Seneste nyheder

En 27-årig mand er tiltalt for at have forsøgt at dræbe syv personer, som boede i en lejlighed i det vestlige Aarhus natten til 29. august 2024.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, kom manden via en altan ind i lejligheden klokken 04.14 om natten.

I stuen placerede han et fyrværkeribatteri med mindst 24 skud, som han antændte, hvorefter lejligheden brød i brand.

Alle nåede ud.

Men lejligheden på Fjældevænget fik store skader, oplyste Østjyllands Politi i sin døgnrapport samme dag. Samtidig søgte man vidner til branden, som man også dengang betragtede som påsat.

Seks nætter senere skete endnu en ildebrand.

Klokken fire om natten blev der hældt brændbar væske på entredøren til en lejlighed, hvilket blev antændt ved brug af blandt andet fyrværkeri, står der i anklageskriftet.

Ifølge anklagemyndigheden havde han også her til hensigt at dræbe beboerne. Der var tale om tre personer, som nåede at flygte fra den brændende lejlighed.

På grund af anonymisering af anklageskriftet er det uvist, om nogle af de tre personer ved den anden ildebrand er de samme, som var ofre for den første brand.

Anklagemyndigheden har også rejst en subsidiær tiltale efter straffelovens paragraf 180.

Det betyder, at anklageren mener, at den tiltalte skal dømmes for med brandstiftelsen at have sat andres liv i fare, hvis ikke han kan dømmes for drabsforsøg.

Den 27-årige erkender at have påsat ildebrandene, men han nægter at have haft til hensigt at gøre skade på nogen. Det fortæller hans forsvarsadvokat, Claus Bonnez.

Anklageskriftet indeholder desuden anklager om hærværk, tyveri, trusler og vold.

Retssagen indledes 2. marts som en nævningesag i Retten i Aarhus. Anklagemyndigheden går efter en anbringelsesdom på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Fire kaskelothvaler er strandet i et område mellem Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

Det siger Michael Baun, der er strandfoged på Fanø.

Ifølge ham er Fanø og Skallingen adskilt af en sejlrende. Tre af de strandede hvaler ligger på Fanø-siden, mens den fjerde ligger på den anden side.

– Vi ved ikke, om der er liv i dem alle. Men der er i hvert fald liv i en af dem på Fanø-siden, siger han.

Det var miljøminister Magnus Heunicke (S), der først kunne fortælle om hvalerne, der er fundet strandet fredag.

Han har opfordret borgere til at holde sig fra området.

– Det er meget vigtigt, at borgere holder sig væk fra området og respekterer eventuelle afspærringer. Forstyrrelser kan stresse dyrene og vanskeliggøre en eventuel redning, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Fredag befinder myndighederne sig på stedet for at få et overblik over situationen. Det gælder blandt andet Miljøstyrelsen, der ikke ønsker at oplyse yderligere om det arbejde, der pågår.

Styrelsen siger, at situationen omkring hvalerne kan ændre sig, da de kan ryge til havs igen.

Ifølge miljøministeren er der blevet observeret levende dyr i havet ud for kysten. Det er samme besked, som strandfoged Michael Baun kommer med.

– Kystdirektoratet sender droner op for at overvåge området fra luften, siger Magnus Heunicke.

Det er ikke hverdagskost, at kaskelothvaler strander ved danske kyster, men det er faktisk allerede tredje gang i år, at det sker.

For tre uger siden strandede en kaskelothval ved Ålbæk Bugt i Nordjylland. Den var 13,7 meter lang. Få dage senere blev en anden observeret på en sandbanke ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg.

Miljøstyrelsen vurderer, at begge hvaler kan stamme fra samme flok som de fire, der er strandet fredag.

Før disse hændelser strandede en kaskelothval senest ved danske kyster i 2016. Det var på Fanø.

Kaskelothvalen er verdens største tandhval – en hvaltype, der er kendetegnet ved at have tænder.

Kaskelotter kan dykke ned til 3000 meters dybde og være neddykkede i op til to timer.

De finder føde ved hjælp af kraftige lydbølger, der udsendes fra hvalens hoved. Lydene er så kraftige, at de kan lamme eller dræbe byttedyrene, fremgår det af Dansk Pattedyratlas.

Kaskelotter lever overvejende af blæksprutter, men i mindre grad også stimefisk, fremgår det.

På denne tid af året migrerer hanhvalerne fra de kolde farvande i Arktis til varmere områder syd for England, oplyser Miljøstyrelsen.

Nogle gange navigerer de forkert og kan derfor ende i mere lavvandede farvande.

En 33-årig mand, der sigtes for at have dræbt en 38-årig mand på eller omkring et bosted i det sydvestlige Aalborg, er blevet varetægtsfængslet.

Det er sket ved et grundlovsforhør fredag formiddag i Retten i Aalborg.

Her var den sigtede ikke selv til stede. Han blev skudt i benet af politiet, der ankom til gerningsstedet torsdag sidst på eftermiddagen.

Varetægtsfængslingen gælder, indtil lægerne siger god for, at manden kan møde op i retten, lyder det fra dommeren efter retsmødet.

Den 33-årige mand sigtes efter straffelovens paragraf om manddrab.

Den 38-årige blev ifølge sigtelsen dræbt ved adskillige knivstik, herunder stik i halsen.

På baggrund af de lægelige oplysninger, der er blevet dokumenteret ved forhøret, finder dommeren, at “der er begrundet mistanke om, at den sigtede er skyldig i drab”.

Ifølge TV 2 Nord er både den formodede gerningsmand og offeret beboere på botilbuddet Litvadhus.

