Seneste nyheder

En bus er kørt ind i facaden på en bygning i krydset ved Øster Voldgade og Sølvgade i København søndag morgen.

Det viser billeder fra stedet tidligt søndag morgen.

Buschaufføren og 17 passagerer er efter ulykken blevet sendt på skadestuen som lettere tilskadekomne. Seks passagerer er uskadte.

– Der er tale om knubs, blå mærker og blodtud og i den ende af lettere tilskadekomst, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.

Han fortæller, at der primært er tale om unge mennesker, der var på vej hjem fra en tur i byen.

– Måske er det også derfor, at skaderne ikke er værre, end de er, siger vagtchefen med henvisning til deres alder.

Politiet arbejder nu i det pågældende kryds.

– De kan ikke flytte bussen, før bygningen er afstivet. Det er den umiddelbare vurdering, at facaden falder ned, hvis man bare fjerner den, siger vagtchef Henrik Stormer.

– Vi hjælper med afspærring, så der er ro til teknikerne. Der er begrænset fremkommelighed, men der er ikke helt spærret, tilføjer han.

Tidshorisonten for, hvornår det arbejde vil være færdigt, er ukendt, oplyser politiet.

Hvad der førte til, at bussen kørte ind i bygningen, der ligger over for Statens Museum for Kunst, står ikke klart.

Bygningen, som bussen har påkørt, er Sølvgades Kaserne, der tidligere har fungeret som kaserne og DSB’s gamle hovedkontor.

Ifølge DIS Kollegiernes hjemmeside, som har et kollegium i bygningen, har der været studieboliger der siden 2016.

Men politiet oplyser, at der ikke bor nogen i den ramte del af bygningen. Derfor er ingen evakueret, siger vagtchef Henrik Stormer.

Han fortæller, at en akutlæge ankom til stedet og tilså passagererne og chaufføren.

Herefter blev enkelte sendt afsted med ambulance til sygehuset, og de resterende blev sendt med en taxa.

Landstræner for Serbiens fodboldlandshold Dragan Stojkovic meddelte sent lørdag, at han trækker sig fra posten.

Det sker, efter at holdet led et nederlag på 0-1 til Albanien på hjemmebane i VM-kvalifikationen.

– Det her nederlag skulle ikke have fundet sted, og jeg tager ansvar for det. Jeg er her for at se konsekvenserne i øjnene, lød det fra Stojkovic på et pressemøde efter kampen, der blev spillet i Leskovac syd for den serbiske hovedstad, Beograd.

Han har talt med både præsidenten og generalsekretæren i Serbiens fodboldforbund om beslutningen, lyder det.

– Jeg har tilbudt min fratrædelse, og de kommer også til at lave en udmelding, men jeg kommer ikke til at rejse med holdet til Andorra.

Serberne spiller tirsdag deres næste kvalifikationskamp mod Andorra.

Den 60-årige Dragan Stojkovic kalder lørdagens resultat mod Albanien for virkelig dårligt og siger, at det var imod hans forventninger.

Nederlaget var hans skyld, lyder det.

– Jeg har også talt med spillerne og fortalt dem det hele. Det er ikke en tragedie, når en træner stopper, og Serbien vil altid have en stor støtte i mig. Jeg har ledet mit land flere end 50 gange.

Stojkovic – der også er kendt under kælenavnet Piksi – har selv en fortid som midtbanespiller. Han overtog stillingen som landstræner i marts 2021.

Serbiske medier har efter udmeldingen skrevet, at det kan blive den tidligere spiller og træner Veljko Paunovic, der bliver tildelt tøjlerne efter Stojkovic.

AFP

USA’s melding om, at landet vil indføre en 100 procent højere told på kinesiske varer, er et klassisk tilfælde af dobbeltmoral.

Sådan lyder det natten til søndag i en udtalelse fra Kinas handelsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den pågældende udtalelse fra USA er et typisk eksempel på dobbeltmoral, siger en unavngiven talsperson i udtalelsen.

Fredag meddelte USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social, at USA vil indføre en told, der er 100 procent højere end den allerede eksisterende told på kinesiske varer.

Den forhøjede toldsats vil træde i kraft den 1. november, skrev han.

Meldingen fra Trump kom, efter at Kina havde meddelt, at landet vil stramme kontrollen over eksporten af sjældne jordarter.

