Seneste nyheder

Syddansk Universitet (SDU) kommer til at give afslag til alle udenlandske studerende fra lande uden for EU, der har søgt om optagelse på universitetet til februar.

Det siger rektor Jens Ringsmose i et interview med Politiken.

– Vi har en begrundet mistanke om, at en stor del af de studerende er her af andre grunde end for at studere, og vi ønsker ikke, at en indskrivning på vores uddannelser skal være en bagdør til det danske arbejdsmarked, siger han til avisen.

Rektoren beskriver beslutningen som en pause, hvor universitetet vil analysere ansøgere fra lande uden for EU.

Politiken skriver, at SDU har modtaget omkring 700 ansøgninger fra udenlandske studerende, som har søgt om optagelse til februar. De vil alle få afslag.

Beslutningen kommer, efter at der har været massivt fokus på universiteternes optag af udenlandske studerende, herunder særligt fra Bangladesh.

Især Roskilde Universitet (RUC) er blevet kritiseret.

Berlingske og Frihedsbrevet har tidligere beskrevet, hvordan RUC har opnået betydelig forbedret økonomi ved at optage flere udenlandske studerende.

Kritikken har især handlet om, at for mange studerende misbrugte et studievisum til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

SDU’s egne undersøgelser viser også, at studerende fra Bangladesh og Nepal i højere grad dropper ud, og at de får lavere karakterer sammenlignet med andre studerende, skriver Politiken.

Tidligere på måneden præsenterede regeringen syv forslag, som skal dæmme op for den massive tilstrømning fra Bangladesh og Nepal, som er kommet til Danmark via landets universiteter.

Regeringen vil blandt andet have, at adgangskravene til kandidatuddannelserne skærpes, og kontrollen med ansøgernes uddannelsesdokumenter skal styrkes.

Derudover skal det ikke længere være muligt for udenlandske studerende at tage deres ægtefælle og eventuelle børn med, når de rejser til Danmark.

I forbindelse med regeringens forslag sagde daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at man forventer, at der vil komme flere tusinde færre hertil.

– Det har aldrig været meningen, at folk fra andre lande skulle bruge vores studieordninger for at komme til Danmark for at arbejde. Så det stopper vi nu og tager en række vidtgående initiativer for at sikre, at den her trafik bremses, sagde han til Berlingske.

Moldovas proeuropæiske regeringsparti, PAS, ligner en vinder af søndagens valg.

PAS, der er præsident Maia Sandus parti, har fået 49,5 procent af stemmerne, mens den prorussiske blok har fået 24,5 procent.

Det viser et foreløbigt resultat ifølge BBC, efter at 96,3 procent af stemmerne er talt op.

Præsident Sandu har beskrevet valget som et eksistentielt øjeblik for det lille, fattige østeuropæiske land, der i årevis har svinget mellem russisk og europæisk indflydelse.

Selv om hendes regeringsparti ikke skulle opnå absolut flertal i Moldovas parlament, kan vælgernes forholdsvis store opbakning i søndagens valg gøre dannelsen af en mulig regeringskoalition nemmere.

Stemmer fra moldoviske vælgere, der er bosat i udlandet, indgår endnu ikke optællingen. Typisk vil de hælde mod en politik, der støtter yderligere integration med Europa.

Derfor er det fortsat muligt, at PAS kan nå op på over 50 procent af stemmerne i den endelige optælling, skriver Reuters.

Valget kan få afgørende betydning for Moldovas bestræbelser på at blive medlem af EU.

Den sidste meningsmåling, der blev offentliggjort op til søndagens valg, viste, at PAS risikerede at miste sit rene flertal i parlamentet.

Det vil i så fald betyde, at regeringspartiet skal ud og finde koalitionspartnere blandt de mindre partier for at kunne beholde magten.

PAS vil forsøge at forhindre, at den russiskvenlige Patriotisk Blok trækker landet længere væk fra EU og tættere på Moskva.

Hvis PAS bevarer sit flertal i Moldovas parlament, der har 101 pladser, vil partiet kunne fortsætte med at arbejde for målet om EU-medlemskab i 2030 og endegyldigt bryde Moldovas afhængighed af Rusland.

PAS har op til valget anklaget Rusland for at sprede misinformation i et forsøg på at så splid blandt landets vælgere og få dem til at vende Vesten og EU ryggen.