Det har politikommissær i Nordjyllands Politi Michael Brügmann bekræftet over for mediet.

Litvadhus er et hjem for unge og voksne, som lever med psykiske vanskeligheder og samtidig kan have et aktivt misbrug.

Botilbuddet under Aalborg Kommune består af 12 lejligheder, og der er personale til stede døgnet rundt, fremgår det af kommunens hjemmeside.

Den mistænkte mand er indlagt på hospitalet.

Der oplyses ikke nærmere om mandens tilstand, men torsdag aften lød det fra politiet, at mandens tilstand var stabil.

Når han er i stand til at møde i retten, vil der blive afholdt et nyt grundlovsforhør.

Den beskikkede forsvarsadvokat, Niels Pedersen, havde forud for retsmødet ikke nået at tale med sin klient.

– Jeg har ikke talt med ham og kan ikke sige noget om, hvordan han stiller sig til sigtelsen, lød det fra advokaten.

Han har “for nærværende” ikke tænkt sig at kære beslutningen om varetægtsfængsling.

Grundlovsforhøret, der varede knap en time, foregik bag lukkede døre.

Anklager Anette Abildgaard havde anmodet om dørlukning grundet hensynet til efterforskningen.

– Den sigtede er ikke blevet afhørt, og der er en række vidner, der kort er blevet afhørt, men som skal genafhøres.

– Det vil være ødelæggende for efterforskningen, hvis der bliver skrevet en masse i medierne, lød det fra anklageren.

Dommeren tog anmodningen til efterretning og lukkede dørene.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger nu omstændighederne omkring politiets afgivelse af skud mod manden.

Fransk politi vil være massivt til stede under en demonstration til ære for den afdøde højrefløjsaktivist Quentin Deranque i weekenden.

Det oplyser Frankrigs indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

23-årige Quentin Deranque døde, efter at han 12. februar blev tævet under en højrefløjsprotest i Lyon.

Hans støtter har annonceret en march for at ære hans minde lørdag i den franske by Lyon.

De Grønnes Gregory Doucet, der er borgmester i Lyon, har bedt staten om at forbyde demonstrationen. Men det har indenrigsminister Laurent Nunez afvist.

Indenrigsministeren siger, at han har planlagt at indsætte en “ekstremt stor politistyrke” med forstærkninger fra andre byer.

Det ventes ifølge AFP, at der kommer omkring 2000 til 3000 personer til marchen. Det ventes også, at der vil komme moddemonstrationer med personer fra den yderste venstrefløj.

Syv personer, heriblandt en person, som arbejder som assistent for et parlamentsmedlem fra venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrig (LFI), vil ifølge en anklager i sagen blive sigtet for drabet på Quentin Deranque.

De syv var blandt 11 personer, der tidligere på ugen blev anholdt.

Indtil videre er en person på 20 år og en på 25 år blevet sigtet for drab i sagen, skriver AFP på baggrund af anklagemyndigheden i Lyon og de to personers advokater.

En tredje person er blevet sigtet for medvirken.

Jordan Bardella, som er leder for det højrenationalistiske parti National Samling – på fransk Rassemblement National (RN) – har opfordret partiets medlemmer til ikke at deltage i demonstrationerne i weekenden.

– Vi beder jer om, med udtagelse af meget specifikke og strengt kontrollerede lokale situationer (som en hyldest organiseret af en kommune for eksempel), ikke at deltage i disse forsamlinger ikke at associere National Samling med dem, skriver han i en besked til partimedlemmer, som AFP har set.

Quentin Deranques død har øget spændingerne mellem den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj i Frankrig.

Samtidig står Frankrig over for flere valg.

I marts er der nemlig lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg. Her ses det højreorienterede National Samling at stå med sin hidtil bedste chance for at få præsidentposten i landet.

AFP

Danmark skal have et totalberedskab, som danner rammen for, at borgere, myndigheder, virksomheder og civilsamfundet skal kunne bidrage ved større hændelser, kriser, katastrofer og krig.

Det siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) på et pressemøde fredag.

– Totalberedskab betyder, at vi alle skal samarbejde om at øge Danmarks modstandsdygtighed, siger han.

Danmark er det eneste land i Norden, som endnu ikke har en egentlig, sammenhængende strategi for, hvor sikkert samfundet skal være.

Efter Den Kolde Krig gled modellen for et totalberedskab i baggrunden til fordel for et mere siloopdelt beredskab. Det betyder, at hver myndighed planlægger inden for egen sektor.

Det giver specialisering, men når kriser krydser grænser og sektorer, er der en risiko for manglende overblik, er argumentet.

Myndighederne har et særligt ansvar for at beskytte samfundets vitale funktioner ifølge ministeren. Men fremover har alle et ansvar for egen og andres sikkerhed, inden en eventuel krise rammer, lyder det.

– Der er en indsats for den enkelte borger, virksomheder og myndigheder, så det er alle sammen, der bidrager til at gøre vores samfund robust.

– Det er vigtigt som borgere, at vi tager det personlige ansvar og kan klare os selv i en krisesituation i 72 timer, hvis det kræves, siger Torsten Schack Pedersen.

Det er dog ikke et opgør med sektoransvaret, som betyder, at myndighederne hver især har ansvar for beredskabet i egen sektor.

Det har vakt kritik, at der ikke er én person eller myndighed, som står med det samlede ansvar og kan gennemtvinge beslutninger, som risikerer at strande.

Det fremhæves på pressemødet, at Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig.

Derfor er der behov for et opgør med årtiers siloopdelte beredskabsmodel, mener regeringen.

Der udmøntes 1,2 milliarder kroner i 2026, som tidligere har været annonceret i januar. De skal blandt andet bruges på at sikre el og strøm, hvis krisen opstår.

