Seneste nyheder

Ingeniørvirksomheden Rambøll har fået en bøde på 437.000 kroner efter en arbejdsulykke, der kostede en 45-årig mand livet i Munkebjerg Park i Odense i januar.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Selskabet er blevet idømt bøden for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen og har betalt den 25. september i år.

– Bøden er et resultat af virksomhedens ansvar for en mangelfuld projektering af en svalegang med utilstrækkelig bæreevne, skriver politiet om afgørelsen.

Svalegangen kollapsede 24. januar 2025 og kostede den 45-årige mand livet.

Yderligere seks personer, der arbejdede på stedet, var i fare for skade på liv og helbred.

En svalegang er en form for udendørs gang, der kobler flere rum eller lejligheder sammen og er bygget op ad muren på en bygning.

Ulykken skete i forbindelse med bygningsarbejde på beboelsesejendommen.

Siden har Arbejdstilsynet og en uvildig syns- og skønsmand konkluderet, at ulykken skete, fordi Rambøll havde lavet fejl i deres beregninger.

Det har Fyens Stiftstidende tidligere beskrevet.

Ifølge Arbejdstilsynet skete ulykken, fordi nogle boltsamlinger bukkede under for vægten af svalegangen.

Efter ulykken rejste Ejendomsselskabet Barfoed Group, der ejer ejendommene, et millionkrav mod ingeniørfirmaet.

Ejendomsselskabet og beboelsesejendommen har i den seneste tid fyldt i medierne, efter at beboere i sidste uge blev evakueret.

Det skyldtes, at netop fundamentet under svalegangene på fem ejendomme skulle sikres, lød det.

Rambøll og et andet ingeniørfirma udleverede fredag vurderinger af fundamentet. Vurderingerne pegede på, at fundamenterne skulle sikres med både stål og beton.

Og arbejdet med at sikre fundamentet kunne ikke udføres sikkert nok, hvis beboerne var i lejlighederne.

Beboerne kan i etaper vende tilbage til deres boliger i denne uge, har direktør for Barfoed Group, Frederik Barfoed, oplyst til TV 2 Fyn mandag.

Rambøll oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at selskabet tager overtrædelsen meget alvorligt.

Det lyder desuden, at virksomheden har foretaget en grundig gennemgang af sine interne arbejdsprocesser for at sikre, at lignende “aldrig kan ske igen”.

Ingeniørfirmaet tilføjer, at man fortsat er “dybt berørte af den alvorlige ulykke”.

Madagaskars præsident, Andry Rajoelina, har tirsdag opløst landets parlament.

Det siger han i en udtalelse offentliggjort på Facebook og X.

– Jeg har besluttet at opløse Nationalforsamlingen i overensstemmelse med forfatningen, skriver Andry Rajoelina.

– Dette valg er nødvendigt for at genoprette orden i vores nation og styrke demokratiet. Folket skal høres igen. Giv plads til unge mennesker.

Udmeldingen modsiges dog af oppositionslederen i parlamentet, som siger, at beslutningen om at opløse parlamentet ikke er retligt gældende.

– Dekretet er ikke retligt gældende … Præsidenten for nationalforsamlingen siger, at han ikke blev konsulteret, siger oppositionslederen, Siteny Randrianasoloniaiko, ifølge Reuters.

Der været flere forlydender om, at Andry Rajoelina har forladt Madagaskar, men det er endnu ikke bekræftet fra officiel side.

Blandt andet har en unavngiven militærkilde og en diplomat sagt til Reuters, at præsidenten søndag flygtede fra Madagaskar om bord på et fransk militærfly.

Madagaskar er en tidligere fransk koloni.

Mandag meddelte Rajoelina så i en video på Facebook, at han var rejst til et sikkert sted for at “beskytte sit liv”.

Men hvor dette sted er, kom præsidenten ikke nærmere ind på.

Rajoelina opløste i slutningen af september Madagaskars regering efter flere dages demonstrationer over strømafbrydelser, vandmangel, udbredt fattigdom, korruption og manglende investeringer i uddannelse.

Siden har demonstranterne også krævet præsidentens afgang.

Urolighederne i landet har blandt andet fået det franske luftfartsselskab Air France til at indstille alle flyvninger til og fra Madagaskar.

Andry Rajoelina kom til magten i 2009 ved et kup med hjælp fra eliteenheden Capsat, der hører under Madagaskars militær.

Men Capsat har vendt Rajoelina ryggen og sluttede sig i weekenden til demonstranterne og eskorterede dem gennem hovedstaden, Antananarivo.

Herefter meddelte Capsat, at enheden havde taget kontrol med Madagaskars militær og udpeget en ny hærchef, hvilket fik Rajoelina til at advare om, at et kup var undervejs.

Israels militær har tirsdag affyret skud i Gaza, fordi flere personer nærmede sig de israelske styrker i det nordlige Gaza.

Det oplyser Israels militær (IDF) på det sociale medie X.

Ifølge militæret krydsede personerne “den gule linje”, som er en grænse, der er tegnet i forbindelse med våbenhvileaftalen mellem Hamas og Israel.

