussen i forbindelse med ulykken, og der er kun skroget af den tilbage.

Det er uvist, hvorfor bussen, tankvognen og motorcyklen kolliderede.

Iran har sendt et stort antal afghanske migranter ud af landet i år. Det samme gælder for Pakistan, der ligesom Iran grænser op til Afghanistan.

Cirka halvanden million afghanere er ankommet fra de to lande til Afghanistan siden årsskiftet, oplyser FN’s agentur for migration.

Trafikuheld og -ulykker sker jævnligt i Afghanistan blandt andet på grund af dårlige veje, farlig kørsel og manglende regulering af trafikken.

Tirsdagens ulykke er én af de mest dødbringende ulykker i landet de seneste år, rapporterer det statslige afghanske nyhedsbureau Bakhtar.

Et ændret konkurrencemiljø i Middelhavet og et stort opkøb volder problemer for rederiet DFDS.

I andet kvartal har rederiet haft et underskud på 87 millioner kroner, viser regnskabet. I samme periode året før tjente DFDS 288 millioner kroner.

Topchefen i DFDS, Torben Carlsen, påpeger i forbindelse med regnskabet, at 2025 er et overgangsår for selskabet.

– Det meste af netværket præsterede på linje med vores forventninger til kvartalet. Aktiviteterne i Middelhavet fortsætter med at være vores primære udfordring på indtjeningssiden, siger han.

DFDS nedjusterede sine forventninger til året tidligere i august.

Nu regner selskabet med et driftsresultat på mellem 0,8 og 1 milliard kroner. Tidligere forventede DFDS et driftsresultat på omkring 1 milliard kroner.

De sænkede forventninger blev begrundet med netop udfordringer med rederiets forretning i Middelhavet.

For at løse indtjeningsudfordringerne har DFDS udpeget tre specifikke fokusområder.

Dernæst skal udviklingen i logistikforretningen i Tyrkiet og Sydeuropa vendes, så forretningen ikke længere giver underskud. Det nyopkøbte tyrkiske selskab Ekol International Transports hører til denne del af forretningen.

Og så vil selskabet nå i mål med en række projekter, som blev sat i værk i 2024.

Postselskabet PostNord har set sig nødsaget til at sætte en midlertidig stopper for forsendelse af danske og svenske varer under en vis værdi til USA.

Det skriver postselskabet i en pressemeddelelse, hvor det begrundes med ændring af toldregler i USA, som blandt andet indebærer en ophævelse af “De minimis”-undtagelsen.

Helt konkret pauser PostNord forsendelse af varer for under 800 dollar – 5130 kroner – til USA og Puerto Rico.

“De minimis”-undtagelsen har betydet, at importører og amerikanske forbrugere har kunnet komme udenom at betale told, så længe den pågældende vare havde en værdi på under 800 dollar.

Ligeledes har det ikke været nødvendigt at lave kontroleftersyn af disse pakker. Den er beregnet til at forenkle og fremskynde importprocessen for små forsendelser.

PostNord blev orienteret 15. august om, at ændringen af toldreglerne vil træde i kraft 29. august.

Ophævelsen af undtagelsen betyder, at der af næsten alle varer skal være betalt told, før de ankommer til USA. Det gælder ikke gaver sendt af privatpersoner til en værdi under 100 dollar samt pakker med en deklareret værdi på mere end 800 dollar.

Det er transportøren, der har ansvaret for at sikre overholdelsen af det.

Ifølge postselskabet har det været en kort tidsfrist, hvorfor det har sat forsendelserne på pause, indtil der er udviklet og implementeret en løsning, der opfylder de nye krav.

– Beslutningen er beklagelig, men nødvendig for at sikre fuld overholdelse af de nyligt indførte regler, siger Björn Bergman, der er chef for branding og kommunikation hos PostNord, i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at PostNord samarbejder med “relevante internationale organisationer og vores amerikanske partnere” om at udvikle en løsning.

Seniorkonsulent hos Dansk Erhverv Jens Wedenberg kalder det for “en katastrofe” for danske virksomheder, der eksporterer til USA gennem PostNord. Her nævner han blandt andet garn- og tøjproducenter.

– Den helt store udfordring er jo, at der kommer det her dekret fra Trump, der siger, at minimumsgrænsen bliver fjernet. Men så er der ikke mere end det, så han (Trump, red.) lader det sådan set stå og blæse i vinden, siger han.

Han præciserer, at man netop ikke ved, hvordan ophævelsen af minimumsgrænsen konkret skal udmønte sig.

