Seneste nyheder

To unge brødre sigtes for drabsforsøg, efter at den yngste ifølge politiet skød mod en lejlighed på Storegårdsvej i Brønshøj onsdag aften.

Det er lørdag kommet frem i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt ved Vestre Fængsel, hvor de to blev stillet for en dommer.

De to sigtede er henholdsvis 21 og 24 år.

Mens dommeren varetægtsfængslede den yngste bror, som skal have affyret skuddene, blev storebroren løsladt.

Ifølge sigtelsen var målet en navngiven mand, som dog ikke var hjemme i lejligheden. Det var hans mor til gengæld, fremgår det af sigtelsen.

Det var ifølge sigtelsen onsdag omkring klokken 20.50, at der blev affyret to skud direkte mod lejlighedens vinduer.

Første skud ramte en metalstolpe ved altanen til lejligheden, hvorefter gerningsmanden flyttede sig mod sin højre side og afgav det andet skud mod køkkenvinduet, hvor den navngivne mands mor befandt sig.

Drabet mislykkedes dog, og ingen blev ramt.

I retten lørdag blev først den 21-årige mand eskorteret ind, hvorefter han smilede til to mænd på tilhørerrækkerne, der er bag en glasvæg.

Lidt efter ankom den 24-årige storebror. Begge sigtede er mørkhårede og har sort skæg. Ifølge Ekstra Bladet er de brødre.

De skal have begået drabsforsøget efter forudgående aftale, hvorefter den 21-årige skal have affyret skuddene mod lejligheden.

Kort efter at sigtelsen blev oplæst, oplyste deres forsvarere, at de nægter sig skyldige.

Derefter blev dørene lukket til retsmødet, hvorfor politiets efterforskning foreløbigt hemmeligholdes i sagen.

Dørlukningen skete efter ønske fra anklager Monica Pedersen fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Hun henviste til, at der stadig er ukendte medgerningsmænd på fri fod.

– Vi er pt. ikke rigtigt klar over, hvor mange medgerningsmænd, der er på fri fod. Politiet er stadig i gang med at efterforske denne her alvorlige sag, sagde hun.

Både de sigtede og offeret samt offerets mor er beskyttet af navneforbud.

Den 21-åriges varetægtsfængsling løber i foreløbigt 27 dage. Anklagemyndigheden har taget forbehold for at kære løsladelsen af storebroren til landsretten.

Vandet kan have fået tag om strandede hvaler og flyttet dem til nye lokationer i løbet af natten til lørdag.

Sådan lyder det fra Michael Baun, der er strandfoged på Fanø, lørdag formiddag, efter at der er meldinger om yderligere to spottede hvaler efter fredagens fire.

– Om det er de samme som i går (fredag, red.), som bare er flyttet sig, det kan jeg ikke sige endnu. Jeg tror, der er tale om i alt fem hvaler, siger han, men understreger, at det endnu er behæftet med en vis usikkerhed.

Fredag lød det, at fire kaskelothvaler var strandet i et område mellem Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

På grund af højvande har det lørdag morgen endnu ikke været muligt at komme ud til hvalerne.

Lørdag morgen har der været forlydenheder om, at der er spottet flere hvaler. Michael Baun siger, at han har fået meldinger om en hval i Sønderho og en længere oppe ved Skallingen.

Det giver samlet set seks strandede hvaler det seneste døgn. Men det er netop dem, han er usikker på, om er gengangere, der har flyttet sig med vandet i løbet af natten.

Selv er han lørdag formiddag ude for at finde hvalerne.

– Her på nordspidsen er der to med sikkerhed, siger han, mens han er ved at sondere terrænet.

De to hvaler er “helt døde”, siger han.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om et landsdækkende forbud mod brug af sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder.

Det skriver DR lørdag.

Partierne fra den traditionelle røde blok er træt af regeringens ageren i sagen, hvilket de også tidligere har givet kraftigt udtryk for.

– Jeg har ganske enkelt mistet tålmodigheden. Danskernes drikkevand bliver i stigende grad forurenet, og SVM-regeringen er mere optaget af at skændes med sig selv end at handle.

