Seneste nyheder

En mand fra det centrale Esbjerg er søndag blevet varetægtsfængslet i en sag om salg af store mængder narkotika.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 31-årige mand sigtes for gennem en længere periode at have solgt i alt seks kilo amfetamin, og i retsmødet søndag i Retten i Esbjerg er han kommet med en delvis erkendelse.

Retsmødet er endt med, at dommeren har varetægtsfængslet den sigtede i godt fire uger, oplyser politiets vagtchef.

Politiets efterforskning af sagen vil fortsætte, og senere skal anklagemyndigheden udfærdige en tiltale i den kommende straffesag.

Ud fra retspraksis risikerer manden en længere fængselsstraf, såfremt retten kommer frem til, at han er skyldig.

For eksempel ligger strafniveauet på cirka fem års fængsel for to kilo amfetamin.

Det var natten til søndag, at politifolk anholdt manden.

Hele Danmarks luftrum lukkes for civil droneflyvning i en uge efter flere hændelser med mistænkelig droneaktivitet.

Det oplyser Transportministeriet til Ritzau.

Lukningen af luftrummet træder i kraft mandag 29. september og gælder frem til og med 3. oktober. Forbuddet gælder hele døgnet, lyder det.

– Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid.

– På den måde fjerner vi risikoen for, at fjendtlige droner kan forveksles med lovlige droner og omvendt, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Lukningen af luftrummet for civil droneflyvning falder tidsmæssigt sammen med det EU-topmøde, som Danmark er vært for i den kommende uge.

Luftrummet lukkes efter bestemmelser i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke enten hele luftrummet eller dele heraf, hvis det er nødvendigt for den offentlige sikkerhed.

En overtrædelse af forbuddet kan medføre bøde eller fængsel i op til to år, lyder det.

– Formålet med forbuddet mod civil droneflyvning er blandt andet at forenkle sikkerhedsarbejdet for politiet, så politiet ikke skal bruge kræfter på civile droner uden sikkerheds- og politimæssig relevans, siger justitsminister Peter Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Forbuddet omfatter ikke militære droneflyvninger, statsluftfart med droner, herunder politimæssige og beredskabsmæssige droneoperationer, samt kommunale og regionale beredskabs- og sundhedsrelaterede droneoperationer.

Det vil desuden være muligt at søge dispensation hos Trafikstyrelsen i helt særlige tilfælde, lyder det.

I pressemeddelelsen lyder det, at det for eksempel kan være, hvis der er tale om “uopsættelige samfundsvigtige opgaver udført af kommercielle aktører”.

Det tyske skib FGS “Hamburg” har søndag lagt til kaj i København.

Ifølge TV 2 er der tale om en luftforsvarsfregat, som Nato vil indsætte til at styrke overvågningen i Østersøen.

– FGS “Hamburg”s tilstedeværelse tæt på Danmark sender et klart signal om tryghed og sammenhold i alliancen, siger kommandør Arlo Abrahamson, der er talsmand for Natos søværnskommando (MARCOM), i en udtalelse til TV 2.

Lørdag aften oplyste Nato til nyhedsbureauet Reuters, at man ville sende mindst en luftforsvarsfregat til Østersøregionen og øge overvågningen efter blandt andet dronehændelser i Danmark.

Ifølge TV 2 er det forventningen, at fregatten skal være omkring København i forbindelse med det forestående EU-topmøde.

En talsperson for Nato afviste over for Reuters at gå i detaljer om, hvilke lande der skal bidrage til den øgede overvågning.

Tiltaget i Østersøregionen er en styrkelse af operation “Baltic Sentry”, der blev lanceret i januar efter flere hændelser med blandt andet brud på kabler på havbunden.

I forvejen har Nato-lande indsat blandt andet fregatter, fly og droner, der skal beskytte vigtig infrastruktur.

Et faktaark, som er sendt ud i forbindelse med søfartsmissionen “Irini”, beskriver, at fregatten FGS “Hamburg” er 143 meter lang og 17,4 meter bred.

Fregatten har en maksimal hastighed på 29 knob.

Fregatter af den type kan bruges til luftforsvar, men har også plads til helikoptere, der kan sendes ud for at lede efter ubåde.

På hjemmesiden Marinetraffic.com kan man se, at et Nato-skib efter planen skulle ankomme til København søndag formiddag.

Færre end tidligere er villige til at pendle i relativt lang tid for at komme på arbejde.

Det viser en ny analyse fra organisationen Dansk Erhverv.

– Mobilitet og fleksibilitet er nøglen til et dynamisk arbejdsmarked, og når der bliver mindre af de ting, så skader det dansk erhvervsliv og dermed også det danske samfund, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef i organisationen.

