Seneste nyheder

Nobelkomitéen viser ved at undlade at give USA’s præsident, Donald Trump, fredsprisen, at den sætter “politik over fred”.

Det siger Steven Cheung, som er talsperson for Det Hvide Hus, på det sociale medie X.

– Præsident Donald Trump vil fortsætte med at lave fredsaftaler, afslutte krige og redde liv, skriver han.

– Han har en filantrops hjerte, og der kommer aldrig til at blive nogen som ham, der kan flytte bjerge alene med viljestyrke.

– Nobelkomitéen har bevist, at den sætter politik over fred.

Det var den venezuelanske politiker María Corina Machado, som fredag klokken 11.00 blev tildelt fredsprisen.

Machado regnes som leder af den venezuelanske opposition. Hun blev i 2024 forhindret i at stille op som præsidentkandidat og dermed udfordre den nuværende præsident i Venezuela, Nicolas Maduro.

Trump har i de seneste måneder ikke lagt skjul på, at han selv mener, at han burde få Nobels fredspris.

Han har fremhævet en række fredsaftaler, der er blevet indgået i hans præsidenttid, som en god begrundelse.

Kritikere af Trump har peget på en række punkter, hvor han er mindre oplagt som kandidat.

De har fremhævet, at han har trukket USA ud af internationale organisationer og traktater, begyndt handelskrige, ikke villet udelukke at bruge magt for at tage Grønland fra Danmark og har sendt soldater fra Nationalgarden ind i amerikanske byer.

Venezuelanske Machado fik fredag prisen for sit “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lød det i motiveringen fra komitéen.

– Som leder af demokratibevægelsen i Venezuela er María Corina Machado et af de mest ekstraordinære eksempler på civilt mod i Latinamerika i nyere tid, vurderede komitéen.

Halvard Leira, som er forskningschef på Norsk Udenrigspolitisk Institut, påpeger over for nyhedsbureauet Reuters, at USA har et særdeles anstrengt forhold til Maduro og også på det seneste har angrebet flere både – angiveligt med narkotika – ud for Venezuelas kyst.

– Den demokratiske opposition i Venezuela er en, som USA har været meget ivrig for at støtte, siger Leira.

– Så på den måde er det meget svært at se dette som en fornærmelse mod Trump, lyder det fra den norske forskningschef.

I et opslag på X roser Machado da også Trump for støtten.

– Vi er på tærsklen til sejr, og i dag mere end nogensinde regner vi med præsident Trump, det amerikanske folk, folkene i Latinamerika og verdens demokratiske nationer som vores vigtigste allierede i kampen for frihed og demokrati, skriver hun og tilføjer:

– Jeg dedikerer denne pris til det lidende folk i Venezuela og til præsident Trump for hans afgørende støtte til vores sag.

Debattør Harald Toksværd, som tidligere på ugen blev fyret fra DR, er blevet ansat på taleradioen r8Dio.

Det skriver r8Dio i en pressemeddelelse ifølge Journalisten og Berlingske.

Her lyder det videre, at Harald Toksværd skal være en del af et nylanceret “genopdragelsesprojekt”.

I pressemeddelelsen understreger r8Dio, at der ikke er tale om et pr-stunt. Men samtidig er det den fiktive radiodirektør Klavs Bundgaard fra satireprogrammet “Undskyld vi roder”, som udtaler sig.

Over for Journalisten bekræfter Mikael Bertelsen, som er medejer af r8Dio, at der er tale om et reelt elevforløb.

– Det er et reelt elevforløb, som ved endt uddannelse kan lede til reel ansættelse. Ligesom i DR. Og der kommer radio ud af det, siger han til mediet.

Genopdragelsesprojektet strækker sig ifølge pressemeddelelsen over tre måneder.

Den 28-årige Harald Toksværd fortalte i mandags, at han var blevet fyret fra DR. Dermed skulle han også forlade DR’s Talenthold, som han har været en del af siden sommer.

DR’s Talenthold er et lønnet toårigt udviklingsforløb i DR.

Harald Toksværd har tidligere gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser.

Blandt andet tilbage i 2023, hvor Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale-tænketank Cepos, døde.

Her delte Harald Toksværd en artikel om dødsfaldet på det sociale medie X og skrev “gg, ez” ifølge Berlingske.

Det er et udtryk, som kendes fra gamermiljøet, der bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

Da han blev annonceret som en del af DR’s Talenthold i sommer, mødte det også kritik fra blandt andre Liberal Alliances kultur- og socialordfører, Katrine Daugaard, som på X kaldte beslutningen “fuldstændig absurd”.

– Harald Toksværd er ikke bare venstreekstrem. Han har også fejret politiske modstanderes død og opdigtet historier om politivold i ungdomshuset. Er det virkelig vores fælles public service-medie værdigt, skrev hun på X.

