Seneste nyheder

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, advarer i en tale i FN lørdag om, at Rusland vil komme med et “beslutsomt” svar på “enhver aggression” mod landet.

Hans melding kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har bakket op om opfordringer til at skyde russiske fly og droner ned, hvis de krænker Nato-landes luftrum.

– Rusland bliver anklaget for næsten at planlægge et angreb på Nato og EU-landene, siger Lavrov i sin tale ved FN’s Generalforsamling.

– Rusland har aldrig haft og har heller ikke nogen sådanne intentioner. Men enhver aggression mod mit land vil blive mødt med et beslutsomt svar, tilføjer han.

Lavrov tilføjer ifølge det statslige nyhedsbureau Tass, at Europa tillader, at Ukraine begår “terrorhandlinger” og står bag “tortur og henrettelser”.

Han mener også, at det er Vesten, der truer ikke blot Rusland og Kina, men hele det såkaldte Eurasien. Det er en fællesbetegnelse for Europa og Asien.

Det er anklager, som Vesten oftest retter mod Rusland.

I de seneste uger har russiske kampfly og droner flere gange krænket Nato-landes luftrum. Det har ført til beskyldninger om, at Rusland er ved at teste forsvarsalliancens grænser og sammenhold.

Russiske styrker invaderede Ukraine i februar 2022. Krigen menes at have kostet hundredtusinder af soldater livet og tusindvis af civile. Den har sendt millioner af mennesker på flugt fra Ukraine.

Landets præsident, Vladimir Putin, er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i en sag, der handler om bortførelse af tusindvis af ukrainske børn, der er blevet tvunget med til Rusland.

AFP

Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) er en del af besætningen på det danske nødhjælpsskib Milad, som lørdag aften har sat kursen mod Gaza.

Skibet er kort efter klokken 19.00 dansk tid sejlet fra havnen i den sicilianske by Catania.

Båden sejler afsted som del af en international nødhjælpsflotille. Milad er et af to danske skibe, der er en del af flotillen, som det internationale humanitære initiativ Thousand Madleens to Gaza står for.

En flotille er en samling af skibe.

Natten til onsdag meddelte en anden flotille på vej til Gaza med nødhjælp, at de var blevet angrebet af droner.

Men når et nødhjælpsskib har en parlamentariker om bord, er båden og besætningen bedre beskyttet. Ifølge Velasquez har det derfor været vigtigt for Thousand Madleens to Gaza at få parlamentarikere med på alle bådene.

– Det, at jeg er parlamentariker, har gjort, at de har rakt ud og spurgt mig, om jeg ville være med på flåden for at øge beskyttelsen af de modige sygeplejersker, lærere, jurister og journalister om bord, siger hun.

Det andet danske skib hedder Umm Saad. Begge skibe er købt for indsamlede penge og sejler under dansk flag.

Det betyder, at andre stater ikke må gå om bord på skibet uden samtykke fra Danmark medmindre der er tale om pirateri, slavehandel eller narkotikasmugling, forklarer Kristina Siig, der er professor i Søret ved SDU, til TV 2 Kosmopol.

For Velasquez er troen på at nå frem med nødhjælpen svingende. Men uanset hvad, er missionen meningsfuld for folketingsmedlemmet, siger hun.

– Den ene ting er, at båden har medicin med. Det er en del af den nødhjælp, der er brug for. Den anden del handler om at have øjne på Gaza, og hvad der sker, og lægge et politisk pres, siger hun.

Hvis skibet bliver stoppet af israelere, vil det ifølge Velasquez vise, “at der er behov for at ophæve Israels ulovlige blokade”.

Såfremt at skibet når frem bliver Velasquez ikke en del af det hold, som skal få nødhjælpen ind på land, fortæller hun.

USA’s præsident, Donald Trump, har godkendt indsættelsen af soldater i byen Portland i delstaten Oregon.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Efter anmodning fra minister for hjemlig sikkerhed Kristi Noem instruerer jeg krigsminister Pete Hegseth i at stille alle nødvendige tropper til rådighed for at beskytte det krigshærgede Portland og alle vores ICE-faciliteter, der er under angreb fra Antifa og andre indenlandske terrorister, skriver Trump.

I sidste uge blev én person dræbt og to andre hårdt såret under et skyderi ved et kontor, der tilhører de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE) i Dallas i den amerikanske delstat Texas.

– Jeg godkender også brugen af fuld styrke om nødvendigt, tilføjer han uden at præcisere, hvad “fuld styrke” betyder.

Portland, der er kendt for sine relativt progressive politiske værdier, har i flere måneder været præget af protester mod ICE.

Som i mange andre byer er ICE også i Portland i færd med at anholde og udvise migranter uden papirerne i orden.

Portlands borgmester, Keith Wilson, har ikke umiddelbart kommenteret Trumps beslutning lørdag.

På et pressemøde fredag sagde Wilson, at en stigning i antallet af føderale betjente ikke er sket på byens foranledning. Han kalder det en overreaktion og en afledning.