Det afviser Rusland, der omvendt anklager PAS for at forsøge at puste til antirussiske strømninger i befolkningen.

Reuters

To fly er søndag blevet omdirigeret til andre lufthavne i Norge på grund af droneobservationer.

Det skriver avisen VG.

Et Norwegian-fly, der skulle være landet i Bardufoss Lufthavn klokken 23.00, blev sendt tilbage mod lufthavnen Gardemoen i Oslo.

Det oplyser pressevagt hos Norwegian Eivind Hammer Myhre til VG.

– Vi har omdirigeret flyet, fordi vi har fået besked fra kontroltårnet om, at der var observeret droner i området, siger Eivind Hammer Myhre.

Det bekræftes af Avinor, der driver flere norske lufthavne.

– Der blev observeret en mulig drone inden for forbudszonen ved Bardufoss Lufthavn, og politiet er rutinemæssigt blevet underrettet. Det påvirkede et ankommende fly og en afgang, meddeler Karoline Pedersen, der pressevagt hos Avinor, til VG.

– Avinors højeste prioritet er at varetage flysikkerheden for alle parter, og vi tager derfor ingen chancer, når der gøres sådanne observationer.

Tidligere søndag aften blev et andet fly, der skulle være landet i Brønnøysund Lufthavn, ligeledes omdirigeret på grund af en droneobservation.

Flyet, der var fra selskabet Widerøe, cirkulerede kortvarigt omkring lufthavnen i Brønnøysund, inden det satte kursen mod Værnes Lufthavn i Trondheim.

Det fortæller pressevagt hos Widerøe Satha Sritharan til VG.

– Flyet var på vej til Brønnøysund, og da det nærmede sig, fik det besked fra tårnet i Brønnøysund om, at der var registreret droneaktivitet.

– Mens der blev ventet på mere information, gik flyet i såkaldt “holding”, hvilket vil sige, at det lå ret højt – over 7000 fod – og cirkulerede. Flyet tog cirka fire runder, inden indflyvningen blev afbrudt, og det fløj direkte til Værnes, siger Satha Sritharan.

Ligesom i Danmark er norsk luftrum også blevet forstyrret af uvelkomne droner i den forgangne uge.

Ørland, hvor der blev observeret mulige droner lørdag, er Norges største militære flybase. Den er hovedstation for de norske F-35-kampfly.

På det norske forsvars hjemmeside står der, at Ørland er “helt central for Forsvarets operative aktiviteter”.

I forbindelse med lørdagens observationer omkring Ørland oplyste norsk politi, at det får mange henvendelser om droneaktivitet for tiden.

– Der bør være en lav tærskel for at anmelde hændelser, og politiet har en lav tærskel for at foretage undersøgelser, skrev norsk politi ifølge NTB.

Norsk politis efterretningstjeneste, PST, har også været involveret i efterforskningen.

USA’s præsident, Donald Trump, deltager i et møde tirsdag med hundredvis af generaler og admiraler i delstaten Virginia.

Det fremgår af et dokument, som Washington Post har set.

Oplysningen er ikke umiddelbart bekræftet officielt af Det Hvide Hus.

Men i et telefoninterview med Reuters siger præsidenten, at han vil tale til generalerne og admiralerne på mødet i Virginia.

– Jeg vil fortælle generalerne, at vi elsker dem, siger han til Reuters.

Tirsdagens møde i Quantico i Virginia blev indkaldt af forsvarsminister Pete Hegseth i sidste uge. Det har vakt opsigt i forsvarskredse.

Det er uklart, hvad der er på dagsordenen.

Men Hegseth ventes at diskutere behovet for at fastholde en “kriger-etos” i hele militæret – et emne, han ofte tidligere er kommet ind på i sine taler, hvor han taler om nødvendigheden af, at USA’s militær har en krigermentalitet.

Ministeren vil formentlig også berøre andre emner under det cirka en time lange arrangement, sagde amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters fredag.

USA har soldater udstationeret over hele verden, herunder i fjerne områder som Sydkorea, Japan og i store dele af Mellemøsten. Disse styrker ledes af generaler og admiraler med to, tre og fire stjerner.

Mange af de højtstående officerer flyver med kort varsel hjem til USA fra blandt andet Europa, Mellemøsten og Stillehavsområdet.

Transport, indkvartering og sikkerhed ventes at koste flere millioner dollar.

