Seneste nyheder

Fra 2028 bliver det Danske Regioner, som skal stå for hjerteløberordningen og netværket af hjertestartere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

– De mange frivillige vidner om et stort folkeligt engagement, som vi gerne vil være med til at bevare. Danske Regioners bestyrelse har derfor sagt ja til at sikre, at tiltagene bliver ført videre, udtaler Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, i pressemeddelelsen.

I udgangen af marts var der registreret 61.059 aktive hjerteløbere i Danmark.

Danmark var både det første land til at få en national hjerteløberordning og et nationalt register over hjertestartere.

Hvis man er hjerteløber, bliver man alarmeret, hvis der er sket et hjertestop i nærheden.

Herefter kan man rykke ud og hjælpe med genoplivning med en hjertestarter.

Hjertestarter-Netværket er en ordning, hvor man kan vælge at oplyse, hvor man har hængt en hjertestarter op.

Ordningen betyder, at personale hos regionernes vagtcentraler kan guide borgere til den nærmeste hjertestarter.

31. marts var der registreret 26.719 hjertestartere i netværket.

Indtil nu har ordningerne hørt hjemme hos TrygFonden, der igangsatte de to initiativer.

Det er typisk for TrygFonden, at fonden hjælper initiativer i gang, inden de drives videre af andre.

TrygFonden satte blandt andet gang i et forsøg med en akutlægehelikopter i 2010. I dag drives ordningen af regionerne.

– TrygFonden har i mere end 25 år støttet forskning og initiativer på genoplivningsområdet i Danmark, og vi har været glade for at hjælpe både Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen godt i gang, siger Rie Odsbjerg Werner, der er administrerende direktør i fonden, i pressemeddelelsen.

TrygFonden og regionerne er nu gået i gang med at planlægge, hvordan driftsansvaret overdrages.

Skiftet fra TrygFonden til regionerne ventes ikke at påvirke hverken hjerteløberne eller ejere af en hjertestarter.

En tidligere ansat ved Østjyllands Politi er ved Retten i Aarhus idømt tre måneders ubetinget fængsel for at overtræde sin tavshedspligt.

Blandt andet udleverede han en fortrolig rapport til et tv-produktionsselskab.

Det oplyser Statsadvokaten i Viborg på det sociale medie X.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau er i besiddelse af, handlede rapporten om klanbaseret kriminalitet i Aarhus. Den blev videregivet til journalisterne på et ukendt tidspunkt forud for 22. juni 2021.

Ifølge TV 2 Østjylland, som har været til stede i retten, har retten fundet det bevist, at den tiltalte udleverede rapporten til journalister.

Han er kendt skyldig i at have overtrådt straffelovens bestemmelse om stillingsmisbrug, skriver mediet.

Den tiltalte har under sagen nægtet sig skyldig.

Hans forsvarer kaldte ifølge TV 2 Østjylland i sin procedure efterforskningen for “ensidig”. Advokaten mener ikke, at der er noget, der knytter den tidligere politiansatte til at have udleveret rapporten.

Anklageren var uenig og argumenterede ifølge mediet netop for at udmåle en fængselsstraf i måneder.

Da straffen er ubetinget, skal den afsones. Med en længde på tre måneder kan man ansøge om, at det sker med fodlænke, hvis man lever op til nogle betingelser.

I første omgang er det dog uvist, om dommen er endelig, eller skal til landsretten.

For den tiltalte overvejer, om han vil anke. Der er en frist på to uger.

Hos Østjyllands Politi er politidirektør Kirsten Dyrman “ekstremt ærgerlig” og “ked af” sagen.

– For det er alvorligt, når fortrolige oplysninger fra politiet bliver delt med uvedkommende. Vi oplever heldigvis yderst sjældent den slags sager, hvor der på den måde bevidst bliver videregivet fortroligt materiale.

– Og jeg ser det ikke som repræsentativt for, hvordan vi behandler data i Østjyllands Politi, siger hun i en skriftlig kommentar.

Kommuner overholder ikke loven i et flertal af sager om anbragte børn. Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen, som er en uafhængig institution under Folketinget.

I 69 procent af de undersøgte sager om anbringelse af børn og unge er der fejl i sagsbehandlingen, som udgør brud på lovgivningen.

Rigsrevisionen betegner kommunernes sagsbehandling som “kritisabel”.

Social- og Boligministeriet får skarp kritik for ikke at have grebet tilstrækkeligt ind, selv om problemerne har været kendt i flere år.

Ifølge beretningen er ministeriets indsats “meget utilfredsstillende”.

I sagen kommer Statsrevisorerne med deres skarpeste grad af kritik. Statsrevisorerne har som opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.

– Statsrevisorerne påtaler skarpt, at kommunernes behandling af anbringelsessager i 69 procent af sagerne ikke overholder ét eller flere af lovkravene til sagsbehandlingen, lyder det i en beretning.

En anbringelse er, når en kommune beslutter at flytte et barn fra forældrene og anbringe det på for eksempel et børne- eller ungehjem eller hos en plejefamilie.

