Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag i Det Hvide Hus præsenteret en aftale med medicinalselskabet AstraZeneca om lavere priser på selskabets medicin.

Som led i aftalen vil nogle af selskabets receptpligtige midler blive solgt til lavere priser til den offentlige sygeforsikring Medicaid.

Til gengæld slipper AstraZeneca for, at deres produkter bliver pålagt told.

Aftalen minder om den, som Pfizer i sidste uge indgik med Trump-administrationen.

Trump har siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus haft en ambition om at få sænket amerikanernes udgifter til medicin.

Priserne er nogle af de højeste i verden, i mange tilfælde markant højere end i europæiske lande.

Efter måneder med trusler om høj told på medicin fra udlandet sendte Trump i slutningen af juli et brev til 17 førende medicinalselskaber, heriblandt danske Novo Nordisk.

I brevet krævede han markante prisnedsættelser.

I sidste uge kom der så en aftale på plads med Pfizer, og nu med AstraZeneca.

Det er i aftalerne også planen, at selskaberne skal producere mere i USA.

De får tre år, hvor der ikke lægges told på deres produkter produceret i udlandet, til at flytte produktionen til USA.

Medicaid er en offentlig sundhedsforsikring til amerikanere med lav indkomst.

Mere end 70 millioner mennesker er dækket af forsikringen.

Det offentliges udgifter til Medicaid er dog langtfra så store som til Medicare. Den forsikring gælder for mennesker over 65 år eller personer med handicap.

I aftalen præsenteret fredag fremgår der ikke noget om, at der kommer lavere priser til Medicare.

I forvejen har Medicaid-programmet de laveste medicinpriser i USA.

Derfor kan de nye besparelser vise sig at være beskedne. Det siger Craig Garthwaite, der er professor i ledelse i sundhedsvæsnet på Northwestern University i USA.

– Hvis man ser på AstraZenecas portefølje, tror jeg ikke, at der er en masse præparater, hvor de kommer til at give en stor rabat til Medicaid, siger han.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, regner med at rejse til Egypten og så videre til Israel, hvor han skal tale til Knesset, som er Israels parlament.

Det siger han til journalister i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, præcis hvornår præsidenten tager afsted, men han siger, at han tirsdag vil vende tilbage til USA.

En våbenhvile trådte fredag i kraft i Gaza, efter at alle parter natten til torsdag meldte ud, at der var enighed om første fase af en plan for fred.

Den palæstinensiske gruppe Hamas har efter våbenhvilens start 72 timer til at udlevere gidsler ifølge aftalen.

Trump siger natten til lørdag til journalisterne i Det Hvide Hus, at gidslerne efter planen skal “komme tilbage” mandag.

Der vil i den forbindelse være omkring 28 lig, der skal frigives, lyder det.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ligeledes tidligere sagt, at Israel antager, at 20 gidsler fortsat er i live, mens 28 er døde.

Det israelske medie Times of Israel berettede fredag også om Trumps planer om at rejse til Israel. En unavngiven israelsk embedsmand sagde her til mediet, at Trump under sit besøg i Israel skal møde gidsler, som er blevet frigivet fra Gaza.

En forening for pårørende til de israelske gidsler har inviteret Trump til at tale på den plads, der kaldes Gidselpladsen i Tel Aviv. Det er dog fra officielt hold ikke blevet bekræftet, om Trump har accepteret invitationen.

Trump har i denne uge også selv sagt, at han ville prøve at komme til Mellemøsten.

Det skete, efter at både Netanyahu og parlamentsformand Amir Ohana har inviteret præsidenten til at tale til Knesset.

Trump ventes at lande i Israel klokken 09.20 lokal tid mandag morgen, lyder det fra den israelske tv-station Channel 12 ifølge Times of Israel. Han ventes at forlade landet igen senere samme dag.

Det vil ifølge Times of Israel være Trumps første besøg i Israel, siden han i januar blev indsat i Det Hvide Hus til sin anden embedsperiode.

USA vil indføre told på kinesiske varer, der er 100 procent højere end den allerede eksisterende toldsats.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, i et opslag på det sociale medie Truth Social.

Ifølge Trump kommer den forhøjede toldsats til at træde i kraft den 1. november.

Donald Trumps beslutning sker efter, at Kina har meddelt, at landet vil stramme kontrollen over eksporten af sjældne jordarter.

Desuden udvider Kina restriktioner på landets eksport af teknologiprodukter.

– På baggrund af, at Kina har indtaget denne hidtil usete holdning, vil USA fra den 1. november 2025 indføre en told på 100 procent på Kina, ud over den told, de i øjeblikket betaler, skriver Trump.

