Seneste nyheder

Mindst 42 mennesker har mistet livet, efter et kraftigt regnvejr har ramt Nepal i weekenden.

Det oplyser Shanti Mahat, talskvinde for Nepals nationale myndighed for katastroferisiko og -håndtering, til AFP.

Fem meldes desuden savnet.

Regnvejret har ført til jordskred og oversvømmelser.

Dele af landet har ifølge myndighederne været oversvømmet siden fredag, og der er meldinger om floder, der løber over deres bredder og områder, som på grund af regnen er blevet afskåret fra vejene, skriver AFP.

– Med vejene blokeret er det svært at nå frem til nogle områder. Redningsarbejdere er på vej dertil til fods, siger den lokale distriktsembedsmand Sunita Nepal til nyhedsbureauet.

Også i Indien er der meldinger om voldsom regn, som ligeledes har forårsaget jordskred, oversvømmelser og dødsfald.

I Darjeeling i det nordlige Indien er over 20 mennesker omkommet.

Det oplyser politikeren Harsh Vardhan Shringla til AFP. Han fortæller desuden, at nogle områder er blevet afskåret fra de omkringliggende byer, da flere veje er blevet ødelagt af vejret.

Pludselige oversvømmelser og jordskred er ikke unormalt i hverken Indien eller Nepal.

Hundredvis af mennesker dør ifølge Reuters hvert år i Nepal under monsunsæsonen, som normalt strækker sig fra midten af juni til midten af september.

Vejrmyndigheder vurderer, at Nepal sandsynligvis vil være påvirket af den voldsomme regn frem til mandag, skriver nyhedsbureauet.

Rusland har natten til søndag udført et stort angreb mod Ukraine. Mere end 50 russiske missiler og omkring 500 droner er i løbet af natten blevet sendt mod landet.

Det oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Fem personer er ifølge præsidenten blevet dræbt i angrebene og ti såret.

Angrebene var bredt fordelt over flere regioner i Ukraine i både den nordlige, østlige, vestlige, sydlige og centrale del af landet, skriver Zelenskyj.

Kritisk ukrainsk infrastruktur var ifølge både Zelenskyj og landets energiministerium blandt målene.

Ifølge ministeriet har angrebene beskadiget energi-infrastruktur i flere regioner, hvorfor “et betydeligt antal” personer står uden strøm i Zaporizjzja-regionen, skriver Reuters.

Polen sendte sammen med flere af landets allierede tidligt søndag fly på vingerne for at sikre sikkerheden i det polske luftrum, efter at Rusland ifølge Polen havde iværksat luftangreb mod Ukraine.

Blandt andet var Lviv-regionen nær Ukraines grænse til Polen et af de områder, der blev ramt i angrebet.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens luftforsvars- og radarkontrolsystemer på jorden er bragt til højeste beredskabsniveau, lød det fra Polens operative kommando i et opslag på det sociale medie X.

Klokken 04.10 natten til søndag dansk tid var hele Ukraine under luftalarm efter advarsler fra det ukrainske flyvevåben om russiske missil- og droneangreb.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af krigen i Ukraine.

Flyene er typisk blevet aktiveret i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Ruslands forsvarsministerium oplyser søndag, at landets hær har ramt ukrainske militær-industrielle anlæg samt gas- og energi-infrastruktur, skriver Reuters.

Dyrenes Beskyttelse mener, at svineeksportører snyder med dokumenter, så danske grise kan sendes på ulovligt lange og varme ture.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Dyrenes Beskyttelse har på baggrund af en “begrundet mistanke” om snyd fulgt efter en lastbil med 500 grise med kurs mod en destination i Sydtyrol i Italien.

Transporten var på forhånd godkendt af Fødevarestyrelsen.

Men efter et ophold på ni timer på den godkendte slutdestination blev grisene læsset igen og kørt yderligere ni timer på tværs af Italien.

En ekstra transporttid, der ifølge Dyrenes Beskyttelse bragte den samlede transporttid op på 35 timer. Grise må ifølge EU-regler højst transporteres i 24 timer, før de skal have et hvil på mindst 24 timer.

Desuden skal grisene ifølge reglerne hvile i 48 timer på slutdestinationer, før de må blive transporteret videre.

– Alt tyder på et systematisk svindelnummer, hvor danske svineeksportører giver forkerte oplysninger og dermed vildleder myndighederne, siger Ditte Erichsen, som er dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse viser aktindsigter desuden, at Fødevarestyrelsen har godkendt flere transporter til samme stald i Sydtyrol, som tilsammen havde flere grise, end stedet er godkendt til, hvis grisene skal have hvil på 48 timer.

Dyrenes Beskyttelse fremhæver, at grise næsten ikke har nogen aktive svedkirtler og derfor er sårbare over for varme.

