Seneste nyheder

Flere fly blev forsinket, og andre måtte omdirigeres, efter at der natten til mandag blev observeret mulige droner ved lufthavnen Gardemoen i Oslo i Norge.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

– Vi fik anmeldelse klokken 00.16, da en pilot i et Norwegian-fly mente at se droner under indflyvning til flyvepladsen, siger operationsleder Gisle Sveen i politidistrikt Øst til NTB.

Observationen er ikke verificeret, og det kan dermed ikke fastlås, at der har været tale om droner, understreger politiet.

Politiet afhører nu flyets besætning, lyder det.

Ifølge Gisle Sveen skal der være blevet set tre til fem droner i området.

– Det er tallene, som bliver nævnt, men ingen er bekræftet. Uanset må vi tage det her alvorligt.

På flytjenesten Flightradar kunne man efter midnat se flere fly cirkle i ring syd for lufthavnen, skriver NTB.

Lufthavnen i Oslo var tilbage til normal drift omkring klokken 01.30 natten til mandag. Avinor, der driver flere norske lufthavne, er ikke umiddelbart vendt tilbage på NTB’s henvendelser om sagen.

Nattens hændelse i Oslo er den seneste forstyrrelse af den europæiske lufttrafik. Observationer af droner har tidligere midlertidigt lukket luftrummet over blandt andet Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn.

Den 23. september blev Oslo Lufthavn lukket i flere timer på grund af mulige droneobservationer nær flyvepladsen.

Ifølge NTB har der også været mulige droneobservationer ved forsvarets flyvestation Ørlandet flystasjon og ved olieplatformen Sleipner i Nordsøen.

Den svenske aktivist Greta Thunberg er en af flere end 70 personer, der mandag ventes at kunne forlade Israel.

De har været tilbageholdt i landet, efter at Israel i sidste uge stoppede deres nødhjælpsflotille, som havde kurs mod Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De fleste af aktivisterne, der vil blive frigivet fra Israel, vil blive fløjet til Grækenland. Herfra vil de kunne komme på fly til deres hjemlande, oplyste regeringerne i deres hjemlande søndag.

28 franske statsborgere, 27 statsborgere fra Grækenland, 15 fra Italien og ni fra Sverige ventes mandag at flyve ud af Israel.

Søndag vendte 21 spanske statsborgere retur til Spanien, og lørdag forlod 26 italienere Israel.

Efter mandag vil der fortsat være adskillige udenlandske statsborgere fra flotillen, som forbliver i de israelske myndigheders varetægt. Det gælder blandt andet 28 spanske statsborgere.

De var alle om bord på skibe i flotillen fra arrangøren Global Sumud Flotilla, som havde til formål at levere nødhjælp til Gaza.

Onsdag stoppede Israel skibene i internationalt farvand, og en israelsk embedsmand bekræftede torsdag, at skibene – som havde flere end 400 passagerer – var blevet forhindret i at nå frem til Gaza.

Italien, Grækenland og Frankrigs udenrigsministerium har oplyst, at deres statsborgere mandag vil blive fløjet fra Israel til Grækenland.

Sveriges udenrigsministerium har ikke oplyst, hvor de svenske statsborgere vil blive fløjet hen, men ifølge svenske medier er det sandsynligt, at også de vil blive fløjet til Grækenland.

Sveriges udenrigsminister, Maria Malmer Stenegard, har fortalt til AFP, at ansatte på den svenske ambassade i Tel Aviv i Israel har besøgt ni tilbageholdte svenskere.

– Sent søndag informerede de israelske myndigheder os om, at de vil give de svenske statsborgere tilladelse til at forlade Israel i morgen (mandag, red.) med fly, lød det fra ministeren.

En 60-årig mand er blevet anholdt efter et skyderi i den vestlige del af den australske storby Sydney søndag aften.

Det skriver avisen The Guardian søndag aften dansk tid.

En person blev under hændelsen ramt af skud. Hans tilstand beskrives af politiet som alvorlig.

Yderligere 19 personer har modtaget behandling efter at have pådraget sig skader i forbindelse med skyderiet. Flere blev for eksempel ramt af glasskår, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det vurderes af politiet, at skyderiet hverken var relateret til terror eller bandekriminalitet.

Politiet rykkede søndag aften ud til bydelen Croydon Park, efter at det havde modtaget en anmeldelse om, at en mand skød mod tilfældige forbipasserende biler fra en lejlighed på gaden George River Road.

Det vurderes, at manden affyrede op mod 100 skud, oplyser fungerende vicekriminalkommissær Stephen Parry til The Guardian.

Området og de omkringliggende gader blev afspærret, inden politiet gik ind i lejligheden og anholdte den 60-årige mand. Her beslaglagde de desuden to rifler.

