Seneste nyheder

171 aktivister fra en nødhjælpsflotille mod Gaza, som Israel stoppede i sidste uge, er blevet deporteret – herunder én dansker.

Det oplyser Israels udenrigsministerium i et opslag på X.

Gruppen er blevet deporteret til henholdsvis Grækenland og Slovakiet.

Talsperson fra organisationen Free Gaza Movement Bent Erik Krøyer bekræfter over for Ritzau, at en dansk kvinde har været tilbageholdt i Israel efter at have været om bord på et skib i flotillen fra arrangøren Global Sumud Flotilla.

Han fortæller, at forventningen var, at hun skulle deporteres.

– Det glæder mig meget, at det formentlig er hende, der er på vej hjem. For det har været hårdt at være fængslet dernede, siger han.

Et snedækket bjerg, der symboliserer livets udfordringer, og en isbjørn, der er klar til at løfte børn og hjælpe dem på vej, er en del af dette års julemærke.

Det har dronning Mary og børnebogsforfatter og tegner Emilie Melgaard Jacobsen løftet sløret for mandag på Københavns Rådhus.

Emilie Melgaard Jacobsen, der står bag julemærket, fortæller, at isbjørnen og uglen, der er portrætteret på julemærket, skal symbolisere de “betydningsfulde voksne”, der hver dag kæmper for børns trivsel.

Julemærket er et særligt frimærke, der sælges op til jul. Overskuddet fra salget går til julemærkehjemmene, der hjælper børn, som har det svært.

Der bliver dog ikke sendt nok breve i Danmark til, at salget af julemærker kan dække omkostningerne ved at drive de fem julemærkehjem, der er i Danmark.

Det pointerer konferencier ved præsentationen af julemærket, der er nummer 122 i rækken, Carla Mickelborg.

Salget af julemærker dækker omkring fem procent af udgifterne til at drive julemærkehjemmene.

Hvert år får omkring 1000 børn ophold på et af de fem hjem. Det er gratis for forældrene.

Det er børn, “der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd”, lyder det på hjemmesiden for julemærkehjemmene.

Det er Julemærkefonden, som dronning Mary har været protektor for siden 2004, der driver julemærkehjemmene.

Hjemmene er næsten udelukkende finansieret af donationer fra privatpersoner, virksomheder og fonde.

Julemærkerne har været udgivet siden 1904. Det var daværende postmester Einar Holbøll fra Købmagergades Postkontor i København, der fik ideen til mærket.

Tidligere år er årets julemærke blevet illustreret af blandt andre tegner og forfatter Ib Spang Olsen, kunstner Bjørn Wiinblad og dronning Margrethe.

Sidstnævnte har tegnet motivet til et julemærke tre gange. Senest tegnede dronning Margrethe julemærket i 2015.

Mens det generelt står skidt til for mange arter i Danmark, er en ny biart dukket op i Odense-bydelen Bolbro.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Biartens latinske navn er Lasioglossum intermedium – på dansk kaldes den for “mellem smalbi”, skriver styrelsen.

Arten er registreret ved et regnvandsbed i Bolbro kaldet “Træøen”, hvor regnvand fra nærliggende gader afledes.

Mellem smalbi er fem-seks millimeter og blandt de mindste arter af bier i Danmark.

Det kan være klimaforandringer, der har bragt bien mod danske himmelstrøg.

Sådan lyder det fra en af forskerne bag fundet, postdoc Hjalte C. Ro-Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

– Nye arter indvandrer ofte fra syd, hvor deres udbredelse fremmes af klimaforandringer.

– Det er ikke usædvanligt, at de først observeres i bymiljøer, hvor temperaturen typisk er højere end i det omkringliggende landskab, siger han i pressemeddelelsen.

Ud over den nye bi er der fundet i alt 77 forskellige biarter og 152 billearter ved lignende regnvandsbede i Odense.

Flere af biarterne er rødlistede og sjældne, fremgår det.

Regnvandsbedene er netop tænkt som en “grøn oase”, der skal fremme biodiversitet, lyder det fra udviklings- og innovationskoordinator Rikke Hansen fra VandCenter Syd.

– Det betyder, at de både afleder regnvand, renser forurenet vand fra vejen og bliver til små, grønne oaser, som understøtter den pressede biodiversitet, siger hun i pressemeddelelsen.

