Seneste nyheder

Milliardær og tidligere premierminister Andrej Babis’ parti, ANO, har fået flest stemmer ved parlamentsvalget i Tjekkiet lørdag.

Partiet kan dog ikke danne et flertal alene.

Lørdag aften er stemmerne optalt i 99 procent af valgdistrikterne, og med 34,7 procent bliver ANO det største parti.

Det oplyser det nationale statistikkontor, skriver Reuters.

Centrumhøjrebevægelsen Spolu, som den nuværende regering ledes af, står til at blive næststørst. Helt præcist har Spolu indtil videre fået 23,2 procent af stemmerne.

Partiet, hvis navn på dansk kan oversættes til “Utilfredse Borgeres Handling”, har lovet at hæve lønningerne, øge væksten og nedbringe støtten til Ukraine, som er i krig med Rusland.

Babis har desuden selv sagt, at han er begejstret for USA’s præsident, Donald Trump, og betegner sig selv som en “trumpist”.

Lørdag aften har den tidligere premierminister afvist beskyldninger om, at hans sejr vil gøre landet til en mindre pålidelig partner i EU og forsvarsalliancen Nato.

– Vi vil redde Europa, og vi er tydeligvis proeuropæiske og pro-Nato, har han sagt.

Andrej Babis har derudover bekendtgjort, at ANO vil gå efter at lede en etpartiregering.

Partiet vil have drøftelser med to mindre partier, herunder med det prorussiske parti SDP, i forsøget på at finde regeringsstøtte, har han sagt ifølge Reuters.

Landets nuværende premierminister, Petr Fiala, har desuden lykønsket Babis med sejren og erkendt sit valgnederlag.

Babis og ANO sad ved magten fra 2017 til 2021. Da han forlod premierministerkontoret, var der et budgetunderskud på over fem procent af bruttonationalproduktet.

Derefter overtog Petr Fiala. Han har rettet op på økonomien, så budgetunderskuddet nu er lavere end de tre procent, som EU fastsætter som overgrænsen.

Men lønstigninger har været små, og pensionsalderen vil gradvist stige, hvilket frustrerer en del vælgere.

I alt vælges der 200 medlemmer af parlamentet for en periode på fire år.

Landets præsident, Petr Pavel, der skal udnævne den næste premierminister, forventes at indlede drøftelser med partiledere søndag, skriver Reuters.

Forsikringsselskabet If har indtil videre modtaget flere end 100 anmeldelser om skader, efter at stormlavtrykket Amy ramte landet natten til lørdag.

– Vi har siden i morges haft travlt med at hjælpe en lang række kunder, som har haft behov for hjælp til at håndtere skader, skriver boligchef i If Helene Ibsen i en e-mail til Ritzau.

De typiske skader er nedfaldne tagsten og tagplader samt væltede træer.

If har lørdag eftermiddag ikke et endeligt overblik over, hvordan skaderne fordeler sig i landet.

Men vurderingen fra forsikringsselskabet er, at boligejere i Nordjylland og Nordsjælland er hårdest ramt.

Det kraftige blæsevejr gik i land fredag aften, og i Frederikshavn blev der registreret vindstød af orkanstyrke.

Blæsten blev ledsaget af kraftige byger.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der nogle steder faldet op til 35 millimeter regn.

Hos If har man også modtaget anmeldelser om vandskader relateret til de kraftige byger, oplyser Helene Ibsen.

– Vi har allerede modtaget en del skadesanmeldelser på nuværende tidspunkt, men vi forventer at modtage flere anmeldelser på mandag, siger hun.

Hos selskabet Alm. Brand har man assisteret cirka 20 kunder, der har anmeldt skader som løse tagsten og oversvømmede kældre.

Forsikringsselskabet havde på forhånd udsendt 200.000 sms’er til kunder i de områder af landet, der ifølge prognosen ville blive mest berørt af uvejret.

Det kan ifølge selskabet have medvirket til at begrænse antallet af anmeldte skader.

– Vores erfaring viser, at mange kunder er gode til at handle forebyggende, når de bliver varslet om storm og voldsomt vejr.

– Det gør en stor forskel for, hvor hårdt de bliver ramt, siger direktør for Bygning i Alm. Brand Jan Graversgaard i en pressemeddelelse.

Blæsevejret er lørdag eftermiddag aftaget de fleste steder. Bornholm kan dog endnu været udfordret af kuling med vindstød af stormstyrke, skriver DMI på sin hjemmeside.

På bagkant af blæsevejret er der udsendt varsel om forhøjet vandstand søndag ved den jyske vestkyst og i den vestlige del af Limfjorden.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mener, at der med Hamas’ reaktion på den amerikanske fredsplan for Gaza er grund til “forsigtig optimisme”.

Det siger han i et skriftligt svar til Ritzau.

– For første gang længe er der håb for frigivelse af gidslerne og for at få stoppet lidelserne i Gaza, siger han og tilføjer:

– Det er helt afgørende, at alle parter nu tager de næste skridt i fredsplanen. Hamas skal afvæbnes, og vi skal have en øjeblikkelig våbenhvile, frigivelse af gidslerne og omfattende nødhjælp ind i Gaza.

