Seneste nyheder

Dele af det føderale statsapparat i USA er onsdag morgen klokken 06.00 begyndt at lukke ned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at et forslag stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt natten til onsdag dansk tid.

Allerede natten til onsdag oplyste Det Hvide hus’ kontor for administration og budget, OMB, ifølge BBC, at statsapparatet ville lukke ned ved midnat lokal tid – klokken 06.00 dansk tid.

– De berørte myndigheder bør nu udføre deres planer om en nedlukning, lød det.

OMB beskyldte her Demokraterne for nedlukningen.

– Det er uklart, hvor længe Demokraterne vil opretholde deres uholdbare indstilling, hvilket gør det svært at forudsige, hvor længe nedlukningen vil vare. Uanset hvad skal medarbejdere møde ind til deres næste planlagte arbejdsdag for at udføre nedlukningsaktiviteterne, lyder det.

En nedlukning betyder, at alle ikke-nødvendige regeringsaktiviteter indstilles, og at tusindvis af føderalt ansatte vil stå uden løn.

Ud over de medarbejdere, der beskytter liv og ejendom, sendes alle føderalt ansatte hjem, skriver AP. De samfundskritiske medarbejdere skal forblive på arbejde, men får ikke løn, før nedlukningen er slut.

Kongressen har 15 gange siden 1981 lukket statsapparatet ned, skriver nyhedsbureauet Reuters. De fleste nedlukninger har varet en dag eller to.

Det skete sidst under USA’s præsident Donald Trumps første embedsperiode. Det var den længste nedlukning nogensinde og varede 35 dage. Her blev 340.000 af de 800.000 føderale ansatte i de berørte agenturer sendt hjem.

I Senatet skal mindst 60 af kammerets 100 medlemmer stemme for budgetloven, hvilket kræver, at syv demokrater stemmer for den.

55 medlemmer af Senatet stemte for, og 45 stemte imod.

Minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem skriver i et opslag på X, at over 200.000 medlemmer af politiet og militæret vil fortsætte med at arbejde.

– Demokraterne vil tvinge over 150.000 politibetjente og knap 50.000 medlemmer af militæret – vores frontlinje i forsvaret – til at fortsætte med at beskytte vores nation uden løn, skriver hun.

Det Hvide Hus har natten til onsdag haft en nedtælling på X i forbindelse med den formodede nedlukning.

– Demokraternes nedlukning, lyder det i et opslag på X, hvor der er vedhæftet et billede af, at nedtællingen er gået i nul efter midnat.

Demokraterne står fast på et krav om, at der skal prioriteres flere penge til sundhed i budgetaftalen, mens Republikanerne insisterer på, at de to spørgsmål skal behandles adskilt.

En 64-årig mand, som er dømt for drabene på sine to arbejdsgivere i 1990, er natten til onsdag blevet henrettet i den amerikanske delstat Florida.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Victor Jones blev kort efter midnat dansk tid henrettet i et statsfængsel nær byen Jacksonville. Det fremgår på hjemmesiden for Floridas fængselsvæsen.

Henrettelsen skete ved en dødelig indsprøjtning.

Jones var kort forinden drabene i 1990 blevet ansat i 67-årige Jacob Nesters og 66-årige Matilda Nesters virksomhed i Miami.

Drabene skete under et røveri, hvor Jones først stak Matilda Nester i halsen, hvorefter han stak Jacob Nester i brystet, fremgår det af retsdokumenter ifølge AP.

Inden Jacob Nester døde af sine sår, skød han Jones i hovedet.

Floridas højesteret afviste i sidste uge at sætte en stopper for henrettelsen.

Det skete, efter at Jones havde anket dødsstraffen med argument om, at han var intellektuelt handicappet, og at han som teenager angiveligt var blevet udsat for overgreb på en statsdrevet kostskole.

Højesteretten afviste ankesagen med en begrundelse om, at der allerede var blevet taget stilling til Jones’ handicap, og at påstandene om overgreb ikke var blevet fremført under Jones’ retssag.

Ifølge AFP er der i 2025 sket i alt 34 henrettelser i USA. Det er det højeste antal siden 2014, hvor der var 35 henrettelser.

Florida er den amerikanske delstat, hvor der har fundet flest henrettelser sted i år. 13 personer er indtil videre blevet henrettet her i 2025.

I Texas er fem personer blevet henrettet, mens der er sket fire henrettelser i henholdsvis South Carolina og Alabama.

28 af henrettelserne er sket ved dødelig indsprøjtning, to ved skydning og fire ved brug af nitrogen.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

Landets præsident, Donald Trump, er fortaler for dødsstraf. Da han i januar blev indsat i Det Hvide Hus, sagde han, at den bør bruges som straf mod de mest afskyelige forbrydelser.

Situationen på atomkraftværket Zaporizjzja i Ukraine er kritisk.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag i sin aftentale ifølge Reuters.

