Seneste nyheder

29. marts 2026

Internationale ledere: Hamas-melding skal gribes for at sikre fred

Der er opstået en mulighed for at skabe afgørende fremskridt mod fred i Gaza.

Sådan lyder meldingerne fra flere internationale ledere, efter at den militante gruppe Hamas har meldt sig villig til at forhandle om en fredsplan for Gaza og frigive alle israelske gidsler.

– Frigivelsen af alle gidsler og en våbenhvile i Gaza er inden for rækkevidde, skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Hamas’ forpligtigelse skal følges op uden forsinkelse. Vi har nu muligheden for at gøre afgørende fremskridt mod fred.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, mener også, at en mulig fred er inden for rækkevidde.

– Efter næsten to år er dette den bedste chance for fred, skriver Merz på X.

Nogenlunde samme melding kommer fra Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Premierministeren mener, at den plan, som USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt, har skabt den bedste chance for fred nogensinde.

– Hamas’ accept af den amerikanske fredsplan er et betydeligt fremskridt, siger Starmer ifølge Reuters.

– Der er nu en mulighed for at få stoppet kampene, for at alle gidsler kan komme hjem, og for at nødhjælp kan nå frem til dem, der har desperat brug for den, siger han videre.

FN’s generalsekretær, António Guterres, opfordrer i en udtalelse gennem sin talsperson Stéphane Dujarric alle parter til at gribe muligheden.

– Generalsekretæren byder erklæringen fra Hamas, hvori gruppen tilkendegiver dens vilje til at frigive gidsler og indgå i en proces, velkommen og ser på den med opmuntring.

– Han opfordrer alle parter til at gribe muligheden for at bringe den tragiske konflikt i Gaza til ophør, står der i udtalelsen.

Egypten og Qatar, der sammen med USA begge har fungeret som mæglere i konflikten mellem Israel og Hamas, byder også fredagens melding fra Hamas velkommen.

Egyptens udenrigsministerium skriver, at man håber på en positiv udvikling.

– Egypten udtrykker sit håb om, at denne positive udvikling vil få alle parter til at løfte sig til det nødvendige ansvarsniveau ved at forpligte sig til at gennemføre præsident Trumps plan i praksis og få afsluttet krigen, skriver udenrigsministeriet ifølge AFP på Facebook.

Lufthavnen i München åbner igen efter droneanmeldelser

Lufthavnen i München i Tyskland blev sent fredag lukket som følge af anmeldelser om droneaktivitet.

Det fremgik på lufthavnens hjemmeside.

Her lød det, at det er sket som en sikkerhedsforanstaltning på grund af ubekræftede droneobservationer.

Lørdag morgen meddeler lufthavnen på sin hjemmeside, at en genoptagelse af flytrafikken vil begynde gradvist igen fra klokken 07.

– Passagerer opfordres stadig til at tjekke deres flyselskabs hjemmeside for information, før de tager til lufthavnen. Der vil være forsinkelser i driften hele dagen, skriver lufthavnen.

Tysk politi undersøgte i løbet af natten anmeldelser om droneaktivitet, skrev det tyske nyhedsbureau dpa.

Det står ikke umiddelbart klart, om der skal være tale om en eller flere droner – eller hvilken slags drone, der mistænkes at have været i luften.

Lufthavnen har ifølge Reuters oplyst, at 23 fly er blevet omdirigeret, mens 12 fly til München og 48 afgange derfra er blevet aflyst eller udskudt.

Det har påvirket omkring 6500 rejsende.

– Som den foregående nat har lufthavnen samarbejdet med flyselskaberne om straks at sørge for passagererne i terminalerne. Der blev sat feltsenge op, og tæpper, drikkevarer og snacks er blevet uddelt, lød det fra lufthavnen fredag.

Tidligere fredag fortalte en talsperson for Tysklands militær Bundeswehrs operationelle kommando i hovedstaden Berlin til dpa, at der var blevet set en drone ved militærfaciliteter nær lufthavnen i München.

Den tidligere Bundeswehr-luftbase Erding ligger nær lufthavnen. I dag bruger militæret ifølge dpa stedet som et laboratorie, hvor der blandt andet udvikles droner.

Den tyske lufthavn blev også sent torsdag lukket som følge af anmeldelser om droneaktivitet. Det skete klokken 22.18.

Det medførte, at 17 flyafgange fra lufthavnen blev aflyst, hvilket berørte næsten 3000 rejsende.

Lufthavnen genåbnede fredag morgen.

Lufthavnen, der ligger i den sydlige tyske delstat Bayern, er en af Europas største.

Lukningen af lufthavnen i München er den seneste forstyrrelse af den europæiske lufttrafik, siden at observationer af droner i sidste uge midlertidigt lukkede luftrummet over Københavns Lufthavn, Aalborg Lufthavn og Oslo Lufthavn i Norge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trump: Israel må stoppe med at bombe Gaza

Den amerikanske præsident, Donald Trump, føler sig overbevist om, at Hamas er klar til varig fred.

Det skriver han på sit sociale medie Truth Social, efter at Hamas fredag aften har erklæret sig villig til at forhandle om en fredsplan for Gaza og til at løslade de resterende israelske gidsler.