VandCenter Syd har sammen med forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet arbejdet med at udvikle indretning af regnvandsbedene.

I en straffesag mod to politiledere, der beskyldes for at have løjet i retten om politiets håndtering af anti-kinesiske demonstranter, har anklagemyndigheden begrænset tiltalen.

De to mænd har anket byrettens dom, hvor de blev fundet delvist skyldige, til Østre Landsret.

Her er ankesagen indledt mandag, og begge tiltalte forlanger frifindelse.

Derimod beder en anklager fra Statsadvokaten i København de tre landsdommere og tre lægdommere bag podiet om at komme frem til samme bevisresultat, som står på bundlinjen i en dom fra Københavns Byret 1. november 2023: Nemlig en delvis domfældelse i forhold til det oprindelige anklageskrift.

Retsmødet begynder med klip fra TV 2 Nyhederne om statsbesøget af Kinas præsident tilbage i 2012. Der er 12 minutter om gallamiddag, korteger, Den Lille Havfrue og en demonstration.

Straffesagen er led i det, der kaldes Tibetsagen.

Den handler overordnet om, at politiet gentagne gange under besøg af prominente kinesiske ledere forsøgte at skjule kritiske demonstranter for gæsterne.

Dermed blev blandt andet borgernes ytringsfrihed ulovligt trådt under fode, har en kommission for længst slået fast.

Desuden gav politiet urigtige, vildledende og ufyldestgørende oplysninger til Folketingets retsudvalg, da der blev spurgt om, hvad politiet foretog sig.

Den aktuelle straffesag drejer sig også om løgne. Den påståede forbrydelse fandt sted for 12 år siden i et retslokale i byretten, 13. august 2013.

Her kom en vicepolitiinspektør og en politikommissær med bevidst usande udsagn om politiets opførsel under statsbesøget af præsident Hu Jintao det foregående år, hævder anklagemyndigheden.

Mandag præsenterer specialanklager Robert Rafn sagen for dommerne, og undervejs får han hjælp af de tiltalte med at forstå en række politifaglige udtryk.

For eksempel forklarer vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, hvad KSN står for – det betyder kommandostation.

For 12 år siden løj han ifølge anklagemyndigheden i retsmødet, da han sagde til en dommer, at politiet ikke brugte en oplysning fra PET om, at kineserne ikke ville tabe ansigt, til noget.

Også hans udsagn i retten om en episode ved en demonstration ved Højbro Plads var ifølge tiltalen urigtigt.

Olsen sagde til dommeren, at der blev opstillet fire gruppevogne mellem demonstrationen og Christiansborg Slotsplads, fordi “demonstranterne løb ned mod slotspladsen”.

Derimod mener anklagemyndigheden, at det på forhånd var bestemt, at vognene skulle køres frem. Demonstranterne og deres flag skulle skjules for præsidenten.

På tilhørerpladserne i landsretten sidder formanden for Støttekomiteen for Tibet og gør notater. Også en mand, som dengang blev omringet af betjente i Kongens Have i København og tvunget til at lægge sit Tibetflag på jorden, er mødt op.

I byretten blev de to tiltalte idømt 30 dages betinget fængsel.

I landsretten er der afsat ni retsmøder.

Når Rusland sender droner og missiler ind over Ukraine, indeholder våbnene flere dele lavet af virksomheder i udlandet – også Vesten.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Ifølge præsidenten indeholdt de droner og missiler, der blev affyret under et russisk angreb mod landet den 5. oktober, knap 100.688 udenlandskproducerede dele.

Delene kommer ifølge Zelenskyj fra firmaer i USA, Kina, Taiwan, Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Japan, Sydkorea og Holland.

– Ukraine forbereder nye sanktioner mod dem, der hjælper Rusland og dets krig, og vi har videregivet forslag til at begrænse forsyningskæderne, skriver Zelenskyj i opslaget og opfordrer til at få lavet sanktioner, der “reelt er effektive”.

Blandt delene fra de udenlandske virksomheder er ifølge Zelenskyj transformere, sensorer og mikrocomputere.

De lande, som Zelenskyj nævner, har ikke umiddelbart kommenteret på anklagen fra den ukrainske præsident.

Natten til den 5. oktober fløj mere end 50 russiske missiler og omkring 500 droner ind over Ukraine.

