Seneste nyheder

En række partier vil nu have forlænget forældelsesfristen for ministeransvarsloven, så statsminister Mette Frederiksen (S) ikke bliver fredet i Minksagen.

Det skriver TV 2.

Inden for de nuværende regler vil sagen være juridisk forældet den 4. november.

Bag forslaget står blandt andet Liberal Alliance.

– Vi har ikke fået et værdigt punktum i minkskandalen. Det handler om magthavere, som får lov at frede sig selv. Derfor skal vi have sørget for, at vi skal kunne holdes ansvarlige præcis ligesom alle andre borgere, siger Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører i Liberal Alliance, til TV 2.

Bag forslaget står også Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti, Borgernes Parti samt løsgængere som Jeppe Søe og Theresa Scavenius.

Partierne stiller et såkaldt beslutningsforslag for at få ændret forældelsesfristen i ministeransvarsloven, men partierne har ikke umiddelbart samlet et flertal.

På TV 2 News har løsgænger Jon Stephensen afvist, at han vil stemme for forslaget.

Minksagen har fået ny aktualitet, efter at Berlingske og B.T. forleden kunne afdække et nyt lag.

Sms-beskeder fyldte meget under Minksagen for fire år siden, da det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen havde indstillet sin mobil til automatisk at slette beskeder.

Dengang meddelte den daværende S-regering til Folketinget, at alle metoder var afprøvet i forhold til at genskabe sms-beskederne.

Genskabelse af sms-beskederne skulle kortlægge, hvad ministre og embedsfolk skrev til hinanden forud for beslutningen i november 2020 om, at alle mink i Danmark skulle aflives under covid-19. En beslutning, der ikke var lovhjemmel til.

Mandag kunne Berlingske og B.T. beskrive på baggrund af en aktindsigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde kendskab til en metode, der måske kunne have genskabt sms-beskeder i Minksagen.

Ifølge B.T. og Berlingske havde en specialist i Center for Cybersikkerhed gjort opmærksom på, at det muligvis kunne lykkes at genskabe de sms-beskeder, der var blevet slettet.

Det krævede, at man skulle undersøge de computere, der var koblet til telefonerne.

Justitsministeriet har over for B.T. og Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

– Justitsministeriet og Statsministeriet tog under inddragelse af ministeriernes it-ansvarlige alle skridt, der blev vurderet relevante, for at identificere enheder og genskabe sms’erne, herunder blev det vurderet, at de pågældende telefoner med videre ikke havde været tilsluttet en pc eller en Mac på en sådan måde, at der kunne være lagret beskeder herpå, skriver ministeriet til de to medier.

Et flertal i EU-Parlamentet har stemt for et forslag, som vil gøre det ulovligt at bruge kødrelaterede udtryk som eksempelvis “burger” eller “bøf” i markedsføringen af plantebaseret mad.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Parlamentsmedlemmerne har stemt om forslaget under et plenarmøde i Strasbourg. Her stemte 355 for forslaget, mens 247 stemte imod.

Lovforslaget skal stadig forhandles med de 27 EU-lande, før det kan blive vedtaget.

Hvis lovforslaget bliver til virkelighed, som det ser ud nu, vil en liste med udtryk – herunder “pølse” og “burger” – kun kunne bruges til markedsføring af kødprodukter.

Dermed vil det være slut med udtryk som “vegetarburger” eller “plantepølser” i markedsføring.

Den franske politiker Celine Imart, som tilhører højrefløjen i EU-Parlamentet, har talt for at begrænse brugen af visse ord til produkter, som indeholder kød.

– Det er ikke en pølse, og det er ikke en bøf. Så simpelt er det. Lad os kalde en spade for en spade, har hun tidligere sagt til AFP.

– Det er enhvers ret at spise alternative proteinkilder – lavet af planter, på laboratorier, af tofu eller insektmel. Men at kalde det kød er vildledende over for forbrugeren, sagde hun videre.

Flere danske parlamentsmedlemmer kritiserer forslaget.

Det gælder blandt andre SF’s Kira Marie Peter-Hansen.

– Det er hovedrystende, at et flertal tror, at forbrugerne er så dumme, at de ikke kan kende forskel på svine- og svampekød, siger hun i en skriftlig udtalelse.

Også politikere fra både Moderaterne, De Konservative, Enhedslisten og De Radikale er kritiske over for lovforslaget.

Kun to danske parlamentsmedlemmer stemte for forslaget, skriver DR. Det var Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti og Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne.

– Pølser, bøffer og fars indeholder nu engang kød. Og veganske fødevarer kan ikke bare identificere sig som kødprodukter for at øge salget, siger Vistisen ifølge DR.

I 2021 blev der vedtaget en lov i Frankrig, som forbød beskrivelser som “vegetarburger” og “veganske pølser” i markedsføringen af plantebaserede alternativer.