Præsident Trump er i stigende grad begyndt at bruge militæret i USA’s byer.

Siden drabet på den højreorienterede debattør og aktivist Charlie Kirk tidligere i september har Trump optrappet sine tiltag imod det, han betegner som “den radikale venstrefløj”.

I sidste uge satte han sin underskrift på et dekret, der stempler den venstreorienterede aktivistbevægelse Antifa som en stor terrororganisation.

Tidligere på måneden beskrev han byen Portland som “et helvede” at bo i. I samme ombæring truede han med at sende soldater til byen.

Det samme har han gjort med flere andre storbyer i USA, blandt andet Chicago og Baltimore.

I forvejen har han indsat Nationalgarden i USA’s hovedstad, Washington D.C., angiveligt for at frigøre politiressourcer til at kunne bekæmpe kriminalitet.

I sommer vakte det store protester i Los Angeles, at han sendte Nationalgarden til byen.

Et begivenhedsrigt og uforudsigeligt VM i linjeløb for kvinder endte lørdag eftermiddag med canadisk vinder.

24-årige Magdeleine Vallieres var højst overraskende først over målstregen på den hårde rute i Rwanda, hvor newzealandske Niamh Fisher-Black og spanske Mavi García tog de øvrige medaljer.

Med sin bare anden sejr i karrieren overtager Vallieres tronen efter belgiske Lotte Kopecky, som havde vundet de to foregående år, men ikke var til start i Kigali.

Solbjørk Minke Anderson stillede op som eneste dansker, fordi Cecilie Uttrup Ludwig, der ellers var udråbt som kaptajn, tidligere på ugen meldte fra på grund af sygdom.

I forvejen havde Danmark valgt at stille til start med et stærkt decimeret mandskab på grund af rutens beskaffenhed og de økonomiske muskler.

Alene mod resten af verdenseliten kunne 21-årige Anderson ikke stille noget op på den 165 kilometer lange rute.

Hun sad i favoritgruppen, så længe hun kunne, men de mange højdemeter åd af kræfterne, og med omkring 80 kilometer igen røg kontakten til favoritterne. Senere stod hun helt af.

Kvindernes linjeløb var langt hen ad vejen præget af et soloudbrud.

Østrigske Carina Schrempf kørte tidligt væk og lå længe som forreste kvinde. Hun troede næppe selv på projektet, for hun havde god tid til at vinke og tale til kameraet, mens hun langsomt blev halet ind af feltet.

Hollænderen Shirin van Anrooij blev spillet ud som første alvorlige kort fra favoritgruppen, og det tvang Italien til at tage ansvar nede bagved.

Hollænderen blev hurtigt hentet, og en spansk-schweizisk duo fløj i stedet afsted, men også det forsøg blev neutraliseret.

Angrebene begyndte at komme fra højre og venstre, og adskillige grupper jagtede hinanden, da der manglede 20 kilometer.

Favoritterne Demi Vollering fra Holland og Elisa Longo Borghini fra Italien var næsten to minutter efter som en del af feltet, men også her blev tempoet øget.

García, Fisher-Black og Vallieres rev sig løs og førte løbet ved foden af Côte de Kimihurura med få kilometer igen.

Afgørelsen faldt på den stejle bakke, hvor Vallieres havde held med et tidligt angreb. Fisher-Black forsøgte at svare igen, men kunne ikke matche canadierens acceleration.

Herfra gjaldt det om at bide syren i, før Vallieres højst overraskende kunne lade sig hylde som første kvindelige vinder af et VM i Afrika.

Stabscheferne i den vestlige militæralliance Nato er lørdag samlet, mens der er stort fokus på en række landes meldinger om russiske krænkelser af Natos luftrum.

Ved mødet i Natos Militærkomité, der har været planlagt igennem et stykke tid, siger admiral og formand for komitéen Giuseppe Cavo Dragone, at Nato støtter alle lande, der har oplevet luftrumskrænkelser.

– I dag udtrykker jeg fuld og utvetydig solidaritet med alle allierede, hvis luftrum er blevet krænket, siger Dragone ifølge nyhedsbureauet dpa.

– Alliancens reaktion har været robust og vil blot fortsætte med at blive styrket.

– Disse handlinger er eskalerende, skødesløse og sætter liv i fare, og Rusland har det fulde ansvar, lyder det videre fra admiralen.

Rusland har løbende afvist at stå bag.

En lang række lande har meldt om luftrumskrænkelser. Det gælder blandt andet Polen, Finland, Letland, Litauen, Norge og Rumænien. Flere har oplevet krænkelser med russiske militærfly.

Danmark har den seneste uge meldt om droneflyvninger ved blandt andet lufthavne. Myndighederne har ikke konkluderet, hvem der står bag. Det vides heller ikke, om der er tale om en eller flere personer eller aktører.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), sagde tidligere på ugen:

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland.

