Seneste nyheder

14 personer meldes dræbt i forbindelse med to forskellige angreb i Ecuador – det ene skete søndag aften under en fodboldkamp.

Det oplyser myndigheder i landet mandag.

Det sydamerikanske land er blevet et epicenter for den globale handel med kokain. Landet er desuden opholdssted for omkring 20 kriminelle bander, der blandt andet er sat i forbindelse med afpresning og lejemord.

Det første af de to angreb skete søndag aften omkring klokken 23 lokal tid i landets største by, Guayaquil. Byen ligger i den vestlige kystprovins Guayas.

Her ankom op til syv personer på motorcykler og i pickup-trucks til fodboldkampen, hvor de affyrede skud, fortæller den lokale politichef Carlos Fuentes til journalister.

Seks personer blev dræbt under skyderiet, mens yderligere 17 personer blev såret. Tre af dem var mindreårige.

Politiet formoder, at en gruppering under navnet Freddy Kruger-banden formodes at stå bag angrebet.

Mandag rapporterede politiet også, at det havde fundet otte lig i byen Buena Fe, der ligger i den sydvestlige provins Los Rios.

Fire af de omkomne er mænd, mens de øvrige fire er kvinder.

Ifølge en lokal politirapport blev alle otte fundet med hænderne bundet med gaffatape og sorte poser trukket over hovedet. Af rapporten fremgår det desuden, at der er tegn på, at de var blevet udsat for tortur.

Lokale medier skriver, at de dræbte var en del af en større gruppe på 12 personer, der var rejst til området fra den ecuadorianske hovedstad, Quito.

De resterende fire medlemmer af gruppen, en ældre kvinde og tre piger, er meldt savnet.

I årets første halvdel blev der registeret mere end 4600 drab i Ecuador. Det er en stigning på 47 procent sammenlignet med samme periode sidste år, viser data fra Ecuadors Observatorium for Organiseret Kriminalitet (OECO).

Ecuador, der engang blev betragtet som et af de sikreste lande i Latinamerika, har de seneste år oplevet en voldsom stigning i antallet af drab og andre typer af voldelig kriminalitet.

Landet ligger mellem Colombia og Peru, der er to af verdens største producenter af kokain. Det har gjort Ecuador til et knudepunkt for den internationale kokaintransport.

73 procent af verdens samlede kokainproduktion sendes gennem Ecuadors havne, viser opgørelser ifølge AFP.

AFP

Nedturen fortsatte mandag aften for det svenske fodboldlandshold i VM-kvalifikationen, da svenskerne tabte med 0-1 på hjemmebane til upåagtede Kosovo.

Nederlaget gør ondt på landstræner Jon Dahl Tomasson. Det fortæller danskeren til svensk Viaplay ifølge nyhedsbureauet TT.

– Jeg er selvfølgelig meget skuffet. Jeg hader det.

– Man kan ikke være tilfreds, når man ser en præstation som denne. Vi havde masser af chancer, men har fuldstændig glemt, hvordan man scorer mål, siger Jon Dahl Tomasson til Viaplay.

Selv om Sverige er uden sejr efter fire kampe i VM-kvalifikationen, fornemmer han, at der blandt spillerne fortsat er tillid til ham og hans spillestil.

– De fleste spillere har også selv sagt det, siger Tomasson.

Umiddelbart melder han sig ikke parat til at trække sig fra jobbet, selv om målet om at kvalificere Sverige til næste års VM virker langt væk.

– Jeg har en kontrakt med det svenske fodboldforbund, og vi er midt i VM-kvalifikationen. Det er selvfølgelig ikke godt nok – et forfærdeligt resultat i aften, siger Jon Dahl Tomasson.

– Det gør ondt som bare fanden. Vi giver et let mål væk og har glemt, hvordan man scorer. Det er ikke godt nok, siger han videre.

Kampens eneste mål faldt efter en halv time, da Kosovos Fisnik Asllani bragte gæsterne i front.

Efter fire kampe i VM-kvalifikationen har Sverige blot hentet et enkelt point. Fredag tabte svenskerne med 0-2 på eget græs til Schweiz.

Angrebsstjernen Alexander Isak mener, at spillerne har et ansvar for, at resultaterne på det seneste har været så dårlige.

– Vi kigger os selv i spejlet. Intet er godkendt. Hverken vi spillere eller holdet som helhed. Og i det indgår selvfølgelig også træneren og alt omkring holdet, siger Alexander Isak til TT.

Han vil dog ikke forholde sig til, om Tomasson skal væk.

– De spørgsmål blander vi os ikke i, siger Isak.

Schweiz topper kvalifikationsgruppe B med 10 point efterfulgt af Kosovo og Slovenien med henholdsvis syv og tre point. Sverige er sidst med et point før de to sidste gruppekampe.

Hvis Sverige ender på andenpladsen, hvilket fortsat er muligt, kan holdet fortsat kvalificere sig til VM gennem et playoff-slutspil. I alt skal 16 lande til foråret kæmpe om fire VM-pladser.

Sverige har desuden mulighed for at kvalificere sig til playoff-slutspillet gennem Nations League.

Ukraines næststørste by, Kharkiv, har mandag delvist mistet strømmen i tre af byens distrikter efter et russisk bombeangreb.

Det skriver Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, ifølge nyhedsbureauet Reuters på beskedtjenesten Telegram.