Analysen viser blandt andet, at 71 procent af beskæftigede er villige til at pendle op til 45 minutter om dagen.

I 2018 lød tallet på 88 procent.

Det største fald ses blandt beskæftigede, der er villige til at pendle op til en time om dagen.

Her lyder tallet på 42 procent i 2025 sammenlignet med 70 procent i 2018.

Årsagerne kan være flere, men ifølge Peter Halkjær er det formentlig langtidseffekterne af, at der i en årrække har været lav ledighed på det danske arbejdsmarked.

– Vi har længe set, at der er en meget høj beskæftigelse og meget lav ledighed, og samtidig ser vi en stor mangel på arbejdskraft, lyder det fra arbejdsmarkedschefen.

Han understreger, at tallene er et udtryk for, om man hellere vil gå arbejdsløs end at pendle for eksempel en time på arbejde.

– Virksomhederne har store rekrutteringsudfordringer. At der samtidig er en mindre mobilitet, gør det endnu sværere for virksomhederne rundt omkring i Danmark at få kvalificeret arbejdskraft til deres ledige stillinger, lyder det.

Dansk Erhverv mener, at der kan skabes en bedre balance, hvis regeringen øger udbuddet af arbejdskraft.

Han ønsker desuden også, at der kigges på infrastrukturen, for at for eksempel myldretidstrafik kan afvikles bedre.

– Der skal fokus på, hvad vi kan gøre for at smidiggøre infrastrukturen. Det vil øge mobiliteten i hele landet, siger Peter Halkjær.

Der er ifølge tal fra Danmarks Statistik fra august i år 88.238 ledige på det danske arbejdsmarked.

Det svarer til en ledighed på 2,9 procent.

Der er natten til søndag set droner ved flere af Forsvarets lokaliteter.

Flere kapaciteter har været indsat, oplyser Forsvaret på sin hjemmeside.

Forsvaret ønsker ikke at oplyse, hvor dronerne er blevet observeret, og hvor mange det drejer sig om.

Forsvaret ønsker heller ikke at fortælle, om dronerne er observeret af Forsvaret selv – eller om Forsvaret blot bekræfter, at andre mener at have set droner.

Det er anden dag i træk, at der meldes om droner over Forsvarets lokaliteter.

Fredag aften fløj der uidentificerede droner ind over den militære lufthavn Flyvestation Karup, oplyste politiet lørdag.

Det førte blandt andet til, at der i en periode var lukket for civil lufttrafik.

Lørdag bekræftede Forsvaret, at der var observeret droner ved flere af deres lokaliteter.

Der har tidligere på ugen også været meldt om droner ved andre militære installationer.

Det gælder blandt andet Flyvestation Skrydstrup og Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro, ligesom der har været rapporter om droner over flere civile lufthavne.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag droneaktiviteten.

I en videotale torsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.

På et pressemøde torsdag sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S), at der skal anskaffes “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Danmark har siden takket ja til tilbud om antidronesystemer fra Tyskland og Sverige.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) orienterede fredag forsvarsministrene fra en række EU-lande om de seneste dages dronehændelser i Danmark.

Landene blev enige om at gå videre med planerne om et europæisk forsvarsværk rettet mod droner, lød det fra Forsvarsministeriet fredag.

“Dronemuren” ventes at indgå i EU-Kommissionens køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030.

Den skal efter planen diskuteres på næste uges EU-topmøde i København.

En akrobat mistede lørdag aften livet, efter at hun faldt omkring fem meter ned fra en trapez under en cirkusforestilling i byen Bautzen i det østlige Tyskland.

Det oplyser talsmand for politiet Stefan Heiduck ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Ulykken skete foran næsten 100 tilskuere, herunder mange familier med børn, lyder det.

Akrobaten blev erklæret død på stedet.

Stefan Heiduck siger, at der øjeblikkeligt blev indsat et kriseindsatshold, der tog sig af tilskuerne og ansatte i cirkusset.

Han kommer ikke med oplysninger om kvindens alder og nationalitet.

Efter faldet forlod publikum cirkusset.

Politiet i Bautzen har klassificeret hændelsen som en arbejdsulykke.

I løbet af natten til søndag har politiet fået en del henvendelser om mulige droner.

Ingen af anmeldelserne har imidlertid ført til lukning af luftrummet over danske lufthavne, skriver Rigspolitiet i et skriftligt svar til Ritzau.

– Flere af henvendelserne har dog vist sig at dreje sig om fugle, stjerner, rutefly og lignende, lyder det.

Rigspolitiet takker for borgernes hjælpsomhed og opfordrer til, at man fortsat henvender sig på telefon 114, hvis man mistænker, at man har set en ulovlig eller mistænkelig drone.