Atomkraftværket har været uden strøm i snart en uge og fortsatte russiske angreb gør det ifølge præsidenten i øjeblikket umuligt at genoprette strømforsyningen.

– Det er den syvende dag (uden strøm, red.). Der har aldrig før været sådan en nødsituation på Zaporizjzja-værket. Situationen er kritisk. Russisk beskydning har afskåret værket fra elnettet, siger Zelenskyj.

Tidligere har en dieselgenerator leveret strøm til atomkraftværket, der er Europas største, men generatoren virker ikke længere, lyder det fra præsidenten.

Værket har brug for strøm til at opretholde køle- og sikkerhedssystemer, som forhindrer reaktorerne i at nedsmelte. Hvis det sker, kan det udløse en atomulykke.

Værket har tidligere været ramt af strømafbrydelser, fordi det ligger relativt tæt på frontlinjen. Men den nuværende strømafbrydelse er den hidtil længstvarende.

Mindst 69 personer meldes døde, efter at et jordskælv tirsdag aften ramte den centrale del af Filippinerne.

Det oplyser en unavngiven embedsmand fra Filippinernes katastrofeberedskab onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig søger myndighederne videre efter overlevende og arbejder på at genetablere strøm- og vandforsyning efter jordskælvet, der ramte provinsen Cebu.

Landets præsident, Ferdinand Marcos Jr., har forsikret, at der er hurtig hjælp på vej til de overlevende, og at ministersekretærer vil sørge for at styre nødhjælpsarbejdet.

Ud over meldingen om 69 omkomne er mere end 150 personer kommet til skade, oplyser en anden unavngiven embedsmand ifølge Reuters.

Jordskælvet er af Det Filippinske Institut for Vulkanologi og Seismologi blevet målt til en styrke på 6,9 og ramte kort før klokken 22.00 lokal tid – klokken 16.00 dansk tid.

Det ramte ud for kysten ved Bogo City i provinsen Cebu.

Der er registreret flere efterskælv, hvor det stærkeste havde en styrke på 6.

De nationale myndigheder har tidligere oplyst, at mindst 22 bygninger enten er styrtet sammen eller beskadiget som følge af jordskælvet. Det skrev AFP.

Jordskælvet har desuden forårsaget strømafbrydelser.

Cebu-provinsen, der har 3,4 millioner indbyggere, er ifølge Reuters en af de mest populære turistmål i Filippinerne.

Jordskælvet ramte hårdest i den nordlige del af provinsen, herunder i San Remigio, hvor der er erklæret katastrofetilstand for at kunne fremme indsatsen.

Cebus guvernør, Pam Baricuatro, har ifølge provinsens talsperson givet ordre om øjeblikkelig levering af nødhjælp, herunder vand og medicin, til de ramte.

Guvernøren har desuden sendt udstyr afsted til rydning af vejene og hjælp til redningsarbejdet.

Filippinerne ligger i Stillehavets såkaldte “ring af ild”, der er et seismisk område, hvor adskillige tektoniske plader støder sammen. Jordskælv finder jævnligt sted.

I januar ramte to stærke jordskælv landet, hvor ingen omkom, skriver Reuters.

Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse har indgået en aftale om fusion.

Det meddeler bankerne i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Alle medarbejdere i Nordfyns Bank bliver en del af Middelfart Sparekasse efter fusionen, som ventes at kunne ske først i december.

Først skal parterne holde besluttende møder i november.

Inden da vil de to pengeinstitutter udarbejde øvrige fusionsdokumenter. Derudover skal de nødvendige myndighedsgodkendelser også falde på plads.

I sidste uge lød det, at Nordfyns Bank og Fynske Bank havde ophævet en fusionsaftale, som bankerne ellers indgik i juli. Ophævelsen skete efter gensidig aftale.

For at sådan en fusion kunne lykkes, krævede det to tredjedele flertal blandt de afgivne stemmer på begge ekstraordinære generalforsamlinger.

Og det viste sig at være vanskeligt at skaffe det nødvendige flertal.

SJF Bank ejede på det tidspunkt knap 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, og her mente man, at prisen var for lav.

Efterfølgende har Middelfart Sparekasse købt SJF Banks aktier i Nordfyns Bank og sidder i dag på over en tredjedel af aktierne.

Middelfart Sparekasse har hele tiden gjort det klart, at dens aktiepost i Nordfyns Bank ikke var til salg. Middelfart Sparekasse har nemlig selv ønsket at fusionere med Nordfyns Bank.

Tidligere i september meddelte Middelfart Sparekasse, at fusionsforhandlingerne med Nordfyns Bank var blevet indstillet.

Sparekassen ville i stedet afvente, om fusionen mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank kunne blive ført ud i livet.

