Seneste nyheder

Bevæbnede gerningsmænd dræbte søndag mindst syv personer i en billiardhal i den ecuadorianske by Santa Domingo.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Massakren er den seneste i Ecuador, der oplever en stigning i antallet af tilfælde af banderelateret vold.

– Syv personer er døde af skudsår i en billiardhal i nattelivsområdet i Santa Domingo, skriver politiet på beskedtjenesten WhatsApp.

Santa Domingo ligger omkring 150 kilometer vest for Ecuadors hovedstad, Quito.

Politiet oplyser, at det efterforsker hændelsen og leder efter gerningsmændene.

Overvågningsmateriale, der cirkulerer på internettet, viser flere maskerede gerningsmænd affyre skud mod to personer, der står ved indgangen til billiardhallen.

Udenfor ses flere fodgængere flygte fra stedet.

Gerningsmændene ses efterfølgende bevæge sig ind i bygningen, mens de fortsat skyder. Først da en politibil nærmer sig, vælger gerningsmændene at tage flugten.

AFP har ikke været i stand til at verificere videoen.

Det er anden gang inden for kort tid, at bevæbnede gerningsmænd åbner ild i en billiardhal i det sydamerikanske land.

For en måned siden blev mindst ni personer dræbt i byen General Villamil Playas i det sydvestlige Ecuador. Byen er en populær turistdestination.

Ifølge lokale medier peger de foreløbige undersøgelser på, at drabene kan have forbindelse til organiseret kriminalitet.

Flere internationale narkokarteller benytter Ecuadors havne til at sende narkotika mod USA og Europa.

73 procent af verdens samlede kokainproduktion sendes gennem Ecuadors havne, viser opgørelser ifølge AFP.

Sidste år beslaglagde landets myndigheder 294 ton stoffer – primært kokain.

Mellem januar og maj blev der i år registreret 4051 drab, viser officielle tal. 2025 har dermed fået den mest voldelige start på et år i Ecuadors nyere historie, mener analytikere.

AFP

Liberal Alliance vil kræve, at en “tilbagebetalingsgaranti” indskrives i et borgerligt regeringsgrundlag.

Det siger partileder Alex Vanopslagh (LA) til Berlingske.

– Det, at man har et stort økonomisk råderum, det handler jo om, at man får langt flere penge ind i skat, end man har udgifter til. Der er det rimelige, at man i udgangspunktet betaler pengene tilbage til danskerne, lyder det til mediet.

Det økonomiske råderum er de seneste år blevet opjusteret med over 100 milliarder kroner frem mod 2030.

Og den borgerlige partileder er “ærligt talt forarget” over de skattelettelser, som SVM-regeringen har givet danskerne i samme periode.

Havde han været statsminister, ville han på baggrund af Danmarks nuværende økonomi udmønte 58 milliarder kroner til danskerne i form af skattelettelser, lyder det.

– Det er jo ikke politikernes penge, men borgernes. Det er penge, der ville gøre en mærkbar forskel for de mange danskere, der i dag er presset af høje fødevarepriser og en dyr dagligdag, siger han til Berlingske.

Senest i juni blev råderummet, der er statens forventede overskud, opjusteret med 58 milliarder kroner.

Da lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), at den var “meget markant”.

– Dansk økonomi er i superform. Vi har den højeste beskæftigelse nogensinde, meget lav arbejdsløshed, meget lav gæld og samtidig klarer danske virksomheder sig rigtig godt og har stor indtjening, sagde Wammen til Ritzau.

Han sagde videre, at nogle af pengene skal bruges på forsvar, men han håbede også, at der var penge til klima og velfærd.

Alex Vanopslagh anerkender da også, at der kan være ekstraordinære omstændigheder, der vil kræve undtagelser til den såkaldte tilbagebetalingsgaranti.

Han bruger Forsvaret som eksempel og siger, at en omstændighed kan være, hvis hele syv procent af BNP skal gå hertil.

Han understreger dog, at udgangspunktet skal være, at pengene skal tilbage til borgerne.

En stor del af vælgerne ser ud til at vende socialisterne ryggen i Bolivia, hvor der søndag afholdes præsident- og parlamentsvalg.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Op til valget har meningsmålinger peget på, at der er størst opbakning til forretningsmanden Samuel Doria Medina og den tidligere bolivianske præsident Jorge “Tuto” Quiroga.

Medina beskrives som en midter-højrekandidat, mens Quiroga befinder sig lidt længere ude på højrefløjen.

Den nuværende præsident, Luis Arce, fra det socialistiske parti MAS, stiller ikke op til genvalg, og hans parti står til en markant tilbagegang.

MAS har været ved magten uafbrudt siden 2005, hvor Evo Morales blev valgt som den første præsident fra Bolivias oprindelige befolkning.

Valget i Bolivia finder sted i en periode, hvor landets økonomi kæmper for at holde sig oven vande.