Manden blev efterfølgende kørt til hospitalet, hvor han blev behandlet for skader, som han havde pådraget sig i forbindelse med anholdelsen.

Der er mandag formiddag australsk tid endnu ikke rejst sigtelser mod manden, skriver AFP.

USA’s præsident Donald Trumps administration vil sætte gang i masseafskedigelser af statsansatte, hvis Trump konkluderer, at forhandlinger med demokrater i Kongressen om den føderale nedlukning ikke fører nogen vegne.

Det siger Kevin Hassett, som er direktør for USA’s Nationale Økonomiske Råd i Det Hvide Hus, i CNN’s tv-program “State of the Union”.

– Hvis præsidenten beslutter, at forhandlingerne absolut ikke fører nogen vegne, vil der begynde at ske fyringer, siger han.

– Men jeg tror, at alle stadig er håbefulde omkring, at når vi får en frisk start i begyndelsen af ugen, kan vi få Demokraterne til at se, at det bare er sund fornuft at undgå den slags fyringer.

1. oktober begyndte dele af det føderale statsapparat i USA at lukke ned. Det skete, efter at et forslag til en budgetlov stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt af Demokraterne. Forslaget ville have sikret finansiering af de statslige instanser indtil den 21. november.

Demokraterne kræver blandt andet en permanent forlængelse af et forhøjet skattefradrag, hvilket ifølge dem skal hjælpe amerikanere med at finansiere privat sygeforsikring gennem sundhedsreformen Affordable Care Act.

Hvis Republikanerne og Demokraterne i Senatet når til enighed om en budgetlov kan det stoppe nedlukningen – men der har ikke været tegn på fremskridt i forhandlingerne.

– De har nægtet at tale med os, sagde Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, til CBS’ program “Face the Nation”.

Den republikanske flertalsleder i Senatet, John Thune, har sagt, at han er villig til at imødekomme Demokraternes bekymringer – men at de først skal gå med til at genåbne statsapparatet.

Søndag blev Donald Trump af journalist spurgt til, hvornår administrationen vil begynde at fyre.

– Det foregår lige nu, lød det fra Trump, der ikke uddybede yderligere.

Mandag skal Senatet for femte gang stemme om et midlertidigt forslag til en budgetlov, som har fået grønt lys i det republikansk-kontrollerede Repræsentanternes Hus. De skal også stemme om et alternativ fra Demokraterne.

Ingen af forslagene ventes dog ifølge Reuters at få de 60 stemmer, som skal til, hvis et forslag skal kunne sendes videre til godkendelse.

Reuters

Omkring 200 soldater fra Nationalgarden i den amerikanske delstat Californien vil blive sendt fra Los Angeles til byen Portland, der ligger i den amerikanske delstat Oregon.

Det meddeler USA’s forsvarsministerium, Pentagon, søndag i en udtalelse skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at en føderal dommer lørdag midlertidigt blokerede for, at Trump kan aktivere 200 soldater fra Nationalgarden i delstaten Oregon, hvor Portland ligger.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at soldaterne skal beskytte statslige bygninger og faciliteter mod det, han kalder indenlandske terrorister.

– På ordre fra præsidenten omplaceres omkring 200 medlemmer af Nationalgarden i Californien fra tjeneste i Los Angeles-området til Portland i Oregon, siger Sean Parnell, som er talsperson for Pentagon, i en udtalelse.

Soldaterne skal bistå USA’s immigrationsmyndigheder, ICE, og andet føderal personale med blandt andet at håndhæve lovgivningen og beskytte føderal ejendom, fremgår det videre af udtalelsen.

Omkring 100 soldater fra Californiens Nationalgarde er ankommet til Oregon, lyder det søndag fra Oregons guvernør, demokraten Tina Kotek, ifølge CNN.

Hun anser Trumps beslutning om at sende soldater fra Californien for at være et bevidst forsøg på at omgå blokeringen fra den føderale domstol lørdag.

– Der er ikke behov for militær indgriben i Oregon. Der er ikke optøjer i Portland. Der er ikke nogen trussel mod den nationale sikkerhed. Oregon er vores hjem, ikke et militært mål, skriver guvernøren i en udtalelse søndag.

Natten til mandag skriver JB Pritzker, der er demokratisk guvernør i delstaten Illinois, i et opslag på det sociale medie X, at Trump har givet ordre til, at 400 soldater fra Nationalgarden i Texas skal sendes til Illinois, Oregon og andre steder i USA.

– Ingen embedsmænd fra den føderale besked har givet mig direkte besked eller koordineret det med mig, skriver han og tilføjer, at han har bedt den republikanske guvernør i Texas, Greg Abbott, om at droppe enhver støtte til beslutningen.

Trump har i de seneste uger givet ordre om at indsætte soldater fra Nationalgarden i demokratisk ledede byer som Chicago og Portland.