De israelske styrker befinder sig bag linjen.

– Tidligere i dag blev adskillige mistænkte set krydse den gule linje og nærme sig IDF’s styrker i det nordlige Gaza, en klar overtrædelse af aftalen.

– Efter flere forsøg på at holde dem på afstand nægtede de mistænkte at rette ind, hvilket fik styrkerne til at åbne ild for at fjerne truslen, skriver militæret.

Militæret opfordrer indbyggerne i Gaza til at holde sig på afstand af de israelske soldater, lyder det videre.

– IDF opfordrer Gaza-indbyggere til at følge anvisningerne og holde afstand til IDF-styrkerne, skriver Israels militær.

Som led i aftalen mellem Israel og Hamas har Israels militær trukket sig tilbage fra dele af Gaza, men militæret befinder sig altså stadig i Gaza.

Fødevarestyrelsen fremrykker en kontrol af landets grovvareselskaber.

Det sker ifølge mediet Agriwatch efter fund af skadedyr, mug og skimmel hos Danish Agros afdeling i Dalmose på Sjælland.

Fødevarestyrelsen oplyste fredag, at man har beslaglagt omkring 50.000 ton korn hos Danish Agro i Dalmose.

Desuden har man forbudt afdelingen at sælge mere korn og påbudt at orientere kunder om at tilbagetrække alt korn, der er solgt videre.

– Vi går i gang med en landsdækkende kampagne omkring skadedyr og skadedyrssikring på kornlagre, forklarer fødevarechef i Fødevarestyrelsen Lasse Guldbrandsen til Agriwatch.

Kampagnen var planlagt, men sagen fra Dalmose har betydet, at den fremrykkes, oplyser han.

Det betyder uvarslede kontrolbesøg hos landets grovvareselskaber allerede i indeværende uge.

Det var på kontrolbesøg i september og oktober, at der blev fundet ekskrementer fra rotter og mus samt mug og skimmel hos Danish Agro i Dalmose.

Også i afdelingen i Nykøbing Falster er der ifølge Agriwatch fundet rotteekskrementer.

Det kan ifølge mediet ende med et bødeforlæg til virksomheden.

Danish Agro er en danskejet landbrugskoncern ejet af mere end 10.000 danske landmænd.

Grovvareselskabet har i et skriftligt svar givet udtryk for, at man “tager sagen dybt alvorligt”.

Selskabet skriver i svaret til Agriwatch, at man har haft “væsentlige udfordringer på bagkant af årets høst” og “i dette tilfælde ikke har levet op til vores egne standarder for rengøring”.

Portører har nedlagt arbejdet på Rigshospitalet efter et fagligt møde tirsdag morgen.

Det oplyser Lars Lund, der er næstformand i FOA 1, som portørerne hører under.

Også Rigshospitalets presseafdeling bekræfter arbejdsnedlæggelsen, som foreløbigt varer til onsdag morgen klokken 08.00.

– Årsagen til arbejdsnedlæggelsen er utilfredshed med vilkår for tillidsrepræsentanter, lyder det.

Arbejdsnedlæggelsen rammer som udgangspunkt ikke patienterne. Men der kan forekomme lidt ekstra ventetid.

Det etableres et nødberedskab. Det betyder, at man for eksempel sørger for, at patienter, der skal opereres, bliver kørt til operation.

– Strejken rammer for eksempel leverancer af varer og lignende, ligesom kantinens åbningstid indskrænkes, tilføjer presseafdelingen.

Forhandlingerne genoptages onsdag, lyder det.

Lars Lund fra FOA 1 har tirsdag været til møde på Rigshospitalet, og han fortæller, at frustrationerne bunder i tillids- og samarbejdsproblemer med ledelsen.

– Men det er mange ting, og de her problemer opstår ikke over en nat. Men det handler om at få vendt tingene, og det er der et rum for, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld om en løsning, siger han.

Fra FOA opfordrer man portørerne til at vende tilbage til arbejdet.

For to år siden nedlagde omkring 300 portører på Rigshospitalet på grund af utilfredshed med arbejdsmiljøet.

Den daværende fællestillidsrepræsentant sagde dengang til TV 2 Kosmopol, at det blandt andet skyldtes problemer med vagtplaner og højt sygefravær.

Samme frustration gjorde sig gældende året forinden i december 2022, hvor TV 2 Kosmopol også skrev om en arbejdsnedlæggelse blandt portørerne.

Her lød det fra portørerne, at de blandt andet var frustrerede over en hverdag, “hvor tingene ikke hænger sammen, og som er præget af en meget dårlig bemanding”.

Portørerne har ansvar for patienttransport til og fra behandling og forflytninger.

Ifølge Rigshospitalets hjemmeside står portørerne også for vedligeholdelse af hjælpemidler til patienterne, sterilisering af instrumenter og sengevask.

Selv om jobmarkedet ikke længere er lige så brandvarmt som for et par år siden, er der stadig brug for arbejdskraft herhjemme.