Den beslutning forsvarer Kina i nattens udtalelse, hvor det lyder, at den strammede kontrol er legitim. Det skriver Reuters.

I udtalelsen siger handelsministeriet også, at Kina er villig til at styrke dialogen om eksportkontrol med alle lande for bedre at beskytte sikkerheden og stabiliteten i de globale forsyningskæder.

Britiske universiteter skal gøre en større indsats for at beskytte deres jødiske studerende.

Sådan lød meldingen lørdag fra landets regering.

Den mener, at unge mennesker skal være klædt på til at få øje på – og udfordre – misinformation på internettet.

– Et enkelt tilfælde af antisemitisk chikane er ét for meget, siger undervisningsminister Bridget Phillipson i en udtalelse.

– Så lad mig være tydelig: Ansvaret ligger hos universiteterne, når det kommer til at fjerne had fra deres institutioner – og de har min fulde opbakning til at bruge deres magt til at gøre det.

Meldingen kommer, efter at en britisk mand med syrisk baggrund den 2. oktober kørte en bil mod en gruppe mennesker uden for en synagoge i den engelske storby Manchester. Herefter steg han ud og gik til angreb med en kniv.

To mænd døde i angrebet.

I kølvandet på hændelsen skrev Bridget Phillipson til rektorer på tværs af britiske universiteter og opfordrede til, at de indførte det, hun kaldte praktiske tiltag for at sikre, at deres campusser forbliver sikre.

I august blev der desuden indført nye regler, som kræver, at institutioner har en klar politik på området og et system for rapportering af chikane af enhver art.

Den britiske forening Community Security Trust (CST), som yder beskyttelse til jødiske organisationer på tværs af landet, rapporterede i 2024 om 3500 antisemitisme hændelser.

Der er også blevet meldt en stigning af antallet af antisemitiske hændelser i USA på særligt universiteter i landet.

USA’s præsident Donald Trumps administration har truet med at skære i støtten til flere universiteter, hvor der har været propalæstinensiske demonstrationer.

Universiteterne er i forbindelse med demonstrationerne af Trump blevet anklaget for at tillade antisemitisme.

Reuters

Politiet var natten til søndag til stede på Vestergade i Vejen med flere patruljer efter et hjemmerøveri i en lejlighed.

Anmeldelsen om røveriet tikkede ind klokken 23.23. Her lød det, at fem mænd havde begået et hjemmerøveri mod en 19-årig mand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden skal være blevet udsat for trusler med kniv og have fået et overfladisk snit i ryggen. Han blev desuden frarøvet sin telefon.

Politiet vil ikke oplyse, hvordan mændene har skaffet sig adgang til lejligheden.

Der er ikke sket anholdelser i sagen, og de mulige gerningsmænd er endnu ikke blevet identificeret af politiet, oplyser vagtchef ved politiet Michael Karlsen.

Politiet vil gerne høre fra folk i området, der har overvågningskameraer. En hvid bil er nemlig interessant i efterforskningen.

– Vi vil gerne høre fra folk med kameraer, der kan have filmet en lille, hvid bil, sagde vagtchef Jan Lolk natten til søndag.

Politiet var til stede i byen og efterforsker nu sagen.

I forbindelse med røveriet leder politiet efter de mænd, der vurderes at have været involveret.

Politiet meldte i første omgang ud lidt efter klokken 01.00, at det var til stede på Vestergade i den centrale del af Vejen.

På X skrev Syd- og Sønderjyllands Politi, at det undersøgte et mistænkeligt forhold. Borgerne i området havde ikke grund til at være utrygge, lød det.

Oppositionslederen Patrick Herminie har vundet præsidentvalget i Seychellerne.

Det fremgår af resultater, der er blevet offentliggjort af landets valgkommission.

Herminie har fået 52,7 procent af stemmerne.

Han var oppe imod den siddende præsident, Wavel Ramkalawan, i en anden valgrunde, efter at ingen af dem havde fået over 50 procent af stemmerne i første valgrunde i sidste måned.

Valget har været præget af spørgsmål om miljøet og økonomien.

Seychellerne er ifølge tal fra Verdensbanken det rigeste i Afrika målt per indbygger.

Men øgruppen er sårbar over for klimaforandringer, og der er udbredte problemer med stofmisbrug i befolkningen, som tæller omkring 107.000 indbyggere.