Løkke fremhæver, at Danmark fortsat står klar til at “støtte en langsigtet løsning på konflikten og den videre forhandlingsproces” – dog uden at uddybe nærmere, hvad det indebærer.

Også FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, kalder den nuværende situation en “vigtig mulighed”.

– Jeg håber momentummet mod en slutningen på krigen i Gaza vil bane vejen for en permanent standsning af fjendtlighederne, siger han i et opslag på X.

Hamas erklærede sig fredag klar til at frigive alle israelske gidsler som led i en nylig amerikansk fredsplan og meddelte, at gruppen vil forhandle nærmere om detaljerne.

Det fremgik fredag af en udtalelse fra den militante palæstinensiske gruppe, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Hamas’ udmelding gælder både de døde og levende gidsler. Gruppen signalerer ifølge Reuters, at den er klar til med det samme at indgå i forhandlinger, som skal foregå gennem mæglere.

Udmeldingen fra Hamas kom, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere på ugen præsenterede en plan på 20 punkter for fred i Gaza.

Fredag sagde han, at Hamas havde til søndag klokken 18.00 Washington D.C.-tid til at give et svar.

Det kraftige blæsevejr, der fredag aften og lørdag har ramt Danmark, har budt på vindstød af orkanstyrke.

De kraftigste vindstød – 35 meter i sekundet – er målt i Frederikshavn.

Det oplyser vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut Mette Zhang lørdag formiddag.

Blæsevejret er aftagende i Jylland og på Sjælland, mens Bornholm endnu har de stærkeste vinde i vente.

Blæsten har også været ledsaget af kraftige regnbyger.

Mange steder i Jylland er der ifølge Mette Zhang faldet op mod 30 millimeter, siden stormlavtrykket gik i land fredag.

På bagkant af blæsevejret kan der søndag ventes forhøjet vandstand langs den jyske vestkyst.

Men formentlig ikke i en størrelsesorden, hvor det vil give større problemer, vurderer meteorologen.

– Vi har udsigt til forhøjet vandstand i Vadehavet og langs den jyske vestkyst. Det vil være i forbindelse med højvande sent lørdag eller tidligt søndag og igen ved højvande søndag middag.

– Men mit bud er, at det ikke er i en størrelsesorden, hvor det vil skabe store problemer, siger Mette Zhang.

I den sydlige del af Vadehavet er der varslet en vandstand op til tre meter over normal vandstand.

– Digerne kan mig bekendt klare op til fem meter i de områder, så der er ikke noget ekstremt i det, siger Mette Zhang.

Også i den vestlige del af Limfjorden er der varslet forhøjet vandstand på mellem 1,3 og 1,5 meter over normal vandstand.

Søndag er der fortsat udsigt til blæsevejr, men slet ikke på samme niveau som fredag og lørdag.

– Det vil stadig være halvblæsende vejr med frisk vind til kuling.

– Der vil nok komme enkelte solstrejf, men der kommer formentlig også en del byger. Nogle af dem kan være kraftige, måske med torden, siger Mette Zhang.

Først mandag vil stormlavtrykket, der af britiske meteorologer er navngivet “Amy”, helt have sluppet sit tag i Danmark.

Et passagertog er blevet ramt af et russisk luftangreb i byen Shostka i det nordlige Ukraine.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X, hvor han også har delt en video af hændelsen.

På den kan man se en togvogn i ruiner med store flammer og mørk røg. Det ligner desuden, at togvognen på den modsatte side har fået trykket ruderne ind.

I opslaget skriver Zelenskyj, at der er mindst 30 ofre, men oplyser ikke noget om deres tilstand. Der er ingen umiddelbare meldinger om dødsfald.

Beredskabstjenester er allerede på stedet, oplyser han i opslaget.

– Russerne kan ikke have været uvidende om, at de angreb civile, skriver præsidenten og opfordrer til handling fra Europa og USA.

– Hver dag tager Rusland folks liv. Kun styrke kan få dem til at stoppe.

Også guvernøren i området Oleh Hryhorov bekræfter hændelsen i et opslag på Telegram, skriver Reuters.

Ifølge guvernøren var toget på vej fra Shostka til hovedstaden Kyiv, da det blev ramt.

Rusland har den seneste tid intensiveret luftangrebene mod Ukraines jernbaneinfrastruktur, skriver Reuters.

Næsten hver dag i de seneste to måneder har der været russiske angreb målrettet landets jernbaner.

Samme dag som angrebet mod toget har Ukraine ifølge russiske myndigheder angrebet et af Ruslands største olieraffinaderier.

Olieraffinaderiet, der ligger tæt på byen Sankt Petersborg, brød ifølge områdets guvernør efterfølgende i brand, skriver nyhedsbureauet dpa.

Hvis man kan finde den rigtige model, vil Venstre sænke momsen på fødevarer som en del af en ny skattereform.

Det siger Venstres formand, Troels Lund Poulsen, på Venstres landsmøde lørdag.

– Når dansk økonomi er så sund og robust, som den er i de her år, så fortjener danskerne at kunne beholde flere af deres egne penge. Det er sund fornuft, siger han.