– Der er ingen, der ved det. Så man er jo bange for at hive varer ind og så få et ordentligt hak i tuden bagefter, fordi man har gjort det forkert og risikerer en stor bøde.

Det norske postselskab Posten Bring følger PostNord, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Her lyder det, at postselskaber i Europa samarbejder om at få klarhed over situationen og finde en fælles løsning.

60.000 reservister vil inden længe blive indkaldt til Israels militær for at deltage i den fornyede offensiv i Gaza.

Indkaldelsen er blevet godkendt af Israels forsvarsminister, Israel Katz.

Det bekræfter det israelske forsvarsministerium onsdag morgen over for nyhedsbureauet AFP.

Samtidig har ministeren givet grønt lys til, at militæret tager kontrol med Gaza By, efter at det israelske sikkerhedskabinet tidligere i august besluttede, at en indtagelse af Gaza By skulle være en del af en fornyet offensiv.

Indkaldelsen af reservisterne blev tidligere på morgenen omtalt af det israelske medie Times of Israel. Mediet henviste på daværende tidspunkt til ubekræftede oplysninger fra unavngivne sikkerhedskilder.

Indkaldelsen af reservisterne vil ifølge Times of Israel ikke få øjeblikkelig virkning. Reservister få mindst to uger, før de skal møde til tjeneste.

Det er ifølge mediet ikke alle de omkring 60.000 reservister, som med en indkaldelse vil skulle deltage i selve offensiven omkring Gaza By.

Nogle af dem vil i stedet skulle erstatte de af militærets styrker, som er indsat andre steder i Gaza.

Meldingen om en indkaldelsen af reservister kommer, efter at Israel Katz tirsdag var til møde med blandt andre Eyal Zamir, som er Israels generalstabschef.

Også en række andre højtstående embedsmænd og repræsentanter for den israelske efterretningstjeneste Shin Bet deltog ifølge Times of Israel i mødet, der handlede om netop militærets planer om kontrol over Gaza By.

Ifølge israelske embedsmænd vil planen indebære, at militæret etablerer det, der kaldes humanitær infrastruktur i det sydlige Gaza. Blandt andet er telte og andet udstyr til indbyggerne i de seneste dage blevet transporteret ind i Gaza.

Israels militær vil efterfølgende udsende ordre om evakuering af de civile i Gaza By, der menes at tælle en million mennesker.

Det har ifølge Times of Israel tidligere lydt, at palæstinenserne så vil have til 7. oktober 2025 til at forlade byen.

7. oktober i år bliver toårsdagen for den militante bevægelse Hamas’ angreb på Israel i 2023.

Både palæstinensiske embedsmænd og embedsmænd i FN har sagt, at der ikke er noget sted i Gaza – heller ikke i den sydlige del – som er sikkert for indbyggerne.

Anbragte børn i Danmark må fortsat se langt efter forbedrede vilkår og en reformation af plejefamilieområdet, som ellers blev varslet for mere end fem år siden.

Således er arbejdet med en reform af plejefamilieområdet gået i stå – og det går ud over børnene.

Sådan lyder det fra Børnerådet, der opfordrer politikerne til at få genopstartet arbejdet på området.

Under den politiske aftale “Børnene Først”, der blev indgået i 2021 under den daværende S-regering, blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til forbedring af plejefamilieområdet.

Arbejdsgruppen skulle oprindeligt arbejde hen imod, at der kunne være politiske drøftelser af forslag i medio 2023, et eventuelt lovforslag fremsat i 2024, og til slut skulle reformen gradvist træde i kraft i løbet af i år.

End ikke 2023-deadlinen er nået endnu.

– Vi har ventet længe, og det har børnene også, lyder det fra forperson i Børnerådet Bente Boserup, der kalder det “dybt frustrerende”.

– Det var noget, der skulle have været klappet af for længe siden, og der er overhovedet ikke sket noget endnu, tilføjer hun.

Børnerådet er et statsligt råd, som er politisk og økonomisk uafhængigt og består af en formand og otte medlemmer, der er udpeget af socialministeren.

Inden sin valgsejr i 2019 sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ville være “børnenes statsminister” og i sin første nytårstale, luftede hun bedre vilkår for plejebørn og -familier.

– Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile, lød det i 2020 fra statsministeren.

Børnerådet har med fem anbefalinger til en reform af området forsøgt at sætte skub i arbejdet.