I august indsatte Trump 800 soldater fra Nationalgarden i USA’s hovedstad, Washington D.C. for at bekæmpe påstået kriminalitet i byen.

Trump har også truet med at indsætte nationalgardister i byerne New York City og Memphis.

Ligesom Chicago, Portland og Washington D.C. har de to byer demokratiske borgmestre.

Nationalgarden er de amerikanske enkeltstaters væbnede styrker. Under normale omstændigheder er det delstaternes guvernører, som har kommandoen over garden.

Weekendens drøftelser om en våbenhvile i Gaza og udveksling af gidsler og fanger har været meget succesfulde – og de skrider hurtigt frem.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, sent søndag aften i et opslag på Truth Social.

– De tekniske teams mødes igen mandag i Egypten for at gennemgå og afklare de sidste detaljer. Jeg har fået at vide, at den første fase bør blive afsluttet i denne uge, og jeg beder alle om at handle hurtigt (move fast, red.), skriver præsidenten.

Forhandlingerne mandag vil finde sted i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh og ventes at være yderst afgørende for fremtiden i Gaza.

– Jeg vil fortsætte med at overvåge denne århundrede gamle “konflikt”. Tiden er afgørende, ellers vil der følge massiv blodudgydelse – noget ingen ønsker at se, skriver Trump søndag aften.

Tidligere søndag meldte den militante bevægelse Hamas i en udtalelse, at Khalil al-Hayya, som er chefforhandler for Hamas, er ankommet til Egypten sammen med en delegation.

En israelsk delegation rejser til Sharm el-Sheikh mandag, oplyste Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Reuters vil den israelske delegation være ledet af Israels minister for strategiske anliggender, Ron Dermer.

Trump har desuden sendt to udsendinge til Egypten for at deltage i forhandlinger om en afslutning på krigen. Det drejer sig om hans svigersøn Jared Kushner og USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff.

Trump fremlagde mandag i denne uge en plan på 20 punkter for fred i Gaza. Dens første fase handler om løsladelse af de tilbageværende gidsler i Gaza og løsladelse af fængslede palæstinensere i Israel.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, udtalte sig tidligere søndag også om forhandlingerne. Her udtalte han i udsendelsen “Meet the Press” hos NBC News sig ifølge Reuters, om de 48 tilbageværende gidsler i Gaza. 20 af dem menes fortsat at være i live.

– Vi vil meget hurtigt vide, om Hamas mener det seriøst eller ej, ud fra hvordan de her tekniske samtaler forløber med hensyn til logistikken, sagde han.

Hamas’ chefforhandler Khalil al-Hayya er søndag ankommet til Egypten sammen med en delegation for at tage del i forhandlinger om en våbenhvile i Gaza og udveksling af gidsler og fanger.

Det fremgår søndag aften af en udtalelse fra den militante palæstinensiske gruppe, skriver nyhedsbureauet AFP.

Forhandlingerne indledes mandag i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh og ventes at være yderst afgørende for fremtiden i Gaza.

Det er første gang, at Khalil sætter sig ved forhandlingsbordet, siden han sammen med flere andre Hamas-ledere var mål for et israelsk angreb i Qatars hovedstad, Doha, i begyndelsen af september.

USA’s præsident, Donald Trump, fremlagde mandag i denne uge en plan på 20 punkter for fred i Gaza. Af den fremgår det blandt andet, at Hamas ikke må være en del af en fremtidig regering i Gaza.

Hamas erklærede sig sent fredag klar til at frigive alle israelske gidsler som led i Trumps fredsplan. Samtidig meddelte gruppen, at den er villig til at forhandle nærmere om detaljerne.

Khalil al-Hayya har ifølge AFP ikke udtalt sig offentligt efter angrebet i Doha, indtil en forudspillet tv-tale med ham tidligere søndag blev vist i Qatar.

I talen nævnte den 64-årige eksilerede leder for Gazastriben ikke noget om forhandlingerne eller en mulig våbenhvile.

I stedet talte han om tabet af sin søn Hamam og de fem øvrige af gruppens medlemmer, der blev dræbt under angrebet i Doha den 9. september.

Donald Trump har tidligere sagt, at det var Israels premierminister Benjamin Netanyahus beslutning at udføre angrebet mod Hamas i Qatar – og ikke hans beslutning.

En israelsk delegation rejser til Sharm el-Sheikh mandag. Det oplyser Netanyahus kontor søndag ifølge AFP.

Trump har sendt to udsendinge til Egypten for at deltage i forhandlinger om en afslutning på krigen i Gaza.

Det drejer sig om præsidentens svigersøn Jared Kushner og USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff.