Ifølge Danmarks Statistik blev der iværksat cirka 8000 anbringelser af børn i alderen 0-17 år uden for hjemmet fra 2022 til 2024.

Fejlene i sagsbehandlingen betyder, at der i en række tilfælde mangler centrale oplysninger om barnets situation, når der bliver truffet afgørelser om anbringelse eller støtte.

Rigsrevisionen peger på, at manglerne kan have alvorlige konsekvenser for de berørte børn og unge, fordi afgørelserne dermed ikke nødvendigvis træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

For 21 procent af børnene var der ikke lavet en børnefaglig undersøgelse et halvt år efter afgørelsen om anbringelsen, selv om den skal udarbejdes inden.

For 47 procent af børnene er der ikke rettidigt udarbejdet en barnets plan, som skal sikre barnets trivsel og udvikling, mens barnet er anbragt.

Social- og Boligministeriet har i mindst 20 år kendt til, at kommunerne ikke overholder lovkrav til sagsbehandlingen, når de anbringer børn, men har ifølge Rigsrevisionen ikke fulgt op i tilstrækkelig grad.

Ministeriets og kommunernes indsats på området blev også kritiseret for ti år siden, lyder det desuden fra Statsrevisorerne.

– Konsekvensen kan være, at lovens formål om, at anbragte børn skal kunne opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende, ikke opnås, skriver Statsrevisorerne.

Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet styrker sit tilsyn og i højere grad følger op på, om kommunerne lever op til reglerne.

Statsrevisorerne har senest i 2023 kritiseret, at kommunerne ikke overholder lovkravene til sagsbehandlingen, når de anbringer børn, og at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at lovkrav efterleves.

Statsrevisorerne har også kritiseret ministeriet for ikke at kunne dokumentere effekten af initiativer.

En anbringelse kan ske med eller uden samtykke fra barn og forældre. Børn er i gennemsnit 12 år, når de anbringes, og hver femte anbringes uden samtykke.

Cirka fire procent af en årgang har været anbragt i kortere eller længere tid i løbet af deres opvækst. Det viser tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Følelserne er store under retssagen om drabet på en 17-årig dreng, som i 2024 mistede livet efter knivstik i Valby.

Torsdag fortsætter sagen i Retten på Frederiksberg. Her kom det til tumult i en frokostpause, hvor en mand ifølge en journalist blev sparket, mens han lå på gulvet i retsbygningen.

Journalisten fra KøbenhavnLiv, der torsdag er til stede i retten, skriver, at de under frokostpausen i sagen hørte råb og skrig på gangen i retsbygningen.

– Døren blev åbnet, og i døråbningen lå en mand på jorden, mens han blev sparket i hovedet og på kroppen. Han skreg i smerte, skriver mediet i livebloggen.

Flere vagter måtte til, før overfaldet blev stoppet, lyder det videre.

Ifølge mediet var det en pårørende til den dræbte teenager, som overfaldt et familiemedlem til den 20-årige mand, som er tiltalt for drabet.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at det fik anmeldelsen om overfaldet kort før klokken 12.

– Der er en, som virker til at have startet det her, og han er undløbet fra stedet, siger vagtchef Anders Frederiksen.

Politiet har foretaget afhøringer og har også set videoovervågning fra retten, og politiet ved, hvem den mistænkte er.

Ifølge politiet har det ikke været nødvendigt at tilkalde en ambulance til offeret.

Men KøbenhavnLiv skriver, at to, der blev overfaldet, er blevet kørt på hospitalet.

I retssagen er en nu 20-årig mand tiltalt for drab.

Ifølge anklagemyndigheden var han natten til 8. september 2024 med til at overfalde en 17-årig dreng ved en boldbane på Kulbanevej i Valby. Drengen blev overfaldet med slag og spark samt tildelt flere stik – formentlig med knive.

Samme nat afgik han ved døden.

Den drabstiltalte nægter sig skyldig. Han afviser, at han var på gerningsstedet, da drabet fandt sted.

Retssagen fortsætter torsdag eftermiddag.

Dog med markant færre tilhørere, da flere tilhørere nu er nægtet adgang til retslokalet, skriver KøbenhavnLiv.

Desuden vil politiet nu være til stede under resten af retssagen for at sikre ro og orden.

Retten ventes 22. april at afgøre, om den 20-årige tiltalte er skyldig i drab.

Langt de fleste projekter i udbygningen af det danske elnet er forsinkede, og det kan få konsekvenser for den grønne omstilling.

Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen, som er en uafhængig institution under Folketinget.

Ifølge rapporten er omkring 70 procent af Energinets projekter forsinkede, og forsinkelserne er i gennemsnit på knap 2,5 år. Energinet er en selvstændig virksomhed, som udvikler det overordnede el- og gasnet i Danmark.

Rigsrevisionen vurderer samlet, at Energinets styring af udbygningen er “meget utilfredsstillende”.

Statsrevisorerne er heller ikke imponeret. Statsrevisorerne har som opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.

– Statsrevisorerne finder styringen af udbygningen af elnettet kritisabel, da cirka 70 procent af de igangsatte udbygningsprojekter er forsinkede, og da Energinet kun delvist har et overblik over årsagerne til forsinkelserne.