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af erfaringer og en rapport, hvor rådet har spurgt 18 anbragte børn og unge om deres oplevelser. Det skrev rådet i en pressemeddelelse tirsdag.

Anbefalingerne gælder blandt andet, at børn skal inddrages mere i overgange og faser gennem anbringelser.

– Børnene giver os værdifulde indsigter i, hvad vi som voksne kan gøre bedre. Deres stemmer forpligter. Vi skal lytte og sikre de bedst mulige rammer for deres trivsel og udvikling, siger Bente Boserup.

Børnene i rapporten fortæller, at de sjældent bliver informeret eller inddraget, og at brud i relationer ofte sker pludseligt og uden forklaring.

Omkring 11.600 børn og unge er ifølge Børnerådet anbragt uden for hjemmet – knap seks ud af ti i en plejefamilie. Antallet af plejefamilier er siden 2014 faldet med 20 procent, og plejeforældrenes gennemsnitsalder er steget til 54 år.

I november 2023 skrev Danske Kommuner, at det seneste møde i den regeringsnedsatte arbejdsgruppe havde været i september 2022.

Det er uvist, om gruppen har mødtes siden.

Kommunernes Landsforening, KL, der er med i arbejdsgruppen, svarer ikke på det, men henviser til Social- og Boligministeriet, der henviser til et folketingssvar fra slut-juni.

Her lyder det fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), at det er hendes intention, at aftalekredsen bag “Børnene Først” kommer til “at tage fat på det snarest muligt”.

Et konkret tidspunkt fremgår ikke.

Rigmanden Elon Musk lægger en dæmper på sine planer om at starte et nyt politisk parti i USA.

Det oplyser kilder, der er bekendt med Musks planer, til The Wall Street Journal.

Musk har ifølge kilderne fortalt personer tæt på ham, at han ønsker at fokusere på sine virksomheder, og at han er tilbageholdende med at lægge sig ud med magtfulde republikanere ved at stifte et tredje parti, som risikerer at trække vælgere fra Republikanerne.

I juli sagde Musk, at han ville danne det, som han kaldte for America Party. Partiet skulle repræsentere amerikanske vælgere, der er utilfredse med de to store partier i USA, Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti.

Musk, der blandt andet står i spidsen for elbilproducenten Tesla, har ifølge kilderne samtidig med sine overvejelser blandt andet fokuseret på at opretholde et bånd til USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Vance ses i vid udstrækning som en potentiel arvtager til den amerikanske præsident Donald Trumps politiske bevægelse Maga.

Musk har holdt kontakten med Vance i de seneste uger, og han har til sine kolleger sagt, at hvis han holder fast i sin ambition om at danne et politisk parti, vil han skade sit forhold til vicepræsidenten, siger kilderne til The Wall Street Journal.

Musk og hans kolleger har fortalt personer tæt på Musk, at han overvejer at støtte Vance økonomisk, hvis vicepræsidenten beslutter sig for at stille op til præsidentvalget i 2028, lyder det fra nogle af kilderne.

Det fremgår ikke, hvor mange personer The Wall Street Journal har talt med.

Musk brugte tæt på 300 millioner dollar – knap to milliarder kroner – på Trumps valgkampagne i efteråret sidste år.

Kilder tæt på Musk siger videre, at han ikke officielt udelukker at oprette et nyt parti og kan ændre mening, når midtvejsvalget nærmer sig. Det finder sted i 2026.

Musk stod i spidsen for Trumps afdeling for regeringseffektivitet (Doge), indtil han i maj forlod administrationen.

De to var i en offentlig strid på sociale medier i starten af juni, hvor de fremsatte beskyldninger og påstande mod hinanden på hver deres sociale medier. Musk ejer X, og Trump har også sit eget sociale medie, Truth Social.

Syriens udenrigsminister, Asaad al-Shibani, mødtes tirsdag med en israelsk delegation i Frankrigs hovedstad, Paris, for at tale om at styrke stabiliteten i det sydlige Syrien og området generelt.

Det rapporterer Sana, der er Syriens statslige nyhedsbureau, ifølge Reuters.

Mødet resulterede ifølge Sana i en fælles forståelse om at understøtte stabilitet i området, lyder det ifølge AFP.

På mødet drøftede de to parter blandt andet en genindførelse af en aftale fra 1974 om en demilitariseret zone i Golanhøjderne.

På mødet deltog en delegation fra USA angiveligt som mediator.

På dagsordenen var desuden deeskalering af konflikter i området og såkaldt ikkeindblanding i Syriens interne forhold.