Den svenske virksomhed Saab foreslår, at man indfører en abonnementsmodel til avancerede våbensystemer som led i at imødekomme det europæiske behov for militær oprustning.

Sådan lyder det fra Saabs administrerende direktør, Micael Johansson, i et interview med Børsen.

Saab producerer blandt andet våbensystemer og kommunikationsudstyr til ubåde og jagerfly.

Ifølge Børsen er selskabet den største producent af våben- og forsvarssystemer i Norden.

Micael Johansson siger til avisen, at forsvarsindustrien i øjeblikket investerer “enormt mange penge” i at udvide produktionskapaciteten. Men på nuværende tidspunkt er det fortsat uklart, hvad for et kapacitetsniveau der er brug for.

Det kan en abonnementsmodel hjælpe på, mener han.

Han oplyser til Børsen, at Saab har indledt diskussioner med det svenske forsvars indkøbskommando, FMV, om at udarbejde en sådan abonnementstjeneste.

– Vi arbejder tæt sammen med FMV om at lave en abonnementstjeneste, hvor vi modtager en løbende betaling for at udvikle teknologisk avancerede systemer som droner, mod til gengæld at have produktionskapaciteten klar til der rent faktisk bliver behov for systemerne, siger han til avisen.

Der har den seneste tid været et enormt fokus fra europæisk side om at opruste militært.

Forsvarsministrene i EU har blandt andet diskuteret muligheden for at etablere en europæisk dronemur langs Europas østlige flanke.

Den danske regering meddelte ligeledes i sidste måned, at man havde truffet en “principbeslutning” om, at det danske forsvar skal have “langtrækkende præcisionsvåben”.

Det politiske fokus har smittet af på europæiske forsvarsaktier, som ifølge Jyske Bank i gennemsnit er steget 82 procent i år.

Saab-aktien er i 2025 gået frem med 143 procent.

Togtrafikken indstilles til og fra Aarhus H, efter at et tog uden passagerer er kørt af sporet med et par hjul.

Det oplyser DSB’s pressevagt søndag aften klokken 21.30.

Der er ingen tilskadekomne, lyder det.

Toget skulle ikke bruges mere i aften og var derfor ved at blive trukket langsomt væk fra Hovedbanegården, da de forreste hjul på den ene vogn kørte af, fortæller pressevagten ved DSB.

Det lyder fra DSB, at der ikke kommer til at køre flere tog til og fra Aarhus H søndag aften.

Det er endnu uvist, hvornår togtrafikken kan genoptages.

– Banedanmark er på vej med en kran, der skal løfte det tilbage igen. Forventningen er, at der ikke kommer til at køre flere tog i aften. Vi kommer ikke til at køre de næste mange timer, siger pressevagten.

Pressevagten fortæller, at der kun er to spor tilgængelige ved Hovedbanegården som led i en større ombygning af banegården. Derfor er al trafik indstillet.

– Det er selvfølgelig meget uheldigt. Trafikalt giver det nogle store udfordringer, siger pressevagten.

På DSB’s hjemmeside fremgår det, at der er indkaldt togbusser, som vil være i Langå og Skanderborg mellem klokken 22 og 22.30.

– Der arbejdes fortsat på at skaffe flere, men det holder meget hårdt, skriver DSB om togbusserne.

Pressevagten hos DSB opfordrer passagerer til at søge alternative rejseformer.

DSB har indtil videre kunnet skaffe fem togbusser. Den første er ifølge planen fremme klokken 22.

– Vi kommer ikke til at kunne have særligt mange, oplyser DSB.

DSB henviser til, at forsinkede passagerer kan søge om kompensation i henhold til rejsetidsgarantien, som træder i kraft, hvis man er mere end 30 minutter forsinket.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, siger søndag, at han formoder, at Rusland står bag en del af droneaktiviteten, der har været over Tyskland i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vores antagelse er, at Rusland står bag de fleste af disse droneflyvninger, siger forbundskansleren ifølge Reuters.

De seneste dage er der blevet observeret flere droner over Tyskland.

Sent fredag aften blev lufthavnen i München også lukket på grund af droneaktivitet.

Det medførte både forsinkelser og aflysninger, og mere end 10.000 passagerer blev påvirket.

Merz mener, at Rusland muligvis både står bag droner lørdag og søndag samt ved lufthavnen i München fredag.

Forbundskansleren tilføjer ifølge Reuters, at ingen af de droner, der er blevet set, har været bevæbnede.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har søndag aften udpeget en ny regering, som premierminister Sébastien Lecornu skal stå i spidsen for.

Det meddeler Élysée-palæet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Regeringen præsenteres, næsten en måned efter at Sébastien Lecornu blev udpeget som premierminister.

Roland Lescure får posten som finansminister. Han er medlem af Emmanuel Macrons midterparti Renaissance, men han har en fortid i det venstreorienterede Socialistparti.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er han en nær allieret til Emmanuel Macron.