Borgmesteren fortæller, at angrebet blev udført med det, han betegner som gps-styrede bomber.

En medicinsk facilitet er blevet ramt i angrebet, skriver Terekhov.

Til en lokal tv-station oplyser borgmesteren ifølge Reuters, at der er tale om et hospital, som blev ramt af tre bomber. Fire personer er kommet til skade, lyder det.

– Desværre blev hospitalet ret alvorligt beskadiget. Flere patienter befandt sig i bygningen. Fire personer blev såret i varierende grad, og omkring 200 vinduer blev knust, sagde Terekhov.

– Angrebene er generelt rettet mod energimål. Målet er at få strømforsyningsnettet til at holde op med at fungere, fortalte borgmesteren.

Flere højspændingsledninger blev ramt under mandagens angreb, hvilket betyder, at omkring 30.000 indbyggere mistede strømmen, melder lokale embedsmænd ifølge Reuters.

Kharkiv, der har omkring 1,4 millioner indbyggere, ligger i det nordøstlige Ukraine nær grænsen til Rusland. Området har regelmæssigt været mål for russiske drone- og missilangreb, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Kharkiv er ikke den eneste by, der de seneste dage har oplevet strømafbrydelser. Også hovedstaden, Kyiv, har været ramt.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, går Rusland for tiden målrettet efter at påvirke den ukrainske energisektor, inden vejret bliver koldere.

Zelenskyj meldte fredag om strømafbrydelser i ni regioner.

– Det er lige netop den civile og energimæssige infrastruktur, som er hovedmål for Ruslands angreb forud for fyringssæsonen, skrev Zelenskyj på X.

Ukraines præsident oplyste mandag, at han fredag skal møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Ifølge Zelenskyj skal man på mødet blandt andet skal drøfte Ukraines ønske om at få langtrækkende Tomahawk-missiler.

Rusland har advaret mod, at Ukraine får missilerne, og Trump sagde søndag også, at det vil udgøre det, han kalder et nyt skridt mod aggression, hvis missilerne bliver en del af krigen mellem de to nationer.

Hvis Donald Trump beslutter sig for at sælge missilerne, bliver det ikke direkte til Ukraine.

Den forfatningsmæssige og institutionelle orden skal opretholdes i Madagaskar.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, foran pressen efter mandagens Gaza-topmøde i Egypten, skriver Reuters.

Præsidenten tilføjer desuden, at han ikke umiddelbart kan bekræfte meldinger om, at Frankrig skulle have hjulpet Madagaskars præsident, Andry Rajoelina, med at forlade landet.

I løbet af dagen har der været flere forlydender om, at præsidenten skulle have forladt landet, men det er endnu ikke bekræftet fra officielt hold.

Mandag aften taler Rajoelina til nationen i en live-video på Facebook. Hans tale til nationen har været længe ventet og blev flere gange i løbet af mandagen udskudt.

Under talen understreger præsidenten, at han har været nødt til at “flytte sig til et sikkert sted for at beskytte sit liv”, skriver Reuters.

Hvor dette sted er, kom præsidenten ikke nærmere ind på i sin tale.

En militærkilde og andre embedsfolk har tidligere oplyst til Reuters, at Rajoelina søndag havde forladt landet om bord på et fransk militærfly, efter at madagaskiske soldater havde erklæret deres støtte til demonstranterne.

Det samme oplyser en fransk radiokanal ifølge AFP.

Rajoelina opløste i slutningen af september sin regering efter flere dages demonstrationer over gentagne strømafbrydelser og vandmangel i landet.

Siden har demonstranterne også krævet præsidentens afgang.

Ifølge FN har mindst 22 mennesker mistet livet i urolighederne, der også omtales som Gen Z-protesterne.

Navnet refererer til Generation Z, der er en betegnelse for generationen, der er født mellem slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2010’erne.

Udenrigsministeriets Borgerservice har mandag i et opslag på X advaret om situationen i landet.

– Situationen er alvorlig og uforudsigelig. Hold dig opdateret via medier, flyselskab m.v, lyder det.

Udenrigsministeriet oplyser til B.T., at der er omkring 40 personer registreret på danskerlisten for landet.

Det reelle antal kan dog både være højere og lavere, da det er frivilligt at til- og afmelde sig listen.

Venezuela har lukket sin ambassade i Norges hovedstad, Oslo.

Det oplyser det norske udenrigsministerium over for VG og NRK mandag.

– Vi har modtaget oplysninger fra den venezuelanske ambassade om, at de lukker ambassaden uden begrundelse. Det er beklageligt, skriver pressetalsperson Cecilie Roang i en mail til VG.

Ifølge en udtalelse fra myndigheder i Venezuela mandag er lukningen af ambassaden en del af en “omstrukturering” af udenrigstjenesten, hvor man vil åbne nye ambassader i Burkina Faso og Zimbabwe.

Man vil desuden lukke den venezuelanske ambassade i Australien, lyder det i udtalelsen ifølge Reuters.

Lukningen af ambassaden kommer i kølvandet på, at den venezuelanske oppositionspolitiker Maráa Corina Machado i sidste uge blev tildelt Nobels fredspris.

Prisen uddeles af en komité, der er nedsat af det norske parlament, Stortinget.

Den venezuelanske oppositionspolitiker, der offentligt har kritiseret den siddende præsident Nicolás Maduro, blev fredag tildelt prisen for “sit arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lød det i motiveringen fra komitéen.