Ifølge myndighederne er der en trussel mod eksempelvis den danske vandforsyning.

Det vakte opsigt, da en hackergruppe med tråde til den russiske stat i december 2024 hackede et lille vandværk syd for Køge på Sjælland, hvor borgere oplevede at stå uden vand.

– Der er forsøg på cyberangreb på vores vandsektor dagligt. Vi skal forebygge og håndtere hybride trusler og genoprette vandforsyningen, hvis truslen opstår, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Han lancerer nye skærpede krav til vandsektoren, og at den fysiske sikkerhed og cybersikkerhed skal styrkes. Desuden afsættes der penge til at rykke ud og sikre rent drikkevand, hvis krisen opstår.

Der kommer i en periode til at køre færre tog i Østjylland, Sydsjælland og mellem Københavns Lufthavn og Slagelse og Odense. Også strækningen mellem Nykøbing Falster og Københavns Lufthavn bliver ramt.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Ændringerne skyldes ifølge DSB selv “mangel på materiel”.

Ritzau har været i kontakt med DSB, der kan fortælle, at “mangel på materiel” betyder, at der ikke er nok køreklare tog.

Den seneste tids kolde vintervejr har ifølge DSB givet et ekstra behov for vedligeholdelse, og det er ifølge DSB den primære årsag til, at der er mangel på køreklare tog.

Perioden, hvor der kører færre tog, gælder fra mandag den 23. februar og indtil videre frem til og med søndag den 1. marts.

I Østjylland bliver strækningen mellem Aarhus Hovedbanegård og Fredericia ramt. Her vil der kun køre et regionaltog i timen i morgen- og aftenmyldretiden.

Intercitytogene og lyntogene vil fortsat køre upåvirket på strækningen i Østjylland.

Mellem Nykøbing Falster og Københavns Lufthavn vil der i perioden ikke køre et eneste direkte regionaltog med undtagelse af de to første morgentog fra Nykøbing Falster og afgange efter klokken 20.00.

På strækningen mellem Københavns Lufthavn og Odense bliver også stoppene i Roskilde og Slagelse påvirket, da der i perioden ikke vil være nogen direkte regionaltog eller intercitytog.

DSB henviser i alle tilfælde passagerer til at benytte andre afgange på de ramte strækninger.

DSB oplyser til Ritzau, at man altid arbejder på at have flest muligt køreklare tog, men kan ikke redegøre nærmere for, hvad de i fremtiden konkret vil gøre for at imødekomme lignende problemer.

Udfordringerne med intercitytogene skyldes ifølge DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, især IC4-togene.

– Vores IC4-tog bliver primært vedligeholdt i Aarhus, men Banedanmark har for nylig udvidet området, hvor der er opsat et nyt signalsystem ved Aarhus Hovedbanegård, siger informationschefen til Ritzau.

Det nye signalsystem i Aarhus skal benyttes til de nye IC5-eltoge, der forventes at blive indfaset i 2027, hvor man samtidig gradvist vil udfase IC4-togene.

– IC4-togene har ikke det nye signalsystem. Det vil sige, at vi er nødsaget til at trække togene op til Aarhus ved hjælp fra andre lokomotiver, hver gang de skal serviceres, forklarer Tony Bispeskov.

Han fortæller derudover, at DSB på sigt også vil rykke værkstedsressourcerne til IC4-togene til Kastrup, så alle IC4-toge ikke skal fragtes til Aarhus for service, imens de bliver udfaset til fordel for det nye IC5-tog.

Er man som passager mere end 30 minutter forsinket, kan man søge om kompensation for sin billet på DSB’s hjemmeside.

Og har man en pladsbillet til et tog, man ikke når på grund af forsinkelserne, kan man også få den refunderet uden gebyrer.

Derudover har man som passager også mulighed for at tage afgangen lige før eller lige efter sin planlagte afgang uden omkostninger, hvis man har købt en Orange eller Orange Fri-billet hos DSB, lyder det.

EU og Australien er “meget tæt” på at indgå en handelsaftale, men der er brug for lidt mere tid til at få de sidste detaljer på plads.

Det siger EU-kommissær for handel, Maros Sefcovic, ved ankomsten til fredagens møde mellem EU-landenes handelsministre i Cypern.

– Afslutningen af forhandlingerne er altid det sværeste. Vi taler om meget følsomme produkter, så begge parter ønsker at få det gjort korrekt.

– Jeg tror på, at vi kan gøre det. Jeg tror på, at vi vil gøre det, men vi har brug for lidt mere tid, siger Maros Sefcovic.

Forhandlingerne mellem EU og Australien blev ellers sat i bero i 2023.

Det skete, fordi Australien ønskede større adgang for eksport af lam og oksekød til Europa, mens EU ønskede større adgang til australske kritiske mineraler og lavere told på forarbejdede varer.

I 2026 har forhandlingerne dog fået nyt momentum i lyset af USA’s præsident, Donald Trumps, told på varer fra EU og en række af verdens lande.

På den baggrund håber Sefcovic, at Australien snart bliver føjet til listen over lande, som EU-Kommissionen har indgået handelsaftaler med.

I sidste uge var Australiens handelsminister, Don Farrell, i Bruxelles, og her blev der gjort fremskridt, siger Sefcovic.

– Vi forhandlede, så længe vi kunne. Vi brugte to dage på at gennemgå alle detaljerne, så vi er meget tæt på, men vi er ikke helt i mål, siger Sefcovic.

EU og Australiens handelseksperter er nu ved at gennemgå aftalen inden et nyt møde via videolink, som ifølge Sefcovic vil blive holdt enten i denne eller næste uge.