Trump kræver til gengæld, at Israel stopper med at bombe Gaza, så gidslerne kan komme hurtigt og sikkert ud.

– Vi diskuterer allerede de udestående detaljer. Det her handler ikke kun om Gaza, men om længe efterspurgt frem i Mellemøsten, skriver han.

Det er Trump selv, der har fremlagt en omfattende plan for, hvordan der kan opnås fred i Gaza-striben.

Han gav Hamas en frist til søndag aften amerikansk tid til at acceptere planen, men allerede fredag aften kom svaret fra den palæstinensiske gruppe.

Hamas betinger sig dog, at det bliver en regering bestående af palæstinensere, der fremover skal bestemme over Gaza-striben.

Og Mousa Abu Marzook, der er et højtstående medlem af Hamas, siger til Al Jazeera, at gruppen ikke vil lægge våbnene, for besættelsen af Gaza er ophævet.

Trump har kaldt sin fredsplan for Hamas’ sidste chance. Griber man ikke den, “så bryder et helvede løs”, har han truet med.

Drabsforsøg på højesteretsdommer giver otte års fængsel

Sophie Roske er blevet idømt otte år og en måneds fængsel for forsøg på at dræbe den amerikanske højesteretsdommer Brett Kavanaugh tilbage i 2022.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Roske blev tiltalt under navnet Nicholas Roske. Men hun har siden via sine forsvarsadvokater oplyst, at hun nu hedder Sophie Roske og vil tiltales med hun/hende.

Det er distriktsdommeren Demorah Boardman, der ved et retsmøde fredag har afsagt dommen.

Boardman kaldte under retsmødet forbrydelsen for forkastelig men sagde samtidig, at Roske har udvist oprigtig anger. Dommeren understregede desuden, at Roske ikke tidligere har begået forbrydelser, og at det anses som usandsynligt, at hun vil gøre det igen.

Ud over fængselsstraffen indebærer dommen, at Roske skal være under livstidsopsyn efter sin løsladelse, og at hun ikke må rejse til forbundshovedstaden Washington D.C. uden en særlig tilladelse.

Roske erklærede sig i april skyldig i drabsforsøget. Hun stod til en mulig fængselsdom på livstid.

7. juni 2022 tog Roske afsted fra sit hjem i en forstad til Los Angeles i Californien og til Maryland, hvor Kavanaugh bor. Ifølge anklagerne havde hun medbragt et håndvåben, ammunition, et brækjern, peberspray og andre genstande, der skulle bruges til “med terrorformål” at begå drab.

Hun ringede til politiet, da hun så betjente uden for hans hjem, og sagde til alarmcentraloperatøren, at hun var selvmordstruet og havde til hensigt at dræbe Kavanaugh. Det fremgår af retsdokumenter.

Roske – der var 26 år gammel ved anholdelsen – var ifølge anklagerne oprørt over ventede afgørelser fra højesteretten, der drejede sig om en ophævelse af regler på våbenområdet og en indskrænkning af retten til abort.

Sophie Roske undskyldte under fredagens retsmøde til Brett Kavanaughs familie.

– Jeg er blevet portrætteret som et monster, og denne tragiske fejl, jeg har begået, vil følge mig resten af mit liv, lød det.

Anklagemyndigheden har inden dommen argumenteret for en fængselsstraf på mindst 30 år, fordi Roske havde planlagt drabsforsøget i flere måneder.

Hendes forsvarsadvokater har omvendt sagt, at hun ikke burde få mere end 96 måneders fængsel, fordi hun selv ringede til politiet og efterfølgende overgav sig til – og samarbejdede med – myndigheder.

Herlev smider første sæsonpoint men fastholder sejrsstime

For første gang i sæsonen fik Herlev Eagles ikke fuldt udbytte, men fastholdt status som ubesejret, da holdet vandt med 5-4 på udebane over Rungsted Seier Capital fredag aften i Metal Ligaen.

Det så ellers ud til, at Herlev ville fortsætte sin vilde åbningsstime med sejre i ordinær tid, men en udligning fra Rungsted et minut før tid sendte kampen ud i overtid.

Her skulle Herlev dog ikke bruge lang tid på at sikre sejren. Efter blot 15 sekunder fløj Brock Bremer afsted i en kontra og afgjorde kampen med sin scoring.

I første periode var Herlev kommet tidligt i front, da Anton Johansson udnyttede et powerplay for gæsterne.

Kort efter var det Rungsteds tur til at slå til i powerplay. Theo Keilin bragte værterne på omgangshøjde, og i starten af anden periode viste Rungsted igen kvalitet i powerplay, da Lukas Bang øgede til 2-1.

Der gik dog ikke længe, før Herlev med to hurtige scoringer kom tilbage i front.

Få minutter inde i tredje periode fandt Anton Johansson så netmaskerne for anden gang, da han sendte pucken i mål og øgede til 4-2 for gæsterne.

Det var indledningen til et tungt Rungsted-tryk, hvor Nicklas Heinero i powerplay reducerede ni minutter før tid.