Risikoen for tørst, sult, overophedning og udmattelse øges i takt med, at transporten bliver længere, lyder det.

Politiken har forelagt dokumentationen for den pågældende lastbiltransport for Henrik Beyer, som er leder af Fødevarestyrelsens Eksport Kontrol Center.

Han anerkender, at det ser ud til, at transporten er gennemført “i strid med alle regler og anstændighed”.

Men han siger til avisen, at kontrolcenteret som udgangspunkt ikke undersøger de bestemmelsessteder, som eksportører angiver i de lovpligtige logbøger.

De danske myndigheder undersøger i stedet om turen dertil er i overensstemmelse med gældende regler. Det gælder eksempelvis temperatur, transporttid og antallet af grise.

– Men hvis grisene bliver læsset om efter få timer og transporteret videre, er det ikke i overensstemmelse med reglerne. Hverken i Danmark eller i Italien, siger Henrik Beyer til Politiken.

På baggrund af henvendelsen vil kontrolcenteret henvende sig til de italienske myndigheder for at få undersøgt, om stalden i Sydtyrol lever op til reglerne.

Kontrolcenteret vil desuden undersøge de danske organisatorer af den gældende transport.

Søndag afholder Syrien landets første parlamentsvalg, siden præsident Bashar al-Assad i december 2024 blev væltet.

Processen for udpegelse af parlamentsmedlemmer er dog omstridt, og den er blevet kritiseret for at være udemokratisk.

Det skyldes, at der er tale om et såkaldt indirekte valg, hvor en tredjedel af parlamentsmedlemmerne udpeges uden valg, men direkte af præsident Ahmed al-Sharaa.

Han skal således udpege medlemmer til 70 af de 210 sæder i det syriske parlament. De to øvrige tredjedele vil blive udpeget af lokale komitéer.

Også komitéerne er udpeget af Ahmed al-Sharaa.

Al-Sharaa blev indsat som ny midlertidig præsident, efter at han som leder af oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) stod i spidsen for at vælte Assad.

Han har tidligere sagt, at det for nuværende vil være umuligt at afvikle et direkte valg i landet.

Det skyldes ifølge ham, at et stort antal syrere mangler den nødvendige dokumentation til at kunne gå til valg, fordi millioner er flygtet eller er blevet internet fordrevet under borgerkrigen i landet.

Ifølge den komité, der organiserer valget, stiller flere end 1500 kandidater op, hvoraf 14 procent er kvinder.

Reglerne tilskriver, at kandidaterne ikke må være tilhængere af det tidligere styre, lige som de heller ikke må fremme løsrivelse.

Rettighedsgrupper har kritiseret udvælgelsen for at koncentrere magten omkring Ahmed al-Sharaa og for ikke at repræsentere landets etniske og religiøse minoriteter.

I september udsendte en række organisationer en fælles udtalelse, hvor det blandt andet lød, at processen betyder, at Ahmed al-Sharaa kan samle et flertal i parlamentet, som er udgjort af loyale støtter.

– Du kan kalde processen, hvad du vil, men det er ikke et valg, sagde Bassam Alahmad, som er administrerende direktør for den franskbaserede gruppe Syrere for sandhed og retfærdighed (STJ), som underskrev udtalelsen.

Bashar al-Assad blev væltet efter en borgerkrig, som begyndte i 2011 efter omfattende demonstrationer med krav om forandring.

I marts 2023 blev det vurderet, at borgerkrigen i Syrien på det tidspunkt – 12 år inde i krigen – havde kostet mindst 600.000 mennesker livet.

Flere end 7,4 millioner mennesker er fortsat internt fordrevne i landet.

AFP

Flere steder i Europa deltog folkemængder lørdag i propalæstinensiske demonstrationer, hvor de opfordrede til en øjeblikkelig afslutning på angrebene i Gaza og løsladelse af aktivister, der var en del af en flotille med nødhjælp til Gaza.

I Italiens hovedstad, Rom, siger politiet, at omkring 250.000 personer deltog i demonstrationer, der fandt sted for fjerde dag i streg. De er udbrudt, efter at Israels flåde tidligere på ugen stoppede en flotille med 42 skibe.

I Barcelona i Spanien gik omkring 70.000 mennesker ifølge politiet på gaden, mens myndigheder i landets hovedstad, Madrid, melder om knap 92.000 deltagere i demonstrationerne.

I Irlands hovedstad, Dublin, gik tusindvis af personer gennem centrum af byen for at markere det, som arrangørerne henviser til som to års folkedrab i Gaza.

Irland og Spanien er nogle af Europas skarpeste kritikere af Israels militære offensiv i Gaza. Den fulgte efter et angreb fra den militante bevægelse Hamas mod Israel den 7. oktober 2023.