– Vi har brug for at få stoppet brug af sprøjtegifte og i nogle tilfælde gødning, for at kunne sikre danskerne rent drikkevand, siger politisk ordfører Signe Munk (SF) i en pressemeddelelse.

Hun hentyder til, at Venstre tøver i sin opbakning til et sprøjteforbud.

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at en analyse fra Miljøministeriet har vist, at der i 2024 blev fundet rester af sprøjtemidler i 55,7 procent af de undersøgte boringer. 14,1 procent af fundene overskred grænseværdien.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet siger, at Miljøministeriets Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet peger på, at et sprøjteforbud er den mest effektive og billigste løsning til at beskytte drikkevandet.

De samme fire partier opfordrede i januar regeringen til at lave et lovforslag, der skulle resultere i et sprøjteforbud.

Danmark beskytter 1,5 procent af det areal, som skal beskyttes for at sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift og gødning fra landbruget.

I 1998 blev det vurderet, at det var nødvendigt at beskytte 630.000 hektar af Danmark mod forurening fra pesticider og nitrat.

Men kun en procentdel af området er blevet beskyttet, og det har i høj grad været baseret på frivillige aftaler med landmænd.

Et sprøjteforbud vil ifølge analysen koste landbruget 360 millioner kroner om året. Det vil dog blive “en samlet samfundsøkonomisk gevinst”, hvis der indføres sprøjteforbud på arealer tæt på drikkevandsboringer.

Det skyldes, at det vil løbe op i 6-18 milliarder kroner årligt, hvis forurenet vand skal renses.

Et museum i Moskva om de sovjetiske arbejdslejre, Gulag-lejrene, skal erstattes med en udstilling om nazisternes forbrydelser mod Sovjetunionen.

Det oplyser russiske myndigheder.

I senere år har Rusland lukket ned for flere institutioner, der dokumenterer undertrykkelse i sovjettiden.

Gulag-museet blev allerede lukket i november 2024 på grund af brud på regler om brandsikkerhed. Men kritikere så det som et forsøg på at stå i vejen for museets arbejde.

Gulag var i sovjettiden en forkortelse for Glavnoje Upravlenie ispravitelno-trudovykh Lagerej – centralmyndighedernes arbejdslejre.

Det var et meget stort netværk af lejre i især Sibirien og den arktiske del af Rusland.

Omkring 18 millioner sovjetborgere blev sendt til de sovjetiske straffelejre i perioden fra 1929 til 1953, og flere millioner af dem døde af udmattelse og sult.

Museet i Moskva var en af de sidste institutioner dedikeret til at dokumentere sovjettidens politiske undertrykkelse.

Det fremviste blandt andet genstande fra Gulag-ofre, heriblandt breve og andre personlige ejendele.

– Det nye museum kommer til at præsentere en udstilling, der dækker alle dele af nazisternes krigsforbrydelser under Den Store Fædrelandskrig, skriver bymyndighederne i Moskva og bruger det russiske navn for Anden Verdenskrig.

En kilde tæt på museet siger til nyhedsbureauet AFP, at Gulag-udstillingen, som den plejede at være, “bliver fuldstændig afviklet”.

– Museets ansatte er dybt bekymrede over, hvad der nu skal ske, siger kilden, der kræver at være anonym, til AFP.

Tidligere har Rusland lukket ned for blandt andet Memorial, som er en af Ruslands ældste menneskerettighedsorganisationer.

Den blev lukket af Ruslands regering i 2021, da den som mange andre blev stemplet som en “udenlandsk agent”. Ngo’en, der har modtaget Nobels fredspris, dokumenterede både sovjetundertrykkelse og undertrykkelse i det moderne Rusland.

Europarådet gav i 2021 Gulag-museet sin museumspris.

Sovjetunionen har opgjort sine tab under Anden Verdenskrig til 27 millioner menneskeliv.

AFP

Trafikanter på Østjyske Motorvej ved Horsens skal lørdag aften og frem til søndag morgen ud på en omvej.

For motorvejen afspærres i begge retninger mellem 55 Horsens N og 56a Horsens V fra lørdag klokken 17 til søndag klokken 9.

Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.