Dengang forsvarede DR, at Harald Toksværd godt kunne være en del af Talentholdet på trods af sin “fortid som provokerende debattør”.

DR begrunder nu fyringen med, at man er blevet bekendt med en række “kontroversielle markeringer”, som gør ham inhabil.

Væksten er tilbage hos den danske tøjkoncern Bestseller, og omsætningen lander på det højeste niveau nogensinde.

Det skriver Bestseller i en pressemeddelelse, hvor koncernen løfter sløret for nogle af regnskabstallene.

I det forskudte regnskabsår 2024/2025 er koncernens salg steget med syv procent og har rundet 38 milliarder kroner.

– Vi er tilfredse med, at vi har formået at levere resultater under fortsat vanskelige omstændigheder, der præger modebranchen, siger ejer af og topchef i Bestseller Anders Holch Povlsen i pressemeddelelsen.

– Samtidig er vi ydmyge og meget opmærksomme på, at de kommende år ikke bliver nemme, og vi ved, at vi skal arbejde hårdt, lyder det videre.

Indtjeningen før skat er steget ti procent og lyder på 5,9 milliarder kroner, oplyser Bestseller.

Dermed er den tæt på men ikke helt på siden af rekordindtjeningen fra 2021/2022, som lød op 6,1 milliard kroner.

Det var ellers Anders Holch Povlsens håb, at indtjeningen havde passeret rekorden.

– Her i vores 50-års jubilæumsår ville jeg da gerne have nået vores egen rekord. Det missede vi lige præcis, og det var ikke planen, siger han til mediet Finans.

Det stigende salg i 2024/2025 kommer efter et år, hvor koncernen måtte se sin omsætning skrumpe for første gang i fire år.

I regnskabsåret 2023/2024 faldt omsætningen således knap fire procent.

Bestseller ejer og driver over 20 tøjmærker – herunder Jack & Jones, Only og Vero Moda.

Foruden salget i egne butikker foregår salget også via egne onlinekanaler samt mange tusind forhandlere.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, håber, at israelerne mandag aften vil kunne markere en “national glædens dag”.

Det siger han i en udtalelse bragt på israelsk tv, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er nemlig mandag aften planen, at alle levende og døde gidsler er blevet bragt tilbage fra Gaza.

En våbenhvile er fredag trådt i kraft i Gaza, og den militante palæstinensiske gruppe Hamas har ifølge en aftale om våbenhvile nu 72 timer til at udlevere gidsler.

Netanyahu tilføjer, at Israel antager, at 20 gidsler fortsat er i live, mens 28 er døde.

– Borgere i Israel, for to år siden blev simhat torah-højtiden en dag med national sorg, siger han med henvisning til den jødiske højtid, der begynder mandag ved mørkets frembrud.

I 2023 faldt højtiden sammen med Hamas-angrebet 7. oktober på Israel, hvor omkring 1200 blev dræbt, mens der blev taget 251 gidsler.

– Ved denne simhat torah vil det med Guds hjælp blive en national glædesdag, lyder det fredag fra den israelske premierminister.

Mens Hamas skal udlevere israelske gidsler som led i aftalen, ventes Israel at løslade hundredvis af palæstinensiske fanger.

AFP

Amerikanske kampfly har i denne uge fløjet over Grønland med støtte fra fly fra det danske forsvar.

Det oplyser Forsvaret på sin hjemmeside.

Formålet med amerikanernes besøg var at “vise deres tilstedeværelse” og træne samarbejdet med Danmark i Arktis, lyder det.

– Under besøget af de amerikanske kampfly blev der erfaringsudvekslet om at operere i Grønland, skriver forsvaret på sin hjemmeside.

Der er tale om to amerikanske F-16-fly og to F-35-fly samt to lufttankningsfly.

De fik støtte af Hercules- og Challenger-fly fra det danske forsvar.

Besøget foregik ved den amerikanske militærbase Pituffik Space Base, der ligger i det nordvestlige Grønland.

Basen, der tidligere er gået under navnet Thulebasen, fik i marts besøg af den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance.

Under besøget langede han blandt andet kraftigt ud mod Danmarks indsats i Grønland.

Efter besøget fra den amerikanske vicepræsident sendte den daværende basechef, Susannah Meyers, en mail til de ansatte, hvor hun understregede det gode samarbejde med Danmark.

Hun blev kort tid efter fyret af det amerikanske militær på grund af “manglende tillid til hendes evne til at lede”.

Dyre- og plantelivet ud for Østjyllands kyster skal genoprettes med skabelsen af Danmarks største marine naturpark.

Det skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Det er en bevilling på 110 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, der bidrager til skabelsen af “Naturpark Svanegrund” over de kommende fem år.

Den marine naturpark bliver med 84.000 hektar større end Bornholm på 58.000 hektar.