Dengang anklagede flere organisationer loven for at være i strid med EU-lovgivning.

Sagen endte for EU-Domstolen, som i 2024 slog fast, at de kødrelaterede navne gerne måtte bruges, så længe sammensætningen af produktet var tydeligt mærket og ikke var vildledende.

Når det gælder alternativer til mejeriprodukter, ser det dog anderledes ud.

Her vedtog EU-Domstolen i 2017, at plantebaserede alternativer ikke må kaldes eksempelvis “mælk”, “smør” eller “yoghurt”.

Den danske fodboldtræner Jess Thorup skal fremover stå i spidsen for den egyptiske mesterklub Al Ahly.

Det fremgår af klubbens hjemmeside.

Her oplyser Al Ahly ligeledes, at danskeren har fået en kontrakt gældende for to et halvt år.

Al Ahly er med afstand historiens mest succesfulde klub i Egypten. Meritlisten tæller 45 nationale mesterskaber. Nummer to på listen har vundet 14.

De seneste tre mesterskaber er kommet i de seneste tre sæsoner, så det er en tung arv, Jess Thorup skal løfte.

Klubben har ligeledes vundet 39 pokaltitler og hentet 12 afrikanske Champions League-trofæer.

Han har senest stået i spidsen for den tyske Bundesliga-klub Augsburg fra oktober 2023 til maj i år.

Før det har han i udlandet trænet de belgiske klubber Genk og Gent, mens det på dansk grund er blevet til cheftrænerjob for FC København, FC Midtjylland, Esbjerg og det danske U21-landshold.

Tidligere onsdag berettede Tipsbladet, at Thorup havde takket ja til en treårig aftale med en lønpakke på omkring 60 millioner kroner netto.

Thorup overtager sædet fra Emad El Nahhas. Han agerede midlertidig cheftræner i slutning af sidste sæson, hvor han guidede holdet til mesterskabet.

Samme rolle indtog han atter 1. september, da klubben fyrede den nye spanske træner José Riveiro.

Jess Thorup har selv et par titler på sit træner-cv. I 2013 førte han Esbjerg til pokaltriumf, mens han med FCM og FCK vandt det danske mesterskab i henholdsvis 2018 og 2022.

Al Ahly ligger aktuelt nummer tre i Egyptens bedste række. Holdet er dog a point med de to hold foran i tabellen, og Al Ahly har tilmed spillet en kamp mindre.

Helt tilbage i 2023 blev der afsat penge til at etablere en grøn indenrigsrute i den danske lufttrafik, og nu bliver den en realitet.

Det bliver Norwegian, der fra marts næste år flyver med grønt brændstof i tanken mellem Aalborg og København. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

– Nu bliver to af Danmarks største lufthavne forbundet med en rute, hvor der bliver brugt så meget grønt flybrændstof som muligt på det enkelte fly.

– Det kan forhåbentligt være med til at bane vejen for, at flere luftfartsselskaber vil benytte mere grønt flybrændstof i fremtiden, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Det er brændstof af typen Sustainable Aviation Fuel (SAF), der benyttes på flyvningerne. Det er fremstillet af ikke-fossile kilder som eksempelvis madolie.

Oprindeligt var det meningen, at den grønne indenrigsrute udelukkende skulle flyve med grønt brændstof, men det har vist sig at være umuligt at gennemføre.

Det er i dag kun tilladt at flyve med maksimalt 50 procent grønt brændstof, og derfor har udbuddet måttet tilpasses til det.

Flyene, der fremover flyver mellem Aalborg og København, vil benytte mindst 40 procent grønt brændstof frem mod udgangen af 2027.

Det vil betyde, at der sammenlagt bliver sparet 6700 ton CO2 i støtteperioden.

Der vil senere ske et nyt udbud, som gælder for årene 2027-2029. Her håber man, at de nødvendige godkendelser er på plads, så der kan flyves med 100 procent grønt brændstof.

Regeringen har et mål om, at hele indenrigsluftfarten skal være grøn i 2030.

Finansministeriet har onsdag inviteret til indledende forhandlinger – de såkaldte sættemøder – om finansloven for 2026.

SF, Alternativet, De Radikale, Enhedslisten og Borgernes Parti skal hver for sig ind til finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag, mens der også er sættemøder torsdag og fredag.

Det er i øjeblikket uklart, om de fire borgerlige partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative kommer og går sammen, hvilket kvartetten gjorde sidste år.

Ritzau har henvendt sig til kvartetten over længere tid for at få afklaring på spørgsmålet, men situationen er ikke afklaret endnu.

– Tidsplan for de resterende sættemøder sendes ud senere, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse om onsdagens sættemøder.