De seneste år har Bolivia haft inflationsrater på op til 25 procent og kritisk mangel på brændstof såvel som kontanter i form af dollar.

De fleste bolivianere har netop deres opsparinger i dollar.

I alt otte kandidater kæmper om præsidentposten. Foruden en ny præsident skal der vælges 166 medlemmer af landets parlament.

7,9 millioner bolivianere kan stemme ved valget.

Ifølge meningsmålingerne er der dødt løb mellem Samuel Doria Medina og Jorge “Tuto” Quiroga, som begge står til at få omkring 20 procent af stemmerne.

Venstrefløjens bedste bud på en efterfølger til Luis Arce på præsidentposten er Andronico Rodriguez, som er leder af Senatet – det ene af to kamre i parlamentet. Han er dog langt bag efter Medina og Quiroga i målingerne.

Både Medina og Quiroga vil skære i det offentlige forbrug, åbne Bolivia for udenlandske investeringer og genopbygge landets forhold til USA.

Hvis ingen af præsidentkandidaterne får mere end 50 procent af stemmerne, skal der afholdes en anden valgrunde. Den finder i så fald sted 19. oktober.

En 31-årig mand er søndag blevet sigtet for vanvidskørsel, efter at han kørte på Helsingørmotorvejen i stærkt beruset tilstand.

Det oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi, Flemming Hansen.

– Han kører ud på motorvejen mod nord, og så kører han ned ved noget vejarbejde, hvor han påkører et autoværn, hvorefter han fortsætter, oplyser vagthavende Flemming Hansen.

Den vagthavende fortæller, at anmeldelsen indløb 14.52, og at man modtog flere opkald fra bekymrede bilister, der berettede om en bil, der slingrede.

– Han kører fra ved Kokkedal, hvor vi kommer og får fat i ham, og så viser det sig, at han er rigtig fuld, siger vagtchefen.

Ud over at den 31-årige er sigtet for vanvidskørsel, så har politiet også beslaglagt hans bil.

Der skete ingen personskader i forbindelse med hændelsen.

Det transatlantiske samarbejde mellem EU og USA er afgørende, hvis en aftale om varig fred i Ukraine skal blive en realitet.

Sådan lyder det fra EU-præsident António Costa på det sociale medie X efter et møde med koalitionen af villige søndag.

– Transatlantisk sammenhold er på dette tidspunkt afgørende for at opnå en holdbar fred i Ukraine.

– Som jeg understregede på dagens møde med koalitionen af villige, er EU og USA nødt til at øge presset på Rusland, hvis der ikke aftales en våbenhvile, skriver António Costa.

Mødet har fundet sted, dagen inden at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal besøge USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus, og to dage efter, at Trump mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Koalitionen af villige består af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland. Den ledes af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og kansler Friedrich Merz fra Tyskland.

– Vi byder USA’s vilje til at bidrage til at give sikkerhedsgarantier til Ukraine velkommen – for at hindre fremtidige russiske angreb og for sammen at sikre en retfærdige og varig fred i Ukraine.

– EU er klar til at gøre sin del, skriver EU-præsidenten.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger efter mødet, at “situationen forud for morgendagens møde i Washington er ekstremt alvorlig – ikke kun for Ukraine, men også for Europa”.

Han lægger vægt på, at Europa og Ukraine skal udvise sammenhold over for Rusland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis vi udviser svaghed over for Rusland, lægger vi fundamentet for fremtidige konflikter, siger Macron.

På mødet i koalitionen af villige udtrykte deltagerne et ønske om, at Ukraines “territoriale integritet” bliver respekteret, fortæller Frankrigs præsident.

Med andre ord mener de ikke, at Ukraine skal afgive land til Rusland, hvilket Rusland tidligere har stillet som en betingelse for fred.

Europæiske stat- og regeringschefer er inviteret til mødet med Trump og Zelenskyj i Washington D.C. mandag. Det er Putin ikke.

Putin mødte til gengæld Trump på en militærbase fredag i den amerikanske delstat Alaska.

Selv om der ikke kom nogen konkret aftale ud af mødet, beskrev parterne efterfølgende mødet som konstruktivt.

Flere amerikanske medier kunne lørdag berette om, at Trump og Putin havde drøftet på mødet, hvorvidt Ukraine skal afgive territorie til Rusland i forbindelse med en eventuel fredsaftale.

Medierne henviste til forskellige anonyme kilder tæt på forhandlingerne.

Til Financial Times sagde fire kilder, at Putin kræver, at Ukraine afstår den østukrainske region Donetsk som en betingelse for, at krigen kan slutte.

Til gengæld vil Putin angiveligt gå med til at fastfryse frontlinjen i regionerne Kherson og Zaporizjzja.

Oplysningerne er hverken bekræftet af USA eller Rusland.

Der opstod søndag kø på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland efter en ulykke.