– De projekter, som ikke er forsinkede, er generelt nystartede. De forsinkede projekter tager i gennemsnit cirka 80 procent længere tid end forventet, skriver Statsrevisorerne i en beretning.

Energinets tidsplaner er skredet, og de har ikke entydige forklaringer på årsagerne. Energinet har systematisk undervurderet, hvor lang tid det tager at gennemføre deres projekter.

Hos Energinet lyder det i en pressemeddelelse, at udbygningen af elnettet er “udfordret”.

– Vi tager Rigsrevisionens beretning til efterretning og noterer, at vi i løbet af 2025 har iværksat tiltag, der imødegår en række af kritikpunkterne, siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet, i pressemeddelelsen.

Der tilføjes, at tiltagene ikke har været “tilstrækkelige til at kunne følge med udviklingen”.

Samtidig får Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kritik for ikke at have grebet ind i tide, selv om problemerne har været kendt gennem flere år.

Ministeriet har ifølge rapporten “reageret for sent” på de stigende forsinkelser.

Forsinkelserne kan få direkte betydning for den grønne omstilling, da udbygningen af elnettet er en forudsætning for at kunne tilslutte nye solcelle- og vindmølleparker.

Et velfungerende elnet er en central forudsætning for at realisere målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Dermed risikerer både virksomheder og private at måtte vente længere på grøn strøm.

Samtidig er projekterne blevet dyrere. Ifølge Rigsrevisionen er de samlede projekter foreløbig blevet omkring ti milliarder kroner dyrere end planlagt.

Ekstraregningen ventes i sidste ende at blive betalt af virksomheder og forbrugere via elregningen.

Rigsrevisionen peger også på, at Energinet ikke har tilstrækkeligt overblik over årsagerne til forsinkelserne, hvilket gør det vanskeligt at rette op.

Elnettet omfatter i dag cirka 9000 kilometer jordkabler og luftledninger, og Energinet ser behov for at etablere yderligere 2700 kilometer yderligere frem mod 2030.

I februar i år varslede klimaminister Lars Aagaard (M) en “oprydning” i det statslige selskab, men ifølge Rigsrevisionen kunne det være iværksat tidligere.

Han var tæt på at blive væltet, fordi oplysninger om de omfattende forsinkelser ikke blev delt med Folketinget, selv om ministeriet kendte til det.

Ministeriet kvitterer for beretningen.

– Efter vanlig praksis vil der blive oversendt en ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Dette afventer regeringsdannelsen. Grundet regeringsdannelsen er der ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt, skriver ministeriet i en mail til Ritzau.

Under valgkampen i marts måtte Energinet tage en “timeout” fra nye projekter for at få overblik over de mange forsinkede projekter og lave en bedre prioritering.

ISS og Bygningsstyrelsen har underskrevet en ny aftale, hvor ISS fortsat skal levere services til godt 50 statslige institutioner og 18.000 statslige ansatte.

Det skriver ISS i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at ISS skal levere både kantine, rengøring, affaldshåndtering og kaffeservice til de omkring 50 statslige institutioner.

De 50 statslige institutioner breder sig over cirka 240 lokationer.

Aftalen gælder i 55 måneder og har en årlig værdi på 300 millioner kroner. Den er dermed den største i ISS’ danske forretning, skriver servicekoncernen.

Den nye aftale erstatter den nuværende aftale mellem ISS og Bygningsstyrelsen fra 2019, som udløber 30. september.

Anders Mærkedahl Pedersen, som er direktør i Bygningsstyrelsen, siger, at ISS har givet et godt tilbud i forhold til både pris og kvalitet.

– I vores evaluering har ISS særligt udmærket sig på tildelingskriteriet kvalitet, og vi vurderer ligeledes, at der er tilbudt en robust governance-struktur, siger han i pressemeddelelsen.

Storbritannien observerede tidligere på året tre russiske ubåde i britisk farvand og fik bistand af Norge til at følge ubådenes færden.

Ubådene befandt sig i britisk farvand i en måned, og militæret blev indsat for at forhindre, at ubådene angreb britiske kabler og rørledninger.

Det siger Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, på et pressemøde torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters og det britiske medie BBC.

Forsvarsministeren offentliggør oplysningerne, så Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved, at ubådene blev opdaget, siger han.

– Til præsident Putin siger jeg: “Vi ser jer. Vi ser jeres aktiviteter ved vores kabler og rørledninger, og du skal vide, at ethvert forsøg på at beskadige dem ikke vil blive tolereret og vil få alvorlige konsekvenser.”

Både britisk og norsk militær registrerede ubådene og afværgede ondsindet aktivitet, lyder det fra den britiske forsvarsminister.

Ubådene sejlede i Atlanterhavet nord for Storbritannien.

Norges forsvarsminister, Tore O. Sandvik, bekræfter over for det norske nyhedsbureau NTB, at Norge har deltaget i en operation rettet mod russiske aktiviteter i Atlanterhavet.

– De seneste uger har Norge deltaget i en koordineret militæroperation med vore allierede. Vi har brugt maritime patruljefly og en fregat, som har deltaget i aktiviteterne.