Global Sumud Flotilla, som var arrangør af nødhjælpsflotillen til Gaza, sejlede fra Barcelona i starten af september. Omkring 50 spanske statsborgere, som var om bord, er blevet tilbageholdt af Israel, lød det lørdag fra Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares.

Også i Frankrigs hovedstad, Paris, var omkring 10.000 personer lørdag samlet til en demonstration. Her sagde Helene Coron, som er talsperson for den franske del af Global Sumud Flotilla, til de fremmødte, at “vi vil aldrig stoppe”.

– Den her flotille nåede ikke til Gaza. Men vi sender endnu en og så en til, indtil Palæstina og Gaza er befriet, lød det.

Ifølge BBC oplyser politiet i London, at knap 500 personer blev anholdt i den centrale del af byen under demonstrationer lørdag.

AFP

Polen har sammen med flere af landets allierede tidligt søndag sendt fly på vingerne for at sikre sikkerheden i det polske luftrum, efter at Rusland ifølge Polen har iværksat luftangreb mod Ukraine.

Luftangrebene skal blandt andet gælde regioner nær Ukraines grænse til Polen.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens luftforsvars- og radarkontrolsystemer på jorden er bragt til højeste beredskabsniveau, lyder det fra Polens operative kommando i et opslag på det sociale medie X.

Klokken 04.10 natten til søndag dansk tid var hele Ukraine under luftalarm efter advarsler fra det ukrainske flyvevåben om russiske missil- og droneangreb.

Іvan Fedorov, som er guvernør i regionen Zaporizka i det sydøstlige Ukraine, skriver ifølge nyhedsbureauet AFP på beskedtjenesten Telegram, at det, der kaldes et kombineret angreb, har dræbt en kvinde.

Samtidig meldes seks andre såret. Blandt andet en 16-årig pige modtager nu lægehjælp for sine skader, siger guvernøren.

Fedorov har også delt billeder, der tilsyneladende viser det område, der er blevet ramt af angreb. Her kan der ifølge AFP ses et etagebyggeri, som er blevet delvist ødelagt, og en udbrændt bil.

Der er søndag morgen ikke umiddelbart flere oplysninger eller meldinger om angreb i andre dele af Ukraine.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Zaporizkas guvernør.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands mere end tre og et halvt år lange krig i Ukraine.

Flyene er typisk blevet aktiveret i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Rusland er også flere gange blevet beskyldt for at krænke blandt andet Estlands luftrum, hvilket Rusland har afvist.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har godkendt indsættelsen af 300 soldater fra Nationalgarden i storbyen Chicago.

Det siger talsperson for Det Hvide Hus Abigail Jackson lørdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Præsident Trump har godkendt indsættelsen af 300 soldater fra Nationalgarden til beskyttelse af føderale betjente og institutioner i Chicago, siger Abigail Jackson.

– Præsident Trump vil ikke vende det blinde øje til den lovløshed, der plager amerikanske byer, lyder det videre.

Præsidenten har længe truet med at indsætte Nationalgarden i Chicago, der er den største by i delstaten Illinois og USA’s tredjestørste.

Truslen fik i slutningen af august Chicagos demokratiske borgmester, Brandon Johnson, til at forberede sig på en mulig indsættelse af Nationalgarden.

I en bekendtgørelse fik byens embedsmænd og indbyggere i august en vejledning i, hvordan de skal håndtere det, som borgmesteren betegnede som tyranni.

Brandon Johnson sagde dengang, at Chicagos politi fortsat vil håndhæve loven, men ikke deltage i politiindsatser sammen med føderale betjente, heriblandt Nationalgarden.

I august indsatte Trump 800 soldater fra Nationalgarden i USA’s hovedstad, Washington D.C. for at bekæmpe påstået kriminalitet i byen.

Donald Trump har for nylig også godkendt indsættelsen af 200 soldater fra Nationalgarden i Portland i delstaten Oregon.

Lørdag har en føderal dommer dog blokeret midlertidigt for indsættelsen af soldater, indtil der falder en afgørelse i en verserende sag.

Oregon lagde den 28. september sag an mod flere i Trumps administration. Det skete, efter at Trump havde meddelt, at han ville sende soldater til Portland for at beskytte bygninger og faciliteter mod det, han kaldte indenlandske terrorister.

Trump har også truet med at indsætte nationalgardister i byerne New York City og Memphis.

Ligesom Chicago, Portland og Washington D.C. har de to byer demokratiske borgmestre.

Antallet af personer, der har mistet livet i forbindelse med et bygningskollaps på øen Java i Indonesien, opjusteres til 37.

Det oplyser redningsmandskabet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Opjusteringen kommer, efter at flere ofre er blevet gravet ud fra murbrokkerne.