Området omfatter Horsens Fjord og farvandet mellem Odder, Hedensted og Samsø kommuners kystlinjer.

Også øerne Tunø, Endelave, Alrø og Hjarnø er omfattet.

Projektet indebærer blandt andet, at der skal etableres stenrev og såkaldte biogene rev med levesteder for muslinger og østers.

Derudover skal der udplantes ålegræs.

Projektet vil gøre en forskel for et presset havmiljø, lyder det fra borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S).

– Vi kan se, at der hvor vi har lavet indsatser i Horsens Fjord, der begynder livet at komme tilbage i form af fisk, muslinger og smådyr.

– Men det er klart, at med så stort et område, som vi snakker om her, der vil der gå en del år, før man får den fulde effekt, siger borgmesteren til Ritzau.

Ud over naturgenopretning vil der også blive arbejdet med formidling og friluftsaktiviteter i områderne.

Blandt andet er såkaldte formidlingshuse, infostationer, fugletårn, turguide og lejrpladser med sheltere tæt på kysten på tegnebrættet.

De fire østjyske kommuner – Horsens, Odder, Hedensted og Samsø – støtter projektet med driftsmidler og ressourcer.

Naturpark Svanegrund skal bindes sammen med de initiativer, der bliver lavet på land via den grønne trepartsaftale.

Det er en aftale, der skal reducere landbrugsarealet og skabe mere plads til for eksempel skov og vådområder.

– Det hænger sammen med udledningen af næringsstoffer fra land. Det skal vi have reduceret, og derfor er treparten et afgørende parameter, siger Peter Sørensen.

I dag er flere havbrug placeret inden for projektområdet.

Men de er ikke forenelige med beskyttelse af havmiljøet, mener borgmesteren.

– Vores holdning er, at der ikke bør være havdambrug i et sårbart havmiljø, siger Peter Sørensen og tilføjer, at det er Miljøstyrelsen, der er myndighed på området.

To mænd er i Sverige blevet dømt for medvirken til drab på rapperen C.Gambino.

Det er sket fredag i hovrätten, som svarer til landsretten, skriver nyhedsbureauet TT.

Ingen er blevet dømt for selve drabet, men en 22-årig får livstid for medvirken til drab, mens en 20-årig er blevet dømt til 16 års fængsel for medvirken til drab og afbrænding af flugtbilen.

En 21-årig mand, der i tingsrätten, som svarer til byretten, blev dømt for medvirken til mord, frifindes dog helt.

Rapperen C.Gambino med det borgerlige navn Karar Ramadan blev skudt i en parkeringskælder i juni 2024.

Han blev fundet såret, efter at han selv havde ringet til alarmcentralen. I opkaldet sagde han blandt andet, at han ikke vidste, hvem gerningsmændene var. Han døde senere af sine kvæstelser på hospitalet.

Det er fortsat uklart, hvorfor C.Gambino blev et mål for drab, da han ifølge efterforskningen ikke selv var del af noget kriminelt netværk.

Politiets teori er dog ifølge TT, at mordet er relateret til en mangeårig konflikt mellem to kriminelle bander i bydelen Biskopsgården i Göteborg.

Kort før sin død modtog C.Gambino prisen for Årets Hiphop ved de svenske Grammis-priser.

Han var kendt for at optræde med maske. På streamingtjenesten Spotify har han stadig over 700.000 månedlige lyttere og flere sange med millioner af afspilninger.

C.Gambino skal ikke forveksles med den amerikanske rapper Childish Gambino, hvis borgerlige navn er Donald Glover.

TT

En våbenhvile trådte i kraft i Gaza klokken 12.00 lokal tid fredag.

Det oplyser Israels militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det svarer til klokken 11.00 dansk tid.

Udmeldingen kommer, efter at den israelske regering natten til fredag godkendte en aftale om våbenhvile og frigivelse af israelske gidsler.

Siden er det blevet beskrevet, at israelske styrker er begyndt at trække sig tilbage til aftalte positioner i det krigshærgede område.

Men der har i timerne efter godkendelsen også været meldt om flere tilfælde med skud og en vis forvirring om, hvornår kamphandlingerne blev helt indstillet – og dermed hvornår våbenhvilen ville træde i kraft.

Nobels fredspris tildeles den venezuelanske politiker María Corina Machado.

Det oplyser den norske nobelkomité ved et pressemøde i Oslo fredag.

Hun modtager prisen for sit “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lyder det i motiveringen fra komitéen.

Den 58-årige María Corina Machado er lederen af den demokratiske bevægelse i Venezuela, der kæmper for frie valg og folkevalgte regeringer.

– Som leder af demokratibevægelsen i Venezuela er María Corina Machado et af de mest ekstraordinære eksempler på civilt mod i Latinamerika i nyere tid, lyder det i komitéens vurdering.