– Det har vi gjort for at markere tydeligt over for Rusland, at de ikke kan operere skjult i vores farvand. Det er både afskrækkelse og forsvar. Norge truer ingen. Rusland kender vores fredelige intentioner, og ingen har interesse i øgede spændinger i de nordlige områder, siger Tore O. Sandvik.

Ubådene har forladt britisk farvand.

Der var tale om en russisk angrebsubåd og to spionubåde. Spionubådene var fra Ruslands hoveddirektorat for dybhavsefterforskning (Gugi), der er en afdeling under den russiske flåde.

Ifølge John Healey fungerede angrebsubåden formentlig som en lokkedue, der skulle aflede opmærksomheden fra de to spionubåde, da de befandt sig over “kritisk infrastruktur relevant for os og vores allierede”.

Der er ingen tegn på, at der er sket skade på britiske undervandskabler og rørledninger.

Holger Rune rev i oktober sidste år sin akillessene over, men nu nærmer den danske tennisstjerne sig et comeback.

Torsdag meddeler den tyske ATP 500-turnering Hamburg Open på sin hjemmeside, at danskeren gør comeback, når turneringen løber af stablen fra 17. maj.

– Det hårde arbejde starter i Hamburg. Jeg kan ikke vente med at være tilbage på grus ved Hamburg Open og endelig opleve atmosfæren på banen igen efter så lang en pause, siger Holger Rune ifølge turneringens hjemmeside.

Holger Rune kom til skade ved Stockholm Open i oktober og forlod i gråd banen i den svenske hovedstad.

Efterfølgende måtte han igennem en operation og har siden genoptrænet i blandt andet Qatar. Og nu kan han altså se lyset for enden af tunnellen.

Holger Rune og folkene omkring ham har hele tiden håbet, at han kunne blive klar til at få i hvert fald en del af grussæsonen med.

Men en overrevet akillessene er ikke til at spøge med, og det har langtfra været sikkert, at den danske tennisstjerne ville komme sig så hurtigt.

Men det er altså lykkedes, og chefen for den tyske grusturnering, hvor Holger Rune gør comeback, ser frem til at byde danskeren velkommen.

– Vi er meget glade for, at Holger Rune gør comeback hos os i Hamburg. Jeg ved, hvor meget arbejde han har lagt i den her intense genoptræningsperiode, og vi er stolte af, at han har valgt Hamburg Open til sit comeback, siger Enric Molina Mur, som er turneringens direktør.

Holger Rune har tidligere nået kvartfinalen Hamburg Open. Det skete i 2024, hvor han blev slået ud af franske Arthur Fils.

Grussæsonen kulminerer ved grand slam-turneringen French Open, som løber af stablen fra 24. maj.

På grund af sin skade er Holger Rune dumpet en smule ned på verdensranglisten. Da han blev skadet, lå han nummer 10. Nu er han nummer 29.

Færøernes nye lagmand, Beinir Johannesen fra det konservative parti Fólkaflokkurin, danner ny regering med det borgerlige parti Sambandsflokkurin og det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

– De næste fire år bliver gode, siger han ifølge mediet dagur.fo på et pressemøde torsdag formiddag lokal tid, hvor regeringsgrundlaget præsenteres.

Her konstaterer Beinir Johannesen også indledende, at blokpolitikken er fortid.

Han henviser til, at Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin er borgerlige partier, mens Javnaðarflokkurin er socialdemokratisk.

De tre partier fik tilsammen 24 mandater ved valget til Lagtinget 26. marts. Der sidder 33 politikere i Lagtinget, og dermed er der tale om en flertalsregering.

Med 26,7 procent af stemmerne og syv mandater blev Fólkaflokkurin det største parti, og derfor har 29-årige Beinir Johannesen været i spidsen for forhandlingerne om en ny regering.

På pressemødet er han flankeret af Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin, der var Færøernes seneste lagmand, samt Bárður á Steig Nielsen fra Sambandsflokkurin, der var lagmand frem til valget i 2022, hvor Aksel V. Johannesen overtog magten.

Beinir Johannesen fortæller på pressemødet ifølge Dagur.fo, at der skal indledes forhandlinger med den danske regering, så Færøerne kan repræsentere egne interesser i udenrigspolitik.

Unge færinger er også et tema. Flere unge skal tilvælge Færøerne og blive i landet for at studere. Derfor skal studiemiljøer og uddannelsesmuligheder styrkes.

Den internationale naturfredningsforening IUCN opjusterer kejserpingvinen fra at være “næsten truet” til at være “truet”.

Det oplyser naturorganisationen WWF i en pressemeddelelse.

Opdateringen af trusselsniveauet mod kejserpingvinen kommer på baggrund af et studie finansieret af WWF, der viser, at klimaforandringernes påvirkning af kejserpingvinens levested er den primære årsag til tilbagegangen i bestanden.

Den nuværende bestand anslås til at være cirka 595.000 voksne kejserpingviner, og forskning viser, at i perioden 2009 til 2018 faldt bestanden med næsten 10 procent.