Det oplyste Zelenskyj efterfølgende i et opslag på X.

Fem personer er ifølge ukrainske myndigheder blevet dræbt i angrebene, og ti personer er blevet såret.

Angrebene var bredt fordelt over flere regioner i Ukraine i både den nordlige, østlige, vestlige, sydlige og centrale del af landet, skriver Zelenskyj.

Kritisk ukrainsk infrastruktur var ifølge både Zelenskyj og landets energiministerium blandt målene.

Polen sendte sammen med flere af landets allierede tidligt søndag fly på vingerne for at sikre sikkerheden i det polske luftrum, efter at Rusland ifølge Polen havde iværksat luftangreb mod Ukraine – og flere tæt på grænsen til Polen.

Ruslands forsvarsministerium oplyste samme dag, at landets hær havde ramt ukrainske militærindustrielle anlæg samt gas- og energiinfrastruktur, skrev Reuters.

Årets Nobelpris i medicin eller fysiologi går til forskerne Mary Brunkow, Fred Ramsdell og Shimon Skaguchi.

De modtager prisen for deres forskning om immunsystemets perifere tolerance, der forhindrer immunsystemet i at angribe kroppen.

Det oplyser Nobelforsamlingen ved Karolinska Institutet ved et pressemøde mandag.

– Deres opdagelser har lagt fundamentet for et nyt forskningsfelt og ansporet udviklingen af nye behandlinger, for eksempel mod kræft og autoimmune sygdomme, lyder det i begrundelsen.

De tre forskere har været med til at identificere en særlig type af celler i immunforsvaret, der agerer som “sikkerhedsvagter”, så immunsystemet ikke angriber kroppen, skriver Nobelprisen på sin hjemmeside.

Folketingets Ombudsmand går nu ind i en sag om systemet bag de nye ejendomsvurderinger.

Ombudsmandsinstitutionen skriver på sin hjemmeside, at den har bedt Vurderingsstyrelsen om at fortælle, hvordan den kan forklare boligejerne, hvilke beregninger der ligger bag ejendomsvurderingerne.

Det sker i kølvandet på Berlingskes omtale af en sag, hvor en borger har fået afslag på aktindsigt i beregningerne af grundværdien på sin ejendom.

Afslaget er givet med den begrundelse, at beregningerne og de bagvedliggende algoritmer ikke eksisterer i en form, der kan videregives.

I en kommentar til sagen siger ombudsmand Christian Britten Lundblad, at det er vigtigt for borgernes tillid til myndighederne, at de kan få en forklaring på en afgørelse.

– Det gælder ikke mindst på et væsentligt område som ejendomsvurderinger, som har stor betydning for mange danskere – og det gælder også, når vurderingerne bliver lavet ved hjælp af maskinelle beregninger, siger han.

Den pågældende borger har selv klaget til Folketingets Ombudsmand, som derfor også har bedt Skatteankestyrelsen om at tage stilling til klagen.

Vurderingsstyrelsen har fået en svarfrist på seks uger.

Sideløbende med Ombudsmandens undersøgelse af sagen har folketingsmedlem Hans Kristian Skibby (DD) stillet en række spørgsmål til skatteminister Ane Halsboe Jørgensen (S) med baggrund i medieomtalen af den konkrete sag.

De nye ejendomsvurderinger har været stærkt forsinkede. De fleste boligejere har nu modtaget vurderingerne for 2020, og de første 2022-vurderinger er også sendt ud.

Ejendomsvurderingerne har blandt andet været kritiseret for, at grundværdierne i en lang række tilfælde har været højere end ejendomsværdien.

Det skyldes ifølge Vurderingsstyrelsen, at man følger lovgivningens princip om, at en grund skal værdisættes efter den bedst mulige anvendelse og ikke den egentlige anvendelse af grunden.

Partistifter Rasmus Paludan frifindes i et tilfælde og dømmes i et andet tilfælde for hetz mod muslimer.

Det er resultatet af en ankesag i Sverige, hvor stifteren af Stram Kurs er blevet dømt ved Hovretten i Skåne og Blekinge – svarende til den danske landsret.

Det fremgår af dommen på rettens hjemmeside.

Malmö tingsrätt idømte sidste år Paludan fire måneders fængsel for to tilfælde af hetz mod muslimer i 2022.