I sin sejrstale lover 62-årige Patrick Herminie, at han vil bringe leveomkostningerne ned. Han vil også forbedre offentlige tilbud og skabe mere sammenhold.

– Jeg vil være præsident for alle i Seychellerne, siger den nyvalgte præsident, der både bliver statsoverhoved og regeringschef.

Stemmeurnerne åbnede torsdag på nogle af de i alt 115 øer i Seychellerne.

Men først lørdag kunne folk på de mest befolkede øer sætte deres kryds i valget, som altså er endt med en sejr til oppositionens leder.

Valgets taber, Wavel Ramkalawan, erkender sit nederlag og ønsker Patrick Herminie tillykke med sejren.

– Jeg går herfra med en arv, der får mange præsidenter til at rødme. Jeg håber, at præsident Herminie vil opretholde det niveau, siger han.

Herminies parti har været det dominerende i Seychellerne, siden landet blev selvstændigt i 1976.

Men i 2020 var det så Wavel Ramkalawan, der løb med sejren.

Seychellerne blev en fransk koloni, efter at Frankrig havde annekteret øgruppen i 1756. Siden var øerne under britisk kontrol, indtil landet opnåede selvstændighed.

AFP

En føderal appeldomstol i USA har lørdag afvist en anmodning fra præsident Donald Trumps administration om øjeblikkelig tilladelse til at indsætte styrker fra Nationalgarden i delstaten Illinois.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til søndag dansk tid.

En tidligere afgørelse fra distriktsdommer April Perry, som midlertidigt forbød indsættelsen af styrker, opretholdes dermed.

I en kortfattet kendelse fra appeldomstolen lyder det, at regeringen forbliver forhindret i at indsætte soldaterne.

Alle soldater fra Nationalgarden i andre delstater, der allerede befinder sig i Illinois, behøver dog ikke at tage tilbage til deres respektive delstater.

Regeringens indsats i Illinois har blandt andet omfattet hundredvis af soldater, der er blevet indkaldt fra Nationalgarden i Texas.

Nationalgarden i USA er en del af landets militær. Soldaterne kan blive indsat både i udlandet og inden for USA’s egne grænser.

Alle amerikanske delstater har en nationalgarde, og den ledes normalt af de amerikanske guvernører.

Men landets præsident har også visse beføjelser til at indsætte soldaterne.

Torsdag udstedte distriktsdommer April Perry et midlertidigt forbud mod indsættelse af Nationalgarden i Illinois.

Det skete, efter at hun havde udtrykt skepsis over for administrationens vurdering af situationen i delstaten.

Trumps administration mener, at soldaterne er nødvendige for at beskytte blandt andet statsejede bygninger mod voldelige demonstranter.

En anden føderal dommer har også blokeret for indsættelsen af styrker i Portland i delstaten Oregon. Afgørelsen er ligeledes blevet anket til en appeldomstol, men her er der endnu ikke faldet en afgørelse.

I begge tilfælde er det demokratiske guvernører, som har sagsøgt Trump med anklager om, at administrationen bevidst har fejlagtigt fremstillet fredelige demonstrationer som voldelige.

Det skal være sket for at retfærdiggøre indsættelsen af soldater.

April Perrys forbud gældende for Illinois er i kraft til den 23. oktober. Men det er muligt, at hun forlænger det.

En af stifterne af den internationale bande Tren de Aragua har i Colombia rakt ud til regeringen for at forhandle om fred.

I et åbent brev skriver Larry Alvarez, der sidder fængslet i Colombia, at han gerne vil hjælpe med at facilitere, at banden bliver opløst.

Brevet er stilet til landets fredskommissær såvel som til præsident Gustavo og justitsministeriet.

Det er blevet bragt af lokale medier og offentliggjort på nettet.

Fredskommissærens kontor har bekræftet over for nyhedsbureauet AFP, at brevet er ægte.

I det skriver Larry Alvarez, der også er kendt som Larry Changa, at han vil være med til at facilitere, at venskabelige forbindelser mellem bandens medlemmer og myndighederne bliver genoprettet.

Samtidig skal der findes en vej til, at gruppen demobiliserer, skriver han.

Tren de Aragua (TDA) blev stiftet i et fængsel i Venezuela, men er i dag aktiv i otte lande.

Sidste år blev den af USA kategoriseret som en “betydelig grænseoverskridende kriminel organisation”.

