Seneste nyheder

USA’s justitsminister, Pam Bondi, indsætter føderale betjente på kontorer tilhørende de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE).

Det skriver Bondi natten til lørdag i et opslag på det sociale medie X.

Det sker, efter at et ICE-kontor i storbyen Dallas i delstaten Texas onsdag blev beskudt. En person mistede livet, mens to andre blev såret.

– Justitsministeriet vil ikke stå magtesløs over for denne lovløshed.

– På min ordre indsættes føderale betjente på ICE-faciliteter, og overalt hvor ICE udsættes for angreb, skriver Pam Bondi.

Den 29-årige gerningsmand Joshua Jahn skød fra taget af en nærliggende bygning ned mod ICE-kontoret, inden han tog sit eget liv.

Det oplyste distriktsanklager Nancy Larson i det nordlige Texas torsdag på et pressemøde ifølge AFP.

Her fortalte distriktsanklageren samtidig, at gerningsmanden havde notater på sig. De viste, at han gik målrettet efter at skyde ICE-ansatte.

– Det fremgår tydeligt af disse noter, at han gik efter ICE-personale.

– Den tragiske ironi ved hans ondsindede plan var, at det var en tilbageholdt person, der blev dræbt, mens de to sårede også var tilbageholdte personer, sagde Nancy Larson på pressemødet.

Kong Charles og dronning Camilla rejser i slutningen af oktober til Vatikanstaten for at mødes med pave Leo.

Det meddeler Buckingham Palace natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Deres majestæter kongen og dronningen vil aflægge et statsbesøg ved Den Hellige Stol (paveembedet, red.) i slutningen af oktober 2025, skriver Buckingham Palace i en udtalelse.

Statsbesøget finder sted omkring seks måneder efter, at det britiske kongepar besøgte pave Frans i april. Besøget var egentlig blevet aflyst på grund af pavens skrantende helbred, men det blev alligevel til et kort visit.

To uger efter døde pave Frans efter 12 år som overhoved for den katolske kirke.

Den 8. maj blev pave Leo valgt som efterfølger for pave Frans.

Statsbesøget i slutningen af oktober bliver det britiske kongepars første besøg hos pave Leo, skriver AFP.

Hvilke datoer statsbesøget skal finde sted, eller hvor lang en periode besøget vil strække sig over, fremgår ikke af udtalelsen fra Buckingham Palace.

Under besøget vil Charles, der er overhoved for den anglikanske kirke, og Camilla sammen med paven deltage i fejringen af det såkaldte jubelår.

2025 er i den katolske kirke blevet udpeget som et særligt helligt år. Jubelår forekommer normalt hvert 25. år. Denne gang er temaet håb.

Året igennem er der mange arrangementer, ikke mindst i Peterskirken i Vatikanstaten, hvor mange valfarter til.

– Besøget vil også fejre det økumeniske arbejde, som den engelske kirke og den katolske kirke udfører, hvilket afspejler jubelårets tema om at vandre sammen som håbet pilgrimme, skriver Buckingham Palace ifølge AFP.

Charles har gennem sit liv også mødt pave Benedikt, der var pave fra 2005 til 2013, og pave Johannes Paul, der var pave fra 1978 til 2005.

“Jimmy Kimmel Live” vender fredag tilbage på skærmen i hele USA, efter at tv-selskaberne Nexstar og Sinclair har afsluttet en boykot af programmet.

Det oplyser tv-selskaberne fredag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Programmet vendte i denne uge tilbage på skærmen i dele af USA, efter Disney, der ejer ABC, onsdag i sidste uge meldte ud, at man stoppede produktionen af talkshowet.

Produktionen blev stoppet efter Kimmels udtalelser om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

I den forbindelse gjorde Kimmel grin med støtter af præsident Donald Trump og med præsidenten selv.

Tirsdag vendte showet dog tilbage på skærmen i dele af USA efter flere dage med heftig kritik.

Men både Sinclair og Nexstar afviste tidligere på ugen at genoptage visningerne af programmet på lokale ABC-tilknyttede tv-kanaler, som tv-selskaberne ejer.

Samlet set dækker kanalerne ifølge Reuters 23 procent af de amerikanske husstande.

Både Sinclair og Nexstar har de seneste dage været under pres fra blandt andet amerikanske politikere, og fredag fik piben så en anden lyd.

Sinclair var den første af de to tv-selskaber til at meddele, at Kimmel ville vende tilbage til selskabets tv-kanaler.

– Vores mål har gennem hele den her proces været at sikre, at programmerne forbliver nøjagtige og engagerende for det bredest mulige publikum, lød det fra tv-selskabet fredag.

Kort tid efter fulgte Nexstar trop.

– Vi har haft drøftelser med ledelsen hos Disney og værdsætter deres konstruktive tilgang til at imødekomme vores bekymringer, skriver Nexstar i en udtalelse ifølge AFP.