Han tiltræder efter Bruno Le Maire, som i stedet er udnævnt som ny forsvarsminister.

Flere centrale ministre har beholdt deres poster i den nye regeringssammensætning. Det gælder blandt andre udenrigsminister Jean-Noël Barrot, indenrigsminister Bruno Retailleau og justitsminister Gérald Darmanin.

Sammen med premierminister Sébastien Lecornu står Roland Lescure som ny finansminister nu over for at skulle forhandle næste års budget på plads.

Hans fortid i Socialistpartiet ses ifølge Reuters som en gestus over for venstrefløjen forud for anspændte budgetforhandlinger.

Regeringen i Frankrig har den seneste tid haft svært ved at få flertal til budgettet i parlamentet.

Sébastien Lecornus afløste tidligere premierminister François Bayrou, som blev fældet i en tillidsafstemning. Han søgte opbakning til omfattende besparelser for at mindske landets underskud.

Men en række partier var imod besparelsernes omfang, selv om Frankrig er langt fra at leve op til EU’s budgetregler.

Frankrigs budgetunderskud er på knap seks procent af landets bnp. Det er næsten dobbelt så meget som EU’s tilladte grænse på tre procent.

Samtidig er statsgælden steget til 113 procent af landets bnp, hvilket også overskrider EU’s budgetregler, som lyder på højest 60 procent af bnp.

Kreditvurderingsinstituttet Fitch har ligeledes nedjusteret Frankrigs evne til at tilbagebetale gæld.

Regeringen i Storbritannien har søndag annonceret, at politiet skal have bemyndigelse til at begrænse demonstrationer.

Beslutningen kommer efter flere propalæstinensiske demonstrationer, som ifølge regeringen har skabt en “betydelig frygt” i det jødiske samfund.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en pressemeddelelse fra det britiske indenrigsministerium lyder det, at politiet skal have mulighed for at tage hensyn til “den samlede påvirkning” af protesterne, når der skal træffes en beslutning om at begrænse en demonstration.

Hvis en demonstration har fundet sted flere uger i træk og har forårsaget uroligheder, skal politiet have lov til at pålægge arrangørerne, at protesten skal afholdes et andet sted.

– Retten til at protestere er en grundlæggende frihed i vores land. Denne frihed skal dog afvejes i forhold til naboernes frihed til at leve deres liv uden frygt.

– Store, gentagne demonstrationer kan få dele af vores land, især religiøse samfund, til at føle sig utrygge, intimiderede og bange for at forlade deres hjem, siger indenrigsminister Shabana Mahmood i meddelelsen.

Beføjelserne skal træde i kraft hurtigst muligt, lyder det.

Meldingen fra regeringen i Storbritannien kommer, dagen efter at en demonstration til støtte for den forbudte aktivistgruppe Palestine Action blev afholdt i London.

1000 personer deltog i demonstrationen, og 500 blev anholdt.

Demonstrationen blev afholdt på trods af, at den britiske premierminister, Keir Starmer, havde opfordret til, at den blev aflyst som følge af et angreb torsdag ved en synagoge i Manchester, hvor to personer blev dræbt.

Det var gruppen Defend Our Juries (DOJ), som stod bag lørdagens demonstration.

Efter meldingen fra regeringen siger DOJ, at planerne om at begrænse protester udgør “en farlig og autoritær eskalering” i et forsøg på at undertrykke ytringsfriheden.

– Vi annoncerer en betydelig optrapning. Og vi opfordrer alle vores støtter til at tilmelde sig for at vise, at vi ikke vil stå og se passivt til, mens vores grundlæggende rettigheder bliver taget fra os, lyder det fra gruppen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Alle valgsteder i Syrien er søndag eftermiddag lukket, og stemmeoptællingen til parlamentsvalget er begyndt.

Det oplyser Syriens statslige tv-kanal al-Ikhbariya ifølge CNN.

Valget er det første, siden præsident Bashar al-Assad blev væltet i december sidste år.

Foreløbige resultater fra provinserne Idlib, Deir Ezzor og Damaskus viser, at der indtil videre ikke er nogen kvindelige kandidater, der er blevet valgt.

140 af de 210 sæder i det syriske parlament vælges af lokale komitéer, som består af omkring 6000 personer.

Komitéerne er udpeget af præsident Ahmed al-Sharaa.

De resterende 70 parlamentsmedlemmer vil blive udpeget uden valg af præsidenten.

Syriens valgkommission oplyser til nyhedsbureauet dpa, at de 70 kandidater, som vælges af præsidenten, skal sikre repræsentation i parlamentet.