AFP

16 mennesker har mistet livet på den sprængstoffabrik i den amerikanske delstat Tennessee, hvor en eksplosion tidligt fredag morgen fandt sted.

Det vurderer efterforskere, siger myndigheder i delstaten natten til søndag dansk tid.

Tidligere blev 18 personer meldt savnet i forbindelse med ulykken.

To personer – som blev meldt savnet fordi deres biler og personlige ejendele blev fundet nær ulykkesstedet – var dog ikke til stede, da eksplosionen skete.

De pårørende til de resterende 16 personer er blevet underrettet.

Hændelsen fandt sted ved virksomheden Accurate Energetic Systems’ hovedkvarter i byen Bucksnort, som ligger cirka en times kørsel fra storbyen Nashville.

Tidligere lørdag bekræftede Chris Davis, som er sherif i amtet Humphreys, at indsatsen på stedet var gået fra at være en redningsoperation til at være en eftersøgning af omkomne. Det skete, efter at ingen var blevet fundet i live.

– Flere end 300 mennesker har gennemgået nærmest hver kvadratcentimeter af anlægget, og på nuværende tidspunkt har vi ikke fundet nogen overlevende, sagde han.

– Det er et stort tab for vores lokalsamfund.

Accurate Energetic Systems udvikler, producerer og opbevarer sprængstoffer. Hovedkvarteret omfatter otte produktionsbygninger og et laboratorie.

Efterforskere, som blandt andet tæller agenter fra USA’s forbundspoliti, FBI, og det føderale bureau for alkohol, tobak, våben og sprængstoffer, ATF, arbejder fortsat på at fastslå årsagen til eksplosionen.

Det har gjort efterforskningen mere kompliceret, at der på stedet er sprængstoffer og anden ammunition, lyder det.

I en udtalelse fredag takkede virksomheden redningsarbejderne på stedet, men den kom ikke med nogen oplysninger om omstændighederne for ulykken.

– Vi sender vores tanker til familierne, kollegerne og folk fra lokalsamfundet, som er påvirket af den her hændelse, lød det.

Reuters

En frigivelse af de gidsler, der bliver holdt fanget af Hamas i Gaza, vil begynde mandag morgen.

Det siger højtstående Hamas-repræsentant Osama Hamdan til nyhedsbureauet AFP lørdag.

Hamas er gået med til at frigive 48 gidsler, hvoraf 20 menes at være i live, som led i en aftale om våbenhvile mellem bevægelsen og Israel.

Våbenhvilen trådte i kraft fredag, og derefter begyndte en periode på tre døgn, som Hamas har til at løslade alle de tilbageværende gidsler, hvoraf de fleste er israelere.

Når gidslerne er blevet overdraget til Israel, vil landet løslade 250 palæstinensere, som afsoner lange fængselsstraffe i landet, samt 1700 andre, som er blevet tilbageholdt af Israel under krigen i Gaza.

– Ifølge den underskrevne aftale skal fangeudvekslingen begynde mandag morgen som aftalt, og der er ingen nye udviklinger i denne sag, siger Osama Hamdan i et interview med AFP.

Listen over navnene på dem, der løslades, er fortsat under forhandling, siger Hamas-repræsentanten.

– Processen er ikke afsluttet. Israel nægter fortsat at frigive bestemte navne. Forhandlerne gør dog alt, hvad de kan, for at sikre deres løsladelse, lyder det.

Listen vil ifølge Hamdan ligge klar enten lørdag aften eller søndag morgen.

Tidligere lørdag oplyste det israelske fængselsvæsen, at Israel var begyndt at overflytte palæstinensiske fanger til to fængsler som led i våbenhvilen.

Krigen i Gaza begyndte 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel. Omkring 1200 personer døde ifølge en optælling fra AFP, som baserer sig på officielle israelske tal.

Samtidig tog Hamas 251 gidsler med til Gaza.

I løbet af krigen er omkring 67.200 mennesker blevet dræbt i Gaza ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området. Tallene er ikke verificeret, men FN anser dem som værende troværdige.

Flere end 20 verdensledere vil mandag deltage ved et topmøde i Sharm el-Sheikh i Egypten, hvor fredsplanen for Gaza og Israel skal drøftes.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blandt deltagerne vil blandt andre den amerikanske præsident, Donald Trump, være, lyder det.