Det norske udenrigsministerium vil over for VG ikke svare på, hvorvidt lukningen af ambassaden har noget at gøre med uddelingen af Nobels fredspris.

Ministeriet understreger, at Nobelprisen er uafhængig af den norske regering.

María Corina Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til den siddende præsident, Nicolás Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Han blev af oppositionen – og særligt af María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

I 2023 annoncerede den nykårede nobelprismodtager selv sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, men blev udelukket i at stille op af højesteretten i Venezuela.

USA’s præsident, Donald Trump, Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, og Qatars emir, Tamim bin Hamad al-Thani, har underskrevet et dokument vedrørende våbenhvilen i Gaza.

Det har de gjort under en underskriftceremoni ved et topmøde om Gaza i Sharm el-Sheikh i Egypten.

Våbenhvilen i Gaza begyndte allerede fredag, og Qatar, Tyrkiet og Egypten har sammen med USA mæglet aftalen mellem Israel og Hamas.

Under ceremonien kalder Trump dagen for “enestående”.

– Det her er en enestående dag for verden, og det er en enestående dag for Mellemøsten, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Trump indeholder det underskrevne dokument desuden “regler og retningslinjer” for fremtidige forhandlinger, skriver AFP.

Det er uvist, hvad dokumentet mere konkret indeholder.

På et efterfølgende pressemøde understreger Egyptens præsident, at en to-statsløsning er den eneste måde at “konsolidere freden”.

– Palæstinensere har retten til at leve i en uafhængig stat side om side med israelerne, siger Sisi ifølge Reuters.

Han tilføjer, at Egypten vil være vært for et topmøde om genopbygning af Gazastriben i november.

– Egypten skal arbejde sammen med USA og partnere de næste dage for at skabe grundlaget for en genopbygning af Gaza, siger han ifølge AFP.

Trump understreger på pressemødet, at krigen ifølge ham er forbi.

Her kalder han desuden genopbygningen for “den nemmeste del”.

For at en genopbygning kan ske, siger Trump, at det kræver en demilitarisering af Gaza.

Efter pressekonferencen siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, som ligeledes er blandt deltagerne, at dagens møde viser starten på en ny fase.

– Den (fasen, red.) vil kræve meget af mange, og Norge vil bidrage. Der er nu et reelt håb om, at lidelserne i Gaza slutter, men der er en lang vej til varig fred, stabilitet og tålelige forhold for folk i Gaza, siger han til det norske nyhedsbureau NTB.

Støre tilføjer, at Trump er optaget af, at “han er en, som slutter krige”, adspurgt om, hvad de to ledere talte om, da de gav hinanden hånden.

– Denne gidseludveksling var ikke sket uden ham, og det gav jeg ham anerkendelse for.

Beslutningen om, hvorvidt Israel kan deltage i Eurovision Song Contest næste år, udsættes.

Det skriver European Broadcasting Union (EBU), der står bag den internationale musikkonkurrence, i en pressemeddelelse ifølge det norske medie NRK.

Oprindeligt skulle afstemningen have fundet sted i begyndelsen af november, men nu skal det efter planen først drøftes ved en generalforsamling i december, skriver EBU ifølge NRK.

– I lyset af de seneste begivenheder i Mellemøsten er bestyrelsen enig i, at der er et klart behov for at arrangere en åben og fysisk diskussion blandt medlemmerne om deltagelse i Eurovision Song Contest 2026, skriver EBU.

Drøftelsen vil nu foregå ved en regulær generalforsamling i stedet for et “ekstraordinært møde”, lyder det.

EBU indkaldte oprindeligt til en afstemning, efter flere medlemsstationer truede med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Danmarks Radio har tidligere udtalt til Ritzau, at man ikke vil stemme for at udelukke Israel af konkurrencen.

Svenske SVT og norske NRK har tidligere meldt, at man ikke vil tage politisk stilling til Israels deltagelse i konkurrencen.

De to skandinaviske mediehuse har dog ikke oplyst, hvordan de har tænkt sig at stemme i forhold til Israels deltagelse.

Det er blandt andre Slovenien, Spanien, Irland og Holland, der har truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Boykotten skyldes Israels krigsførelse i Gaza, og dens konsekvenser for det palæstinensiske folk, lød det tidligere fra José Pablo López, der chef for det spanske statsejede mediehus RTVE.

– Selv om Israel regelmæssigt har deltaget i konkurrencen, gør de aktuelle begivenheder og det folkedrab, der finder sted i øjeblikket, det umuligt for os at se den anden vej, sagde han ifølge Guardian i september.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Den amerikanske popstjerne Taylor Swift har mandag annonceret en ny dokumentar, der går bag om hendes yderst populære koncertturné “Eras Tour”.

Det gør hun i et opslag på det sociale medie Instagram.

Dokumentaren har fået navnet “The End of an Era” og består af seks afsnit.

– Det var afslutningen på en æra, og det vidste vi godt.

– Vi ønskede at huske hvert eneste øjeblik, der ledte op til kulminationen på det vigtigste og mest intense kapitel i vores liv, så vi gav filmskabere lov til at filme denne turné og alle de historier, der var vævet ind i den, som den nærmede sig sin slutning, skriver Taylor Swift i opslaget.

Derudover er den sidste koncert på “Eras Tour” også blevet lavet til en film.