Hun er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til den siddende præsident, Nicolás Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Han blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

I 2023 annoncerede den nykårede nobelprismodtager selv sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, men blev afvist at stille op af højesteretten i Venezuela.

Hun har i det seneste år levet i eksil, skriver Nobelprisen.

I 2010 blev María Corina Marchado valgt til parlamentet i Venezuela, hvor hun fik rekordmange stemmer.

I 2014 blev hun smidt ud af parlamentet af regimet, skriver Nobelprisen på sin hjemmeside.

Den venezuelanske politiker lever op til alle kravene for tildelingen af en prisen, lyder det fra komitéen.

– Hun har samlet sit lands opposition. Hun har aldrig vaklet i sin modstand mod militariseringen af det venezuelanske samfund. Hun har været standhaftig i sin støtte til en fredelig overgang til demokrati, skriver komitéen.

Med prisen følger en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til cirka 7,5 millioner danske kroner.

Op til offentliggørelsen af prisen har USA’s præsident, Donald Trump, mere end antydet, at han gerne vil have tildelt prisen.

– De vil aldrig give mig en Nobels fredspris. Det er for dårligt. Jeg fortjener den, men de vil aldrig give den til mig, sagde præsidenten i februar.

Til offentliggørelsen af prisens modtager fredag blev formanden for den norske nobelkomité, Jørgen Wante Frydness, spurgt ind til Trumps kandidatur.

Her svarede han, at komitéen udelukkende baserede deres beslutning på “Alfred Nobels arbejde og vilje”.

Prisen bliver overrakt den 10. december, der er årsdagen for Alfred Nobels død.

Det var en positiv overraskelse for investorerne, da Jyske Bank torsdag sen eftermiddag opjusterede sine forventninger til årets resultat.

Fredag formiddag sendes aktien således op med mere end fire procent.

Jyske Bank forventer nu at tjene mellem 4,9 og 5,3 milliarder kroner i år.

Tidligere var forventningen i den øverste ende af intervallet 3,8 til 4,6 milliarder kroner.

Banken tror på en højere indtjening, fordi der bredt set har været en positiv udvikling.

– Vi har set effekten af gunstige finansielle markeder kombineret med fortsat solid kreditkvalitet, et højt aktivitetsniveau vedrørende især kapitalforvaltning og kundetilgang i prioriterede segmenter, skrev Jyske Bank i en selskabsmeddelelse torsdag.

Banken offentliggjorde samtidig regnskabstal for tredje kvartal, hvor den har tjent lige knap 1,5 milliarder kroner.

Det bringer den samlede indtjening i årets første tre kvartaler op på næsten fire milliarder kroner.

Jyske Bank tør dog ikke tro på, at fjerde kvartal bliver helt så gunstigt som tredje.

Det skyldes blandt andet, at det er usikkert, om der kommer samme medvind på finansmarkederne. Det siger Jyske Banks finansdirektør, Birger Krøgh Nielsen, til finansmediet MarketWire.

– Vi har i de første tre kvartaler set en kursregulering, som har været relativt høj, da vi har været begunstiget af de finansielle markeder og kreditindsnævringer på obligationer, vi har haft liggende, og den udvikling er måske svær at se fortsætte i samme hast i fjerde kvartal, siger han.

Renteindtægterne hos Jyske Bank er faldet i året tre første kvartaler. Her lød de samlede indtægter fra renter på 6,6 milliarder kroner, mens de i samme periode året før var på knap 7,3 milliarder kroner.

Alligevel er det samlede resultat i perioden på nogenlunde samme niveau som i 2024.

Også de øvrige banker i C25-indekset ligger fredag formiddag til stigninger. Både Nordea, Sydbank og Danske Bank ligger kort før klokken 11 til stigninger på over en procent.

Det vækker kritik, at minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) til EU vil melde ulven i gunstig bevaringsstatus, selv om forskere fra Aarhus Universitet er lodret uenige.

– Det er en uskøn og dybt problematisk politisk indblanding i forskningen.

– Regeringen må have alle de holdninger, den vil, men samfundet er bedst tjent med, at forskere laver forskning – og politikere laver politik, skriver præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding i en kommentar.

Ministeren oplyste onsdag, at han vil indrapportere ulven til at være i gunstig bevaringsstatus i Danmark, selv om forskere fra Aarhus Universitet vurderer det modsatte.

Seniorforsker Jesper Erenskjold Moeslund fra DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet fortalte onsdag til Ritzau, hvad der ligger bag vurderingen.

– Vi har lavet en faglig vurdering af ulven, hvor vi mener, at den er i ugunstig bevaringsstatus.

– Den faglige vurdering er, at antallet af individer ikke er nok til at opretholde en levedygtig bestand, sagde Jesper Erenskjold Moeslund.