Den amerikanske præsident skriver videre, at USA vil indføre eksportkontrol på “alt kritisk software”, der også vil træde i kraft 1. november.

Det kinesiske ministerium har forklaret, at tiltagene skal beskytte Kinas “nationale sikkerhed og interesser”, har Financial Times berettet. Det skal forebygge “misbrug af materialer i den militære sektor og andre følsomme sektorer”.

Kina producerer over 90 procent af verdens forarbejdede sjældne jordarter og magneter baseret på sjældne jordarter.

De sjældne jordarter er en gruppe af 17 metaller, der bruges i eksempelvis elbiler, mobiltelefoner, missilsystemer og anden elektronik.

Tidligere fredag skrev Donald Trump, at han netop overvejede at forhøje toldsatserne mod Kina.

Det sendte lynhurtigt rystelser gennem det amerikanske aktiemarked.

Det brede S&P 500-indeks faldt 2,7 procent, mens Nasdaq-indekset gik ned med 3,6 procent.

Det er de to aktieindeksers største fald på en enkelt dag siden 10. april.

I et opslag på Truth Social tidligere fredag såede Donald Trump desuden tvivl om, hvorvidt han stadig vil mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping, i Sydkorea om få uger, hvor et møde mellem de to ellers er planlagt.

Den franske premierminister, Sébastien Lecornu, er blevet genudnævnt som landets premierminister.

Det oplyser det franske præsidentkontor ifølge Reuters.

I et opslag på X skriver Lecornu, at han har genoptaget sin rolle som premierminister “af pligt”.

Så sent som 6. oktober var meldingen ellers, at Lecornu ville træde tilbage fra posten efter knap en måned som premierminister.

Lecornu blev udpeget som premierminister 9. september, efter at den tidligere premierminister François Bayrou tabte en tillidsafstemning i parlamentet og måtte indgive sin afskedsbegæring til Macron.

Dagen inden, at Lecornu annoncerede sin fratrædelse, havde han præsenteret et stort set uændret hold af ministre, og hans regeringssammensætning blev mødt med hård kritik.

Jordan Bardella, der er formand for det højrenationale parti National Samling (RN), siger kort efter annonceringen af Lecornus genudnævnelse ifølge Reuters, at han og RN-partiet vil stemme imod Lecornus kommende regering.

I en tale mandag formiddag gav premierministeren – der på det tidspunkt blev set som afgående – de politiske partiers “uforsonlighed” skylden for sin afgang.

En af de primære årsager til den seneste tids politiske uro i Frankrig er landets dårlige økonomi. Der er brug for store besparelser, men partierne i parlamentet kan ikke blive enige om, hvordan det skal ske.

François Bayrou og hans regering, der faldt for en måned siden, fremlagde – inden de blev væltet – en finanslov, som skulle få budgetunderskuddet ned, men som ikke kunne få den fornødne opbakning i parlamentet.

Sébastien Lecornus første opgave bliver netop at fremlægge et budget til en finanslov mandag.

Hvis Frankrig skal have et budget for det kommende år på plads i tide, skal det ifølge forfatningen senest præsenteres af premierministeren mandag, skriver Reuters.

Hamas afviser enhver “udenlandsk formynder” og understreger, at styringen af Gaza helt og aldeles er et internt palæstinensisk anliggende.

Det oplyser Hamas i en fælles udtalelse med Islamisk Jihad og Folkefronten for Palæstinas Befrielse, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet udtrykte grupperingerne i udtalelsen desuden deres parathed til at modtage arabisk og international bistand i genopbygningen af Gaza.

I den amerikanske præsident Donald Trumps 20-punkts fredsplan for Gaza, som Israel og Hamas har afholdt indirekte forhandlinger ud fra, er forslaget, at der skal etableres en midlertidigt “Fredsbestyrelse” (Board of Peace) i Gaza.

Det skriver AFP.

“Fredsbestyrelsen” skal overvåge administrationen af Gaza og ledes af Trump selv.

Allerede torsdag afviste den højtstående Hamas-repræsentant Osama Hamdan dog Trumps forslag.

Det gjorde han i et interview med den Qatar-baserede tv-station Al Araby, skriver AFP.

– Ingen palæstinenser vil acceptere dette. Alle fraktioner, inklusive Den Palæstinensiske Myndighed, afviser det,” sagde Hamdan og tilføjede:

– Ingen vil acceptere en tilbagevenden til mandatperiodens og kolonialismens tidsalder.

En våbenhvile trådte fredag i kraft i Gaza, efter at alle parter natten til torsdag udmeldte, at der var nået enighed om første fase af en plan for fred.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas har efter våbenhvilens start 72 timer til at udlevere gidsler ifølge aftalen.