Kimmels talkshow, som er blandt de største i USA, produceres af tv-stationen ABC, der er ejet af Disney.

Begge virksomheder er blevet voldsomt kritiseret af både politikere og kendisser de seneste dage.

Kritikerne mener, at det var en krænkelse af ytringsfriheden at stoppe talkshowet.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har i denne uge genoptaget inspektioner på atomanlæg i Iran.

Det oplyser IAEA fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Inspektionerne er fortrolige, og vi kan ikke bekræfte deres placering, men vi kan bekræfte, at inspektioner har fundet sted i denne uge, skriver atomagenturet i en udtalelse.

IAEA holder blandt andet opsyn med, hvor store mængder beriget uran Iran er i besiddelse af.

Samarbejdet mellem IAEA, der beskrives som FN’s atomvagthund, og det iranske styre blev i juli suspenderet af Iran, efter at Israel og USA havde udført militære angreb i Iran.

USA angreb i juni fra luften tre iranske atomanlæg, efter at Israel flere dage forinden havde angrebet Iran.

Fredagens melding fra IAEA kommer, få timer efter at et flertal i FN’s Sikkerhedsråd stemte for at genindføre sanktioner mod Iran.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien pressede på for at få indført sanktionerne, mens Rusland og Kina forsøgte at få dem udskudt.

Sanktionerne vil blandt andet omfatte Irans banksektor og olieindustri.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien anklager Iran for at bryde en aftale fra 2015, der skal forhindre landet i at udvikle en atombombe.

– FN-sanktioner rettet mod iransk spredning af atomteknologi vil blive genindført i denne weekend, siger Storbritanniens FN-ambassadør, Barbara Woodward.

– Vi er klar til at fortsætte drøftelserne med Iran om en diplomatisk løsning for at imødekomme det internationale samfunds bekymringer omkring dets atomprogram. Til gengæld kan dette åbne op for en ophævelse af sanktionerne i fremtiden, siger hun videre.

Iran afviser, at det forsøger at anskaffe sig atomvåben.

Trods sanktionerne sagde Irans præsident, Masoud Pezeshkian, fredag, at Iran ikke vil forlade traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT).

De økonomiske sanktioner mod Iran træder i kraft klokken 02.00 natten til søndag dansk tid.

AFP

Hvis ikke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ændres og moderniseres markant inden næste valgperiodes udløb, bør Danmark udtræde af konventionen.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, til Jyllands-Posten inden partiets landsmøde i weekenden.

Det er nye toner fra formanden, der hidtil blot har haft fokus på et ønske om at træde ud af statsborgerretskonventionen og statsløsekonventionen.

Støjberg understreger, at det kræver markante ændringer af EMRK, hvis hun skal acceptere, at Danmark fortsat tilslutter sig konventionen.

Hun nævner over for mediet flere områder, der skal “endegyldigt moderniseres”.

– Det skal være sådan, at konventionen ikke længere skal tvinge os til at huse kriminelle, fordi de har ret til et familieliv. De skal sendes ud af landet, nævner hun.

Derudover skal Udrejsecenter Kærshovedgård kunne aflåses ifølge formanden.

Udmeldingen fra Støjberg er en del af et katalog med 45 stramninger af udlændingepolitikken, som Danmarksdemokraterne præsenterer på partiets landsmøde.

I juni lød det dog anderledes fra Støjberg, der på daværende tidspunkt ikke ville, at Danmark trådte ud af EMRK, da det kan få konsekvenser for Danmarks medlemskab af EU.

Det sagde hun til Ritzau i forbindelse med, at hun præsenterede en kursændring i Danmarksdemokraternes forhold til internationale konventioner.

Danmarksdemokraterne var klar til at melde sig ud af de to internationale konventioner statsborgerretskonventionen og statsløsekonventionen, lod Støjberg forstå.

Det kom på baggrund af partiets ønske om at gøre dansk statsborgerskab betinget i de første ti år, så det kan fratages igen, hvis den nye statsborger begår grov kriminalitet i perioden.

Det vil dog kræve, at Danmark melder sig ud af de to konventioner, som Støjberg meddelte, at partiet nu var klar til.

FN genindfører sanktioner mod Iran. De vil træde i kraft natten til søndag klokken 02.00 dansk tid – svarende til lørdag klokken 20.00 New York-tid.

Det er konklusionen, efter at et forsøg fra Kinas og Ruslands side på at få udskudt sanktionerne ikke opnåede flertal i FN’s Sikkerhedsråd.

Det oplyser den britiske FN-ambassadør, Barbara Woodward, ifølge Reuters.

Det indebærer blandt andet, at iranske midler i udlandet indefryses, og at køb og salg af våben stoppes. Irans banker, atomprogram og oliesektor rammes også.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien vil have genindført sanktionerne.

De tre lande anklager Iran for at bryde en aftale fra 2015, der skal forhindre landet i at udvikle en atombombe.