Under “Eras Tour”, som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner.

Koncerterne havde en varighed på tre en halv time, og Taylor Swift optrådte med sange fra alle sine albums.

Hun har selv beskrevet turnéen som “det absolut mest udfordrende jeg nogensinde har gjort i mit liv”.

Taylor Swift betragtes for tiden som en af de største og mest indflydelsesrige kulturpersonligheder i USA – og i verden.

I begyndelsen af oktober udkom hendes 12. album med titlen “The Life of a Showgirl”.

Albummet har modtaget blandede anmeldelser.

Det amerikanske magasin Rolling Stones gav “The Life of a Showgirl” fem ud af fem stjerner, og skrev blandt andet i anmeldelsen, at Taylor Swift rammer rent.

The Guardian gav derimod albummet to ud af fem stjerner.

– Måske gik det for hurtigt (med albummet, red.). Eller måske var sangskriveren bare udmattet, hvilket ville være forståeligt, lød det i anmeldelsen fra mediet.

“The Life of a Showgirl” blev skrevet og produceret, mens Taylor Swift turnerede i Europa.

Både koncertfilmen og de to første afsnit af den nye dokumentar udkommer 12. december på streamingtjenesten Disney+.

Efterfølgende vil der udkomme to afsnit om ugen.

Hamas har udleveret to døde israelske gidsler til Røde Kors.

Det skriver det israelske militær (IDF) på det sociale medie X.

Gidslerne vil herefter blive udleveret til israelsk militær i Gazastriben, lyder det.

IDF skriver, at yderligere to døde gidsler vil blive udleveret mandag.

Tidligere mandag bekræftede Hamas i en udtalelse, at fire lig af israelske gidsler ville blive udleveret.

Som en del af den nyligt indgåede aftale om våbenhvile og frigivelse af gidsler mellem Israel og Hamas er Hamas forpligtet til at udlevere alle 28 døde gidsler.

IDF skriver i opslaget på X, at Hamas er “forpligtet til at overholde aftalen og tage de nødvendige skridt for at overgive alle døde gidsler”.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, har ligeledes mandag fordømt Hamas for kun at udlevere fire af de døde gidsler.

– Hamas’ annoncering om den forventede tilbagelevering af fire lig i dag er en manglende opfyldelse af forpligtelse. Enhver forsinkelse eller forsætlig undladelse vil blive betragtet som en åbenlys misligholdelse af aftalen og vil blive behandlet i overensstemmelse hermed, skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Det vides endnu ikke, om Hamas vil udlevere de resterende døde gidsler på et senere tidspunkt.

Mandag blev alle levende israelske gidsler udleveret af Hamas.

De blev i første omgang udleveret til Røde Kors, der efterfølgende overdrog dem til israelsk militær i Gazastriben.

Ligeledes har Israel, som en del af aftalen, frigivet en stor gruppe palæstinensiske fanger og tilbageholdte.

Det israelske fængselsvæsen sagde i en udtalelse mandag, at 1968 palæstinensere var blevet frigivet.

Omkring 250 af dem havde længere fængselsstraffe, mens langt de fleste har været tilbageholdt af de israelske myndigheder i forbindelse med krigen.

Efter dagens frigivelse af israelske gidsler og palæstinensere fra israelske fængsler er næste skridt, at man leder efter ligene af flere gidsler i Gaza.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde i Sharm el- Sheikh i Egypten, adspurgt om, hvad der skal ske nu.

Samtidig understreger præsidenten, at fase to af fredsaftalen allerede er begyndt, og at faserne “overlapper hinanden lidt”.

– Alle sagde, at det ikke var muligt at få fred i Mellemøsten, men det kommer til at ske, siger Trump.

Præsidenten roser desuden sin egyptiske modpart, Abdel Fattah al-Sisi, som også er til stede ved pressemødet, for at spille en “meget vigtig rolle” i at nå frem til en aftale.

Samtidig kalder Trump Sisi for en “meget magtfuld leder” som holder “kriminaliteten nede”.

Trump tilføjer desuden, at han gerne vil have Sisi med i sin “fredsbestyrelse” (Board of Peace) i Gaza.

I den amerikanske præsident Donald Trumps 20-punkts fredsplan for Gaza, som Israel og Hamas har afholdt indirekte forhandlinger ud fra, er forslaget, at der skal etableres en midlertidig “Fredsbestyrelse” (Board of Peace) i Gaza.

Det skriver AFP.

“Fredsbestyrelsen” skal overvåge administrationen af Gaza og ledes af Trump selv.

Flere Hamas-repræsentanter har dog tidligere afvist forslaget.

Den amerikanske præsident er mandag landet i Sharm el-Sheikh for at deltage i et topmøde om fred i Gaza.

Foruden Trump er forventningen, at en lang række ledere deltager i topmødet.

Blandt dem Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, samt Pedro Sánchez og Giorgia Meloni fra Spanien og Italien har ligeledes meddelt, at de deltager i topmødet.

Kronprins Christian har mandag eftermiddag fløjet om bord på et F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup.

Det viser billeder fra stedet.

Flyvningen var ikke på forhånd annonceret af kongehuset, men efterfølgende er den blevet tilføjet til kongehusets kalender.

Her fremgår det, at kronprinsen deltog i en træningsflyvning med et F-16-fly mandag klokken 15.00.