Israel forventes ligeledes at løslade hundredvis af palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.

Våbenhvilen er første skridt i fredsplanen.

De præcise detaljer i udvekslingen kendes dog endnu ikke. Således står det blandt andet ikke klart, hvornår og hvor den vil finde sted.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er tusindvis af borgere Gaza begyndt at bevæge sig nordpå, efter at der er kommet en officiel udmelding om våbenhvilen.

Geert Wilders, der er leder af det indvandrerkritiske højrefløjsparti Frihedspartiet i Holland, dropper sine resterende kampagneaktiviteter forud for valget den 29. oktober.

Det skriver han i et opslag på X.

Årsagen er hans egen sikkerhed, skriver Wilders.

Ifølge opslaget har Hollands nationale anti-terroragentur nemlig underrettet ham om, at de to personer, der torsdag blev anholdt i Belgien under mistanke om at planlægge angreb mod politikere, også havde ham som mål.

Selvom agenturet ifølge opslaget ikke længere vurderer gruppen som en trussel, har Wilders “en dårlig mavefornemmelse”, hvorfor han aflyser sine kampagneaktiviteter.

Hollands nationale anti-terroragentur har endnu ikke selv kommenteret meldingen fra Wilders.

Ann Fransen, der er en føderal anklager fra Belgien, oplyste på en pressekonferencen torsdag, at de to anholdte personer er mistænkt for forsøg på terrorrelateret mord og for deltagelse i aktiviteter forbundet med en terrororganisation.

Det skriver mediet Politico.

– Der er tegn på, at hensigten var at udføre et jihadistisk inspireret terrorangreb rettet mod politikere, sagde anklageren ifølge mediet.

Først lød meldingen at tre personer var anholdt, men den ene blev efterfølgende løsladt, mens de to andre blev varetægtsfængslet.

Senere samme dag bekræftede Belgiens udenrigsminister, at Bart de Wever, landets premierminister og leder det flamsk-nationalistiske parti Ny-Flamsk Alliance (N-VA), var blandt de politikere, som de mistænkte planlagde angreb mod.

Flere er døde efter en eksplosion på en sprængstofvirksomhed i den amerikanske delstat Tennessee.

Det oplyser lokale myndigheder til det amerikanske medie CNN.

– Vi kan bekræfte, at nogle personer er omkommet, men jeg vil ikke sætte tal på det, siger Humphreys Countys sherif Chris Davis på en pressekonference fredag ifølge mediet.

19 mennesker er meldt savnet, og et endnu ukendt antal mennesker har mistet livet, skriver AFP.

Ifølge CNN er der tale om virksomheden Accurate Energetic Systems, som ligger cirka en time fra delstatens hovedstad Nashville, og specialiserer sig i at lave militærsprængstof.

Luftfotos fra stedet viser ødelagte bygninger og køretøjer omkring fabrikkens område.

Myndighederne kan endnu ikke fastlægge årsagen til eksplosionen, skriver Reuters.

I første omgang lød meldingen fra myndighederne, at flere redningsarbejdere var rykket ud til stedet for eksplosionen, men at de holdt sig på afstand af frygt for yderligere eksplosioner.

Hen imod formiddagen lokal tid er det dog lykkedes for myndighederne at sikre området, skriver mediet.

Ifølge CNN’s oplysninger er tre personer med “lette kvæstelser” fra eksplosionen blevet behandlet på en skadestue.

– Familierne er ved hovedkontoret og venter på at få nyheder og finde ud af, hvad der er sket med deres kære, siger Humphreys Countys beredskabstalsperson, Grey Collier, til BBC.

Hun tilføjer, at myndighederne fokuserer på at give besked til dem, “der åbenlyst ved, at deres familier gik på arbejde, men nu ikke ved, hvad der foregår”.

Nyhedsbureauet AP har talt med flere personer, som bor i nærheden af virksomheden. De fortæller til mediet, at de kunne mærke kraften fra eksplosionen, da hændelsen skete.

– Jeg troede, at mit hus ville kollapse med mig indeni det, siger Gentry Stover, der bor i Lobelville, som ligger en 20 minutters køretur fra stedet, hvor eksplosionen skete, til AP.

Danmark køber yderligere 16 F-35-kampfly og investerer samtidig 27,4 milliarder kroner i Arktis og Nordatlanten.

Det sker i den anden delaftale om Arktis og Nordatlanten, som regeringen og forsvarsforligskredsen har indgået fredag aften.