Hvis Trump deltager i stormødet, vil sikkerheden få yderligere et nøk opad, og det samme vil omkostningerne, skriver Washington Post.

Pete Hegseth er tidligere vært på tv-stationen Fox News.

Han har med bemærkelsesværdig hast omformet forsvarsministeriet, Pentagon, hvor han har fyret flere højtstående generaler og admiraler i et forsøg på at gennemføre Trumps sikkerhedspolitiske dagsorden.

Ministeren har også sløjfet mange tiltag, der var indført for at fremme diversitet og inklusion af minoriteter som eksempelvis transpersoner. Det er tiltag, Hegseth har betegnet som diskriminerende.

Borgmesteren i New York City, demokraten Eric Adams, opgiver sit forsøg på at blive genvalgt.

Det oplyser han i en video på det sociale medie X.

– Trods alt det, vi har opnået, kan jeg ikke fortsætte min kampagne for genvalg, siger han i videoen.

Han begrunder beslutningen med, at han ikke kan rejse tilstrækkeligt med penge til at fortsætte sin valgkamp.

Adams’ beslutning om at trække sig kommer, efter at meningsmålinger længe har vist, at han har mistet sin opbakning blandt New Yorks borgere.

Det skyldes blandt andet hans forbindelse til præsident Donald Trump i en nu lukket sag om bestikkelse, skriver netmediet Politico.

Efter at Adams søndag har trukket sig fra valgkampen, ser det ud til, at kampen nu står mellem tidligere guvernør Andrew Cuomo og den 33-årige politiske komet Zohran Mamdani, der tilhører Demokraternes venstrefløj.

Mamdani har en klar føring i meningsmålingerne forud for valget, der finder sted 4. november.

I april afviste en dommer ved en føderal domstol i New York en opsigtsvækkende sag om korruption mod borgmester Adams.

Det skete, efter at USA’s justitsministerium anmodede anklagemyndigheden om at droppe sagen.

Baggrunden for den anmodning var, at justitsministeriet ville have Adams til at hjælpe til med Trumps indsats mod ulovlig indvandring.

I alt var der rejst fem tiltalepunkter i sagen mod Adams. Blandt andet var han tiltalt for bedrageri.

Eric Adams er den første af byens 110 borgmestre gennem hundredvis af år, som er blevet tiltalt i en straffesag, mens han sad i embedet som borgmester.

Ifølge tiltalen havde Adams både opsøgt og taget imod goder fra velhavende udenlandske forretningsfolk og en embedsmand fra den tyrkiske regering, som angiveligt forsøgte at øve indflydelse på Adams.

Borgmesteren har nægtet sig skyldig i anklagerne.

Alle tog mellem Langå og Aalborg er aflyst resten af dagen.

Det skriver DSB i en pressemeddelelse søndag aften.

Det er en fejl på signalerne, der er skyld i aflysningerne. De aflyste tog erstattes af togbusser.

Banedanmark arbejder på at rette fejlen på signalerne.

DSB oplyser, at det ikke er muligt at få togbusser nok. Derfor kan rejsende passagerer opleve, at der kan være én til to timer mellem togbusserne.

Til dem, der har planlagt at transportere sig med tog på den aflyste strækning søndag aften, skriver DSB, at der kører tog mellem Aarhus og Langå.

Herefter kan man tage en togbus videre til Aalborg Station. DSB henviser til lokal trafik, hvis man skal videre til Aalborg Lufthavn.

Mindst to personer er døde, og otte er sårede efter et skyderi i en mormonkirke i byen Grand Blanc, som ligger i den amerikanske delstat Michigan.

Det oplyser det lokale politi i Grand Blanc ifølge nyhedsbureauet AP.

Skyderiet fandt sted søndag morgen lokal tid under en stor gudstjeneste, som hundredvis af personer deltog i. Det skriver mediet CNN.

Politiet oplyser, at en formodet gerningsmand også er død. Han blev skudt af politiet.

Gerningsmanden menes at være en 40-årig mand fra en naboby.

Ifølge politiet kørte han en bil ind gennem kirkens hoveddør, hvorefter han affyrede flere skud med en automatriffel.

Efterfølgende skal han bevidst have sat ild til kirken, siger politiet ifølge CNN.

Branden er slukket igen. Men politiet forventer, at man vil finde flere ofre inde i kirken, når det er sikkert at gå derind.