Iran afviser, at det forsøger at anskaffe sig atomvåben.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien – der også går under navnet E3 – indledte for en måned siden processen med at genindføre FN’s sanktioner mod Iran.

Begrundelsen er, at Iran endnu ikke er gået med til en ny aftale om landets omstridte atomprogram.

De tre europæiske lande benytter sig af en mekanisme, der kaldes “snapback”.

Den er udarbejdet, så den ikke kan stoppes af et veto i FN’s Sikkerhedsråd.

Iran har været under pres for at indgå en ny aftale i stedet for den atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, amputerede markant ved at trække USA ud i 2018.

I Europa og USA er der stigende uro over Irans atomprogram – og over, at Iran har afbrudt kontakten med FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA) efter den 12 dage lange krig mellem Iran og Israel i juni.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien havde tilbudt at udskyde indførelsen af sanktioner i et halvt år.

Til gengæld skulle Iran tillade IAEA’s inspektører adgang til landets atomanlæg, oplyse om sit lager af beriget uran og indlede samtaler med USA.

Reuters

Ukraine vil hjælpe Danmark efter de seneste dages dronehændelser i dansk luftrum, som har blottet sårbarheder i dansk droneforsvar.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fredag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, skriver Politiken.

Helt konkret har Ukraine tilbudt at stiller personer til rådighed i forhold til at styrke det danske droneberedskab, forklarer han.

– Og man bliver jo en smule berørt over, at et land i krig, som kæmper for deres egen frihed – at selv i så svær en situation vælger de at sige til Danmark, at vi vil gerne hjælpe jer, fordi I har gjort så meget for os, siger han ifølge mediet.

Det fremgår ikke, om Danmark har takket ja til tilbuddet, og hvad tilbuddet helt konkret indebærer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde også torsdag aften i en videotale, at Danmark er i dialog med Ukraine omkring de seneste dages dronehændelser.

Her pointerede hun, at Danmark bliver ved med at støtte Ukraine.

– Som jeg tror kan hjælpe os i denne situation. For hvis der er nogen, der har forstand på at bekæmpe droner, så er det vores venner i Ukraine, lød det.

De danske myndigheder har endnu ikke viden om, hvem der foretager droneflyvningerne, som har ramt Danmark.

Regeringen kalder det en “professionel aktør” og mener, at der er tale om de hidtil største anslag mod kritisk infrastruktur.

Flere lande i Europa har været udsat for lignende, efter at Rusland invaderede Ukraine fuldtonet for tre år siden.

Samme dag som Ukraine har tilbudt Danmark hjælp, har Troels Lund Poulsen orienteret Udenrigspolitisk Nævn om, at der er flere penge på vej til Ukraine.

Der er tale om knap 1,6 milliarder kroner yderligere til Ukraine som del af en ny donationspakke fra Danmark.

Samlet set har de danske politikere lavet aftaler om donationer til ukrainerne for omkring 70,3 milliarder kroner i perioden 2022 til 2028, skriver Forsvarsministeriet.

Syv personer er blevet anholdt efter et “større slagsmål” på Aarhus Universitetshospital i Skejby i udkanten af Aarhus fredag aften.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Michael Hamann.

Slagsmålet er sket på skadestuen på hospitalet og er en udløber af en hændelse med de samme personer tidligere fredag i Viby J.

– Det er de samme personer, som vi har truffet derude, hvor der også har været uro og uorden. Så mødes de igen ved skadestuen, og så opstår der tilsyneladende et større slagsmål mellem dem, siger han.

Der er tale om mænd og kvinder i forskellige aldre fra “ung til gammel”, lyder det fra vagtchefen.

Han siger, at de syv personer er blevet anholdt efter politiloven.

Ifølge den kan ordensmagten i nogle tilfælde frihedsberøve borgere, hvis det er nødvendigt, for at afværge en fare for den offentlige orden.

– De er indtil videre taget for politiloven, og så er vi i gang med at oprette sager på dem. Så det bliver formentlig overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vagtchefen med henvisning til slagsmålet.

– Flere af dem ude fra det andet sted (Viby J., red.) havde allerede fået at vide, at de var bortvist, og at vi ikke ville se dem mere i dag. Når man så gør det, så har vi anledning til at tage dem på politiloven og holde dem i seks timer, tilføjer han.

Politiet kender endnu ikke til årsagen for slagsmålet mellem parterne, men Michael Hamann afviser, at der er tale om en banderelateret hændelse.

Politiet skrev på X fredag aften omkring klokken 20, at alt igen “er roligt, og vi har forladt stedet.

Lægemidler fra de lande, der har indgået en toldaftale med USA, bliver fremover pålagt en toldsats på 15 procent – som det er aftalt.

Det meddeler Det Hvide Hus fredag ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at præsident Donald Trump natten til fredag dansk tid varslede told på en række nye varer.

Blandt andet skrev han på Truth Social, at importerede lægemidler vil blive pålagt en told på 100 procent, medmindre medicinalproducenten er ved at etablere en fabrik i USA.