Både Ruslands ambassadør i Danmark og Kreml-talsperson Dmitrij Peskov har afvist, at Rusland står bag.

Der ventes pressemøde klokken 18.00 i aften efter mødet i militærkomitéen, som rådgiver Det Nordatlantiske Råd om militærstrategi.

Der er en øget tilstedeværelse af droner over dele af Tyskland.

Det siger den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters og melder om en “høj” trussel.

– Der er en trussel, der kan klassificeres som høj, når det handler om droner. Det er en abstrakt trussel, men meget konkret i individuelle tilfælde, siger han på et pressemøde i Berlin.

Ministeren nævner ikke umiddelbart, hvor dronerne er set, eller hvor mange tilfælde, der er registreret.

Han siger, at Tyskland ønsker at gøre mere for at kunne forsvare sig mod droner.

Netop et øget droneforsvar udtalte han sig også om fredag.

Han sagde, at Tyskland vil styrke sine “operationelle evner ved at udvikle droneforsvarssystemer”.

– Vi er involveret i et våbenkapløb mellem truslen fra droner og værktøjerne til at håndtere dem, sagde han ifølge AFP.

Blandt de tiltag, Tyskland nu overvejer, er at give mulighed for at lade militæret skyde droner ned.

– Det handler om at være forberedt, så eksempelvis vigtig infrastruktur eller store forsamlinger af mennesker kan beskyttes, siger Dobrindt.

I det nordlige Tyskland var der natten til fredag flere observationer i Slesvig-Holsten, skrev mediet NDR.

Delstatens indenrigsminister sagde, at der var mistanke om spionage, og at de tyske myndigheder samarbejder i sagen.

Ifølge nyhedsbureauet dpa siger Dobrindt lørdag til mediet Rheinische Post, at målet er at oprette et center, der har droner som fokus. Både føderale myndigheder og delstater samt militæret skal være en del af det.

Han lægger også op til lovændringer.

– Jeg ønsker at gøre det til en del af loven om luftfartssikkerhed, at militæret kan hjælpe politiet inden for landets grænser, siger Dobrindt til Rheinische Post.

Både i Danmark og Norge har der lørdag været nye meldinger om droner, som der i løbet af hele ugen har været stort fokus på.

Mistanken retter sig mod Rusland, men der er ikke fremlagt beviser offentligt for, hvem der har indsat dronerne.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, står fast på sin uforbeholdne støtte til Israel.

Også på trods af meldinger om mange drab på civile i Gaza, siger hun lørdag i Herning Kongrescenter, hvor hun har holdt tale ved partiets landsmøde.

Spørgsmål: Kan du godt bakke Israel fuldstændig fuldtonet op på samme måde, som du gjorde for et år siden?

– Jeg bakker Israel fuldtonet op. Det er et demokrati, og er der nogle ting, der ikke er, som de skal være, så vil man i et demokrati løse det, også med de internationale regler, der er på det her område. Og det er jeg ikke i tvivl om, at man kommer til.

– Det kan ikke passe, at israelerne ikke kan leve deres liv i frihed. Det er også det, jeg har adresseret i dag, siger hun efter talen.

I sin landsmødetale sidste år sagde Inger Støjberg under store klapsalver, at Israel skulle “have lov til at gøre arbejdet færdigt”, og at hun ønskede “en total israelsk sejr” i konflikten mellem Israel og palæstinensere.

Inger Støjberg peger på, at antisemitismen også har vist sit ansigt i Danmark, og at hun fortsat ønsker en nedkæmpelse af den palæstinensiske militante organisation Hamas.

Spørgsmål: Men kan det godt retfærdiggøre det, der foregår i Gaza? Læger uden Grænser i Danmark har senest trukket sig ud, fordi de israelske soldater kommer for tæt på?

– Ligegyldigt hvilke civile tab, man måtte se, så er det forfærdeligt. Det er lige meget, om det er ukrainske børn, palæstinensiske børn eller israelske børn, det kan der ikke være to meninger om. Men lad os nu få de internationale spilleregler til at vurdere, hvad der er op og ned.

– Man skal huske på, at Hamas sidder fuldstændig på kommunikationen, og det er en terrororganisation. Så man skal ikke tage alt for gode varer, når det kommer fra Hamas, faktisk skal man ikke tage noget som helst for gode varer, når det kommer fra Hamas. Men israelerne skal selvfølgelig efterleve de internationale spilleregler, siger hun.

Brandvæsenet er lørdag rykket ud for at bekæmpe brand i taget på en bygning på Hejrevej i København.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab.

Politiet oplyste kort før klokken 13.00, at der var spærret af, så brandvæsenet kunne få plads til indsatsen.

Omkring klokken 17.00 lyder meldingen fra Hovedstadens Beredskab, at der vil være afspærret “timer endnu”.

Årsagen er, at man ikke kan komme ind i bygningen af frygt for, at noget kan styrte sammen, siger den vagthavende operationschef.