Kort før klokken 19.00 lyder meldingen, at køen er afviklet, og at broen er åben for biltrafik.

Det skriver Sund & Bælt på X.

Tidligere var et af broens spor spærret, mens der pågik oprydningsarbejde efter ulykken.

Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi drejede det sig om to biler, der var kørt op i hinanden.

Ingen kom til skade i forbindelse med ulykken, og man har forladt stedet, lyder det.

Oprydningen tog omkring en time, og mens man forsøgte at få afviklet køen, lød det, at man skulle forvente en forlænget rejsetid på cirka 30 minutter.

Rasmus Højgaard rakte tidligt ud efter en hjemlig triumf ved DP World Tour-turneringen Danish Golf Championship i Furesø, men en drømmestart blev efterfølgende formøblet.

Hul 7 til 10 blev en dyr omgang for danskeren, som måtte se Marco Penge gå forbi og holde føringen hele vejen hjem. Englænderen sluttede i 16 slag under par. Det var ét slag bedre end Højgaard.

Danskerens finalerunde endte i to slag under par. Penge kom rundt i fire slag under par.

Pengeregn til Penge, som sikrede sig små tre millioner kroner af de 17,5 millioner, som var i præmiepuljen. Rasmus Højgaard må nøjes med små to millioner kroner for andenpladsen.

Den 24-årige dansker lagde ellers forrygende fra land på finalerunden, som han gik ind til med en føring på ét slag. På de første seks huller præsterede han to birdies og en eagle.

Dermed åbnede han et forspring på fire slag ned til Marco Penge, som måtte nøjes med en enkelt birdie i samme periode.

Konturerne af en dansk triumf på hjemmebane begyndte for alvor at tegne sig, men pludselig røg Højgaard ind i en kostbar deroute.

På de fire følgende huller måtte han notere to bogeys og en dobbeltbogey. Hele den gode start var dermed skyllet ud, og føringen var overladt til hans britiske følgesvend rundt på banen.

Mens Højgaard havde problemer med flere af sine putt fra halvanden til to meters afstand, spillede Penge med stor stabilitet.

Det var nok til at holde danskeren bag sig med et-to slag hele tiden. På hul 14 lavede Højgaard en forløsende birdie, men kun for at diske op med en bogey straks efter.

Spændingen var intakt, og da Penge på hul 16 lavede sin første bogey på runden, var Højgaard kun et slag efter igen.

Det lignede en afgørelse, da Penge hurtigt rettede op med en birdie på næste hul og dermed gik ind til sidste hul med en føring på to slag.

Men Højgaard lagde maksimalt pres på rivalen til slut. Med et klasseputt leverede han rundens eneste eagle på hul 18 og tvang Penge til at ramme sit birdieputt fra halvanden meter for at undgå et omspil om sejren.

Englænderen bevarede dog roen og sikrede sig sin anden sejr i karrieren på DP World Tour.

På tværs af Israel har tusindvis søndag nedlagt arbejdet for i stedet at demonstrere med krav om, at premierminister Benjamin Netanyahu får de sidste israelske gidsler hjem fra Gaza og afslutter krigen.

Strejken er søndag aften kulmineret i en demonstration i storbyen Tel Aviv, hvor det anslås, at flere end 300.000 mennesker deltager.

Det skriver de israelske aviser Times of Israel og Jerusalem Post.

Israelere er kommet fra hele landet for at deltage og samles på Hostage Square – gidselpladsen – i den centrale del af byen.

I løbet af dagen har flere store veje – herunder motorvejen mellem Tel Aviv og Jerusalem, som er en hovedfærdselsåre – været blokeret af demonstranter.

Nogle steder har vejene været spærret af brændende bildæk.

Demonstranterne er i løbet af dagen endt i sammenstød med politiet, og først på eftermiddagen var 38 demonstranter blevet anholdt.

Ifølge avisen Haaretz har hundredtusindvis deltaget i selve strejken, som blev arrangeret af familiemedlemmer til tilbageværende gidsler i Gaza.

Søndag er normalt en hverdag i Israel.

Benjamin Netanyahu beskyldte tidligere på dagen demonstranterne og de strejkende for at svække mulighederne for at få de tilbageværende gidsler hjem, skriver The Jerusalem Post.

– De, der kræver en afslutning på krigen, uden at Hamas bliver nedkæmpet, styrker ikke kun Hamas’ position og forsinker løsladelsen af gidslerne.

– De sikrer også, at uhyrlighederne fra den 7. oktober vil gentage sig selv, og at vi vil skulle kæmpe i en krig uden en ende, sagde Netanyahu under et møde med sin regering ifølge The Jerusalem Post.

Netanyahu er af kritikere blevet anklaget for at trække krigen i Gaza i langdrag for at beholde magten i Israel på bekostning af palæstinenserne og gidslerne.

Strejken søndag er støttet af en række lokale myndigheder, israelske universiteter, virksomheder og fagforeninger.