Troels Lund Poulsen lægger desuden vægt på, at modellen skal være let at administrere for virksomhederne.

Regeringen meldte i september ud, at den har igangsat et arbejde, så der fremover kan indføres en differentieret moms på eksempelvis fødevarer, hvis det ønskes fra politisk side.

Partilederne fra de tre regeringspartier ville på det tidspunkt ikke love, at momsen på fødevarer ville blive sat ned.

I dag er der en generel moms på 25 procent i Danmark. Det er den højeste moms på fødevarer i EU.

I Sverige er momsen på fødevarer eksempelvis på 12 procent. Og den svenske regering har besluttet at halvere den til 6 procent fra april 2026.

På grund af gamle it-systemer er det i dag ikke muligt at indføre differentieret moms i Danmark, som man kan i en række andre EU-lande.

Troels Lund Poulsen siger på landsmødet ikke noget om, hvordan han mener, at det skal finansieres, hvis momsen på fødevarer skal sættes ned.

Skatteministeriet udgav i 2024 en analyse, der viste, at det ville koste statskassen to milliarder kroner hvert år, hvis momsen på frugt og grønt blev sat ned til 15 procent.

Til gengæld ville det kunne få befolkningen til at spise flere sunde madvarer, og der ville også være “beskedne besparelser” i sundhedsvæsenet.

Regeringspartiet Moderaterne går også ind for at differentiere moms på fødevarer. Partiet ønsker at sænke momsen på frugt og grønt. Det samme vil flere partier i oppositionen.

Efter næste folketingsvalg skal der laves et “nyt, stort forlig om danskernes pensionsalder”.

Det siger Venstre-formand Troels Lund Poulsen i sin tale på Venstres landsmøde i Odense.

I det forlig vil Venstre bevare seniorpensionen og give seniorpræmie – et skattefrit engangsbeløb – tre år før pensionsalderen, lyder det i talen.

Troels Lund Poulsen er også åben for yderligere “politiske initiativer, der gør det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen”.

– Der skal gerne være en bred politisk aftale om det, der skaber ro om danskernes pension de næste mange, mange år, siger Troels Lund Poulsen.

Han anerkender, at der i SVM-regeringen er forskellige holdninger til et nyt pensionssystem.

– Selv om vi det seneste års tid har talt en del om pensionsalderen, er det ikke min forventning, at vi i regeringen bliver enige om en ny aftale om danskernes pensionsalder inden folketingsvalget.

Og derfor vil Venstre i stedet lave et nyt pensionsforlig, der skal erstatte velfærdsforliget fra 2006, lyder det.

Som følge af den politiske aftale hæver et flertal i Folketinget hvert femte år pensionsalderen med et år.

Men det vil Socialdemokratiet i fremtiden ikke være med til længere, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) sidste år, der dermed startede en større pensionsdebat.

Hvordan Socialdemokratiet vil lave pensionssystemet om, har Mette Frederiksen dog ikke uddybet yderligere.

Troels Lund Poulsen vil på et pressemøde efterfølgende heller ikke svare på, hvad Venstre mener, at pensionsalderen i fremtiden skal være.

– Det kommer jeg ikke til at lægge mig fast på i dag, for hvis man vil have en diskussion om et nyt pensionsforlig, så må man også se på, om den indeksering, der er nu, skal blive ved i al fremtid.

– Det tror jeg ikke, at den skal. Men omvendt skal man også sørge for, at hvis man laver om på pensionssystemet, at det så stadigvæk også er robust økonomisk, siger Troels Lund Poulsen.

Spørgsmål: Kommer du til at fremlægge Venstres bud på en ny pensionsalder inden valget?

– Jeg kommer ikke til at lave en samlet melding i forhold til fremtidens pension. Men jeg kommer til at uddybe det, som jeg har sagt i dag.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslog i august en stor reform af pensionssystemet, hvor han åbnede for at afskaffe Arne-pensionen, seniorpensionen og efterlønnen for at rydde op i et “kompliceret system”.

Men hvor Socialdemokratiet vil frede Arne-pensionen, vil Venstre altså nu frede seniorpensionen.

Den blev politisk vedtaget af VLAK-regeringen i 2019, hvor Troels Lund Poulsen var beskæftigelsesminister, og den har vist sig mere populær end Arne-pensionen, som den var et modspil til.

Seniorpensionen kræver, at man har haft et fuldtidsjob i 25 år og ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen.

Venstreformand Troels Lund Poulsen vil senest i 2030 bruge 3,5 procent af bnp (bruttonationalprodukt) på forsvar.

Det siger han i sin tale på Venstres landsmøde.

– Står det til mig, og står det Venstre, så er det senest i 2030, at vi bruger 3,5 procent af bnp på dansk forsvar.

– Vi er med andre ord i gang med en historisk stor oprustning af Danmarks forsvar efter mange, mange års nedprioritering, siger Troels Lund Poulsen, der også er forsvarsminister.

Han kommer dog ikke ind på, hvordan fremrykkelsen skal finansieres ifølge Venstre.