– Vi slukker udefra, og så tager vi den derfra. Det tager lang tid, men hellere det, end at nogen kommer til skade, lyder det.

Ifølge vagthavende ved Københavns Politi er taget på bygningen ved at gennemgå en renovering.

Omkring klokken 17.00 lyder meldingen, at den nærliggende Frederikssundsvej er farbar igen.

Brandvæsnet har i løbet af dagen været massivt til stede med omkring 40 mand fra fem forskellige stationer.

Flammerne er nedkæmpet, og der er ikke fare for, at branden i bygningen på Hejrevej 5 breder sig til andre bygninger.

Indsatsen vil dog fortsætte mange timer endnu, lyder det.

Hvis blå blok vinder valget, vil Dansk Folkeparti insistere på at gå med i en regering, efter at partiet har lært af fortidens fejl.

Det siger gruppeformand Peter Kofod (DF) i sin tale til partiets årsmøde i Viborg, hvor der fejres 30 års jubilæum for partiet, som har medvind i meningsmålingerne.

– Vi er så klar til at gå i regering, og det er faktisk også vores forventning.

– Lad det være sagt helt klart: Hvis eller når blå blok vinder valget, og der skal dannes regering, så skal Dansk Folkeparti saftsuseme være en del af den, siger han fra talerstolen.

Dansk Folkeparti fik 21 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev det største parti i blå blok.

Kort efter indtog grupper af flygtninge- og migranter danske motorveje, uden at regeringen gjorde noget, og nedturen begyndte for det store folkeparti.

Dansk Folkeparti blev blandt andet kritiseret for ikke at gå i regering, når opbakningen var til det.

Det medførte en bitter kamp om formandsposten, og at flere folketingsprofiler forlod partiet til fordel for Danmarksdemokraterne, som ligeledes holder årsmøde i Herning denne weekend.

Ved valget i 2022 ramte partiet bunden og fik to procent af stemmerne, hvilket er partiets værste resultat nogensinde.

Men under Morten Messerschmidts formandskab står partiet aktuelt til 8,4 procent af stemmerne ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter.

Blå blok står til under halvdelen af stemmerne, men et magtskifte kan blive svært, for Morten Messerschmidt har utvetydigt afvist at danne regering med eller være støtteparti for Moderaterne.

Valgkampen til folketingsvalget er startet, mener Kofod.

– Det handler om håb, optimisme og troen på en fremtid. Socialdemokraternes (valgkamp, red.) har indtil videre handlet om Morten Messerschmidt.

– Forleden var jeg bekymret, fordi der var gået et døgn, hvor de ikke havde skrevet noget dårligt om Morten. Det viser, at de ikke har opgivet kampen om magten, siger Peter Kofod.

De ternede duge og den stegte flæsk er ikke længere at finde på årsmødet.

I stedet har partiet ladet sig inspirere af amerikanske rally’er med internationale gæster og et mere festligt program akkompagneret af video og lyd.

Da årsmødet indledes klokken 12, bliver lyset slukket over de flere hundrede delegerede, mens en dramatisk videopræsentation tændes på tre skærme.

Peter Kofod indtager scenen og råber til partiets delegerede, “om de er klar til valg”, “om de er klar til at fyre Mette Frederiksen”, og “om de er klar til at tage Danmark tilbage”.

Det tændte publikum svarer højlydt ja til alle tre spørgsmål, hvorefter Peter Kofod konstaterer, at så er de “det rette sted”.

Partiet kan ikke lave om på fortidens fejl, erkender han og konstaterer, at de nuværende ledere ikke var en del af dem.

– Det er godt, at os, der er her i dag, er det nye Dansk Folkeparti, vi kommer aldrig til at begå de fejl igen, siger han.

Efter Peter Kofods tale lyder der tak for samarbejdet de seneste 30 år fra organisationer som Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og FH, hvor formand Morten Skov Christiansen står med et dannebrogsflag.

Også partiformænd i blå blok og politiske kommentatorer takker Dansk Folkeparti for, at partiet er skyld i, at “Danmark ikke har svenske tilstande”.

En mandlig bilist blev erklæret død natten til lørdag, efter at han var kørt galt på det sydlige Langeland.

Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, skriver Fyns Politi på det sociale medie X, og man vil nu forsøge at finde årsagen.

Cirka kvart i et opdagede en forbipasserende personbilen på en mark. Kort efter blev bilisten, der var 72 år, erklæret død.

Norsk politi har set nærmere på droneobservationer ved Ørlands hovedflyvestation og oplyser lørdag eftermiddag, at de har en “høj grad af troværdighed”.

Det oplyser Mattis Hamborg, der er indsatsleder i politidistriktet Trøndelag ifølge NTB.

Tidligere lørdag skrev norsk politi, at det har været til stede i forbindelse med en mulig droneobservation ved Ørlands hovedflyvestation.

Herefter igangsatte politiet en efterforskning.