Cirka 250 gidsler blev taget til fange af den militante bevægelse Hamas under gruppens angreb på Israel 7. oktober 2023. Blandt dem var både israelere og en lang række andre nationaliteter.

Hamas har løbende overdraget gidsler til Israel – både døde og levende.

Ifølge Haaretz er 205 gidsler blevet overdraget, mens der er 50 gidsler tilbage i Gaza. Af dem menes 22 stadig at være i live, mens 28 er erklæret døde.

Der er ikke udsigt til et direkte topmøde mellem USA’s, Ruslands og Ukraines præsidenter ifølge Volodymyr Zelenskyj, som står i spidsen for Ukraine.

Efter et virtuelt møde med europæiske ledere søndag understregede han, at der fortsat ikke er tegn på samtaler, selv om EU-toppen håber på hurtige forhandlinger om krigen, der har varet i stor skala i tre år.

– Indtil videre har Rusland ikke givet nogen tegn på, at trepartsmødet vil finde sted, og hvis Rusland afviser, må nye sanktioner blive indført, siger Zelenskyj.

Han siger samtidig, at de nuværende frontlinjer bør være udgangspunktet for forhandlingerne om fred med Rusland.

– Vi har brug for reelle forhandlinger, hvilket betyder, at vi kan starte, hvor frontlinjen er nu, siger Zelenskyj, der tilføjer, at han har opbakning fra europæiske ledere.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger på samme pressemøde, at hun håber på, at et topmøde mellem de tre præsidenter vil finde sted “så hurtigt som muligt”.

Zelenskyj ser gerne, at kampene stopper i form af en våbenhvile, mens der forhandles om en fredsaftale. Men USA har luftet ideen om at gå direkte til en fredsaftale.

Både baltiske lande og EU-toppen understreger, at en eventuel fredsaftale ikke må betyde indskrænkninger af den ukrainske hær.

Fredag mødtes den amerikanske præsident, Donald Trump, med den russiske, Vladimir Putin. Det har vakt opsigt verden over, at USA rullede den røde løber ud for Putin, som indledte krigen mod sin nabo.

Mandag har Trump inviteret Volodymyr Zelenskyj og flere ledere fra store europæiske nationer til Det Hvide Hus i Washington D.C.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff siger søndag, at Rusland har gjort “nogle indrømmelser” med hensyn til fem ukrainske regioner, som Rusland vil gøre til en del af sit rige.

Samtidig rejser udenrigsminister Marco Rubio dog tvivl om en fredsløsning. Begge lande må give indrømmelser, lyder det.

Han siger i et interview med ABC, at der skal være “yderligere konsekvenser” for Rusland, hvis en fredsaftale ikke bliver indgået.

Trump skriver på sit sociale medie søndag, at han venter “store fremskridt” vedrørende Rusland. Det er endnu uvist, hvad han mener.

Fredag eftermiddag kolliderede et tog med en gylletransport ved en jernbaneoverskæring i Sønderjylland. Toget blev afsporet, og en 60-årig kvinde mistede livet.

Mens der var lys- og lydsignaler ved overskæringen, var der ikke opsat nogen bomme, og sådan en kan først blive opsat i 2027, når der kommer et nyt signalsystem på togstrækningen, oplyste Banedanmark ved et pressemøde lørdag.

Man kan dog sagtens forbedre sikkerheden ved jernbaneoverskæringer før 2027 uden at skulle sætte bomme op.

Det vurderer Flemming Hansen, der er tidligere undersøgelseschef i DSB og har 35 års erfaring med togdrift.

– Når man kommer til overskæringer nu, så bliver det signaleret, at du kan køre over, ved at signalet er slukket. Det er ikke hensigtsmæssigt.

– Man har dokumenteret viden om, at det kan være svært at se, at signalet blinker, når solen står lige ind i det. Man kan i stedet opsætte en grøn lampe, der lyser, når det er sikkert at køre over, siger han.

Man kan desuden sætte gule varselslamper op på vejen før jernbaneoverskæringen.

– Hvis der er dårlig sigtbarhed for bilisterne ved de her overkørsler, så kan man, ligesom ved vejarbejde, sætte varselslamper op, siger Flemming Hansen.

Det er dog meget usandsynligt, at der vil blive sat midlertidige bomme op, vurderer togeksperten.

– Når man lægger signalsystemet om, så er det nogle helt andre systemer i forhold til overkørslerne. Og der siger Banedanmark, at det ikke kan betale sig at sætte bomme på, når man om to år alligevel skal bygge det hele om.

I Aabenraa og Sønderborg vil kommunerne undersøge, om man kan forbedre sikkerheden ved jernbaneoverskæringer før 2027.

Det siger borgmesteren i Aabenraa, Jan Riber Jakobsen (K), og borgmesteren i Sønderborg, Erik Lauritzen (S), søndag.

Der findes 776 jernbaneoverskæringer i Danmark, som Banedanmark har ansvaret for.