Politiet har endnu ikke meldt noget ud om et eventuelt motiv.

USA’s præsident, Donald Trump, har kommenteret skyderiet. På sit eget sociale medie, Truth Social, kalder han hændelsen “forfærdelig”.

– FBI var straks på stedet og vil lede den føderale efterforskning og støtte statslige og lokale myndigheder.

– Dette ser ud til at være endnu et målrettet angreb på kristne i USA, skriver præsidenten.

I en pressemeddelelse takker mormonkirken myndighederne.

– Religiøse bygninger skal være hellige steder for fred, bøn og samhørighed. Vi beder for fred og helbredelse for alle involverede, lyder det i meddelelsen.

Kirken, hvor skyderiet fandt sted, ligger ifølge AP både tæt på boligområder og en Jehovas Vidner-kirke.

Grand Blanc har omkring 8000 indbyggere og ligger cirka 80 kilometer nord for Detroit.

Skyderiet sker, dagen efter at mormonkirkens præsident, Russell Nelson, døde. Han blev 101 år gammel.

Mormonkirkens officielle navn er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Selv om den britiske premierminister, Keir Starmer, sidste år førte sit Labour-parti tilbage til magten efter 14 år i opposition, har skandaler, politiske fodfejl og styrtdykkende meningsmålinger allerede rejst tvivl om hans fremtid.

Søndag tog han sammen med resten af Labour hul på den årlige partikongres, der finder sted i Liverpool.

På den fire dage lange kongres skal Starmer overbevise sine partifæller om, at han kan lede det, han kalder “vores livs kamp” mod den fremstormende højrefløj.

Meningsmålinger viser, at hvis der var valg i dag, ville det give en solid valgsejr til det stærkt indvandringskritiske højrefløjsparti Reform UK.

Partiet, der er ledet af den fremtrædende EU-modstander Nigel Farage, ligger 12 procentpoint foran Labour i meningsmålinger. Det betyder, at Farage vil kunne overtage premierministerposten, hvis der var valg nu.

De samme meningsmålinger viser, at Keir Starmers popularitet er på det laveste niveau, der er registreret for en britisk premierminister siden 1977.

– Vi skal tage kampen op mod Reform, vi skal slå dem. Konsekvenserne vil række generationer frem, siger Starmer i et interview med tv-stationen BBC.

Han kalder samtidig Reform UK’s plan om at tvinge migranter til at ansøge om nye visa under skrappere regler for “racistisk”.

Det vil “rive vores land fra hinanden”, advarer Starmer, der dog samtidig varsler stramninger på området.

Antallet af migranter, der krydser Den Engelske Kanal i små både, er rekordhøjt. Det er noget, der styrker opbakningen til Nigel Farage og Reform UK.

Det er blot et enkelt af Starmers problemer.

Storbritanniens træge økonomi betyder, at en finanslov med skatteforhøjelser efter sigende er på vej.

Starmer har også måttet foretage kovendinger om velfærdsreformer og planer om at fjerne energistøtte til millioner af pensionister efter protester fra venstrefløjen i sit eget parti.

Premierministerens forsøg på at genstarte sin regering tidligere i september blev hurtigt overskygget af Angela Rayners afgang som vicepremierminister på grund af ubetalt ejendomsskat.

Kort efter måtte Starmer fyre Peter Mandelson som britisk ambassadør i USA på grund af Mandelsons venskab med den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det var en sag, der fik oppositionen til at sætte spørgsmålstegn ved Starmers dømmekraft.

– Hans lederskab er virkelig i krise, siger politologen Steven Fielding.

– Og konferencen vil ikke for alvor løse det. Den giver bare folk en anledning til at lufte deres utilfredshed med Starmer, siger han til AFP.

Labours kongres varer frem til onsdag. Premierministeren selv skal efter planen tale tirsdag.

AFP

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Moderaterne er gået sammen i et valgforbund i Odense.

Det oplyser partierne ifølge TV 2 Fyn søndag.

– En stemme på et af partierne i dette valgforbund er en stemme på at fortsætte den sikre og gode udvikling i Odense, lyder det ifølge mediet i en pressemeddelelse.

Når partier går i valgforbund, er det for at undgå stemmespild og for at sikre flest mulige mandater til partierne i valgforbundet, som også kaldes et valgteknisk samarbejde.

Udmeldingen kommer forud for kommunalvalget i november.