Vurderingen af gunstig bevaringsstatus bygger på fire kriterier – ulvens udbredelse, levesteder, fremtidsudsigter og netop størrelsen af bestanden.

Maria Reumert Gjerding kalder det “uhørt”, at ministeren tilsidesætter forskernes anbefalinger.

– Det er ganske uhørt og kan få vidtrækkende konsekvenser for hele naturpolitikken, hvis videnskabelig forskning tilsidesættes, når den ikke lige stemmer overens med regeringens politiske dagsorden, siger hun i kommentaren.

Jeppe Bruus har luftet utilfredshed med forskernes måde at opgøre ulvebestanden på og kritiseret den for at være upræcis.

Det sker, efter at forskere fra Aarhus Universitet i foråret gik over til en ny metode, hvor man estimerer antallet af ulve ud fra antallet af kobler frem for som hidtil antallet af individer.

Jeppe Bruus har varslet, at han ønsker metoden ændret til en individbaseret optælling.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra ministeren til kritikken fra DN.

Et større antal betjente rykkede fredag ud i en aktion mod aktivister, der har besat træer ved Knabstrup Møllebakke og Knabstrupvej i Nordvestsjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

I løbet af dagen er 12 personer blevet anholdt.

Otte af dem opholdt sig i området på forhånd. Nogle af dem blev anholdt højt oppe i træerne, hvor de opholdt sig i hytter. Det oplyser vicepolitiinspektør Thomas Hartmann ved 13.30-tiden til Ritzau.

De fire andre er blevet anholdt, da de forsøgte at trænge ind i området i løbet af dagen.

Aktionen er rettet mod aktivistgruppen Skovmagt. Ved at slå lejr i træerne har de ønsket at protestere imod en kommende motorvej til Kalundborg.

Rute 23 er fredag spærret i begge retninger efter krydset ved Knabstrup Møllebakke og Knabstrupvej frem til Holbækvej, har politiet oplyst på X. Afspærringen opretholdes frem til søndag.

– Vi kommer til at være til stede med flere politifolk og hundepatruljer i området weekenden igennem for at sikre, at arbejdet kan fortsætte, og vi vil kraftigt opfordre folk til at holde sig væk, siger vicepolitiinspektør Søren Danielsen i en pressemeddelelse fra politikredsen.

For godt to uger siden fik personerne et påbud om at forlade træerne i området, som ejes af Vejdirektoratet, oplyser vicepolitiinspektøren.

– De sigtes for ulovlig indtrængen, siger han om anholdelserne.

En af de anholdte har desuden ikke lovligt ophold i Danmark. Hun fremstilles lørdag i et grundlovsforhør sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. De resterende vil blive løsladt igen.

Ordensmagten har anvendt en kran, og specialuddannede betjente er blevet firet ned til aktivisterne i hytterne, fortæller han.

Det regionale medie sn.dk har tidligere berettet om aktivistkollektivet Skovmagt.

I sidste måned fik aktivisterne således besøg af kammerater fra Syd- og Mellemamerika.

Aktivisterne har i flere uger boet i små hytter højt oppe i træerne, men nu står fældningen til den nye motorvej for døren. Maskinerne nærmer sig.

En af aktivisterne, Emma, sagde i september til sn.dk, at hun og de andre ikke vil flytte sig uden videre.

– Vi er mange, der kæmper mod kapitalistisk og kolonial udnyttelse, og vi vil altid stå i international solidaritet med hinanden, sagde hun til mediet om besøget.

En forretningsmand, der tidligere har fået stor omtale som slikgrossist i Nordsjælland, er netop blevet dømt for unddragelse af skat.

Retten i Hillerød har straffet den 50-årige David Servet Yüksel med fængsel i et år og ni måneder. Kun seks måneder skal afsones, resten er gjort betinget.

Samtidig idømmes han en tillægsbøde på 2,9 millioner kroner.

Sagen skyldes, at han brugte selvbetjeningen på Skattestyrelsens hjemmeside til kriminalitet.

Her indtastede han som arbejdsgiver ifølge tiltalen og dommen forkerte oplysninger til indkomstregistret om sine medarbejderes løn.

Tasteriet blev brugt til at tilbageføre a-skattetilsvar og tilsvar for arbejdsmarkedsbidrag.

I anklageskriftet er der nævnt, at det skete for ni medarbejderes vedkommende i firmaet Autohuset i Hillerød og med hensyn til 23 medarbejdere i selskabet NS Aarhus Aps i Aarhus.

Ritzau har forsøgt at kontakte forsvareren for at få svar på, om dommen, der blev afsagt onsdag, vil blive anket.

På grund af en sag om flere ton gammelt slik i Harløse fik David Yüksel omtale i flere medier. Et af tilnavnene var “Slikbaron”. Fagforeninger måtte kæmpe hårdt for at sikre løn til flere af hans ansatte, kom det frem.

