Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, vil med glæde samarbejde med Demokraterne om emner som sundhedspolitik, men først skal de gå med til at genåbne statsapparatet.

Det skriver præsidenten natten til tirsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg vil med glæde samarbejde med Demokraterne om deres fejlslagne sundhedspolitik eller noget andet, men først må de tillade, at statsapparatet genåbner. Faktisk bør de genåbne det i aften, skriver Trump.

1. oktober begyndte dele af det føderale statsapparat i USA at lukke ned. Det skete, efter at et forslag til en budgetlov stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt af Demokraterne.

Forslaget ville have sikret finansiering af de statslige instanser indtil den 21. november.

I centrum af konflikten står et krav fra Demokraterne om forlængelse af et sundhedstilskud, der står til snart at udløbe, hvilket ventes at øge omkostningerne for millioner af amerikanere med lav indkomst.

Demokraterne vil desuden have tilbagerullet nedskæringer i sundhedsvæsnet, som tidligere på året blev gennemført i den budgetlovpakke, som Trump har kaldt “Big, Beautiful Bill”, skriver nyhedsbureauet AFP.

Demokrater og Republikanere var mandag for femte gang samlet i Senatet for at stemme om et midlertidigt forslag til en ny budgetlov, som har fået grønt lys i det republikansk-kontrollerede Repræsentanternes Hus. Der blev også stemt om et alternativ fra Demokraterne.

Ingen af forslagene fik i Senatet de 60 stemmer, som skal til, hvis et forslag skal kunne sendes videre til godkendelse, og nedlukningen skal stoppes.

Indtil videre har der ikke været tegn på, at partierne er kommet nærmere en genåbning af statsapparatet.

Mandag var den amerikanske præsident og Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, ikke engang enige om, hvorvidt de to partier er gået i gang med forhandlinger eller ej, skriver Reuters.

Mens Trump sagde, at forhandlinger var begyndt, sagde Schumer det modsatte.

Syriens valgkommission har mandag offentliggjort et foreløbigt resultat for det første parlamentsvalg i Syrien, siden præsident Bashar al-Assad blev væltet i december sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

119 personer er indtil videre blevet valgt til parlamentet.

Seks af dem er kvinder, mens ti af de netop indvalgte politikere er en del af landets religiøse og etniske mindretal.

En valgobservatør beskriver ifølge Reuters sammensætningen af det nye parlament som overvejende sunnimuslimsk og mandligt.

Processen for udpegelse af parlamentsmedlemmer er omstridt, og den er blevet kritiseret for at være udemokratisk.

Det skyldes, at der er tale om et såkaldt indirekte valg. En tredjedel af parlamentsmedlemmerne udpeges uden valg, men i stedet direkte af præsident Ahmed al-Sharaa.

Han skal således udpege medlemmer til 70 af de 210 sæder i det syriske parlament.

De to øvrige tredjedele vil blive udpeget af lokale komitéer.

Også komitéerne er udpeget af Ahmed al-Sharaa.

Nawar Najma, der er talsperson for Syriens valgkommission, blev på et pressemøde mandag spurgt til repræsentationen af kvinder og minoriteter.

– Blandt de mest markante mangler ved valgprocessen var de utilfredsstillende resultater for repræsentationen for syriske kvinder og det faktum, at repræsentationen af kristne er begrænset til to pladser.

– Det er en svag repræsentation i forhold til antallet af kristne i Syrien, siger han ifølge Reuters.

Kommissionen har tidligere oplyst, at kvinder udgjorde 14 procent af de mere end 1500 kandidater til valget.

Najma siger på pressemødet, at han tror, at al-Sharaa vil forsøge at rette op på eventuelle skævheder i repræsentationen, når præsidenten udpeger de resterende 70 medlemmer til parlamentet.

Ifølge nyhedsbureauet dpa havde den syriske regering forud for valget en målsætning om, at 20 procent af sæderne i det syriske parlament skal udgøres af kvinder.

21 politikere mangler fortsat at blive valgt af de lokale komitéer i den drusisk-dominerede provins Sweida og de kurdiskkontrollerede provinser i det nordlige Syrien.

Her har den syriske regering udskudt valget på grund af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i områderne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, indkalder 300 medlemmer af Nationalgarden til tjeneste i delstaten Illinois.

Det skriver Trump i et dekret.

Nationalgarden skal beskytte medarbejdere i immigrationsmyndighederne og andre statsligt ansatte, lyder det.

Beslutningen skyldes, at grupper ifølge Trump forsøger at sabotere myndighedernes arbejde med at deportere udlændinge uden opholdstilladelse

Særligt i Chicago – den største by i Illinois – er der problemer, mener Trump.