Det lyder desuden, at borgmesterposten skal besættes af det største parti, når valget er ovre.

Pladsen bestrides indtil da af Peter Rahbæk Juel for Socialdemokratiet.

Han har været borgmester i kommunen siden 2017, og han er endnu en gang partiets spidskandidat.

I Radikale Venstre stiller man med spidskandidaten Anne Skau Styrishave, mens Andreas Møller står i spidsen for Moderaterne.

Hos Socialistisk Folkeparti stiller man med Brian Dybro som spidskandidat.

Forsvarsministeriet bekræfter nu, at der er blevet opsat en radar ved Københavns Lufthavn.

Det skriver ministeriet i et opslag på X.

– Myndigheder og leverandører arbejder døgnet rundt for at hjælpe med at styrke dronebekæmpelse i Danmark, lyder det.

Ifølge opslaget er der tale om en XENTA-M5-radar, som virksomheden Weibel har stillet til rådighed.

Radaren er angiveligt én ud af flere teknologier, som danske og udenlandske leverandører stiller med op mod EU-topmødet, som Danmark er vært for i den kommende uge.

Der er taget flere sikkerhedsforanstaltninger i anledning af det kommende topmøde.

Tidligere søndag blev det meldt ud, at der fra mandag indføres et forbud mod civil droneflyvning i dansk luftrum.

Dette skridt tages ifølge transportminister Thomas Danielsen (V) for at sikre, at politiets og Forsvarets fokus kan være rettet mod sikkerheden for de stats- og regeringschefer, der kommer på besøg.

– Jo færre droner, vi skal forholde os til, desto nemmere er det at håndtere. Og lige i den kommende uge står vi i en helt særlig sikkerhedspolitisk situation, lød det fra ministeren.

Den væbnede gren af Hamas, Ezzedine Al-Qassam Brigaderne, har mistet kontakt med to israelske gidsler i Gazastriben.

Gruppen opfordrer Israels militær til at indstille luftangreb og trække sig ud af dele af Gaza By, indtil gidslerne er fundet igen.

– To fangers liv er i reel fare, skriver Ezzedine Al-Qassam Brigaderne i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gruppen beder de israelske styrker om at trække sig tilbage til syd for en bestemt gade i Gaza By.

Israel opfordres også til at indstille luftangrebene i 24 timer fra søndag klokken 18.00 lokal tid “for at give mulighed for at redde fangerne”, lyder det fra brigaderne.

I en tidligere meddelelse skrev den væbnede gruppe, at den havde mistet kontakten til de to gidsler på grund af Israels operationer i to sydlige kvarterer i Gaza By i de seneste 48 timer.

I en periode har Israel optrappet angrebene fra både luften og landjorden.

Det er ikke første gang, at Hamas eller en gruppe med forbindelse til bevægelsen meddeler, at den ikke ved, hvor et gidsel befinder sig.

Det skete også med det israelsk-amerikanske gidsel Edan Alexander i april. Han blev fundet igen og frigivet en måneds tid senere.

Siden starten af offensiven mod Gaza By har det israelske militær gentagne gange beordret palæstinensere til at bevæge sig mod den sydlige del af Gazastriben.

I en tale i FN fredag lovede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at “gøre arbejdet færdigt” mod Hamas. Det på trods af skarpe internationale fordømmelser af den udvidede offensiv i Gaza By.

Den igangværende krig i Gazastriben blev udløst af Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt. De fleste af dem var civile.

Af de 251 mennesker, der blev bortført til Gazastriben i forbindelse med angrebet, holdes 48 stadig fanget af Hamas. Kun omkring 20 menes stadig at være i live.

Israels offensiv i Gaza har i løbet af de seneste knap to år kostet mindst 66.005 mennesker livet, hovedsageligt civile.

Det viser de seneste tal fra sundhedsministeriet i det Hamas-kontrollerede område.

Det er ikke muligt at få opgørelser fra anden side. Men FN anser tallene for at være relativt pålidelige.

AFP

En 58-årig kvinde er søndag fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter efter en trafikulykke i Sorø.

Man kan ikke udelukke alvorlige skader.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken drejer sig om to personbiler, der er kørt frontalt sammen i et venstresving.

Vedkommende i den modkørende personbil er lettere forslået, lyder det.

Tadej Pogacar vandt søndag VM-landevejsløbet i Rwanda efter et fornemt soloridt.