Allerede fredag lød det fra præsidenten, at han arbejdede frem mod et internationalt topmøde i forbindelse med sit besøg i landet.

Det forventes, at han sammen med Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, vil stå i spidsen for topmødet.

Donald Trump skal efterfølgende videre til Israel, hvor han skal tale til Knesset, der er Israels parlament.

Ifølge nyhedsbureauet AFP meldte det franske parlament tidligere lørdag ud, at den franske præsident, Emmanuel Macron, mandag rejser til Egypten med henblik på at bakke op om aftalen.

Det samme gør sig gældende for Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, lyder det fra Downing Street ifølge Reuters.

Også premierministrene fra henholdsvis Spanien og Italien, Pedro Sánchez og Giorgia Meloni, forventes at deltage.

En våbenhvile trådte i kraft i Gaza fredag klokken 12.00 lokal tid. Fra da af har den militante bevægelse Hamas 72 timer til at løslade de tilbageværende gidsler i Gaza.

Der er angiveligt tale om 48 gidsler, hvoraf 20 menes at være i live.

En højtplaceret Hamas-kilde siger lørdag ifølge AFP, at frigivelsen vil gå i gang mandag morgen.

Når gidslerne er blevet overdraget til Israel, vil landet løslade 250 palæstinensere, som afsoner lange fængselsstraffe i landet, samt 1700 andre, som er blevet tilbageholdt af Israel under krigen i Gaza.

Våbenhvilen er første skridt i en fredsplan for området, der er udarbejdet af præsident Trump.

USA skal desuden lede et internationale hold, der skal følge våbenhvilen og hjælpe med at koordinere nødhjælp.

I den forbindelse skal 200 amerikanske soldater udstationeres i Israel, og de første ankom til landet natten til lørdag.

Ingen af soldaterne vil blive sendt ind i det palæstinensiske område, lyder det fra unavngivne embedsmænd ifølge det amerikanske medie ABC News.

En mand er lørdag fundet død i et skovområde ved Skulkerupvej i Bjæverskov.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Boye Rasmussen til Ritzau.

– Vi modtog anmeldelse klokken 18.17 om en ATV, der kørte gennem en gårdsplads og videre ud ad et stisystem og ind i et skovområde, hvor han er forulykket, lyder det.

En ATV er et terrængående køretøj, der typisk har fire hjul.

Efter at være forulykket på køretøjet er har afdøde bevæget sig omkring 30 til 40 meter, hvorefter han er faldet omkuld, lyder det.

Der er manden erklæret død af en læge, og ifølge vagtchefen tyder det på, at han er dø af indre blødninger efter skader fra ulykken.

Ifølge et vidne er der muligvis en bil, der har været efter ham, oplyser vagtchefen.

Vidnet beretter allerede at have set manden omkring klokken 16.00, hvor flere ATV’er tilsyneladende har kørt i området.

Politiet er endnu ikke bekendt med mandens identitet, og eventuelle pårørende er derfor ikke underrettet.

Vagtchefen fortæller, at manden ud fra udseende godt kunne være østeuropæer.

Ulykken efterforskes umiddelbart som et færdselsuheld med ulykkelig udgang.

Politiet søger dog vidner i sagen med henblik på at få styr på det præcise hændelsesforløb, lyder det.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Diane Keaton er død 79 år gammel.

Det oplyser en talsperson fra familien ifølge det amerikanske medie People, der ikke har yderligere oplysninger.

Diane Keaton fik sit første store gennembrud i mafiafilmen “The Godfather” fra 1972 i rollen som Kay Adams, kæreste og senere kone til Michael Corleone.

Hun var også med i “Godfather del 2” og havde igennem 70’erne og 80’erne desuden mindeværdige roller i film som “Hvor er Mr. Goodbar?” og “Reds”.

Men det var rollen som den flyvske og usikre Annie Hall i den romantiske newyorkerkomedie “Mig og Annie” fra 1977, der indbragte hende en Oscar-statuette.

Filmen er instrueret af Woody Allen, som Keaton på et tidspunkt dannede par med.

Parløbet med Woody Allen var med til at definere starten af Diane Keatons karriere, da en hovedrolle i hans Broadway-skuespil “Play It Again, Sam” blev hendes vej ind i film og tv. Og i øvrigt starten på en kort romance mellem de to.