I de sidste minutter tog værterne keeperen ud og intensiverede jagten på en udligning. Det gav pote et minut før tid, da Valdemar Ahlberg sendte pucken i nettet og fremtvang overtid.

Den sørgede Brock Bremer dog for, ikke varede længe.

Herlev er nu oppe på otte sejre i sæsonens otte første kampe og har 23 point. Det rækker til en andenplads i Metal Ligaen.

Herning Blue Fox vandt fredag 3-1 på udebane over de forsvarende mestre fra Odense Bulldogs og indtager med 24 point duksepladsen, men har spillet en kamp mere end Herlev.

De to tophold er med fredagens resultater for alvor stukket af i Metal Ligaen. Herlev har på andenpladsen 11 point ned til Odense, Esbjerg Energy og Sønderjyske, der alle har 12 point.

Netop Esbjerg vandt fredag aften 3-1 i Vojens over Sønderjyske, mens Aalborg Pirates i rundens sidste kamp vandt 4-2 ude over Rødovre Mighty Bulls.

Sean “Diddy” Combs får mere end fire års fængsel

Selv om han og hans forsvarsadvokat forsøgte så godt de kunne at overbevise dommerne om det modsatte, slipper rapperen Sean “Diddy” Combs ikke for at skulle i fængsel.

Fredag eftermiddag amerikansk tid blev den 55-årige kunstner ifølge New York Times idømt 50 måneders fængsel i en sag om prostitution og sexfester.

Anklagemyndigheden havde krævet 11 års fængsel, mens forsvaret gik efter en straf på 14 måneder, der reelt ville have betydet, at Combs kunne forlade retten som en fri mand, fordi han allerede har tilbragt lang tid i fængslet.

Det var tilbage i september sidste år, at 55-årige Diddy blev anholdt på baggrund af anklager om seksuelle forbrydelser.

Siden fulgte en sag, hvor Diddy blev frifundet for de mest alvorlige anklager om blandt andet menneskehandel, men blev kendt skyldig i to tilfælde af transport af mandlige prostituerede.

Hamas vil forhandle: Villig til at frigive israelske gidsler

Hamas erklærer sig klar til at frigive alle israelske gidsler som led i en nylig amerikansk fredsplan og vil forhandle nærmere om detaljerne.

Det fremgår fredag af en udtalelse fra den militante palæstinensiske gruppe, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De nærmere detaljer og betingelser i udmeldingen fra Hamas fremgår ikke umiddelbart.

Hamas’ udmelding gælder både de døde og levende gidsler.

Gruppen signalerer, at den er klar til med det samme at indgå i forhandlinger, som skal foregå gennem mæglere.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere på ugen præsenterede en plan på 20 punkter for fred i Gaza.

Fredag sagde han, at Hamas har til søndag klokken 18.00 Washington D.C.-tid til at give et svar.

Endnu har han ikke reageret på fredagens Hamas-melding, og det står således ikke klart, om Hamas’ svar lever op til Trumps deadline.

– Hvis denne aftale, som er sidste chance, ikke indgås, så vil et helvede, som ingen nogensinde har set før, bryde løs mod Hamas, skrev Trump tidligere fredag på Truth Social.

Fredsplanen på 20 punkter omfatter blandt andet, at Hamas ikke må være en del af en fremtidig regering i Gaza. Al militær infrastruktur skal ødelægges.

Hamas siger ikke, om gruppen er klar til at lade sig afvæbne, hvilket er et krav fra USA og Israel, som gruppen tidligere har afvist.

I en udtalelse siger Hamas, at den “sætter pris på” både arabiske, islamiske og internationale bestræbelser på at afslutte krigen i Gaza – samt Donald Trumps indsats.

Gruppen siger, at den meddeler sin “godkendelse af frigivelsen af alle gidslerne – både levende og jordiske rester – i overensstemmelse med udvekslingsformularen, som er indeholdt i præsident Trumps forslag, med de nødvendige forhold i felten for at kunne implementere udvekslingen”.

Gruppen meddeler videre, at den er klar til at overlade “administrationen af Gazastriben til et palæstinensisk organ af uafhængige (teknokrater) baseret på en palæstinensisk national konsensus og med arabisk og islamisk støtte”.

Trumps plan indeholder blandt andet en øjeblikkelig våbenhvile og udveksling af alle gidsler, som Hamas har, til gengæld for et antal palæstinensiske fanger.

Israel skal i faser trække sig tilbage fra Gaza, Hamas skal afvæbnes, og der skal indsættes en overgangsregering i Gaza med et internationalt styringsorgan over sig.

Planen indeholder også amnesti til de Hamas-medlemmer, “der forpligter sig til fredelig sameksistens” og til at nedlægge deres våben.

Israel begyndte sin offensiv mod Gaza efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas førte an i et angreb mod Israel, der kostede 1200 mennesker livet, mens 251 gidsler blev taget med til Gaza ifølge israelske tal.

Israel siger, at der er 48 gidsler tilbage i Gaza. Heraf menes 20 at være i live.