Tal fra Jobindsats viser, at der i september blev slået 24.490 nye stillinger op.

Det er det femtehøjeste antal i en september måned siden 2004, men også noget under septemberrekorden på 35.157 fra 2021.

– Efterspørgslen på arbejdskraft er fortsat betydelig. Det vidner om et arbejdsmarked, som ser ud til at blive ved med at præstere flot.

– Særligt i byggeriet og inden for sundheds- og plejefagene er efterspørgslen høj, konstaterer Anton Thorell Carøe, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank.

Det seneste år er der i gennemsnit slået knap 23.700 nye job op hver måned, og det er omkring 17 procent højere end tiden før corona.

Det er samtidig sket i en periode, hvor antallet af lønmodtagere bare er steget og steget og nu udgør mere end tre millioner personer.

Hvad angår udviklingen de kommende måneder, er vi afhængige af, hvordan økonomien udvikler sig på vores eksportmarkeder – specielt i USA.

– Særligt de nye toldsatser fra USA kan ramme dansk økonomi, hvor vi allerede har set eksporten vise pil ned på det seneste.

– De seneste år har det danske arbejdsmarked dog vist stor modstandskraft, og der er foreløbig kommet 21.000 flere personer i arbejde i 2025, konstaterer Anton Thorell Carøe.

I Dansk Erhverv noterer seniorøkonom Kristian Skriver sig, at det ikke længere er medicinalindustrien, der driver jobopsvinget.

Han forventer dog, at andre brancher tager over og fylder hullet ud.

– Med udsigt til at Novo Nordisk skal nedbringe antallet af ansatte i Danmark, vil Novo Nordisk den kommende tid bidrage til lavere beskæftigelse.

– Det er dog ikke vores forventning, at Novo Nordisk vil udløse et længerevarende tilbageslag på det danske arbejdsmarked, fordi der bliver fortsat slået mange nye stillinger op i andre brancher, skriver seniorøkonomen i en kommentar.

En fysisk hæmmet Clara Tauson er færdig efter første runde af WTA 500-turneringen i den kinesiske by Ningbo efter et nederlag i tre sæt, 6-1, 6-7, 3-6, til australske Ajla Tomljanovic.

Det startede ellers godt for danskeren, men hun kunne ikke fastholde det høje niveau, og i det afgørende tredje sæt fik Tauson rygproblemer. Det var en tydelig hæmsko.

Det er anden gang inden for en uge, at fysikken driller i et opgør. I sidste uge var det hoften, der voldte problemer, da danskeren måtte opgive i Wuhan mod italienske Jasmine Paolini.

De hofteproblemer så Tauson ud til at have lagt bag sig fra starten tirsdag morgen. Her var hun i hopla fra første bold. Hun bevægede sig godt rundt på banen og var skarp i flugtninger og forhånd.

Samtidig leverede Tomljanovic et hav af fejl, og foran 5-1 servede danskeren sættet hjem med et rent parti.

Fra andet sæts start lignede det, at danskeren fortsatte i samme stil, men efter et hurtigt brud vågnede Tomljanovic.

Australieren ryddede ud i fejlene. Og da Tauson overtog rollen med at sende flere slag uprovokeret i nettet, kom Tomljanovic i gang. Tausons rytme i slagene var væk, og med to hurtige australske brud var hun nede med 1-4.

Tauson genfandt dog de gode takter. Et rent dansk serveparti med to esser var med til, at hun fik kontakt ved 4-4.

Det var ikke mange fejl, som de to spillere nu lavede. I stedet var det en særdeles velspillet afslutning på sættet, hvor Tauson kom til kort i tiebreaken.

Tredje sæt var en mere ujævn omgang, hvor begge spillere havde det svært i egen serv.

Bagud 2-3 begyndte Tauson så at tage sig til den nedre del af ryggen, og hun var i tydelige smerter. Efter behandling fortsatte hun, men ryggen var et stort problem.

Hver gang hun skulle bevæge sig for meget, kom Tauson til kort. Derfor forsøgte danskeren at afgøre duellerne hurtigt, så hun ikke skulle ud og løbe for meget, men den strategi holdt ikke.

Foran 5-3 udnyttede Tomljanovic sin anden matchbold til at sende en smerteramt dansker ud.

EU skal komme med et håndfast svar på Kinas beslutning om at stramme kontrollen over eksporten af sjældne jordarter.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til et uformelt møde for EU-landenes handelsministre i Horsens.

– Vi har brug for europæisk enighed. Vi er den største handelsblok i verden, så vi har mange muskler. Nu skal vi vise musklerne, siger Lars Løkke Rasmussen.

På grund af det danske EU-formandskab leder han tirsdag mødet for EU-landenes handelsministre.

Mødet kommer på et kritisk tidspunkt for verdenshandlen, hvor Europa både forsøger at få detaljerne i handelsaftalen med USA på plads, mens Kina samtidig indfører sine egne begrænsninger på eksport er teknologi og kritiske råstoffer.

Særligt adgangen til sjældne jordarter, som blandt andet er vigtige for teknologier i den grønne omstilling, er kritisk for Europa.