Flere danske lægemiddelproducenter har en stor omsætning på det amerikanske marked, men det er langt fra alt, der bliver importeret ind over USA’s grænser.

Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, har eksempelvis en stor produktion af lægemidler i USA.

Hos Dansk Industri (DI) kalder Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent for global handel og investeringer, fredagens melding fra Det Hvide Hus for vigtig.

– Det er godt og vigtigt at få bekræftet, at EU’s toldaftale med USA sikrer os en maksimal straftold på europæiske lægemidler på 15 procent, siger han i en udtalelse.

– Det er dog stadig langt fra en ønskesituation, for Trumps bombastiske udmeldinger skaber samlet set stor usikkerhed hos erhvervslivet, lyder det videre.

Blandt Trumps netop varslede toldsatser er desuden en importtold på 25 procent på store lastbiler.

Også fast inventar til køkkener og badeværelser vil ifølge præsidenten blive pålagt en toldsats på 50 procent den 1. oktober.

Det gælder blandt andet den type skabe, der fastmonteres i rummene.

Trump vil desuden indføre told på 30 procent på polstrede møbler.

Det er ikke umiddelbart oplyst fra Det Hvide Hus fredag, om disse toldsatser også gælder for lande, der har indgået handelsaftale med USA.

Den danske fregat “Esben Snare” har fredag nedskudt en øvelsesdrone med skibets kanon nær Sjællands Odde.

Det er sket i forbindelse med en planlagt skarpskydningsøvelse med droner ud for Søværnets Center for Våben, der ligger på Gniben på Sjællands Odde.

Det skriver Forsvaret i en nyhed på sin hjemmeside, hvor det understreges, at træningen har været planlagt siden starten af september og er en fast del af fregattens træningsforløb.

Træningen, der også vil foregå over den kommende weekend, foregår ved, at der bliver opsendt øvelsesdroner i luften, som simulerer de flyvemønstre, man ofte ser, når krigsskibe er under angreb.

Fregattens opgave er så at detektere, følge og om nødvendigt nedkæmpe og nedskyde dronen.

– Fregattens planlagte træning sikrer, at skibet og besætningen jævnligt træner alle skibets offensive og defensive kapaciteter, skriver Forsvaret.

Flere medier har fredag berettet, at “Esben Snare” torsdag forlod flådestationen i Frederikshavn og senere om aftenen befandt sig ud for København.

I den forbindelse har DR blandt andet spurgt Forsvaret, om fregatten er blevet sendt af sted for at patruljere efter flere dronehændelser i dansk luftrum de seneste dage.

Det har Forsvaret ikke svaret på.

Her bemærker mediets forsvarskorrespondent, Mads Korsager, at fregatten både har radar og forskellige kamerasystemer, der gør, at den er god til at spotte droner i nattemørket.

Observation af droner har flere gange denne uge ført til kortvarige lukninger af flere lufthavne.

Dronehændelserne har også afsløret, at Danmark ikke er godt nok rustet til den slags hybride angreb.

På et pressemøde torsdag med både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lød erkendelsen, at vi skal anskaffe “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET, Finn Borch understregede også ved et pressemøde torsdag, at droneudviklingen går hurtigt, og at myndighedernes kapacitet ikke er tilstrækkelig.

– Vi ville gerne have været et bedre sted. Det er vi ikke. Nu må vi gøre noget, der er effektivt for os alle sammen, siger han.

Læger uden Grænser har fredag besluttet at evakuere samtlige ansatte fra Gaza By.

Det oplyser organisationens danske afdeling til Ritzau.

Beslutningen skyldes, at det ikke længere er sikkert for de ansatte at opholde sig i byen, efter at israelske soldater er rykket tættere på, lyder det.

– Vi har ikke andet valg end at stoppe vores aktiviteter, da vores klinikker er omringet af israelske styrker.

– Dette er det sidste, vi ønsker, fordi behovene i Gaza By er enorme, og de mest sårbare patienter – for tidligt fødte spædbørn, personer med alvorlige traumeskader og livstruende sygdomme – er ikke i stand til at søge andre steder hen og er i alvorlig fare, siger Jacob Granger i en pressemeddelelse.

Han er katastrofekoordinator i Læger uden Grænser i Gaza.

Læger uden Grænser kan ikke oplyse, hvor mange ansatte der er i Gaza By.

I alt er der omkring 1000 personer, der arbejder for organisationen i Gazastriben.

De fleste er sundhedspersonale, for eksempel læger og sygeplejersker, men der er også nødhjælpsuddelere og chauffører ansat.

Tidligere har organisationen været nødt til midlertidigt at lukke enkelte klinikker eller trække folk fra visse områder. Men det er første gang, at Læger uden Grænser har set sig nødsaget til helt at forlade Gaza By, oplyser organisationen.