Dermed kan aftalen måske blive den tredje handelsaftale, som EU skriver under på i 2026.

I år har EU allerede underskrevet handelsaftaler med Indien og Mercosur-landene.

Ingen af de to aftaler er dog endnu blevet ratificeret af EU-landene og EU-Parlamentet.

Derfor er de ikke trådt i kraft endnu. Og det koster dyrt for Europa, siger Sefcovic, der opfordrer både EU-landene og EU-Parlamentet til ikke at forsinke processen.

Han peger på, at Argentina som det første af de sydamerikanske Mercosur-lande måske allerede i denne eller næste uge vil ratificere aftalen med EU.

– Blot for at give et tal: Det lykkedes os ikke at indgå en aftale med Mercosur-landene i 2021. I de fem år, der er gået siden da, har vi mistet 280 milliarder euro i tabte handelsmuligheder.

– Det er summer, som vi slet ikke har råd til at miste i den nuværende situation. Nu skal vi gøre vores bedste for at gribe muligheden, siger Sefcovic.

Beløbet, som Sefcovic nævner, svarer til over 2000 milliarder kroner. Eller omkring 400 milliarder kroner om året i tabte handelsmuligheder.

Hos Dansk Industri (DI) håber chef for global handel, Lukas Lausen, at det lykkes at komme helt i mål.

– Det er rigtig godt at høre, at forhandlingerne med Australien er positive og forhåbentligt snart afsluttes, siger Lukas Lausen.

Han peger på, at en handelsaftale med Australien også vil kunne mærkes i Danmark.

Over 50 danske virksomheder vil ifølge DI deltage, når kong Frederik og dronning Mary aflægger statsbesøg i Australien fra den 14. til 19. marts 2026.

– Vi har allerede eksport til Australien for over 20 milliarder kroner årligt. Når aftalen er indgået forventer vi, at vores eksport stiger med mindst en tredjedel, siger Lukas Lausen.

Retten i Aalborg afholder fredag klokken 11 grundlovsforhør, efter at en 38-årig mand torsdag blev stukket ihjel i Aalborg.

Det bekræfter anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi over for Ritzau.

Efter knivstikkeriet blev en 33-årig formodet gerningsmand skudt i benet af politiet og anholdt.

På grund af sine skader er han ikke i stand til at møde i grundlovsforhøret, hvor dommeren skal tage stilling til, om han skal varetægtsfængsles. Derfor foregår det in absentia.

Det er endnu uvist, om han vil blive sigtet for manddrab eller grov vold med døden til følge.

Knivstikkeriet fandt sted torsdag ved 17-tiden nær et bosted på Nibevej 14 i Skalborg i den sydvestlige del af Aalborg.

Politiet blev alarmeret, og umiddelbart efter at politiet ankom til stedet, traf politiet den 33-årige formodede gerningsmand, som blev skudt i benet.

Han blev efterfølgende bragt til behandling på hospitalet, og hans tilstand skulle være stabil, oplyste Nordjyllands Politi torsdag aften.

Den afdøde mands pårørende er underrettet, oplyser politiet videre.
Ifølge politiet er der en relation mellem offeret og gerningsmanden, men den er ikke uddybet nærmere.

Et større efterforskningsarbejde er indledt for at klarlægge hele hændelsesforløbet.

– Det indebærer en lang række efterforskningsskridt såsom tekniske undersøgelser på og omkring gerningsstedet, ligesom en lang række vidner og andre personer skal afhøres af politiet, sagde vicepolitiinspektør Lasse Kragh torsdag aften.

Politiets skud mod den 33-årige mand skal undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Det er sædvanlig praksis, når en borger kommer alvorligt til skade i forbindelse med politiets anholdelse.

Boet efter den afdøde seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein har indvilliget i at betale op til 35 millioner dollar i et forlig, som skal afslutte et massesøgsmål mod to af Epsteins rådgivere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af et dokument, som blev indsendt til retten torsdag.

Søgsmålet har anklaget de to rådgivere for at understøtte Epsteins menneskehandel med unge kvinder og teenagepiger.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Myndighederne har efterfølgende konkluderet, at finansmanden begik selvmord.

I 2008 blev Jeffrey Epstein dømt for seksualforbrydelser mod mindreårige.

Forliget på op mod 35 millioner dollar vil afslutte et søgsmål fra 2024 mod Epsteins tidligere advokat Darren Indyke og hans tidligere revisor Richard Kahn.

De er begge medbestyrere af boet efter Jeffrey Epstein.

Hverken Indyke eller Kahn “indrømmer eller tilstår nogen form for tjenesteforseelse” i forliget, skriver deres advokat Daniel H. Weiner i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters.

– Fordi de ikke har gjort noget forkert, var medbestyrerne klar til at bekæmpe anklagerne i en retssag. Men de er gået med til at mægle og afgøre dette søgsmål for at opnå endelig afklaring for alle eventuelle krav mod Epstein-boet, siger advokaten i udtalelsen.

Han siger videre, at forliget vil give “en fortrolig mulighed for finansiel lindring” for de af Epsteins ofre, som endnu ikke har fået afklaret eventuelle krav mod boet.

I søgsmålet fra 2024 anklager advokater Indyke og Kahn for at hjælpe Epstein med at skabe et kompliceret net af selskaber og bankkontoer, som lod ham skjule sine forbrydelser og betale ofre og personer, som hvervede kvinder.

Det er advokatfirmaet Boies Schiller Flexner, som står bag søgsmålet. Firmaet har tidligere indgået forlig med bankerne JPMorgan Chase og Deutsche Bank for i alt 365 millioner dollar.