Ulykken fandt sted mandag, hvor en bygning, der husede en islamisk kostskole, styrtede sammen i byen Sidoarjo. Den ligger i provinsen Østjava.

– Fra og med søndag morgen er antallet af ofre, der er blevet reddet ud, 141 personer. 104 er i sikker tilstand, 37 er døde, siger Yudhi Bramantyo, som står i spidsen for operationen, i en udtalelse.

Han tilføjer, at 26 personer fortsat er savnet.

Antallet af dræbte lød fredag på 13. Myndighederne sagde her, at flere personer stadig lå begravet under murbrokkerne, og at de ikke viste livstegn.

Kostskolens elever var mandag på vej til en fælles eftermiddagsbøn, da dele af bygningen, der var flere etager høj, pludseligt begyndte at styrte sammen.

Indbyggere har fortalt, at der andre steder i nabolaget kunne mærkes rystelser fra hændelsen.

En efterforskning af årsagen til kollapset blev efterfølgende sat i gang. Umiddelbart peger den på, at det skyldtes, at bygningen var dårligt konstrueret, har det lydt.

Israel vil blive anmeldt til FN for at krænke Greta Thunbergs og flere svenske aktivisters menneskerettigheder.

Det siger jurist Sena Eliküçük, der repræsenterer de svenske aktivister, til nyhedsbureauet TT.

Thunberg og de øvrige svenske aktivister var en del af en flotille bestående af 42 civile skibe, som sejlede til Gaza med mad og medicin.

Skibene blev tidligere på ugen stoppet af Israels flåde, der tilbageholdt de mere end 450 aktivister fra forskellige lande.

Sena Eliküçük har talt med vidner, der har berettet, hvordan Greta Thunberg angiveligt er blevet behandlet, mens hun har været tilbageholdt.

– De fortæller, at Greta Thunberg blev trukket i håret og tvunget til at kysse det israelske flag.

– Det er alvorlige anklager, som skal undersøges, siger Sena Eliküçük til TT.

Hun fortæller videre, at de svenske aktivister angiveligt blev nægtet adgang til medicin. Blandt andre skulle Lorena Delgado Varas, der er medlem af Riksdagen, være blevet nægtet sin medicin.

– Jeg har til hensigt at indberette disse krænkelser af menneskerettigheder til de relevante FN-organer, siger Eliküçük.

Sveriges Udenrigsministerium har ifølge TT opfordret de israelske myndigheder til at imødekomme aktivisternes medicinske behov samt sørge for mad og vand.

Udenrigsministeriet har i en mail til Greta Thunbergs pårørende oplyst, at Thunberg har fået udslæt, skriver TT. Aktivisten mener selv, at det stammer fra væggelus.

– De bliver helt klart dårligt behandlet, siger Sena Eliküçük.

Repræsentanten for de svenske aktivister kritiserer samtidig de svenske myndigheder for gnidninger i samarbejdet.

– Jeg har ikke modtaget nogen oplysninger om de svenske fanger – hverken fra udenrigsministeriet eller fra den svenske ambassade i Tel Aviv.

– Det er vigtigt, at alle overgreb, som finder sted i israelsk fangenskab, bliver rapporteret officielt til mig, siger Eliküçük.

Israel har ikke kommenteret på varslingen om en indberetning til FN.

Torsdag skrev Israels udenrigsministerium i et opslag på det sociale medie X, at alle tilbageholdte aktivister – deriblandt Thunberg – var i sikkerhed og i god behold.

En føderal dommer i USA har lørdag amerikansk tid midlertidigt blokeret for, at præsident Donald Trump kan sende 200 soldater fra Nationalgarden til byen Portland i Oregon.

Det sker, mens en retssag om indsættelsen pågår. Oregon lagde den 28. september sag an mod flere i Trumps administration, efter at Trump havde meddelt, at han ville sende soldater til Portland.

Trump sagde, at soldaterne skal beskytte statslige bygninger og faciliteter mod det, han kalder indenlandske terrorister.

Nyhedsbureauet Reuters beskriver lørdagens afgørelse som et tilbageslag for republikanske Trump, der ønsker at sende militær til flere byer, som han beskriver som lovløse. Det sker på trods af indvendinger fra byernes demokratiske ledere.

Oprindeligt var det distriktsdommer Michael Simon, som havde fået tildelt sagen. Han trak sig dog fra den, efter at Trumps administration udtrykte bekymring over udtalelser fra hans hustru, som er kongresmedlem, hvor hun kritiserede indsættelsen af soldater.

Sagen blev herefter sendt videre til dommeren Karin Immergut.

Det er Oregons demokratiske justitsminister, Dan Rayfield, der har anlagt søgsmålet mod Trump, forsvarsminister Pete Hegseth og minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem.