Personalet vil blive evakueret sydpå, og der er ikke nogen tidshorisont for, hvornår de ansatte kan vende tilbage.

Tilbagetrækningen kommer til at koste liv, siger Gitte Rønde, forperson i Læger uden Grænser Danmark.

Hun kalder situationen det værst tænkelige scenarie.

– Alene i sidste uge tilså vi flere end 3500 patienter i Gaza By og behandlede 1655 for underernæring. Det er mennesker som disse, som vi nu ikke længere kan hjælpe.

– Situationen bliver mere og mere umenneskelig, og det må stoppe nu. Vi har igen og igen opfordret til en varig våbenhvile – men intet sker. Det er på tide, at verdenslederne tager situationen alvorligt og får stoppet det folkedrab, som lige nu finder sted i Gaza, siger Gitte Rønde i pressemeddelelsen.

Flere internationale organisationer har anklaget Israel for at begå et folkedrab i Gazastriben.

Desuden kom der i sidste uge en rapport fra en uafhængig undersøgelseskommission, der konkluderer, at Israel begår folkedrab i Gazastriben.

Israelske styrker indledte tidligere i september en landoffensiv i Gaza By. Samtidig har der løbende været luftangreb på mål i byen.

Ifølge Israel er formålet med offensiven at besejre den militante Hamas-bevægelse. Landet afviser, at det står bag et folkedrab i Gaza.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har bedt USA’s præsident, Donald Trump, om at få Tomahawk-missiler for at forsøge at presse Rusland til fred.

Det oplyser unavngivne kilder med kendskab til sagen til det britiske medie The Telegraph og det amerikanske medie Axios.

Anmodningen skal være blevet fremsat, da de to præsidenter mødtes i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York tidligere i denne uge.

Oplysningen kommer blandt andet fra en unavngiven ukrainsk embedsmand.

Det er uvist, om Trump har planer om at opfylde ønsket om mere langtrækkende missiler, skriver The Telegraph.

I et separat interview med Axios siger Zelenskyj, at han har bedt Trump om en særlig type våben. I interviewet afviser han at oplyse, hvilken type der er tale om.

– Jeg kan ikke sige, hvad det var. Men jeg kan sige, at han svarede: “Vi vil arbejde på det”, fortæller Zelenskyj til Axios.

Tomahawk-missiler har en rækkevidde, der går ud over, hvad der i dag findes i Europa.

De kan med stor præcision ramme mål mere end 2000 kilometer væk.

Det ville betyde, at ukrainske styrker vil kunne ramme mål i Ruslands hovedstad, Moskva.

I interviewet med Axios siger Zelenskyj videre, at “hvis vi havde langtrækkende våben fra USA, ville vi bruge dem” mod mål i Rusland.

– De får brug for at vide, hvor deres beskyttelsesrum er. Hvis de ikke vil stoppe krigen, får de brug for dem, siger han.

Den ukrainske præsident understreger, at hans land “kender krigens love” og kun vil angribe legitime, militære mål i Rusland.

Danmark har takket ja til et tilbud om svenske antidronesystemer til EU-topmøde i København i næste uge.

Det oplyser Forsvarsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.

I lyset af de seneste dages dronehændelser i dansk luftrum har det danske forsvar været i kontakt med en lang række allierede, lyder det.

– I den forbindelse har Sverige tilbudt at låne Danmark en militær antidrone-kapacitet. Det har Danmark naturligvis takket ja til, skriver ministeriet.

Det svenske statsminister, Ulf Kristersson, sagde tidligere fredag sen eftermiddag, at svensk antidroneteknologi har til formål at hjælpe med at sikre, at topmødet kan afholdes.

Fra 30. september til 2. oktober er Danmark vært for to europæiske topmøder med stats- og regeringschefer fra EU.

Møderne finder sted i København.

Det svenske tilbud kommer i forlængelse af forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) møde med sine nordiske kolleger torsdag aften, skriver ministeriet.

– Og er et stærkt signal på den store internationale opbakning til Danmark, lyder det videre.

Observation af droner har flere gange denne uge ført til kortvarige lukninger af flere lufthavne.

Dronehændelserne har også afsløret, at Danmark ikke er godt nok rustet til den slags hybride angreb.

På et pressemøde torsdag med både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lød erkendelsen, at vi skal anskaffe “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Ved et pressemøde fredag lød det fra chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg, at politiet “selvfølgelig” er gearet til at håndtere topmødet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte torsdag aften, at der udspiller sig
en “hybridkrig” på dansk grund. Det er ikke en krig i traditionel forstand, men angreb, som er for at forvirre og gøre os usikre.

USA’s præsident, Donald Trump, siger fredag, at der efter hans opfattelse er faldet en aftale på plads om at afslutte krigen mellem Israel og Hamas i Gazastriben.

– Jeg tror, at vi har en aftale, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP i en kort udtalelse til journalister udenfor Det Hvide Hus.