I aftalen afsættes 29 milliarder kroner til anskaffelsen af 16 nye F-35-kampfly.

På den måde vil den samlede flåde af kampfly komme op på 43 F-35-kampfly.

Med den forventede anskaffelse af yderligere 16 F-35-kampfly foretager Danmark en “historisk styrkelse” af Forsvaret, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– Jeg besøgte USA i juli, hvor jeg drøftede muligheden for hurtigt at anskaffe yderligere F-35-kampfly med chefen for det internationale F-35-kampflyprogram.

– Den mulighed er der nu afsat midler til at forfølge, så vi kan lave en anskaffelse, der styrker opbygningen af Forsvarets kampkraft både hurtigt og markant, siger forsvarsministeren.

Danmark råder aktuelt over 15 F-35-kampfly på dansk jord, mens seks er placeret på en uddannelsesbase i USA.

Leveringen af de sidste kampfly fra den nuværende bestilling på 27 kampfly forventes leveret i 2026.

Herefter skal de 16 nye F-35-fly leveres, og den samlede kapacitet forventes at være fuldt operativ i 2027, lyder det.

Investeringer på 27,4 milliarder kroner i Arktis og Nordatlanten er sket i tæt samarbejde med det færøske landsstyre og Grønlands regering, Naalakkersuisut.

Investeringerne i Arktis og Nordatlanten indebærer et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk og et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark.

Desuden indeholder delaftalen indkøb af to yderligere arktiske skibe, flere droner og maritime patruljefly.

– Forsvarets opgave er at varetage sikkerheden i hele Kongeriget. Og om nødvendigt at forsvare Grønland, Færøerne og Danmark i rammen af Nato i alle domæner. Med aftalen om de nye anskaffelser styrker vi Forsvarets kampkraft og opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten markant, siger forsvarschef Michael Hyldgaard.

Forligskredsen har samlet set lavet aftaler og investeringer for omkring 350 milliarder kroner, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen vil i begyndelsen af 2026 præsentere en plan for yderligere finansiering i forsvar og sikkerhed, lyder det fra forsvarsministeren.

Nobelinstituttet skal undersøge mistanker om mulig lækage.

Det skriver det norske medie Aftenposten.

Fredag formiddag fik den venezuelanske politiker María Corina Machado tildelt Nobels fredspris, men dagen forinden var hun end ikke nævnt som en af favoritterne til prisen.

I løbet af natten til fredag blev hun dog pludselig en favorit hos bettingplatformen Polymarket.

Fra midnat til klokken to steg platformens sandsynlighed for Machado som fredsprismodtager fra 3,74 procent til 72,9 procent, skriver det norske medie.

– Jeg tror, det er for tidligt at være skråsikker på, at det er en lækage. Men det er noget, vi nu vil undersøge, siger Kristian Berg Harpviken, der er direktør i Nobelinstituttet, til Aftenposten.

Han tilføjer, at han ser det som mest sandsynligt, at der er tale om en “digital lækage.”

Ifølge Finansavisen havde flere brugere om natten sat store beløb på, at Machado ville vinde. Blandt andet satte en person, der aldrig havde lavet andre væddemål på platformen, 67.820 dollar på Machado.

Det svarer til 436.172 danske kroner.

Machado modtog fredsprisen for sit “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lød det i motiveringen fra komitéen.

Den 58-årige politiker er lederen af den demokratiske bevægelse i Venezuela, der kæmper for frie valg og folkevalgte regeringer.

Hun er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til den siddende præsident, Nicolás Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Han blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

I 2023 annoncerede den nykårede nobelprismodtager selv sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, men blev afvist at stille op af højesteretten i Venezuela.

Hun har i det seneste år levet i eksil, skriver Nobelinstituttet.

Et politisk flertal er enige om en forsvarsaftale for Arktis og Nordatlanten samt anskaffelse af flere F-35-kampfly.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

I samme ombæring inviterer forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til et pressemøde fredag aften klokken 18, hvor aftalen præsenteres.

De præcise elementer i forsvarsaftalen bliver præsenteret på pressemødet.

I pressemeddelelsen fremgår det dog, at det blandt andet indebærer anskaffelsen af flere F-35-kampfly.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, skriver i en pressemeddelelse, at aftalen indebærer et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk og et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark.

Desuden indeholder delaftalen indkøb af to yderligere arktiske skibe, flere droner og maritime patruljefly, fremgår det meddelelsen fra den grønlandske regering.

Samlet set er der lagt op til anskaffelser på 27,4 milliarder kroner, skriver Naalakkersuisut.

Ifølge Naalakkersuisut indeholder den nye forsvarsaftale “substantielle” investeringer, der skal styrke Forsvarets og Natos opgaveløsning i regionen.