Politiet understreger, at man tager alle henvendelser om mulige droner alvorligt.

På politiets hjemmeside har ordensmagten desuden samlet en række råd til, hvad man skal gøre, hvis man mener, at man har set en ulovlig drone.

Her opfordres borgerne til grundigt at dokumentere aktiviteten ved at fotografere eller filme den mulige drone.

Politiet opfordrer til, at man observerer længe nok til, at man med nogenlunde sikkerhed kan udelukke, at der er tale om eksempelvis et rutefly eller en stjerne.

I guiden lyder det dog, at det er bedre at kontakte politiet en gang for meget end for lidt.

I den seneste uge har en række hændelser, hvor ulovlige droner har lukket luftrummet over flere danske lufthavne, tiltrukket sig stor opmærksomhed.

Den første hændelse skete mandag i Kastrup lufthavn.

Siden har flere andre lufthavne – både militære og civile – meldt om ulovlige droner i deres luftrum.

Myndighederne siger, de ikke ved, hvem der står bag droneflyvningerne. Men det er tidligere blevet beskrevet som “en kapabel aktør”.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde torsdag aften, at der ifølge hende udspiller sig “en hybridkrig” på dansk jord.

Fredag understregede Henrik Brodersen, som er fungerende direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed, at der ikke er nogen aktuel militær trussel mod Danmark.

Søndag morgen er valgstederne åbnet for vælgerne i Moldova.

Det sker som led i et parlamentsvalg, hvor landets regering og EU har beskyldt Rusland for at blande sig.

Ved valget er præsident Maia Sandu og hendes EU-venlige parti, Parti for Handling og Solidaritet (PAS), oppe imod en fløj, der støtter Rusland.

Moldovas regering har beskyldt oppositionen for at hente hjælp i form af russisk propaganda og manipulation.

Rusland har afvist beskyldningerne, mens Moldovas pro-russiske opposition til gengæld har beskyldt PAS for planlægning af svindel.

Forud for valget har de fleste meningsmålinger vist en føring til PAS. Men ifølge analytikere er det langt fra givet på forhånd, hvem der vinder.

Moldova er ligesom nabolandet Ukraine, der er i krig med Rusland, kandidatland til at blive optaget i EU.

Men landet er splittet, når det handler om, hvorvidt det skal have tættere bånd til EU – eller om det skal bevare de relationer, der opstod til Moskva, da landet hørte under Sovjetunionen.

– Jeg vil have højere lønninger og pensioner. Jeg vil have, at tingene fortsætter, som de var under den russiske tid, siger 51-årige Vasile, der kun opgiver sit fornavn, til AFP, på et valgsted i hovedstaden Chisinau.

En anden vælger, 68-årige Paulina Bojoga, ønsker, at Moldova “skal indhente de europæiske lande, fordi Europa har alt, hvad vi har brug for”.

– Situationen er på en knivsæg, siger Bojoga, der er vendt tilbage til landet efter at have boet i Italien, til AFP.

Omkring 20 politiske partier og uafhængige kandidater kæmper om de 101 pladser i parlamentet.

Efter at have afgivet sin stemme søndag advarede den EU-venlige præsident Maia Sandu om “massiv indblanding fra Rusland” og sagde, at Moldova er “i fare”.

– Hvis moldovere ikke mobiliserer sig tilstrækkeligt, og hvis Ruslands indblanding får en betydelig indflydelse på vores valg, kan Moldova miste alt, hvad det har vundet.

– Og det kan også udgøre en betydelig risiko for andre lande som Ukraine, sagde hun ved et valgsted i Chisinau.

Imens har tidligere præsident Igor Dodon, en af lederne i den pro-russiske opposition, sagt, at han vil “fortsætte drøftelser (og, red.) forhandlinger med EU, men at vi også vil reetablere relationer med Den Russiske Føderation”.

Ifølge AFP ventes valgresultaterne søndag aften. Valgstederne lukker klokken 20.00 dansk tid.

AFP

Der skal etableres et “droneluftrum”, hvor alle lovlige civile droner skal kunne identificeres og overvåges.

Sådan lyder budskabet fra Dansk Industri (DI) i en pressemeddelelse søndag.

Det kan blandt andet være med til at sikre erhvervslivets legitime brug af droner, skriver DI.

– Samtidig bliver det klart, hvilke droner som ikke er legitime, så der nemmere kan gribes ind over herfor, lyder det.

Forslaget skal realiseres ved, at civile droner skal indberette flyveplaner, før de bliver opsendt, og desuden udstyres med en sender, så deres signal kan opfanges og registreres.