– Det ser ud til, at vi har en aftale om Gaza, jeg tror, at det er en aftale, der vil få gidslerne hjem, og det er en aftale, der vil afslutte krigen.

Der var ikke umiddelbart yderligere detaljer.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters skal Trump have sagt, at en aftale er “tæt på”.

Han har dog ikke givet nogen begrundelse for sin fornyede tro på, at flere måneders hårdknude i forhandlingerne kan løses op.

Trump kom med udtalelsen, da han var ved at forlade Det Hvide Hus og tage til New York, hvor han skal overvære golfturnering Ryder Cup.

Imens talte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ved FN’s Generalforsamling i New York.

Her afviste han blandt andet, at det kunne komme på tale at etablere en palæstinensisk stat. Han understregede også, at Hamas på ingen måde skal belønnes “for at slå jøder ihjel”.

Netanyahu talte i telefon med Trump tidligere torsdag. På mandag er der planlagt et møde mellem de to ledere i Det Hvide Hus.

På hjemmefronten er Netanyahu under stigende pres fra gidslernes familier og en befolkning, der ifølge meningsmålinger er trætte af den fortsatte krigstilstand.

Den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse har tilbudt at frigive de resterende gidsler til gengæld for, at Israel indvilger i at stoppe krigen og trække sig ud af Gazastriben.

Der er ifølge Israels militær 48 gidsler tilbage i Gazastriben. Af dem menes omkring 20 stadig at være i live.

Tidligere på ugen fremlagde Trumps udsending Steve Witkoff en fredsplan bestående af 21 punkter, der skal få afsluttet den næsten to år lange krig mellem Israel og Hamas.

Forslaget blev tirsdag sendt til repræsentanter for Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Egypten, Jordan, Tyrkiet, Indonesien og Pakistan, har Witkoff oplyst.

Den 32-årige kvinde, der har anklaget komiker og tv-vært Jonatan Spang for at have begået et overgreb mod hende i 2009, har valgt at politianmelde ham.

Det fortæller kvinden til Berlingske, som også har været i kontakt med hendes bistandsadvokat.

– Jeg har været i tvivl om at anmelde, fordi det skete for så mange år siden. Jeg troede, at sagen var forældet, men nu hvor jeg er blevet informeret om, at der ikke er nogen forældelsesfrist, føles det som det rigtige at gøre, siger kvinden, der udtaler sig anonymt.

Bistandsadvokat Helle Hald oplyser til Berlingske, at hun er i dialog med politiet om anmeldelsen.

Det kom tirsdag frem, at DR har valgt at stoppe samarbejdet med Jonatan Spang. Han er dermed færdig som vært på satireprogrammet “Tæt på sandheden”.

Dagen efter fortalte komikeren selv i et opslag på Instagram, at han for år tilbage havde en “kortvarig intim relation” til en 15-årig pige.

Spangs fyreseddel kom, efter at den i dag 32-årige kvinde havde kontaktet DR, hvor hun anklagede ham for at have begået et overgreb mod hende tilbage i 2009.

Til Berlingske har kvinden sagt, at hun kontaktede DR, efter at Jonatan Spang sidste år var begyndt at skrive til hende igen efter årrække uden nogen kontakt mellem dem.

Hun konfronterede ham med episoden fra den gang. Hans svar lød, at de havde oplevet situationen forskelligt.

Jonatan Spang skrev også i sit opslag onsdag, at han ikke kan genkende kvindens udlægning af hændelsen for 16 år siden.

Han tilføjede dog, at han burde have handlet mere ansvarligt dengang og aldrig have indledt en relation med “så ungt et menneske”.

Dengang var Spang 31 år gammel og direktør på Nørrebro Teater.

I sit opslag kom han ikke nærmere ind på, hvad overgrebsanklagen bestod i, og pressemedarbejderen David Birch oplyste til Ritzau på vegne af Spang, at han ikke havde yderligere kommentarer.

Den anonyme kvinde er omvendt gået i detaljer.

I en artikel udgivet af Berlingske onsdag fortalte hun, at hende og Jonatan Spang begyndte at skrive beskeder til hinanden, da hun gik i 9. klasse.

Hun mener, at han groomede hende.

Relationen kulminerede i, at han inviterede hende hjem til sig. Derefter skal der være sket et seksuelt overgreb, hvor han blandt andet tog kvælertag på hende på en sofa i komikerens lejlighed, har kvinden fortalt Berlingske.

Mange landes repræsentanter er udvandret fra salen ved FN’s Generalforsamling i New York, hvor Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, fredag eftermiddag dansk tid er gået på talerstolen.

Det viser tv-billeder på blandt andet BBC.

Lange rækker af mennesker bevæger sig ud af salen, der i forvejen ikke var fyldt.

Over for dem, der blev siddende i salen og lyttede til Netanyahus tale, afviser den israelske premierminister, at det kan komme på tale med etablering af en palæstinensisk stat.

Det vil være “nationalt selvmord” for Israel, mener Netanyahu.