Løkke mener, at EU bør samarbejde med USA om at lægge pres på Kina.

– Det er også derfor, at vi skal undgå at havne i en handelskrig med USA. Hvis vi står sammen, så kan vi meget bedre presse Kina til at handle på en fair måde, siger Lars Løkke Rasmussen.

USA’s præsident, Donald Trump, har allerede varslet, at han vil indføre en told på kinesiske varer, der er 100 procent højere end den allerede eksisterende toldsats.

Ifølge Trump kommer den forhøjede toldsats til at træde i kraft den 1. november.

Så langt vil Løkke dog ikke gå.

– Vi ønsker ikke at havne i den situation. Vi har våben under bordet, men vi skal gøre vores bedste for at undgå at tage dem i brug.

– Så det handler om en åben og direkte diskussion med Kina, siger Løkke.

Tirsdagens ministermøde er uformelt, hvilket i EU-sammenhæng vil sige, at ministrene ikke skal tage konkrete beslutninger.

EU-kommissær for handel Maros Sefcovic bruger mødet til at høre til EU-landenes vurdering af konsekvenserne af Kinas beslutning:

– De uformelle kontakter med de ministre, som ankom til Danmark i går, viser, at Kinas beslutning bliver modtaget med alvorlig bekymring.

– Det blive set som en urimelig beslutning, der skaber mange problemer og komplikationer for europæiske virksomheder, siger Maros Sefcovic.

Han peger på, at det er meget vanskeligt for europæiske virksomheder at få de ønskede eksportlicenser fra Kina.

– Trods vores løbende kontakt med de kinesiske myndigheder har vi kun fået godkendt omkring halvdelen af de ansøgninger, der er blevet sendt til Beijing.

– Det gør det meget vanskeligt at planlægge for virksomhederne, siger Maros Sefcovic.

Han peger på, at europæiske virksomheder eksempelvis får begrænset adgangen til permanente magneter.

De er afgørende for næsten alle produkter med digitale elementer i.

Efter at have været faldende igennem det meste af 2025 er den tyske inflation begyndt at pege opad igen.

Det tyske statistikbureau Destatis har tirsdag opgjort den årlige stigning i forbrugerpriserne i september til 2,4 procent.

Det er anden måned i træk, at inflationen stiger, efter at den i juli var nede i 2,0 procent.

Dermed er den på det højeste niveau i år, konstaterer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Han skriver i en kommentar, at den tyske inflation er “kommet på afveje”.

– Den stigende inflation er endnu et skidt nøgletal for tysk økonomi. Ledigheden i Tyskland er på det højeste niveau i mere end 14 år, og økonomien har stået bomstille siden 2019.

– Den stigende inflation stjæler købekraft fra tyskerne og svækker deres muligheder for at sætte fart på økonomien igen, siger Allan Sørensen.

Der er især priserne på serviceydelser som transport, sundhed, forsikringer og reparation af biler, der trækker inflationen opad.

Med stigende inflation i EU’s største økonomi mindskes sandsynligheden for yderligere rentesænkninger fra Den Europæiske Centralbank i denne omgang, vurderer cheføkonomen.

Irans udenrigsministerium retter kritik mod en opfordring til dialog fra USA’s præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Det ønske om fred og dialog, som den amerikanske præsident har udtrykt, er i strid med USA’s fjendtlige og kriminelle adfærd over for det iranske folk, lyder det i en udtalelse fra ministeriet.

Ministeriet anklager samtidig USA for en fjendtlig og kriminel adfærd.

Udtalelsen fra Iran kommer, efter at Trump mandag holdt tale til Israels parlament, Knesset. Her sagde den amerikanske præsident, at USA er klar til at indgå en aftale med Iran, når Iran er klar.

USA og Iran afholdt tidligere på året fem runder af atomforhandlinger i forsøget på at lande en aftale. Den skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra for syv år siden.

Forhandlingerne gik dog i stå, da USA sammen med Israel i juni udførte angreb mod flere atomanlæg i Iran. Ifølge landene skete det for at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Iran har fastholdt, at landets atomprogram kun har civile formål.

I Knesset lød det mandag fra Trump, at en aftale med USA vil være den bedste beslutning, Iran nogensinde har truffet.

– Venskabets og samarbejdets hånd er åben. Jeg siger jer, de (Iran, red.) vil gerne indgå en aftale. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne indgå en aftale, sagde Trump.

– Der er ikke noget, der ville være så gavnligt for den her del af verden, som hvis Irans ledere tager afstand fra terrorister og endelig anerkender Israels ret til at eksistere.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, svarede lørdag på denne del af Trumps tale. Her sagde han, at idéen om, at Iran kan normalisere forholdet til Israel, er ønsketænkning.

– Iran vil aldrig anerkende et besættelsesregime, der har begået folkedrab og dræbt børn, lød det fra den iranske udenrigsminister.

Den tidligere minkformand Tage Pedersen står til at få udbetalt mindst 400 millioner kroner som erstatning for, at alle mink skulle slås ned.