Reuters

Flytrafikken i lufthavnen i Litauens hovedstad, Vilnius, blev sent lørdag indstillet på grund af mistanke om varmluftsballoner i luftrummet.

Efter mere end seks timer blev luftrummet over lufthavnen genåbnet søndag morgen klokken 04.50 lokal tid – klokken 03.50 dansk tid.

Det oplyser Vilnius Lufthavn i et opslag på det sociale medie Facebook.

Her oplyser lufthavnen også, at man klokken 21.16 dansk tid fik besked på at indstille flytrafikken.

– Beslutningen blev efter vores oplysninger truffet på grund af en mulig række af balloner på vej mod lufthavnen. Som følge af dette er flytrafikken blevet påvirket, skriver lufthavnen i Facebook-opslaget.

Flere fly blev ifølge den litauiske tv-station LRT og nyhedsbureauet BNS omdirigeret til andre lufthavne.

Der er umiddelbart ingen melding om, hvor de mulige varmluftsballoner kom fra, eller hvem de tilhører.

Litauen indførte i august en 90 kilometer lang flyveforbudszone langs grænsen til Belarus. Det skete, efter at droner var trængt ind over litauisk luftrum fra nabolandet. Forbuddet gør det muligt for litauisk militær at reagere på krænkelser af luftrummet.

Belarus er nær allieret med Rusland, der flere gange er blevet nævnt i forbindelse med krænkelser af europæisk luftrum.

Den seneste tid har flytrafikken i lufthavne i Danmark og andre steder i Europa været påvirket efter observationer af droner.

To gange i denne uge har flytrafikken til og fra den sydtyske by München været midlertidig lukket på grund af observationer af droner.

I sidste uge lukkede luftrummet over Københavns Lufthavn, Aalborg Lufthavn og Oslo Lufthavn i Norge.

Reuters

Farao Amenhotep III’s grav i Egypten er lørdag blevet åbnet for offentligheden, efter at den i flere år er blevet istandsat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var Sherif Fathy, som er Egyptens minister for turisme, som for pressen løftede sløret for den renoverede grav, som er mere end 3000 år gammel.

Mohamed Ismail Khaled, som er leder af Egyptens øverste råd for oldtiden, sagde, at istandsættelsen involverede mere end to årtiers “utroligt delikat arbejde”, fordi graven var i alvorligt forfald.

Journalister blev lørdag ledt gennem det store rum, hvor der er vægmalerier fra gulv til loft. I midten står faraoens sarkofag, som er lavet af granit, og som ligesom resten af tingene i graven er for tung til, at den kan flyttes derfra.

Graven blev første gang dokumenteret i 1799. Efter en periode med udgravninger og plyndringer, der efterlod graven med skader, er den blevet restaureret med støtte fra Japans regering og Unesco, som er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

Graven er hugget ind i bjergsiden ved Nilens vestbred – overfor byen Luxor – og den er ifølge Japans Unesco-mission dekoreret med vægmalerier, der er blandt de mest bemærkelsesværdige i grave fra det 18. dynasti.

Flere end 260 specialister, heriblandt forskere og teknikere, har bidraget til arbejdet med istandsættelsen af graven. Den var tidligere i fare for at kollapse, skriver AFP.

Nuria Sanz, som er regional Unesco-direktør, sagde lørdag, at der med restaureringen er tale om det højeste internationale niveau af bevaringsarbejde.

Farao Amenhotep III overtog som teenager tronen og regerede i omkring fire årtier, inden han døde i 1349 før Kristus i en alder af 50 år.

Han blev begravet i den berømte Thebanske Nekropolis, hvor oldtidens egyptiske konger, dronninger og præster blev begravet.

Den tidligere quarterback i NFL Mark Sanchez, der gennem flere sæsoner var en profil for New York Jets, blev lørdag indlagt på hospitalet med stiksår efter et slagsmål i den amerikanske by Indianapolis.

Det oplyser politiet i Indianapolis og Fox Sports.

Mark Sanchez er for tiden tilknyttet Fox Sports som NFL-ekspert. Han skulle have deltaget i tv-stationens dækning af søndagens opgør mellem Indianapolis Colts og Las Vegas Raiders.

Lørdagens hændelse betyder dog, at Sanchez ikke er i stand til at dele sin viden med de amerikanske tv-seere til søndagens kamp.

Den nu 38-årige Sanchez blev i 2009 valgt af New York Jets. Det år blev han valgt som nummer fem i draften.

Efter fem sæsoner hos Jets skiftede han videre til Philadelphia Eagles. Det blev i alt til ti sæsoner i NFL, inden karrieren sluttede i 2018.

Politiet i Indianapolis oplyser, at to mænd kort efter midnat natten til lørdag havde det, der beskrives som en fysisk konfrontation. Den ene pådrog sig knivstik, mens den anden fik snitsår.