Mødet er det andet mellem de to parter i den franske hovedstad på under en måned og det tredje i alt.

I juli blev de enige om at fortsætte forhandlingerne, da der ikke var opnået en endelig aftale om at deeskalere spændingerne i det sydlige Syrien.

Hundredvis af mennesker er blevet rapporteret dræbt i sammenstød i den sydlige syriske provins Sweida mellem drusiske krigere, sunnimuslimske beduinstammer og regeringens hær.

Israel har udført luftangreb for efter eget udsagt at forhindre, hvad landet betegner som Syriens regeringsstyrkers massedrab på drusere.

I juli angreb Israel det syriske præsidentpalads og hærens hovedkvarter i landets hovedstad, Damaskus.

USA er allieret med Israel, men har også udtrykt støtte til Syriens nye regering, præsenterede en våbenhvile mellem de to sider natten til den 18. juli.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere sagt, at en aftale om den demilitariserede zone, som blev indgået mellem Israel og Syrien i 1974, er ugyldig efter præsident Bashar al-Assads fald.

Syrien har været styret af en overgangsregering siden december sidste år, hvor Assad blev væltet.

Efter Syriens magtskifte har der været bekymring over, hvorvidt præsident Ahmed al-Sharaa ville beskytte landets mange religiøse minoriteter. Det har han flere gange lovet, at han vil.

Israel og Syrien har teknisk set været i krig siden 1948.

Politiet har anholdt en 17-årig dreng efter en færdselsulykke på Roskildevej tirsdag aften.

Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Drengen var flygtet fra stedet, men blev anholdt natten til onsdag klokken 01.40.

Han fremstilles onsdag i Dommervagten i København, lyder det.

Et trilateralt møde mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA’s præsident, Donald Trump, kan muligvis finde sted i Ungarns hovedstad, Budapest.

Det siger en unavngiven embedsmand i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, har ifølge kilden således talt med Ungarns premierminister, Viktor Orban, om, at et potentielt møde mellem Zelenskyj, Putin og Trump kan finde sted i byen, lyder det.

Trump og Orban har mandag også talt sammen om Ukraines samtaler med EU om at blive medlem af unionen, oplyser embedsmanden.

Reuters har natten til tirsdag spurgt USA’s finansminister, Scott Bessent, om et trilateralt møde mellem Trump, Putin og Zelenskyj vil finde sted i Budapest.

– Kunne være, svarer han.

Istanbul, hvor delegationer for de to lande tidligere på året har mødtes, er også blevet nævnt, siger en unavngiven højtstående embedsmand i regeringen.

Putin og Zelenskyj skal på mødet diskutere, hvordan man kan nå frem til en afslutning på krigen i Ukraine.

Meldingerne om, hvor et møde muligvis kan blive afholdt, kommer efter et møde i Det Hvide Hus mandag. Her deltog Zelenskyj, Trump og en række europæiske ledere samt Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Ifølge BBC har så mange europæiske ledere aldrig deltaget i et møde samtidig i Det Hvide Hus under en krig.

Efter mødet skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der vil blive planlagt et møde mellem Putin og Zelenskyj og derefter et møde mellem de to og ham selv.

Trump gentog tirsdag i et radiointerview på “The Mark Levin Show”, at Putin og Zelenskyj er i færd med at arrangere mødet, og at det, som han betegner som drabene under krigen, skal stoppe.

Ukraine sendte en ansøgning om medlemskab af EU den 28. februar 2022 – få dage efter at Rusland var gået ind i Ukraine.

I juli sidste år indledte EU formelt forhandlinger med Ukraine om medlemskab.

Norske medier har vurderet landets partilederes præstation under en valgdebat, der fandt sted på det norske TV 2 tirsdag aften. Her topper Høyres leder, Erna Solberg, listen.

Det vurderer det norske nyhedsbureau NTB.

En række medier har vurderet partilederne på en skala fra 1 til 6, og den konservative leder har i gennemsnit fået 5, lyder det ifølge NTB’s vurdering.

Både VG og det norske B.T. har givet Erna Solberg en karakter på 6.

– Man kan altid stole på, at Solberg kender tallene og har overblik over det meste af, hvad der er blevet besluttet på et område de sidste 20 år. Overlegen faktuel viden om sundhedsvæsenet og personalet, skriver VG.

På andenpladsen er Norges nuværende statsminister, Jonas Gahr Støre, fra Arbeiderpartiet.