For et år siden gjorde Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative meget ud af at fortælle, at en aftale om finansloven for 2025 enten blev med alle de fire blå partier uden for regeringen eller med ingen af dem. De ville komme og gå sammen i fælles front til forhandlingerne.

Kvartetten endte med ikke at være med i den endelige aftale.

Sidste års musketered blev fremhævet, da partierne mødte op hos Wammen. De fire partier kom med en række fælles ønsker, som de ville have indfriet for at kunne gå samlet med i en aftale om finansloven. I modsat fald kom de fire partier til at forlade forhandlingerne sammen.

– Ja, det er det, vi har aftalt. Det er det, vi vil, og det kommer vi også til at gøre, sagde finansordfører Ole Birk Olesen (LA) dengang før forhandlingerne.

– Vi præsenterer det her sammen, vi brænder for det her sammen, og hvis vi ikke kan få nok i forhold til vores fælles ønsker her, så kommer vi også til at forlade forhandlingslokalet sammen, blev der tilføjet.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, ser mulighed for et tættere samarbejde med EU.

Det siger formand for Grønlands regering Jens-Frederik Nielsen på et pressemøde i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her skal Jens-Frederik Nielsen onsdag som den første formand for en grønlandsk regering holde tale for EU-Parlamentet.

Det sker med en tak til EU-landene for støtten under de seneste måneders pres fra USA’s præsident, Donald Trump, for at overtage Grønland fra Danmark.

– Vi er meget glade for den støtte, vi får. De sidste seks til otte måneder har været lidt mærkelige for at sige det mildt, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han fastslår, at Grønland ønsker partnerskaber med “ligesindede” lande og internationale organisationer. Det gælder også EU:

– Vi ser gerne mere samarbejde og et strategisk partnerskab med EU.

– Et godt og stærkt samarbejde med EU og EU-landene kan være til gavn for begge parter, siger Jens-Frederik Nielsen.

Som del af det danske rigsfællesskab blev Grønland medlem af EU, da Danmark trådte ind i det daværende EF 1. januar 1973.

Efter en vejledende folkeafstemning valgte Grønland dog at træde ud af EF med virkning fra den 1. februar 1985.

Og Grønland er ikke på vej ind i EU igen.

Det fastslog Jens-Frederik Nielsen på sidste uges møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) i København.

Den grønlandske regeringsleder ser dog potentiale for styrket samarbejde med EU inden for eksempelvis turisme, vedvarende energi og råstoffer.

EU er særligt opsat på et samarbejde om energi og råstoffer, hvor Grønland råder over en række af de kritiske råstoffer, som EU-Kommissionen har udpeget.

De kritiske råstoffer er afgørende for den grønne omstilling, fordi de blandt andet bruges i batterier til elbiler.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslog i sidste uge i København, at EU også ønsker at udbygge samarbejdet.

Derfor har EU-Kommissionen blandt andet foreslået at fordoble støtten til Grønland i forslaget til det næste EU-budget.

Hvis EU-landene og EU-Parlamentet siger ja til det forslag, vil der blive afsat fire milliarder kroner til Grønland på budgettet, der skal gælde fra 2028 til 2034.

– Vi ønsker at uddybe vores samarbejde. Derfor har vi som mål at fordoble vores finansielle støtte til Grønland, så vi kan levere ren energi og skabe fremtidens teknologier, skrev von der Leyen på X under EPC-mødet i København i sidste uge.

Det foreslåede beløb fra EU-Kommissionen er “lovende”, siger Jens-Frederik Nielsen

Han understreger dog, at et tættere forhold til EU ikke udelukker et grønlandsk samarbejde med USA, så længe det er “respektfuldt”.

Årets Nobelpris i kemi tildeles japaneren Susumu Kitagawa, britiske Richard Robson og amerikansk-jordanske Omar Yaghi.

De modtager prisen for deres opdagelse og udvikling af en kemisk struktur, der blandt andet kan opfange CO2, oplyser komitéen onsdag.

Strukturen er en såkaldt metal-organisk struktur, hvor der er plads til, at forskellige gasser og kemikalier kan bevæge sig.

Den kemiske struktur kan bruges til en lang række ting, lyder det i motiveringen.

– Disse konstruktioner kan bruges til at høste vand fra ørkenluft, opfange kuldioxid, lagre giftige gasser eller katalysere kemiske reaktioner.

Prisen kommer med en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til 7,5 millioner danske kroner.

De tre forskere deler prisen ligeligt, fremgår det af Nobelprisens hjemmeside.

Det kan meget snart være slut med at bede om tilbud på et 4-procents realkreditlån med mulighed for ti års afdragsfrihed.

I hvert fald ligger dagens gennemsnitskurs på obligationen bag lånet lige nu over 100. Hvis det fortsat er tilfældet, når handlen med værdipapirer lukker klokken 17 i dag, bliver der ikke givet nye tilbud i morgen.