Og netop Middelfart Sparekasses blokerende flertal i Nordfyns Bank var det, der fik fusionsplanerne til at gå i vasken. Det sagde bestyrelsesformanden i Fynske Bank, Peter Cederfeld, til MarketWire.

Med tirsdagens fusionsaftale betaler Middelfart Sparekasse 620 kroner per aktie til aktionærerne i Nordfyns Bank.

Det var også, hvad sparekassen bød tilbage i august, hvilket ifølge MarketWire var en forhøjelse af et oprindeligt bud på 600 kroner og et modsvar på overtagelsesforsøget fra Fynske Banks side.

Per Maegaard, der er bestyrelsesformand i Nordfyns Bank, siger i pressemeddelelsen tirsdag, at det ikke er en hemmelighed, at “det har været et langt forløb for alle interessenter omkring Nordfyns Bank”.

– Derfor har vi arbejdet målrettet på at kunne præsentere en fusionsaftale med Middelfart Sparekasse.

– Med fusionsaftalen mener vi, at vi har opnået en aftale, som alle parter omkring Nordfyns Bank kan være tilfredse med, og bestyrelsen opnår sit strategiske mål om at bevare et stærkt, fynsk baseret pengeinstitut, lyder det.

FN’s Sikkerhedsråd vil sætte flere ressourcer af til at bekæmpe bandekriminalitet i Haiti.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at Sikkerhedsrådet tirsdag har vedtaget en resolution om at omdanne en sikkerhedsmission i landet til en større og decideret operationel styrke, der også tæller soldater.

I øjeblikket er 1000 betjente udstationeret i Haiti som led i FN’s Multinationale Sikkerhedsmission i Haiti (MSS). De fleste af betjentene kommer fra Kenya, og har til opgave at understøtte Haitis politi i kampen mod bandekriminalitet.

Som følge af den netop vedtagne resolution kan op til 5500 uniformerede medarbejdere, heriblandt betjente og soldater, blive en del af den operationelle styrke.

Forslaget om at omdanne sikkerhedsmissionen til en operationel styrke blev fremsat af USA og Panama.

Rusland, Kina og Pakistan undlod at stemme om resolutionen tirsdag, mens de øvrige 13 medlemmer af Sikkerhedsrådet stemte for.

– Denne resolution giver Haiti håb. Det er et håb, der har været ved at forsvinde hurtigt, i takt med at terroristbander har udvidet deres territorium, voldtaget, plyndret, myrdet og terroriseret den haitianske befolkning, siger Mike Waltz, der er USA’s ambassadør i FN.

Den nuværende sikkerhedsmission i det caribiske land blev godkendt i 2023 og har sidenhen haft blandede resultater, skriver AFP.

– Dette markerer et afgørende vendepunkt i mit lands kamp mod en af de mest alvorlige udfordringer i dets i forvejen turbulente historie, siger Ericq Pierre, der er Haitis FN-ambassadør, og fortsætter:

– Flere tungt bevæbnede bander har udvidet deres kontrol over store dele af territoriet, særligt i hovedstaden.

Haiti har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro. Uroen har resulteret i begrænsede forsyninger af fødevarer, og at tusindvis af haitianere har måttet flygte fra deres hjem.

Der har blandt andet været indsat infanterikampkøretøjer ved flere af Forsvarets lokaliteter efter observationer af droner i luftrummet.

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Andre “platforme og systemer” fra hæren er også indsat, skriver Forsvaret.

– Hovedopgaven er at holde øje med luftrummet over tjenestestederne efter længere tids luftobservationer over Danmark.

Infanterikampkøretøjer ligner en mellemting mellem en kampvogn og en pansret mandskabsvogn, og den har egenskaber fra begge køretøjstyper, fremgår det af Forsvarets hjemmeside.

Forsvaret vil ikke uddybe, hvilke køretøjer det drejer sig om, og hvor mange der har været indsat.

Tidligere har meldingen fra Forsvaret været, at “flere kapaciteter” har været indsat, men man ikke har uddybet, hvilke kapaciteter det drejet sig om.

I løbet af den seneste uge er der blevet observeret droner over flere militære installationer.

Det gælder blandt andet Flyvestation Karup, Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro og Flyvestation Skrydstrup.

Der har ligeledes været observeret droner over civile lufthavne – blandt andre Københavns Lufthavn.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag droneflyvningerne. Myndighederne betegner det som en “kapabel aktør”.

I en videotale torsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.

Dronehændelserne har blandt andet ført til en midlertidig lukning af det danske luftrum for civil droneflyvning.

Forbuddet falder i forbindelse med ugens EU-topmøde i København. Forbuddet trådte i kraft 29. september og varer frem ti 3. oktober.

Det skal være med til at øge sikkerheden ved EU-topmødet, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) til Ritzau søndag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil øge muligheden for fængselsstraf i sager om “grov overtrædelse” af asbestregler og i “grove” sager om dødsulykker.