Kæresteforholdet til Woody Allen varede ikke længe, men de to holdt til gengæld liv i et langt og produktivt professionelt forhold.

I alt spillede Diane Keaton med i syv af hans film i 70’erne, herunder også “Manhattan” og filmudgaven af “Play It Again, Sam” – på dansk “Mig og Bogart”.

Ud over Oscar-statuetten blev hun i løbet af karrieren hædret med to Golden Globe-priser – den ene for rollen som Annie Hall og den anden for præstationen i det romantiske komediedrama “Når du mindst venter det”.

Derudover spillede hun en af hovedrollerne i film som “Ekskonernes klub”, “Book Club” og efterfølgeren “Book Club: The Next Chapter”.

Bag kameraet stod hun blandt andet bag komediedramaet “Hanging Up”, hvor hun også var på rollelisten sammen med blandt andre skuespilleren Meg Ryan og Venner-stjernen Lisa Kudrow, og filmen “Små og store helte” fra 1995.

I 2017 modtog Diane Keaton American Film Institutes Life Achievement-pris for sin lange karriere.

På privatsiden har hun også dannet par med stjerner som Warren Beatty og Al Pacino. Desuden adopterede hun to børn som alenemor.

Hendes pårørende har bedt om at få respekteret deres privatliv, oplyser talspersonen ifølge People.

En 40-årig mand er lørdag fundet død ved havneområdet i den grønlandske by Tasiilaq.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

– Sagen efterforskes som et mistænkeligt dødsfald, og politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, lyder det.

Politiet modtog anmeldelse klokken 10.12 lørdag formiddag om, at en livløs person befandt sig i vandet ved havnen.

Den afdøde blev herefter bjærges op ad vandet med hjælp fra det lokale brandvæsen.

Personen er identificeret, og mandens pårørende er underrettet.

Der bringes ikke yderligere detaljer om en eventuel årsag til dødsfaldet eller om man har nogen mistænkt i sagen.

De israelske gidsler, der bliver holdt fanget i Gaza af den militante bevægelse Hamas, kommer hjem.

Sådan lød det lørdag aften fra USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff, i en tale i den israelske by Tel Aviv.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Både Witkoff, Ivanka Trump, datter af præsident Donald Trump, og hendes mand, Jared Kushner, er i Tel Aviv, hvor de alle har talt foran en stor forsamling af mennesker, der har samlet sig på pladsen Hostages Square – gidselpladsen.

– Til selve gidslerne: I kommer hjem, lød det.

Talen blev afholdt, dagen efter at en tre dage lang våbenhvile trådte i kraft.

Ifølge aftalen skal Hamas frigive alle de tilbageværende gidsler i Gaza senest mandag.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere sagt, at Israel antager, at 20 gidsler fortsat er i live, mens 28 er døde.

Når gidslerne er blevet overdraget til Israel, vil Israel løslade 250 palæstinensere, som afsoner lange fængselsstraffe i landet, samt 1700 andre, som er blevet tilbageholdt af Israel under krigen i Gaza.

Det var netop Witkoff og Kushner, som Trump sendte til Egypten for at deltage i forhandlingerne om en våbenhvile.

Flere gange under Witkoffs tale blev der i folkemængden råbt “thank you Trump”, beretter BBC.

– Jeg ville bare ønske, at præsidenten var her, han ville elske det her, sagde Witkoff.

Til gengæld var der store buhråb, da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, blev nævnt. Både i hjemlandet og internationalt er han blevet mødt af kritik for ikke at have afsluttet krigen og sikret, at gidslerne blev frigivet.

Efter sin tale overrakte Steve Witkoff mikrofonen til Jared Kushner, der sagde, at han “ikke kunne føle sig mere stolt over at være en ven af Israel”, skriver BBC.

Også Ivanka Trump talte til folkemængden.

– Gud velsigne jer alle for at stå sammen i solidaritet gennem dette mørke kapitel, lød det.

Krigen i Gaza begyndte 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel. Omkring 1200 personer døde ifølge en optælling fra AFP, som baserer sig på officielle israelske tal.

Samtidig tog Hamas 251 gidsler med til Gaza.