– Det vil betyde, at det er 3,5-procentlånet for både lån med afdrag og den afdragsfrie variant, der vil være det ledende boliglån med fast rente, siger Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker hos Totalkredit.

Renteudviklingen betyder, at lånere med et 5- eller 6-procentlån på sigt får bedre muligheder for at nedkonvertere deres lån og få en lavere månedlig ydelse.

3,5-procentlånet med afdrag ligger dog lige nu omkring kurs 97,5.

Derfor vil det ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, kræve, at kursen falder yderligere, hvis ikke kurstabet i forbindelse med konverteringen skal blive for stort.

– I vores optik skal vi dog have yderligere rentefald herfra, så vi får 3,5-procentlånet endnu tættere på kurs 100, før boligejerne i mærkbart højere grad sætter gang i konverteringerne, lyder hans vurdering.

Næste opsigelsesfrist for fastforrentede realkreditlån hedder 31. oktober.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil have en afklaring fra indiske myndigheder på, hvorvidt en hostesaft, der har forårsaget flere dødsfald i Indien, er blevet eksporteret til andre lande.

Det oplyser WHO til Reuters onsdag.

Mindst 17 børn under fem år er ifølge lokale embedsmænd døde i Indien i den seneste måned efter at have indtaget en hostesaft.

Ifølge en politianmeldelse, som Reuters har set, indeholdt hostesaften ved navn Coldrif det giftige stof diethylenglycol i mængder næsten 500 gange over den tilladte grænse.

Stoffet bruges blandt andet i kølervæske og kan være dødeligt, hvis det indtages. Ifølge WHO kan stoffet føre til akut nyresvigt.

Flere af dødsfaldene er sket i delstaten Madhya Pradesh.

– Lægen, der udskrev recepten, er blevet anholdt, siger Rajendra Shukla, der er vicechefminister i delstaten til det indiske nyhedsbureau ANI ifølge Reuters.

Foruden lægen har politiet desuden rejst en straffesag mod producenten, Sresan Pharma.

Det er langt fra første gang, at diethylenglycol i hostesaft fra Indien har kostet små børn livet.

I 2023 blev indiskproduceret hostesaft sat i forbindelse med 70 børns dødsfald i Gambia og 18 i Usbekistan.

Det skriver mediet BBC.

Sagerne fik på det tidspunkt WHO til at udsende en advarsel om, at seks typer hostemedicin produceret i Indien og Indonesien kunne være sundhedsskadelige.

Foruden dødsfaldene i Gambia og Usbekistan døde mindst 12 børn under fem år ligeledes i den indisk-administrerede del af Kashmir-regionen mellem december 2019 og januar 2020.

Også her blev indtagelsen af hostesaften angivet som årsagen.

Ifølge aktivister var forventningen dog dengang, at det reelle dødstal var højere, skriver BBC.

Tre virksomheder efterforskes af norsk politi efter et stort jordskred i byen Levanger, der kostede en dansk mand livet i slutningen af august.

Det oplyser politiet i distriktet Trøndelag i en pressemeddelelse.

Den ene virksomhed er den afdødes arbejdsgiver, den danske ingeniørvirksomhed Niras.

De to andre er bygherren Bane Nor, som er den norske pendant til Banedanmark, samt entreprenøren Infrakraft.

Politiet skriver, at efterforskningen indledningsvist har fokuseret på at indhente dokumentation og afhøre vidner, der var i området, da jordskreddet skete.

Nu skal politiet undersøge mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven og de forskrifter, der har hjemmel i denne, lyder det.

– Efterforskningen vil fremover søge at afdække, hvilke vurderinger og tiltag der blev foretaget af de forskellige selskaber, forud for at skreddet skete, udtaler politiadvokat i Trøndelag Kjetil Bruland Sørensen.

Skreddet skete 30. august. Her faldt en motorvej og en jernbane sammen ved Levanger, der ligger nordøst for Trondheim, på grund af jordskreddet.

Den danske mand arbejdede på anlægsprojektet. Han forsvandt, og en omfattende eftersøgning gik i gang.

Der gik adskillige dage, før den danske mand blev fundet.

Politiet skriver videre, at der er udpeget sagkyndig geoteknisk ekspertise til at bidrage til efterforskningen.

Det ventes at tage tid, og en rapport vil være færdig i foråret 2026.

Niras har ingen kommentarer til meldingen fra norsk politi, lyder det onsdag. I stedet henviser de til en pressemeddelelse, som de sendte ud 1. september, inden manden var fundet.

Her lød det blandt andet, at “vi samarbejder med Bane Nor og de relevante myndigheder for at få klarlagt omstændighederne omkring ulykken”.