Han er dermed den avler, hvis virksomheder står til at få udbetalt suverænt mest, skriver Ekstra Bladet tirsdag.

Avisen har tidligere beskrevet, at han stod til at få 297 millioner kroner i erstatning for sine mink, men avisen har nu fået aktindsigt i en større mængde sager, hvorfor beløbet er steget – og kan stige yderligere.

Tage Pedersen var bestyrelsesformand for Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyravlerforening, da coronavirus ramte Danmark i starten af 2020.

Samlet set vil udgifterne til samtlige erstatninger udgøre cirka 29,5 milliarder kroner. Beløbet indeholder også udgifter i forbindelse med nedrivningsopgaver. Knap halvdelen er udbetalt.

Det er danmarkshistoriens største erstatningsbeløb og nedrivningsopgave.

Mange af de virksomheder, som har fået udbetalt erstatning, var i stort underskud i årene før nedlukningen.

Erhvervsministeriet regnede oprindeligt med erstatninger på op mod otte milliarder kroner, hvis domstolene skulle have behandlet kravene om erstatning fremfor staten. Det viser et folketingssvar.

Det var et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance, som i 2021 indgik en aftale om erstatning.

Det skyldes, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i november 2020 sagde, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus.

Det kom efterfølgende frem, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen, hvilket der senere kom styr på.

Desuden blev der sået tvivl om selve det sundhedspolitiske grundlag for aflivningen.

Ekstra Bladet har spurgt statsministeren, om det er rimeligt med så store erstatninger.

– Der er lavet en aftale mellem Folketingets partier om, hvilke erstatninger der skal være. Der er lavet et helt system for, hvordan man afdækker, hvad der er den rigtige erstatning. Jeg går ud fra, at tingene foregår, som de skal, siger hun.

Mediet Zetland har beskrevet, hvordan minkavlerne selv har haft indflydelse på andre avleres erstatningssager. Men fremover skal de ikke være en del af kommissionerne ifølge regeringen.

Der blev vedtaget et forbud mod hold af mink i nogle år. Men det har været tilladt at holde mink igen siden 1. januar 2023. Det er dog et fåtal, der har taget det op igen, da alle avlsdyrene blev aflivet.

Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) gik af, og sagen har været behandlet af en kommission og i en tjenestemandssag med en tidligere højesteretspræsident for bordenden.

En række større medier og nyhedsbureauer har ikke tænkt sig at skrive under på et dokument fra det amerikanske forsvarsministerium med nye regler for de journalister, der har deres gang i Pentagon.

Det meddelte medierne mandag amerikansk tid, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Der er blandt andet tale om nyhedsbureauerne AP og Reuters samt medierne Washington Post, The New York Times og det konservative medie Newsmax.

Vælger medierne at holde fast i beslutningen, kan det betyde, at Trumps administration vil smide dem ud af Pentagon, skriver AP.

Medierne mener, at de nye regler giver mulighed for at straffe dem for rutinemæssig nyhedsindsamling, der er beskyttet under det første forfatningstillæg.

Det første forfatningstillæg beskytter blandt andet ytrings- og pressefriheden.

– Reuters er bundet af sin forpligtelse til at levere nøjagtige, upartiske og uafhængige nyheder, skriver nyhedsbureauet i en udtalelse ifølge AP.

Også The New York Times har delt en lignende udtalelse på det sociale medie X.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har reageret ved at dele opslaget fra New York Times på X. Opslaget er ledsaget af en emoji, der forestiller en vinkede hånd.

Holdet omkring Hegseth har sagt, at journalister, der ikke skriver under på de nye regler inden tirsdag, skal aflevere deres adgangskort til Pentagon og rydde deres skriveborde i ministeriet.

De nye regler betyder blandt andet, at journalister skal have en officiel ledsager med sig, når de færdes i det meste af Pentagon.

Reglerne betyder også, at medierne ikke må videregive oplysninger, som regeringen ikke har godkendt til offentliggørelse.

Bryder journalisterne reglerne, vil Hegseth – også som følge af de nye regler – kunne inddrage adgangen til ministeriet.

Tiden er ved at rinde ud for Venezuelas præsident, Nicolás Maduro – men han har stadig mulighed for på fredelig vis at forlade posten.

Det siger den venezuelanske oppositionspolitiker María Corina Machado, som i sidste uge blev tildelt Nobels fredspris, i et interview.

Her lyder det fra Machado, som opholder sig i eksil, at Maduro kan få personlige garantier, hvis han vælger en fredelig overdragelse af magten.

– Maduro har i øjeblikket muligheden for at bevæge sig mod en fredelig overgang.

– Vi er klar til at tilbyde garantier – garantier, som der ikke vil være offentligt kendskab til, før vi sidder ved forhandlingsbordet, siger hun.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Maduro blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

– Hvis han fortsætter med at gøre modstand, vil konsekvenserne være fuldt ud hans ansvar. Med eller uden forhandling kommer han til at miste magten, advarer nobelprismodtageren.