Det er andet år i træk, at den slovenske cykelrytter bliver verdensmester på landevej. Sidste år vandt han i schweiziske Zürich.

Tættest på Pogacar kom belgieren Remco Evenepoel, der blev toer og dermed tog sig af sølvet. På tredjepladsen endte ireren Ben Healy.

Mattias Skjelmose blev efter en god VM-præstation nummer fire, men den danske kaptajn var længe i spil til medaljerne.

Men på de sidste kilometer stak Healy afsted og kørte fra Skjelmose.

Mormonkirkens præsident, Russell Nelson, er død 101 år gammel.

Det oplyser Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er kirkens officielle navn.

– Med sorg meddeler vi, at Russell M. Nelson, elsket præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er gået fredeligt bort i sit hjem i Salt Lake City, skriver kirken i en erklæring.

Nelson, som gik bort denne weekend, var “den ældste præsident i kirkens historie”, skriver kirken.

Han var tidligere hjertekirurg og blev i 2018 udnævnt som den 17. præsident i rækken i en alder af 93 år.

Forinden pressede han med succes på for at få kirken til at stemple ægtepar af samme køn som “frafaldne” og udelukke deres mindreårige børn fra religiøse ritualer, herunder dåb.

Russell Nelson brød også med sine forgængere og advarede mod at bruge ordene “LDS” eller “mormoner” som henvisning til kirken, skriver AFP.

– Når det kommer til kirkens øgenavne, såsom “LDS-kirken”, “Mormonkirken” eller “De Sidste Dages Helliges Kirke”, er den mest iøjnefaldende udeladelse fraværet af Frelserens navn, sagde Nelson i en tale i 2018.

– At fjerne Herrens navn fra Herrens kirke er en stor sejr for Satan. Når vi forkaster Frelserens navn, ignorerer vi subtilt alt, hvad Jesus Kristus gjorde for os – selv hans forsoning, lød det i talen, der er udgivet på kirkens hjemmeside.

Russell Nelsons efterfølger som leder af kirken vælges efter hans begravelse af De Tolv Apostles Kvorum.

Det er det næsthøjeste præsiderende råd i kirkens ledelse. Medlemmerne af rådet betragtes af de troende som profeter, ligesom præsidenten gør.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev grundlagt i 1830 i den amerikanske by New York af Joseph Smith Jr.

Smith fik ifølge sig selv en åbenbaring fra en engel, der ledte ham hen til nogle stentavler, som han efterfølgende oversatte til Mormons Bog.

I 1847 slog Smiths efterfølger, Brigham Young, og en gruppe følgesvende sig ned i Salt Lake i delstaten Utah og dannede det, vi i dag kender som Salt Lake City.

Byen danner også ramme om kirkens hovedkvarter.

På kirkens hjemmeside fremgår det, at den har omkring 17,5 millioner medlemmer.

Russell Nelson efterlader sig sin hustru, 8 af sine børn, 57 børnebørn og mere end 167 oldebørn ifølge kirken.

AFP

– Jo færre droner, vi skal forholde os til, desto nemmere er det at håndtere. Og lige i den kommende uge står vi i en helt særlig sikkerhedspolitisk situation.

Det siger transportminister Thomas Danielsen (V) til Ritzau, efter at det søndag eftermiddag er blevet meddelt, at dansk luftrum lukkes for civil droneflyvning.

Forbuddet gælder fra mandag 29. september til og med fredag 3. oktober i anledning af, at Danmark er vært for et EU-topmøde.

Udmeldingen kommer i kølvandet på de seneste dages hændelser med rapporter om mistænkelige droner omkring flere af landets lufthavne og militære installationer.

Forbuddet skal lette arbejdet for politiet og Forsvaret i den kommende uge ved at mindske antallet af anmeldelser om observation af droner.

Det har tidligere lydt, at der ikke umiddelbart er en militær trussel mod Danmark trods de seneste hændelser.

Transportministeren understreger da også endnu en gang, at den “almindelige dansker” ikke behøver at bekymre sig.

Det netop meddelte forbud er ikke et totalforbud, siger Thomas Danielsen.

– Der er fortsat mulighed for at se droner, som er del af et beredskab eller andet fra myndighedernes side – og har du en virksomhed, hvor du skal et eller andet helt uopsætteligt, kan du få dispensation, lyder det.