Han overtog posten fra Erna Solberg i oktober 2021.

Norsk TV 2 og Dagbladet har givet Støre en karakter på 6, men Nettavisens vurdering på 3 trækker hans score ned. Årsagen til avisens karakter er, at han var udfordret i debatten om sundhed.

Valget til Stortinget afholdes 8. september, og debatten mandag aften er den første partilederdebat forud for valget.

Under debatten blev partilederne bedt om at tage stilling til, hvorvidt Norge skal indtage en mere aktiv rolle i at stoppe krigen i Gaza.

Solberg var blandt dem, som stemte “nej”. Det samme gjorde henholdsvis Kristeligt Folkepartis leder, Dag-Inge Ulstein, og Fremskridtspartiets leder, Sylvi Listhaug. De tre partier var i regering sammen fra 2019 til 2021.

Norge har under Støres ledelse anerkendt staten Palæstina, og de borgerlige partier fik hård kritik af Støre for at stemme “nej”.

– Hvis det her skal være politikken efter september, så er det et moralsk forræderi i forhold til de værdier, vi står for, sagde han.

Støre fik modsat kritik med spørgsmål om, hvorvidt det var det rette tidspunkt at anerkende Palæstina, skriver VG.

Det Hvide Hus har tirsdag lanceret en officiel TikTok-konto.

Det oplyser Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Trump-administrationen er forpligtet til at formidle de historisk gode resultater, som præsident (Donald, red.) Trump har leveret til det amerikanske folk, til så mange seere og på så mange platforme som muligt, sagde hun, da kontoen blev oprettet.

Tidligere efterretningsvurderinger har vist, at ejerne af appen, hvor man kan dele videoer og billeder, har forbindelser til den kinesiske regering, og at den kan bruges til at påvirke amerikanerne.

USA’s præsident, Donald Trump, har i juni givet selskabet bag TikTok, ByteDance, en forlængelse på 90 dage til at sælge den amerikanske del af platformen. Det er tredje gang, at han forlænger fristen.

Oprindeligt var et forbud mod TikTok i USA planlagt til at træde i kraft i januar, hvis ikke kontrollen med den amerikanske del kom på andre hænder.

Appen gik i januar i sort, eftersom USA’s Højesteret iværksatte forbuddet.
Appen kom dog op at køre igen et par dage senere, da Trump blev indsat som præsident.

Samtidig med lanceringen af TikTok-kontoen fra Leavitt lyder det, at administrationen er spændt på at bygge videre på de resultater, som Trumps kampagne skabte under præsidentvalget sidste år.

Kontoen har navnet “@whitehouse” og gik i luften tirsdag aften med det formål at formidle præsidentens politik, lyder det fra en embedsmand i Det Hvide Hus.

Det første opslag på kontoen er en video med sammenklip af Donald Trump. Han vandt i november præsidentvalget over demokraten Kamala Harris.

Ifølge TikTok har appen omkring 150 millioner brugere i USA, hvis befolkning tæller omtrent 340 millioner. Det skriver Reuters.

Over 50 personer er blevet dræbt i en busulykke i den vestlige Herat-provins i Afghanistan.

Det oplyser det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Om bord var migranter, som for nylig var vendt tilbage fra Iran. Bussen kolliderede med en lastbil og en motorcykel, lyder meldingen.

Politiet i Herat-provinsen siger, at ulykken skyldtes det, som politiet betegner som bussens overdrevne hastighed og uagtsomhed.

Bussen var på vej til landets hovedstad, Kabul, siger Mohammad Yousuf Saeedi, der er talsmand for provinsregeringen, til AFP.

De hjemvendte migranter er del af en massiv bølge af migranter, der er blevet deporteret eller tvunget ud af Iran i de seneste måneder.

– Alle passagererne var migranter, der var steget om bord på køretøjet i Islam Qala, siger Saeedi og henviser til en grænseovergang.

Størstedelen af de omkomne var på bussen, mens to personer i lastbilen og to andre på motorcyklen afgik ved døden.

AFP præciserer ikke, præcis hvor mange personer der blev dræbt i ulykken.

Nyhedsbureauet Reuters skrev tidligere tirsdag aften, at 71 mennesker var blevet dræbt i en trafikulykke.

Reuters citerede en anden talsmand for provinsregeringen, Ahmadullah Muttaqi. Blandt de dræbte er ifølge Muttaqi 17 børn.

Han oplyser videre, at ulykken fandt sted, fordi der gik ild i bussen efter kollisionen.