Jacob Fjalland, tværfaglig chef for WWF, kalder det “dybt tragisk”, at kejserpingvinen nu vurderes som truet.

– Det helt afgørende de kommende årtier bliver at bremse og begrænse klimaforandringer, der truer hele kejserpingvinens livsgrundlag og kan medføre artens totale udryddelse, hvis ikke vi handler hurtigt, udtaler han til Ritzau.

Kejserpingviner lever kun i Antarktis og er i ni måneder afhængige af fastis – havis forbundet til enten land, havbund eller isbræmmer – blandt andet til at yngle.

Mængden af havis er dog ifølge WWF faldet markant både i udbredelse og varighed siden 2016. De oplyser dog ikke i hvilket omfang.

Blandt andet i 2022 kollapsede fire ud af fem kendte yngleområder ud for Den Antarktiske Halvø, hvor det vurderes, at tusindvis af pingvinunger frøs ihjel eller druknede.

Studier støttet af WWF viser, at mængden af havis regionalt faldt med cirka 22 procent i Vestantarktis mellem 2018 og 2023.

Antarktis’ iskappe inddeles i en vestlig og østlig iskappe, hvor kun den østlige del af iskappen hviler på et større landområde.

Særligt når de voksne pingviner skal udskifte deres vandtætte fjer en gang om året, er de udsatte. Og når mængden af havis falder, presser det samtidig pingvinerne sammen på mindre områder, end de ellers har haft til rådighed.

Det øger ifølge WWF risikoen for, at pingvinerne falder i vandet, før deres nye fjer er vokset ud, hvor de risikerer at dø i det iskolde hav omkring Antarktis.

WWF advarer om, at pingvinen kan være på vej mod udryddelse, hvor de baseret på forudsigelser vurderer, at bestanden kan falde med cirka halvdelen af det nuværende antal over de kommende 50 år.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, retter en hård kritik af Israel for angrebene på Libanon, som både koster menneskeliv og gør det svært at fastholde våbenhvilen mellem USA og Iran.

Israels ret til at forsvare sig selv er ikke stærk nok grund til så “massiv ødelæggelse” i Libanon, siger Kaja Kallas i et opslag på det sociale medie X.

– Israels angreb har kostet hundredvis af menneskeliv, hvilket gør det svært at argumentere for, at så hårdhændet fremfærd falder inden for selvforsvar, siger Kaja Kallas.

Hizbollah-militsen, der er allieret med Iran, har base i Libanon og blev involveret i krigen i Mellemøsten i begyndelsen af marts.

Her angreb Hizbollah Israel som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran og drabet på den daværende øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Israel udført angreb mod Libanon og sendt landstyrker ind i landet, mens Hizbollah har sendt raketter og droner mod Israel.

Israel valgte onsdag at angribe mål i Libanon, efter at der var indgået våbenhvile mellem Iran, Israel og USA.

Det har ført til et opgør mellem USA og Iran om, hvorvidt våbenhvile også omfattede Libanon.

– De israelske handlinger sætter USA-Iran-våbenhvilen under alvorlig pres.

– Iran-aftalen bør udvides til Libanon. Hizbollah skal afvæbnes, som den har aftalt at gøre. EU støtter Libanons indsats for at afvæbne Hizbollah, siger Kaja Kallas.

Våbenhvilen er afgørende for Europa, som er blevet ramt af stigende priser på olie, gas, benzin og diesel og nu begynder at frygte for mangel på brændstof, hvis konflikten fortsætter.

Torsdag meddelte Israel, at man har dræbt en nevø til Hizbollahs øverste leder, Naim Qassem, i et angreb på Libanons hovedstad, Beirut.

Hizbollah har ikke bekræftet, at nevøen Ali Yusuf Harshi er død.

Naja Nielsen bliver ny indholdsdirektør hos DR.

Det skriver det danske public service-medie i en pressemeddelelse.

Hun har tidligere været i mediehuset som blandt andet nyhedschef fra 2015 til 2017.

Nu vender hun tilbage til DR fra en stilling som mediedirektør hos det svenske public service-medie SVT.

Hun begyndte hos SVT 1. juni 2025. Her har hun ifølge DR ansvar for publicering, digitale tjenester, tv-kanaler, partnerskaber, data, produktudvikling og kunstig intelligens.

Inden SVT var hun digital direktør hos britiske BBC og stod for den digitale transformation af BBC News.

I sit nye job skal hun ifølge DR være med til at sætte “den strategiske retning for DR’s indhold på tværs af genrer, produkter og platforme”.

Det skal ske i tæt samarbejde med den øvrige direktion, som består af generaldirektør Bjarne Corydon, økonomi- og ressourcedirektør Mads Diness Jensen, teknologi- og produktionsdirektør Maria Barlev og så Naja Nielsen.

Hun skal i jobbet også sikre, at DR’s indhold løbende tilpasser sig danskernes medievaner og teknologi.

58-årige Naja Nielsen selv kalder opgaven som indholdsdirektør lige dele “udfordrende og spændende”.

– I mine år uden for Danmarks grænser er jeg kun blevet bekræftet i, at public service spiller en afgørende vigtig opgave for et lands demokrati, sprog og kultur, siger hun i pressemeddelelsen og tilføjer, at hun også ser “store muligheder for vækst og innovation”.