Her foregår der voldelige demonstrationer, intimidering og sabotage mod udførslen af statslige opgaver, skriver han.

– De voldelige aktiviteter ser ud til at tage til, og situationen i Illinois – særligt i og omkring byen Chicago – kan ikke fortsætte, skriver Donald Trump i dekretet.

Chicago er den seneste af flere storbyer, hvor Trump har taget Nationalgarden i brug. Ifølge ham fordi mængden af kriminalitet er ude af kontrol i byerne.

Der er tale om byer og delstater, der er politisk ledet af Demokraterne.

De anklager Trump for opstille et falsk billede af udbredelsen af kriminalitet.

Lederne i delstaterne – blandt andet Los Angeles og Oregon – mener også, at Trumps indsættelse af soldater fra Nationalgarden er ulovlig.

Derfor er der flere retssager i gang, hvor delstaterne vil have retssystemets ord for, at Trump ikke har mandat til bruge Nationalgarden på den måde.

Trump-administrationens planer for Chicago indebærer at indsætte 300 soldater, der hører til Illinois’ Nationalgarde.

Yderligere 400 soldater fra Texas skal også sendes til byen, skriver Reuters.

Guvernøren i Illinois, demokraten J.B. Pritzker, anklager Trump for unødigt at eskalere den nuværende situation i Chicago, hvor der er demonstrationer mod immigrationsmyndigheden ICE.

Pritzker siger, at betjente fra ICE har brugt tåregas og gummikugler mod det, der ifølge ham er fredelige demonstranter.

Der bliver gjort store fremskridt i forhandlingerne mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse, som er gået med til nogle vigtige ting.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, mens der foregår drøftelser i Egypten om en aftale om fred i Gazastriben.

Han bliver af journalister i Det Hvide Hus spurgt, om han har nogen betingelser for en aftale. Herunder om Hamas skal gå med til at overdrage sine våben.

– Jeg har nogle ufravigelige krav (red lines, red.). Hvis nogle bestemte ting ikke bliver imødekommet, kommer vi ikke til at gøre det.

– Men jeg synes, at det går rigtigt godt, og jeg synes, at Hamas er gået med til nogle ting, der er meget vigtige, siger Trump.

Forhandlingerne finder sted i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh.

Foruden en israelsk delegation og repræsentanter for Hamas deltager også amerikanske udsendinge.

Lidt efter midnat natten til tirsdag rapporterer Al-Qahera News, at drøftelserne mandag er færdige.

Der var en positiv stemning, beretter mediet, som har forbindelser til Egyptens efterretningsvæsen.

Forhandlingerne vil fortsætte tirsdag.

I Det Hvide Hus siger Trump, at han ser optimistisk på chancerne for at opnå en fredsaftale.

– Jeg tror, at vi får en aftale på plads. Det er svært for mig at sige det, når de i årevis har forsøgt at nå til en aftale.

– Vi får en aftale om Gaza, er jeg ret sikker på.

Forhandlingerne i Egypten sker på baggrund af en plan med 20 punkter, som Donald Trump har fremlagt.

I den første fase af planen ønsker Trump, at de tilbageværende israelske gidsler i Gaza bliver løsladt. Det samme skal ske med fængslede palæstinensere i Israel.

Netop fangeudvekslinger er noget af det første, som forhandlerne i Sharm el-Sheikh har drøftet mandag.

Det sagde Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, tidligere på dagen.

Hamas-bevægelsen, som sidder på magten i Gaza, meddelte fredag, at den er klar til at løslade alle gidslerne som led i Trumps plan.

Lidt senere samme dag lød det fra Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, at Israel er klar til at gennemføre fredsplanens første del.

AFP

Statsminister Mette Frederiksen (S) har mandag holdt møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Det oplyser Statsministeriet på X.

– I lyset af den sikkerhedspolitiske situation, herunder den hybride trussel, bliver vi nødt til at styrke vores afskrækkelse og forsvar, udtaler Mette Frederiksen i et opslag på X.

– Sætter stor pris på Nato og allieredes hurtige og vigtige støtte til Danmark i sidste uge. Godt at mødes med (Mark Rutte, red.) i dag for at drøfte støtte til Ukraine og styrkelse af Alliancen, lyder det videre.

Mødet blev holdt i København, hvor Rutte er rejst til.

Før mødet sagde Frederiksen, at de skulle tale om, hvordan Nato “styrker sin afskrækkelse og sit forsvar og sikrer fortsat støtte til Ukraine”.

Mark Rutte var også i Danmark i sidste uge. Her besøgte han Bella Center i København i forbindelse med et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC).

Det var et ud af to europæiske topmøder, der i sidste uge fandt sted i København.

Kort forinden skabte droner betydelige forstyrrelser i dansk luftrum. De danske myndigheder betegner hændelserne som hybride angreb.