Bankerne var anklaget for at overse røde flag i forbindelse med Epstein, som var kunde i de to banker.

Det amerikanske justitsministerium har ad flere omgange offentliggjort sammenlagt millioner af dokumenter med forbindelse til Epstein.

Dokumenterne kaster nyt lys over hans netværk og relationer til en række magtfulde mennesker.

Reuters

Dansk økonomi voksede med 2,9 procent i 2025.

Det viser en opgørelse af bruttonationalproduktet (bnp), som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Medicinalindustrien har fortsat stor betydning for dansk økonomi, hvilket også ses i udviklingen i 2025.

I 2025 voksede den samlede danske økonomi målt ved bruttoværditilvækst (bvt) med 3,2 procent.

Uden medicinalindustriens bidrag ville stigningen i stedet have været på 1,7 procent.

Ligesom med bnp måler bvt også værditilvæksten i et land. Men her måles der i basispriser, hvor afgifter og tillæg er blevet fratrukket.

Dermed undgår man, at en branche, som pålægges særligt store afgifter, kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget sammenlignet med andre brancher.

Også en markant fremgang i det offentlige forbrug i årets sidste kvartal har været en bidragsyder til bnp’s vokseværk.

Stigningen i det offentlige forbrug var primært et resultat af højere forsvarsudgifter.

Mens året som helhed var solidt, så er Søren Kristensen, der er cheføkonom hos AL Sydbank, ikke just imponeret over afslutningen på året.

Isoleret set voksede bnp med 0,2 procent i fjerde kvartal.

– Det er langtfra imponerende, skriver han i en kommentar.

– Særligt når man tager højde for, at fjerde kvartal var præget af store indkøb i det offentlige, hvor det ser ud til at nogle af de store indkøbssedler i Forsvaret nu begynder at blive krydset af.

Samlet set ser AL Sydbank dog med optimistiske øjne på 2026.

– Store investeringer i både Tyskland og Danmark og nogle meget robuste og købestærke forbrugere lover i vores optik godt.

Rane Willerslev er genansat som direktør for Nationalmuseet.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Her udtrykker den 54-årige antropolog, der har en ph.d. fra University of Cambridge, glæde over at fortsætte i jobbet, som han har haft siden 2017.

Stillingen som direktør er en åremålskontrakt. Det vil sige en tidsbegrænset ansættelse, hvorfor direktørjobbet blev slået op.

– Jeg har aldrig lagt skjul på, at det bedste job i Danmark er at være direktør for Nationalmuseet. Derfor er jeg særdeles glad og taknemmelig for at kunne fortsætte, siger Rane Willerslev i pressemeddelelsen.

– Det giver mulighed for at fortsætte udviklingen siden 2017, hvor Nationalmuseet har fået mere end 20 procent flere gæster, vores omsætning er mere end fordoblet, og vi har fået 70 procent flere skoleelever på museerne.

Nationalmuseet oplyste i begyndelsen af året, at det skal stramme det økonomiske greb.

Konkret lød det, at 21 stillinger – primært administrative – skulle nedlægges.

– Nedlæggelserne er ikke for at lukke et hul i år. Det er en fremadrettet strategisk prioritering, sagde Rane Willerslev til Ritzau.

Blandt andet skal der skaffes nye spidskompetencer inden for eksempelvis forskning, turisme og museumsdesign, og det kræver økonomisk råderum, lød det.

De seneste mange år har Nationalmuseet indfriet sine økonomiske mål. Men i år har det været nødvendigt med en ekstrabevilling fra Kulturministeriet på syv millioner kroner.

– Man må konstatere, at der er blevet lavet en række fejlberegninger i administrationen, og derfor har vi for første gang i mange år ikke formået at gå i nul, som jo er det, vi skal ifølge staten, sagde Rane Willerslev.

Her erkendte han, at direktionen havde troet for meget på, at de seneste års rekordfremgang i besøgstallene ville fortsætte. Det har også påvirket den økonomiske situation.

Museet har derfor nu et strengt og entydigt fokus på transparens og forudsigelighed i økonomien.

– Stillingsnedlæggelserne er en hård beslutning. Men den er også nødvendig, hvis vi vil sikre museet en sund økonomi fremover, sagde Rane Willerslev i januar.

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er Rane Willerslev “en fagligt stærk og engageret leder, der har et visionært fokus på Nationalmuseets udvikling”.

Det siger ministeren i pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen af genansættelsen.

– Som direktør siden 2017 har han stået i spidsen for at gøre Nationalmuseet relevant for alle danskere. Det er et vigtigt arbejde, han kan fortsætte i en tid, hvor vi skal opruste kulturelt.

Nationalmuseet i København er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum med 15 museer og slotte i hele landet.

Den svenske anklagemyndighed har rejst tiltale mod en 32-årig mand fra Gävle i en omfattende sag om seksualforbrydelser begået mod 27 piger.

Det oplyser den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Overgrebene skal være begået i perioden 2020 til 2025, og det hele foregik online.

Pigerne var i alderen 9 til 14 år.

De fleste af dem er fra Sverige, men der er også et offer fra Danmark, et fra Norge og et fra Irland, fortæller anklager Mattias Vilhelmsson.

Tiltalen mod den 32-årige mand omfatter blandt andet over 50 tilfælde af voldtægt begået mod børn. Han er også tiltalt for grov udnyttelse af børn, krænkelser, seksuelt materiale med børn og seksuelle overgreb mod børn.

I anklageskriftet fremgår det, at overgrebene blandt andet er foregået via det sociale medie Snapchat.