– Der er observationer foretaget af Forsvarets eget personale og observationer foretaget af politibetjente. Beskrivelsen af det, de har set, giver os grundlag for at sige, at det har en høj grad af troværdighed, siger Hamborg.

Observationerne fandt sted over to og en halv time.

Efterforskningen i samarbejde med Forsvaret pågår endnu.

Ørland er Norges største militære flybase og hovedstation for de norske F-35-kampfly.

Politiet understreger, at droneaktivitet ikke er blevet bekræftet.

– Vi får mange henvendelser om droneaktivitet for tiden.

– Der bør være en lav tærskel for at anmelde hændelser, og politiet har en lav tærskel for at foretage undersøgelser, skriver norsk politi.

– Det er for tidligt at sige noget om, hvad dette er. Politiet tager meldingen alvorligt og har igangsat en efterforskning.

Flyvestationen Ørland ligger ved mundingen af Trondheimsfjorden på den norske vestkyst.

Norsk politis efterretningstjeneste, PST, er også blevet involveret, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

– PST bliver rutinemæssigt orienteret og er i tæt dialog med vores nationale partnere såsom politiet og Forsvaret. Vi arbejder nu på at finde ud af dette her, oplyser seniorrådgiver Eirik Veum til NTB.

På det norske forsvars hjemmeside står der, at Ørland er “helt central for Forsvarets operative aktiviteter”.

Danmark har flere gange i løbet af den seneste uge meldt om ulovlig droneflyvning nær lufthavne og flyvepladser.

Seneste melding omhandler droneflyvning fredag aften ved den militære lufthavn Flyvestation Karup. Den ligger mellem Herning og Viborg og huser alle Forsvarets helikoptere, luftrumsovervågning, Flyveskolen og en række støttefunktioner.

Også i det nordlige Tyskland har der været droneobservationer.

Mediet NDR skriver, at der natten til fredag var flere observationer i Slesvig-Holsten.

Delstatens indenrigsminister melder, at der er mistanke om spionage, og at de tyske myndigheder samarbejder i sagen.

Der var fredag aften endnu et tilfælde af ulovlig droneflyvning ved en lufthavn, oplyser politiet.

Denne gang ved Flyvestation Karup, der ligger mellem Herning og Viborg.

Hændelsen fandt sted fredag klokken 20.15, men først lørdag formiddag har Midt- og Vestjyllands Politi besluttet at fortælle offentligheden om hændelsen. I første omgang til TV Midtvest.

Vagtchefen siger til Ritzau, at politiet var involveret i “en indsats” på grund af ulovlig droneflyvning både indenfor og udenfor flyvestationens område.

I en periode var luftrummet lukket for civil lufttrafik på grund af hændelsen. Dette fik dog ikke den store praktiske betydning.

– Der var en eller måske to droner, siger vagtchef Simon Skelkjær.

Han siger også, at politiet har samarbejdet med Forsvaret om sagen.

Om myndighederne var i stand til at opspore dronen eller dronerne og følge efter dem, ønsker han ikke at kommentere.

Vagtchefen har i øvrigt en opfordring til borgerne om hjælp.

– Vi er interesseret i henvendelser fra folk, der har observeret noget fredag aften efter mørkets frembrud nær flyvestationen, siger Simon Skelkjær.

Sent onsdag aften og natten til torsdag var der ulovlige droneflyvninger ved Flyvestation Skrydstrup og i Aalborg Lufthavn, som militæret ligeledes benytter.

Myndighederne har betegnet flyvningerne onsdag aften og natten til torsdag som et eksempel på hybridangreb.

Allerede mandag aften var der ulovlige droner ved Københavns Lufthavn. Her var konsekvensen, at der blev lukket for civil lufttrafik i omkring fire timer. Omkring 20.000 rejsende blev forsinket.

Hændelserne har udstillet en dansk sårbarhed, har Ole Kværnø fastslået. Han er tidligere brigadegeneral og direktør i Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy.

En længe vente dronestrategi fra regeringen kan dæmpe problemet, vurderer han.

– Regeringen har nu i to år arbejdet med strategien. Men den sidder fast imellem forskellige styrelser under ministerierne, som er uenige om reguleringen på området, sagde Ole Kværnø forleden.

– Det skal på plads i en pokkers fart, så der bliver klarhed over, hvem der har bemyndigelse til at gøre noget ved de droner, der måtte komme ind, sagde han.

Usikkerhed eller ej: Der er ingen tvivl om, at Forsvaret må skyde droner ned over områder med Forsvarets egne installationer.

Forleden sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at såvel Forsvaret som politiet har været for langsomme i forbindelse med indsatsen.

Hver femte mellem 15 og 74 år har ulovligt streamet eller downloadet indhold inden for de seneste 12 måneder.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Tallet er fordoblet siden 2018, hvor det var hver tiende.

Der er også sket en stigning siden 2022, hvor 15 procent havde streamet eller downloadet ulovligt.