Flere lande bistod med antidronesystemer, eksperter og personel. Nato leverede kapaciteter til bekæmpelse af droner.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at Rusland i øjeblikket fører en hybridkrig mod Nato og Vesten.

Nato-lande har generelt været udsat for en del hændelser i den seneste tid.

I FE’s vurdering er blandt andet hensynsløs sejlads, simulerede angreb mod Nato-landes enheder og jamming af både civile og militære skibes og flys kommunikation og gps-signaler nævnt som eksempler.

Hertil kommer gentagne russiske krænkelser af Nato-landes luftrum.

Det er som før nævnt også set i Danmark, selv om det fortsat er uvist, hvem der stod bag droneaktiviteterne.

Stort set alle Ørsteds nyudstedte aktier er blevet købt af nuværende aktionærer eller aktionærer, som har købt sig til fortegningsretter.

Helt præcist gælder det cirka 99,3 procent af de nye aktier.

Det skriver Ørsted i en selskabsmeddelelse mandag aften.

Aktierne er blevet udstedt som led i en kapitaludvidelse, som skal tilføre 60 milliarder kroner til selskabet.

Den danske stat, som ejer 50,1 procent af Ørsted, havde på forhånd sagt ja til at deltage i kapitaludvidelsen ved at købe nye aktier for omkring 30 milliarder kroner.

Ørsted skriver selv, at efterspørgslen på de resterende aktier har været “ekstraordinær stor”.

Også Ørsteds topchef, Rasmus Errboe, hæfter sig ved mængden af opbakning.

– Jeg er meget tilfreds med den store opbakning til vores kapitaltilførsel fra små og store investorer fra ind- og udland, herunder fra vores hovedaktionær, den danske stat, siger han i pressemeddelelsen.

Ørsted har brug for pengene, så selskabet har råd til at gennemføre planlagte projekter.

En række investeringsbanker havde givet en garanti for, at de ville aftage de aktier, der ikke blev solgt i forbindelse med aktieudvidelsen.

Men som følge af efterspørgslen på de resterende aktier bliver det ikke nødvendigt, skriver Ørsted.

Grupper af tekniske forhandlere har mandag taget hul på diskussionerne mellem Israel og Hamas om en mulig aftale om fred i Gaza.

Som noget af det første gennemgår forhandlerne lister over israelske gidsler og politiske fanger, som vil blive løsladt som led i en aftale.

Det siger Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, på et pressemøde mandag aften dansk tid ifølge The New York Times.

– De gennemgår listen over både de israelske gidsler og også politiske fanger, som vil blive løsladt, og de forhandlinger er i gang, og præsidenten (Donald Trump, red.) er oppe på mærkerne og bliver løbende orienteret om situationen, siger Karoline Leavitt.

Forhandlingerne finder sted i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh og er begyndt, dagen før toårsdagen for Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, som udløste den israelske krig i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt en plan på 20 punkter, som skal føre til fred i Gaza.

Dens første fase handler om løsladelse af de tilbageværende gidsler i Gaza og løsladelse af fængslede palæstinensere i Israel.

– Alle sider i denne konflikt er enige om, at denne krig er nødt til at slutte og er enige om rammen med 20 punkter, som præsident Trump har foreslået.

– Administrationen arbejder meget hårdt for at drive processen fremad, så hurtigt som vi kan. Præsidenten vil have en våbenhvile. Han vil have gidslerne løsladt, siger Karoline Leavitt ifølge Times of Israel.

Fredag meddelte Hamas, at bevægelsen var klar til at frigive alle israelske gidsler i Gaza som led i den amerikanske fredsplan, og at bevægelsen ville forhandle nærmere om detaljerne.

Få timer efter sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at han var klar til at implementere første del af fredsplanen.

Trump har sendt to udsendinge til Egypten for at deltage i forhandlingerne. Det drejer sig om hans svigersøn Jared Kushner og USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff.

Søndag ankom Khalil al-Hayya, som er chefforhandler for den militante bevægelse Hamas, til Egypten sammen med en delegation, mens Israels delegation først mandag er rejst til Sharm el-Sheikh.

På pressemødet bliver Karoline Leavitt spurgt, om der er en deadline for, hvornår en aftale mellem Israel og Hamas skal være indgået i Egypten.

Men her undgår hun at pege på en bestemt dato.

– Det er vigtigt, at vi får dette gjort hurtigt, så vi kan få noget momentum, få gidslerne ud og bevæge os videre til næste fase i dette, som er at sikre, at vi kan skabe en varig, holdbar fred i Gaza og sikre, at Gaza ikke længere er et sted, der truer Israels eller USA’s sikkerhed, siger Karoline Leavitt.