Reuters

Føderal nedlukning i USA står til at fortsætte ind i næste uge

Den føderale nedlukning i USA står til at fortsætte ind i næste uge, efter at de amerikanske senatorer fredag stemte nej til et republikansk finansieringsforslag.

Dele af det føderale statsapparat i USA begyndte onsdag morgen klokken 06.00 at lukke ned, efter at et forslag til en budgetlov stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt.

Siden har en række føderale myndigheder været uden penge, og flere offentlige tjenester er i knæ.

Turistattraktioner såsom Washington-monumentet er blevet lukket.

Derudover er der ikke som vanligt blevet offentliggjort en jobrapport fra statistikkontoret U.S. Bureau of Labour Statistics, og hjemmesider er stoppet med at blive opdateret.

Men det er ikke alle dele af statsapparatet, der lukker ned. Således fortsætter tjenester, der anses for at være afgørende.

Det gælder blandt andet grænsebevogtning, agenter fra immigrationsmyndigheden ICE og flyveledere.

Udbetalinger fra for eksempel tjenester som Medicare og Social Security sendes også stadig ud.

Senatets ledere har ikke planer om afstemning i løbet af weekenden, hvilket betyder, at fredagens afstemning var ugens sidste chance for at stoppe nedlukningen.

Omkring 750.000 føderalt ansatte ventes som led i nedlukningen at blive hjemsendt på tvungen orlov.

I centrum af konflikten står et krav fra Demokraterne om forlængelse af et sundhedstilstand, der står til snart at udløbe, hvilket ventes at øge omkostningerne for millioner af amerikanere med lav indkomst.

Republikanerne – som har brug for stemmer fra Demokraterne for at få en budgetlov godkendt – har ikke annonceret nogen plan for, hvad der skal ske med sundhedstilskuddet.

Ifølge AFP forsøger Demokraterne derfor at presse Republikanerne ved at blokere for forslaget.

Budgetkriser og nedlukninger er ikke et ukendt fænomen i USA, og de er blevet en tilbagevendende del af amerikansk politik i løbet af de sidste 50 år.

AFP

OB og Sønderjyske deler i porten i Odense

Første halvleg var OB’s, mens Sønderjyske kom flot tilbage og dominerede anden halvleg, da de to superligahold fredag aften spillede 1-1 i Odense.

Bjørn Paulsen, der i 2016 vandt sølv med Sønderjyske, bragte fynboerne i front mod sine gamle venner, mens indskiftede Matthew Hoppe 20 minutter før tid skaffede sønderjyderne et point efter fire minutter på banen.

Det var den fjerde superligakamp i træk mellem de to mandskaber, der endte uden en vinder. Med det ene point til hver ligger begge hold fortsat med 12 point i et stort midterfelt i ligaen.

Syv hold fra 5.- til 11.-pladsen ligger inden for to point, inden resten af 11. spillerunde mangler at blive spillet.

OB var fredag aften uden anfører og nøglespiller Rasmus Falk, der var syg, men trods profilfraværet var det fynboerne, der satte sig på tingene fra kampens start.

På den sidste tredjedel af banen var det til gengæld tydeligt, at værterne savnede Falks kreativitet. Meget løb ud i sandet, inden det blev farligt for fynboerne.

Det gjorde det dog ikke lidt mere end fem minutter før pausen, da OB fastholdt trykket omkring Sønderjyskes felt efter et hjørnespark.

Til sidst sendte Adam Sørensen bolden ind i feltet til en helt fri Bjørn Paulsen, der med en hård inderside sparkede fynboerne i front mod sin gamle klub.

Efter sidebyttet kom Sønderjyske tiltrængt længere frem på banen i jagten på en udligning.

Langsomt overtog gæsterne mere af kampen, og 20 minutter før tid kom udligningen. Og det var med samme opskrift, som OB brugte til føringsmålet i første halvleg.

Sønderjyderne fastholdt boldbesiddelsen omkring det fynske felt efter et hjørnespark, og til sidst dumpede bolden ned til indskiftede Matthew Hoppe, der lidt uden for feltet sendte bolden fladt i mål via den ene stolpe.

Udligningen fik ikke gæsterne til at trække sig, men i stedet fortsatte Sønderjyske trykket i jagten på at tage alle tre point med hjem fra Fyn.

Det gav en kæmpe chance tre minutter før tid til Mohamed Cherif, men Viljar Myhra i OB-målet kom flot ud med en redning og sørgede for en pointdeling.

Poul-Erik Høyer hyldes med DIF’s højeste hædersbevisning

Danmarks Idrætsforbunds (DIF) højeste hædersbevisning, ærestegnet, blev fredag aften tildelt tidligere OL-guldvinder i badminton, sportspolitiker og medlem af Sportens Hall of Fame Poul-Erik Høyer.

Det skriver DIF i en pressemeddelelse.

– Poul-Erik Høyer har på alle niveauer dedikeret sit liv til badmintonsporten og idrættens fællesskab, siger DIF-formand Hans Natorp.

– Først på banen med et utal af triumfer som danmarksmester, europamester, All England-mester – og olympisk mester. Dernæst uden for banen som en respekteret idrætspolitiker, der altid har kæmpet for idrættens bedste.