– Vi er nødt til at få styr på, hvem der flyver i luftrummet, og hvilke droner der flyver lovligt, siger Patrick Liebgott, der er chefkonsulent og droneansvarlig i Dansk Industri.

Patrick Liebgott foreslår, at Naviair, der står for at overvåge det danske luftrum for flytrafik, kan påtage sig opgaven med at overvåge droner.

Naviair har ingen kommentar til forslaget.

Det er i første omgang droner med erhvervsformål, der skal identificeres og overvåges, da mange af dem allerede er udstyret med en sender, mener Patrick Liebgott.

Overvågningen kan herefter udvides til også at omfatte private droner, tilføjer han.

Den nye ordning skal have både statslig og privat finansiering, foreslår Dansk Industri.

– Staten kunne for eksempel finansiere opsætningen af overvågningen, mens driften kunne være brugerbetalt. Altså af de virksomheder, som bruger droner, siger Patrick Liebgott.

Det er “fuldstændig urealistisk” at kunne overvåge alle droner i det danske luftrum hele tiden, men det kan godt lade sig gøre i et mere begrænset omfang.

Det vurderer Jan H. Mikkelsen, der er lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

– Man kan godt opstille systemer, der kan overvåge ved centrale steder. Altså kritisk infrastruktur som lufthavne. Og hvis man så afkræver flyveplaner fra droner med erhvervsformål, ville man godt kunne holde styr på dem. Det har vi teknologien til i Danmark, siger han.

Forslaget kommer efter en uge, hvor uidentificerede droner er blevet set over flere danske lufthavne.

Senest fredag aften, hvor en drone blev observeret over den militære lufthavn Flyvestation Karup.

Det oplyste politiet lørdag. Forsvaret bekræftede desuden, at der var observeret droner ved flere af Forsvarets lokaliteter.

I en videotale torsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.

Det er endnu uvist, hvem der står bag droneflyvningerne.

På et pressemøde torsdag fortalte justitsminister Peter Hummelgaard (S), at der skal anskaffes “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Danmark har efterfølgende taget imod tilbud om antidronesystemer fra både Sverige og Tyskland.

DR skrev lørdag eftermiddag, at der er blevet set en ny droneradar ved Københavns Lufthavn.

Ifølge DR’s oplysninger drejer det sig om en droneradar fra den danske virksomhed Weibel Scientific.

Hverken Københavns Lufthavn eller Forsvaret vil over for Ritzau bekræfte tilstedeværelsen af droneradaren.

Tyskland har tilbudt at hjælpe Danmark med anti-droneudstyr.

Det skriver forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på det sociale medie X.

– Jeg vil gerne takke Tyskland for hjælpen, som styrker vores droneforsvar og er et udtryk for tæt dansk-tysk samarbejde. Sammen står vi stærkere, lyder det.

Det fremgår ikke nærmere, hvad Tyskland har tilbudt Danmark.

Men Forsvarsministeriet skriver på X, at udstyret skal bruges til at styrke sikkerheden under det kommende EU-topmøde, som løber af stablen i København i næste uge.

Flere hændelser med ulovlig droneflyvning har i den seneste uge fået stor opmærksomhed i Danmark.

I første omgang førte ulovlige droner til en lukning af luftrummet over Kastrup Lufthavn mandag aften.

Siden er der observeret flere droner over andre danske lufthavne, ligesom de også er set ved Flyvestation Skrydstrup og senest fredag aften ved Flyvestation Karup.

Det er uvist, hvem der står bag droneflyvningerne. Men myndighederne har tidligere beskrevet det som en “professionel” og “kapabel” aktør.

Fredag fortalte forsvarsministeren, at også Ukraine har tilbudt hjælp til det danske droneberedskab.

Ifølge Politiken sagde Troels Lund Poulsen efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, at Ukraine har tilbudt at stille personer til rådighed.

– Og man bliver jo en smule berørt over, at et land i krig, som kæmper for deres egen frihed – at selv i så svær en situation vælger de at sige til Danmark, at vi vil gerne hjælpe jer, fordi I har gjort så meget for os, lød det.

Heller ikke det ukrainske tilbud er blevet beskrevet nærmere.

Også Sverige har tilbudt at hjælpe Danmark med anti-droneudstyr under EU-topmødet.

Rusland har natten til søndag angrebet Ukraine med omkring 500 droner og over 40 missiler.

I angrebene er fire blevet dræbt, og civil infrastruktur er blevet ødelagt.

Det melder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Moskva ønsker at fortsætte med at kæmpe og dræbe og fortjener det hårdeste pres fra verden, lyder det fra præsidenten.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, opfordrede tidligere på morgenen på Telegram byens befolkning til at blive i beskyttelsesrummene.