Manden har blandt andet fået piger til at begå seksuelle handlinger på sig selv, så anklagemyndigheden betragter det som voldtægt. Desuden har han fået piger til at filme sig selv nøgne.

Manden var ansat på en skole i den svenske by Gävle som støttemedarbejder, indtil han blev pågrebet første gang i september 2024.

– Der er ikke nogen mistanke om, at han har udsat nogen elev på skolen for en forbrydelse, siger Mattias Vilhelmsson.

I første omgang i 2024 var han kun tilbageholdt i to dage. Et år senere – i slutningen af august 2025 – blev han anholdt på ny og varetægtsfængslet.

Anklagemyndigheden oplyser ikke, hvornår sagen ventes at komme for retten.

Ukraine har potentiale til at eksportere forsvarsudstyr og -tjenester for flere milliarder dollar i 2026.

Det oplyser Davyd Alojan, der er stedfortrædende sekretær for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarsråd fredag.

Samtidig overvejer Ukraine at indføre en skat på eksportindtægterne fra salg af forsvarsudstyr.

Sekretæren fortæller, at potentialet for våbensalg er stort allerede i år.

– Med udgangspunkt i færdigproducerede produkter, reservedele, komponenter og tjenester, der kan leveres, beløber det sig til flere milliarder dollar, siger Davyd Alojan.

Meldingen kommer, efter at den statslige kommission, der håndterer licenser i krigstid, i februar har godkendt størstedelen af 40 eksportansøgninger fra ukrainske producenter i forsvarsindustrien.

Ukraine indstillede al våbeneksport, efter at landet i februar 2022 blev invaderet af Rusland.

Under den nu snart fire år lange krig med Rusland har Ukraine været afhængig af våbenleverancer fra allierede for at kunne forsvare sig.

Sideløbende har Ukraines regering investeret i landets egen våbenindustri – især inden for droner og missiler.

Davyd Alojan betegner potentialet for ukrainsk våbeneksport som markant større end før krigen.

Flere af Ukraines allierede har vist interesse for at få adgang til den ukrainske forsvarsteknologi, siger han.

Alojan nævner de nordiske lande, Tyskland, Storbritannien, USA, tre lande i Mellemøsten samt et asiatisk land som nogle af de mest interesserede.

Ukrainske våbenproducenter har længe presset på for at få lov til at eksportere, men frem til nu fået nej. Flere har åbnet datterselskaber i udlandet for ikke at gå glip af ordrer.

Davyd Alojan, der selv er medlem af den statslige licenskommission, forventer dog ikke et øjeblikkeligt ukrainsk boom inden for våbensalg.

Ukraines egne militære behov står i første række, siger sekretæren og henviser til, at russiske styrker arbejder på at rykke frem i det østlige Ukraine, og at Ukraines hovedstad, Kyiv, og andre byer ofte er udsat for luftangreb.

Reuters

Når en mand taber til en kvinde – især hvis han forventede at vinde – øger det hans lyst til revanche.

Det fortæller adjunkt Sarah Zaccagni fra Institut for Økonomi på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Hun står sammen med kolleger fra Frankrig og Spanien bag ny forskning, som blandt andet har undersøgt, hvordan mænd og kvinder præsterer og reagerer i konkurrencer.

Den videnskabelige artikel er udkommet i tidsskriftet Journal of Behavioral and Experimental Economics.

I et laboratorieeksperiment konkurrerede deltagerne om at lægge fem tocifrede tal sammen.

Inden resultatet blev afsløret, blev deltagerne spurgt til forventningerne til deres egen indsats.

75 procent af mændene svarede, at de forventede, at de havde vundet, mens samme svar lød fra 55 procent af kvinderne.

I eksperimentet skulle deltagerne konkurrere mod en anden deltager.

Efter hver turnering skulle deltagerne vælge, om de ville fortsætte konkurrencen mod samme modstander.

Når mænd, som forventede at vinde, tabte til en kvinde, steg deres villighed til at konkurrere igen.

Ifølge studiets konklusion kan villigheden være drevet af psykologiske faktorer som skam, hævn eller stolthed.

Når mænd havde vundet over en kvinde, havde de mindre lyst til at konkurrere mod hende igen, sammenlignet med hvis de vandt over en anden mand.

– Jeg vil helst ikke bruge ordet stædighed, men mænd har et større behov end kvinder for at trække sejren hjem. Det virker, som om mænd ikke bryder sig om at tabe til kvinder, siger Sarah Zaccagni i pressemeddelelsen.

Når mænd, som forskerne i studiet kalder for “selvovervurderende”, tabte til kvinder, forbedrede de deres præstation i den efterfølgende runde.

– En plausibel forklaring på disse resultater kunne være, at mænd tidligere har opbygget et ry for at sejre over kvinder, lyder det.

Et større uheld påvirker trafikken i begge retninger på E20 Fynske Motorvej mellem Odense og afkørsel 48 Tietgenbyen fredag morgen.

Motorvejen var for en stund helt spærret i østgående retning, men nu er et spor farbart. Det oplyser Vejdirektoratet klokken 07.10.

Man må forvente kødannelser og forlænget rejsetid under hele morgenmyldretiden.

– Vi forventer normal rejsetid i løbet af formiddagen, oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Klokken 07.15 er den forlængede rejsetid vurderet til mellem 10 og 30 minutter.

Morgentrafikken til og fra det fynske er også udfordret af vejret fredag.

Her varsles der kraftig blæst på Storebæltsbroen. Det medfører, at passage med påhængskøretøjer under 750 kilo er forbudt.

En international konvoj med nødhjælp skal efter planen ankomme til Cubas hovedstad, Havana, den 21. marts.