I en større sag om afgiftsunddragelser blev Yüksel frifundet, men retssystemet vil se mere til ham.

I en sag om påstået svindel med luksusbiler er han tiltalt sammen med flere andre. Fra foråret 2026 skal Retten i Randers afgøre, om der er beviser for tiltalen.

Nabomodstand er en væsentlig forsinkelse for udbygningen af vedvarende energi, men nu forsøger et bredt flertal i Folketinget at komme modstanden til livs.

I en netop indgået aftale mellem regeringen og partier på begge fløje i Folketinget udvides kompensationen og hjælpen til borgere, der får placeret solceller eller vindmøller i nærområdet.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

– Udbygningen har brug for mere fremdrift og mindre uenighed, og det skal vi hjælpe på vej, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i meddelelsen.

Regeringen har indgået aftalen med SF, Radikale, Alternativet, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Konkret betyder aftalen, at naboer til solceller får øget satsen for deres nabobonus med 105 procent.

Naboer til solceller og vindmøller får også udvidet deres mulighed for at kræve, at energiselskaberne bag den grønne strøm skal købe deres ejendom, hvis de ikke vil bo der efter opførslen.

Det sker ved at forøge afstandsgrænsen for retten til salgsoption fra 200 til 275 meter for naboer til solcelleanlæg, der er på en størrelse over 100 MW.

Ydermere skal det være muligt for naboerne at få billigere strøm.

Regeringen har længe arbejdet med at identificere stopklodser for udrulningen af vedvarende energi.

Det har man eksempelvis gjort ved at nedsætte den såkaldte Nationale Energikrisestab i 2022, der gav rådgivning om hurtigere udrulning af grøn strømproduktion.

Fredagens aftale står blandt andet på det arbejde, der har trukket ud i årevis.

Klimaminister Lars Aagaard mener, at man nu har “fjernet de sten på vejen, som vi kender til”.

– Så der kan komme vindmøller og solceller op, hvor efterspørgslen og den lokale opbakning er til stede, siger han i pressemeddelelsen.

I erhvervslivet er man dog ærgerlige over, at man pålægges flere udgifter.

Brancheorganisationen Green Power Denmark mener, at den øgede kompensation vil øge de samlede omkostninger ved projekterne, som i forvejen er for høje.

– Den største udfordring for vindmøller og solceller på land er ikke manglende lokal opbakning. Det er, at det er blevet for dyrt at opstille grøn energi i Danmark, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energi i Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Også Danmarksdemokraterne er utilfredse med aftalen:

– Man ødelægger landdistrikterne, og kompensationsmulighederne står stadigvæk ikke mål med omkostningerne for de folk, der kommer til at leve klos op ad de her jernmarker, siger klimaordfører Mads Fuglede (DD) i en skriftlig kommentar.

Minister Lars Aagaard har ikke meget til overs for erhvervslivets kritik.

– Jeg synes måske, man skal prøve at tørre øjnene engang, siger han til Ritzau.

– Hvis vi skal fortsætte udbygningen af vedvarende energi på land, skal det ske sammen med de samfund, hvor man bygger det.

Rusland anvendte over 450 droner og 30 missiler i et angreb på den ukrainske energisektor fredag.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og melder om strømafbrydelser i ni regioner.

Det gælder blandt andet i dele af hovedstaden Kyiv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj siger, at der er tale om et bevidst forsøg på at ramme den ukrainske energisektor, inden det bliver koldere.

– Det er lige netop den civile og energimæssige infrastruktur, som er hovedmål for Ruslands angreb forud for fyringssæsonen, skriver Zelenskyj på X.

– Sammen kan vi beskytte folket mod denne terror. Der er ikke brug for symbolske handlinger, men for reelle tiltag – fra USA, Europa og G7 – hvad angår at levere luftforsvarssystemer og håndhæve sanktioner.

Det russiske droneangreb udløste natten til fredag en brand i et højhus i den centrale del af Kyiv.

I flere distrikter kan der på jorden ses nedfaldne fragmenter fra droner, oplyste lokale myndigheder.

Det ukrainske energiministerium meddeler, at fredagens angreb især har påvirket regioner østligt og centralt i Ukraine.

– Energiarbejdere arbejder på at genoprette stabil elforsyning så snart som muligt, skriver ministeriet på sociale medier.

I byen Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine har droner og missiler forårsaget skader på 12 bygninger med lejligheder, og angrebene har kostet en syvårig dreng livet, oplyser regionens guvernør. Mindst fire personer er desuden blevet såret, lyder det.

I Kyiv siger borgmesteren, Vitalij Klitsjko, at 12 mennesker er blevet såret. Otte af dem er blevet bragt til hospitalet.