I begyndelsen af året præsenterede forligskredsen den første “delaftale” for Arktis.

Dengang blev der afsat penge til nye skibe og droner over Arktis, men Troels Lund Poulsen sagde også, at aftalen var “den første af flere” i 2025.

Tilbage i 2021 blev der også indgået en Arktis-aftale, der dengang blev omtalt som en Arktis-kapacitetspakke. Der blev afsat 1,5 milliarder kroner til blandt andet langtrækkende arktiske droner og radarstationer.

I løbet af året har forsvarsministeren ligeledes ytret, at han vil købe flere F-35-kampfly for at styrke Danmarks flåde af kampfly.

Fodboldlandsholdets sidste og potentielt afgørende VM-kvalifikationskamp mod Skotland på udebane 18. november bliver vist på TV 2 Charlie.

Der er kommunal- og regionsrådsvalg samme dag, og det gør, at landsholdet må vige pladsen på TV 2’s hovedkanal til politikerne.

Det skriver fagbladet Journalisten.

Ifølge Frederik Lauesen, der er sportschef på TV 2, har man forsøgt at rykke kampen til et andet tidspunkt, så den kunne blive vist på tv-stationens hovedkanal. Men det blev afvist af Det Europæisk Fodboldforbund (Uefa).

– De sagde til os, at det desværre ikke kunne lade sig gøre, fordi kampen af hensyn sportslig fairness skal afvikles på samme tidspunkt som de andre kvalifikationskampe, siger han til Journalisten.

Kampen spilles på Hampden Park i Glasgow og er den sidste af efterårets seks VM-kvalifikationskampe.

Aktuelt ligger begge mandskaber efter tre kampe med syv point i toppen af gruppen, hvor førstepladsen ryger direkte til VM, mens nummer to skal spille playoff til foråret.

Den forestående situation med nødhjælp i Gaza forventes at blive en af de største operationer i nyere tid.

Det skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse som reaktion på våbenhvilen mellem Israel og gruppen Hamas.

– Den humanitære situation kan ikke fikses på en dag med nødhjælp. Den kan ikke fikses på en uge eller på en måned. Det vil tage år at få bragt Gaza på fode, lyder det fra Jonas Nøddekær, der er generalsekretær i organisationen.

En våbenhvile er fredag trådt i kraft i Gaza, og den militante palæstinensiske gruppe Hamas har ifølge aftalen om våbenhvile herefter 72 timer til at udlevere gidsler.

Israel forventes ligeledes at løslade hundredvis af palæstinensiske fanger.

Våbenhvilen er første skridt i fredsplanen for Gaza.

Og hvis planen holder, så bliver det som minimum nødvendigt med levering fra omkring 400 lastbiler om dagen, fortæller generalsekretæren.

– Hvis ordlyden i fredsplanen holder stik, så vil mængderne af hjælp som et minimum være i overensstemmelse med den hjælp, der blev lukket ind i forbindelse med våbenhvileaftalen fra den 19. januar i år.

– Det ser vi frem til, men det er slet, slet ikke nok. Situationen er kun blevet værre siden starten af året. Nu er der tale om hungersnød, lyder det.

Som en begyndelse handler det ifølge organisationen om at få leveret mad, vand og hygiejneartikler.

Regeringen er klar til at se på, om forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven skal være længere end de nuværende fem år, sådan som en række partier i Folketinget ønsker det.

Regeringen har dog ingen planer om at gøre noget inden 4. november, hvor fristen udløber i forhold til statsminister Mette Frederiksens (S) ansvar i Minksagen.

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) fredag i et samråd i Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget.

– Men vi er åbne over for at drøfte en generel forlængelse af forældelsesfristerne. Vi er heller ikke tonedøve.

– Jeg er selv af den opfattelse, at man skal være yderst varsom med det, siger han.

Peter Hummelgaard mener, at hver en sten er vendt i Minksagen, som blandt andet blev undersøgt i Granskningskommissionen.

Berlingske og B.T. har for nylig bragt historier om, at ikke alle metoder blev anvendt til at genskabe sms-beskeder i Minksagen.

Sagen handler om, at alle mink i Danmark i november 2020 blev beordret aflivet under covid-19 for at forhindre spredning med coronavirus. Det viste sig senere, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.

Sagen ser ud til at koste statskassen omkring 30 milliarder kroner i erstatning til minkavlere.

På grund af karantæne er landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg ikke med i søndagens VM-kvalifikationskamp mod Grækenland, og derfor har fodboldlandstræner Brian Riemer udtaget en erstatning.