Data fra Ukraines luftvåben viste tidligere, at luftalarmerne lød over hele landet.

I den sydøstlige ukrainske region Zaporizjzja har det lydt fra den lokale guvernør, at mindst fire personer blev såret under nattens angreb.

– Endnu en gang bliver boligblokke og infrastruktur ramt. Endnu en gang er det en krig mod civile, har Andrij Jermak, der er stabschef for Volodymyr Zelenskyj, udtalt.

– Der vil komme en reaktion på det her. Men Vestens økonomiske stød mod Rusland bør også være hårdere.

Søndag lyder det fra Ruslands forsvarsministerium, at man har udført et massivt angreb i Ukraine.

Ifølge ministeriet er det militær infrastruktur som eksempelvis luftbaser, der er blevet angrebet.

Ruslands luftangreb mod Ukraine fik sent natten til søndag det polske militær til at sende militærfly på vingerne.

Kort efter lukkede luftrummet over to lufthavne i det sydøstlige Polen.

Det skete ifølge flyhjemmesiden FlightRadar24 på grund af uplanlagt militær aktivitet i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Luftrummet over to lufthavne i den østlige del af Polen er natten til søndag blevet lukket og forventes tidligst at genåbne klokken 06.00 søndag morgen.

Det skriver flyhjemmesiden FlightRadar24 i et opslag på X.

Lukningen af luftrummet skyldes ifølge flyhjemmesiden uplanlagt militær aktivitet i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Det drejer sig om lufthavnen i Lublin og lufthavnen i Rzeszow.

Kort inden luftrummet blev lukket, oplyste den operative kommando i det polske militær i et opslag på X, at Polen sammen med flere af landets allierede har sendt fly på vingerne.

Årsagen til at flyene er sendt på vingerne er ifølge kommandoen, at Rusland natten til søndag har iværksat luftangreb mod Ukraine.

– Fly er blevet mobiliseret, mens jordbaserede luftforsvarssystemer og radarsystemer er bragt i højeste beredskab, skriver kommandoen.

Formålet med at sende fly på vingerne er forebyggende og sker for at sikre luftrummet i områder, der støder op til det truede område, lyder det videre.

Det fremgår ikke umiddelbart, om de er en sammenhæng mellem de lukkede lufthavne, og at polske fly er blevet sendt på vingerne.

Luftalarmerne har siden søndag morgen klokken 05.00 lydt over hele Ukraine, viser data fra Ukraines luftvåben tidligt på morgenen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands mere end tre og et halvt år lange krig i Ukraine.

Flyene er typisk blevet aktiveret i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Der er ingen umiddelbare meldinger om krænkelse af polsk luftrum i forbindelse med angrebene i Ukraine natten til søndag.

Det er omkring en uge siden, at en trussel om droneangreb i nabolandet Ukraine senest fik Polen til at sende fly på vingerne. Det samme skete også for to uger siden.

Natten til den 10. september blev flyene ligeledes aktiveret. Det skete, efter at Ukraines luftvåben havde advaret om, at russiske droner var trængt ind i polsk luftrum.

Ifølge polske myndigheder trængte 19 droner denne nat ind i polsk luftrum. Tre af dem blev skudt ned.

Ingen droner angreb mål i Polen, men der faldt vragrester ned flere steder.

Efterfølgende aktiverede Polen forsvarsalliancen Natos artikel 4 om et møde.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Den amerikanske sanger og skuespiller Selena Gomez er blevet gift med den amerikanske musikproducer Benny Blanco.

Det fremgår af et opslag, som Gomez har delt på det sociale medie Instagram natten til søndag dansk tid.

Gomez har i opslaget delt en række billeder og korte videosekvenser fra brylluppet, der fandt sted lørdag.

På billederne er den 33-årige sanger iført en hvid kjole, mens den 37-årige musikproducer er iført en sort smoking.

Sangeren og musikproduceren fandt sammen i 2023 og offentliggjorde i december 2024, at de var blevet forlovet.

Tidligere i år udgav de i fællesskab albummet “I Said I Love You First”.

Ifølge magasinet Vogue fandt brylluppet sted lørdag i Santa Barbara i den amerikanske delstat Californien.

170 af parrets familiemedlemmer og venner deltog ifølge magasinet i brylluppet. Blandt bryllupsgæsterne var sanger Taylor Swift, skuespiller Paul Rudd, hotelarving Paris Hilton og sanger Ed Sheeran.

Selena Gomez brød for alvor igennem, da hun som 15-årig spillede rollen som Alex Russo i Disney-serien “Magi på Waverly Place”.