Kongehuset har i et opslag på Instagram delt billeder fra flyvningen.

– I dag gik en drengedrøm i opfyldelse.

– Jeg har allerede stor respekt for de piloter, der flyver vores kampfly, og efter i dag er den kun blevet større, lyder det fra kronprinsen i opslaget.

Christian delte pladsen i cockpittet med en erfaren jagerpilot, som ifølge Billed-Bladet styrede flyet fra start til slut.

Danmark har to versioner af F-16-flyene med plads til en eller to personer.

Flyvningen var en af de sidste daglige træningsflyvninger med F-16-fly. Senere i år erstattes de fuldt ud af F-35-fly.

– Snart tager de nye F-35’ere over, og jeg er meget taknemmelig over, at jeg nåede det, skriver Christian i opslaget fra kongehuset.

Kong Frederik oplevede ifølge Billed-Bladet sin første flyvning med et F-16-fly tilbage i 1989. Dengang lettede flyet fra Aalborg.

Kongen var også til stede, da kronprins Christian fløj i F-16-flyet. Det viser billeder fra kongehusets opslag på Instagram.

I 2016 blev det besluttet, at Danmark skal købe 27 F-35-fly, som skal erstatte F-16-flyene.

De første fly modtog man i 2023, og de sidste ventes at blive leveret i 2026.

I øjeblikket råder Danmark over 15 F-35-fly.

I fredags meddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringen har afsat 29 milliarder kroner til at anskaffe yderligere 16 F-35-fly.

– Vi står over for, at vi har brug for at styrke vores flåde af kampfly. Og der giver det kun mening at anskaffe yderligere F-35-kampfly, sagde Troels Lund Poulsen i den forbindelse.

Danmarks samlede flåde vil dermed nå op på 43 kampfly.

Flyvestation Skrydstrup ligger i Vojens i det sydlige Jylland og er hjemsted for de danske jagerfly.

Donald Trump skal fredag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus.

Det siger Volodymyr Zelenskyj ifølge Reuters.

Ifølge den ukrainske præsident vil man på mødet drøfte Ukraines ønske om at få langtrækkende Tomahawk-missiler.

Man vil desuden drøfte Ukraines luftforsvar, lyder det fra Zelenskyj.

Trump blev mandag – da han var på vej tilbage til USA fra et Gaza-møde i Egypten – spurgt til meldingen om, at han skal mødes med Zelenskyj i Det Hvide Hus.

– Jeg tror det, ja, svarede Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sent søndag sagde Trump til journalister i præsidentflyet Air Force One, at han måske vil opfylde Ukraines ønske om de langtrækkende missiler.

Tomahawk-missiler har en rækkevidde på 2500 kilometer, hvilket er langt nok til at ramme mål dybt inde i Rusland.

Den amerikanske præsident har talt i telefon med Volodymyr Zelenskyj både lørdag og søndag.

Rusland har advaret mod, at Ukraine får missilerne, og Trump sagde søndag også, at det vil udgøre det, han kalder et nyt skridt mod aggression, hvis missilerne bliver en del af krigen mellem de to nationer.

Hvis Donald Trump beslutter sig for at sælge missilerne, bliver det ikke direkte til Ukraine.

De vil i første omgang blive sendt til Nato, og forsvarsalliancen vil efterfølgende kunne tilbyde dem til Ukraine, forklarede Trump søndag.

Zelenskyj har tidligere udtalt, at Ukraine vil bruge missilerne til militære formål og ikke til angreb mod civile i Rusland.

– Vi har aldrig angrebet deres civile. Det er en stor forskel mellem Ukraine og Rusland, sagde præsidenten søndag til Fox News-programmet “Sunday Briefing”.

Senest har Volodymyr Zelenskyj meldt om strømafbrydelser i Ukraine, efter at Rusland ifølge præsidenten angreb den ukrainske energisektor fredag.

Ni regioner blev ifølge Zelenskyj ramt af strømafbrydelser, efter at Rusland anvendte over 450 droner og 30 missiler i angrebet.

Mindst 64 er døde, og 65 er savnet i Mexico efter voldsom regn i landet.

Det oplyser mexicanske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Regnen har udløst flere jordskred, fået floder til at gå over deres bredder, og nogle områder er ramt af strømsvigt.

Søndag var meldingen, at mindst 44 personer havde mistet livet i det kraftige uvejr, men det tal er altså mandag blevet opjusteret.

Mexicos myndigheder koordinerer redningsindsatser i 139 berørte byer.

– Vi arbejder på at støtte befolkningen, åbne veje og genoprette elforsyningen, skrev Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, tidligere i et opslag på det sociale medie X.

Hun har også delt billeder af akutberedskab, der går igennem oversvømmede gader.

Landets forsvarsministerium har sagt, at et mandskab på 5400 personer er blevet sendt på arbejde for at overvåge situationen, evakuere indbyggere og rydde op i de ramte områder.

Siden torsdag har Mexico været ramt af oversvømmelser i flere dele af landet. Blandt de hårdest ramte stater er Hidalgo, Puebla, Queretaro og Veracruz.

Bjergkæden Sierra Madre Oriental, der løber parallelt med Mexicos østkyst, bliver beskrevet som “katastrofeområdet”.

Bjergkæden har mange små landsbyer, hvor telekommunikationen endnu ikke er genoprettet efter uvejret.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er Mexicos årlige regnsæson ved at nå sin ende. Sæsonen varer normalt omkring seks måneder og slutter typisk tidligt i november.