Inflationen i Danmark har pil op og steg i september til 2,3 procent på årsbasis.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er særligt fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, som bidrager til prisstigningerne, lyder det.

I august var den årlige stigning i forbrugerprisindekset på 2,0 procent.

Inflationen i september er på samme niveau som i juli. Det er det højeste niveau siden august 2023 og dermed i omkring to år.

Fødevarepriserne er i september steget 4,5 procent over et år.

Det er især kød og mejeriprodukter, som er blevet dyrere.

Eksempelvis er okse- og kalvekød blevet 24,1 procent dyrere i løbet af et år. Fjerkræ herunder kylling er steget lidt over 5 procent i pris.

Priserne på æg er steget 8,6 procent, mens ost er steget 9,3 procent i pris.

Og der er udsigt til, at priserne i supermarkederne kan få endnu et nøk op i oktober. Det skyldes den nye emballageafgift, som trådte i kraft 1. oktober.

Det påpeger Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom hos Sydbank.

Overordnet er inflationen dog under kontrol, vurderer han. Men alligevel har mange forbrugere et indtryk af, at inflationen stiger hurtigt, fordi priser på fødevarer stiger.

– De varer, vi ofte handler, betyder meget for vores vurdering af inflationen, og det er sandsynligvis også en væsentlig årsag til, at forbrugertilliden ligger omkring niveauerne under finanskrisen, skriver han i en kommentar.

I 2026 kan forbrugere se frem til flere afgiftslettelser, og det betyder ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer, at inflationen formentlig vil aftage.

Konkret forventer han en samlet inflation på 1,8 procent i år, som vil aftage til 0,9 procent i 2026.

– Det mærkbare fald i inflationen i 2026 skal primært ses i sammenhæng med, at elafgiften nedsættes til EU’s minimumssats, og at der gennemføres afgiftslettelser på kaffe og chokolade, skriver Tore Stramer i en kommentar.

Kongressen i Peru har fredag stemt for at fjerne præsident Dina Boluarte fra embedet.

Boluarte, som er stærkt upopulær, var blevet indkaldt til at forsvare sig selv foran Kongressen.

Men hun dukkede aldrig op i sagen, som handlede om “moralsk uegnethed”.

Herefter havde kongresmedlemmerne nok stemmer til at gå videre med en hurtig rigsretssag, og Boluarte blev ifølge New York Times afsat med stemmerne 118 mod 0.

63-årige Boluarte blev før sin afsættelse set som en af verdens mest upopulære stats- og regeringsledere med tillidsmålinger, der lå helt i bund.

Kun mellem to og fire procent har givet hende opbakning i målinger.

Beskyldningerne mod hende handler blandt andet om at være skyld i dødelige og hårdhændede indgreb mod politiske demonstrationer samt ulovligt at have beriget sig gennem sit embede. Også problemer med at få styr på bandekriminalitet har præget hendes præsidenttid.

Hun afviser at have gjort noget galt.

Boluarte har ikke en vicepræsident, og det stod i første omgang ikke klart, hvem der skulle efterfølge hende.

Men kort efter afsættelsen er formanden for den peruanske kongres, Jose Jeri, blevet taget i ed som ny præsident i landet. Peru skal relativt snart til præsidentvalg – nemlig i april 2026.

Jeri siger, at han skal stå i spidsen for en overgangsregering, som skal forsøge at skabe forsoning. Han siger, at Peru må erklære krig mod kriminalitet. Banderne på gaden er landets fjende, erklærer han.

Peru i det nordvestlige Sydamerika har 33,4 millioner indbyggere. Med fredagens udvikling fortsætter svingdøren på posten som landets øverste leder.

Der har været seks præsidenter siden 2018. Tre tidligere ledere sidder aktuelt bag tremmer.

Reuters

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti møder ikke op til de indledende forhandlinger – de såkaldte sættemøder – om finansloven for 2026 i fælles front.

Det bekræfter finansordfører Dennis Flydtkjær (DD) forud for forhandlingerne fredag formiddag, hvor de fire partier skal ind til finansminister Nicolai Wammen (S).

Under torsdagens åbningsdebat i Folketinget sagde De Konservatives formand, Mona Juul, at partierne “tygger på det” i forhold til at komme og gå sammen, hvilket kvartetten gjorde sidste år.

Finansministeriet havde tidligere torsdag sendt en invitation ud til fredagens sættemøder, hvor Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti efter tur skal på besøg.

Danmarksdemokraterne er første parti, der skal ind til Wammen. Det er klokken 10.30. Klokken 11.00 er det Liberal Alliance, klokken 11.30 er det De Konservative, og klokken 12.00 er det så Dansk Folkepartis tur.

For et år siden gjorde de fire borgerlige partier meget ud af at fortælle, at en aftale om finansloven for 2025 enten blev med alle de fire blå partier eller med ingen af dem.