Men landsretten dømmer ham kun for det ene tilfælde og ændrer dommen til en betinget dom med dagbøder. Der er tale om 50 dagsbøder på 50 svenske kroner – altså samlet 2500 svenske kroner. Det svarer til lige omkring 1700 danske kroner.

– Jeg skal ikke i fængsel. Den svenske landsret ændrer dom til en bøde på 2500 kroner. Jeg har stadig aldrig været i fængsel, skriver Paludan på X.

Hovretten har – i modsætning til tingsretten – vurderet, at to tidligere danske domme ikke skal tillægges afgørende betydning for straffen. Det skyldes, at lovovertrædelserne i Danmark ligger for langt tilbage.

Partistifteren er i sagen frifundet for en anklage om hetz mod muslimer 16. april 2022. Hans udtalelser kan ses som religionskritik og ikke hetz mod muslimer som folkegruppe.

– Det er uundgåeligt, at kritik af en religion indirekte kan opfattes som kritik af de personer, som er tilhængere af den kritiserede religion. Dette kan dog ikke medføre, at sådan en kritik ikke skulle være tilladt at udtrykke offentligt.

– Det ville de facto betyde, at religionskritik ville være ulovligt, siger hovrettens præsident, Ylva Norling Jönsson.

Hovretten dømmer dog Paludan for udtalelser 6. september 2022. Her har han ifølge retten udtalt sig specifikt om forskellige folkegrupper på en måde, som er strafbart.

Ved samme episode fornærmede han også en tilhører. Det forhold er dog forældet. Erstatningskravet er til gengæld ikke forældet, hvorfor Paludan stadig skal betale en erstatning til denne tilhører.

I 2022 stillede Paludan op til valget til det svenske parlament, Riksdagen, for Stram Kurs, men kom ikke ind.

Tre år tidligere stillede hans parti op til folketingsvalget i Danmark. Heller ikke her lykkedes det at få nok stemmer.

Forskere vil nu undersøge, hvorfor nogle mennesker er særligt udsatte for at blive bidt af skovflåter.

Professor Karen Angeliki Krogfelt fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet står bag forskningsprojektet.

– Det er lidt ligesom med myg. Nogle bliver bidt, bare de går en lille tur i skoven.

– Andre får måske også flåter på kroppen, men bliver ikke bidt, siger hun.

Professoren har en formodning om, at det kan være bakterier på menneskehuden, der gør forskellen.

– Vi har en formodning om, at det kan hænge sammen med bakterier, der giver nogle særlige smags- eller duftstoffer.

– Stoffer, der gør, at man enten er udsat for bid eller ikke er det.

– Så idéen er at identificere, hvilke bakterier personer, der ofte udsættes for bid, har på huden.

Skovflåter kan overføre sygdomme som borrelia og hjernehindebetændelse – også kaldet TBE – til mennesker.

Der registreres ifølge Statens Serum Institut omkring 180 tilfælde af borrelia om året i Danmark.

Symptomerne er hovedpine, udstrålende nervesmerter og muskellammelser, typisk i ansigtet.

Borrelia kan dog i de fleste tilfælde behandles med antibiotika og helbredes, uden at patienten får varige mén.

TBE-virus fra flåter kan give årelange eller varige neurologiske skader som lammelser.

Der findes ikke nogen specifik behandling af TBE, men der findes en forebyggende vaccine.

Politiken skrev i juni, at antallet af danskere, der køber vaccinen, er mangedoblet.

Sidste år blev 91.755 personer herhjemme vaccineret – det er cirka fire gange så mange som i 2022.

Hvis det lykkes at identificere bakterier i huden, der enten tiltrækker eller skræmmer flåter væk, kan det måske medvirke til at øge menneskers beskyttelse mod flåter.

– Det er jo der, det bliver spændende. Der findes produkter, der gør, at man kan påvirke hudens duft- og smagsstoffer.

– Man først skal vi lige finde ud af, om vores hypotese er rigtig, lyder det fra Karen Angeliki Krogfelt.

Projektet er toårigt og støttes af en bevilling på cirka 2,5 millioner kroner fra Villum Fonden.

Janni Rees bog “Evig Diva” må igen udkomme i sin originale form trods en fortrolighedsaftale mellem hende og eksmanden Karsten Ree.