Hun tiltræder stillingen som indholdsdirektør i DR 1. oktober.

I en omorganisering i februar meddelte DR, at den helt nye stilling som indholdsdirektør blev oprettet.

Her skulle alt indhold samles, mens man til gengæld havde besluttet at nedlægge tre direktørstillinger: for DR Nyheder og for Kultur, Børn og Unge samt Publicering og Brugere.

DR oplyste videre, at man ville implementere en ny styringsmodel, der indebærer nedsættelsen af tre nye udvalg – herunder for økonomi og ressourcer – og en chefredaktion, som Bjarne Corydon bliver formand for.

Chefredaktionen er en helt ny konstellation, lød det.

Israel har dræbt en nevø til Hizbollahs øverste leder, Naim Qassem, i et angreb på Libanons hovedstad, Beirut.

Det skriver Israels militær på det sociale medie X.

Nevøen Ali Yusuf Harshi var Naim Qassems personlige sekretær.

– Som en nær medarbejder og personlig rådgiver spillede Harshi en central rolle i forhold til at administrere og sikre Qassems kontor, lyder det fra det israelske militær.

Hizbollah har ikke bekræftet, at Ali Yusuf Harshi er død.

Hizbollah-militsen, der er allieret med Iran, har base i Libanon og blev involveret i krigen i Mellemøsten i begyndelsen af marts.

Her angreb Hizbollah Israel som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran og drabet på den daværende øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Israel udført angreb mod Libanon og sendt landstyrker ind i landet, mens Hizbollah har sendt raketter og droner mod Israel.

Meldingen om, at nevøen til Hizbollahs leder er død, kommer, på en dag hvor der er erklæret national sørgedag i Libanon.

Baggrunden er israelske angreb, som ramte Libanon onsdag, efter at der var indgået våbenhvile mellem Iran, Israel og USA.

Ifølge Libanons sundhedsministerium blev 182 mennesker dræbt, og 890 blev såret i angrebene.

Der har været forskellige meldinger om, hvorvidt Libanon er omfattet af våbenhvilen.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der mæglede i forhandlingerne om en våbenhvile, har sagt, at Libanon er en del af våbenhvileaftalen, mens både Israel og USA har afvist, at det skulle være tilfældet.

– Jeg tror, at iranerne troede, at våbenhvilen omfattede Libanon, men det gjorde den bare ikke, sagde USA’s vicepræsident, J.D. Vance, onsdag til journalister ifølge Reuters.

FN’s generalsekretær, António Guterres, har advaret om, at de israelske aktiviteter i Libanon “udgør en alvorlig risiko for våbenhvilen og for bestræbelserne på at opnå en varig og omfattende fred i regionen”.

Falck fyrer 280 medarbejdere, efter at Region Hovedstaden har droppet selskabet som leverandør af siddende patienttransport.

Det oplyser Falck til Ekstra Bladet.

Region Hovedstaden meddelte tidligere i år, at der var blevet underskrevet nye kontrakter med tre leverandører af siddende patienttransport.

Her var Falck ikke blandt leverandørerne fra 1. september.

Ifølge Ekstra Bladet blev medarbejderne fyret i slutningen af marts. Medarbejderne kan beholde deres job indtil 1. september.

– Sammen med de faglige organisationer gør vi i Falck alt, hvad vi kan, for at støtte dem, der ønsker at fortsætte med at køre borgere til og fra hospitalerne med en anden arbejdsgiver på brystet, siger Lars Martin Rasmussen, som er ambulancedirektør i Østdanmark hos Falck, i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Fremover skal selskaberne HB Care, Movicare Konsortium og Nordian stå for den siddende patienttransport i Region Hovedstaden.

Transporten indebærer transport af folke- og førtidspensionister og patienter, som bor mere end 50 kilometer fra et hospital.

Disse personer, samt personer som ikke har mulighed for at tage offentlig transport, har ret til betalt transport til og fra hospitalet.

Hidtil har Falck og HB Care stået for at transportere patienterne i Region Hovedstaden.

Kontrakterne er blevet fordelt efter et offentligt udbud.

Falck beskæftiger sig med sundhedsydelser og tilbyder blandt andet ambulancetjeneste og brandbekæmpelse.

Koncernen ejes af Lundbeckfonden, Tryghedsgruppen og af Lego-familiens pengetank, Kirkbi.

I 2025 havde Falck vækst i både omsætning og overskud. Det skyldtes især europæiske kunder.

Foruden de nordiske lande er Tyskland, USA og dele af Latinamerika blandt Falcks vigtigste markeder.

Spanien har besluttet at genåbne sin ambassade i Teheran.

Det oplyser den spanske udenrigsminister, José Manuel Albares, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Alle ambassadens ansatte blev evakueret i begyndelsen af marts – herunder Spaniens ambassadør, der som den sidste repræsentant fra ambassaden rejste ud af Iran 7. marts. Det skete på grund af krigen i landet.