– Følg den skiltede omkørsel på stedet og forvent forlænget rejsetid gennem hele perioden, hvis du skal køre på strækningen, skriver Vejdirektoratet.

Hjemmeværnet vil også være til stede for at hjælpe til, så trafikken bliver afviklet så godt som muligt under spærringen.

Omkørslen skyldes, at motorvejsbroen på Rådvedvej over motorvejen rives ned. Det sker som led i udbygningen af Østjyske Motorvej.

Motorvejen udvides fire steder, hvor den længste strækning er mellem Vejle og Skanderborg. Her er det 38 kilometer af motorvejen, der går fra fire til seks spor.

Der er i dag trafikale problemer på strækningen, der viser sig i daglige køer.

– Med den stigende trafik på motorvejsnettet vil problemerne kun vokse. Udbygningen skal være med til at løse disse udfordringer, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Vejdirektoratet oplyser, at den nye bro på Rådvedvej er støbt, men endnu ikke kan tages i brug.

Vintervejret, som har ramt landet i starten af 2026, betyder, at Vejdirektoratets entreprenør ikke har kunnet udføre de nødvendige opgaver, for at broen kan gøres endeligt færdig og kobles på Rådvedvej i begge ender.

– Planen var, at den nye bro og Rådvedvej skulle åbne umiddelbart efter nedrivningen af den gamle bro. Og det er rigtigt ærgerligt, at vinteren har sat en stopper for det.

– Samtidig kan vi ikke udskyde nedrivningen af den gamle bro, da vi ønsker at holde den samlede plan for udbygningen af motorvejen, udtalte projektchef fra Vejdirektoratet John Kjærsgaard tidligere i februar på hjemmesiden.

Han har samtidig et særligt budskab til trafikanterne.

– Hvis du kan, så find en alternativ rute, som ikke inkluderer det spærrede område af motorvejen og de omkringliggende veje.

– Når vi spærrer motorvejen, sender vi flere trafikanter ud på kommunevejene, og det vil få betydning for rejsetiden i området, lyder det.

Arbejdet med motorvejen har også ført til andre omkørsler for trafikanterne. Blandt andet har de sydgående til- og frakørsler ved Horsens C 56 været afspærret i over en måned og ventes genåbnet senest 13. marts.

Støtten til det norske monarki fortsætter sit markante fald.

For blot en måned siden lød det, at 70 procent af den norske befolkning bakkede op om Norges kongehus. To uger efter var det 66 procent.

Lørdag lyder det i den seneste meningsmåling, at 60 procent af den norske befolkning bakker op om kongehuset.

Det er en rekordlav opbakning, skriver NRK, der har fået foretaget målingen af Norstat.

Det er efter alt at dømme regent, kong Harald, der trækker opbakning til kongehuset hjem.

Kongen, der fylder 89 år lørdag, scorer næsten topkarakter i popularitet fra folket.

På en skala fra 1 til 10 får han 9,2 på spørgsmålet om, hvor god en repræsentant han er for kongefamilien.

Til sammenligning får kronprins Haakon 7,9, mens kronprinsesse Mette-Marit på det seneste halvandet år er gået fra 7,4 til nu 3,7.

Målingen er gennemført fra 17. til 19. februar med 1009 respondenter.

I en mere eller mindre lignende måling af opbakningen til det danske kongehus lød det i december, at 72 procent af danskerne bakker op om monarkiet.

Det viste en undersøgelse, som Epinion havde foretaget for DR.

Det kan ikke aflæses direkte i tallene fra Norge, hvad årsagen til det markante fald i opbakningen er.

Men det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres som følge af det, kronprinsesse Mette-Marit selv har kaldt “dårlig dømmekraft”, og hendes søn bonusprins Marius Borg Høibys retssag.

Den første af de to nævnte sager omhandler kronprinsessens dømmekraft i forbindelse med hendes kontakt med den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Epstein blev i 2008 dømt for at købe seksuelle ydelser af en mindreårig, og han stod anklaget i en sag om menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige, da han døde i 2019.

Det er kommet frem, at kronprinsessen har haft en relation med Epstein – også efter hans dom. Det har hun beklaget dybt.