Trafikulykker er ifølge AFP almindelige i Afghanistan. Det skyldes blandt andet dårlige veje efter årtiers konflikt i landet, og at trafikken ikke reguleres tilstrækkeligt.

I december sidste år døde mindst 52 personer i to busulykker, der involverede en tankbil og en lastbil på en motorvej i det centrale Afghanistan.

Fredag var det fire år siden, at bevægelsen Taliban indtog hovedstaden Kabul og efter to årtier genvandt magten i landet.

I første omgang overtog Taliban kontrollen med Kabul i 1996 og udråbte sig som den lovmæssige regering i Afghanistan.

Men ved en amerikanskledet invasion i 2001 blev Taliban sat fra magten.

Red Barnet skrev i en pressemeddelelse fredag, at Afghanistan er ramt af en migrationskrise, fordi Talibans overtagelse i 2021 ledte til en masseudvandring.

En analyse af data fra International Organization for Migration viser, at over 800.000 børn er kommet til Afghanistan fra Iran og Pakistan indtil videre i år. Det svarer til, at et barn i gennemsnit ankommer hvert 30. sekund.

Asylansøgere skal flyttes fra et hotel i den engelske by Epping, hvor der har været store protester.

Det har en britisk dommer besluttet tirsdag.

Der er tale om et midlertidigt påbud, som fastslår, at asylansøgere skal flyttes ud af hotellet inden klokken 16 lokal tid den 12. september.

Beslutningen er et nederlag for den britiske regering.

Landets indenrigsministerium har udtalt, at den vil få konsekvenser for muligheden for at huse asylansøgere i hoteller på tværs af Storbritannien.

Det er det lokale distriktsråd, der har forsøgt at få stoppet, at hotellet bruges til at huse migranter.

Argumentet har blandt andet lydt, at det ikke længere bruges til sit oprindelige formål som hotel.

I juli tog protesterne til, da en asylansøger blev anklaget for krænkelser og sexovergreb på en 14-årig pige. Det er anklager, som han afviser.

I forbindelse med protesterne, hvor hundredvis er dukket op, er 16 mennesker også blevet sigtet for diverse ordensrelaterede lovovertrædelser.

Der har været mindst seks protester siden 17. juli, og betjente og køretøjer er blevet angrebet under nogle af demonstrationerne.

Det ventes, at der senere vil blive afholdt retsmøder om, hvorvidt påbuddet mod at have asylansøgere på hotellet skal gøres permanent. Det skriver Sky News. Endnu kendes ingen dato.

Migranter og asylansøgere er et stort emne i Storbritannien.

Premierminister Keir Starmer og hans Labour-parti vandt parlamentsvalget for godt og vel et år siden og lovede i valgkampen vælgerne, at partiet ville stoppe de mange migranter, som kommer over Den Engelske Kanal.

Men det er ikke lykkedes, og det højreorienterede parti Reform UK er kommet med hård kritik af regeringen.

Essex ligger nordøst for den britiske hovedstad, London. Epping er en markedsby med omkring 11.000 indbyggere.

AFP

Aabenraa Kommune vil hurtigst muligt iværksætte særlige tiltag ved jernbaneoverkørsler uden bomme i kommunen. Det meddeler kommunen tirsdag i en pressemeddelelse efter en dødsulykke i sidste uge.

En person afgik ved døden, og flere kom alvorligt til skade, da et tog fredag i sidste uge blev afsporet ved Bjerndrup. Toget ramte en gylletransport.

– Vi har ekstraordinært valgt at iværksætte nogle tiltag på den helt korte bane, som skal være med til at skabe øget fokus for trafikanterne på de kommunale veje, der leder op til jernbaneoverkørslerne på ruten i Aabenraa Kommune, siger borgmester i Aabenraa Kommune Jan Riber Jakobsen (K).

Kommunen vil snarest opsætte advarselsskiltning ved de fire jernbaneoverkørsler i området langs ruten i Aabenraa Kommune, som ikke har anlæg med bomme.

Samtidig skal der nedlægges såkaldte rumlestriber i vejen, som skal være med til at øge trafikanters opmærksomhed på strækningen.

En rumlestribe er en smal og let forhøjet stribe på tværs af vejbanen, for eksempel før et kryds eller en jernbaneoverskæring.

Derudover ser kommunen på muligheden for at lave lokale hastighedsnedsættelser på krydsstrækningerne.