Valget er faldet på midtbanedynamoen Morten Frendrup, der til daglig tørner ud for italienske Genoa.

– Jeg var aldrig i tvivl om, at det skulle være ham. Frendrup spiller hver eneste uge for Genoa og har i perioder sågar rendt rundt med anførerbindet.

– Han er en utrolig vigtig og værdsat spiller i Genoa, siger Brian Riemer på en presseseance i Helsingør.

Pierre Emile-Højbjerg ragede tidligt i torsdagens kamp mod Belarus et gult kort til sig, og det udløste en karantænedag, som han skal afsone søndag.

Morten Frendrup optrådte senest for landsholdet i marts, da han blev skiftet ind i Nations League-kvartfinalen mod Portugal.

– Vi har en fuldstændig vanvittig konkurrence på den midtbane i øjeblikket. Jeg har udtaget spillere fra Marseille, Porto og Arsenal. Men det er fuldt fortjent, at Frendrup nu kommer ind i lejren, efter at der opstod et hul.

– Hvis der bliver brug for ham søndag, så er jeg ikke i tvivl om, at han er klar og har kompetencerne til at hjælpe os, om det så er som indskifter, eller hvad det skal være, siger Brian Riemer.

Morten Frendrup har siden januar 2022 tørnet ud for italienske Genoa, hvor han nærmest uafbrudt har været fast mand på midtbanen.

Han har leveret så godt og stabilt, at han i sidste sæson bar anførerbindet i den italienske klub ved flere lejligheder.

I denne sæson har han endnu ikke været anfører i Genoa, men han har spillet samtlige Serie A-kampe fra start.

– Han er en god presspiller og en solid defensiv midtbanespiller, der er opmærksom og påpasselig i sit spil, og som man altid kan stole på og regne med, siger landstræneren.

Morten Frendrup har fået sin fodboldopdragelse i Brøndby.

Danmark møder Grækenland i Parken søndag klokken 20.45.

188 boliger i Munkebjerg Park i Odense bliver fredag evakueret.

Baggrunden er, at det er blevet vurderet, at fundamenterne under svalegangene på fem ejendomme skal sikres.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der har talt med Frederik Barfoed, der er direktør og ejer af Barfoed Group, som ejer ejendommene.

Rambøll og et andet ingeniørfirma har fredag formiddag afleveret vurderinger af fundamentet. Vurderingerne peger på, at fundamenterne skal sikres med både stål og beton.

Arbejdet med at sikre fundamenterne kan ikke udføres sikkert nok, hvis beboerne er i lejlighederne.

– Bygningerne har jo stået der i 15 år, og det er ikke sådan, at de er på vej til at styrte sammen, men vi vil simpelthen ikke gå på kompromis med sikkerheden, så nu evakuerer vi boligerne, mens arbejdet med fundamenterne bliver lavet, siger Frederik Barfoed til Fyens Stiftstidende.

Han vurderer, at arbejdet med ekstra sikring kommer til at tage fire-fem dage. Derefter vil der fortsat være noget arbejde med soklerne, men ikke noget, der kræver, at beboerne ikke kan bo der, siger han til mediet.

Beboerne indlogeres på hotel, hvis de ikke selv kan finde overnatning.

Byudviklingschef i Odense Kommune Birgitte J.K.T. Nielsen oplyser til Ritzau, at kommunen fredag eftermiddag omkring klokken 14 gav bygherre – Barfoed Group – påbud om evakuering.

Det skete, efter at bygherre kontaktede kommunen med mistanke om problemer med fundamenterne under svalegangene på de fem ejendomme.

Når fundamenterne er blevet sikret, skal fagfolk sige god for arbejdet, hvorefter beboerne kan vende tilbage, oplyser hun.

Fyns Politi er ikke til stede ved evakueringen, men er klar til at bistå, hvis der bliver behov for det.

Det oplyser kommunikationsafdelingen ved Fyns Politi til Ritzau.

Der er tale om det samme ejendomskompleks, hvor der i januar skete en arbejdsulykke, som kostede en mand i 40’erne livet.

Ulykken skete, da en svalegang styrtede sammen i en beboelsesejendom 24. januar.

Barfoed Group fik i kølvandet på ulykken undersøgt fundamenterne under fem boligkarréer, der har fået bygget en ekstra etage ovenpå.

Det er disse undersøgelser, der ifølge Fyens Stiftstidende har ført til en vurdering af, at fundamenterne skal sikres med både stål og beton.

Fem danske statsborgere er blevet anholdt i Norge og sigtes for grov narkokriminalitet.

Det skriver nyhedsbureauet NTB og det norske medie NRK.