Det siger hun i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Og man skal slet ikke dø af det, lyder det.

Hun kommer ikke nærmere ind på, hvad en “grov overtrædelse” af asbestreglerne indebærer, og hvor meget muligheden for fængselsstraf skal øges.

1. januar i år trådte nye asbestregler i kraft.

De nye regler indebærer, at virksomheder skal have en autorisation, hvis de skal nedrive materiale, der indeholder asbest.

Reglerne indebærer blandt andet, at virksomheder, der nedriver asbest, skal have en fagligt ansvarlig med den nødvendige uddannelse til at sikre, at reglerne overholdes.

Reglerne skal sikre medarbejdere og borgere mod asbeststøv, der blandt andet kan være kræftfremkaldende ved længerevarende eksponering, fremgår det af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Hvis virksomheder nedriver materiale med asbest uden at have en autorisation, koster det som udgangspunkt en bøde på 30.000 kroner. Bøden kan dog blive skærpet op til 100.000 kroner, hvis overtrædelsens karakter er grov, fremgår det af Arbejdstilsynets hjemmeside.

I forbindelse med forslaget om at øge muligheden for fængselsstraf ved grove sager om dødsulykker henviser Mette Frederiksen til en arbejdsulykke på Flemløse Bioanlæg i november 2024.

Her mistede tre personer livet.

Arbejdstilsynet uddelte efterfølgende to påbud til Flemløse Bioanlæg.

Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet til Arbejdstilsynet, hvilket er i strid med arbejdsmiljøregler, lød det i afgørelsen fra tilsynet.

Samtidig var der ikke en sikkerhedsorganisation på byggepladsen, som levede op til loven.

Efterfølgende har blandt andet fagforeningen 3F opfordret til fængselsstraf ved alvorlige brud på arbejdsmiljøloven.

Joseph Kabila, der tidligere var præsident i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), er blevet dømt til døden af en militær domstol i landet.

Kabila var ikke til stede i retten og er blevet dømt in absentia.

Han er blevet kendt skyldig i krigsforbrydelser, forræderi og forbrydelser mod menneskeheden.

Sagen handler om hans angivelige støtte til den militante gruppe M23 fra nabolandet Rwanda, som har indtaget dele af det østlige DR Congo.

Joseph Kabila havde magten i landet fra 2001 til 2019.

Han nægter at have gjort noget forkert og hævder, at sagen er politisk.

Retssagen er blevet afholdt i hovedstaden, Kinshasa, med generalløjtnant Joseph Mutombo Katalayi som retspræsident.

Han siger tirsdag, Kabila er skyldig i tiltaler som drab, seksuelle overgreb, tortur og oprør.

Det vides ikke, hvor ekspræsidenten opholder sig i dag.

Siden 2023 har han for det meste opholdt sig i Sydafrika.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra hverken ham eller hans repræsentanter, skriver nyhedsbureauet Reuters. I retten var der ikke nogen, der repræsenterede Kabila.

Foruden dødsstraffen er han også blevet dømt til at betale omkring 50 milliarder dollar i erstatning til staten og ofre i sagen.

Det svarer til omkring 318 milliarder kroner.

Efter næsten to årtier ved magten trådte Joseph Kabila tilbage som følge af voldsomme demonstrationer mod ham.

Efter sin afgang indgik han en aftale med sin efterfølger, Felix Tshisekedi, om at deles om magten. Men deres forhold gik hurtigt skævt.

Da M23 i februar marcherede mod den næststørste by i det østlige DR Congo, Bukavu, anklagede Tshisekedi ekspræsidenten for at have finansieret oprørerne.

M23 sidder i dag på store områder østpå i DR Congo.

Kampene mellem den militante gruppe og landets hær har kostet tusinder af liv og fordrevet flere hundredetusind mennesker.

De to parter skrev under på en fredsaftale i juni. Men de har siden forstærket deres positioner og anklaget hinanden for ikke at leve op til aftalen, har kilder fortalt Reuters.

Rwanda er også blevet anklaget for at støtte de militante fra M23. Landet nægter, at det skulle være tilfældet.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tirsdag præsenteret en aftale med medicinalgiganten Pfizer, der handler om at sænke prisen på lægemidler.

Alle Pfizers receptpligtige midler, der sælges til sygeforsikringen Medicaid, vil opleve et prisfald, lyder det fra Trump.

Han uddyber ikke, præcis hvor store prisfald der bliver tale om.

Samtidig skal prisen på lægemidler, der kommer på markedet fremover i USA, svare til priserne andre steder i verden, som ofte er meget lavere.

Trump har siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus i januar gentagne gange sagt, at amerikanerne betaler alt for meget for medicin.

Han har kritiseret, at mange lægemidler sælges til en markant højere pris i USA end i for eksempel europæiske lande.