I sommer vedtog forsvarsalliancen Nato, at medlemslandene senest i 2035 skal bruge 3,5 procent på militære kernebehov. Derudover skal der bruges 1,5 procent af bnp på forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter.

I dag står Danmark til at bruge 2,2 procent af bnp på forsvar i 2030. Det fremgår af en tabel fra Finansministeriet fra september.

Det svarer til lidt over 70 milliarder kroner til det danske forsvar i 2030.

For at nå op på 3,5 procent i 2030 skal der findes over 30 milliarder kroner mere.

De penge er fundet i 2026, hvor der er afsat 106,8 milliarder kroner. Det betyder, at Danmark næste år bruger de 3,5 procent af bnp på forsvar.

– Jeg er ikke i tvivl om, at en regering hen over midten har været med til, at vi langt hurtigere har kunnet sadle om og begynde opbygningen af både forsvarskraft og kampkraft, lyder det fra Troels Lund Poulsen, der i sin tale takker Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) for regeringssamarbejdet.

Der er samlet blevet afsat over 300 milliarder kroner til det danske forsvar frem til 2033, siden krigen brød ud i Ukraine i 2022.

Israel har ifølge civilforsvaret i Gaza gennemført adskillige luftangreb i Gaza By i løbet af natten til lørdag.

Det siger Mahmud Bassal, som er talsperson for Gazas civilforsvar, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Det var en meget voldelig nat, hvor (den israelske hær, red.) udførte dusinvis af luftangreb og artilleribeskydning i Gaza på trods af den amerikanske præsident Donald Trumps appel om at stoppe bombardementer, efter at Hamas accepterede en aftale om våbenhvile, siger han til AFP.

I et opslag på X lørdag advarer en talsperson fra Israels hær om, at Gaza By fortsat er en farlig kampzone.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, krævede fredag aften, at Israel skulle stoppe sine bombardementer i Gaza, for at gidslerne kan komme sikkert ud.

Donald Trump skrev desuden på Truth Social, at han mener, at Hamas er “klar til en varig fred”.

Det er Trump selv, der har fremlagt en omfattende plan for, hvordan der kan opnås fred i Gaza-striben.

Han gav Hamas en frist til søndag aften amerikansk tid til at acceptere planen, men allerede fredag aften kom svaret fra den palæstinensiske gruppe.

Her lød det, at den militante palæstinensiske gruppe er klar til at frigive alle gidsler som led i planen. De nærmere detaljer skal forhandles, lød det fra Hamas.

Natten til lørdag har Israels premierminister Benjamin Netanyahus’ kontor meldt ud, at landet forbereder sig på en “øjeblikkelig implementering af første del af Trumps plan med øjeblikkelig løsladelse af alle gidsler”.

Kort tid efter meldingen fra Netanyahus’ kontor skrev Times of Israel, at Israels militær af den politiske ledelse er blevet beordret til en nedtrapning af de offensive aktiviteter i Gaza til et minimum. Det berettede militærradioen Army Radio ifølge mediet.

Modsat morgenens meldinger om angreb i Gaza lød det ifølge Times of Israel i ordren, at landstyrkerne udelukkende skal udføre defensive operationer.

Mahmud Bassal fra Gazas civilforsvar siger til AFP, at 20 hjem er blevet ødelagt i nattens angreb.

Gazas civilforsvar opererer under Hamas.

Tidligere indenrigsminister Sanae Takaichi bliver den næste leder af det japanske regeringsparti Det Liberaldemokratiske Parti (LDP).

Det står klart efter anden afstemningsrunde, skriver Reuters.

I anden stemmerunde kunne der stemmes på Sanae Takaichi og landbrugsminister Shinjiro Koizumi.

Sanae Takaichi fik 185 stemmer, mens Shinjiro Koizumi fik 156 stemmer.

Traditionelt er formanden for LDP også premierminister i Japan. Men i øjeblikket har partiet ikke flertal i parlamentet, og det kræver derfor samarbejde med andre partier.

LDP er dog fortsat det største parti i det japanske parlament.

Sanae Takaichi kan som formand for LDP blive den første kvindelige premierminister i Japan.

LDP blev dannet i 1955, hvor to konservative partier blev slået sammen. Siden grundlæggelsen har der kun været fire år, hvor partiet ikke har siddet i regering – enten alene eller i en koalition.

LDP går ind for markedsøkonomi, konservative sociale værdier og en robust alliance med USA.

Reuters beskriver partiet som i krise.

– På det seneste har jeg hørt hårde stemmer fra hele landet, der siger, at vi ikke ved, hvad LDP står for længere, sagde Takaichi ifølge nyhedsbureauet, før hun blev valgt som partiets nye formand.

– Det er den følelse af påtrængende nødvendighed, der drev mig. Jeg vil vende folks angst for deres daglige liv til håb.

Takaichi har ligeledes tidligere udtalt, at hendes helt er Storbritanniens første kvindelige premierminister, Margaret Thatcher.

Før hun blev valgt, gjorde Takaichi det ifølge Reuters klart, at hende som ny LDP-formand også vil betyde flere udlandsrejser end hendes forgænger. På rejserne vil hun sprede ordet om, at “Japan er tilbage”.