Af dem er 38 endnu ikke forsynet med bomme. Med en enkelt undtagelse er alle dog sikret med lyd- og lyssignaler.

Det står endnu ikke klart, hvorfor fredagens ulykke skete. Det skal Havarikommissionen nu undersøge, hvor man blandt andet skal have svar på, om lyd- og lyssignalerne ved overskæringen virkede.

Et transportfly fra Forsvaret lettede søndag fra Jordan og nedkastede nødhjælp til krigsramte Gaza.

Ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet lykkes det nødhjælpen at nå frem til Gaza, som bliver udsat for angreb fra Israel, fordi den militante bevægelse Hamas dræbte omkring 1200 mennesker i 2023.

Hamas har taget israelske gidsler, og siden er Gaza blevet bombarderet af Israel for at ramme bevægelsen.

– Jeg er glad for, at Danmark bidrager til den humanitære indsats i Gaza. For dem på jorden gør hver eneste kasse med nødhjælp en forskel, og jeg er stolt over, at Forsvarets dygtige medarbejdere stiller op med kort frist og bidrager, når der er behov for det, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Nedkastningen var varslet fra regeringens side, men det var uvist, hvornår det skulle finde sted.

Det skyldtes praktiske årsager, og at der kun var et kort vindue, hvor Israel tillod levering af nødhjælp i denne omgang. Vinduet er åbent frem til 22. august, og Danmark kan forsøge at nedkaste endnu engang.

Det sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tidligere på ugen efter en orientering i Folketinget.

Den danske udenrigsminister medgav, at løsningen ikke er optimal. Han ser hellere, at Israel åbner helt op for nødhjælpsleverancerne.

– Det er på en eller anden måde en dråbe i havet. Men det er bedre at kaste en dråbe i havet, end at havet totalt udtørrer, sagde Løkke.

Det er Jordan, der har ledet missionen og sammen med De Forenede Arabiske Emirater (UAE) bedt det internationale samfund om hjælp.

Forsvarets C-130 transportfly er også kendt som Hercules. Det landede i Jordan torsdag og har brugt dagene frem til i dag på forberedelser, herunder planlægning, pakning af gods samt koordination med øvrige deltagere.

Ud over transportflyet udgør det danske bidrag til missionen også af forbindelsesofficerer på jorden. Fly og personel forventes at vende retur til Danmark snarest.

Det er uvist, hvad nødhjælpen består i. Det har Ritzau tidligere spurgt til.

Der har i løbet af krigen været udbredt mangel på mad, vand og andre fornødenheder i det palæstinensiske område.

Manglen på fødevarer blev forstærket, efter at Israel i marts indførte en blokade, som betød, at der i to måneder ikke kom nødhjælp ind til befolkningen i Gaza.

Selv om der igen kommer nødhjælp ind til området, kæmper palæstinenserne for at skaffe tilstrækkeligt med mad.

FN og ikke-statslige organisationer har kaldt nedkastning af nødhjælp ineffektiv og farlig, fordi det kan ramme folk, og fordi de vil gøre alt for at få fat på det.

Kun en åbning af landegrænserne kan stoppe katastrofen, har det lydt.

Samtidig forbereder Israel flytning af palæstinensere til det sydlige Gaza.

Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er Israels mål med en stor kommende offensiv ikke at “besætte” Gaza, men at “befri” Gaza. Det har dog mødt udbredt kritik.

Planen om den israelske offensiv blev offentligt kendt for lidt over en uge siden.

Netanyahu siger, at de palæstinensere, der er i Gaza By, vil blive flyttet til såkaldte sikre zoner, før den nye offensiv bliver sat i gang.

Forhandlinger mellem Israel og Hamas om en afslutning på krigen i Gaza er gentagne gange endt uden resultat.

Efter et knivstikkeri ved Bellevue Strand i Klampenborg lørdag aften har en dommer besluttet at varetægtsfængsle en mand på 31 år.

Det oplyser en anklager fra Nordsjællands Politi.

Manden er sigtet for at have stukket en dreng på 15 år i benet.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen om vold af farlig karakter, oplyser senioranklager Tina Davidsen efter søndagens retsmøde.

Hvad den 31-årige har sagt om episoden, kan hun ikke oplyse. Det skyldes, at retsmødet blev holdt bag lukkede døre af hensyn til politiets fortsatte efterforskning.

Dommeren har bestemt, at manden skal være frihedsberøvet frem til 12. september.

Politiet rykkede ud på grund af anmeldelser om et masseslagsmål med op mod 20 deltagere, fortalte vagtchefen lørdag aften.

Umiddelbart var det politiets hypotese, at volden havde noget at gøre med en tidligere uoverensstemmelse.

Til og med næste fredag vil der ikke køre tog mellem Tinglev og Sønderborg, oplyser Banedanmark søndag.