– Jeg har bedt vores ambassadør i Teheran om at vende tilbage, genoptage sit embede og genåbne vores ambassade, siger José Manuel Albares.

Han tilføjer, at Spanien skal deltage i arbejdet for fred på alle tænkelige måder – herunder fra den spanske ambassade i Teheran.

Meldingen om, at ambassaden genåbner, kommer efter at en foreløbig to uger lang våbenhvile onsdag trådte i kraft i Iran.

Krigen i Iran begyndte med israelske og amerikanske angreb 28. februar.

Teheran, hvor en lang række lande har deres ambassader, er blevet angrebet siden krigens første dag.

I løbet af krigens første uge valgte Italien og Østrig også at sende deres ambassadeansatte ud af Iran. Personalet fra de tre ambassader fortsatte derefter deres arbejde fra Irans naboland Aserbajdsjan.

10. marts meddelte den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark også havde lukket sin ambassade i Teheran midlertidigt.

Ambassadens ansatte ville derefter arbejde fra København.

Det indgik ikke i overvejelserne, at ambassaden skulle lukkes permanent, og den vil kunne genåbnes, når sikkerhedssituationen tillader det, pointerede Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde dengang.

Foreløbigt er Iran, Israel og USA enige om en våbenhvile, der varer to uger. Hvad der herefter skal ske, er uvist. Det skal de videre forhandlinger afklare.

Ifølge Iran sender landet torsdag en delegation til Pakistans hovedstad, Islamabad, for at forhandle om en fredsaftale. Pakistan er mægler i forhandlingerne.

Dansk eksport til USA faldt i februar.

Det viser tal fra Danmarks Statistik torsdag morgen.

I februar var den samlede eksport af varer og tjenester til USA på 25 milliarder kroner. Det er 0,7 milliarder kroner mindre end i januar.

Også den samlede danske eksport faldt fra januar til februar. Her lyder faldet på 3,7 procent til 167,9 milliarder kroner.

Både den samlede eksport og eksporten til USA faldt også i januar. Her lød faldet i eksporten til USA på omkring 26 procent.

At eksporten falder yderligere i februar efter et markant fald i januar, kalder Tore Stramer “lidt af en mavepuster”. Han er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Jeg er desværre en smule bekymret på den danske eksports vegne, skriver han i en kommentar.

– Den amerikanske økonomi har i en periode vist svaghedstegn, samtidig med at de højere toldsatser også udfordrer de danske virksomheders afsætningsmuligheder på det amerikanske marked, lyder det videre.

Også Søren Kristensen, som er cheføkonom i AL Sydbank, bemærker, at danske eksportvirksomheder har fået en “rædderlig start på året”.

Alligevel skal man være varsom med at tolke på tal for få måneder, påpeger han.

Der kan nemlig være udsving fra måned til måned, lige som der også kan være forskydninger omkring årsskiftet. Og så er priserne i medicinalindustrien faldet.

– Det kan ligne et resultat af lavere priser i USA, hvor medicinalindustrien har været udsat for et pres i den retning. Samtidig er det ikke noget, der indtil videre bakkes op af andre tal for dansk økonomi, skriver Søren Kristensen i en kommentar.

Han og kollegerne i AL Sydbank er derfor ikke “overdrevent bekymrede”, men tallene betyder alligevel, at der vil blive holdt ekstra godt øje med udviklingen i den kommende tid.

En iransk delegation vil torsdag aften ankomme til Pakistans hovedstad, Islamabad, til forhandlinger om Irans konflikt med USA og Israel.

Det oplyser Irans ambassadør i Pakistan, Reza Amiri Moghadam, i et opslag på det sociale medie X.

Han skriver, at delegationen rejser til Islamabad “til seriøse forhandlinger, der er baseret på ti punkter fremlagt af Iran”.

Forhandlingerne vil finde sted “på trods af skepsis i den iranske offentlighed på grund af det israelske regimes gentagne brud på våbenhvilen for at sabotere det diplomatiske initiativ”.

Delegationen er blevet inviteret af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif.

Reza Amiri Moghadam oplyser ikke, hvem der er en del af den iranske diplomatiske delegation.

Pakistans premierminister har mæglet mellem USA og Iran og var med til at præsentere den aftale, der onsdag førte til en foreløbig våbenhvile mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden.

Han inviterede efterfølgende Iran og USA til Islamabad til forhandlinger om en længerevarende fredsaftale.

Parterne er dog uenige om, hvorvidt Libanon er en del af våbenhvileaftalen.

Iran mener, at Libanon er omfattet. Men det mener Israel og USA ikke.

Libanon blev involveret i krigen, få dage efter de første amerikanske og israelske angreb på Iran.

Det skete, da den militante gruppe Hizbollah sendte raketter mod Israel som gengældelse for de israelske angreb på Iran, som på krigens første dag kostede Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, livet.

Siden har Israel angrebet Beirut og det sydlige Libanon.

Israel udførte onsdag et storstilet angreb mod Hizbollah. Libanons sundhedsministerium har oplyst, at 182 mennesker blev dræbt, og 890 blev såret.

Det går ganske godt på isen for tiden i Herlev Eagles.