I en opdateret pressemeddelelse fra 12. september, da manden var blevet fundet, takkede Niras de norske myndigheder og Bane Nor “for deres store indsats og professionelle håndtering af ulykken”.

Tjenesten NemLog-in, der bruges til at logge ind på offentlige digitale tjenester som borger.dk, e-Boks og lignende med MitID, virker igen.

Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen over for Ritzau klokken 10.15.

– Systemet virker igen, og man kan nu logge ind på de digitale tjenester, lyder det.

Onsdag morgen var tjenesten ramt af tekniske udfordringer, der gjorde, at man ikke kunne logge ind på offentlige digitale tjenester.

Digitaliseringsstyrelsen meldte om “ustabilitet” på NemLog-in klokken 7.48 onsdag morgen.

Styrelsen kan ikke sige noget om, hvad der har været årsagen til nedbruddet – heller ikke om der skulle være tale om et hackerangreb.

NemLog-in er den tjeneste, der bliver brugt til alle offentlige digitale tjenester.

Man kan via tjenesten for eksempel logge ind via MitID.

Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for NemLog-in.

Den bliver blandt andet brugt til borger.dk, sundhed.dk, virk.dk, skat.dk og e-Boks.

Der er mere end 500 digitale tjenester, som anvender NemLog-in, der har omtrent 39 millioner transaktioner om måneden, fremgår det af tjenestens hjemmeside.

Virksomheden Aeven står for driften af NemLog-in og løser opgaven for Digitaliseringsstyrelsen.

Aeven ejer og driver to datacentre i Danmark og har omkring 1400 ansatte på tværs af tre lande – Danmark, Tjekkiet og Filippinerne.

Tilbage i starten af september var der også et nedbrud hos NemLog-in, der forhindrede borgere i at få adgang til offentlige tjenester.

Her gik der omtrent tre timer, før problemet var løst.

Forhandlere fra Hamas og Israel har udvekslet lister over fanger og gidsler, der vil blive frigivet, hvis der opnås en aftale under de igangværende våbenhvileforhandlinger i Egypten.

Det oplyser Taher al-Nounou, en ledende Hamas-embedsmand, ifølge Reuters.

Han tilføjer, at Hamas er optimistiske i forhold til at nå til enighed om en aftale.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har fortrudt, at forfatter Martin Andersen Nexø blev skrottet fra gymnasiernes litteraturkanon.

Ministeren har derfor ombestemt sig, så nu er Nexø tilbage i varmen.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

– Jeg læste Martin Andersen Nexø første gang, da jeg var teenager og har flere gange arrangeret kurser i Pelle Erobrerens fodspor. Derudover skrev jeg forordet til den seneste udgave af netop denne roman og har altid elsket “Ditte Menneskebarn” og resten af Nexøs brogede forfatterskab.

– Jeg har derfor tænkt mig grundigt om og kan ikke leve med at være den minister, der er ansvarlig for, at Martin Andersen Nexø tages ud af kanonen, siger Tesfaye i pressemeddelelsen.

Litteraturkanonen for gymnasierne blev opdateret i sidste måned, og den indeholder nu flere kvindelige forfattere end tidligere.

Men flere prominente navne blev fjernet fra kanonen, heriblandt Adam Oehlenschläger og Martin Andersen Nexø. Nye navne på listen var blandt andre Tove Ditlevsen og Søren Kierkegaard.

Det var første gang siden 2004, at listen blev opdateret. Den nye kanon består af en obligatorisk liste samt en bruttoliste. Nexø er kommet med på bruttolisten.

Den obligatoriske liste består af syv forfattere, som alle gymnasieelever skal stifte bekendtskab med i danskfaget.

Bruttolisten består nu af 29 forfattere og to genrekategorier. Af dem skal lærerne vælge 12 til deres undervisning.

– Man skal have hjertet med i politik. Og jeg kan ikke se mig selv i spejlet, hvis jeg fjerner Nexø fra danskkanonen. Der skal fortsat være plads til oprøreren fra underklassen, siger Tesfaye.

Da det i første omgang kom frem, at Nexø var blevet skrottet, var der undren hos Dennis Kristensen, der er formand for Martin Andersen Nexø-Fonden.

Han forstod ikke, hvorfor forfatteren, der har skrevet store klassikere som “Pelle Erobreren” og “Ditte Menneskebarn”, ikke længere var på listen.

– Martin Andersen Nexø er både en meget læst forfatter i Danmark og udlandet, ikke mindst i det tidligere Østeuropa. Han er meget anerkendt i den litterære forskningsverden.

– Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at han er taget ud, sagde Dennis Kristensen, der er tidligere formand for fagforbundet FOA, til Ritzau.