Årsagen er arbejdet med at rydde op efter den voldsomme togulykke fredag eftermiddag.

Her ramte et tog med stor kraft en gylletransport i en jernbaneoverkørsel ved Bjerndrup. Togets hastighed var “forholdsvis høj”, lød det fra politiet lørdag.

Ved sammenstødet blev toget afsporet. En kvinde på 60 år mistede livet, og flere kom til skade.

Lørdag oplyste politiet, at såvel lokomotivføreren som føreren af gylletransporten var i kritisk tilstand. Også tre andre fik svære kvæstelser. Desuden kom 22 personer lettere til skade.

Blandt passagererne var en skoleklasse fra Sønderborg. Børnene og deres to lærere havde været på lejrskole i Silkeborg og var på vej hjem.

I de kommende dage henvises passagerer til at tage med de togbusser, som DSB har indsat på strækningen.

På overkørslen ved Bjerndrup, som ligger syd for Aabenraa, advares trafikanter kun med lyd og lys om, at et tog nærmer sig. Der er ingen bomme.

Først i 2027 forventer Banedanmark at kunne sikre denne og andre overkørsler med bomme. Det sker i forbindelse med installeringen af et nyt signalsystem.

Men lokalt er man ved at miste tålmodigheden. Det skyldes, at der ved en anden overkørsel uden bomme i juli skete en anden dødsulykke.

Ved en overkørsel i Kliplev mistede en 24-årig bilist livet. Han kørte i en varebil med trailer.

Aabenraa Kommune vil ifølge borgmester Jan Riber Jakobsen (K) undersøge, om sikkerheden kan forbedres – eller om overkørslerne ligefrem skal sløjfes.

Også Sønderborg Kommune vil gøre en indsats for at fremskynde sikringen af overskæringerne, har borgmester Erik Lauritzen (S) fortalt.

Begge ulykker er ved at blive undersøgt af Havarikommissionen.

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, vil deltage i mødet mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på mandag i Det Hvide Hus.

Det skriver hun i et opslag på X.

Her oplyser kommissionsformanden ligeledes, at andre europæiske ledere også vil deltage i mødet.

– Efter anmodning fra præsident Zelenskyj vil jeg deltage i mødet med præsident Trump og andre europæiske ledere i Det Hvide Hus i morgen, skriver von der Leyen.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, deltager også i mødet, oplyser en talsperson for den tyske forbundsregering ifølge et tyske nyhedsbureau dpa.

Det samme gør Finlands præsident, Alexander Stubb, skriver præsidentens kontor i en pressemeddelelse.

Ligledes deltager den franske præsident, Emmanuel Macron, oplyser det franske præsidentkontor.

Hverken Zelenskyj eller Trump har kommenteret på meldingerne om flere europæiske lederes deltagelse.

I opslaget på X skriver von der Leyen desuden, at hun søndag eftermiddag vil byde Zelenskyj velkommen i Bruxelles, Belgiens hovedstad.

Sammen vil de to deltage i et virtuelt møde med den såkaldte koalition af villige, der består af europæiske lande, som har forpligtet sig til at støtte Ukraine.

Danmark er også en del af koalitionen, og Statsministeriet har over for DR bekræftet, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil deltage i det virtuelle møde.

Mødet mellem de europæiske ledere, Zelenskyj og Trump kommer efter et topmøde mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og den amerikanske præsident i den amerikanske delstat Alaska fredag. Her var Zelenskyj ikke inviteret.

Søndag formiddag indvies en ny messehagel, som dronning Margrethe har designet, i Viborg Domkirke.

Det skriver Viborg Domkirke på domkirkens hjemmeside.

En messehagel er en udsmykket kåbe, som præsten kan bære ved højtider og under nadveren.

Det er en “større donation”, der har muliggjort den nye messehagel, skriver domkirken.

Det er Viborg Domsogns Menighedsråd, der har rakt ud til dronning Margrethe, der i forvejen har designet bispekåben samme sted.

Selve tilblivelsen af messehaglen er udført under ledelse af brodøse Lizzi Damgaard hos Selskabet for Kirkelig Kunst, fremgår det af hjemmesiden.

– Messehaglens design komplimenterer Viborg Domkirkes smukke kirkekunst udført af Joakim Skovgaard og ligeledes bispekåben i stof, design og udtryk, skriver domkirken på hjemmesiden.

Indvielsen sker ved en gudstjeneste søndag formiddag, hvor der er plads til cirka 500 tilhørere.

Menighedsrådet har fået tilsagn om, at dronning Margrethe vil være til stede ved indvielsen, fremgår det af hjemmesiden.

Dronning Margrethe har tidligere skabt messehagler til flere kirker, blandt andre Haderslev Domkirke og Holmens Kirke.

Hun står ligeledes bag farverige bispekåber til Viborg Domkirke, Aarhus Domkirke og Aalborg Domkirke, fremgår det af Kongehusets hjemmeside.