Det oplyser Nuestra América Convoy to Cuba, som er arrangørerne bag initiativet, på deres hjemmeside.

Den kommunistiske østat kæmper med en alvorlig økonomisk krise, der er blevet forværret af, at USA’s præsident, Donald Trump, forsøger at afskære landet fra olie.

Cubanerne mangler alt fra mad til medicin og må leve med længerevarende strømafbrydelser.

Nødhjælpen vil efter planen blive leveret med båd og fly.

– Konvojen vil levere hårdt tiltrængt mad, medicin, medicinsk udstyr og nødvendige fornødenheder til lokalsamfund, der står over for alvorlige mangler som følge af den intensiverede amerikanske belejring, der har forstyrret brændstofimporten, sat flytrafik på jorden og lagt pres på hospitaler og kritisk infrastruktur, lyder det fra Nuestra América Convoy to Cuba.

Arrangørerne beskriver sig selv som en international koalition af fagforeningsfolk, parlamentarikere, humanitære organisationer og offentlige personer, herunder den svenske aktivist Greta Thunberg.

Hun blev sidste år udvist fra Israel efter at have deltaget i en flotille, der forsøgte at nå frem med nødhjælp til det krigshærgede Gaza.

– Jeg støtter denne konvoj til Cuba ikke kun, fordi befolkningen har brug for al den hjælp, som konvojen kan levere, siger hun i en erklæring.

– Jeg støtter den også, fordi international solidaritet er den eneste kraft, der er stærk nok til at skubbe tilbage mod imperialister som Trump og Netanyahu (Israels premierminister, red.), der hellere ville se vores grundlæggende rettigheder ligge i ruiner, tilføjer hun.

I erklæringen fremgår det ikke, hvorvidt Greta Thunberg selv vil deltage i konvojen til Cuba.

Den nationale olieforsyning i Cuba er faldet dramatisk på kort tid.

Olieforsyningerne blev stoppet efter USA’s tilfangetagelse af Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro kort efter årsskiftet. Venezuela og Cuba har et tæt bånd, og landet har været Cubas største leverandør af olie.

USA har haft en fuld embargo mod Cuba siden 1962. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere i at handle med Cuba.

De seneste måneder er den amerikanske tilgang dog blevet endnu hårdere, og USA har truet med toldsatser og sanktioner mod lande, der sender forsyninger til Cuba.

AFP

Det amerikanske udenrigsministerium er tilsyneladende ved at udvikle en onlineportal, som skal gøre det muligt for personer i Europa og andre steder at se indhold, der er forbudt af deres regeringer, herunder hadefuld tale og terrorpropaganda.

Det oplyser tre kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Tiltaget betragtes i USA som en måde at modvirke censur på, lyder det.

Portalen hedder freedom.gov og giver brugere over hele verden mulighed for at omgå regeringens kontrol med deres indhold.

Hjemmesiden indholder i øjeblikket et billede af en spøgelsesagtig hest, der galopperer over Jorden og teksten: “Friheden kommer. Information er magt. Genvind din menneskeret til ytringsfrihed. Vær klar.”

Projektet ledes ifølge kilderne af USA’s viceudenrigsminister for offentligt diplomati, Sarah Rogers.

Det var ifølge mediet planen, at hjemmesiden skulle være blevet lanceret på den internationale sikkerhedskonference i München i sidste uge.

Reuters har ikke kunnet fastslå, hvorfor lanceringen blev udskudt, men flere kilder siger, at embedsmænd i USA’s udenrigsministerium har udtrykt bekymringer for planerne.

Projektet kan belaste forholdet yderligere mellem USA’s præsident Donald Trumps administration og amerikanske allierede i Europa.

Forholdet er allerede anspændt på grund af uenigheder om handel, Ruslands krig i Ukraine og Trumps ønske om at få kontrol med Grønland.

En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium oplyser til Reuters, at den amerikanske regering ikke har et program specifikt rettet mod at omgå censur i Europa, men tilføjede:

– Digital frihed er en prioritet for udenrigsministeriet, og det omfatter udbredelsen af teknologier til at omgå privatliv og censur som VPN’er (Virtual Private Network, red.).

Talspersonen afviser, at en lancering er blevet udskudt, og at der har været rejst interne bekymringer.

Europas tilgang til ytringsfrihed adskiller sig fra USA’s, hvor forfatningen beskytter stort set al ytring.

Amerikanske embedsmænd har fordømt EU’s politikker, som, de mener, undertrykker højreorienterede politikere.

EU’s tilsynsmyndigheder kræver jævnligt, at USA-baserede platforme fjerner indhold og kan som sidste udvej indføre forbud.

X, som ejes af Trump-allierede Elon Musk, blev i december ramt af en bøde på 120 millioner euro for manglende overholdelse.

Reuters

Den amerikanske skuespiller Eric Dane, som blandt andet er kendt for sin rolle som Mark Sloan i tv-serien “Greys Hvide Verden”, er død.

Det oplyser en repræsentant for Dane ifølge det amerikanske medie NBC News.

Skuespilleren, der blev 53 år, delte i april sidste år, at han var blevet diagnosticeret med nervesygdommen amyotrofisk lateral sclerose (ALS).

De fleste, som er ramt af ALS, dør indenfor få år. Der findes ingen behandling, som kan helbrede sygdommen.

– Det er med tunge hjerter, at vi deler, at Eric Dane torsdag eftermiddag gik bort efter en tapper kamp mod ALS, lyder det.

– Han tilbragte sine sidste dage omgivet af kære venner, sin hengivne hustru og sine to smukke døtre, Billie og Georgia, som var hans verdens centrum.