Præsidentvalget i Venezuela fandt sted 28. juli sidste år. Machado, der oprindeligt var tænkt som oppositionens præsidentkandidat, fik forbud af myndighederne mod at stille op. Edmundo González Urrutia blev i stedet oppositionens kandidat.

Landets valgmyndighed meddelte efter valget, at præsident Nicolas Maduro var blevet genvalgt med 51 procent af stemmerne.

Både FN, EU, USA og en række sydamerikanske lande har dog udtrykt kritik af stemmeoptællingen.

I interviewet med Machado – som er blevet offentliggjort natten til tirsdag dansk tid – siger hun, at hun stadig er overrasket over at være blevet tildelt Nobels fredspris. Hun fik den for sit arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning.

Machado håber nu på at kunne udnytte prisen til at vælte landets regering, siger hun.

AFP

Australiens medicinske cannabisindustri udskriver overdrevne mængder af cannabis, og det sker uden tilstrækkelig kontrol.

Sådan lyder en advarsel tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP fra lægeforeningen Australian Medical Association (AMA) og Det Australske Apotekerforbund.

Organisationerne mener, at der er behov bedre regulering af området.

I Australien har cannabis siden 2016 været lovligt til medicinsk brug.

Men industrien udskriver altså recepter på cannabis uden tilstrækkelig klinisk kontrol, mener organisationerne.

– Det er behov for hurtig handling for at sikre, at medicinsk cannabis ordineres, udleveres og reguleres på samme måde som andre registrerede afhængighedsskabende lægemidler, siger formand for AMA, Danielle McMullan.

Selv om lægeforeningen mener, at der er evidens for, at medicinsk cannabis kan afhjælpe en sygdom som epilepsi og kvalme som følge af kemoterapi, mener lægerne at det nuværende australske system bliver udnyttet.

– Der er lille eller ingen evidens for mange af de lidelser, som det er ordineret til, såsom angst, søvnløshed eller depression, siger McMullan ifølge AFP.

I et indlæg til en undersøgelse af branchen, som er blevet iværksat af landets regering, opfordrer AMA til omfattende ændringer af den måde, som den medicinske cannabis købes og sælges på.

Læger, der arbejder på australske akutafdelinger, beder i indlægget om flere ressourcer til at håndtere et stigende antal patienter, der har fået psykoser eller oplever andre problemer relateret til overdreven brug af cannabis.

– Det er alarmerende, at læger ser brug af medicinsk cannabis hos mennesker, der allerede har psykotiske lidelser, advarer lægeforeningen.

Blandt andet kritiserer lægerne, at patienter kan få udskrevet recepter på medicinsk cannabis online uden en forudgående fysisk konsultation hos en læge.

Det australske medie The Age beskrev tidligere i år, hvordan en læge, der arbejdede for den medicinske cannabisgigant Montu, i løbet af en periode på to år havde udskrevet 72.000 recepter til 10.000 patienter.

I nogle tilfælde var konsultationerne med patienterne ikke planlagt til at vare mere end 10 minutter, rapporterede mediet.

Kina er tirsdag lokal tid officielt begyndt at opkræve en særlig havneafgift for amerikanske skibe. Det gælder skibe der har amerikansk ejer, opereres af USA, er bygget i USA, eller som sejler under amerikansk flag.

Det melder den statslige kinesiske tv-station CCTV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge CCTV visse skibe, som vil være undtaget – det gælder blandt andet skibe, som er bygget i Kina, og tomme skibe, som kommer til kinesiske skibsværfter for at blive repareret.

Det var i sidste uge, at Kinas transportministerium meddelte, at det vil indføre de nye havneafgifter. Det sker ifølge Kina som en modforanstaltning til amerikanske havneafgifter på kinesiske skibe, som også skal træde i kraft tirsdag.

Havneafgifterne i Kina vil blive opkrævet i den første anløbshavn på et skibs enkelte rejse eller for de første fem rejser inden for et år fra 17. april, lyder det fra CCTV.

Manglende betaling af afgifterne vil medføre, at skibets import og eksport bliver sat i bero, melder statsmediet.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor meget skibene skal betale.

USA og Kina er verdens to største økonomier.

Ifølge Reuters vil USA den 14. oktober – tirsdag – efter planen også pålægge skibe med forbindelser til Kina gebyrer ved ankomst til USA.

Den 17. april oplyste landets finansministerium således, at gebyrer, der blandt andet skulle omfatte skibe bygget i Kina, ville træde i kraft 180 dage efter.

Flere end 150 skolebørn i den amerikanske delstat South Carolina er blevet bedt om at gå i karantæne i 21 dage, efter at de har været udsat for risiko for mæslingesmitte.

Det oplyser delstatslige embedsmænd ifølge mediet BBC.

Fælles for børnene er, at de ikke er vaccineret mod sygdommen.

Derfor er de blevet bedt om ikke at møde op i skole i den periode, hvor der er risiko for, at de kan smitte klassekammerater og ansatte.

South Carolina er en af flere amerikanske delstater, der i den seneste tid har registeret et stigende antal tilfælde af smitte med sygdommen.