Siden har hun medvirket i flere film og tv-serier – blandt andet den oscarnominerede film “Emilia Pérez” og tv-serien “Only Murders in the Building”.

Hun har også opnået stor succes som popstjerne og har udgivet en række soloalbums. Hun har blandt kendt for hits som “Good For You”, “Calm Down” og “Lose You To Love Me”.

Gomez har desuden et stort publikum på det sociale medie Instagram. Her har hun 417 millioner følgere, hvilket gør hende til den mest fulgte kvinde på platformen.

Dertil kommer, at hun i 2019 grundlagde kosmetikfirmaet Rare Beauty, der er i dag er værdisat til over to milliarder dollar.

Og så er hun kendt for at tale åbent om både fysiske og psykiske diagnoser.

Popstjernen er både diagnosticeret med sygdommen lupus, ligesom hun er diagnosticeret med den psykiske sygdom bipolar lidelse.

Gomez har tidligere dannet par med den canadiske sanger Justin Bieber, der i dag er gift med modellen Hailey Bieber. Bieberparret blev sidste år forældre til sønnen Jack.

FN har natten til søndag genindført sanktioner mod Iran, efter at landet ikke er gået med til en ny aftale om landets omstridte atomprogram.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien – der også går under navnet E3 – indledte for en måned siden processen med at genindføre FN’s sanktioner mod Iran.

De tre lande anklager Iran for at bryde en aftale fra 2015, som skal forhindre, at landet udvikler en atombombe.

Iran har afvist, at det forsøger at anskaffe sig atomvåben.

Sanktionerne indebærer blandt andet, at iranske midler i udlandet indefryses, og at køb og salg af våben stoppes.

Irans banker, atomprogram og oliesektor rammes også.

Genindførelsen af sanktionerne var ventet.

Den britiske FN-ambassadør, Barbara Woodward, oplyste fredag ifølge Reuters, at sanktionspakken ville træde i kraft søndag klokken 02.00 dansk tid.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien advarer natten til søndag, umiddelbart efter sanktionerne er trådt i kraft, Iran mod at tage eskalerende skridt.

– Indførelsen af FN’s sanktioner er ikke afslutningen på diplomatiet.

– Vi opfordrer Iran til at afstå fra enhver eskalerende handling og vende tilbage til at overholde de juridisk bindende sikkerhedsforpligtelser, skriver udenrigsministrene for de tre lande i en fælles udtalelse ifølge AFP.

De tre europæiske lande har benyttet sig af en mekanisme, der kaldes “snapback”. Den er udarbejdet, så den ikke kan stoppes af et veto i FN’s Sikkerhedsråd.

“Snapback” betyder, at sanktionerne bliver genaktiveret, men de enkelte lande skal opdatere deres lovgivning, så de følger sanktionerne.

Iran har været under pres for at indgå en ny aftale i stedet for den atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, amputerede markant ved at trække USA ud i 2018.

I Europa og USA er der stigende uro over Irans atomprogram – og over, at Iran afbrød kontakten med FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA) efter den 12 dage lange krig mellem Iran og Israel i juni.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien havde tilbudt at udskyde indførelsen af sanktioner i et halvt år.

Til gengæld skulle Iran tillade IAEA’s inspektører adgang til landets atomanlæg, oplyse om sit lager af beriget uran og indlede samtaler med USA.

IAEA genoptog i denne uge inspektionerne på atomanlæggene i Iran. Det oplyste atomvagthunden fredag.

Militærstyret i Guinea vil 28. december i år afholde landets første præsidentvalg siden et kup i 2021.

Det meddeler landets midlertidige præsident, Mamady Doumbouya, ifølge nyhedsbureauet AFP i et dekret, der lørdag blev læst op på guineansk stats-tv.

Meddelelsen kommer, efter at Guineas højesteret fredag godkendte resultatet af en folkeafstemning om en ny forfatning.

Oppositionen i det vestafrikanske land havde opfordret vælgerne til at boykotte folkeafstemningen, der blev afholdt den 21. september.

Oppositionen hævder, at Mamady Doumbouya vil bruge præsidentvalget som et redskab til at forblive ved magten.

Guineas højesteret afviste fredag en anmodning om at annullere resultatet af folkeafstemningen om den nye forfatning.

Det var netop oberst Mamady Doumbouyas hær, der i 2021 væltede den daværende præsident Alpha Conde i et kup.

Doumbouya har tidligere lovet, at ingen fra den midlertidige regering – inklusive ham selv – vil få lov til at stille op til fremtidige valg.

Ifølge AFP er der ikke noget, der umiddelbart tyder på, at obersten har tænkt sig at holde det løfte.