Det har Østre Landsret afgjort mandag, skriver B.T.

Forretningsmanden Karsten Ree havde anlagt sagen ved retten for at få et forbud mod bogen, men det ønske afviser retten altså.

Landsretten mener – ligesom byretten – at en fortrolighedsaftale mellem det tidligere kendispar er gyldig.

Men – modsat byretten – afgør landsretten, at bogen stadig må udkomme i sin originale form. For passagerne i bogen vurderes ikke at være dækket af forbud, skriver B.T.

“Evig Diva” blev udgivet 5. marts, samme dag som byretten indledte behandlingen af retssagen om et muligt forbud mod bogen.

En uge senere måtte bogen tilbagekaldes, da Retten i Hillerød afgjorde, at bogen skulle tilbagekaldes. Der blev givet et forbud mod “yderligere udgivelse eller på anden måde offentliggørelse af visse nærmere angivne dele af bogen”.

Forlaget Buster Nordic oplyste efterfølgende, at det ville rette sig efter afgørelsen og udkomme med en ny version, hvor man ville overstrege de passager, som man var pålagt at fjerne.

Karsten Ree og tv-personligheden Janni Ree blev gift i 2015, men gik fra hinanden sidste år.

Tidligere udgav Janni Ree så bogen “Evig Diva”, som handler om kvindeliv.

I den fortæller mediepersonligheden om at gå fra at være en sent udviklet pige, der ofte følte sig udenfor, til at finde sin egen styrke og plads i verden som voksen.

Janni Ree har indgået en aftale med forlaget om en serie på seks bøger, der skal fokusere på emner som kvindeliv, kærlighed, moderskab og selvværd. “Evig Diva” er den første, der er udgivet.

Socialdemokratiet fortsætter med at bløde vælgere efter en periode med dronekaos over Danmark.

En ny måling fra Voxmeter giver partiet 19,2 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen.

Det er udtryk for et yderligere fald i opbakningen efter en svær periode for partiet.

For en måned siden stod Socialdemokratiet til 21,4 procent.

Det faldt til 20,4 procent for en uge siden, inden partiet i dagens måling står til 19,2 procent af stemmerne.

Det skal bemærkes, at den statistiske usikkerhed for partiet er på 2,4 procent.

Udviklingen kan splintre det normale billede af statsminister Mette Frederiksen (S) som den dygtige kriseleder, som befolkningen gerne stiller sig bag i svære tider.

Det påpeger politisk kommentator Hans Engell, der er tidligere justits- og forsvarsminister og formand for De Konservative.

– For Mette Frederiksen er det i høj grad en begmand, siger han.

En afdød mand blev mandag formiddag fundet ved et hotel på Papirøen i København, men der har ikke været tale om en forbrydelse.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen.

– Efter vores undersøgelse på stedet kan vi afvise, at der ligger en kriminel handling bag, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om den fundne mand klokken 08.44.

Manden blev fundet på terrassen ved hotellet 25Hours på Papirøen, der ligger centralt i København.

Der blev forsøgt hjertelungeredning, men det lykkedes ikke at genoplive manden, der blev erklæret død på stedet af en akutlæge.

Frankrigs nyudnævnte premierminister, Sébastien Lecornu, træder tilbage fra posten.

Det oplyser Frankrigs præsidentkontor i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at Lecornu sent søndag præsenterede et stort set uændret hold af ministre, skriver France 24.

Regeringssammensætningen blev efterfølgende mødt med hård kritik.

Lecornu blev udpeget som landets premierminister den 9. september, efter at den tidligere premierminister François Bayrou tabte en tillidsafstemning i parlamentet og måtte indgive sin afskedsbegæring til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Reuters beskriver fratrædelsen som “uventet og uden fortilfælde”.

Jordan Bardella, der er formand for det højrenationale parti National Samling (RN), opfordrer efter udmeldingen til en opløsning af parlamentets underhus, Nationalforsamlingen.

Det skriver han i et opslag på X og opfordrer dermed til et nyt parlamentsvalg.

I sin korte tid på posten nåede Lecornu ifølge France 24 at sætte flere uheldige rekorder. Med kun 27 dage på kontoret blev han den premierminister, der har siddet i kortest tid.