I juli sendte Trump breve til 17 førende medicinalselskaber – heriblandt Pfizer og danske Novo Nordisk. I brevene blev selskaberne bedt om at sænke deres priser i USA, så de svarer til de laveste priser i andre udviklede lande.

De skulle vende tilbage med bindende planer om prisfald senest 29. september, lød det.

Ellers ville den amerikanske regering tage alle tilgængelige værktøjer i brug for at tvinge priserne ned. Heriblandt told.

Pfizer er hidtil det eneste af de 17 selskaber, der har indgået en aftale med Trump-administrationen om at sænke priserne.

Aftalen er blevet præsenteret på et pressemøde i Det Hvide Hus, hvor også Pfizers topchef, Albert Bourla, var med.

Fra ham lyder det, at Pfizer i aftalen har fået tre år til at flytte produktion til USA. I den periode vil medicinen ikke blive underlagt den planlagte told på lægemidler.

Den ventes at træde i kraft 1. oktober.

Toldsatsen ligger på 100 procent og gælder for patenterede lægemidler, sagde Donald Trump fredag.

EU og andre handelspartnere, der har indgået en aftale om told med USA, slipper for den forhøjede told på 100 procent.

Reuters

Den britiske premierminister, Keir Starmer, vil kæmpe med hvert et åndedrag for et tolerant og anstændigt Storbritannien.

Det siger den stærkt pressede Labour-leder i en tale under partiets årlige konference.

I talen langer Starmer ud efter partiet Reform UK på den yderste højrefløj og lederen, Nigel Farage, som står stærkere i meningsmålingerne end Labour.

– Han kan ikke lide Storbritannien, tror ikke på Storbritannien og vil have jer til at tvivle på landet, lige så meget som han gør, siger Keir Starmer.

Storbritannien står ved en korsvej, mener premierministeren. Valget står mellem fornyelse – i form af Labour – eller brok og beklagelser repræsenteret af Reform UK, siger han.

Det er en kamp om selve landets sjæl, lyder det videre fra Starmer, som kommer med et løfte om at ville kæmpe for det, han omtaler som det tolerante, anstændige og respektfulde Storbritannien.

Keir Starmer har kun været regeringsleder i 14 måneder. I den periode har han popularitet lidt et alvorligt knæk. Med højrefløjens fremgang er der opstået spekulationer om, hvor længe Starmer kan beholde posten.

Han er jævnligt blevet beskyldt for ikke at have nogen samlet vision for landet.

Med tirsdagens tale forsøger han at fremmane en optimistisk vision for landet, skriver nyhedsbureauet AFP, mens han altså samtidig har sat et angreb ind mod Reform UK.

Højrefløjspartiet har især profileret sig gennem sin stramme udlændingepolitik, som ifølge Keir Starmer skaber splittelse.

– Hvis du siger eller hentyder, at mennesker ikke kan være englændere eller briter på grund af deres hudfarve, er du en fjende af national fornyelse, siger Labour-lederen.

I mediet Politicos gennemsnit af meningsmålinger ligger Labour for tiden til at kunne få 20 procent af stemmerne ved et valg.

Reform UK ligger langt højere på 30 procent. Partiet ser også ud til at have meget større opbakning end det traditionelle magtparti på højrefløjen, Det Konservative Parti, som ligger til at kunne få 16 procent af stemmerne.

AFP

Den tidligere Hells Angels-rocker Jørn “Jønke” Nielsen kommer på stemmesedlen i Odense Kommune i forbindelse med kommunalvalget 18. november.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Jørn “Jønke” Nielsen stiller op for partiet Stabilt Demokrati, som han stiftede i 2023.

– Jeg har selv været bosat i Odense i snart to år, så det er naturligt, at jeg stiller op i Odense. Derudover stiller vi op i tre andre kommuner, siger han til mediet.

De tre andre kommuner er Svendborg, Vordingborg og Hjørring, oplyser han.

Jørn “Jønke” Nielsen siger desuden, at han blot er nummer to på Stabilt Demokratis liste. Maria Marinovic står øverst, siger han til Fyens Stiftstidende. Han tilføjer, at han skal agere “stemmesluger for Maria”.

– Men jeg har selvfølgelig tænkt mig at opfylde mine forpligtelser, hvis jeg skulle blive valgt ind. I så fald må jeg lægge skriverierne lidt på hylden i et stykke tid, siger han.

Jørn “Jønke” Nielsen henviser til, at han ifølge Fyens Stiftstidende i begyndelsen af november udgiver sin sjette selvbiografiske bog om sit liv i og uden for Hells Angels. Bogen hedder “Rockersvin”.

Stabilt Demokrati forsøger også at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Det skal senest finde sted før udgangen af oktober 2026.

Det kræver i øjeblikket 20.195 vælgererklæringer for at få et parti registreret på stemmesedlen til et folketingsvalg. I øjeblikket har Stabilt Demokrati 1001 vælgererklæringer.