Et bebudet eftersyn af beskyttelsesrum rundt omkring i Danmark er endnu ikke kommet i gang.

Det skriver avisen Jyllands-Posten.

Årsagen er, at Beredskabsministeriet ifølge avisen ikke har lavet den tjekliste, som skal bruges til at lave lokale eftersyn af de beskyttelsesrum, som ingen kender tilstanden på.

Hovedstadens Beredskab, der står for beskyttelsesrum i København og omegn, afventer fortsat tjeklisten.

Det fortæller indsatsleder og operationschef Tim Ole Simonsen til Jyllands-Posten.

– Vi er ikke startet på noget som helst endnu og afventer indtil videre en melding på, hvordan og hvorledes det skal foregå, siger han til avisen.

Samme melding kommer fra Beredskab Fyn og Østjyllands Brandvæsen, der varetager beskyttelsesrummene i Aarhus og flere af de omkringliggende kommuner i Østjylland.

En rapport fra 2024 fra Beredskabsstyrelsen viste, at danske beskyttelsesrum har en kapacitet til at beskytte knap 3,7 millioner af Danmarks befolkning på seks millioner.

Rapporten undersøgte dog ikke, om rummene fortsat var brugbare i tilfælde af krig og katastrofer.

I maj sagde beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V), at han ville iværksætte et eftersyn. Han kaldte det ifølge Jyllands-Posten et vigtigt skridt mod at styrke Danmarks beredskab.

Ministeren udtrykte dengang et håb om, at eftersynet ville blive gennemført inden udgangen af 2025.

Fire måneder senere siger Torsten Schack Pedersen lørdag til Jyllands-Posten, at hans ambition nu er at nå så langt som muligt inden årets udgang.

I første omgang har ministeren fokus på at afdække tilstanden i de såkaldte betondækningsgrave, siger han. Betondækningsgravene er ifølge Jyllands-Posten registeret til at kunne beskytte godt 100.000 danskere.

Derudover vil Torsten Schack Pedersen finde nye lokaliteter, der kan benyttes til beskyttelse.

Danmarksdemokraternes beredskabsordfører, Lise Bech, forstår ikke, at det indtil videre har taget mere end fire måneder at lave en tjekliste. Over for Jyllands-Posten betegner hun det som under al kritik.

Liberal Alliances Carsten Bach mener, at sagen viser, at beredskabsministeren ikke har nogen større rolle at spille i aktuelle kriser, siger han til avisen.

Seks personer er blevet såret i en skudepisode, der fandt sted natten til lørdag i den centrale del af byen Gävle i det østlige Sverige.

Det oplyser svensk politi til det svenske nyhedsbureau TT.

I det svenske medie Aftonbladet beskrives de fleste som værende “unge voksne”, mens der også meldes at være personer under 18 år blandt.

Mediet skriver desuden, at en 14-årig er mistænkt for at stå bag. Også Expressen skriver, at der er tale om en dreng under 15 år. Det er endnu ikke bekræftet af politiet.

De seks personer er alle blevet kørt med ambulance til hospitalet, hvor de modtager behandling, oplyser Tobias Sahlén Svalbro, som er talsperson for politiet til TT.

Det står endnu ikke klart, hvilken tilstand de sårede er i – og om nogen af dem er i livsfare.

Det er også uvist, hvilken – hvis nogen – relation de sårede personer har til hinanden.

Hændelsen efterforskes som drabsforsøg, lyder det, men politiet afviser til TT at kommentere, hvorvidt der er nogen anholdte eller mistænkte i forbindelse med hændelsen.

Ligeledes afviser politiet at svare på, om det mistænkes, at skudepisoden er banderelateret.

– Vi arbejder i øjeblikket bredt, men jeg kan ikke gå ind i nogen mulige teorier. Vi har ikke umiddelbart mistanke om, at det er terrorrelateret, siger Tobias Sahlén Svalbro.

Svensk politi er efter hændelsen massivt til stede i byen, lyder det.

– Vi har store ressourcer på gerningsstedet, så vores vurdering er, at der ikke er fare for offentligheden. Jeg forstår, at man kan blive bekymret, siger talspersonen.

Politiet fik anmeldelse om hændelsen kort for klokken 02 natten til lørdag.

En kvinde i det nordlige Japan er død, efter at hun blev angrebet af en bjørn, da hun var ude for at plukke svampe.

Det rapporterer politiet og lokale medier, skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtidig meldes en anden kvinde savnet.

– En kvinde er bekræftet død, og en anden er stadig savnet, siger en embedsmand fra politiet i Miyagi-præfekturet i det nordlige Japan til AFP.

I alt fire personer – heriblandt de to kvinder – var fredag taget ud for at plukke svampe på et bjerg, siger politiet.

De to kvinder meldes begge at være i halvfjerdserne.

Japansk politi har tidligere udtalt, at dødsårsagen efterforskes. Ifølge japanske medier lød anmeldelsen om hændelsen, at kvinden var blevet angrebet af en bjørn.