Det var Natorp, der tildelte 60-årige Poul-Erik Høyer hæderen ved DIF’s årlige budget- og repræsentantskabsmøde i Idrættens Hus i Brøndby.

– Det er fantastisk at nå at få den fine anerkendelse for, hvad jeg har opnået, fordi den kommer fra sportens verden, som altid har betydet meget for mig, siger Poul-Erik Høyer.

– Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har mulighed for at hylde vores store præstationer – både på den politiske og på den sportslige scene, siger han.

Som spiller vandt han blandt andet olympisk guld i 1996, All England i 1995 og 1996 og blev i 2010 optaget i Sportens Hall of Fame. Tidligere i år blev han også optaget i Badminton Europes Hall of Fame.

Efter sin aktive karriere blev Høyer en magtfuld sportspolitiker. Han var blandt andet det danske medlem af Den Internationale Olympiske Komité fra 2014 til 2022 og præsident i Det Internationale Badmintonforbund fra 2013 til april i år, hvor han stoppede.

Høyer fik i 2015 stillet diagnosen Parkinsons sygdom, og efter at have fortsat arbejdet som chef for badmintons absolutte top i ti år, var han i foråret nødt til at trække stikket.

Padelforbund får sin vilje: Optages i DIF fra 2026

Efter flere år får Dansk Padel Forbund (DPF) opfyldt sit ønske og bliver optaget i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Det skriver DIF i en pressemeddelelse.

Optagelsen vil officielt ske 1. januar 2026. Til den tid bliver DPF forbund nummer 63 i DIF. Beslutningen blev vedtaget af et stort flertal på DIF’s årlige budgetmøde fredag.

– Optagelsen er både et stykke dansk idrætshistorie og en anerkendelse af sporten, og jeg er rigtig glad for, at forbundet bliver en del af DIF-fællesskabet, siger DIF-formand Hans Natorp.

DPF blev stiftet i 2017, og ifølge forbundet er der i dag 139 foreninger i Danmark med i 29.097 medlemmer. Samtidig organiserer DPF også enkeltmedlemskaber. Dem har forbundet 14.843 af.

– Padel er på meget kort tid blevet en sport, som tusindvis af danskere har kastet sig over, og jeg ser frem til, at vi fra DIF’s side kan bidrage til den videre udvikling af sporten og samtidig lade os inspirere af den nytænkning, som Dansk Padel Forbund står for, siger Natorp.

DIF besluttede i 2021, at padel som aktivitet hørte til under Dansk Tennis Forbund (DTF). Den beslutning var Frederik Bentler, der dengang var næstformand i DPF, imod.

Nu har Frederik Bentler, der i dag er formand, så fået sin vilje.

– Det er helt fantastisk, at vi i DPF snart kan kalde os DIF-medlem, som har været et stort ønske for os i flere år, og at padel nu bliver anerkendt som en selvstændig idræt, siger Frederik Bentler.

– Det giver os også de helt rigtige kort på hånden i forhold til at fortsætte den positive udvikling af dansk padel, og vi glæder os til sammen med DTF og med sparring fra DIF at tage de næste træk i vores ambition om at gøre padel til en dansk folkesport, siger han.

Optagelsen betyder, at DPF flytter ind hos DIF i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundet får samtidig en strategiaftale, der sikrer mere økonomisk og organisatorisk støtte.

Sidst et nyt forbund blev optaget i DIF var i 2018, da Surf & SUP, der dengang hed Dansk Surf & Rafting Forbund, blev optaget.

Forskere knytter spor under ruiner på Bornholm til jernalderborg

Forskere fra Nationalmuseet og Bornholms Museum har knyttet spor under borgruinen Lilleborg på Bornholm til en jernalderborg.

Det oplyser Nationalmuseet i en pressemeddelelse.

– Nu har vi bekræftet, at der gemmer sig en jernalderborg under den kendte middelalderruin, siger Laurine Albris, der er forskningsleder på projektet, i pressemeddelelsen.

Under en udgravning af Lilleborg i 2010 undersøgte Bornholm Museum et lag med korn, aske og trækul, der gemte sig dybt under borgruinen.

Det blev dengang ved hjælp af fund af keramik dateret til år 400-550, og nu bekræfter nye kulstofprøver, at resterne stammer helt tilbage fra slutningen af 400-tallet.

Man kan dermed underbygge antagelsen om, at sporene stammer helt tilbage fra en jernalderborg.

Og det er bestemt ikke normalt for forskere at gøre et sådant fund, siger Laurine Albris, der forsker i jernalderen og vikingetiden ved Nationalmuseet.

– Det er ikke hverdagskost. Det er ikke ofte, at vi finder spor fra forhistoriske borge. Og så er det utrolig unikt, at borgen er fra netop 400-tallet, som vi ikke ved så meget om. Og der er de her beviser virkelig en “smoking gun”.

Borgen stammer fra den tid, man kalder den germanske jernalder, der gik fra omkring år 400 til år 800.

Og det er bemærkelsesværdigt, at der har ligget en borg på Bornholm i netop denne periode, siger Laurine Albris.