Store lande som Frankrig, Canada og Storbritannien har formelt anerkendt en selvstændig palæstinensisk stat i forbindelse med FN’s Generalforsamling.

– Israel vil ikke lade jer proppe en terrorstat ned i halsen på os, siger Netanyahu fra FN’s talerstol fredag.

– Vi vil ikke begå nationalt selvmord, fordi I ikke har modet til at stå op imod de fjendtlige medier og de antisemitiske folkemængder, der kræver Israels blod.

Netanyahu siger videre, at Israel har knust den palæstinensiske Hamas-bevægelses “terrormaskine”.

Han gentager sin opfordring til Hamas om at lægge våbnene.

– Hvis I gør, overlever I. Ellers skal vi nok finde jer, lyder det fra Netanyahu.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har udstedt en arrestordre på Netanyahu for formodede krigsforbrydelser begået i krigen mod Hamas i Gazastriben.

Desuden kom der i sidste uge en rapport fra en uafhængig undersøgelseskommission, der konkluderer, at Israel begår folkedrab i Gazastriben.

Den kritik affejer Netanyahu i sin tale fredag som “grundløs”.

I sin tale siger den israelske premierminister videre, at der er opstillet højttalere i Gazastriben, der sender hans tale i FN videre ud over det palæstinensiske område.

– Jeg har omringet Gaza med massive højttalere i forhåbning om, at vores kære gidsler kan høre dette budskab, siger Netanyahu.

Der er stadig 48 gidsler i Gazastriben. Den seneste vurdering fra israelsk militær lyder på, at kun omkring 20 af dem fortsat er i live.

Knap 1,6 milliarder kroner yderligere er på vej til Ukraine som del af en ny donationspakke fra Danmark.

Det har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fredag orienteret Udenrigspolitisk Nævn om.

Foruden de 1,6 milliarder sættes der også omkring 1,1 milliard af til andre donationer, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Ukraine har været i krig siden 2022, hvor nabolandet Rusland indledte en invasion.

Mere end tre år med krig har tæret på det ukrainske militær. Behovet for støtte er stort, siger Troels Lund Poulsen.

– Ukraines behov for militær støtte er fortsat massivt, og en af de bedste mådersom vi kan hjælpe på, er at bidrage mere til den ukrainske forsvarsindustri. Og vi ved, at der fortsat er uudnyttet kapacitet i den ukrainske forsvarsindustri.

– Derfor afsætter vi i dag knap 1,6 milliarder kroner til den såkaldte danske model, siger Troels Lund Poulsen.

Med den nye donationspakke er der blevet sat 5,9 milliarder af til den danske model mellem 2024 og 2027.

Den danske model går ud på, at europæiske penge går til produktion af ukrainske våben i Ukraine.

Donationspakken er den 27. i rækken og finansieres af Ukrainefonden.

Samlet set har de danske politikere lavet aftaler om donationer til ukrainerne for omkring 70,3 milliarder kroner i perioden 2022 til 2028, skriver Forsvarsministeriet.

De omkring 1,6 milliarder til forsvarsindustrien i Ukraine kan blandt andet bruges på at producere droner, missiler og ammunition.

At investere i den ukrainske industri – frem for eksempel at indkøbe og donere amerikanske våben – er den mest fornuftige måde at hjælpe det krigsramte land, mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Vi styrker bedst Ukraines forsvarsevne nu og her ved at understøtte landets egen forsvarsindustri. Jeg har netop været i Kyiv (Ukraines hovedstad, red.) og set med egne øjne, hvilken forskel landets våbenproducenter gør.

– Vi investerer nu i de ukrainske virksomheder, der fremstiller det, som Ukraine konkret har behov for, siger udenrigsministeren.

Regeringen har overvejet at aktivere Natos artikel 4, der vil samle forsvarsalliancens medlemslande til drøftelse, og besluttet at lade være.

Det står klart fredag eftermiddag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

Her slog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fast over for pressen, at regeringen ikke ville aktivere mekanismen.

– Det har vi ingen planer om at gøre, siger han.

Udtalelsen falder, dagen efter at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag sagde, at regeringen overvejede at gøre det.

– Vi har ikke truffet endelig beslutning om det endnu. Det er noget af det, som vi overvejer. Vi kommer også til at have møder senere i dag om det spørgsmål, sagde Troels Lund Poulsen torsdag.

Siden har både statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen talt direkte med generalsekretæren for Nato-alliancen, Mark Rutte.

Samtalerne har forsikret regeringslederne om, at der er fuld opmærksomhed på droneforstyrrelserne i Danmark, og at der er støtte at hente i forsvarsalliancen.

– Vi har ikke brug for at afholde et helt særligt møde for at sikre den her bevågenhed, siger Lars Løkke Rasmussen fredag.

Artikel 4 i den Nordatlantiske Traktat er den såkaldte konsultationsproces. Den giver alle allierede mulighed for at bringe et emne, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål, på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Et Nato-medlemsland kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets “territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed”.