– Vi har endnu ikke nok viden om det tragiske uheld i fredags, hvorfor vores løsninger i første omgang er de bedst mulige, hurtigste og midlertidige løsninger. Yderligere tiltag kan komme og afventer yderligere undersøgelser, siger Jan Riber Jakobsen.

Aabenraa Kommune er myndighed for de veje, der leder op til jernbanenettet, og kommunen har derfor mulighed for hurtigt at handle på disse veje.

Ved ulykken fredag kolliderede et tog med en gylletransport, hvorefter toget blev afsporet, og en 60-årig kvinde mistede sit liv.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er lokoføreren og føreren af den gylletransport, der kolliderede med toget, i kritisk tilstand.

Overskæringen er sikret med lyd- og lyssignaler, men der er ikke opsat bomme. Det kommer der ikke før i 2027, hvor Banedanmark efter planen har udrullet et nyt signalsystem i hele Jylland.

Forsvarschefer i den vestlige militæralliance Nato skal mødes onsdag for at tale om Ukraine og vejen frem her.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med embedsmænd i den amerikanske regering og Nato-embedsmænd.

Alexus Grynkewich, som er general i det amerikanske luftvåben og har ansvar for Nato-operationer i Europa, skal efter planen komme med en briefing til forsvarscheferne.

Den briefing skal handle om resultaterne af sidste uges møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Alaska.

Efterfølgende – nemlig mandag – har Trump holdt møde med europæiske ledere og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Aktuelt arbejder den amerikanske regering med europæiske om at udforme sikkerhedsgarantier til Ukraine, hvis det lykkes at nå frem til en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Det er garantier, som skal afholde Rusland fra eventuelle fremtidige angreb.

Trump har afvist idéen om at sætte amerikanske soldater ind i Ukraine for at opretholde en mulig fred. Det kan Europa ifølge Trump gøre. Men USA kan være klar med hjælp fra luften.

– Der bliver en eller anden form for sikkerhed. Det kan ikke blive Nato, sagde Trump tidligere tirsdag til Fox News.

– De (europæerne, red.) er klar til at sætte folk ind på landjorden. Vi er villige til at hjælpe dem med ting – især, sandsynligvis, hvis man kan tale om det fra luften.

En amerikansk embedsmand siger, at den amerikanske forsvarschef, Dan Caine, også ventes at deltage ved mødet onsdag. De planer kan dog ændre sig.

Reuters

Syd- og Sønderjyllands Politi rejser ikke tiltale mod byrådspolitiker Jan Køpke Christensen for brud på tavshedspligten.

Han havde i et Facebook-opslag delt et billede, der var taget, mens et lukket punkt blev behandlet på et byrådsmøde.

– Sagen har under alle omstændigheder skærpet fokus på at overholde tavshedspligten, og den har givet anledninger til gode drøftelser om netop det emne, siger borgmester i Aabenraa Kommune Jan Riber Jakobsen (K) tirsdag i en pressemeddelelse.

På billedet, som Jan Køpke Christensen delte, kunne man se en skærm med et partis oplæg til det lukkede punkt i baggrunden.

Jan Køpke Christensen erkendte fejlen og fjernede billedet, da borgmesteren tog kontakt til ham samme dag.

Men kommunen politianmeldte ham ud fra straffelovens paragraf 152, der handler om uberettiget at videregive fortrolige oplysninger i virke af offentligt hverv.

Syd- og Sønderjyllands Politi kom frem til, at selv om tavshedspligten blev brudt, så var det ifølge politiets vurdering uden forsæt. Derfor kunne der ikke rejses tiltale.

– Politiet har været enige i vores juridiske vurdering af, at der er sket brud på tavshedspligten, men de har samtidig vurderet, at der efter deres opfattelse ikke har været tale om en forsætlig handling, hvorfor der ikke bliver rejst tiltale i den konkrete sag, siger kommunaldirektør i Aabenraa Kommune Tom Ahmt.

Jan Køpke Christensen har været medlem af byrådet i Aabenraa Kommune siden valget i 2021. Her blev han valgt ind for Nye Borgerlige (NB) med 661 personlige stemmer.

Køpke Christensen forlod dog partiet i november 2023 og blev løsgænger. Han har siden lavet Borgernes Lokalliste.

Tidligere har Jan Køpke Christensen været folketingsmedlem for Fremskridtspartiet fra 1989 til 1998.

Han var efterfølgende medlem af både Det Konservative Folkeparti (K) og Venstre (V), inden han blev medlem af Nye Borgerlige (NB) i 2016.