De fem fremstilles fredag eftermiddag for en domstol med krav om varetægtsfængsling, oplyses det.

Politiet anholdt de fem danskere onsdag morgen.

Politianklager John Ivar Johansen bekræfter over for NRK, at der er tale om en større sag om narkotika.

Men af hensyn til den videre efterforskning kan politiet på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere.

Sagen efterforskes af norsk politis enhed for organiseret og grænseoverskridende kriminalitet Kripos i samarbejde med Sydøst Politikreds i det sydøstlige Norge.

Partiet Komeito har fredag trukket sig fra den japanske regeringskoalition.

Det betyder, at der er sået alvorlig tvivl om, hvorvidt Sanae Takaichi – som for nylig blev valgt som leder af det japanske regeringsparti Det Liberaldemokratiske Parti (LDP) – også kan blive premierminister.

Hvis Takaichi kan få den nødvendige støtte, kan hun blive den første kvindelige premierminister i Japan.

Til det har hun dog brug for opbakning i en afstemning i parlamentet senere på måneden.

Den opgave blev egentlig anset for at være relativt ligetil, da hendes regeringskoalition havde klart flest mandater – på trods af, at den er i mindretal.

Men med den mindre koalitionspartner Komeitos exit fra regeringen er der skabt alvorlig tvivl om, hvorvidt det kan lykkes.

Oppositionspartier forsøger nemlig at samle sig om en alternativ kandidat, når der forventeligt skal være en afstemning i parlamentet i den anden halvdel af oktober.

Det var efter et møde med Takaichi fredag, at lederen af Komeito, Tetsuo Saito, besluttede at droppe samarbejdet.

Saito forklarede, at det 26 år lange samarbejde var brudt sammen på grund af LDP’s utilfredsstillende reaktion på en skandalesag om uregelmæssig omgang med kampagnemidler blandt LDP-parlamentsmedlemmer.

Han sagde, at Komeito ikke vil støtte Takaichi i afstemningen i parlamentet.

Det er aktuelt Shigeru Ishiba, der er premierminister i Japan. Han meddelte sin afgang i starten af september.

Reuters

Alle seks danske aktivister har fredag forladt Israel, efter at de har været tilbageholdt i forbindelse med en nødhjælpsaktion.

Det bekræfter Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.

Tidligere fredag oplyste organisationen Ship to Gaza Danmark, at de tre aktivister, der har sejlet med skibet “Conscience”, var på vej mod Istanbul i Tyrkiet.

– Efter at have siddet fængslet i det berygtede israelske fængsel Ktzi’ot siden i tirsdags vender de danske deltagere tilbage til Danmark, lyder det i en pressemeddelelse.

De tre danske aktivister lander i Københavns Lufthavn klokken 09.30 lørdag formiddag ifølge organisationen. Oprindeligt skulle de lande klokken 12, men fredag aften blev flytiderne ændret.

De opholder sig indtil da i Istanbul, hvor de blandt andet vil blive tjekket af en læge.

Det er tyrkiske myndigheder, der ifølge organisationen har sørget for flytransport fra Israel til Istanbul fredag.

Der har ud over de tre aktivister på “Conscience” været yderligere fire danske aktivister, som har sejlet med flotillen “Thousand Madleens”.

En flotille er et antal af skibe, der optræder samlet.

Blandt disse aktivister var folketingspolitikeren Victoria Velsquez (EL), som torsdag meldte ud på Instagram, at hun var tilbage i Danmark.

De resterende tre danske aktivister fra flotillen skulle ifølge Ship to Gaza Danmark også være løsladt og på vej hjem sammen med aktivisterne fra “Conscience”.

Organisationen har dog ingen kontakt med aktivisterne, før de igen rammer dansk jord, da de angiveligt smed deres telefoner, da israelske myndigheder tilbageholdt skibene.

– Nogen vil måske sige, at hvad nytter det, når man alligevel bliver stoppet af israelske styrker? Men det nytter, vi får sat fokus på blokaden, på folkedrabet, og ikke mindst får vi vist palæstinenserne i Gaza, at vi er med dem hele vejen, siger Bent Erik Krøyer Fra Ship to Gaza Danmark.

Nobelkomitéen viser ved at undlade at give USA’s præsident, Donald Trump, fredsprisen, at den sætter “politik over fred”.

Det siger Steven Cheung, som er talsperson for Det Hvide Hus, på det sociale medie X.

– Præsident Donald Trump vil fortsætte med at lave fredsaftaler, afslutte krige og redde liv, skriver han.

– Han har en filantrops hjerte, og der kommer aldrig til at blive nogen som ham, der kan flytte bjerge alene med viljestyrke.