I løbet af krigen er over 67.500 mennesker blevet dræbt i Gaza ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området. Tallene er ikke verificeret, men FN anser dem som værende troværdige.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil sikre, at landets soldater får udbetalt løn senest 15. oktober.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg bruger min autoritet som øverstkommanderende til at instruere krigsminister Pete Hegseth til at bruge alle tilgængelige midler til at betale vores tropper 15. oktober, lyder det ifølge bureauet på præsidentens medie Truth Social.

I opslaget understreger Trump, at man har fundet de nødvendige økonomiske midler til at kunne udbetale løn til soldaterne.

Udmeldingen kommer i forbindelse med den føderale nedlukning, der begyndte 1. oktober og altså snart har stået på i to uger.

Nedlukningen indtager foreløbig en fjerdeplads over de længste nedlukninger af det amerikanske statsapparat nogensinde.

Nedlukningen skyldes, at Senatet ikke kan blive enige om en ny budgetlov.

Republikanerne stillede forinden et forslag, der ville have sikret finansiering af de statslige finanser frem til 21. november.

Dette blev dog ikke godkendt af demokraterne.

Indtil en ny aftale er på plads, hjemsendes hundredtusindvis af føderalt ansatte uden løn.

Essentielle funktioner – som militæret – fortsætter dog deres opgaver, men udbetalingen af løn udskydes.

Det samme gælder blandt andet for flyveledere.

Ifølge flere analytikere er der risiko for en langvarig krise.

Det Hvide Hus har tidligere udtalt, at konsekvensen af nedlukningen kan blive fyringer af statsansatte.

Fredag gjorde Donald Trump alvor af truslen om at skære i arbejdsstyrken. Præsidenten bebrejder Demokraternes for sin beslutning.

Ifølge talspersoner er der nedskæringer på vej i blandt andet finansministeriet, uddannelsesministeriet, handelsministeriet og i afdelingen for cybersikkerhed i ministeriet for indenlandsk sikkerhed.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange der skal fyres.

Meget skal gå galt, hvis ikke Norge i november indløser billet til næste års VM i fodbold. Lørdag aften vandt Ståle Solbakkens tropper med 5-0 hjemme i Oslo over Israel i kvalifikationen.

Med sejren er Norge nu oppe på seks sejre i lige så mange kampe og en suveræn målscore, der lyder på 29-3. Det er kun Italien, der kan indhente nordmændene, som har en væsentlig bedre målscore end italienerne.

Sikkerheden havde fyldt meget forud for lørdagens kamp i Oslo.

Uden for stadion tog politiet tåregas i brug for at holde styr på demonstranter under kampen, mens der på Ullevaal var palæstinensiske flag på lægterne og spredt piften under den israelske nationalmelodi. Men da først kampen blev fløjtet op, var det sportslige i fokus.

Nordmændene fik med lidt hjælp alle muligheder for en god start, da kampens dommer Szymon Marciniak efter fire minutter tildelte værterne et straffespark, der var til den tynde side.

Erling Haaland fik ansvaret, men hans forsøg blev pillet af keeper Daniel Peretz. Han havde dog ifølge VAR forladt stregen før tid, og derfor fik Haaland en ny mulighed.

I andet forsøg pillede Peretz igen pynten af verdensstjernen. Denne gang havde keeperen læst Haalands spark i modsatte side af målet.

Efter lidt mere end et kvarter fik nordmændene på ny hjælp, og denne gang kom føringsmålet. Et indlæg fra Alexander Sørloth endte i nakken på israelske Anan Khalaili, og efterfølgende strøg bolden i gæsternes mål.

Ti minutter senere fik Haaland revanche for sit dobbelte straffekiks, da han med højrefoden fordoblede føringen, og kort efter blev det 3-0 ved et nyt israelsk selvmål.

I anden halvleg rundede Haaland 50 norske landsholdsscoringer, da han efter lidt mere end en time headede bolden i kassen til 4-0, og ti minutter senere fuldendte han sit hattrick.

Uden for stadion var der under kampen demonstrationer. Ifølge AFP opløste norsk politi i Oslo en forsamling af pro-palæstinensiske aktivister med tåregas og foretog en række anholdelser.

Tre personer blev lørdag såret, da der blev affyret skud i den tyske by Giessen.

Det oplyser en talsperson fra politiet ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Politiet har igangsat en eftersøgning af gerningsmanden, der stak af til fods efter hændelsen, som skete omkring klokken 15.

Der er ingen fare for offentligheden, lyder det videre.