Han bemærkede i den forbindelse blandt andet også, at Tesfaye skrev forordet i en genudgivelse af “Pelle Erobreren” i 2017. Altså det, som Tesfaye selv henviser til onsdag, hvor Nexø er tilbage i kanonen.

Europa er udsat for en eskalerende kampagne, der skal gøre EU-borgerne utrygge og teste Europas beslutsomhed.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Udmeldingen kommer i en tale i EU-Parlamentet onsdag, hvor de seneste ugers krænkelser af europæisk luftrum er i fokus.

– Vi skal kaldet det, hvad det er: Det er en hybridkrig, og vi skal tage det meget seriøst, siger von der Leyen.

Hun mener, at noget “nyt og farligt” er begyndt at ske i luftrummet over Europa. Og det kan ikke slås hen som et tilfælde eller russisk skødesløshed:

– Bare i de sidste to uger har russiske MIG-kampfly krænket Estlands luftrum, og droner har fløjet over kritisk vigtige steder i Belgien, Polen, Rumænien, Danmark og Tyskland.

– Kommercielle fly har måtte blive på jorden, mens kampfly er sendt på vingerne, siger von der Leyen.

Hun peger ligesom flere af de berørte EU-lande på Rusland som ansvarlig.

– Det er en del af et bekymrende mønster af voksende trusler. På tværs af EU er undersøiske kabler blevet skåret over. Lufthavne og transportcentre er blevet lammet af cyberangreb og valgkampe er blevet ramt af ondsindede forsøg på indflydelse, siger von der Leyen.

Episoderne er ifølge kommissionsformanden “designet til at dvæle i tusmørket af benægtelse”, men der er en bevidst aktør bag:

– Det er en sammenhængende og eskalerende kampagne for at gøre vores borgere utrygge.

– Europa bliver nødt til at svare igen. Vi skal undersøge alle episoder og vi må ikke vige tilbage fra at tildele ansvar, siger von der Leyen.

Det er dog ikke lykkes for de danske myndigheder, der ikke var i stand til at nedskyde, fange eller spore de droner, der fløj ind over Danmark.

For at koordinere indsatsen med at opruste Europa til at imødegå truslen vil EU-Kommissionen ifølge von der Leyen om to uger fremlægge en køreplan.

Den vil få tilnavnet Preserving Peace (bevarelse af fred, red.).

Dermed er der lagt op til, at EU-landenes ledere kan vedtage planen på EU-topmødet i Bruxelles den 23. og 24. oktober.

Fokus vil blandt andet være på hurtigt at bygge en “dronemur” med hjælp fra Ukraine og styrke overvågningen af EU’s østlige flanke.

Mindst 17 personer er blevet dræbt og mange alvorligt såret i Myanmar, efter at landets militær kastede bomber ned over det, der bliver beskrevet som en fredelig demonstration under en buddhistisk festival.

Militæret brugte motoriserede paraglidere til at flyve over forsamlingen og kaste bomberne ned.

Det skriver Amnesty International i en rapport.

I flere medier lyder dødstallet noget højere.

En talsperson for Myanmars eksilregering oplyser til BBC, at mindst 24 mennesker er dræbt og 47 såret under angrebet ved festivalen, hvor en lysceremoni som protest mod landets militærregering fandt sted.

Angrebet skete mandag aften, da omkring 100 mennesker var samlet til festivalen i bydistriktet Chaung-U i Sagaing-regionen.

150.000 høns skal onsdag aflives, da der er konstateret fugleinfluenza i en besætning i Fredericia.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut bekræftede tirsdag aften, at der var tale om den meget smitsomme sygdom, efter der havde været øget dødelighed og tegn på sygdom blandt hønsene.

Nu indleder Fødevarestyrelsen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen aflivningen af de 150.000 høns.

Fuglene aflives for at forhindre yderligere spredning af smitten og af hensyn til dyrevelfærd, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Som følge af udbruddet bliver der desuden oprettet en beskyttelseszone rundt om besætningen med en radius på tre kilometer.

Der bliver også oprettet en overvågningszone med en radius på ti kilometer.

Inden for zonerne gælder der en række restriktioner, der skal forhindre spredning af smitten.

Alle ejere af fjerkræ og fugle skal for eksempel registrere deres fugle, og det er forbudt at transportere fugle og fjerkræ til og fra zonerne uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Der må heller ikke holdes markeder, udstillinger elle konkurrencer med fugle og fjerkræ i zonerne.

Zonerne ophæves, når der ikke længere er risiko for smittespredning.

Udbruddet kan få midlertidige konsekvenser for eksporten af fjerkræprodukter til lande uden for EU, skriver Fødevarestyrelsen.

Danmark eksporterer i omegnen af 19 millioner fjerkræ hvert år, fremgår det af en undersøgelse fra Aarhus Universitet i 2023.