Der er 48 gidsler – både levende og døde – tilbage i Gaza. Af dem menes 20 stadig at være i live.

Greta Thunberg er mandag eftermiddag ankommet til den græske hovedstad, Athen, sammen med andre svenske aktivister.

De var blevet deporteret hertil efter at være blevet tilbageholdt af Israels flåde, mens de forsøgte at sejle nødhjælp til Gaza.

Det oplyser organisationen Global Movement to Gaza Sverige til det svenske nyhedsbureau TT.

Thunberg siger ifølge TT, at de blev “dårligt behandlet” i Israel, men hun ønsker at rette fokus mod Gaza.

– Lad mig være helt klar: Der foregår et folkemord for vores øjne. Et folkemord, der bliver sendt direkte. Ingen kan påstå, at de ikke ved, hvad der sker, siger hun i Athens lufthavn.

Greta Thunberg kritiserer verdens regeringer for, at de ifølge hende ikke gør nok for at presse Israel.

– Ifølge international ret har stater en juridisk forpligtelse til at handle for at forhindre og stoppe folkemord. Det betyder, at man skal stoppe samarbejdet, udøve reel pres og stoppe våbentransporter. Det ser vi ikke sker, siger hun.

Thunberg vil ikke gå i detaljer om, hvordan hun og de andre aktivister blev behandlet under fangenskab i Israel.

– Jeg kunne tale meget længe om, hvordan vi blev dårligt behandlet og udsat for overgreb under vores tid i fængsel, tro mig, men det er ikke det, det handler om, siger Thunberg ifølge TT.

Ifølge Israels udenrigsministerium blev 171 aktivister – heriblandt Thunberg – deporteret mandag. Én af dem var dansker.

Jurist Sena Eliküçük, der repræsenterer de svenske aktivister, har til TT fortalt, at Thunberg under tilbageholdelsen blev trukket i håret og tvunget til at kysse det israelske flag.

Israel har afvist anklagerne.

22-årige Greta Thunberg og de øvrige svenske aktivister var en del af en flotille på 42 civile skibe, der sejlede til Gaza med mad og medicin.

Skibene blev tidligere på ugen stoppet af Israels flåde, der tilbageholdt mere end 450 aktivister fra flere lande.

Aktivisterne har siddet i Ketziot-fængslet, som ifølge The Guardian primært bruges til at tilbageholde palæstinensiske fanger.

Ifølge det israelske udenrigsministerium er 138 stadig tilbageholdt, skriver AFP.

En anden nødhjælpsflotille, Thousand Madleens to Gaza, er mandag aften stadig på vej mod Gaza.

Flotillen har to danske både med, hvoraf flere danskere er om bord. Én af dem er folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL).

De forventer at ankomme til området, hvor der er risiko for at blive bordet af Israels flåde, onsdag eller torsdag.

TT

En person er omkommet, og flere hundrede vandrere er blevet reddet på den tibetanske side af Mount Everest.

Det oplyser lokale medier og vandrere ifølge nyhedsbureauet AFP.

I weekenden blev hundredvis af vandrere fanget i området, da en voldsom og uventet snestorm ramte.

Omkring 350 er bragt i sikkerhed, mens over 200 stadig befinder sig i højderne.

Det er status mandag eftermiddag dansk tid. Redningsarbejdet fortsætter.

En ung vandrer, der bliver kaldt FeiFei, blev evakueret mandag. Hun var sammen med tre venner og en lokal guide i 5000 meters højde ved foden af verdens højeste bjerg, da tæt sne begyndte at falde natten til søndag.

– Vi var nødt til hele tiden at fjerne sne fra teltene, men jeg kollapsede af udmattelse, siger den unge kvinde til AFP.

Hendes telt blev begravet i sne, men hun fandt til sidst ly i et andet telt.

Efter to dages vandring, hvor “brandfolk ryddede stien med hjælp fra yakokser og heste til at fjerne sneen”, vendte gruppen tilbage til et redningscenter ved stiens begyndelse.

I samme dal var 350 andre vandrere blevet reddet inden søndag aften lokal tid, oplyser den kinesiske tv-station CCTV ifølge AFP.

Over 200 personer befandt sig på det tidspunkt stadig i lejre i højderne.

FeiFei fortæller til AFP, at hun undervejs så adskillige andre vandrere.

Nogle var svækkede af sult eller højdesyge, men ingen af dem, hun så, var i kritisk tilstand.

Det vides ikke præcist, hvor mange der stadig har brug for at blive reddet.

Ifølge det kinesiske statsmedie Jimu News var næsten 1000 personer fanget i området søndag som følge af snestormen.

Chen Geshuang var en del af en vandregruppe, der nåede frem til redningsbyen Qudang.