Det japanske medie NHK rapporterer, at politiet mener, at kvinden blev angrebet af bjørnen, fordi hun allerede havde skader på kroppen. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke skader kvinden havde.

I løbet af de seneste år er der blevet set flere og flere vilde bjørne i Japan – også i områder med beboelse. Det skyldes ifølge AFP blandt andet klimaforandringer og et faldende befolkningstal.

Den japanske avis Asahi Shimbun rapporterer også om en anden hændelse med bjørneangreb. Her lyder det, at liget af en 78-årig mand er blevet fundet i præfekturet Nagano, der ligger længere sydpå i landet.

Manden blev ifølge mediet fundet med klomærker på kroppen, og politiet mistænker, at han også er blevet dræbt af en bjørn, lyder det.

I sidste måned lempede Japan landets våbenregler, hvilket gør det lettere for jægere at bruge rifler i områder med bebyggelse. Det er sket, efter at der har været en stigning i antallet af bjørneangreb.

Ifølge NHK blev 69 personer på landsplan såret af bjørne mellem april og august i år. I fem tilfælde resulterede det i dødsfald.

USA’s præsident Donald Trumps administration tilbyder uledsagede migrantbørn 2500 dollar – omkring 15.900 kroner – for at forlade USA frivilligt.

Det fremgår af et brev, som er blevet sendt til landets herberger for migranter, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Embedsmænd i USA’s immigrationsmyndigheder, ICE, bekræfter, at mindreårige migranter bliver tilbudt penge for at forlade landet – men de oplyser ikke et konkret beløb.

Tiltaget er det seneste fra Trumps administration, der ønsker at fremme frivillige deportationer fra USA.

I juni overførte landets udenrigsministerium således 250 millioner dollar, omkring 1,59 milliarder kroner, til ministeriet for indenlandsk sikkerhed, så migranter, der “selvdeporterede”, kunne modtage 1000 dollar – 6360 kroner.

Ifølge det nye brev, som er blevet sendt fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed, gælder tilbuddet børn fra 14 år og op.

Til dem vil ministeriet yde et “engangsstipendium på 2500 dollar”, hvis de frivilligt forlader landet.

En embedsmand fra Reuters siger, at tilbuddet til at starte med bliver givet til 17-årige migranter.

Mindreårige migranter fra Mexico, som er USA’s sydlige naboland, har ikke adgang til tilbuddet, lyder det. Børn, der allerede fredag har meldt sig til frivilligt at forlade USA vil dog være dækket af tilbuddet, står der i brevet.

Wendy Young, som står i spidsen for organisationen Kids in Need of Defense, som yder juridisk rådgivning og støtte til uledsagede migrantbørn, kalder tiltaget for en grusom taktik fra Trump-administrationen.

Hun mener, at tilbuddet om penge underminerer lovgivning, som sikrer børnene en afgørelse om, hvorvidt de er berettiget til beskyttelse i USA.

– Uledsagede børn, der søger sikkerhed i USA, fortjener vores beskyttelse snarere end at blive tvunget til at acceptere at vende tilbage til præcis de forhold, der satte deres liv og sikkerhed i fare, lyder det i en udtalelse.

Tal fra torsdag fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed viser, at flere end 2100 uledsagede migrantbørn var i ministeriets myndigheders varetægt.

Israel gør sig klar til det, der kaldes en øjeblikkelig implementering af første del af USA’s præsident Donald Trumps fredsplan i Gaza.

Det siger Israels premierminister Benjamin Netanyahus’ kontor natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters og flere israelske medier – heriblandt Haaretz og Times of Israel.

– Israel forbereder sig på en øjeblikkelig implementering af første del af Trumps plan med øjeblikkelig løsladelse af alle gidsler, skriver Netanyahus kontor i en udtalelse.

Premierministeren forholder sig i udtalelsen ikke til et krav fra Trump om, at Israel øjeblikkeligt stopper med at bombe Gaza, skriver Times of Israel.

Det er umiddelbart uklart, præcis hvilken del af fredsplanen Israel ifølge Netanyahu gør sig klar til at implementere, skriver BBC.

Times of Israel skriver kort tid efter meldingen fra Netanyahu, at Israels militær af den politiske ledelse er blevet beordret til en nedtrapning af de offensive aktiviteter i Gaza til et minimum. Det beretter militærradioen Army Radio ifølge mediet.

Ifølge Times of Israel lyder det i orden, at landstyrkerne udelukkende skal udføre defensive operationer.

Ordren om at trappe ned for militærets aktiviteter kommer ifølge mediet efter natlige drøftelser mellem embedsmænd fra Israel og USA.

Trump skrev sent fredag aften på sit sociale medie, Truth Social, at Israel straks skulle stoppe bombningerne, så gidsler kunne komme hurtigt og sikkert ud af Gaza.

Meldingen fra Trump kom kort efter, at den militante gruppe Hamas havde erklæret sig parat til at frigive alle israelske gidsler som led i fredsplanen.

Samtidig meldte Hamas sig klar til at forhandle om detaljerne i planen. Gruppen signalerede, at den med det samme vil indgå i forhandlinger, som skal foregå gennem mæglere.