– Det er en tid, hvor vi har utroligt få skriftlige kilder. Det er en gådefuld tid. Vi ved blandt andet, at der har været spændinger i Østersøen, og så er det jo rigtig interessant, at der har ligget en borg på Bornholm.

Forskerne skal nu lave stikprøveudgravninger ved borgruinen for at undersøge jernalderborgen nærmere.

– Man mente, at borgen i middelalderen tilhørte kongen. Men nu er spørgsmålet, hvem der havde borgen i jernalderen, for der var måske slet ikke nogen konge, siger Laurine Albris.

Man vil blandt andet lede efter keramik, stolpehuller og spor efter volde, når der skal laves nye udgravninger.

Lilleborg, der ligger midt på Bornholm i Almindingen Skov, blev opført i 1100-tallet, og den er formentlig blevet ødelagt i midten af 1200-tallet.

Den nye jernalderborg blev fundet i forbindelse med forskningsprojektet Fortis, der er et samarbejde mellem Bornholms Museum, Nationalmuseet og Københavns Universitet.

Det er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

USA angriber igen påstået smuglerbåd ud for Venezuela

USA har igen angrebet en påstået narkosmuglerbåd ud for Venezuelas kyst.

Det skriver den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på det sociale medie X fredag.

– Fire mandlige narkoterrorister om bord på fartøjet blev dræbt i angrebet, og ingen amerikanske styrker kom noget til, skriver han og deler samtidig en video af en båd, der bliver ramt i et angreb.

– Angrebet blev udført i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst, mens der blev transporteret betydelige mængder narkotika, fortsætter Hegseth.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om mindst det fjerde angreb af sin slags i de seneste uger.

Spændingerne mellem de mangeårige fjender Venezuela og USA har de seneste uger nået nye højder, efter at Trump har sendt adskillige krigsskibe til Det Caribiske Hav.

USA’s præsident, Donald Trump, har i et notat til Kongressen erklæret, at USA er i “væbnet konflikt” med narkokarteller.

Men juridiske eksperter har sået alvorlig tvivl om, hvorvidt angrebene er lovlige.

I notatet, som er fra Pentagon – det amerikanske forsvarsministerium – står der:

– Præsidenten betegner disse karteller som ikke-statslige væbnede grupper, har udpeget dem som terrororganisationer og fastslået, at deres handlinger udgør et væbnet angreb på USA, står der i notatet.

I det beskrives smuglerne også som “ulovlige kombattanter”.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er notatet ment som juridisk grundlag for mindst tre af de hidtidige angreb.

Eksplosion og brand på stort raffinaderi i Los Angeles-forstad

Tidligt fredag lokal tid er der fortsat gang i en større brand i olieselskabet Chevrons raffinaderi i det sydlige Californien.

Torsdag aften lokal tid meldte borgere om en stor eksplosion, og store orange flammer og søjler af røg kunne ses på nattehimlen over Los Angeles-forstaden El Segundo. Det skriver Los Angeles Times.

Branden er ifølge myndighederne fredag under kontrol. Der er ikke meldinger om tilskadekomne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Størstedelen af produktionen i raffinaderiet er lagt ned. Her produceres der normalt 285.000 tønder om dagen.

Det står ikke umiddelbart klart, hvad der har forårsaget eksplosionen på anlægget.

Det leverer blandt andet flybrændstof til Los Angeles International Airport (LAX), som ligger umiddelbart nord for anlægget.

– Der er ingen kendte konsekvenser for LAX aktuelt, siger borgmesteren i Los Angeles, Karen Bass, ifølge Reuters.

Ifølge kilder, som udtaler sig til Reuters, begyndte branden i den såkaldte Isomax 7-enhed, hvor der laves flybrændstof.

13-årige Julian Reese har talt med Los Angeles Times. Han siger, at han og hans far kunne mærke den store eksplosion og løb udenfor, hvor flammer lyste himlen op.

– Jeg løb ud og troede, at det var en raket, siger Julian.

– Det fik vores vinduer til at ryste, siger faren, Bryan Reese, til den amerikanske avis.

– Jeg troede, det var et jordskælv, fortsætter han.

Amerikanske Chevron er blandt verdens største olieselskaber. Det største er den statsejede saudiarabiske gigant Aramco.

Danmarks længst siddende nuværende borgmester vil i Folketinget

Danmarks længst siddende nuværende borgmester, Erik Flyvholm (V), stiller op til det næste folketingsvalg.

Det siger han i et interview med TV Midtvest.

– Jeg har sagt ja, fordi nogen har været så venlig at spørge mig, om ikke det var min tur til tage en runde i den manege, siger han.

Erik Flyvholm har været borgmester i Lemvig Kommune siden 2007, men genopstiller ikke ved kommunalvalget 18. november.

Forinden var han borgmester i den daværende Thyborøn-Harboøre Kommune. Her blev han borgmester i januar 2002.

Han har dermed været borgmester i næsten 24 år, og det gør ham ifølge TV Midtvest til Danmarks længst siddende nuværende borgmester – sammen med Mogens Christen Gade (V), der er borgmester i Jammerbugt Kommune.