– Det var så vådt og koldt i bjergene, og hypotermi (nedkøling, red.) var en reel risiko, fortæller Chen Geshuang til nyhedsbureauet Reuters.

Vandreren beskriver vejret, der ramte det bjergrige område i weekenden, som usædvanligt.

– Guiden sagde, at han aldrig havde oplevet sådan et vejr i oktober. Og det skete alt for pludseligt, siger vandreren.

Oktober er normalt højsæson for turisme ved Mount Everest. Ifølge Reuters plejer himlen at klare op på denne tid af året.

Det ekstreme vejr i starten af oktober i år har også ramt Nepal og Indien nær Mount Everest. Her er mindst 70 personer døde efter kraftige regnskyl.

På verdensplan er der nu over 100 millioner mennesker, der ryger e-cigaretter.

Det skriver Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en pressemeddelelse i forbindelse med en rapport om udbredelsen af tobaksprodukter.

Det er første gang, at WHO har estimeret det globale forbrug af e-cigaretter.

WHO skriver, at mindst 15 millioner børn i alderen 13 til 15 år bruger e-cigaretter.

Det samme gælder mindst 86 millioner voksne – særligt i lande med høje indkomster.

– E-cigaretter giver næring til en ny bølge af nikotinafhængighed, siger Etienne Krug, som er direktør i WHO’s afdeling for sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedsdeterminanter, i pressemeddelelsen.

– De bliver markedsført som skadereducerende, men i virkeligheden gør de børn afhængige af nikotin tidligere og risikerer at underminere årtiers fremskridt, lyder det videre.

I WHO’s rapport fremgår det også, at antallet af tobaksbrugere på verdensplan er faldet fra 1,38 milliarder i 2000 til 1,2 milliarder i 2024.

En mand, der var part i en civil retssag, har mandag skudt og dræbt en dommer i en retssal i Albaniens hovedstad, Tirana.

Det oplyser det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

To andre – en far og søn – blev såret af skud.

– Dommeren blev hastet til hospitalet, men døde af sine skader på vejen, siger politiet i en udtalelse.

Dommeren, Astrit Kalaja, blev skudt under et retsmøde ved en appeldomstol, hvor den formodede gerningsmands sag blev behandlet.

Ifølge lokale medier var manden, der affyrede skud, part i en civil retssag om en ejendomstvist.

De to, der blev såret af skud, var også parter i sagen.

Deres tilstand beskrives som stabil.

Den formodede gerningsmand blev anholdt på stedet.

Albaniens premierminister, Edi Rama, har efter skyderiet sagt, at der er brug for strengere straffe for våbenrelateret kriminalitet i landet.

Personer, der bruger skydevåben ulovligt, skal mødes med “det mest ekstreme retlige modsvar”, siger han ifølge AFP.

Den albanske præsident, Bajram Begaj, har fordømt angrebet, som han kalder “et frygteligt angreb på hele retssystemet”.

Ulovlig besiddelse af et skydevåben straffes i dag med op til tre års fængsel i Albanien, skriver AFP.

Det fremgår ikke, hvad strafferammen er for drab begået med skydevåben.

Det er uvist, om den formodede gerningsmand havde tilladelse til at bære det våben, som blev brugt ved skyderiet i retten i Tirana.

Det var aldrig meningen at voldtage Gisèle Pelicot.

Sådan lyder det mandag under en appelsag i den franske by Nimes, hvor 44-årige Husamettin Dogan forsøger at få omstødt den dom, som han modtog sidste år for grov voldtægt begået mod Pelicot.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt 51 mænd – herunder Pelicots eksmand – blev dømt i sagen.

– Det var aldrig min intention at gøre det, siger Husamettin Dogan, som sidste år blev idømt ni års fængsel for grov voldtægt.

– Jeg er her, fordi jeg aldrig ville voldtage denne kvinde, som jeg respekterer.

72-årige Gisèle Pelicot er mødt op i retten i Nimes sammen med sin søn Florian. Han er ét af tre børn, som hun har med sin eksmand.

På vej ind i retten gav hun hånd til flere fremmødte foran retsbygningen, men hun udtalte sig ikke til pressen, skriver AFP.

Pelicots eksmand, Dominique Pelicot, blev idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru.

Han rekrutterede overgrebsmændene på nettet.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

Flere af de tiltalte hævdede, at de var blevet snydt af Dominique Pelicot, og at han havde sagt, at der var tale om en sexleg, som Gisèle Pelicot var med på.

Den forklaring købte retten dog ikke, da sagen blev behandlet første gang i slutningen af 2024.

Sagen fik stor opmærksomhed i Frankrig og udlandet, især fordi Gisèle Pelicot insisterede på, at offentligheden skulle have indblik i de detaljer om overgrebene, der blev fremlagt i retten.