Derudover blev han den premierminister, som har siddet længst uden en regering – 26 dage tog det, før regeringen blev præsenteret sent søndag aften.

Endelig fik Lecornu også rekorden for regeringen med kortest levetid, da han trak sig blot omkring 12 timer, efter at den var blevet præsenteret.

Efter nyheden om premierministerens afgang faldt det største franske aktieindeks med over to procent på børsen ifølge AFP.

Derudover faldt euroen ifølge Reuters med 0,7 procent til 1,16635 dollar – det svarer til 7,46 danske kroner.

Trusselsniveauet mod Danmark får nu direkte konsekvenser for Kulturnatten i København.

Forsvarsministeriet deltager nemlig ikke som planlagt i den årlige begivenhed, som finder sted fredagen før efterårsferien, det vil sige 10. oktober i år.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– Det skyldes, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har hævet trusselsniveauet for sabotage mod Forsvaret i Danmark fra middel til høj.

– Ændringen i trusselsvurderingen medfører, at afholdelse af Kulturnatten, som indebærer besøg fra op mod 6000 gæster, ikke vurderes foreneligt med opretholdelsen af sikkerheden omkring departementet, skriver ministeriet.

Kulturnatten er Københavns største årlige endagsbegivenhed, hvor mere end 200 kulturinstitutioner byder befolkningen indenfor “til en uforglemmelig aften i kulturens mangfoldige verden”, skriver Kulturnatten på sin hjemmeside.

Meldingen kommer, efter at FE og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fredag i sidste uge holdt pressemøde om netop trusselssituationen mod Danmark.

Her var vurderingen fra FE, at der ikke er nogen trussel for et militært angreb mod Danmark.

– Rusland vil have os til at tro, at der er en overhængende fare for krig. De vil have os til at leve med den frygt, sagde chef for FE Thomas Ahrenkiel.

– Vi vurderer fortsat, at Rusland ikke vil gennemføre et regulært militært angreb, tilføjede han.

Til gengæld vurderer FE, at truslen for sabotage mod Forsvaret er høj. Det samme gælder truslen fra militære provokationer mod Nato-lande.

– Det er vores vurdering, at Rusland i øjeblikket fører en hybridkrig mod Danmark og Vesten. De vil forhindre os i at træffe beslutninger imod deres interesse, sagde Thomas Ahrenkiel.

I vurderingen er blandt andet hensynsløs sejlads, simulerede angreb mod Nato-landes enheder og jamming af både civile og militære skibes og flys kommunikation og GPS-signaler nævnt som eksempler.

Hertil kommer gentagne russiske krænkelser af Nato-landes luftrum. Det er også set i Danmark, selv om det officielt fortsat er uvist, hvem der stod bag

FE opererer med fem trusselsniveauer: ingen, lav, middel, høj og meget høj.

Både Letland og Litauen overvejer at blive væk fra klimatopmødet COP30 i Brasilien i november.

Årsagen er, at stigende hotelpriser gør det for dyrt at deltage.

Det skriver Reuters.

– Vi har i bund og grund allerede truffet en beslutning om, at det er for dyrt for os, siger Letlands klimaminister, Kaspars Melnis, til nyhedsbureauet.

Ministeren fortæller, at landet derfor har spurgt, om Letlands forhandlere kan komme med via videoopkald.

– Det er første gang, det er så dyrt. Vi har et ansvar over for vores lands budget, siger ministeren.

Også Litauen overvejer at blive væk, efter at have fået oplyst priser på over 500 dollar per person per nat, skriver Reuters.

Det svarer til omkring 3190 danske kroner.

En talsperson for landets energiministerium understreger dog over for nyhedsbureauet, at forhandlingernes legitimitet og kvalitet vil lide under det, hvis nogle regeringer ikke kan deltage på grund af prisen på overnatning.

Togdriften på Aarhus Banegård forventes at genoptage fra klokken 09.00.

Det oplyser Banedanmark til Ritzau.

Der åbner et enkelt togspor, men der vil være forsinkelser på flere afgange i løbet af dagen, lyder det.

Togdriften til og fra Aarhus H har været indstillet siden søndag aften, efter at et tog uden passagerer kørt af sporet med et par hjul.

Der var ingen tilskadekomne.

Der har siden været indkaldt togbusser, der kører mellem Langå og Skanderborg.