Mexico har dog gennem 2025 været ramt af særligt kraftig regn, og der er blevet sat nedbørsrekord i hovedstaden, Mexico City.

Meteorologer har ifølge dpa advaret om, at det er forventningen, at der vil falde yderligere regn i landet. Da jorden allerede er gennemblødt, stiger risikoen ifølge metrologerne for flere jordskred.

AFP

Forsvaret sender fire F-35-fly på vingerne ved forsvarsalliancen Natos årlige atomøvelse.

Det skriver Forsvarskommandoen i en nyhed, hvor det fremgår, at øvelsen, der går under navnet “Steadfast Noon”, afholdes fra 13. til 24. oktober.

Øvelsen, hvor fly fra Nato-lande deltager, har til formål at træne og demonstrere alliancens nukleare afskrækkelse.

– Ultimativt handler det om at opretholde evnen til at sikre fred og stabilitet ved at afskrække aggression mod Nato, skriver Forsvarskommandoen.

Der vil i årets øvelse indgå omkring 70 fly fra 14 Nato-lande. Deltagelse i atomøvelsen roterer mellem landene hvert år.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, siger i en nyhed på Natos hjemmeside, at øvelsen er nødvendig for at sikre, at den nukleare afskrækkelse forbliver så “effektiv som muligt”.

Holland er vært for øvelsen i år, hvor den hollandske luftbase Volkel vil være den primære base for øvelsen.

Men noget af den flere dage lange øvelse vil også foregå i dansk territorium.

Forsvarskommandoen skriver, at der i forbindelse med øvelsen vil være øget aktivitet i dansk luftrum, da Danmark har tilbudt at stille luftrummet over Nordsøen til rådighed.

Forsvarskommandoen skriver, at tilbuddet kommer efter en konkret anmodning fra Nato om at bruge luftrummet over Nordsøen.

Derudover vil der være øget aktivitet omkring Flyvestation Skrydstrup nær Vojens.

Det er her de danske kampfly er samlet, og dermed også derfra de letter og lander.

Under Nato-øvelsen vil der indgå fly, som har evnen og muligheden til at bære både konventionelle og nukleare våben.

Men ingen af Nato-landene flyver med atomvåben under øvelsen, lyder det i nyheden.

Forsvarskommandoen slår desuden fast, at øvelsen “Steadfast Noon” er en årlig tilbagevendende øvelse, som “planlægges lang tid i forvejen og ikke i relation til eksterne aktører”.

Hvorvidt DR-ansatte er habile eller ej, beror på en objektiv vurdering af habilitet.

Sådan lyder det i DR’s opdaterede etiske retningslinjer, der er dateret 9. oktober 2025.

Mediehuset har præciseret retningslinjerne, så det fremgår, at en vurdering af habilitet er “uafhængig af den berørte persons integritet og personlige evner til at agere upartisk”.

– Der er derimod tale om en objektiv vurdering af, om en given interesse eller handling er egnet til i omverdenens øjne at skabe mistillid til upartiskhed og saglighed, står der nu i retningslinjerne.

DR’s kommunikationsafdeling oplyser til Ritzau, at der udelukkende er blevet tilføjet til retningslinjerne og dermed ikke justeret i allerede eksisterende tekst eller fjernet tidligere tekst.

Til mediet Zetland siger DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, at han har præciseret mediehusets regler omkring habilitet, da troværdighed til enhver tid må komme først for DR.

Det sker, efter der den seneste tid har været en række sager i DR, hvor blandt andet habilitet har været et fokuspunkt.

Blandt andet er DR-ansatte blevet beskyldt for at være inhabile efter en underskriftsindsamling om Gaza.

Debattøren Harald Toksværd blev først ansat på DR’s Talenthold og efterfølgende fyret på grund af blandt andet habilitetsmangler.

Corydon siger om sagerne til Zetland, at det alt sammen “står og falder med vores troværdighed”.

– Vores habilitet hænger direkte sammen med vores troværdighed, og det må til enhver tid være det, der kommer først, siger Corydon til Zetland i forbindelse med præciseringen af retningslinjerne.

Det er lidt mere end to måneder siden, at Bjarne Corydon tiltrådte som generaldirektør i DR.

Han påpeger, at han fra dag ét har sagt, at det er centralt for hans “mission” i DR, at mediehuset er faktabaserede og bliver opfattet ligeså.

– Og nu begynder jeg også at blive konkret om, hvordan det fungerer, tilføjer han over for Zetland.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer Israels præsident til at benåde landets premierminister, Benjamin Netanyahu, der i flere sager er anklaget for korruption.

Trump har mandag holdt tale i det israelske parlament, Knesset, og det er her, han er kommet med sin opfordring til præsident Isaac Herzog.

– Cigarer og noget champagne, hvem fanden bryder sig om det?, lød det fra Trump på talerstolen.

Det var tilsyneladende ikke planlagt, at Trump skulle tale om sagerne mod Netanyahu, som han tidligere har kaldt en “heksejagt”.

– Hey, jeg har en idé. Hr. præsident, hvorfor giver du ham ikke en benådning. Det var forresten ikke i talen, som du nok ved. Men jeg kan godt lide den herre derovre, og det virker bare til at give så meget mening, du ved, sagde den amerikanske præsident.