Reuters

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, håber, at alle de gidsler, der befinder sig i Gaza, bliver løsladt i løbet af de kommende dage.

Det siger han lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg håber, at vi i de kommende dage vil være i stand til at bringe alle vores gidsler tilbage under Sukkot-højtiden, siger Netanyahu med henvisning til den såkaldte løvhyttefest, der begynder mandag og varer i en uge.

Udtalelsen er kommet, samme dag som USA’s præsident, Donald Trump, ifølge Det Hvide Hus har sendt to udsendinge til Egypten for at deltage i forhandlinger om en afslutning på krigen i Gaza.

Det drejer sig om Trumps svigersøn Jared Kushner og USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff.

Lørdag aften er Israel efter forhandlinger gået med til en indledende tilbagetrækning. Det skriver Donald Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Når Hamas bekræfter, vil våbenhvilen træde i kraft øjeblikkeligt, udvekslingen af gidsler og fanger vil begynde, og vi vil gå i gang med betingelserne for næste fase af tilbagetrækningen, som skal bringe os tættere på afslutningen af denne 3000 år lange katastrofe, skriver han.

Donald Trump har udformet en fredsplan, der i alt indeholder 20 punkter. Blandt andet skal alle gidsler, både levende og døde, frigives inden for 72 timer.

Han gav Hamas, der holder gidslerne, en frist til søndag aften amerikansk tid til at acceptere planen.

Men allerede fredag aften meddelte den palæstinensiske gruppe, at man er klar til at frigive alle gidsler som led i planen. De nærmere detaljer skal forhandles, lød det fra Hamas.

Donald Trump skrev efterfølgende på Truth Social, at han mener, at Hamas er “klar til en varig fred”.

Her krævede præsidenten ligeledes, at Israel stopper sine bombardementer i Gaza.

På trods af kravet har Israel lørdag gennemført adskillige luftangreb i Gaza, oplyser Gazas civilforsvar ifølge AFP.

– Det israelske bombardement af Gaza fortsætter med samme intensitet og mønster, siger Mohammed al-Mughayyir fra civilforsvaret i Gaza, skriver AFP.

Dødstallet er siden daggry på 57 personer ifølge civilforsvaret. Alene i Gaza By er 40 personer blevet dræbt.

Gazas civilforsvar opererer under Hamas.

Trump har kaldt sin fredsplan for Hamas’ sidste chance. Griber man ikke den, “så bryder et helvede løs”, har han truet med.

Den britiske statsborger Guenther Klar, som er dømt i sagen om svindel med udbytteskat i Danmark, skal udleveres til Luxembourg.

Det skriver DR på baggrund af retsdokumenter fra Københavns Byret.

Af en kendelse fra retten 22. september fremgår det, at han skal udleveres til landet, når han har afsonet sin straf i Danmark.

Guenther Klar blev i slutningen af januar i år idømt en tillægsstraf på tre år og seks måneders fængsel af Østre Landsret.

Her blev han kendt skyldig i at have svindlet for 320 millioner kroner med udbytteskat i perioden 2012 til 2015.

Gennem selskabet Salgado Capital konstruerede Guenther Klar dokumenter, som fik danske skattemyndigheder til at tro, at forskellige investorer ejede danske aktier for milliarder af kroner, og at de havde betalt udbytteskat.

Straffen er et tillæg til en dom på fire års fængsel, som han har fået i Belgien for svindel med cirka 170 millioner kroner.

I øjeblikket afsoner han sin straf i Nyborg Statsfængsel, skriver DR.

Guenther Klar har tidligere samarbejdet med den britiske erhvervsmand Sanjay Shah, som i december sidste år blev idømt 12 års fængsel for at have svindlet sig til godt ni milliarder kroner fra den danske statskasse.

I Luxembourg er han mistænkt for skattesvig, skatteunddragelse, hæleri og hvidvask.

Afgørelsen fra Københavns Byret kommer ifølge DR, efter at Luxembourg udsendte en europæisk arrestordre på Guenther Klar i november sidste år.

Hans forsvarsadvokat Katrine Gottlieb har i den forbindelse kritiseret, at der gik over ti måneder, fra at Luxembourg udsendte arrestordren, til at den blev behandlet i retten.

Hun mener, at der er tale om en krænkelse af de europæiske menneskerettigheder, som giver alle ret til en fair rettergang.

Der er ifølge Rigsadvokaten ikke tale om en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid, lyder det i et svar til DR.

Rigsadvokaten begrunder det med, at der er tale om en videreudlevering, hvor Belgien også skal give samtykke til udleveringen fra Danmark.

To personer har mistet livet i det nordlige Frankrig som følge af stormen Amy.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det ene dødsfald skete ved Étretat i det nordvestlige Frankrig, hvor to mænd på henholdsvis 18 og 48 år svømmede ud i havet trods de dårlige vejrforhold. Den 48-årige nåede ikke tilbage til kysten.