Det er sket efter sygdomsudbrud i delstaterne New Mexico og Texas, hvor hundredvis er blevet konstateret smittet, mens tre personer er døde med sygdommen.

Indtil videre er der i år blevet registreret 1563 tilfælde af smitte med sygdommen i USA.

Det er det højeste antal smittetilfælde i landet i mere end 30 år, viser tal fra den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) ifølge BBC.

Det er samtidig flere end fem gange så mange tilfælde som i hele 2024, hvor der blev registreret 285 tilfælde i hele USA.

Megaraketten Starship blev natten til tirsdag dansk tid stresstestet under en testopsendelse til rummet.

Det fremgår på rumfartsvirksomheden SpaceX’s hjemmeside.

Raketten blev sendt afsted fra Texas natten til tirsdag omkring klokken 01.25 dansk tid. En time og seks minutter senere var testopsendelsen overstået, da fartøjet som planlagt landede i havet i Det Indiske Ocean.

Flere fliser, der normalt beskytter fartøjet mod varme, var under testen fjernet for bevidst at stressteste Starship, mens dens skrog blev udsat for høj varme på sin vej tilbage mod Jorden.

Stresstesten skal give SpaceX ny viden om, hvad Starship kan holde til under fremtidige opsendelser.

I fremtiden er det planen, at raketten skal kunne lande samme sted på basen i det sydlige Texas, hvorfra den blev opsendt.

Der var tale om den 11. testopsendelse af Starship, som den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, senere planlægger at benytte til en bemandet månemission.

Raketten spiller også en vigtig rolle i SpaceX-stifter Elon Musks ambition om at kolonisere Mars.

Frem mod de næste testopsendelser planlægger SpaceX ifølge nyhedsbureauet Reuters at benytte en mere avanceret udgave af Starship, der er udstyret med funktioner, der er skræddersyet til missioner til Månen og Mars.

Et andet formål med testen natten til tirsdag var at demonstrere en særlig opsætning for motorerne under løfterakettens landing.

Løfteraketten landede omkring ti minutter efter opsendelsen som planlagt i havet i Den Mexicanske Golf.

Den seneste testopsendelse fandt sted i slutningen af august. Her lykkedes det ligesom natten til tirsdag at lande rakettens øvrige del i Det Indiske Ocean, hvilket var det vigtigste formål med testen.

Flere af de foregående testopsendelser i år er gået galt. Starship er eksploderet ved tre tidligere testopsendelser i 2025.

Starship måler 52 meter, mens løfteraketten er 71 meter høj.

14 personer meldes dræbt i forbindelse med to forskellige angreb i Ecuador – det ene skete søndag aften under en fodboldkamp.

Det oplyser myndigheder i landet mandag.

Det sydamerikanske land er blevet et epicenter for den globale handel med kokain. Landet er desuden opholdssted for omkring 20 kriminelle bander, der blandt andet er sat i forbindelse med afpresning og lejemord.

Det første af de to angreb skete søndag aften omkring klokken 23 lokal tid i landets største by, Guayaquil. Byen ligger i den vestlige kystprovins Guayas.

Her ankom op til syv personer på motorcykler og i pickup-trucks til fodboldkampen, hvor de affyrede skud, fortæller den lokale politichef Carlos Fuentes til journalister.

Seks personer blev dræbt under skyderiet, mens yderligere 17 personer blev såret. Tre af dem var mindreårige.

Politiet formoder, at en gruppering under navnet Freddy Kruger-banden formodes at stå bag angrebet.

Mandag rapporterede politiet også, at det havde fundet otte lig i byen Buena Fe, der ligger i den sydvestlige provins Los Rios.

Fire af de omkomne er mænd, mens de øvrige fire er kvinder.

Ifølge en lokal politirapport blev alle otte fundet med hænderne bundet med gaffatape og sorte poser trukket over hovedet. Af rapporten fremgår det desuden, at der er tegn på, at de var blevet udsat for tortur.

Lokale medier skriver, at de dræbte var en del af en større gruppe på 12 personer, der var rejst til området fra den ecuadorianske hovedstad, Quito.

De resterende fire medlemmer af gruppen, en ældre kvinde og tre piger, er meldt savnet.

I årets første halvdel blev der registeret mere end 4600 drab i Ecuador. Det er en stigning på 47 procent sammenlignet med samme periode sidste år, viser data fra Ecuadors Observatorium for Organiseret Kriminalitet (OECO).

Ecuador, der engang blev betragtet som et af de sikreste lande i Latinamerika, har de seneste år oplevet en voldsom stigning i antallet af drab og andre typer af voldelig kriminalitet.

Landet ligger mellem Colombia og Peru, der er to af verdens største producenter af kokain. Det har gjort Ecuador til et knudepunkt for den internationale kokaintransport.

73 procent af verdens samlede kokainproduktion sendes gennem Ecuadors havne, viser opgørelser ifølge AFP.