Eric Dane medvirkede i “Greys Hvide Verden” fra 2006 frem til 2012. I slutningen af ottende sæson var hans karakter i et dødeligt flystyrt.

Eric Dane har desuden spillet med i den prisvindende HBO-serie “Euphoria”, ligesom han havde roller i filmene “Burlesque”, “Marley and Me” og “Bad Boys: Ride or Die”.

Ifølge mediet The Guardian kommer skuespilleren til at kunne ses i den kommende tredje sæson af “Euphoria”, hvor han spiller Carl Jacobs, som er far til en af seriens andre karakterer – Nate Jacobs.

Den er optaget, mens Eric Dane sad i kørestol som følge af sin sygdom.

Skuespilleren efterlader sin hustru, skuespiller og model Rebecca Gayheart, som han blev gift med i 2004, og deres to døtre.

Ifølge NBC News sagde Dane i juni et interview i programmet “Good Morning America”, at han kun kunne bruge en af sine arme. Han forklarede også, at hans første symptomer på sygdommen var en svækkelse af den højre hånd.

Ifølge hans familie blev han efterfølgende en forkæmper for forskning i og opmærksomhed omkring ALS.

USA’s præsident, Donald Trump, vil beordre, at der påbegyndes en proces, hvor regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner, frigives.

Det skriver han natten til fredag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at der er blevet udvist enorm interesse på området, skriver Trump.

Det er dog uklart, hvorvidt dokumenterne også vil blive delt med offentligheden, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Baseret på den enorme interesse, der er blevet udvist, vil jeg give ordre til krigsministeren (Pete Hegseth, red.) og andre relevante ministerier og myndigheder om at påbegynde processen med at identificere og frigive regeringsdokumenter, skriver Trump.

Det drejer sig om dokumenter, der handler om rumvæsner, underjordisk liv, UAP’er, ufoer, og “al anden information forbundet med disse yderst komplekse, men ekstremt interessante og vigtige emner”, skriver Trump.

UAP står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena og er en i stigende grad anvendt betegnelse for ufoer.

Trump udtalte sig til journalister torsdag også om rumvæsner.

Det skete om bord på Air Force One, da præsidenten var på vej til delstaten Georgia.

Her beskyldte han den tidligere præsident Barack Obama for at have afsløret klassificerede oplysninger, da Obama i en podcast sagde, at rumvæsner er virkelige.

– Han begik en stor fejl, lød det her fra Trump.

Obama har præciseret, at han mener, at det statistisk set er sandsynligt, at der findes liv uden for Jorden – universets enorme størrelse taget i betragtning.

Ifølge mediet BBC er der ingen tegn på, at Obama har delt klassificerede oplysninger, når han har udtalt sig om emnet.

Trump blev af journalisterne samtidig spurgt om, hvorvidt han selv mener, at der findes rumvæsner.

– Jeg ved ikke, om de er virkelige eller ej, svarede Trump.

Mens mange mennesker tror på, at der findes rumvæsner, taler præsidenten aldrig selv om det, og han har ingen holdning til spørgsmålet, lød det videre.

Ifølge BBC skrev USA’s forsvarsministerium, Pentagon, i en rapport fra 2024, at der ikke findes nogen beviser for, at den amerikanske regering har haft kontakt til rumvæsner.

Venezuelas nationalforsamling har torsdag vedtaget en amnestilov, som forventes at føre til løsladelsen af en række politiske fanger.

Loven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodríguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolás Maduro til fange i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Hun forsøger at imødekomme krav fra USA’s præsident Donald Trumps administration for at normalisere forholdet mellem de to lande efter længere tids spændinger.

Den vedtagne lov giver amnesti for deltagelse i politiske protester og det, der betegnes som voldelige handlinger, der fandt sted under et kortvarigt kupforsøg i 2002 mod den tidligere leder Hugo Chávez.

Loven dækker også demonstrationer eller valg i visse måneder i 2004, 2007, 2009, 2013, 2014, 2017, 2019, 2023, 2024 og 2025.

Personer dømt for det, der betegnes som militært oprør ved begivenhederne i 2019 får dog ikke amnesti, lyder det.

Loven giver heller ikke amnesti til personer, der er dømt for menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser, drab, narkotikahandel, korruption.

Menneskerettighedsgrupper har kritiseret amnestiloven for at ikke at være omfattende nok. Flere pårørende til politiske fanger i Venezuela indledte lørdag en sultestrejke uden for et fængsel i Caracas, mens drøftelserne om amnestiloven trak ud.

Loven specificerer ikke de præcise forbrydelser, der vil være omfattet af amnesti, selv om et tidligere udkast oplistede flere – herunder tilskyndelse til ulovlig aktivitet, modstand mod myndigheder, oprør og landsforræderi.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Mange medlemmer af oppositionen og tidligere embedsmænd bor i andre lande for at undgå arrestordrer, som, de siger, er politisk motiverede.

Selv om loven giver personer i udlandet mulighed for at udpege en advokat til at indgive en amnestiansøgning på deres vegne, skal de møde personligt op i Venezuela for at få den bevilget.

Loven vil kun omfatte “personer, som er ophørt med at udføre de handlinger, der udgør forbrydelser”. Det er en præcisering, der kan udelukke mange, som har fortsat deres aktivisme fra andre lande.

Loven ophæver internationale arrestordrer for dem, der får amnesti.

Loven udelukker personer, der er blevet retsforfulgt eller dømt for at fremme militær handling mod Venezuela – hvilket kan omfatte oppositionsledere som Nobels fredsprisvinder María Corina Machado, skriver nyhedsbureauet AFP.

Reuters