Ulovlig streaming og download defineres som streaming eller download af indhold, der bliver fremvist, delt eller downloadet, uden at rettighedshaverne har givet tilladelse til det.

Det er særligt udbredt blandt den unge aldersgruppe.

45 procent af de adspurgte mellem 15 og 29 år har streamet eller downloadet indhold ulovligt inden for de seneste 12 måneder.

Serier, film eller lignende er den kategori, som flest har streamet eller downloadet ulovligt det seneste år. Det er cirka hver tredje.

Den ulovlige streaming truer den kreative branche og mediebranchen, mener vicedirektør for Dansk Erhverv, Jakob Ellemann-Jensen.

– Når indhold bliver misbrugt eller delt uden tilladelse, undermineres forretningsmodellerne bag medieproduktionen. Indtægter udebliver, investeringer bliver mindre attraktive, og både arbejdspladser og innovation trues. Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund værner om og håndhæver ophavsretten, lyder det i rapporten.

Undersøgelsen er lavet af Norstat på vegne af Dansk Erhverv.

Den er baseret på 2012 respondenter.

Dansk Erhverv skriver i rapporten, at der kan være et stort mørketal, da nogle respondenter enten ikke ved, at de foretager sig noget ulovligt eller ikke ønsker at oplyse om ulovlig adfærd.

Når man som bruger streamer eller downloader indhold, uden at rettighedshaverne har givet tilladelse, bryder man ophavsretsloven, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Det er også ulovligt, hvis man stiller ulovlig streaming til rådighed for andre.

Retten i Glostrup har for eksempel i januar dømt en virksomhed og tre mænd for at have solgt adgang til flere hundrede tv-kanaler på et ulovligt grundlag.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde fredag, at rekognosceringsdroner kan have krænket Ukraines luftrum ved at flyve ind fra Ungarn.

Det førte hurtigt til, at Ungarn tog til genmæle.

– Præsident Zelenskyj er ved at miste forstanden på grund af sin anti-ungarske besættelse, skriver Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, på det sociale medie X.

– Han er begyndt at se ting, der ikke er der.

Zelenskyj henviste til en foreløbig militær vurdering af droneaktiviteten i området.

Han sagde ikke, hvornår dronerne var blevet set.

– Ukrainske styrker har registreret krænkelser af vores luftrum af rekognosceringsdroner, som sandsynligvis er ungarske, skrev Zelenskyj på X.

– Foreløbige vurderinger peger i retning af, at de kan have udført rekognoscering af det industrielle potentiale i Ukraines grænseområder.

– Jeg har krævet, at al information skal verificeres, og at der skal laves hasterapporter om hver registreret hændelse, skrev han.

Senere fredag nævnte Zelenskyj de påståede krænkelser i sin aftentale.

Her kaldte han dem “for meget mærkelige hændelser” ved den ungarske grænse.

Zelenskyj har nu krævet en “grundig” gennemtjekning, siger han. Og “hvis den slags droner dukker op igen”, så ønsker præsidenten et “passende modsvar for at forsvare vores stat”.

Ungarn er medlem af både EU og Nato – to organisationer, som er allieret med Ukraine. Men forholdet mellem den ungarske og ukrainske regering har ofte været anstrengt.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er mange større ukrainske industriselskaber rykket vestpå og andre steder i landet, som er mere sikre end de sydlige og østlige områder.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, har udtrykt skepsis vedrørende vestlig militærstøtte til Ukraine. Han har også et langt bedre forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, end andre Nato- og EU-lande.

Reuters

Iran har hjemkaldt sine ambassadører i både Storbritannien, Frankrig og Tyskland til samtaler.

Det beretter iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fredag aften dansk tid stod det klart, at FN genindfører sanktioner mod Iran. De ventes at træde i kraft natten til søndag.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien satte gang i processen med at genindføre sanktionerne for en måned siden.

– Efter den uansvarlige handling fra de tre europæiske lande om at genindføre de afskaffede FN-sanktioner er Irans ambassadører i Tyskland, Frankrig og Storbritannien blevet hjemkaldt til Teheran til konsultationer, lyder det på iransk stats-tv.

De tre europæiske lande mener, at Iran bryder en aftale fra 2015, som skal forhindre, at landet udvikler en atombombe.

Begrundelsen er, at Iran endnu ikke er gået med til en ny aftale om landets omstridte atomprogram.

Iran afviser selv, at landet forsøger at udvikle en atombombe.

De tre europæiske lande benytter sig af en mekanisme, der kaldes “snapback”.

Den er udarbejdet, så den ikke kan stoppes af et veto i FN’s Sikkerhedsråd.

Fredag aften skulle Sikkerhedsrådet forholde sig til et forslag fra Rusland og Kina om at udskyde genindførslen af sanktioner.

Forslaget fik kun opbakning fra fire ud af 15 lande i FN’s Sikkerhedsråd.