Udenrigsministeren betoner, at den blot har været aktiveret ni gange, siden alliancen blev skabt.

– Vi er i god kontakt med vores Nato-allierede på alle niveauer, siger Lars Løkke Rasmussen.

Efter en aflyst U12-kamp mellem Brønshøj Boldklub og den jødiske klub Hakoah i sidste uge, opfordrer DBU, DBU København og Københavns Kommune nu til en række handlepunkter.

Det skriver DBU København i en pressemeddelelse.

– Det er trist, at vi overhovedet skal have den snak, og at børnefodbold og politik ikke kan skilles ad, siger Tabita Sonne-Dalsø, direktør i DBU København, i pressemeddelelsen.

Den aflyste børnefodboldkamp skulle være spillet på Brønshøj Boldklubs hjemmebane.

Da udeholdet har jødisk baggrund, gik der ifølge DBU København et rygte om, at nogle ville bruge kampen som anledning til at demonstrere eller lave hærværk.

Derfor aflyste hjemmeholdet kampen.

Det, der gik rygter om, har ifølge DBU København ikke noget med fodbold at gøre.

Nu vil man forsøge at klæde alle parter bedre på til at håndtere lignende situationer i fremtiden.

Der gør man med fire handlepunkter:

1. Den holdansvarlige i den afviklende klub indleder en dialog med den anden holdansvarlige.

2. Involvér begge klubledelser.

3. Rådfør jer med DBU København.

4, Tag eventuelt kontakt til relevante myndigheder, for eksempel SSP eller politiet.

– Det er sørgeligt, at kræfter udefra kan finde på at gøre børnefodbold til en skueplads for storpolitiske slagsmål.

– Det skal vi tage kraftig afstand fra – også i klubberne, siger Tabita Sonne-Dalsø fra DBU København i pressemeddelelsen.

Formand for Brønshøj Boldklub Peer Goe Jacobsen oplyser til Ritzau, at klubben er tilfreds med de nye retningslinjer fra DBU.

Han har ikke yderligere kommentarer til episoden.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har fredag orienteret forsvarsministrene fra en række EU-lande om de seneste dages dronehændelser i Danmark.

Det skete, da ministrene var samlet for at diskutere en mulig etablering af en europæisk “dronemur” langs Europas østlige flanke.

Det skriver Forsvarsministeriet på det sociale medie X.

Landene blev enige om at gå videre med planerne om et forsvarsværk rettet mod droner, lyder det fra ministeriet.

– Et europæisk samarbejde om en dronemur vil kunne styrke Europas forsvar og kan både bidrage til at understøtte produktion og innovation af droneområdet på europæisk plan.

– Derudover vil koalitionen kunne trække på de ukrainske erfaringer, når det kommer til vidensdeling og læring, skriver forsvarsministeriet.

På mødet deltog – foruden Danmark – repræsentanter fra Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Ukraine.

Det er uklart, hvad “dronemuren” skal udgøres af. Det er tilsyneladende noget, som landene senere skal finde ud af.

– Der var enighed om, at det nu er tid til at sætte skub i planerne. De skal konkretiseres og accelereres. Og Danmark er klar til at bidrage, skriver Forsvarsministeriet.

EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius siger, at EU-landene nu går fra diskussioner til handling.

Dronemuren ventes at indgå i EU-Kommissionens køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030.

Den skal efter planen diskuteres på næste uges EU-topmøde i København og derefter efter planen vedtages på det formelle EU-topmøde i Bruxelles i slutningen af oktober:

– Vi står foran klare udfordringer. Og vores svar må være klart og utvetydigt.

– Vi har besluttet os at flytte os fra diskussioner til konkrete handling. Vi vil prioritere en dronemur med detektion af droner, siger Andrius Kubilius.

Han fastslår, at det første skridt bliver at sikre detektion af droner. Her er håbet, at Ukraines erfaringer fra krigen mod Rusland kan bruges.

– Vores nuværende systemer er gode til at opdage kampfly og missiler. Men vi mangler evnen til at opdage mindre ting som droner. Der har Ukraine ekspertise, som kan bruges, siger Andrius Kubilius.

Han opfordrer EU-landene til at bruge penge fra EU’s såkaldte SAFE-program til at finansiere dronemuren.

Der er også allerede afsat penge i EU’s EDIP-program, som kan brugs til fælles EU-forsvarsprojekter, siger Andrius Kubilius.

– Vores første opgave skal være at oprette et netværk af detektorer. Vores systemer for overvågning skal integreres, så vi kan se, hvad der kommer ind også i vores nabolande, siger Andrius Kubilius.

Han peger på, at eksperter forventer, at den første del af muren kan bygges på et år.

– Vi må se, om den tidsplan er realistisk. Vi skal først tale med Ukraine om deres produktion af droner og antidronesystemer, siger Kubilius.