En polititalsmand har oplyst til mediet Bild, at ingen er døde i forbindelsen med hændelsen.

Der er ifølge dpa ingen oplysninger om, hvor alvorligt ofrene er kommet til skade.

Giessen ligger i delstaten Hessen i det centrale Tyskland.

Dpa skriver, at episoden skete i en “betting shop”, hvilket kan oversættes til et sted, hvor man kan satse penge i forskellige spil.

Det endte med en hjemmesejr på 36-34 til Flensburg-Handewitt i lørdagens lokalbrag mod THW Kiel, og det kan værterne i høj grad takke to gange Møller for.

Kevin Møller trak gardinet for i Flensburg-målet, da han kom på banen i anden halvleg, mens Lasse Møller i den anden ende med et hav af scoringer drev et tempofyldt angrebsspil.

Første halvleg i lørdagens lokalopgør, var en fysisk affære, hvor de to mandskaber skiftedes til at have momentum.

Op mod pausen var det Kiel, der havde en god periode, og gæsterne kunne derfor gå i omklædningen foran 19-16.

Den føring varede dog ikke længe efter sidebyttet. Her sendte Flensburg Kevin Møller ind i målet, og han fandt med det samme storspillet frem.

Da Lasse Møller i angrebsenden samtidig var i fremragende spillehumør, gik Flensburg fra at være nede med 18-20 til pludselig at være foran 25-21, og den ringe periode fik Kiel aldrig rettet op på.

Gæsterne havde langt sværere ved at komme til scoringer i forhold til tidligere i kampen, og hver gang de formåede det, gik der ikke længe, før bolden lå i målet i den anden ende efter et hurtigt Flensburg-opgiverkast.

I de sidste minutter slækkede Flensburg en smule på koncentrationen, og det udnyttede Kiel til at pynte lidt på tingene. Spændende blev det dog aldrig.

De to mandskaber indtog inden opgøret de øverste placeringer i Bundesligaen, og med lørdagens sejr overtager Flensburg duksepladsen med 14 point.

Kiel har på andenpladsen 13 point, men mange hold byder sig til i toppen, hvor blandt andre Magdeburg har 11 point og to kampe i hånden.

Det er “udelukket”, at der sker en afvæbning af Hamas som del af USA’s præsident Donald Trumps fredsplan for Gaza.

Det siger en unavngiven embedsmand fra den militante bevægelse lørdag til nyhedsbureauet AFP.

– Den foreslåede våbenoverdragelse er udelukket og ikke til forhandling, lyder det.

Kommentaren kommer, dagen efter at en våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft. Herefter begyndte en periode på tre døgn, som Hamas har til at løslade alle de tilbageværende gidsler i Gaza.

Nogle af punkterne fra den fredsplan, som Trump og hans administration står bag, indgår i aftalen.

Planen har 20 punkter og udelukker, at Hamas kan have en fremtidig rolle i Gazas styre.

Dog tillader den, at de af den militante bevægelses medlemmer, der forpligter sig til fredelig sameksistens og afleverer våben, kan få amnesti. Men det er altså ikke en del af den aftale, der trådte i kraft fredag.

Afvæbningen af Hamas og tilbagetrækningen af israelske styrker fra Gaza bliver ifølge AFP set som centrale stridspunkter for Trumps plan – på trods af stigende håb om en afslutning på krigen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere sagt, at Israel antager, at 20 gidsler fortsat er i live, mens 28 er døde.

Når gidslerne er blevet overdraget til Israel, vil Israel løslade 250 palæstinensere, som afsoner lange fængselsstraffe i landet, samt 1700 andre, som er blevet tilbageholdt af Israel under krigen i Gaza.

Lørdag oplyser det israelske fængselsvæsen, at Israel er begyndt at overflytte palæstinensiske fanger til to fængsler som led i våbenhvilen. Det skriver AFP.

Samtidig med våbenhvilen har de israelske soldater trukket sig ud af de større byområder, men militæret kontrollerer stadig cirka halvdelen af Gaza.

Krigen i Gaza begyndte 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel. Omkring 1200 personer døde ifølge en optælling fra AFP, som baserer sig på officielle israelske tal.

Samtidig tog Hamas 251 gidsler med til Gaza.

I løbet af krigen er over 67.500 mennesker blevet dræbt i Gaza ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området. Tallene er ikke verificeret, men FN anser dem som værende troværdige.