Aabenraa Kommune har igangsat en undersøgelse af fem jernbaneoverskæringer i kommunen efter togulykken syd for Bjerndrup fredag eftermiddag.

Det fortæller borgmester Jan Riber Jakobsen (K).

– Normalt ville man afvente Havarikommissionens rapport, men med to ulykker inden for så kort tid, er vi nødt til at kigge på, om vi kan forbedre sikkerheden, indtil bommene kommer, siger han.

Der bliver opsat bomme ved overkørslerne i 2027 i forbindelse med opsætningen af et nyt signalsystem, oplyste Banedanmark lørdag.

I Aabenraa vil man nu undersøge, om man kan lave sikkerhedsmæssige foranstaltninger før 2027 – eller ligefrem sløjfe overskæringerne, siger Jan Riber Jakobsen.

– Det er alt for lang tid at vente. Nu skal overkørslerne undersøges, og hvis løsningen kan være at lukke dem, så agter jeg at gøre det. Vi kan ikke holde til at vente længere med at undersøge det.

Man kan dog også forbedre sikkerheden på anden vis, tilføjer borgmesteren.

– Det kan være mange ting. Forbedring af oversigtsforhold (for bilisterne, red.) eller et bump på vejen, siger han.

Også i nabokommunen Sønderborg vil man tage et ekstra kig på jernbaneoverskæringer.

Det siger borgmester Erik Lauritzen (S).

– Vi kommer ligesom Aabenraa Kommune til at gøre en indsats for at fremskynde sikringen af overskæringerne, siger han og tilføjer:

– Og vi håber jo, at det bliver i samarbejde med Aabenraa. Vi bliver nødt til at gøre det i fællesskab.

Arbejdet med at undersøge overskæringerne vil påbegynde mandag, siger Erik Lauritzen.

Han kan ikke sige noget nærmere om, hvordan undersøgelsen i praksis skal tage sig ud, eller hvor mange overskæringer der skal undersøges.

Ved fredagens ulykke i Sønderjylland kolliderede en gylletransport med et tog i en jernbaneoverskæring. Toget blev afsporet, og en kvinde på 60 år mistede livet. Politiet har ikke oplyst, om hun var passager i toget.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er lokoføreren og føreren af den gylletransport, der kolliderede med toget, i kritisk tilstand.

I juli skete der en lignende ulykke ved en jernbaneoverskæring på samme togstrækning tre kilometer øst for fredagens ulykkessted. Her mistede en 24-årig mand livet, da hans bil blev ramt af et tog.

Her valgte Aabenraa Kommune dog ikke at igangsætte en undersøgelse, da man afventede Havarikommissionens rapport, siger Jan Riber Jakobsen:

– Normalt afventer man en rapport. Det gør man altid. Men som borgmester deler jeg borgernes frustrationer efter ulykken i fredags. Det påkalder, at vi skrider til handling.

Borgmesteren forventer, at undersøgelsen vil blive færdiggjort “ret hurtigt”.

Det er fagpersonale fra kommunens vejafdeling, der skal ud og kigge på de fem jernbaneoverskæringer, siger han.

En ung mand fra Midtsjælland er søndag blevet anbragt i et arresthus, fordi betjente lørdag aften gjorde et specielt fund i hans bil.

I bilens handskerum lå en pistol, der dog ikke var ladt, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var på baggrund af et tip, at en politipatrulje cirka klokken 18 besluttede at undersøge mandens bil nærmere i Haslev.

Manden, der er først i 20’erne, sigtes for at have overtrådt en bestemmelse i straffeloven om våben.

Og i et retsmøde søndag har han erkendt at have overtrådt loven, oplyser specialanklager Skipper Falsled.

Som udgangspunkt straffes besiddelse af skydevåben i det offentlige rum med fængsel i to år.

Men søndag er sagen ikke blevet afgjort med en såkaldt straksdom.

I stedet er den unge blevet varetægtsfængslet med den begrundelse, at han på fri fod vil kunne forstyrre politiets videre efterforskning, oplyser specialanklageren. Fængslingen udløber 11. september.

Han oplyser også, at retsmødet blev holdt bag lukkede døre.

USA’s førstedame, Melania Trump, skriver i et brev til Ruslands præsident, Vladimir Putin, at han har muligheden for at bringe latteren tilbage hos børn, der i dag er omgivet af mørke.

Det fremgår af et brev, som det amerikanske medie Fox News har delt i en nyhedsartikel. Brevet omtales som et fredsbrev.

Artiklen er siden blevet delt på førstedamens X-profil.

I brevet skriver Melania Trump, at alle børn deler en drøm om kærlighed, muligheder og sikkerhed fra fare.

Hun skriver videre, at hun er sikker på, at Putin vil være enig med hende i, at alle nye generationer er uskyldige, når deres liv begynder.