Der har i 2025 været to udbrud af fugleinfluenza i Danmark. Begge tilfælde skete i april.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Der er dog nogle arter, som er mere følsomme over for sygdommen – det gælder særligt kalkuner og høns, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Hos mennesker ses ofte kun milde symptomer som øjenbetændelse, men nogle varianter af sygdommen kan også være livstruende, skriver Statens Serum Institut.

Temperaturen i havvandet omkring New Zealand stiger hurtigere end andre steder i verden.

Det viser en rapport fra landets miljøministerium ifølge AFP.

Studiet viser, at temperaturen i Stillehavet omkring New Zealand stiger 34 procent hurtigere end det globale gennemsnit.

Ved fire forskellige måleområder er overfladetemperaturen i havvandet steget med mellem 0,16 og 0,26 grader hvert tiende år i en periode fra 1982 til 2023, fremgår det af rapporten.

Forskerne mener, at ønationen er særligt udsat på grund af forstyrrelser i store havstrømme mellem New Zealand og Antarktis. Det kommer oveni andre ændringer i den atmosfæriske cirkulation.

– Klimaændringer forårsager markante forandringer i vores have.

– Havtemperaturerne stiger, og marine-hedebølger bliver hyppigere, mere intense og varer længere, skriver forskerne i rapporten.

Mere end 200.000 hjem er allerede truet af oversvømmelser, fremgår det af rapporten.

Flere dyrearter har svært ved at tilpasse sig de stigende havvandstemperaturer. De er i risiko for at blive fortrængt af invasive arter.

Tidligere er stigende havvandstemperaturer kædet sammen med dødsfald blandt New Zealands guløjede pingviner.

På baggrund af rapporten opfordrer marinekonsulent Shane Geange fra den statslige myndighed, der skal beskytte New Zealands natur, Department of Conservation, til handling.

– På baggrund af disse opdagelser er det nødvendigt at ændre måden, vi forvalter New Zealands havmiljø på, siger Shane Geange.

– Vi har nu tilstrækkeligt med beviser til at handle og forsinke nogle af de trusler, der kan gøre yderligere skade på vores havøkosystemer, siger han.

AFP

Ken Howery, som er den amerikanske præsident Donald Trumps bud på en ny ambassadør i Danmark, er blevet godkendt i det amerikanske Senat.

Det skriver den 49-årige forretningsmand og iværksætter selv på den sociale platform X.

– Jeg er beæret og ydmyg over at være blevet godkendt af Senatet i aften som vores ambassadør i Danmark.

– Jeg ser frem til at repræsentere vores land og videreudvikle det stærke venskab mellem USA og Danmark, skriver han.

Donald Trump pegede i december 2024 på Howery som ny amerikansk ambassadør i Danmark. Men han har behøvet godkendelsen i Senatet for at tiltræde.

Da Trump nominerede Howery, som blandt andet også har været USA’s ambassadør i Sverige, luftede Trump samtidig sine tanker om kontrol og ejerskab over Grønland.

– For den nationale sikkerheds skyld og for frihed i hele verden føler USA, at ejerskabet og kontrol over Grønland er altafgørende, skrev Trump på sit sociale medie Truth Social.

Samtidig lød det, at “Ken vil gøre et fantastisk arbejde med at repræsentere USA’s interesser”.

Det står ikke klart, hvornår Ken Howery ankommer til Danmark.

Det vides heller ikke, hvor han skal bo. Ifølge Politiken er det palæ på Strandvejen i København, som i mange år har fungeret som bolig for den amerikanske ambassadør, under renovering.

Howery tager over fra Alan Leventhal, der blev udpeget af tidligere præsident Joe Biden, og som var USA’s ambassadør i Danmark fra juli 2022 til januar i år.

Men siden Donald Trump tiltrådte som USA’s præsident i januar, har den amerikanske ambassadørpost i Danmark været ledig.

Alle ambassadører udskiftes, når der indsættes en ny præsident og en ny amerikansk administration.

Ken Howery er uddannet økonom, kommer fra Texas og er forretningsmand og iværksætter.

Blandt andet var han en af grundlæggerne af den verdensomspændende betalingstjeneste PayPal sammen med Tesla-stifter Elon Musk. De to er ifølge New York Times private venner.

Der findes ifølge Børsen ikke en officiel opgørelse over Ken Howerys formue, men flere medier anslår den ifølge avisen til at være omkring 1,5 milliarder dollar. Det svarer til cirka 9,6 milliarder kroner.

New York Times talte i januar med folk, der kender Ken Howery, og de beskriver ham som en vovehals og en eventyrer.

Han har ifølge mediet fortalt sine venner, at han er særligt tiltrukket af Danmark delvist på grund af udsigten til mulige forhandlinger om Grønland.