Militærkuppet i 2021 blev indledningsvist budt velkommen af mange guineanere. Men siden er utilfredsheden vokset, efter at militærstyret ikke har ladet et civilt styre komme til magten.

Oprindeligt lød det fra militærstyret, at der senest ville blive indført et civilt styre i landet i 2024.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Turk, opfordrede torsdag militærstyret i Guinea til at ophæve et forbud mod oppositionspartier og medier.

Han kritiserede samtidig det, som han kaldte et bredere angreb på de grundlæggende rettigheder siden kuppet. Blandt andet har der ifølge FN været en stigning i antallet af vilkårlige anholdelser, ligesom flere personer er forsvundet.

Guinea ligger i Vestafrika. Der bor omkring 14 millioner mennesker i landet. Landet opnåede uafhængighed fra Frankrig i 1958.

To personer har mistet livet i forbindelse med en bilulykke i Bollnäs i det østlige Sverige.

Det oplyser svensk politi søndag morgen til avisen Aftonbladet.

Begge de omkomne er kvinder. De er omkring 20 til 25 år.

Sent lørdag aften berettede beredskabschef Jimmy Andersson Taylor, at der var sket en alvorlig ulykke.

De første meldinger lød, at den ene af de i alt tre biler, der var involveret i ulykken, var brudt i brand, og at mindst otte personer var kommet til skade.

– Alle otte har behov for behandling. Der er tale om varierende skader, sagde Jimmy Andersson Taylor til Aftonbladet sent lørdag.

Trafikulykken skete på motorvej 83 i Bollnäs, hvor to biler ifølge politiet kolliderede frontalt ved høj hastighed.

– Og så var yderligere en bil involveret i ulykken, men jeg ved ikke præcis hvordan, sagde Magnus Jansson Klarin, der er talsperson for politiet, lørdag til TT.

Politiet har beslaglagt bilerne for at kontrollere dem for tekniske fejl. Vejen blev efterfølgende spærret i begge retninger, og en redningshelikopter var i luften.

Politiet takker for befolkningens opmærksomhed i forhold til de seneste dages droneaktivitet.

Det skriver Rigspolitiet i et opslag på X.

– Hos politiet modtager vi i disse dage ekstraordinært mange henvendelser vedrørende mistanke om ulovlig eller mistænkelig droneaktivitet.

– Vi sætter stor pris på jeres opmærksomhed på området og jeres velvilje til at kontakte os, lyder det.

Den øgede droneaktivitet har givet ekstra travlhed hos politiet, der fredag meldte ud, at man havde modtaget over 500 anmeldelser fra borgere, der mente at have observeret droner i dansk luftrum.

Det lyder dog, at langt de fleste observationer blandt andet omhandler lovlige droner, og tallet er derfor ikke sigende for, hvor mange hændelser, der reelt har været med ulovlige eller mistænkelige droner.

På den baggrund oplyser politiet lørdag aften heller ikke et opdateret tal for antallet af anmeldelser det seneste døgn.

Det siger Peter Ekebjærg, der er chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet, i et skriftligt svar til Ritzau.

– Når det er sagt, opfordrer vi stadig alle til at holde øjne og ører åbne. Man skal altid hellere kontakte politiet en gang for meget end en gang for lidt. Vi tager alle henvendelser om mulige droner alvorligt, lyder det.

Henvendelserne er sket, efter at politiet har opfordret alle til at henvende sig, hvis der foregår ulovlig droneaktivitet.

I opslaget på X mindes der da også endnu en gang om, hvad man som borger skal stille op, hvis man tror, at man er vidne til mistænkelig droneaktivitet.

Først og fremmest beder politiet om, at anmelderne så godt som muligt dokumenterer det, de ser, hvorefter man skal ringe 1-1-4, hvor man vil blive spurgt ind til hændelsen.

Det understreges, at størstedelen af droner i dansk luftrum ikke udgør en lovovertrædelse, og i det tilfælde skal man altså ikke foretage sig noget, lyder det.

Nato sender mindst én luftforsvarsfregat til Østersøregionen og øger overvågning efter blandt andet dronehændelser i Danmark.

Det meddeler Nato til Reuters.

I en erklæring sendt til nyhedsbureauet oplyser den vestlige forsvarsalliance, at de nye ressourcer omfatter “efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringsplatforme samt mindst én luftforsvarsfregat”.

En talsperson for Nato afviser over for Reuters at gå i detaljer om, hvilke lande der skal bidrage til den øgede overvågning.

Tiltaget i Østersøregionen er en styrkelse af operation “Baltic Sentry”, der blev lanceret i januar efter flere hændelser med blandt andet brud på kabler på havbunden.

I forvejen har Nato-lande indsat blandt andet fregatter, fly og droner, der skal beskytte vigtig infrastruktur.