“Snapback” betyder, at sanktionerne bliver genaktiveret, men de enkelte lande skal opdatere deres lovgivning, så de følger sanktionerne.

Resolutioner i FN’s Sikkerhedsråd og de medfølgende sanktioner er bindende. Sanktionerne overtrædes dog jævnligt.

Ifølge AFP forventer flere europæiske lande, at Rusland ikke vil følge sanktionerne.

Techmilliardær Elon Musk står nævnt i dokumenter, der fredag er blevet offentliggjort af Demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA og som har relation til Epstein-sagen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dokumenterne omfatter blandt andet den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epsteins daglige tidsplaner for årene 2014 til 2019.

Tidsplanerne viser ifølge Reuters, at Epstein i år 2014 havde planer om at mødes med Musk, rigmanden Peter Thiel og tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon.

Det fremgår af dokumenterne ikke, om der rent faktisk fandt et sådant møde sted.

Musk har ifølge mediet BBC tidligere sagt, at Epstein på et tidspunkt inviterede ham til sin ø, men at techmilliardæren afslog invitationen.

En linje i dokumenterne, der er dateret til den 6. december 2014, lyder det ifølge BBC:

– Påmindelse: Elon Musk til øen 6. december (sker det stadig?).

Reuters skriver, at det ikke fremgår af dokumenterne, at Musk skulle have foretaget sig noget ulovligt.

I et opslag på det sociale medie X, hvor en bruger henviser til en artikel om dokumenterne, skriver Musk natten til lørdag:

– Dette er falskt.

Også den britiske prins Andrew står nævnt i de nyeste Epstein-dokumenter, skriver Reuters.

Her fremgår det af tidsplanerne, at prinsen fløj med Epsteins privatfly i år 2000.

Andrew blev for år tilbage lagt på is af det britiske kongehus og har mistet sine militære titler og protektorroller. Det skete efter nyligt afdøde Virginia Giuffre anklagede prinsen for misbrug og overgreb, som skulle være sket i 2001.

Dengang var hun 17 år og angiveligt kontrolleret af Epstein, som prins Andrew var i omgangskreds med.

Prinsen indgik i 2022 et forlig med Giuffre, som han skulle betale i alt 12 millioner pund til.

Elon Musk stod fra januar til maj i spidsen for USA’s præsident Donald Trumps afdeling for regeringseffektivitet (Doge).

Herefter røg Trump og Musk i totterne på hinanden på sociale medier.

Elon Musk anklagede under striden i et opslag på X Trump for at fremgå i dokumenter i den såkaldte Epstein-sag.

Musk fremlagde ingen beviser for sin påstand og to dage efter den alvorlige anklage, blev opslaget slettet.

USA’s udenrigsministerium vil fratage Colombias præsident, Gustavo Petro, hans visum til USA.

Det skriver udenrigsministeriet lørdag på det sociale medie X, efter at Petro fredag talte til demonstranter i New York.

Ifølge ministeriet opfordrede Petro fredag på gaden amerikanske soldater til at trodse ordrer. Samtidig mener ministeriet, at han har opildnet til vold.

– Vi vil inddrage Petros visum på grund af hans hensynsløse handlinger, skriver ministeriet på X.

Colombias præsident har de seneste dage befundet sig i New York, hvor han har deltaget i FN’s Generalforsamling.

Fredag overværede han en propalæstinensisk demonstration nær FN’s hovedkvarter, skriver nyhedsbureauet Reuters. På billeder ses han tale i en megafon til demonstranterne.

– Jeg beder alle soldater i det amerikanske militær om ikke at pege deres våben mod folk. Nægt Trumps (USA’s præsident, Donald Trump) ordrer. Adlyd menneskehedens ordrer, sagde Gustavo Petro ifølge Reuters.

Gustavo Petro har ikke umiddelbart kommenteret inddragelsen af visummet.

Colombias præsident talte tirsdag til FN’s Generalforsamling, hvor han beskyldte Trump for at bidrage til folkedrab i Gaza.

En uafhængig FN-kommission, flere lande og organisationer har tidligere betegnet Israels ageren i Gaza som folkedrab.

Under sin tale i FN opfordrede Petro desuden til en strafferetlig proces mod Trump, efter at USA den seneste tid har udført flere angreb mod flere både i Caribien.

Petro sagde tirsdag, at ubevæbnede unge og fattige mennesker er døde i angrebene.

Bådene har ifølge USA været lastet med ulovlige stoffer, og Donald Trump har sagt, at angrebene er en del af USA’s mål om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Kai Trump, der er USA’s præsident Donald Trumps ældste barnebarn, har denne uge lanceret et tøjmærke i eget navn.

Flere af billederne på tøjmærkets hjemmeside er taget omkring Det Hvide Hus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

På billederne ses 18-årig Kai Trump iført en af sine egne sweatshirts, der kan købes for en pris på 130 dollar. Det svarer til omkring 830 danske kroner.