– De endelige resultater vil blive forelagt præsident Ahmad al-Sharaa til gennemgang, herunder justeringer, der skal sikre en retfærdig repræsentation af kvinder og minoriteter, siger formand for valgkommissionen Mohammad Taha al-Ahmad til dpa.

Der er ifølge nyhedsbureauet et mål om, at 20 procent af sæderne i det syriske parlament skal udgøres af kvinder.

Det syriske valg er blevet kritiseret for at være udemokratisk.

Rettighedsgrupper har blandt andet kritiseret udvælgelsesprocessen for at koncentrere magten om al-Sharaa samt for ikke at repræsentere Syriens etniske og religiøse minoriteter.

I september gik en række grupper sammen om en fælles udtalelse, hvor det lød, at processen betyder, at al-Sharaa kan samle et flertal i parlamentet, som er udgjort af loyale støtter.

Al-Asharaa blev indsat som ny midlertidig præsident, efter at han som leder af oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) stod i spidsen for at vælte Assad-regimet.

Præsidenten har tidligere sagt, at man på nuværende tidspunkt ikke kan afvikle et direkte valg i Syrien.

Det skyldes ifølge ham, at et stort antal syrere mangler den nødvendige dokumentation for at gå til valg, fordi millioner er flygtet eller blevet internt fordrevet under borgerkrigen i landet.

På nuværende tidspunkt er der fortsat 7,4 millioner mennesker, som er internt fordrevne i Syrien.

Cykelkongen Tadej Pogacar sikrede sig søndag endnu et nummer til sin efterhånden fyldte bingoplade.

På en kuperet rute i Frankrig tog fænomenet i andet forsøg sin første EM-titel, efter at han i 2021 blev nummer fem.

Og han gjorde det på klassisk Pogacar-vis.

Med 75 kilometer til målstregen stak regnbuetrøjen afsted opad en stigning, og det var det sidste rivalerne så til ham.

Belgiske Remco Evenepoel tog sølv, mens bronzen gik til det 19-årige franske stortalent Paul Seixas, der dermed fulgte fornemt op på sin 13.-plads ved VM og andre meget fine resultater.

Jonas Vingegaard var udset som en af de største konkurrenter til sloveneren, men Vuelta a España-vinderen havde i sin seniordebut som dansk landsholdsrytter slet ikke benene til at følge med.

Efter tre ugers løbspause hjemme i Glyngøre måtte han hovedrystende slippe feltet med de andre favoritter allerede med 108 kilometer igen. Omkring 30 kilometer senere stod han af.

Dagen var der ikke, konstaterede Vingegaard og ærgrede sig over, at han ikke kunne hjælpe holdet mere.

– Så er spørgsmålet, om det var en dårlig dag på grund af visse årsager – fordi jeg har haft et hårdt program, eller at formen bare ikke er der, siger Vingegaard til TV 2 Sport.

I stedet var det op til VM-fireren Mattias Skjelmose at sikre dansk succes.

Han havde i en periode selskab af Casper Pedersen og den sensationelle bronzevinder fra EM-enkeltstarten, Niklas Larsen, som begge havde været med i et tidligt udbrud.

Men da først Pogacar satte turboen til, blev Skjelmose blandt mange andre sat tilbage. Han blev dog bedste dansker som nummer syv – fem minutter efter Pogacar og 1 minut og 20 sekunder fra Seixas.

Remco Evenepoel var igen-igen næstbedst. Men da Pogacar tidligt på sit lange soloridt rundede toppen af den lange stigning Côte de Saint-Romain-de-Lerps var forspringet vokset til mere end 30 sekunder, og det blev aldrig mindre.

Belgieren gav den gas og øgede afstanden til sine forfølgere, men reel spænding kom der aldrig. I stedet lå afstanden mellem stjernerne længe på omkring et minut.

I mål var det skrumpet til omkring halvdelen, da Pogacar slap trådet og nød turen over stregen. Først mere end tre minutter efter Evenepoel var det Sexias’ tur til at sende fingerkys og juble foran sit hjemmepublikum.

Dermed sluttede det som ved linjeløbet ved VM i Rwanda sidste søndag med slovensk guld og belgisk sølv, og Evenepoel må nøjes med at kalde sig verdens og Europas bedste på enkeltstart.

Med EM tilføjet til rekordlisten mangler 27-årige Pogacar én titel mindre for at have fuld plade.

Nogle af de største titler, som UAE-stjernen ikke har vundet, inkluderer den samlede sejr i Vuelta a España, OL-guld og sejre i monumenterne Milano-Sanremo og Paris-Roubaix.

Han har til gengæld meldt sig ind i en yderst eksklusiv klub af ryttere, der har været verdens- og europamester på samme tid. Den tæller Pogacar og slovakken Peter Sagan, der lavede nummeret i 2016.