Donald Trump er på besøg i Israel mandag for at markere den aftale om våbenhvile og udveksling af gidsler og fanger, som kom på plads i sidste uge.

Netanyahu har siden maj 2020 været tiltalt for korruption i en retssag, der er opdelt i sagerne, som har fået navnene 1000, 2000 og 4000.

I sag nummer 1000 er Netanyahu og hans hustru tiltalt for at have modtaget cigarer, champagne og andre luksusvarer for 300.000 dollar fra en amerikansk filmproducer og en australsk milliardær til gengæld for politiske tjenester.

I sag nummer 2000 er den israelske premierminister tiltalt for at have forsøgt at indgå en aftale med ejeren af den israelske avis Yediot Aharonot, Arnon Mozes, med det formål at få mere positiv medieomtale.

Til gengæld skal Netanyahu have arbejdet for at lave ny lovgivning, der skulle begrænse udbredelsen af den konkurrerende avis Israel Hayom.

I sag nummer 4000 anklages premierministeren for at have forhandlet med Shaul Elovitch, der tidligere var en af det israelske teleselskab Bezeqs hovedejere, og som ejer nyhedsmediet Walla.

Målet for Netanyahu var ifølge anklagen at få positiv omtale på Walla til gengæld for politiske tiltag, der skulle gavne Bezeq.

Netanyahu nægter sig skyldig.

AFP

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har i weekenden talt med Ungarns EU-kommissær, Olivér Várhelyi, om spionanklagerne mod Ungarn.

Det siger en talsmand for EU-Kommissionen.

– Von der Leyen mødte kommissær Várhelyi søndag, før hun tog til Vestbalkan.

– Kommissionsformanden spurgte kommissæren, om han havde kendskab til nogen former for rekrutteringsforsøg af ungarske efterretningstjenester mod ansatte i EU-Kommissionen, mens han var Ungarns permanente repræsentant ved EU.

– Kommissæren sagde, at han ikke havde kendskab til sådanne forsøg, siger talsmanden.

Dermed stopper EU-Kommissionens undersøgelse af sagen dog ikke.

– Kommissionsformanden er tilfreds med at have talt med kommissæren.

– Den arbejdsgruppe, der er blevet nedsat, vil fortsætte sit arbejde med dette spørgsmål, siger talsmanden.

Sagen kom frem efter omtale i det tyske magasin Der Spiegel, det belgiske dagblad De Tijd, det ungarske medie Direkt36 og flere andre medier.

Ifølge medierne forsøgte en ungarsk efterretningsofficer forklædt som diplomat at infiltrere EU-institutionerne.

Det skulle være sket, mens den nuværende ungarske EU-kommissær, Olivér Várhelyi, var Ungarns ambassadør i EU.

– EU-Kommissionen tager anklagerne meget alvorligt. Vi vil beskytte ansatte i EU-Kommissionen og kommissionens data mod ulovlige forsøg på at samle information, sagde en talsmand for EU-Kommissionen i sidste uge.

Ifølge medierne blev en agent udstationeret i Bruxelles mellem 2015 og 2017 som diplomat i den ungarske ambassades afdeling for samhørighedspolitik.

Ifølge rapporterne arbejdede agenten faktisk for Ungarns udenrigsefterretningstjeneste.

Hans mål var at opbygge kontakter inden for EU-Kommissionen og andre EU-organisationer.

En højtstående embedsmand i Bruxelles siger til medierne, at han mødtes med agenten hver anden måned.

I starten var møderne blot venskabelige samtaler.

Men ifølge medierne indså embedsmanden efterhånden, at ungareren var en spion, der søgte “enhver form for sladder” om kommissionen.

Møderne, der normalt fandt sted i en park i Bruxelles, resulterede til sidst i, at agenten udarbejdede et dokument, der formelt udnævnte kommissionens embedsmand til “hemmelig agent” for Ungarns udenrigsefterretningstjeneste, Információs Hivatal (IH).

Et forhold, som skulle køre sideløbende med, at embedsmanden fortsatte med at arbejde i EU-Kommissionen.

Embedsmanden fortalte medierne, at han ikke havde underskrevet dokumentet.

Agenten skulle også havde tilbudt ham penge for information, hvilket han også havde afvist.

Ifølge medierne er embedsmandens forklaring bekræftet af andre unavngivne kilder, der arbejder med sikkerhed.

Det skal fremover være nemmere for sundhedsmyndigheder og forskere at overvåge smitsomme sygdomme rundt i verden for at bremse pandemier.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at en række danske aktører samarbejder med et universitet i London om en ny international platform.

Platformen, der har fået navnet Global Pathogen Analysis Platform (GPAP), samler en række avancerede værktøjer, der netop skal gøre det lettere at analysere infektionssygdomme.

Den internationale overvågning er i dag ofte fragmenteret og forskelligartet mellem lande og sektorer, beskriver SSI.

GPAP har dermed til formål at bane vejen for en fælles digital infrastruktur, der samler data på tværs af lande, sektorer og sygdomstyper.

– Infektionssygdomme kender ingen landegrænser. Derfor skal vores beredskab heller ikke gøre det, siger finske Pikka Jokelainen, der er funktionschef for infektionsberedskab ved SSI, i meddelelsen.

Foruden SSI skal Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet og Imperial College London udvikle platformen, der er økonomisk støttet af Novo Nordisk Fonden.