I første omgang lød meldingen fra DSB, at man forventede at genoptage togtrafikken mandag klokken 06.00.

Reparationsarbejdet har dog vist sig mere omfattende end først antaget, hvorfor det mandag morgen blev meldt ud, at man først forventede at genoptage driften klokken 12.00.

Aarhus H gennemgår for tiden en større ombygning, der fra 2027 skal gøre det muligt for DSB at køre med nye eltog på strækningen mellem København og Aalborg.

Der har derfor været færre perroner at gøre brug af.

Flere steder skal bilister sætte ekstra tid af, når de skal afsted mandag morgen.

Der har været flere uheld på vejene, som giver ekstra køretid, oplyser Vejdirektoratet mandag morgen kort før klokken 08.

– Især Hovedstadsområdets indfaldsveje har her til morgen været ramt af flere uheld, så følg med på trafikinfo.dk, inden I tager afsted og kør i ekstra god tid, skriver Vejdirektoratet på X.

Hillerødmotorvejen er en af strækningerne, der har været ramt af uheld. Motorvejen er derfor spærret mellem Klausdalsbrovej og Værebrovej i retning mod Hillerød. Vejen forventes tidligst genåbnet i løbet af morgenen.

På Rute 21 Holbækmotorvejen fra Roskilde mod København er der sket et uheld mellem motorvejskryds Vallensbæk og Vallensbæk N. Derfor er der også kø på den strækning.

Der er også længere køretid ved Avedøre, hvor E47 Motorvejen fra Køge mod Lyngby er ramt af kø mellem Avedøre og Rødovre efter et tidligere uheld.

I det jyske er der kø på E20 Motorvejen fra Fredericia mod Kolding N mellem Taulov og Kolding. Der er kun ét farbart spor grundet et tidligere uheld.

Bilister, der skal over Storebæltsbroen, skal mandag morgen også være ekstra opmærksomme.

Broen advarer imod blæst, der kan påvirke kørslen. Af den grund er passage med påhængskøretøjer under 750 kilo forbudt. Forbuddet ventes ophævet klokken 15.

Regeringen vil styrke miljøtilsynet med tankskibe ved ankerpladsen Skagen Red.

Det oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

Det øgede tilsyn skal være med til at sætte ind over for Ruslands skyggeflåde, lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov.

– Vi skal sætte en stopper for Putins krigsmaskine. Det gælder også den russiske skyggeflåde. Vi ved fra vores sikkerhedskontroller på Skagen Red, at der blandt disse skibe er gamle og slidte skibe, der sejler rundt. Derfor intensiverer vores myndigheder nu kontrollen, så vi passer på Danmark og dansk farvand, udtaler han i pressemeddelelsen.

Skyggeflåden er en betegnelse for udenlandske skibe, typisk ældre, der sejler russisk fragt, eksempelvis olie, uden om vestlige sanktioner.

Fremover vil Søfartsstyrelsen i et samarbejde med Miljøstyrelsen gennemføre flere miljøtilsyn ved ankerpladsen Skagen Red for at fange skibe, der eventuelt skulle være en del af skyggeflåden.

Ved miljøtilsynene vil man blandt andet sikre, at skibene lever op til regler om håndtering af affald og krav til brændstof, skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Ankerpladsen Skagen Red ligger ved Ålbæk Bugt i Nordjylland.

Den fungerer blandt andet som passage for skibe, der sejler gennem Kattegat og Skagerrak, og som er på vej længere ind i Baltikum eller ud i Nordsøen, skriver Skagen Havn på sin hjemmeside.

Tilbage i februar indførte Søfartsstyrelsen havnestatskontrol ved ankerpladsen. Det skete ligeledes for at kontrollere skibe fra den russiske skyggeflåde.

Ved havnestatskontrollen undersøger man skibe for at kontrollere, at de overholder internationale konventioner for sikkerhed, sundhed og miljø.

Fra februar til slutningen af august kontrollerede myndigheden 79 skibe.

Fire skibe blev i denne periode tilbageholdt, skriver mediet Søfart.

Der vil ikke køre tog til og fra Aarhus H frem til mandag omkring klokken 12.00.

Det oplyser DSB mandag morgen på sin hjemmeside.