Jørn “Jønke” Nielsen var med til at grundlægge rockerklubben Hells Angels i Danmark. Men i november 2020 blev han smidt ud, efter at have været medlem i næsten 40 år.

Tidligere er han blevet dømt for både vold og drab. Jørn “Jønke” Nielsen er blandt andet dømt for at have dræbt Henning Norbert Knudsen, også kendt som “Makrellen”, som var præsident i den rivaliserende rockergruppe Bullshit.

“Makrellen” blev dræbt af skud fra en maskinpistol i 1984. Det blev kulminationen på en blodig rockerkrig, der frem til december 1986 kostede 12 personer livet.

Jørn “Jønke” Nielsen flygtede efter drabet i skjul i udlandet. I 1988 vendte han hjem til Danmark og tilstod. Han blev idømt 16 års fængsel for likvideringen.

Trafikstyrelsen har modtaget 30 ansøgninger om dispensation fra det aktuelle forbud mod civil droneflyvning.

Det oplyser styrelsen i en mail til Ritzau.

Der er indtil videre blevet givet ni afslag og én godkendelse, mens de resterende ansøgninger er under behandling.

Styrelsen vil ikke udtale sig om, hvem der har fået dispensation.

Forbuddet mod al civil droneflyvning trådte i kraft 29. september og varer frem til fredag 3. oktober i forbindelse med, at Danmark er vært for et EU-topmøde.

Trafikstyrelsen forventer som udgangspunkt, at alle ansøgninger vil blive behandlet, inden droneforbuddet ophører.

Man kan kun i “særlige tilfælde” blive undtaget for forbuddet, fremgår det af Trafikstyrelsens hjemmeside.

– Der bliver lagt vægt på, at der både skal være tale om uopsættelige og samfundsvigtige droneoperationer, før der vil kunne gives dispensation til droneoperationer under flyveforbuddet, lyder det i en udtalelse fra vicedirektør Lars Korsholm på styrelsens hjemmeside.

Forbuddet kommer i kølvandet på den seneste uges hændelser med meldinger om uidentificerede droner ved danske lufthavne og militære installationer.

Det skal være med til at øge sikkerheden ved EU-topmødet i København, der finder sted onsdag og torsdag, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) til Ritzau søndag.

– Jo færre droner, vi skal forholde os til, desto nemmere er det at håndtere, lød det.

Selv om det danske luftrum er lukket for al civil droneflyvning, vil der stadig være droner i luften under EU-topmødet i København.

Politiet vil nemlig have droner i luften flere steder i hovedstadsområdet i løbet af ugen.

Det gælder særligt ved Christiansborg og Bella Center på Amager.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau tirsdag.

– Der er ingen grund til bekymring for borgerne, lyder det fra Københavns Politi i en skriftlig kommentar.

Danske Danammo skal levere artilleri- og morterammunition – altså granater – i forbindelse med opbygningen af Forsvarets beredskabslagre.

Det er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og partierne i forsvarsforligskredsen blevet enige om, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– På baggrund af erfaringerne fra krigen i Ukraine har anskaffelsen af morter- og artilleriammunition til opfyldning af Forsvarets beredskabslagre været en prioritet.

– Jeg er derfor glad for, at partierne bag forsvarsforliget nu er blevet enige om, hvordan lageropbygningen konkret skal finde sted i de kommende år, siger Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Norske Nammo vandt tidligere i februar et udbud og skal fremover producere ammunition i Danmark, efter at staten har købt en fabrik i nordjyske Elling.

Det var i den forbindelse, at forligskredsen besluttede, at der snarest muligt også skulle gennemføres en anskaffelse af henholdsvis 155 mm artilleri- og 120 mm morterammunition med henblik på at opbygge Forsvarets ammunitionslagre.

Carsten Bach, der er forsvarsordfører for Liberal Alliance, er glad for, at der er kommet en afklaring, men ikke imponeret over regeringens arbejdstempo. Det siger han til Jyllands-Posten.

– Det er åbenlyst for enhver, at den beslutning burde være truffet for mere end 200 dage siden. Det er endnu et tegn på, at regeringen er utrolig god til at holde pressemøder og få det til at lyde som om, at det går meget stærkt. Men i virkelighedens verden går det jo ikke helt så stærkt, siger han til mediet.

Fabrikken i Elling skal producere granater samt patroner i kaliber 5,56 og 7,62. Der er afsat cirka 8,6 milliarder kroner til fabrikken og at opbygge Forsvarets ammunitionslagre.

– Beslutningen betyder, at lagrene af artilleri- og morterammunition opbygges gradvist fra 2026, hvorefter den nationale ammunitionsproduktion med Nammo forventes at kunne levere den nødvendige ammunition, skriver Forsvarsministeriet.

Forløbet om ammunitionsproduktion i Danmark har været en langstrakt proces. Tankerne blev luftet for over to år siden, men fabrikken står først til at starte produktion i 2027.