Ritzau forsøger lørdag aften at få en kommentar fra Forsvarsministeriet.

Meldingen fra Nato kommer efter et møde i Letland lørdag. Her er stabscheferne i Natos Militærkomité lørdag for at tale om russiske luftbårne provokationer.

Ud over Danmark har flere andre lande meldt om russiske krænkelser af Natos luftrum.

Mødet i Natos Militærkomité har været planlagt igennem noget tid.

Lørdag opfordrede Letlands præsident, Edgars Rinkevics, Nato til at øge beskyttelsen af de baltiske lande i kølvandet på de russiske krænkelser af alliancens luftrum.

– Rusland fortsætter et mønster af provokationer, senest ved på uforsvarlig vis at krænke luftrummet over Polen og Estland, sagde han ifølge Reuters.

På mødet sagde admiral og formand for komitéen Giuseppe Cavo Dragone, at Nato støtter alle lande, der har oplevet luftrumskrænkelser.

– Alliancens reaktion har været robust og vil blot fortsætte med at blive styrket.

– Disse handlinger er eskalerende, skødesløse og sætter liv i fare, og Rusland har det fulde ansvar, lød det videre fra admiralen ifølge nyhedsbureauet dpa.

Rusland har løbende afvist at stå bag.

En lang række lande har meldt om luftrumskrænkelser. Det gælder blandt andet Polen, Finland, Letland, Litauen, Norge og Rumænien. Flere har oplevet krænkelser med russiske militærfly.

Jagerfly fra Nato har siden 2004 patruljeret luftrummet over de baltiske lande. Jagerflyene står klar til at gå på vingerne, hvis andre fly trænger ind i Nato-luftrum.

Efter hændelsen over Polen lancerede Nato tidligere i september operation “Eastern Sentry” for at styrke forsvaret langs hele sin østlige flanke. Men de baltiske lande har sagt, at de stadig har brug for mere beskyttelse.

Danmark har den seneste uge meldt om droneflyvninger ved blandt andet lufthavne.

Myndighederne har ikke konkluderet, hvem der står bag. Det vides heller ikke, om der er tale om en eller flere personer eller aktører.

Mindst 31 mennesker er omkommet og over 50 andre er kommet til skade i forbindelse med et valgmøde med den kendte skuespiller Vijay, der stiller op til valg i delstaten Tamil Nadu i Indien.

Det meddeler politi og embedsmænd i delstaten.

Mange mennesker var mødt op til valgmødet med skuespilleren, der kun er kendt under sit fornavn.

Tilsyneladende er dødsofrene blevet trampet eller mast ihjel, siger delstatspolitiker Senthil Balaji på et pressemøde.

Han tilføjer, at der tilsyneladende udbrød panik i menneskemængden. Ud over de omkomne er 58 mennesker blevet indlagt, oplyser han.

I et opslag på det sociale medie X sender den indiske premierminister, Narendra Modi, sine tanker til ofrenes familier.

Han nævner ikke umiddelbart, hvad der var årsag til, at de mange mennesker mistede livet.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, advarer i en tale i FN lørdag om, at Rusland vil komme med et “beslutsomt” svar på “enhver aggression” mod landet.

Hans melding kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har bakket op om opfordringer til at skyde russiske fly og droner ned, hvis de krænker Nato-landes luftrum.

– Rusland bliver anklaget for næsten at planlægge et angreb på Nato og EU-landene, siger Lavrov i sin tale ved FN’s Generalforsamling.

– Rusland har aldrig haft og har heller ikke nogen sådanne intentioner. Men enhver aggression mod mit land vil blive mødt med et beslutsomt svar, tilføjer han.

Lavrov tilføjer ifølge det statslige nyhedsbureau Tass, at Europa tillader, at Ukraine begår “terrorhandlinger” og står bag “tortur og henrettelser”.

Han mener også, at det er Vesten, der truer ikke blot Rusland og Kina, men hele det såkaldte Eurasien. Det er en fællesbetegnelse for Europa og Asien.

Det er anklager, som Vesten oftest retter mod Rusland.

I de seneste uger har russiske kampfly og droner flere gange krænket Nato-landes luftrum. Det har ført til beskyldninger om, at Rusland er ved at teste forsvarsalliancens grænser og sammenhold.

Russiske styrker invaderede Ukraine i februar 2022. Krigen menes at have kostet hundredtusinder af soldater livet og tusindvis af civile. Den har sendt millioner af mennesker på flugt fra Ukraine.

Landets præsident, Vladimir Putin, er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i en sag, der handler om bortførelse af tusindvis af ukrainske børn, der er blevet tvunget med til Rusland.

AFP