Informationschef hos DSB, Tony Bispeskov, fortæller, at reparationsarbejdet er trukket ud, efter at et tog uden passagerer søndag aften kørte af sporet på Aarhus H.

– Situationen i Aarhus er kritisk her til morgen.

– Vi kan ikke køre tog ind og ud af Aarhus. Budskabet fra DSB er, at vi opfordrer til, at man i videst muligt søger alternative rejsemuligheder, siger Tony Bispeskov.

DSB arbejder i stedet på at skaffe togbusser til at køre strækningen mellem Skanderborg og Langå, men det er svært at skaffe nok busser.

Informationschefen har ikke tal på, hvor mange busser der er sat ind.

– Vi kæmper meget hårdt med at skaffe busser. Det er svært at skaffe busser i det omfang, der er behov for dem, siger Tony Bispeskov.

De togbusser, der er sat ind på strækningen mellem Skanderborg og Langå stopper undervejs i Viby Jylland, Aarhus H og Hadsten.

Informationschefen oplyser, at rejsende, der har en orangebillet med afgang på et bestemt tidspunkt mandag, kan bruge billetten senere på dagen.

– Skal man rejse i det område med en orangebillet, så kan man rejse senere. Normalt er en orangebillet knyttet til et bestemt afgangstidspunkt.

– Øvrige rejsende med forskellige typer af billetter må meget gerne udsætte deres rejse, siger informationschefen.

Bispeskov henviser desuden til, at forsinkede passagerer kan søge om kompensation i henhold til rejsetidsgarantien, som træder i kraft, hvis man er mere end 30 minutter forsinket.

Søndag aften kørte et tog uden passagerer af sporet i Aarhus H. Ingen personer kom til skade i forbindelse med uheldet.

I første omgang forventede DSB, at togtrafikken kunne genoptages mandag morgen omkring klokken 06.00.

Reparationsarbejdet har dog vist sig mere omfattende end først antaget.

– Arbejdet med at få fjernet toget, og Banedanmarks reparation af skinnerne er trukket ud.

– Det har givet forskellige meldinger. Her mandag betyder det, at vi først forventer at kunne køre tog igen omkring klokken 12, siger Tony Bispeskov.

Aarhus H gennemgår for tiden en større ombygning, der fra 2027 skal gøre det muligt for DSB at køre med nye eltog på strækningen mellem København og Aalborg. Det fremgår af DSB’s hjemmeside.

– Der er et meget stort arbejde i gang omkring Aarhus H. Arbejdet kommer til at vare resten af året og hele 2026.

– Det skal hænges køreledninger op og elektrificeres, så vi kan ikke bruge de seks perroner, der normalt er til rådighed. Der er i øjeblikket kun to til tre perroner at gøre brug af, siger Tony Bispeskov.

Flere fly blev forsinket, og andre måtte omdirigeres, efter at der natten til mandag blev observeret mulige droner ved lufthavnen Gardemoen i Oslo i Norge.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

– Vi fik anmeldelse klokken 00.16, da en pilot i et Norwegian-fly mente at se droner under indflyvning til flyvepladsen, siger operationsleder Gisle Sveen i politidistrikt Øst til NTB.

Observationen er ikke verificeret, og det kan dermed ikke fastlås, at der har været tale om droner, understreger politiet.

Politiet afhører nu flyets besætning, lyder det.

Ifølge Gisle Sveen skal der være blevet set tre til fem droner i området.

– Det er tallene, som bliver nævnt, men ingen er bekræftet. Uanset må vi tage det her alvorligt.

På flytjenesten Flightradar kunne man efter midnat se flere fly cirkle i ring syd for lufthavnen, skriver NTB.

Lufthavnen i Oslo var tilbage til normal drift omkring klokken 01.30 natten til mandag. Avinor, der driver flere norske lufthavne, er ikke umiddelbart vendt tilbage på NTB’s henvendelser om sagen.

Nattens hændelse i Oslo er den seneste forstyrrelse af den europæiske lufttrafik. Observationer af droner har tidligere midlertidigt lukket luftrummet over blandt andet Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn.

Den 23. september blev Oslo Lufthavn lukket i flere timer på grund af mulige droneobservationer nær flyvepladsen.

Ifølge NTB har der også været mulige droneobservationer ved forsvarets flyvestation Ørlandet flystasjon og ved olieplatformen Sleipner i Nordsøen.