Mange borgere oplever i øjeblikket at få tilsendt sms’er med et link til en falsk hjemmeside, der bruger sundhed.dk’s logo og adresse.

Her opfordres borgerne til at forny deres sundhedskort og indtaste personoplysninger.

Det får sundhed.dk til i en pressemeddelelse at minde om, at sundhed.dk aldrig beder om at få udleveret personlige oplysninger via sms eller mail.

– Så hvis man bliver bedt om det, er det svindel, lyder det.

Skal man tilgå sundhedsplatformen, som staten, regionerne og kommunerne står bag, skal man bruge den officielle adresse, som er www.sundhed.dk.

Sundhed.dk råder til at slette sms’er eller mails, der virker mistænkelige.

– Det er et velkendt problem, at kriminelle misbruger sundhed.dk’s navn. I dette tilfælde er omfanget dog større end normalt, fordi hjemmesiden både bruger logo og adresse, lyder det fra sundhedsplatformen.

Er uheldet ude, og man har videregivet sine oplysninger, skal man spærre sit betalingskort eller MitID og kontakte sin bank.

Finland vil ikke lade sig intimidere af forsøg på at destabilisere Europa med droner.

Det siger den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen, tirsdag efter den seneste tids observationer af droner i Danmark og Norge.

– Der er ikke nogen droner, der kan ryste os. De har til formål at forårsage forvirring, frygt og uro i samfundet, siger ministeren.

Han tilføjer, at man i Finland har valgt en “meget rolig tilgang”.

Antti Häkkänen har tirsdag besøg af sin svenske modpart, Pål Jonson, til Hanating, som er et årligt finsk-svensk arrangement, hvor der diskuteres forsvar og sikkerhed.

Denne gang afholdes mødet på et tidspunkt, hvor droner står højt på den europæiske sikkerhedsdagsorden.

Finland deler en over 1000 kilometer lang grænse med Rusland, som Polen og Estland har anklaget for krænkelser af deres luftrum med droner og kampfly.

Og så er der altså også de nylige observationer af droner i dansk luftrum, hvor myndighederne endnu ikke har kunnet sige, hvem der står bag.

Antti Häkkänen siger, at der ikke er direkte beviser på, at Rusland står bag. Men han tilføjer, at Rusland gør brug af forskellige hybridmetoder.

– Vi er forberedt på det faktum, at Rusland har et vist ønske om at forstyrre Vesten med sådan nogle droner, siger han.

Som følge af den seneste tids luftrumskrænkelser har forsvarsalliancen Nato skruet op for overvågningen i Østersøen. Samtidig har EU meddelt, at der er planer om en såkaldt dronemur.

Også den svenske forsvarsminister har tirsdag udtalt sig om sikkerhedssituationen i Europa, som han kalder alvorlig.

– Vi ser et mønster, hvor Rusland tager større politiske og militære risici, siger Pål Jonson.

Både Sverige og Finland er blevet medlemmer af Nato efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Ligesom i Danmark har regeringerne i Sverige og Finland skruet markant op for investeringerne i forsvar og beredskab i de seneste par år.

AFP

En dansk turistbus er kollideret med en sporvogn i Berlin.

Det skriver Berlinger Zeitung og Bild.

Ifølge Berliner Zeitung oplyser beredskabet, at bussens chauffør er kommet alvorligt til skade.

Udenrigsministeriet i Danmark bekræfter, at en dansk statsborger er kommet til skade i forbindelse med en trafikulykke i Berlin.

– Udenrigsministeriet har ikke kendskab til andre involverede danskere. De nærmeste pårørende er underrettet, skriver ministeriet i en mail.

Sammenstødet skete omkring Alexanderplatz klokken 13.26, skriver Bild.

Mediet skriver videre, at buschaufføren var den eneste, der befandt sig i bussen.

I sporvognen var der 29 personer.

Størstedelen var børn ifølge Bild. Ifølge Berliner Zeitung er der tale om en skoleklasse.

Ingen i sporvognen meldes alvorligt tilskadekomne, men seks har lettere skader.

Beredskabet oplyser ifølge Berliner Zeitung, at sammenstødet skete i forbindelse med, at bussen ville dreje.

Bild skriver, at sporvognen kom kørende midt på den brede vej, med vejbaner med biltrafik på begge sider.

Fra onsdag kan det blive dyrere at tage en tur i supermarkedet.

1. oktober træder der nemlig en ny emballageafgift i kraft i Danmark, der medfører prisstigninger i danske supermarkeder.

Den nye afgift, der også bliver kaldt det udvidede producentansvar, stammer fra et EU-direktiv.

Det betyder kort sagt, at virksomhederne nu selv skal betale for håndteringen af den emballage, de bruger til deres varer.

De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer danske supermarkeder, advarer om, at regningen kommer til ende hos forbrugerne.