Og midt i opturen sker der også ting på ledelsesgangene, hvor der på en ekstraordinær generalforsamling er vedtaget en kapitalforhøjelse.

Den skal være med til at sikre fremtiden for ishockeyklubben fra den københavnske forstad. Derudover er der også udpeget en ny bestyrelse.

Det skriver Herlev Eagles i en pressemeddelelse.

Man ønsker blandt andet at forbedre klubbens økonomiske fundament og skabe de bedst mulige rammer for den sportslige sektor, lyder det.

– Derudover har der været et ønske om at videreudvikle samarbejdet med klubbens sponsorer samt løfte faciliteterne på flere områder.

– Disse tiltag er gennemført for at imødekomme de krav og forventninger, der følger med samarbejdet med Danmarks Ishockey Union, Herlev Kommune, vores sponsorer og ikke mindst vores voksende fanskare, skriver klubben.

Herlev Eagles fører aktuelt 3-1 i semifinaleserien i Metal Ligaen over Odense Bulldogs og blev nummer to i grundspillet. Det er sket med et af ligaens mindste budgetter.

Alle amerikanske skibe, luftfartøjer og militært personel vil forblive omkring Iran, indtil en såkaldt rigtig aftale er indgået.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

USA vil forblive i området, indtil det, som Trump betegner som den rigtige aftale, bliver fuldt imødekommet (“fully complied with”, red.).

Det gælder desuden yderligere ammunition, våben og “alt andet, der er passende og nødvendigt for den dødbringende retsforfølgelse og destruktion af en fjende, der allerede er væsentligt svækket”, skriver Trump.

Freden er ifølge præsidenten betinget af en indgåelse af det, han omtaler som den rigtige aftale.

– Hvis det af en eller anden grund ikke sker, hvilket er yderst usandsynligt, så “starter skyderiet” (“Shootin’ Starts”, red.), og det bliver større, bedre og stærkere end noget, man nogensinde har set før.

– Det blev aftalt for lang tid siden, og på trods af al den falske retorik om det modsatte: Ingen atomvåben, og Hormuz-strædet vil være åbent og sikkert.

– I mellemtiden lader vores fantastiske militær op og hviler sig, mens det faktisk ser frem til den næste erobring. USA er tilbage!, afslutter Trump.

Formanden for Irans parlament, Mohammed Bager Qalibaf, udtalte onsdag, at det vil være urimeligt at fortsætte dialogen med USA om at indgå en varig fredsaftale med USA.

Årsagen var, at Israel onsdag udførte det mest omfattende angreb i Libanon hidtil, sagde han. Over 100 mennesker blev dræbt.

USA og Iran så allerede inden angrebene onsdag ud til at være langt fra hinanden angående Irans atomprogram.

Trump sagde, at Iran havde indvilliget i at stoppe med at berige uran, mens Qalibaf sagde, at der i våbenhvileaftalen står, at Iran gerne må berige uran.

Natten til onsdag skrev Trump på Truth Social, at der var indgået en våbenhvileaftale om en pause i angrebene i to uger samt en genåbning af flaskehalsen Hormuzstrædet.

Senere bekræftede også Iran, at man havde sendt en plan på ti punkter til USA, og at våbenhvileaftalen var indgået. De to parter har nu knap to uger til at forhandle om en mere permanent løsning.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, advarer om, at dødelige israelske angreb mod Libanon udgør en alvorlig risiko for den skrøbelige våbenhvile mellem USA og Iran.

Det fremgår af en udtalelse fra en talsperson for Guterres, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den igangværende militære aktivitet i Libanon udgør en alvorlig risiko for våbenhvilen og for bestræbelserne på at opnå en varig og omfattende fred i regionen, lyder det.

– Generalsekretæren gentager sin opfordring til alle parter om straks at indstille fjendtlighederne.

Libanons sundhedsministerium har oplyst, at 182 mennesker blev dræbt, og 890 blev såret i israelske angreb onsdag.

Hovedstaden Beirut blev ramt af de mest voldsomme bombardementer hidtil, siden begyndelsen af krigen mellem Israel og den militante gruppe Hizbollah, skriver AFP.

Libanon er blevet del af krigen, efter at Hizbollah, som er støttet af Iran og holder til i Libanon, angreb Israel som gengældelse for amerikanske og israelske angreb på Iran.

Iran og USA blev natten til onsdag enige om en midlertidig våbenhvile på to uger. Israel har dog fastholdt, at Libanon ikke er omfattet af aftalen.

Hizbollah har reageret på angrebene med meldinger om, at bevægelsen har affyret raketter mod Israel.

– Generalsekretæren fordømmer kraftigt tabet af civile liv og er dybt alarmeret over det stigende antal civile ofre, siger FN-talspersonen.

– Der findes ingen militær løsning på konflikten. Generalsekretæren opfordrer fortsat alle parter til at benytte sig af diplomatiske kanaler.

Også flere andre har opfordret til, at angrebene indstilles.

– En sådan massakre, få timer efter at være blevet enige om en våbenhvile med Iran, overgår al tro, har FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, sagt.

Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har sagt, at Libanon bør inkluderes i våbenhvilen.