Donald Trump har udformet fredsplanen, der i alt indeholder 20 punkter. Af planen fremgår det, at Hamas ikke må være en del af en fremtidig regering i Gaza.

Benjamin Netanyahus kontor gentager i udtalelsen natten til lørdag, at den støtter op om Trumps plan.

Den israelske premierminister var på besøg i Det Hvide Hus i Washington D.C., da Trump mandag præsenterede planen.

– Vi vil fortsat arbejde sammen med præsidenten og hans hold for at få stoppet krigen i overensstemmelse med de principper, Israel har fastlagt, og som stemmer overens med Trumps vision for at afslutte krigen, står der ifølge Times of Israel i nattens udtalelse fra Netanyahus kontor.

Et droneangreb har dræbt en fransk fotojournalist, der fredag var på opgave i det østlige Ukraine.

Det melder embedsmænd i Ukraine og flere medier, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Den 37-årige Antoni Lallican var på opgave med ukrainske landstyrker nær frontlinjen i regionen Donbas, da han mistede livet under et droneangreb i området, siger ukrainske myndigheder.

Den ukrainske journalist Georgiy Ivanchenko blev såret i samme angreb. Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om hans tilstand.

Ukraines militær og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har sagt, at Rusland stod bag droneangrebet. Rusland har dog ikke umiddelbart kommenteret det.

Lallicans arbejde er blevet brugt i flere franske og internationale medier.

Det europæiske journalistforbund, EFJ, oplyser, at han er den første journalist, som er blevet dræbt af en drone under krigen i Ukraine.

Ifølge forbundet har mindst 17 journalister mistet livet i krigen, siden at Rusland indledte sin fuldtonede invasion i februar 2022.

Unesco – der er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur – siger, at mindst 22 journalister er blevet dræbt.

Der er opstået en mulighed for at skabe afgørende fremskridt mod fred i Gaza.

Sådan lyder meldingerne fra flere internationale ledere, efter at den militante gruppe Hamas har meldt sig villig til at forhandle om en fredsplan for Gaza og frigive alle israelske gidsler.

– Frigivelsen af alle gidsler og en våbenhvile i Gaza er inden for rækkevidde, skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Hamas’ forpligtigelse skal følges op uden forsinkelse. Vi har nu muligheden for at gøre afgørende fremskridt mod fred.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, mener også, at en mulig fred er inden for rækkevidde.

– Efter næsten to år er dette den bedste chance for fred, skriver Merz på X.

Nogenlunde samme melding kommer fra Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Premierministeren mener, at den plan, som USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt, har skabt den bedste chance for fred nogensinde.

– Hamas’ accept af den amerikanske fredsplan er et betydeligt fremskridt, siger Starmer ifølge Reuters.

– Der er nu en mulighed for at få stoppet kampene, for at alle gidsler kan komme hjem, og for at nødhjælp kan nå frem til dem, der har desperat brug for den, siger han videre.

FN’s generalsekretær, António Guterres, opfordrer i en udtalelse gennem sin talsperson Stéphane Dujarric alle parter til at gribe muligheden.

– Generalsekretæren byder erklæringen fra Hamas, hvori gruppen tilkendegiver dens vilje til at frigive gidsler og indgå i en proces, velkommen og ser på den med opmuntring.

– Han opfordrer alle parter til at gribe muligheden for at bringe den tragiske konflikt i Gaza til ophør, står der i udtalelsen.

Egypten og Qatar, der sammen med USA begge har fungeret som mæglere i konflikten mellem Israel og Hamas, byder også fredagens melding fra Hamas velkommen.

Egyptens udenrigsministerium skriver, at man håber på en positiv udvikling.

– Egypten udtrykker sit håb om, at denne positive udvikling vil få alle parter til at løfte sig til det nødvendige ansvarsniveau ved at forpligte sig til at gennemføre præsident Trumps plan i praksis og få afsluttet krigen, skriver udenrigsministeriet ifølge AFP på Facebook.

Lufthavnen i München i Tyskland blev sent fredag lukket som følge af anmeldelser om droneaktivitet.

Det fremgik på lufthavnens hjemmeside.

Her lød det, at det er sket som en sikkerhedsforanstaltning på grund af ubekræftede droneobservationer.

Lørdag morgen meddeler lufthavnen på sin hjemmeside, at en genoptagelse af flytrafikken vil begynde gradvist igen fra klokken 07.

– Passagerer opfordres stadig til at tjekke deres flyselskabs hjemmeside for information, før de tager til lufthavnen. Der vil være forsinkelser i driften hele dagen, skriver lufthavnen.

Tysk politi undersøgte i løbet af natten anmeldelser om droneaktivitet, skrev det tyske nyhedsbureau dpa.

Det står ikke umiddelbart klart, om der skal være tale om en eller flere droner – eller hvilken slags drone, der mistænkes at have været i luften.

Lufthavnen har ifølge Reuters oplyst, at 23 fly er blevet omdirigeret, mens 12 fly til München og 48 afgange derfra er blevet aflyst eller udskudt.

Det har påvirket omkring 6500 rejsende.