Erik Flyvholm skal efter planen stille op i kredsen ved Lemvig og Struer.

Her efterfølger han transportminister Thomas Danielsen (V), der har skiftet kreds til Holstebro.

Flyvholms kandidatur bliver først bekræftet på et opstillingsmøde den 23. oktober, skriver DR.

Erik Flyvholm er også medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening, hvor han er formand for det internationale udvalg. Han er også med i Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Ved seneste valg i Lemvig Kommune fik han 1492 personlige stemmer ud af 11.485 gyldige stemmer.

Borgmesteren er oprindeligt uddannet civiløkonom og har tidligere arbejdet hos Bang & Olufsen.

Han blev valgt til byrådet første gang i 1998 i Thyborøn-Harboøre Kommune.

Erik Flyvholm er ikke den eneste erfarne borgmester, der ikke genopstiller ved kommunalvalget. 26 ud af landets 98 borgmestre genopstiller ikke.

Titlen som den længst siddende borgmester nogensinde tilhører Kjeld Rasmussen fra Socialdemokratiet, der var borgmester i Brøndby i 39 år mellem 1966 og 2005.

Nissen Kristensen udgår af truppen til næste uges landskampe

Fodboldlandsholdet må undvære en nøglespiller i form af Rasmus Nissen Kristensen i næste uges VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Grækenland.

Den 28-årige højreback er endnu ikke helt kommet sig efter en muskelskade, og han udgår derfor af landsholdstruppen, der samles mandag i Helsingør.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på det sociale medie X.

– Vi havde håbet, “NK” blev klar, så det er selvfølgelig ærgerligt. Men der er altid spillere, vi må undvære på grund af skader, og vi har heldigvis stærke alternativer i truppen, siger landstræner Brian Riemer.

Med undtagelse af den sidste halve time i sommerens træningskamp mod Litauen har Rasmus Nissen Kristensen fået fuld spilletid i samtlige landskampe i 2025.

DBU skriver ikke, at der hentes en erstatning ind for højrebacken. Dermed tæller truppen nu 23 spillere, og der skal ikke sorteres en fra kamptruppen.

Fem har fået dispensation fra droneforbud

Trafikstyrelsen har nu behandlet alle ansøgninger om dispensation fra et aktuelt forbud mod civil droneflyvning.

Der er givet 5 dispensationer og 17 afslag, oplyser styrelsen i en mail til Ritzau.

Styrelsen vil ikke udtale sig om, hvem der har fået dispensationer.

Afslagene er givet på baggrund af, at “droneoperationerne” ikke opfylder kriterierne om at være “uopsættelige” og “samfundsvigtige”, skriver Trafikstyrelsen.

Forbuddet mod al civil droneflyvning trådte i kraft mandag og varer frem til fredag ved midnat.

Forbuddet falder i forbindelse med, at Danmark har været vært for to europæiske topmøder.

Formålet med forbuddet er at øge sikkerheden i forbindelse med topmøderne, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) til Ritzau søndag.

Luftrummet har været lukket efter bestemmelser i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke enten hele luftrummet eller dele af det, hvis det er nødvendigt for den offentlige sikkerhed.

Militære droneflyvninger, statsluftfart med droner, herunder politimæssige og beredskabsmæssige droneoperationer, samt kommunale og regionale beredskabs- og sundhedsrelaterede droneoperationer er undtaget.

Forbuddet kom efter meldinger om uidentificerede droner ved danske lufthavne og militære installationer.

Ved topmødet i København onsdag fik EU-Kommissionen grønt lys til at arbejde videre med opførelsen af en “dronemur” i Østeuropa.

– Vi vil stå sammen om at forsvare os, hvad enten truslen er konventionel, hybrid eller består af cyberangreb, sagde António Costa, der er EU’s præsident, på et pressemøde onsdag.

Selv om det danske luftrum er lukket for al civil droneflyvning, har der stadig været droner i luften under EU-topmødet i København.

Politiet har nemlig haft droner i luften flere steder i hovedstadsområdet i løbet af ugen.

Landsret tvinger TV 2 til at udlevere sms’er med muldvarp i Den sorte svane

Landsretten har fredag pålagt TV 2 at udlevere ikke bare råbånd fra dokumentaren “Den sorte svane” om advokat Lise Roulund til politiet.

Tv-stationen skal også aflevere sms’er og e-mails mellem redaktionen og muldvarpen Amira Smajic, hvis de drejer sig om advokaten.

Indgrebet er “helt uden fortilfælde”, udtaler chefredaktør Michael Nørgaard.

TV 2 vil nu forsøge at få indbragt sagen for Højesteret.

Advokat Lise Roulund har været tiltalt for blandt andet hvidvask, og landsretten mener, at det interne og ikke-offentliggjorte materiale kan have betydning som bevis i relation til sagen.

Såvel politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, som Roulunds forsvarer har en berettiget interesse i, at NSK får adgang til journalisternes materiale, mener landsretten.

I kendelsen får NSK adgang til alt råbåndsmateriale og alle lydoptagelser, hvor Lise Roulund fra den meget sete dokumentar enten medvirker eller omtales.