– Alle er enige i princippet om, at forureneren skal betale. Men måden vi indfører det på i Danmark, betyder, at det bliver en dyr omgang – ikke mindst for forbrugerne, siger administrerende direktør Jannik Nytoft i en pressemeddelelse.

Hos Coop ville der allerede fra onsdag være prisstigninger på udvalgte varer, bekræfter informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

– I kroner og ører er det ikke meget, men i det hele vil det kunne mærkes, siger han.

Stigningen i prisen vil ligge i omegnen af 1,5 procent, lyder det.

USA støtter Danmark med “antidrone kapabiliteter” i forbindelse med ugens EU-arrangementer i København. Det skriver Forsvarsministeriet på X.

– Vi er glade for og taknemmelige over, at USA også støtter Danmark med antidrone kapabiliteter i forbindelse med det kommende topmøde.

– Den amerikanske støtte er et udtryk for det tætte transatlantiske samarbejde, som også står stærkt i håndteringen af hybride angreb, skriver ministeriet.

Forsvarsministeriet vil ikke oplyse, hvad USA hjælper med specifikt.

Også Storbritannien bidrager med antidrone-udstyr og mandskab, mens Polen bidrager med mandskab. Det meddeler Forsvarsministeriet ligeledes på X.

EU’s stats- og regeringschefer samles onsdag til et uformelt topmøde. Torsdag er Danmark vært for et møde i Det Europæisk Politiske Fællesskab, EPC.

Den seneste uge er der observeret droner over flere lufthavne og militære lokationer i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) betragter det som hybrid krigsførelse på dansk grund.

Myndighederne har været i alarmberedskab siden første hændelse for en uge siden. Det er fortsat uvist, hvem der står bag, men regeringen har mere end antydet, at det kun er Rusland, som har interesse i at forstyrre et andet lands kritiske infrastruktur.

De danske myndigheder får i det hele taget hjælp fra en række lande i denne uge, hvor der er EU-arrangementer i Hovedstaden onsdag og torsdag. Både i form af antidronesystemer og politi.

Eksempelvis hjælper Frankrig med antidronekapaciteter i form af en militærhelikopter af typen Fennec og et hold på 35 personer, der skal varetage antidroneopgaver.

Sverige har udlånt antidronesystemer samt sendt motorcykelbetjente og bombehunde til København.

Norge, Tyskland, Holland, Ukraine og forsvarsalliancen Nato bidrager også.

Mette Frederiksen takkede mandag for hjælpen fra de andre lande.

– I de her dage har vi brug for vores allieredes hjælp. Næste gang er det et andet land. Og så står vi klar til at hjælpe, skrev hun på sociale medier som Facebook og Instagram.

Sydafrikas ambassadør i Frankrig er blevet fundet død uden for et hotel i den franske hovedstad, Paris.

Det oplyser anklagemyndigheden i Paris.

Myndighederne er ved at efterforske dødsfaldet.

Ambassadøren, Nkosinathi Emmanuel “Nathi” Mthethwa, havde bestilt et værelse på 22. etage på hotellet, oplyser anklagemyndigheden, som tilføjer, at et låst vindue i værelset var blevet brudt op.

Det franske medie Le Parisien skriver, at Mthethwa menes at have begået selvmord. Mediet henviser ikke til nogen kilder.

Foruden anklagemyndigheden har Sydafrikas udenrigsministerium bekræftet dødsfaldet. Også herfra lyder det, at omstændighederne er ved at blive undersøgt af de franske myndigheder.

– Ambassadør Mthethwa var en fremtrædende tjenestemand, hvis karriere var kendetegnet af hans dedikation til vigtige ressortområder, skriver udenrigsministeriet i en udtalelse.

Her tilføjes det, at ambassadørens død er et tab for hele Sydafrika.

Den 58-årige diplomat, som normalt blot kaldes Nathi Mthetwa, blev meldt savnet af sin hustru mandag.

Hun fortalte, at hun havde modtaget en besked fra ham, som havde gjort hende bekymret, siger anklagemyndigheden tirsdag.

En kilde med kendskab til sagen, der har bedt om at være anonym, siger til nyhedsbureauet AFP, at Mthetwa led af depression, og at der kan have været tale om selvmord.

Mthetwa blev ambassadør i Frankrig i december 2023.

Forinden havde han været minister for kunst og kultur i Sydafrika mellem 2014 og 2019. Efterfølgende var han minister for sport, kunst og kultur, inden han så fik ambassadørposten.

Længere tilbage bestred han ministerposter for politi og sikkerhed.

Hans politiske virke gik helt tilbage til tiden med apartheid i Sydafrika. Her var han en del af den væbnede gren i partiet ANC.

Partiet har siddet på magten, siden der i 1994 for første gang blev afholdt valg efter afskaffelsen af apartheidstyret.

Reuters