– Som den foregående nat har lufthavnen samarbejdet med flyselskaberne om straks at sørge for passagererne i terminalerne. Der blev sat feltsenge op, og tæpper, drikkevarer og snacks er blevet uddelt, lød det fra lufthavnen fredag.

Tidligere fredag fortalte en talsperson for Tysklands militær Bundeswehrs operationelle kommando i hovedstaden Berlin til dpa, at der var blevet set en drone ved militærfaciliteter nær lufthavnen i München.

Den tidligere Bundeswehr-luftbase Erding ligger nær lufthavnen. I dag bruger militæret ifølge dpa stedet som et laboratorie, hvor der blandt andet udvikles droner.

Den tyske lufthavn blev også sent torsdag lukket som følge af anmeldelser om droneaktivitet. Det skete klokken 22.18.

Det medførte, at 17 flyafgange fra lufthavnen blev aflyst, hvilket berørte næsten 3000 rejsende.

Lufthavnen genåbnede fredag morgen.

Lufthavnen, der ligger i den sydlige tyske delstat Bayern, er en af Europas største.

Lukningen af lufthavnen i München er den seneste forstyrrelse af den europæiske lufttrafik, siden at observationer af droner i sidste uge midlertidigt lukkede luftrummet over Københavns Lufthavn, Aalborg Lufthavn og Oslo Lufthavn i Norge.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, føler sig overbevist om, at Hamas er klar til varig fred.

Det skriver han på sit sociale medie Truth Social, efter at Hamas fredag aften har erklæret sig villig til at forhandle om en fredsplan for Gaza og til at løslade de resterende israelske gidsler.

Trump kræver til gengæld, at Israel stopper med at bombe Gaza, så gidslerne kan komme hurtigt og sikkert ud.

– Vi diskuterer allerede de udestående detaljer. Det her handler ikke kun om Gaza, men om længe efterspurgt frem i Mellemøsten, skriver han.

Det er Trump selv, der har fremlagt en omfattende plan for, hvordan der kan opnås fred i Gaza-striben.

Han gav Hamas en frist til søndag aften amerikansk tid til at acceptere planen, men allerede fredag aften kom svaret fra den palæstinensiske gruppe.

Hamas betinger sig dog, at det bliver en regering bestående af palæstinensere, der fremover skal bestemme over Gaza-striben.

Og Mousa Abu Marzook, der er et højtstående medlem af Hamas, siger til Al Jazeera, at gruppen ikke vil lægge våbnene, for besættelsen af Gaza er ophævet.

Trump har kaldt sin fredsplan for Hamas’ sidste chance. Griber man ikke den, “så bryder et helvede løs”, har han truet med.

Sophie Roske er blevet idømt otte år og en måneds fængsel for forsøg på at dræbe den amerikanske højesteretsdommer Brett Kavanaugh tilbage i 2022.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Roske blev tiltalt under navnet Nicholas Roske. Men hun har siden via sine forsvarsadvokater oplyst, at hun nu hedder Sophie Roske og vil tiltales med hun/hende.

Det er distriktsdommeren Demorah Boardman, der ved et retsmøde fredag har afsagt dommen.

Boardman kaldte under retsmødet forbrydelsen for forkastelig men sagde samtidig, at Roske har udvist oprigtig anger. Dommeren understregede desuden, at Roske ikke tidligere har begået forbrydelser, og at det anses som usandsynligt, at hun vil gøre det igen.

Ud over fængselsstraffen indebærer dommen, at Roske skal være under livstidsopsyn efter sin løsladelse, og at hun ikke må rejse til forbundshovedstaden Washington D.C. uden en særlig tilladelse.

Roske erklærede sig i april skyldig i drabsforsøget. Hun stod til en mulig fængselsdom på livstid.

7. juni 2022 tog Roske afsted fra sit hjem i en forstad til Los Angeles i Californien og til Maryland, hvor Kavanaugh bor. Ifølge anklagerne havde hun medbragt et håndvåben, ammunition, et brækjern, peberspray og andre genstande, der skulle bruges til “med terrorformål” at begå drab.

Hun ringede til politiet, da hun så betjente uden for hans hjem, og sagde til alarmcentraloperatøren, at hun var selvmordstruet og havde til hensigt at dræbe Kavanaugh. Det fremgår af retsdokumenter.

Roske – der var 26 år gammel ved anholdelsen – var ifølge anklagerne oprørt over ventede afgørelser fra højesteretten, der drejede sig om en ophævelse af regler på våbenområdet og en indskrænkning af retten til abort.

Sophie Roske undskyldte under fredagens retsmøde til Brett Kavanaughs familie.

– Jeg er blevet portrætteret som et monster, og denne tragiske fejl, jeg har begået, vil følge mig resten af mit liv, lød det.

Anklagemyndigheden har inden dommen argumenteret for en fængselsstraf på mindst 30 år, fordi Roske havde planlagt drabsforsøget i flere måneder.

Hendes forsvarsadvokater har omvendt sagt, at hun ikke burde få mere end 96 måneders fængsel, fordi hun selv ringede til politiet og efterfølgende overgav sig til – og samarbejdede med – myndigheder.