De tiltalte blev idømt mellem tre års fængsel – herunder to betingede fængselsstraffe – og 20 års fængsel i december sidste år.

16 mænd ankede deres domme, men alle undtagen Husamettin Dogan har siden opgivet deres ankesager. Dermed er Dogan eneste af de dømte, der er endt med at tage sagen videre til en appeldomstol.

Der er afsat fire dage til ankesagen.

USA’s højesteret har afvist Ghislaine Maxwells anmodning om at anke en fængselsdom på 20 år, som hun har fået for at have rekrutteret og manipuleret mindreårige piger til at have sex med rigmanden Jeffrey Epstein.

Det oplyser højesteretten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Højesteretten giver ingen begrundelse for afvisningen af ankesagen.

Maxwells advokater har hævdet, at dommen i sagen mod Maxwell var ugyldig på grund af en aftale, som føderale anklagere i Florida indgik med Jeffrey Epstein i 2007.

Aftalen ville – ifølge advokaterne – beskytte Epsteins samarbejdspartnere – herunder Maxwell – mod retsforfølgelse.

Ghislaine Maxwell er den eneste tidligere samarbejdspartner, som er blevet dømt i relation til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i sagen om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Danmark bør fortsætte med at indvinde sin egen gas i Nordsøen på naturgasfeltet Tyra II helt indtil sidste øjeblik i 2050.

Det siger Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, ved den officielle genåbning af gasfeltet i Esbjerg.

– Vi bør reducere vores afhængighed af olie og gas fra lande uden for Europa – især fra Rusland. Det gør Tyra II ikke blot til et dansk projekt, men en europæisk mulighed, siger han.

I dag har Tyra II tilladelser til at producere indtil 2042.

Dermed står gasproduktionen til at stoppe, otte år inden at Folketingets Nordsøaftale officielt sætter en ende på det danske olie- og gaseventyr i 2050.

Nordsø-aftalen blev indgået som en stor klimapolitisk landvinding, hvor Danmark markerede sig internationalt ved at sætte en slutdato for olie- og gasproduktionen.

Hvis det står til Dansk Industri, skal klimapolitikken ikke overimplementeres ved at tage feltet ud af drift før tid.

– Som en del af beslutningen om at genåbne Tyra-feltet, bør vi genoverveje muligheden for at udnytte de eksisterende licenser helt frem til 2050 – og ikke kun indtil 2042, hvor de nuværende tilladelser udløber, siger Lars Sandahl Sørensen.

Tyra-feltet har i årtier været en fossil kilde for Danmark med olie- og gasproduktion, siden feltet blev fundet i 1968.

I 2019 blev indvindingen af gas dog sat på pause, fordi boreplatformen skulle renoveres.

I 2024 blev produktionen genoptaget, og mandag har man officielt genåbnet feltet med en ceremoni på Esbjerg Havn.

For Dansk Industri er det en stor dag.

– Genåbningen af Tyra II markerer en historisk dag for både Danmarks og Europas energisikkerhed, lyder det fra Lars Sandahl Sørensen.

Folketinget søger mod udlandet for at indhente erfaringer, der kan bruges til at forhindre, at et mandat i Folketinget bliver købt af et parti.

Det siger Folketingets formand og formand for Udvalget for Forretningsordenen (UFO) Søren Gade (V) mandag efter møde i UFO.

– Nu er det blevet besluttet, at justitsministeren (Peter Hummelgaard (S), red.) indsamler erfaringer fra de lande, som har et regelsæt, hvor vi finder ud af, hvad det er for et regelsæt, de har, siger han.

Folketingets lovsekretariat har fremlagt fire bud på, hvordan man kan forhindre, at partier tilbyder “økonomiske fordele” for at nedlægge et mandat.

Spørgsmålet blev aktuelt, efter at Frihedsbrevet tidligere i år afslørede, at Moderaterne havde tilbudt Mike Fonseca penge for at nedlægge sit mandat.

Det skete ved et møde, hvor Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, fremlagde forslaget, som Mike Fonseca afviste.

Sekretariatet anviser forskellige mulige veje.

Enten kan man – på forskellig vis – ændre straffelovens regler for aktiv og passiv bestikkelse. Man kan ændre folketingsvalglovens regler for bestikkelse, eller man kan vedtage et kodeks.

– Man kan prøve at få det ind i valgloven, i straffeloven, og man kan prøve at få et kodeks, som man har i andre lande.

– Det bliver op til Folketinget at afgøre, hvilken vej man skal gå, siger Søren Gade.

Sagen om Mike Fonseca og Moderaterne blev taget op af flere oppositionspartier, og i sommer krævede et flertal i Udvalget for Forretningsordenen, at mandatkøb skulle forbydes.