De fire partier kom med en række fælles ønsker, som de ville have indfriet for at kunne gå samlet med i en aftale om finansloven. I modsat fald kom de fire partier til at forlade forhandlingerne sammen. Og sådan endte det også. Finansloven blev indgået uden kvartetten.

Hvorfor den blå musketered ikke gælder i år, vides ikke. Det har partierne ikke kunnet svare på. Det er også uvist, om partierne senere i forhandlingsforløbet danner fælles front, men bare ikke gør det til at begynde med.

Faktum er dog, at Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti det seneste år har arbejdet på at gøre de indbyrdes relationer bedre. Målet er at få Mette Frederiksen (S) ud af Statsministeriet.

I september blev der eksempelvis afholdt et såkaldt borgerligt konvent med partierne i Fredericia.

Men sammenholdet betyder altså ikke, at partierne har holdt fast i taktikken fra sidste år.

Sommeren har budt på flere vejrskader end normalt for forsikringskoncernen Tryg.

Alligevel er koncernens forsikringsresultat vokset en smule til knap 2,2 milliarder kroner i tredje kvartal.

Det viser Trygs regnskab for tredje kvartal, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

Alt i alt tjente Tryg 1,5 milliarder kroner i kvartalet.

Forsikringsresultatet viser, hvor meget et forsikringsselskab tjener eller taber på kerneforretningen – at sælge forsikringer.

Resultatet er derfor beregnet ud fra præmieindtægter og udgifter til skader og drift.

Derudover har Tryg nogle investeringer og øvrige udgifter, som regnes med i det samlede resultat.

Tryg skriver selv i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet, at selskabet i løbet af sommermånederne har hjulpet over 5000 privatkunder og virksomheder, der var ramt af vandskader.

Det er 18 procent flere sammenlignet med gennemsnittet i de seneste fem år, skriver Tryg.

Det skete efter en periode med større skybrud rundt i hele landet.

Juli i år var den tiende vådeste juli nogensinde målt i Danmark. På landsplan faldt der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 111,9 millimeter regn.

I tredje kvartal, som tæller månederne juli, august og september, havde Tryg udgifter til vejrskader på 200 millioner kroner.

Det er 40 millioner kroner over det normale niveau og er især drevet af sommerens mange skybrud i Danmark, skriver Tryg.

Dog ender udgifterne til storskader i kvartalet under det forventede niveau.

Johan Kirstein Brammer, som er topchef i Tryg, siger, at selskabet har haft fokus på at forebygge vandskader.

Det betyder blandt andet, at selskabet har udsendt 150.000 varslinger på sms med gode råd til at forebygge vandskader.

– Vi forsøger nu at gøre vores varslinger endnu mere personlige og skræddersyede, så vi fortsat kan hjælpe med at forebygge så mange skader som muligt, siger Johan Kirstein Brammer i pressemeddelelsen.

Ecuadors militær begyndte torsdag på indsættelsen af 3000 soldater i landets hovedstad, Quito.

Det sker i et forsøg på at genoprette ro og orden efter flere uger med demonstrationer mod landets regering, oplyser embedsmænd fra det ecuadorianske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Indsættelsen af soldaterne sker desuden to dage efter, at Ecuadors præsident Daniel Noboas kortege tirsdag blev omringet af en gruppe af demonstranter bestående af omkring 500 mennesker, hvoraf flere kastede med sten mod bilerne.

– Militært personale, luft- og landressourcer begyndte på en stor indsættelse ved byen Quito for at garantere sikkerheden, skriver embedsmænd til journalister på beskedtjenesten WhatsApp.

Gruppen Conaie, der er en paraplyorganisation for forskellige oprindelige folk i Ecuador, har siden den 22. september blokeret veje i blandt andet hovedstadens Pichincha-provins.

Demonstranterne er vrede, fordi regeringen i Ecuador i september valgte at fjerne tilskuddet til diesel.

De seneste uger har en demonstrant mistet livet under protesterne, hvor omkring 160 personer er blevet såret, mens flere end 1000 mennesker er blevet anholdt. Det oplyser menneskerettighedsgrupper og embedsmænd til AFP.

Noboa kom uskadt fra hændelsen tirsdag, som hans forsvarsminister har beskrevet som et attentatforsøg.

Fem personer blev umiddelbart efter hændelsen anholdt. Onsdag blev de løsladt på ordre fra en dommer.

Dommeren var nået frem til, at tilbageholdelsen var ulovlig.

De fem anholdte var oprindeligt anklaget for drabsforsøg og terrorisme. Anklagerne er sidenhen blevet ændret til, at demonstranterne skal have gjort modstand.

Anklagemyndigheden har oplyst, at man vil fortsætte med at efterforske sagen.