En 49-årig mand er afgået ved døden efter at være blevet ramt af skud fredag aften i Ishøj.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på X.

Skyderiet skete på Industriskellet i Ishøj, hvor der ligger en moské og et kulturhus.

En 39-årig mand erkendte lørdag i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup, at han skød en mand i Ishøj, men han gjorde det i nødværge, lød hans forklaring.

Sigtet for drabsforsøg blev han varetægtsfængslet i fire uger.

Politiet har endnu ikke ændret sigtelsen, men det skal man tage stilling til, når man skal kigge på sagen, siger vagtchef i politikredsen Lars Guldborg søndag.

Forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har genskabt en gammel opskrift, hvor bakterier på myrer forvandler mælk til yoghurt.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Opskriften stammer fra Tyrkiet og Balkan, hvor man i generationer mange steder lavede yoghurt ved at putte myrer ned i varm mælk og så lade det stå.

Men ingen har tidligere beskrevet videnskaben bag denne opskrift, lyder det fra Københavns Universitet.

Og det var det, som et hold af biologer, fødevareforskere og antropologer fra blandt andet universiteterne satte sig for at gøre i samarbejde med kokke fra Michelin-restauranten The Alchemist.

I løbet af projektet har forskerne fundet ud af, at myrerne bærer på både mælkesyrebakterier og eddikesyrebakterier, som får mælken til at blive mere fast.

Samtidig gør myrernes eget forsvarsstof, myresyre, mælken sur og skaber de rette betingelser for yoghurt-mikrober.

Desuden viste analyserne, at enzymer fra både myrerne og bakterierne nedbryder mælkens proteiner og bidrager til yoghurtens konsistens.

– Det er altså hverken bakterierne eller myrerne alene, der laver magien – det er en synergi, der gør det, siger Veronica Sinotte, som er adjunkt på Københavns Universitet og hovedforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.

Forskerne fraråder dog, at man forsøger sig med hjemmelavet myreyoghurt. Det skyldes, at myrer kan bære rundt på sundhedsskadelige parasitter.

En af de mælkesyrebakterier, som forskerne fandt i myrerne, er F. sanfranciscensis-bakterien. Ud over at findes i myrer, er det også en af de mest fremtrædende bakterier i surdej, lyder det.

– Den bakterie er kun fundet to steder i verden: i myrer og i surdejsbrød. Myrerne har formentlig båret rundt på bakterien i millioner af år, og det betyder, at ophavet til surdej, som er så populær i disse år, med stor sandsynlighed er myrerne, siger Veronica Sinotte i pressemeddelelsen.

Forskerne fra projektet mener, at det er oplagt at bruge mikrober og enzymer fra myrer til udvikling af eksempelvis plantebaseret yoghurt og forskellige versioner af surdejsbrød.

Venstres medlemmer har søndag med et stort flertal vedtaget et nyt principprogram på partiets landsmøde.

Det er 19 år siden, at Venstre sidst har opdateret sit principprogram.

Projektet blev sat i gang på sidste års landsmøde af formand Troels Lund Poulsen.

Han gik søndag på talerstolen straks efter vedtagelsen.

– Det er en rigtig god dag, når vi nu kan konkludere, at vi har moderniseret det principprogram, vi senest diskuterede tilbage i 2006, siger Venstre-formanden.

Det er dog regionsrådsformand i Region Nordjylland Mads Duedahl, der som formand for et redaktionsudvalg har ledet arbejdet med at udarbejde det udkast til et nyt principprogram, der søndag blev debatteret og stemt om.

Undervejs skulle tæt på 50 ændringsforslag behandles, og flere gange anbefalede Mads Duedahl at stemme forslag ned, fordi de indeholdt konkret politik.

For han har været meget opmærksom på, at det nye principprogram, modsat programmet fra 2006, som havde tidligere formand Lars Løkke Rasmussen som hovedforfatter, ikke skal være for konkret.

– Det er op til de folkevalgte politikere at lave dag til dag-politikken. Det er baglandets opgave at sætte den store retning, sagde Mads Duedahl til Ritzau før landsmødet.

Han nævnte som et eksempel, at principprogrammet fra 2006 indeholdte en linje om, at der skal være værneret for kvinder.

– Det er ikke ældet særlig godt med virkeligheden.

For Venstre går i dag ind for kvindelig værnepligt og har været hovedarkitekten bag at få det indført.

Det nye principprogram er nu “medlemmernes retning for partiets folkevalgte, der skal sikre en rød tråd mellem baglandets holdninger og Venstres konkrete politik”, som det lyder i programmets indledning.

Hvor de fleste ændringsforslag gik til afstemning uden større debat, var der lidt aktivitet, da et medlem havde foreslået, at en linje om, at Venstre “støtter folkekirkens rolle som defineret i Grundloven” skulle fjernes af hensyn til religionsfrihed.