Forsvarsalliancen Nato meddeler på sin hjemmeside, at Natos generalsekretær, Mark Rutte, i dag, mandag, kommer til Danmark for at mødes med statsminister Mette Frederiksen (S).

– Mandag 6. oktober rejser Natos generalsekretær, Mark Rutte, til København i Danmark for at mødes med den danske statsminister, Mette Frederiksen, skriver Nato på sin hjemmeside.

Ifølge Mette Frederiksen skal hun og Mark Rutte tale om, hvordan Nato “styrker sin afskrækkelse og sit forsvar og sikrer fortsat støtte til Ukraine”.

– Den seneste tid viser, hvor vigtigt det er, at vi står sammen i Nato og i Europa. Desværre viser den også, at vi skal ruste os til en tid, hvor der kan komme flere hybride angreb.

– Det kræver, at vi opruster og står så stærkt samlet, at vi kan afskrække Rusland. Vi skal fortsætte vores støtte til Ukraine, der lige nu udgør en frontlinje for hele Europa, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Mark Rutte var også i Danmark i sidste uge.

Her var han torsdag i Bella Centret i København i forbindelse med et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC).

Her holdt Mette Frederiksen blandt andet pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hvis land siden 2022 har været i krig med nabolandet Rusland.

Nato-lande har generelt været udsat for en del hændelser i den seneste tid.

Det gælder også Danmark, hvor droner har fløjet over kritisk infrastruktur som lufthavne og militæranlæg.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede i sidste uge, at truslen for militære provokationer mod Nato-lande er høj.

FE vurderer, at Rusland i øjeblikket fører en hybridkrig mod Danmark og Vesten.

I vurderingen er blandt andet hensynsløs sejlads, simulerede angreb mod Nato-landes enheder og jamming af både civile og militære skibes og flys kommunikation og GPS-signaler nævnt som eksempler.

Hertil kommer gentagne russiske krænkelser af Nato-landes luftrum. Det er som før nævnt også set i Danmark, selv om det officielt fortsat er uvist, hvem der stod bag

Regeringen øremærker over 100 millioner kroner til nye fysiske bøger til gymnasierne i 2025 og 2026 for at styrke elevernes læselyst.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Pengene skal bruges til at købe skønlitterære bøger lokalt på de forskellige gymnasier. Det skal blandt andet være bøger af forfattere i den nye og opdaterede litteraturkanon for danskfaget.

Øremærkningen støttes af SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Pengene kommer fra en aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 2016, hvor der blev afsat 56,5 millioner kroner til “kvalitetsudvikling” i 2025 og 57,3 millioner kroner i 2026.

Hensigten med de nye bøger er blandt andet at trække eleverne væk fra telefonen og computeren, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

– Vi skal have mere læselyst og mindre skærm. Derfor giver det mening at investere i rigtige bøger, man kan bladre i, tage med hjem og tale med andre om.

– Når vi styrker adgangen til gode bøger, både klassikere og ny litteratur, ruster vi unge med evnen til fordybelse og kritisk tænkning, lyder det fra Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen.

Forfatterne i den nye kanon tæller blandt andre Inger Christensen, Tove Ditlevsen og Yahya Hassan.

Den indeholder syv forfattere, som underviserne er forpligtet til at undervise i. Derudover indeholder listen 30 forfattere og genrer, hvoraf underviseren skal udvælge 12 til undervisningen.

Ifølge formand for Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen er det noget helt andet at sidde med en fysisk bog frem for at læse på en skærm.

– Vi har et ønske om at skabe tid og rum til mere fordybelse på gymnasierne, og det kan man blandt andet gennem bøger.

Bøger kan åbne verden for elever på nye måder, og de allerbedste af dem får unge til at glemme sig selv for en stund. Det er en gave, når det sker, siger hun.

Debattør Harald Toksværd er fortid hos DR og dermed også DR’s Talenthold.

Det oplyser Toksværd til Radio IIII, hvor han kalder det en “politisk fyring”.

Han uddyber, at der har været en organiseret front af “meget magtfulde særligt højreorienterede stemmer”, som har forsøgt at få ham fyret, siden han fik en plads på Talentholdet i sommer.

DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at der er en sag om Toksværds ansættelse.

– Jeg har læst i flere medier, at Harald Toksværd har oplyst, at han er blevet fyret fra DR. Jeg kan bekræfte, at der er en personalesag, som vedrører hans ansættelse, lyder det fra ham.

Han kan ikke kommentere yderligere, før sagen er afsluttet.

Da Toksværd blev annonceret som en del af Talentholdet i sommer i år, fik det kritik fra blandt andre Liberal Alliances kultur- og socialordfører, Katrine Daugaard, som kaldte det “fuldstændig absurd” på den sociale platform X.