Brandmænd har oplyst, at stormen forhindrede redningshold i at gribe ind, og at mandens lig blev bjærget, da der var lavvande lørdag eftermiddag.

I det nordlige område Aisne faldt en stor trægren ned over et køretøj, der kørte på vejen.

Chaufføren, en 25-årig mand, blev dræbt, mens en passager blev hårdt kvæstet og sendt på hospitalet, har det lokale præfektur oplyst til AFP.

På grund af stormen er der på den franske nordkyst lørdag blevet registreret de stærkeste vinde siden begyndelsen af ugen – med vindstød, der nåede 131 kilometer i timen.

Inde i landet blev der registreret vindstød på op mod 110 kilometer i timen.

AFP

Milliardær og tidligere premierminister Andrej Babis har gjort comeback i Tjekket ved landets parlamentsvalg lørdag.

Tidligt lørdag aften er mere end 99 procent af stemmerne talt op, og hans parti, ANO, bliver med næsten 35 procent det største parti, skriver Reuters.

Andrej Babis er et velkendt ansigt for tjekkerne. Han sad på magten fra 2017 til 2021, hvor han måtte overlade posten til Petr Fiala. Men nu ser det omvendte billede altså ud til at tegne sig.

Og hvem er den mulige kommende premierminister?

I 1980 blev Babis medlem af kommunistpartiet i det daværende Tjekkoslovakiet. Han er desuden blevet beskyldt for at have arbejdet som agent for statens politi i 1980’erne. Det har Babis selv afvist ifølge AFP.

Som erhvervsmand skabte Babis sin formue i begyndelsen af 1990’erne. Det var kort efter Murens fald, da statsøkonomierne i Østeuropa og Rusland blev privatiseret. Han etablerede firmaet Agrofert, der tjener sine penge inden for kemikalier og gødning til landbruget.

På den politiske scene stiftede Babis ANO i 2011, og to år senere blev partiet det næststørste ved parlamentsvalget.

Ifølge The New York Times er 71-årige Babis kendt som “den tjekkiske Trump” – med henvisning til USA’s præsident, Donald Trump. Han har også selv erklæret sig som “trumpist”.

Hans parti, hvis navn på dansk kan oversættes til “Utilfredse Borgeres Handling”, har lovet at hæve lønningerne, øge væksten samt nedbringe støtten til Ukraine, som er i krig med Rusland.

Andrej Babis ventes ifølge The New York Times at forsøge at skubbe ansvaret for at støtte Ukraine over på andre lande i EU og dermed selv give mindre støtte end i dag.

Derudover har ANO-partiet flere gange undladt at stemme i EU-Parlamentet, når det handlede om støtten til Ukraine og landets forsøg på at få EU-medlemskab. Sidstnævnte har Babis tidligere modsat sig ifølge Reuters.

ANO’s valgsejr kan styrke den linje, som Ungarns premierminister, Viktor Orbán, fører i EU. Det vurderes at kunne skabe sammenstød med EU på områder som migranter, klima og Ukraine.

Det står i skarp modsætning til den politik, som modstanderen Petr Fiala har ført.

Fiala var hurtig til at udtrykke støtte til Ukraine, efter at landet blev invaderet i 2022. Tjekkiet var også blandt de første til at donere kampvogne.

Ifølge The New York Times kan der gå flere uger, inden der er dannet en ny regering i Tjekkiet.

/ritzau

Fredag udkom det første afsnit af Netflix’ interviewprogram “Famous Last Words”, som er baseret på det danske tv-program “Det sidste ord”.

I programseriens første afsnit medvirker den verdensberømte chimpanseforsker Jane Goodall, som døde onsdag i en alder af 91 år.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

“Famous Last Words” har samme koncept som den danske udgave, hvor udvalgte kendte personer i hemmelighed medvirker i et interview, som først sendes, når vedkommende er død.

Det er den amerikanske manuskriptforfatter og instruktør Brad Falchuk, som interviewer de kendte.

Interviewet med Jane Goodall fandt sted i marts i år, skriver Netflix i pressemeddelelsen.

Ligesom i “Det sidste ord” er det kun intervieweren og den interviewede, som er til stede i rummet under optagelserne. Kameraerne er derfor fjernstyrede.

Optagelserne med Jane Goodall er blevet opbevaret i uredigeret form på et sikkert sted, så ingen ud over hende og Brad Falchuk kendte til indholdet frem til udgivelsestidspunktet.

Jane Goodall var en anerkendt primatolog og var særligt kendt for sin forskning i chimpansers adfærd.

Hun blev med tiden også en udtalt miljøforkæmper og har især kæmpet for at bevare naturen.