AFP

Nedturen fortsatte mandag aften for det svenske fodboldlandshold i VM-kvalifikationen, da svenskerne tabte med 0-1 på hjemmebane til upåagtede Kosovo.

Nederlaget gør ondt på landstræner Jon Dahl Tomasson. Det fortæller danskeren til svensk Viaplay ifølge nyhedsbureauet TT.

– Jeg er selvfølgelig meget skuffet. Jeg hader det.

– Man kan ikke være tilfreds, når man ser en præstation som denne. Vi havde masser af chancer, men har fuldstændig glemt, hvordan man scorer mål, siger Jon Dahl Tomasson til Viaplay.

Selv om Sverige er uden sejr efter fire kampe i VM-kvalifikationen, fornemmer han, at der blandt spillerne fortsat er tillid til ham og hans spillestil.

– De fleste spillere har også selv sagt det, siger Tomasson.

Umiddelbart melder han sig ikke parat til at trække sig fra jobbet, selv om målet om at kvalificere Sverige til næste års VM virker langt væk.

– Jeg har en kontrakt med det svenske fodboldforbund, og vi er midt i VM-kvalifikationen. Det er selvfølgelig ikke godt nok – et forfærdeligt resultat i aften, siger Jon Dahl Tomasson.

– Det gør ondt som bare fanden. Vi giver et let mål væk og har glemt, hvordan man scorer. Det er ikke godt nok, siger han videre.

Kampens eneste mål faldt efter en halv time, da Kosovos Fisnik Asllani bragte gæsterne i front.

Efter fire kampe i VM-kvalifikationen har Sverige blot hentet et enkelt point. Fredag tabte svenskerne med 0-2 på eget græs til Schweiz.

Angrebsstjernen Alexander Isak mener, at spillerne har et ansvar for, at resultaterne på det seneste har været så dårlige.

– Vi kigger os selv i spejlet. Intet er godkendt. Hverken vi spillere eller holdet som helhed. Og i det indgår selvfølgelig også træneren og alt omkring holdet, siger Alexander Isak til TT.

Han vil dog ikke forholde sig til, om Tomasson skal væk.

– De spørgsmål blander vi os ikke i, siger Isak.

Schweiz topper kvalifikationsgruppe B med 10 point efterfulgt af Kosovo og Slovenien med henholdsvis syv og tre point. Sverige er sidst med et point før de to sidste gruppekampe.

Hvis Sverige ender på andenpladsen, hvilket fortsat er muligt, kan holdet fortsat kvalificere sig til VM gennem et playoff-slutspil. I alt skal 16 lande til foråret kæmpe om fire VM-pladser.

Sverige har desuden mulighed for at kvalificere sig til playoff-slutspillet gennem Nations League.

Ukraines næststørste by, Kharkiv, har mandag delvist mistet strømmen i tre af byens distrikter efter et russisk bombeangreb.

Det skriver Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, ifølge nyhedsbureauet Reuters på beskedtjenesten Telegram.

Borgmesteren fortæller, at angrebet blev udført med det, han betegner som gps-styrede bomber.

En medicinsk facilitet er blevet ramt i angrebet, skriver Terekhov.

Til en lokal tv-station oplyser borgmesteren ifølge Reuters, at der er tale om et hospital, som blev ramt af tre bomber. Fire personer er kommet til skade, lyder det.

– Desværre blev hospitalet ret alvorligt beskadiget. Flere patienter befandt sig i bygningen. Fire personer blev såret i varierende grad, og omkring 200 vinduer blev knust, sagde Terekhov.

– Angrebene er generelt rettet mod energimål. Målet er at få strømforsyningsnettet til at holde op med at fungere, fortalte borgmesteren.

Flere højspændingsledninger blev ramt under mandagens angreb, hvilket betyder, at omkring 30.000 indbyggere mistede strømmen, melder lokale embedsmænd ifølge Reuters.

Kharkiv, der har omkring 1,4 millioner indbyggere, ligger i det nordøstlige Ukraine nær grænsen til Rusland. Området har regelmæssigt været mål for russiske drone- og missilangreb, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Kharkiv er ikke den eneste by, der de seneste dage har oplevet strømafbrydelser. Også hovedstaden, Kyiv, har været ramt.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, går Rusland for tiden målrettet efter at påvirke den ukrainske energisektor, inden vejret bliver koldere.

Zelenskyj meldte fredag om strømafbrydelser i ni regioner.

– Det er lige netop den civile og energimæssige infrastruktur, som er hovedmål for Ruslands angreb forud for fyringssæsonen, skrev Zelenskyj på X.

Ukraines præsident oplyste mandag, at han fredag skal møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Ifølge Zelenskyj skal man på mødet blandt andet skal drøfte Ukraines ønske om at få langtrækkende Tomahawk-missiler.

Rusland har advaret mod, at Ukraine får missilerne, og Trump sagde søndag også, at det vil udgøre det, han kalder et nyt skridt mod aggression, hvis missilerne bliver en del af krigen mellem de to nationer.

Hvis Donald Trump beslutter sig for at sælge missilerne, bliver det ikke direkte til Ukraine.