Flere både fra flotillen Thousand Madleens to Gaza er tidligt onsdag morgen blevet opbragt af israelsk militær.

Det melder organisationen Gaza Freedom Flotilla i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Mindst otte militærbåde har omringet vores flotille, og det ser ud til, at mindst to af bådene er blevet opbragt af det israelske militær. Mere følger snart, skriver organisationen klokken 04.38 tidligt onsdag morgen.

En flotille er et antal af skibe, der optræder samlet.

Det danske folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) er en del af besætningen på det danske nødhjælpsskib “Milad”, der er en del af flotillen.

Kort efter klokken 06.00 onsdag morgen har organisationen lagt en video på Instagram, hvor blandt andet Velasquez fortæller, at hun er i israelsk varetægt.

– Hvis du ser denne video, så er jeg blevet kidnappet til søs af den israelske besættelsesmagt eller andre styrker, som deltager i israelsk folkedrab, siger Velasquez og fortsætter:

– Jeg vil gerne sende en appel til alle i Danmark om at lægge et pres på den danske regering og kræve vores løsladelse med øjeblikkelig virkning.

“Milad” er et af to danske skibe, der er en del af flotillen. Det andet danske skib hedder “Umm Saad”. Begge skibe fremgår på et link på Gaza Freedom Flotillas hjemmeside som opbragte.

Den danske gren af Thousand Madleens to Gaza oplyser onsdag morgen, at der ud over Victoria Velasquez er tre andre danske statsborgere om bord på de to skibe.

Også et tredje skib “Conscience”, som har 92 frivillige fra 22 lande om bord, er blevet bordet.

Tre af dem er danskere, hvis pårørende er blevet informeret, oplyser talsperson fra organisationen Free Gaza Movement Bent Erik Krøyer i en mail onsdag morgen.

Den ene er Helena Holm Heiselberg, som i et interview med Ritzau tirsdag sagde, at de frivillige var “steget om bord på båden med en realitetssans”.

– Israel er en utilregnelig magt, så vi er godt klar over, hvad der kan ske.

– Det er virkeligt utrygt og uvist, hvad der kommer til at møde mig. Men det er ingenting i forhold til det, som palæstinenserne bliver udsat for, lød det fra Helena Holm Heiselberg tirsdag.

For hende handler missionen også om at sende et politisk signal til den danske regering, som i hendes optik har været “fej og har fejlet”.

Det israelske udenrigsministerium skriver onsdag morgen i et opslag på X, at skibe og passagerer er på vej til israelske havne.

– Alle passagerer er i sikkerhed og ved godt helbred. Passagererne forventes at blive udvist med det samme.

Flotillen Thousand Madleens to Gaza begyndte at sejle mod Gaza i slutningen af september.

Flotillen er en blandt flere der den seneste tid har forsøgt at sejle mad og medicin til Gaza, hvor Israel siden oktober 2023 har ført krig mod Hamas.

Under krigen er Israel blevet anklaget for bevidst at forhindre mad i at komme frem til palæstinenserne i området.

Prisen på guld kravlede onsdag for første gang nogensinde over 4000 dollar for en ounce.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

En ounce svarer til 31,1 gram, hvilket betyder, at et kilo guld onsdag blev handlet til mere end 128.600 dollar eller 823.040 kroner.

Prisen på guld er steget med mere end 50 procent i 2025. Alene i september lyder stigningen på 12 procent.

Årsagen til den store stigning er ifølge AFP, at det værdifulde ædelmetal anses for at være en sikker investering på et ustabilt marked.

Medvirkende til den seneste stigning er en forventning om forestående amerikanske rentenedsættelser samt bekymring over den øjeblikkelige nedlukning af statsapparatet i USA.

Den seneste uges nedlukning skyldes politisk uenighed mellem Republikanerne og Demokraterne om en budgetlov.

Samtidig hersker der blandt investorer usikkerhed om, hvorvidt den seneste tids rekorder på de amerikanske aktiemarkeder måske er gået for vidt, så en boble vil briste.

I forvejen har USA’s præsident Donald Trumps toldkrig over for stort set alle lande i verden medført en generel usikkerhed om, hvor verdensøkonomien er på vej hen.

Den øjeblikkelige politiske situation i Frankrig, hvor landets premierminister mandag trådte tilbage har også spillet ind på guldets fortsatte himmelflugt i denne uge.

Prisen på guld er ifølge Reuters foreløbig steget med 53 procent i 2025. Det kommer oveni en stigning på 27 procent sidste år.

Storbritanniens hovedstad, London, er det største centrum for handel med guld. Det skyldes primært, at handelsorganisationen London Bullion Market Association (LMBA) har base i London.

LBMA fastsætter standarder og rammer for handel med guld mellem banker, forhandlere og institutioner.

AFP