– Nobelkomitéen har bevist, at den sætter politik over fred.

Det var den venezuelanske politiker María Corina Machado, som fredag klokken 11.00 blev tildelt fredsprisen.

Machado regnes som leder af den venezuelanske opposition. Hun blev i 2024 forhindret i at stille op som præsidentkandidat og dermed udfordre den nuværende præsident i Venezuela, Nicolas Maduro.

Trump har i de seneste måneder ikke lagt skjul på, at han selv mener, at han burde få Nobels fredspris.

Han har fremhævet en række fredsaftaler, der er blevet indgået i hans præsidenttid, som en god begrundelse.

Kritikere af Trump har peget på en række punkter, hvor han er mindre oplagt som kandidat.

De har fremhævet, at han har trukket USA ud af internationale organisationer og traktater, begyndt handelskrige, ikke villet udelukke at bruge magt for at tage Grønland fra Danmark og har sendt soldater fra Nationalgarden ind i amerikanske byer.

Venezuelanske Machado fik fredag prisen for sit “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lød det i motiveringen fra komitéen.

– Som leder af demokratibevægelsen i Venezuela er María Corina Machado et af de mest ekstraordinære eksempler på civilt mod i Latinamerika i nyere tid, vurderede komitéen.

Halvard Leira, som er forskningschef på Norsk Udenrigspolitisk Institut, påpeger over for nyhedsbureauet Reuters, at USA har et særdeles anstrengt forhold til Maduro og også på det seneste har angrebet flere både – angiveligt med narkotika – ud for Venezuelas kyst.

– Den demokratiske opposition i Venezuela er en, som USA har været meget ivrig for at støtte, siger Leira.

– Så på den måde er det meget svært at se dette som en fornærmelse mod Trump, lyder det fra den norske forskningschef.

I et opslag på X roser Machado da også Trump for støtten.

– Vi er på tærsklen til sejr, og i dag mere end nogensinde regner vi med præsident Trump, det amerikanske folk, folkene i Latinamerika og verdens demokratiske nationer som vores vigtigste allierede i kampen for frihed og demokrati, skriver hun og tilføjer:

– Jeg dedikerer denne pris til det lidende folk i Venezuela og til præsident Trump for hans afgørende støtte til vores sag.

Debattør Harald Toksværd, som tidligere på ugen blev fyret fra DR, er blevet ansat på taleradioen r8Dio.

Det skriver r8Dio i en pressemeddelelse ifølge Journalisten og Berlingske.

Her lyder det videre, at Harald Toksværd skal være en del af et nylanceret “genopdragelsesprojekt”.

I pressemeddelelsen understreger r8Dio, at der ikke er tale om et pr-stunt. Men samtidig er det den fiktive radiodirektør Klavs Bundgaard fra satireprogrammet “Undskyld vi roder”, som udtaler sig.

Over for Journalisten bekræfter Mikael Bertelsen, som er medejer af r8Dio, at der er tale om et reelt elevforløb.

– Det er et reelt elevforløb, som ved endt uddannelse kan lede til reel ansættelse. Ligesom i DR. Og der kommer radio ud af det, siger han til mediet.

Genopdragelsesprojektet strækker sig ifølge pressemeddelelsen over tre måneder.

Den 28-årige Harald Toksværd fortalte i mandags, at han var blevet fyret fra DR. Dermed skulle han også forlade DR’s Talenthold, som han har været en del af siden sommer.

DR’s Talenthold er et lønnet toårigt udviklingsforløb i DR.

Harald Toksværd har tidligere gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser.

Blandt andet tilbage i 2023, hvor Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale-tænketank Cepos, døde.

Her delte Harald Toksværd en artikel om dødsfaldet på det sociale medie X og skrev “gg, ez” ifølge Berlingske.

Det er et udtryk, som kendes fra gamermiljøet, der bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

Da han blev annonceret som en del af DR’s Talenthold i sommer, mødte det også kritik fra blandt andre Liberal Alliances kultur- og socialordfører, Katrine Daugaard, som på X kaldte beslutningen “fuldstændig absurd”.

– Harald Toksværd er ikke bare venstreekstrem. Han har også fejret politiske modstanderes død og opdigtet historier om politivold i ungdomshuset. Er det virkelig vores fælles public service-medie værdigt, skrev hun på X.

Dengang forsvarede DR, at Harald Toksværd godt kunne være en del af Talentholdet på trods af sin “fortid som provokerende debattør”.

DR begrunder nu fyringen med, at man er blevet bekendt med en række “kontroversielle markeringer”, som gør ham inhabil.