Ser man som borger en drone, som man finder mistænkelig, opfordrer ministeren fortsat til, at man anmelder det, så politiet kan tage stilling i den pågældende situation.

Regeringen modtog i forbindelse med de tidligere dronehændelser hård kritik fra oppositionen, da dronerne ikke blev nedtaget fra luften.

En eventuel nedtagelse vil dog også under forbuddet være op til vurdering, lyder det.

– Det er klart, at man vil jo gerne have nedtaget droner, hvis det kan ske på forsvarlig vis, siger transportministeren.

– Spørgsmålet om nedtagning af droner er et vurderingsspørgsmål, som ikke er politisk. Den vurdering foretages af myndighederne.

En mand fra det centrale Esbjerg er søndag blevet varetægtsfængslet i en sag om salg af store mængder narkotika.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 31-årige mand sigtes for gennem en længere periode at have solgt i alt seks kilo amfetamin, og i retsmødet søndag i Retten i Esbjerg er han kommet med en delvis erkendelse.

Retsmødet er endt med, at dommeren har varetægtsfængslet den sigtede i godt fire uger, oplyser politiets vagtchef.

Politiets efterforskning af sagen vil fortsætte, og senere skal anklagemyndigheden udfærdige en tiltale i den kommende straffesag.

Ud fra retspraksis risikerer manden en længere fængselsstraf, såfremt retten kommer frem til, at han er skyldig.

For eksempel ligger strafniveauet på cirka fem års fængsel for to kilo amfetamin.

Det var natten til søndag, at politifolk anholdt manden.

Hele Danmarks luftrum lukkes for civil droneflyvning i en uge efter flere hændelser med mistænkelig droneaktivitet.

Det oplyser Transportministeriet til Ritzau.

Lukningen af luftrummet træder i kraft mandag 29. september og gælder frem til og med 3. oktober. Forbuddet gælder hele døgnet, lyder det.

– Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid.

– På den måde fjerner vi risikoen for, at fjendtlige droner kan forveksles med lovlige droner og omvendt, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Lukningen af luftrummet for civil droneflyvning falder tidsmæssigt sammen med det EU-topmøde, som Danmark er vært for i den kommende uge.

Luftrummet lukkes efter bestemmelser i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke enten hele luftrummet eller dele heraf, hvis det er nødvendigt for den offentlige sikkerhed.

En overtrædelse af forbuddet kan medføre bøde eller fængsel i op til to år, lyder det.

– Formålet med forbuddet mod civil droneflyvning er blandt andet at forenkle sikkerhedsarbejdet for politiet, så politiet ikke skal bruge kræfter på civile droner uden sikkerheds- og politimæssig relevans, siger justitsminister Peter Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Forbuddet omfatter ikke militære droneflyvninger, statsluftfart med droner, herunder politimæssige og beredskabsmæssige droneoperationer, samt kommunale og regionale beredskabs- og sundhedsrelaterede droneoperationer.

Det vil desuden være muligt at søge dispensation hos Trafikstyrelsen i helt særlige tilfælde, lyder det.

I pressemeddelelsen lyder det, at det for eksempel kan være, hvis der er tale om “uopsættelige samfundsvigtige opgaver udført af kommercielle aktører”.

Det tyske skib FGS “Hamburg” har søndag lagt til kaj i København.

Ifølge TV 2 er der tale om en luftforsvarsfregat, som Nato vil indsætte til at styrke overvågningen i Østersøen.

– FGS “Hamburg”s tilstedeværelse tæt på Danmark sender et klart signal om tryghed og sammenhold i alliancen, siger kommandør Arlo Abrahamson, der er talsmand for Natos søværnskommando (MARCOM), i en udtalelse til TV 2.

Lørdag aften oplyste Nato til nyhedsbureauet Reuters, at man ville sende mindst en luftforsvarsfregat til Østersøregionen og øge overvågningen efter blandt andet dronehændelser i Danmark.

Ifølge TV 2 er det forventningen, at fregatten skal være omkring København i forbindelse med det forestående EU-topmøde.

En talsperson for Nato afviste over for Reuters at gå i detaljer om, hvilke lande der skal bidrage til den øgede overvågning.

Tiltaget i Østersøregionen er en styrkelse af operation “Baltic Sentry”, der blev lanceret i januar efter flere hændelser med blandt andet brud på kabler på havbunden.