Desuden tvinger landsretten journalisterne til at udlevere tekstbeskeder, optagede samtaler og e-mails mellem dem og muldvarpen Amira Smajic, såfremt kommunikationen drejer sig om advokat Roulund.

Derimod skal TV 2 og selskabet Wingman Media Aps, der står bag dokumentaren, ikke aflevere kommunikation, “der er fremkommet under forudgående tilsagn om anonymitet”, fremgår det af kendelsen.

På TV 2 mener chefredaktør Michael Nørgaard, at kendelsen er principiel og meget problematisk – også for andre medier.

– Landsretten giver med denne kendelse politiet adgang til journalisters lukkede redaktionelle rum, hvor politiet absolut intet har at gøre. Vi taler om sms’er og mails mellem journalister og kilde, udtaler han i en mail.

Det helt afgørende problem er ifølge chefredaktøren, at kilder kan miste modet til at kontakte journalister.

– Kildebeskyttelsen handler ikke kun om ikke at nævne, hvem der er kilde til en oplysning, men handler også om, at kilder, uanset om de er anonyme eller ej, kan have tillid til, at kommunikation ikke videregives til politi og andre, siger Michael Nørgaard.

To gange tidligere har der ved domstolene været opgør om politiets adgang til råbånd fra “Den sorte svane”.

I februar i år afviste Retten i Glostrup en generel anmodning fra NSK. Her blev der altså lyttet til TV 2’s protester.

Men senere har såvel Retten i Lyngby som Østre Landsret godkendt politiets ønske om oplysninger, som relaterer sig til advokat Nicolai Dyhr, der ligesom Lise Roulund blev filmet af skjult kamera.

Advokat Dyhr er under anklage i en sag ved Advokatnævnet. Kravet er, at han frakendes retten til at virke som advokat. Desuden er han blevet sigtet af politiet for at have overtrådt loven, fremgår det af landsrettens kendelse fra 13. juni.

DMI varsler om kraftig regn i hele landet

Det bliver en weekend med masser af nedbør.

DMI varsler nemlig om kraftig regn i hele landet i løbet af lørdag.

Det fremgår af DMI’s hjemmeside.

“Kraftig regn” betyder, at der kan falde mere end 24 millimeter på seks timer.

Der er desuden varslet vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand i dele af landet.

Alle tre varslinger er i kategori 1, hvilket betyder, at der er tale om “voldsomt” vejr, skriver DMI på sin hjemmeside.

– Vær opmærksom på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter, lyder det.

Den kraftige regn starter natten til lørdag og aftager i løbet af lørdagen. Der vil efterfølgende være flere byger, som kan være kraftige, skriver DMI.

Den kraftige blæst rammer Danmark i løbet af fredag aften og vil særligt gå ud over Nord- og Vestjylland.

Blæsten vil natten til søndag give forhøjet vandstand i Vadehavet og langs den jyske vestkyst, skriver DMI.

Årsagen til weekendens uvejr er et lavtryk, der kommer vestfra.

Lavtrykket, der ved de britiske øer har medført en storm, er blevet navngivet Amy.

Trump sætter deadline for Hamas og truer med bål og brand

Hamas har til klokken 18 Washington D.C.-tid søndag – altså midnat natten til mandag dansk tid – til at indgå en fredsaftale. Ellers “bryder helvede løs”.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social fredag.

Præsidenten præsenterede tidligere på ugen en fredsplan på 20 punkter i Det Hvide Hus, hvor også Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var med. Netanyahu sagde straks god for planen.

Nu vil Trump have svar fra den palæstinensiske gruppe Hamas.

– Hvis denne aftale, som er sidste chance, ikke indgås, så vil et helvede, som ingen nogensinde har set før, bryde løs mod Hamas, skriver Trump.

– Der vil komme fred i Mellemøsten på den ene eller den anden måde.

Det var mandag, at Trump præsenterede planen med store ord om muligheden for et “nyt kapitel med sikkerhed, fred og velstand i hele regionen”.

Men siden har der været stilhed fra Hamas.

BBC erfarede torsdag, at lederen af den militære gren af Hamas i Gaza har indikeret over for mæglere, at han ikke går ind for planen, som da også har flere punkter, der skal mindske Hamas’ rolle i det krigshærgede palæstinensiske område.

Et led i planen er, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas ikke må være en del af en fremtidig regering i Gaza. Al militær infrastruktur skal ødelægges.

Et punkt, som ifølge BBC også har været medvirkende til skepsis blandt nogle i Hamas, er, at planen kræver, at Hamas frigiver alle gidsler i løbet af de første 72 timer med våbenhvile.

Dermed vil Hamas relativt hurtigt i processen afgive det, der anses for at være et vigtigt kort i forhandlingerne.

Men aftalen indeholder også amnesti til Hamas-medlemmer, “der forpligter sig til fredelig sameksistens” og til at lægge deres våben, hvilket Trump påpeger på Truth Social.

– Denne aftale sparer også alle tilbageværende Hamas-kæmperes liv!, skriver han.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]