På et af billederne ses barnebarnet posere foran en statue af den tidligere amerikanske præsident Abraham Lincoln, mens hun på et andet billede står med præsidentens embedsbolig som baggrund.

Kai Trump er datter af præsidentens ældste søn, Donald Trump Junior, og præsidentsønnens ekskone, Vanessa Trump.

Barnebarnet brugte desuden en stor del af fredagen sammen med sin 79-årige præsidentbedstefar.

Hun stod således ved siden af Trump, mens præsidenten svarede på spørgsmål fra journalister foran Det Hvide Hus, skriver AFP.

– Det her er forresten Kai, sagde Trump.

Ved denne lejlighed havde det 18-årige barnebarn også en af sine egne sweatshirts på, hvor det nye tøjmærkes logo er påtrykt.

Både Kai Trump og Donald Trump er entusiastiske golfspillere. Efter et kort møde med pressen steg de om bord på en helikopter, der fløj dem til golfturneringen Ryder Cup, der i øjeblikket afvikles i Farmingdale i USA.

Kai Trump lancerede i første omgang det nye tøjmærke på sociale medier torsdag, skriver AFP. Her blev billederne foran Det Hvide Hus også brugt.

Siden Trump i januar for anden gang blev taget i ed som præsident har han flere gange måtte høre for sager, der har handlet om mulig sammenblanding af hans og hans families privatøkonomi og hans rolle som USA’s præsident.

Blandt andet er præsidenten og hans familie involveret i kryptovaluta, der har øget hans formue. Samtidigt arbejder Trumps regering aktivt for af fremme kryptovaluta i USA.

Dertil kommer salg af rettigheder til at sælge alt fra bibler, ure, sko og parfumer i præsidentens navn. Foretagenderne har ifølge Reuters indbragt Trump millioner af dollar på få måneder.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, indsætter føderale betjente på kontorer tilhørende de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE).

Det skriver Bondi natten til lørdag i et opslag på det sociale medie X.

Det sker, efter at et ICE-kontor i storbyen Dallas i delstaten Texas onsdag blev beskudt. En person mistede livet, mens to andre blev såret.

– Justitsministeriet vil ikke stå magtesløs over for denne lovløshed.

– På min ordre indsættes føderale betjente på ICE-faciliteter, og overalt hvor ICE udsættes for angreb, skriver Pam Bondi.

Den 29-årige gerningsmand Joshua Jahn skød fra taget af en nærliggende bygning ned mod ICE-kontoret, inden han tog sit eget liv.

Det oplyste distriktsanklager Nancy Larson i det nordlige Texas torsdag på et pressemøde ifølge AFP.

Her fortalte distriktsanklageren samtidig, at gerningsmanden havde notater på sig. De viste, at han gik målrettet efter at skyde ICE-ansatte.

– Det fremgår tydeligt af disse noter, at han gik efter ICE-personale.

– Den tragiske ironi ved hans ondsindede plan var, at det var en tilbageholdt person, der blev dræbt, mens de to sårede også var tilbageholdte personer, sagde Nancy Larson på pressemødet.

Kong Charles og dronning Camilla rejser i slutningen af oktober til Vatikanstaten for at mødes med pave Leo.

Det meddeler Buckingham Palace natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Deres majestæter kongen og dronningen vil aflægge et statsbesøg ved Den Hellige Stol (paveembedet, red.) i slutningen af oktober 2025, skriver Buckingham Palace i en udtalelse.

Statsbesøget finder sted omkring seks måneder efter, at det britiske kongepar besøgte pave Frans i april. Besøget var egentlig blevet aflyst på grund af pavens skrantende helbred, men det blev alligevel til et kort visit.

To uger efter døde pave Frans efter 12 år som overhoved for den katolske kirke.

Den 8. maj blev pave Leo valgt som efterfølger for pave Frans.

Statsbesøget i slutningen af oktober bliver det britiske kongepars første besøg hos pave Leo, skriver AFP.

Hvilke datoer statsbesøget skal finde sted, eller hvor lang en periode besøget vil strække sig over, fremgår ikke af udtalelsen fra Buckingham Palace.

Under besøget vil Charles, der er overhoved for den anglikanske kirke, og Camilla sammen med paven deltage i fejringen af det såkaldte jubelår.

2025 er i den katolske kirke blevet udpeget som et særligt helligt år. Jubelår forekommer normalt hvert 25. år. Denne gang er temaet håb.

Året igennem er der mange arrangementer, ikke mindst i Peterskirken i Vatikanstaten, hvor mange valfarter til.

– Besøget vil også fejre det økumeniske arbejde, som den engelske kirke og den katolske kirke udfører, hvilket afspejler jubelårets tema om at vandre sammen som håbet pilgrimme, skriver Buckingham Palace ifølge AFP.

Charles har gennem sit liv også mødt pave Benedikt, der var pave fra 2005 til 2013, og pave Johannes Paul, der var pave fra 1978 til 2005.