I forvejen har Nato-lande indsat blandt andet fregatter, fly og droner, der skal beskytte vigtig infrastruktur.

Et faktaark, som er sendt ud i forbindelse med søfartsmissionen “Irini”, beskriver, at fregatten FGS “Hamburg” er 143 meter lang og 17,4 meter bred.

Fregatten har en maksimal hastighed på 29 knob.

Fregatter af den type kan bruges til luftforsvar, men har også plads til helikoptere, der kan sendes ud for at lede efter ubåde.

På hjemmesiden Marinetraffic.com kan man se, at et Nato-skib efter planen skulle ankomme til København søndag formiddag.

Færre end tidligere er villige til at pendle i relativt lang tid for at komme på arbejde.

Det viser en ny analyse fra organisationen Dansk Erhverv.

– Mobilitet og fleksibilitet er nøglen til et dynamisk arbejdsmarked, og når der bliver mindre af de ting, så skader det dansk erhvervsliv og dermed også det danske samfund, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef i organisationen.

Analysen viser blandt andet, at 71 procent af beskæftigede er villige til at pendle op til 45 minutter om dagen.

I 2018 lød tallet på 88 procent.

Det største fald ses blandt beskæftigede, der er villige til at pendle op til en time om dagen.

Her lyder tallet på 42 procent i 2025 sammenlignet med 70 procent i 2018.

Årsagerne kan være flere, men ifølge Peter Halkjær er det formentlig langtidseffekterne af, at der i en årrække har været lav ledighed på det danske arbejdsmarked.

– Vi har længe set, at der er en meget høj beskæftigelse og meget lav ledighed, og samtidig ser vi en stor mangel på arbejdskraft, lyder det fra arbejdsmarkedschefen.

Han understreger, at tallene er et udtryk for, om man hellere vil gå arbejdsløs end at pendle for eksempel en time på arbejde.

– Virksomhederne har store rekrutteringsudfordringer. At der samtidig er en mindre mobilitet, gør det endnu sværere for virksomhederne rundt omkring i Danmark at få kvalificeret arbejdskraft til deres ledige stillinger, lyder det.

Dansk Erhverv mener, at der kan skabes en bedre balance, hvis regeringen øger udbuddet af arbejdskraft.

Han ønsker desuden også, at der kigges på infrastrukturen, for at for eksempel myldretidstrafik kan afvikles bedre.

– Der skal fokus på, hvad vi kan gøre for at smidiggøre infrastrukturen. Det vil øge mobiliteten i hele landet, siger Peter Halkjær.

Der er ifølge tal fra Danmarks Statistik fra august i år 88.238 ledige på det danske arbejdsmarked.

Det svarer til en ledighed på 2,9 procent.

Der er natten til søndag set droner ved flere af Forsvarets lokaliteter.

Flere kapaciteter har været indsat, oplyser Forsvaret på sin hjemmeside.

Forsvaret ønsker ikke at oplyse, hvor dronerne er blevet observeret, og hvor mange det drejer sig om.

Forsvaret ønsker heller ikke at fortælle, om dronerne er observeret af Forsvaret selv – eller om Forsvaret blot bekræfter, at andre mener at have set droner.

Det er anden dag i træk, at der meldes om droner over Forsvarets lokaliteter.

Fredag aften fløj der uidentificerede droner ind over den militære lufthavn Flyvestation Karup, oplyste politiet lørdag.

Det førte blandt andet til, at der i en periode var lukket for civil lufttrafik.

Lørdag bekræftede Forsvaret, at der var observeret droner ved flere af deres lokaliteter.

Der har tidligere på ugen også været meldt om droner ved andre militære installationer.

Det gælder blandt andet Flyvestation Skrydstrup og Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro, ligesom der har været rapporter om droner over flere civile lufthavne.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag droneaktiviteten.

I en videotale torsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.

På et pressemøde torsdag sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S), at der skal anskaffes “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Danmark har siden takket ja til tilbud om antidronesystemer fra Tyskland og Sverige.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) orienterede fredag forsvarsministrene fra en række EU-lande om de seneste dages dronehændelser i Danmark.

Landene blev enige om at gå videre med planerne om et europæisk forsvarsværk rettet mod droner, lød det fra Forsvarsministeriet fredag.

“Dronemuren” ventes at indgå i EU-Kommissionens køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030.

Den skal efter planen diskuteres på næste uges EU-topmøde i København.