USA’s præsident, Donald Trump, fik en ukrainsk krigsveterans golfkølle i gave fra præsident Volodymyr Zelenskyj under de to statslederes møde mandag i Det Hvide Hus.

Det oplyser den ukrainske regering tirsdag.

Trump, som er ivrig golfspiller og ejer flere baner, tog imod gaven og gav Zelenskyj de symbolske nøgler til Det Hvide Hus.

Udvekslingen af gaver står i skarp kontrast til februar, hvor Zelenskyj forlod Det Hvide Hus efter et mundhuggeri med Trump og vicepræsident J.D. Vance.

Siden det møde, der blev beskrevet som katastrofalt, har Zelenskyj forsøgt at forbedre forholdet ved blandt andet at rose Trumps bestræbelser på at opnå fred i Ukraine.

– Ukraines præsident overrakte en golfkølle til USA’s præsident, står der i en meddelelse fra Zelenskyjs kontor.

Køllen havde tidligere tilhørt Kostjantyn Kartavtsev – en ukrainsk soldat, der ifølge præsidentkontoret mistede sit ben i løbet af de første måneder af den russiske invasion af Ukraine.

Zelenskyj viste under besøget Trump en video af Kartavtsev, står der videre. Kartavtsev spiller golf med en benprotese.

Senere tirsdag har en ukrainsk veteranorganisation offentliggjort en video af Trump med golfkøllen. Her takker den amerikanske præsident den ukrainske veteran.

– Jeg har netop set dit sving. Jeg ved en masse om golf, og dit sving er fremragende, siger Trump i videoen.

– Du er en fantastisk person, og du skal bare blive ved med at spille golf og alt det andet, du gør. Dit land er et fremragende land. Vi forsøger at få det på fode igen, siger præsidenten.

Køllen, som blev givet i gave, er en putter. På den står der ifølge New York Post:

– Let’s putt peace together!

Trods positive udmeldinger fra mandagens møde er der fortsat ingen våbenhvile på plads. Trump og europæiske lande arbejder for tiden på at finde ud af, hvilke sikkerhedsgarantier der kan gives til Ukraine i forbindelse med en mulig fredsaftale.

AFP

Israel kræver, at alle gidsler frigives i en enhver form for våbenhvile eller fredsaftale, der indgås om Gaza.

Det siger en højtstående israelsk embedsmand, der kræver at være anonym, til nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Den israelske tv-kanal Kan kommer med samme melding og citerer premierministerkontoret i Israel.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas har for nylig accepteret det seneste forslag om en våbenhvile i Gazastriben.

Men endnu er der ikke kommet en officiel israelsk melding.

Mægleren Qatar har udtrykt forsigtig optimisme vedrørende det seneste forslag. Fra Qatar lyder det, at det er næsten “identisk” med en tidligere version, som Israel gik med til.

Den højtstående israelske embedsmand siger til AFP, at regeringens holdning ikke har ændret sig. Alle gidsler skal frigives i enhver aftale, lyder det.

Ifølge meldinger i det egyptiske medie Al-Qahera News omfatter det seneste forslag 60 dage våbenhvile, kun en delvis frigivelse af gidsler, løsladelse af nogle palæstinensiske fanger og mere nødhjælp til Gaza.

Ud af de 251 gidsler, som blev taget under angrebet 7. oktober 2023 på Israel, menes der at være 49 tilbage i Gaza. Israel vurderer, at 27 af dem er døde.

Israel og Hamas har løbende haft indirekte forhandlinger i løbet af krigen. Det har ført til to kortvarige våbenhviler, hvor israelske gidsler er blevet frigivet til gengæld for palæstinensiske fanger. Men det er endnu ikke lykkedes at få forhandlet en langvarig fred på plads.

Egypten og Qatar har – med støtte fra USA – været mæglere.

Den mere end 22 måneder lange krig i Gazastriben har kostet over 62.000 mennesker livet, lyder den seneste opgørelse fra sundhedsmyndigheder i det palæstinensiske område.

Den seneste udvikling i forhandlingerne kommer, efter at det israelske sikkerhedskabinet har godkendt en plan om at erobre Gaza By. Den har ført til frygt for, at en i forvejen katastrofal humanitær situation kan blive endnu værre.

Søndag demonstrerede tusindvis i Israel med krav om, at premierminister Benjamin Netanyahu får de sidste israelske gidsler hjem fra Gaza og afslutter krigen.

AFP