– Harald Toksværd er ikke bare venstreekstrem. Han har også fejret politiske modstanderes død og opdigtet historier om politivold i ungdomshuset.

– Er det virkelig vores fælles public service-medie værdigt, har hun skrevet på X.

DR Talentholdet er et lønnet udviklingsforløb på to år i DR.

Harald Toksværd har gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser.

Blandt andet i 2023, da cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen døde.

Her delte Toksværd en artikel om dødsfaldet på X og skrev ifølge Berlingske: “gg, ez”.

Det er et udtryk kendt fra gamermiljøet, som bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

Toksværd siger til Radio IIII mandag, at det er kommet “meget ud af det blå”, at han ikke længere skal være hos DR.

Ifølge ham har DR begrundet afskedigelsen med inhabilitet.

– Jeg er blevet erklæret inhabil på en række områder på grund af mine tidligere politiske, satiriske og provokerende udtalelser. Det betyder, at DR mener, at de ikke kunne strikke et meningsfuldt forløb sammen for mig, siger han til radiokanalen.

For omkring tre måneder siden forsvarede DR, at Toksværd godt kunne være på Talentholdet trods sin “fortid som provokerende debattør”.

Det diskvalificerede ham ikke, sagde Jonas Delfs, chef for P3 og DR Talentholdet, i juli til Berlingske.

Delfs sagde i den forbindelse om X-opslaget om Mads Lundby Hansens død, at det “står DR selvfølgelig ikke bag, men jeg ved også, at det er noget, han har fortrudt og derfor også valgte at slette den pågældende kommentar”.

Det vakte ligeledes opsigt, da Harald Toksværd i 2023 forsvarede en fest, som blev holdt i det nye ungdomshus på Dortheavej 61 i forbindelse med Ritt Bjerregaards død.

Festen havde titlen “Så er vi kvit, Ritt”. Bjerregaard var overborgmester under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

171 aktivister fra en nødhjælpsflotille mod Gaza, som Israel stoppede i sidste uge, er blevet deporteret – herunder én dansker.

Det oplyser Israels udenrigsministerium i et opslag på X.

Gruppen er blevet deporteret til henholdsvis Grækenland og Slovakiet.

Talsperson fra organisationen Free Gaza Movement Bent Erik Krøyer bekræfter over for Ritzau, at en dansk kvinde har været tilbageholdt i Israel efter at have været om bord på et skib i flotillen fra arrangøren Global Sumud Flotilla.

Han fortæller, at forventningen var, at hun skulle deporteres.

– Det glæder mig meget, at det formentlig er hende, der er på vej hjem. For det har været hårdt at være fængslet dernede, siger han.

Et snedækket bjerg, der symboliserer livets udfordringer, og en isbjørn, der er klar til at løfte børn og hjælpe dem på vej, er en del af dette års julemærke.

Det har dronning Mary og børnebogsforfatter og tegner Emilie Melgaard Jacobsen løftet sløret for mandag på Københavns Rådhus.

Emilie Melgaard Jacobsen, der står bag julemærket, fortæller, at isbjørnen og uglen, der er portrætteret på julemærket, skal symbolisere de “betydningsfulde voksne”, der hver dag kæmper for børns trivsel.

Julemærket er et særligt frimærke, der sælges op til jul. Overskuddet fra salget går til julemærkehjemmene, der hjælper børn, som har det svært.

Der bliver dog ikke sendt nok breve i Danmark til, at salget af julemærker kan dække omkostningerne ved at drive de fem julemærkehjem, der er i Danmark.

Det pointerer konferencier ved præsentationen af julemærket, der er nummer 122 i rækken, Carla Mickelborg.

Salget af julemærker dækker omkring fem procent af udgifterne til at drive julemærkehjemmene.

Hvert år får omkring 1000 børn ophold på et af de fem hjem. Det er gratis for forældrene.

Det er børn, “der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd”, lyder det på hjemmesiden for julemærkehjemmene.

Det er Julemærkefonden, som dronning Mary har været protektor for siden 2004, der driver julemærkehjemmene.

Hjemmene er næsten udelukkende finansieret af donationer fra privatpersoner, virksomheder og fonde.

Julemærkerne har været udgivet siden 1904. Det var daværende postmester Einar Holbøll fra Købmagergades Postkontor i København, der fik ideen til mærket.

Tidligere år er årets julemærke blevet illustreret af blandt andre tegner og forfatter Ib Spang Olsen, kunstner Bjørn Wiinblad og dronning Margrethe.

Sidstnævnte har tegnet motivet til et julemærke tre gange. Senest tegnede dronning Margrethe julemærket i 2015.