– Men i dag er nogle børn tvunget til at bære på en sagte latter, urørt af mørket omkring dem. En stille modstand mod de kræfter, der potentielt kan gøre krav på deres fremtid. Hr. Putin, du kan ene mand genskabe deres melodiske latter.

– Ved at beskytte disse børns uskyld vil du gøre mere end blot at tjene Rusland. Du vil tjene menneskeheden. En så stærk idé overgår enhver menneskelig splittelse, og du, Hr. Putin, kan implementere denne vision med et pennestrøg i dag. Tiden er kommet.

Brevet er også blevet delt på X af den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, som kalder det meget rørende.

Krigen i Ukraine nævnes på intet tidspunkt i brevet.

Men ifølge Fox News havde Donald Trump, USA’s præsident, brevet med til topmødet i Alaska fredag, hvor han drøftede krigen med Putin.

Den russiske præsident læste brevet med det samme, lyder det.

Et brev fra Melania Trump blev også omtalt natten til lørdag af unavngivne kilder i Det Hvide Hus. Også her lød det, at Trump havde haft et brev med til Putin fra sin hustru.

Førstedamen var ikke selv med til topmødet.

Det sker ikke så ofte, at Melania Trump involverer sig direkte i politik.

Men Donald Trump har før henvist til, at hun har holdninger til krigen i Ukraine.

I juli sagde præsidenten, at hans hustru havde været med til at ændre hans syn på Putin.

– Jeg kommer hjem. Jeg siger til førstedamen: “Du ved, jeg talte med Vladimir i dag. Vi havde en dejlig samtale”. Så siger hun: “Havde I det? Endnu en by er lige blevet ramt”, lød det fra Trump.

Mødet i Anchorage i Alaska tog knap tre timer.

Der kom hverken en våbenhvile eller en fredsaftale ud af mødet.

På et kraftværk syd for Yemens hovedstad, Sanaa, er nogle generatorer ude af drift.

Det sker, efter hvad der omtales som aggression, rapporterer den houthikontrollerede tv-station Al Masirah.

Mediet uddyber ikke, hvem der skal stå bag.

Israels militær har dog oplyst søndag morgen, at det har angrebet energiinfrastruktur, der bruges af den militante bevægelse.

Der arbejdes på at slukke en brand, som er brudt ud som følge af hændelsen, lyder det ifølge Al Masirah fra en kilde i civilforsvaret.

Indbyggere i Sanaa siger, at der har lydt mindst to eksplosioner tidligere natten til søndag.

Israel har tidligere angrebet Yemen som svar på houthiernes angreb på Israel. Houthierne er en militant gruppe, der støttes af Iran.

USA og Storbritannien har også tidligere angrebet houthierne i Yemen.

I maj annoncerede USA en overraskende aftale med houthierne, hvor landet indvilgede i at stoppe med at angribe bevægelsen, i bytte for at gruppen stoppede angreb på skibe.

Houthierne sagde dog, at aftalen ikke omfatter Israel.

Den militante gruppe har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel. Det gør den i solidaritet med palæstinensere i Gaza, har den udtalt. Bevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas, der også er støttet af Iran.

De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem.

Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.

Med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 forstyrrede houthierne skibstrafikken mellem Europa og Asien ved at angribe vestlige fragtskibe i Det Røde Hav.

Houthierne foretog mere end 100 angreb på skibe i Det Røde Hav, Adenbugten og Bab al-Mandab-strædet, som forbinder dem, efter at der udbrød krig i Gaza i 2023.

Det fik mange rederier til at indstille fragten via Suezkanalen og dermed også Det Røde Hav, indtil aftalen med USA blev indgået i maj.

Reuters

Den prodemokratiske Hongkong-aktivist Ted Hui har fået asyl i Australien.

Det oplyser Ted Hui i et opslag på Facebook, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, mere end fire år efter at han forlod Hongkong, hvor han står over for flere anklager om prodemokratiske aktiviteter fra demonstrationer i Hongkong i 2019.

Ifølge Ted Hui selv modtog han fredag en besked fra Australiens indenrigsministerium om, at han havde fået godkendt sin ansøgning. Hans hustru, børn og forældre har også fået visa, lyder det.

– Når folk omkring mig siger tillykke til mig, kan jeg ikke lade være med at føle mig trist i hjertet, selv om jeg høfligt takker dem. Hvordan lykønsker man en politisk flygtning, som savner sin hjemby?, skriver Ted Hui.

– Hvis det ikke var for politisk forfølgelse, ville jeg aldrig have tænkt på at bo i et fremmed land. Immigranter kan altid vende tilbage til deres hjembyer for når som helst at besøge familiemedlemmer: Folk i eksil har intet hjem.

Det australske indenrigsministerium ikke umiddelbart reageret på Reuters’ henvendelse om sagen.

Regeringen i Hongkong siger i en udtalelse, at den er imod enhver form for beskyttelse af kriminelle fra noget land. Kinas udenrigsministerium er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelse om sagen.