I “Famous Last Words” opfordrer hun til håb, skriver The New York Times.

– Hvis du vil redde det, der stadig er smukt i denne verden, så tænk over de handlinger, du foretager dig hver dag. Giv ikke op. Der er en fremtid for dig, siger hun i programmet ifølge avisen.

I “Det sidste ord” er det journalist Mikael Bertelsen, som interviewer de kendte.

Programmerne sendes på TV 2, og der er indtil videre udgivet otte afsnit.

Det første afsnit blev sendt i august 2020 og var med komponist og musiker Bent Fabricius-Bjerre. Søndag udkommer det niende afsnit med filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth.

Netflix annoncerede i juli sidste år, at man havde købt rettighederne til det danske koncept uden for Skandinavien.

Netflix-versionen produceres ud over Brad Falchuk også af danske Mikkel Bondesen. Mikael Bertelsen fungerer som konsulent, skriver The New York Times.

Forsvaret indstiller lørdag aften en redningsaktion i havet ud for Klitmøller syd for Hanstholm på den jyske vestkyst.

Det sker, fordi der ikke er nogen personer, som savnes på land, oplyser Forsvarets Operationscenter til Ritzau.

Samtidig er der ikke fundet en person i havet.

Tidligere på dagen ledte en redningshelikopter fra Aalborg og et redningsskib fra Nørre Vorupør efter en mulig “person i nød”, muligvis en surfer.

Det oplyste Jesper Berthelsen, vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter, til Ritzau.

– Der er observeret noget surfudstyr på havet. Om personen er kommet i land, ved vi ikke, men vi afsøger området, lød det.

Lørdag klokken 18.02 er aktionen blevet indstillet.

– Eftersom at der pågår en surfkonkurrence i øjeblikket med dygtige og rutinerede surfere, som tit opererer ud for Klitmøller, og der ikke var nogen savnede blandt dem, som befandt sig på land, så blev missionen indstillet, oplyser Forsvarets Operationscenter til Ritzau klokken 19.15.

Klitmøller er også kendt som “Cold Hawaii” på grund af gode vind- og bølgeforhold for surfere.

Søndag begynder en surfkonkurrence i Klitmøller med navnet Cold Hawaii Games, hvor 18 surfere fra forskellige lande skal deltage.

Redningsaktionen foregik i regi af Joint Rescue and Coordination Center (JRCC), der er en enhed i Det Nationale Maritime Operationscenter.

Milliardær og tidligere premierminister Andrej Babis’ parti, ANO, har fået flest stemmer ved parlamentsvalget i Tjekkiet lørdag.

Partiet kan dog ikke danne et flertal alene.

Lørdag aften er stemmerne optalt i 99 procent af valgdistrikterne, og med 34,7 procent bliver ANO det største parti.

Det oplyser det nationale statistikkontor, skriver Reuters.

Centrumhøjrebevægelsen Spolu, som den nuværende regering ledes af, står til at blive næststørst. Helt præcist har Spolu indtil videre fået 23,2 procent af stemmerne.

Partiet, hvis navn på dansk kan oversættes til “Utilfredse Borgeres Handling”, har lovet at hæve lønningerne, øge væksten og nedbringe støtten til Ukraine, som er i krig med Rusland.

Babis har desuden selv sagt, at han er begejstret for USA’s præsident, Donald Trump, og betegner sig selv som en “trumpist”.

Lørdag aften har den tidligere premierminister afvist beskyldninger om, at hans sejr vil gøre landet til en mindre pålidelig partner i EU og forsvarsalliancen Nato.

– Vi vil redde Europa, og vi er tydeligvis proeuropæiske og pro-Nato, har han sagt.

Andrej Babis har derudover bekendtgjort, at ANO vil gå efter at lede en etpartiregering.

Partiet vil have drøftelser med to mindre partier, herunder med det prorussiske parti SDP, i forsøget på at finde regeringsstøtte, har han sagt ifølge Reuters.

Landets nuværende premierminister, Petr Fiala, har desuden lykønsket Babis med sejren og erkendt sit valgnederlag.

Babis og ANO sad ved magten fra 2017 til 2021. Da han forlod premierministerkontoret, var der et budgetunderskud på over fem procent af bruttonationalproduktet.

Derefter overtog Petr Fiala. Han har rettet op på økonomien, så budgetunderskuddet nu er lavere end de tre procent, som EU fastsætter som overgrænsen.

Men lønstigninger har været små, og pensionsalderen vil gradvist stige, hvilket frustrerer en del vælgere.

I alt vælges der 200 medlemmer af parlamentet for en periode på fire år.

Landets præsident, Petr Pavel, der skal udnævne den næste premierminister, forventes at indlede drøftelser med partiledere søndag, skriver Reuters.