Det mente redaktionsudvalget ikke, og det blev bakket op af kirkeminister Morten Dahlin, der tog ordet for at sige, at religionsfriheden stadig vil være der.

– Kristendommen har haft en særlig betydning i Danmark historisk og vil også have det i fremtiden, sagde Dahlin.

Linjen om støtten til folkekirken endte med at blive i principprogrammet.

Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bisættes torsdag den 16. oktober fra Garnisonskirken på Sankt Annæ Plads i København.

Det skriver Ekstrabladet.dk. Mediet har fået oplysningen bekræftet af Leths tidligere assistent og veninde Marianne Christensen.

Jørgen Leth døde mandag aften i en alder af 88 år efter kort tids sygdom.

Han medvirker i udsendelsen “Det sidste ord”, der sendes på TV 2 og TV 2 Play søndag aften.

“Det sidste ord” er en serie af interviewprogrammer, hvor kendte danskere medvirker.

Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må vises efter deres død.

Garnisonskirken stod færdig i 1706 og blev opført som hærens kirke i København med kong Frederik IV som bygherre.

Det fremgår af Garnisonskirkens hjemmeside.

Jørgen Leth har instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb.

Men han er nok mest kendt for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90’erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen “Det uperfekte menneske”, der blandt andet handlede om hans årelange ophold i Haiti.

Formuleringen “Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret” om hans forhold til en ung haitiansk pige, var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede den danske sendeflade med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Mindst 42 mennesker har mistet livet, efter et kraftigt regnvejr har ramt Nepal i weekenden.

Det oplyser Shanti Mahat, talskvinde for Nepals nationale myndighed for katastroferisiko og -håndtering, til AFP.

Fem meldes desuden savnet.

Regnvejret har ført til jordskred og oversvømmelser.

Dele af landet har ifølge myndighederne været oversvømmet siden fredag, og der er meldinger om floder, der løber over deres bredder og områder, som på grund af regnen er blevet afskåret fra vejene, skriver AFP.

– Med vejene blokeret er det svært at nå frem til nogle områder. Redningsarbejdere er på vej dertil til fods, siger den lokale distriktsembedsmand Sunita Nepal til nyhedsbureauet.

Også i Indien er der meldinger om voldsom regn, som ligeledes har forårsaget jordskred, oversvømmelser og dødsfald.

I Darjeeling i det nordlige Indien er over 20 mennesker omkommet.

Det oplyser politikeren Harsh Vardhan Shringla til AFP. Han fortæller desuden, at nogle områder er blevet afskåret fra de omkringliggende byer, da flere veje er blevet ødelagt af vejret.

Pludselige oversvømmelser og jordskred er ikke unormalt i hverken Indien eller Nepal.

Hundredvis af mennesker dør ifølge Reuters hvert år i Nepal under monsunsæsonen, som normalt strækker sig fra midten af juni til midten af september.

Vejrmyndigheder vurderer, at Nepal sandsynligvis vil være påvirket af den voldsomme regn frem til mandag, skriver nyhedsbureauet.

Rusland har natten til søndag udført et stort angreb mod Ukraine. Mere end 50 russiske missiler og omkring 500 droner er i løbet af natten blevet sendt mod landet.

Det oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Fem personer er ifølge præsidenten blevet dræbt i angrebene og ti såret.

Angrebene var bredt fordelt over flere regioner i Ukraine i både den nordlige, østlige, vestlige, sydlige og centrale del af landet, skriver Zelenskyj.

Kritisk ukrainsk infrastruktur var ifølge både Zelenskyj og landets energiministerium blandt målene.

Ifølge ministeriet har angrebene beskadiget energi-infrastruktur i flere regioner, hvorfor “et betydeligt antal” personer står uden strøm i Zaporizjzja-regionen, skriver Reuters.

Polen sendte sammen med flere af landets allierede tidligt søndag fly på vingerne for at sikre sikkerheden i det polske luftrum, efter at Rusland ifølge Polen havde iværksat luftangreb mod Ukraine.

Blandt andet var Lviv-regionen nær Ukraines grænse til Polen et af de områder, der blev ramt i angrebet.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens luftforsvars- og radarkontrolsystemer på jorden er bragt til højeste beredskabsniveau, lød det fra Polens operative kommando i et opslag på det sociale medie X.

Klokken 04.10 natten til søndag dansk tid var hele Ukraine under luftalarm efter advarsler fra det ukrainske flyvevåben om russiske missil- og droneangreb.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af krigen i Ukraine.

Flyene er typisk blevet aktiveret i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Ruslands forsvarsministerium oplyser søndag, at landets hær har ramt ukrainske militær-industrielle anlæg samt gas- og energi-infrastruktur, skriver Reuters.