Med kunstig intelligens og automatiserede analyseværktøjer vil platformen, der skal være gratis og tilgængelig for alle, omsætte kompleks data til konkrete indsigter.

Det skal hjælpe forskere og myndigheder med hurtigere at opdage og reagere på nye sundhedstrusler.

Professor ved DTU Henrik C. Wegener skal stå i spidsen for projektet og etableringen af platformen.

Han pointerer, at det er afgørende, at nye sundhedstrusler bliver opdaget og håndteret så hurtigt og lokalt som muligt.

– Hvis vi kan stoppe et udbrud lokalt, bliver det aldrig globalt, og så kan vi i princippet forhindre en pandemi, siger han i SSI’s pressemeddelelse.

Donald Trump er blevet anklaget for at være optaget af at føre krig, men i hans egne øjne er han en person, der vil stoppe krige.

Det siger USA’s præsident mandag i en tale i Israels parlament, Knesset.

Han er på besøg i Israel for at markere aftalen om våbenhvile i Gaza, hvor USA har været en af mæglerne mellem Israel og Hamas-bevægelsen.

Som led i aftalen har Hamas mandag frigivet de resterende 20 levende gidsler. Det er noget, som Trump mange gange har opfordret til, og han siger i sin tale, at det føles godt at kunne sige, at de nu er hjemme igen.

Det er også en del af aftalen, at Israel skal løslade omkring 1900 palæstinensere, der enten er tilbageholdt eller afsoner domme i Israel.

Det er første gang siden 2008, at en amerikansk præsident taler til det israelske parlament.

Trump roser i talen flere af sine medarbejdere, og han sender også rosende ord efter Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Og så fremhæver han altså også sig selv.

Han er blevet anklaget for at have en personlighed, der handler om at føre krig, siger han.

– Min personlighed handler faktisk om at stoppe krige, og det ser ud til at virke, siger han.

Forud for talen blev der i parlamentet delt røde kasketter ud. Påtrykt er ordene “Trump, fredspræsidenten”.

Donald Trump har flere gange tidligere fremhævet sig selv som en præsident, der er optaget af at skabe fred.

Der er ikke nogen endelig fredsaftale på plads mellem Israel og Hamas, men Trump er overbevist om, at der kommer fred.

Solen stiger over et helligt land, hvor der endelig er fred, siger han.

– Du er ikke længere i krig, Bibi, du kan godt være lidt venligere, tilføjer Trump henvendt til Benjamin Netanyahu, hvis kælenavn er Bibi.

Ikke længe efter at Trump havde indledt sin tale i Knesset, blev han afbrudt af tilråb fra et parlamentsmedlem fra venstrefløjen.

Han blev ført ud af salen.

Billeder viser, at han holdt et skilt op med ordene “anerkend Palæstina”.

En lang række lande anerkender en selvstændig palæstinensisk stat, men hverken USA eller Israel er blandt dem.

Israels krigshandlinger i Gaza er blevet mødt af stor kritik af det internationale samfund. Særligt de store civile tab og at Israel har blokeret for nødhjælp, er blevet kritiseret, og en uafhængig FN-kommission har vurderet, at Israel har begået folkedrab mod palæstinenserne.

Det er ikke noget, som Trump i sin tale kommer ind på.

Han fremhæver i stedet, at palæstinenserne bør vende sig væk fra vold.

– Valget for palæstinenserne kunne ikke være klarere. Det her er deres chance for at vende sig væk fra terror og vold for evigt, siger han.

Præsidenten slutter sin tale af med en bemærkning om, at han støtter Israel.

– Jeg elsker Israel, og jeg er med jer hele vejen. Gud velsigne USA, Israel og Mellemøsten, siger han.

Som et led i fredsaftalen mellem Israel og Hamas skulle alle israelske gidsler – levende som døde – vende tilbage til Israel mandag.

Men noget tyder på, at det ikke bliver tilfældet alligevel.

Hamas har mandag oplyst i en udtalelse, at 4 af de 28 døde gidsler bliver udleveret til Israel mandag.

Det skriver Reuters.

Det vides ikke, om de øvrige gidsler bliver udleveret på et senere tidspunkt.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, fordømmer meldingen fra Hamas.

– Hamas’ annoncering om den forventede tilbagelevering af fire lig i dag er en manglende opfyldelse af forpligtelse. Enhver forsinkelse eller forsætlig undladelse vil blive betragtet som en åbenlys misligholdelse af aftalen og vil blive behandlet i overensstemmelse hermed, skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Tidligere mandag fordømte foreningen “Bring Them Home Now”, der arbejder for at få alle israelske gidsler hjem fra Gaza, i et opslag på X også den manglende udlevering af døde gidsler.

– Dette er et klart brud på aftalen med Hamas. Vi forventer, at Israels regering og forhandlerne omgående handler for at rette op på denne alvorlige uretfærdighed, hedder det i opslaget.

“Bring Them Home Now” mener, at ingen gidsler må efterlades i Gaza, og foreningen forventer, at Hamas skal straffes for at have overtrådt vilkårene i aftalen.

Foreningen blev stiftet for knap to år siden i dagene efter Hamas’ angreb på det sydlige Israel 7. oktober 2023.

Ud over at arbejde for gidslernes tilbagevenden støtter foreningen gidslernes familier med “medicinsk, følelsesmæssig og psykologisk hjælp”.