Det har dog ikke ændret på, at den norske befolkning har stillet sig kritisk over for hende.

Knap halvdelen af nordmændene har svaret i flere norske mediers meningsmålinger, at de ikke ser kronprinsessen som dronning efter den seneste tid.

I samme periode har Marius Borg Høiby siddet på anklagebænken i Oslo, hvor han er tiltalt for en række punkter – herunder fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Retssagen mod Høiby varer ifølge planen frem til 13. marts.

De seneste uger har mindst 72 tigre mistet livet i en privat dyrepark i det nordlige Thailand efter sygdom.

Det oplyser lokale myndigheder i thailandske Chiang Mai ifølge The Guardian og nyhedsbureauet AFP.

Tigrene er blandt andet testet positive for den smitsomme virussygdom hundesyge og bakterier, der påvirker luftvejene.

Det siger Somchuan Ratanamungklanon, der er direktør for den nationale husdyrmyndighed i Thailand, til lokale medier.

– Når tigre bliver syge, er det sværere at opdage end hos dyr som katte eller hunde. Da vi indså, at de var syge, var det allerede for sent, lyder det fra ham.

Dødsfaldene er sket i en dyrepark i Chiang Mai med navnet Tiger Kingdom.

Det fremgår på parkens hjemmeside, at man som gæst i parken kan få lov at røre ved tigrene og tage billeder med dem.

Tiger Kingdom, som ikke har kommenteret dødsfaldene, har ifølge The Guardian været lukket siden dødsfaldene.

Dyreværnsorganisationen Pefa i Asien understreger ifølge AFP, at steder som Tiger Kingdom hurtigt ville blive urentable, hvis turister holdt sig væk.

Det vil ifølge organisationen gøre, at “tragedier som denne” vil være langt mindre sandsynlige.

– Disse tigre døde, som de levede – i elendighed, indespærring og frygt, lyder det fra Pefa.

Antallet af dødsfald i denne sag er usædvanligt ifølge lokale myndigheder.

I et andet mere eller mindre lignende tilfælde døde 47 tigre samt tre leoparder mellem august og oktober 2024 i det sydlige Vietnam, efter at de var blevet smittet med fugleinfluenza.

Det skriver The Guardian, der også henviser til en hændelse i 2004 i Thailand, hvor 147 tigre i en zoologisk have i det østlige Thailand døde eller blev aflivet.

Det var også, efter at et udbrud af fugleinfluenza spredte sig.

I alt vil 379 politiske fanger blive løsladt i Venezuela, når de inden længe er blevet tildelt amnesti.

Det oplyser Jorge Arreaza, der er repræsentant for landets nationalforsamling, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at nationalforsamlingen torsdag vedtog en amnestilov.

– Anmodninger er blevet indsendt af anklagemyndigheden til de kompetente domstole om at bevilge amnesti til i alt 379 personer, siger Jorge Arreaza i en tv-transmitteret tale.

Arreaza er ifølge nyhedsbureauet Reuters leder for en kommission, der er ansvarlig for at implementere den nye amnestilov.

Han tilføjer, at fangerne vil blive løsladt i en periode, der strækker sig frem til lørdag morgen lokal tid.

Den for nyligt vedtagne amnestilov er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodríguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolás Maduro til fange i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Rodríguez forsøger at imødekomme krav fra USA’s præsident Donald Trumps administration for at normalisere forholdet mellem de to lande efter længere tids spændinger.

Fem personer mistede fredag livet i Østrig, efter at en større snestorm ramte alpelandet.

Fire af de døde blev fanget i laviner på bjerge i delstaten Tyrol.

I alt har 21 personer denne vinter mistet livet i lavineulykker i Østrig, der er en populær skidestination.

De østrigske myndigheder advarer også om forhøjet lavinerisiko de kommende dage.

Tre af de døde blev fredag fanget i en lavine omkring skisportsområdet St. Anton, oplyser lokale myndigheder.

På en piste i Nauders-området blev en tysk statsborger begravet i sne fra en lavine og mistede livet. Mandens 16-årige søn er alvorligt tilskadekommen, siger en embedsmand.

Nauders ligger ligesom St. Anton i Tyrol.

I delstaten Oberösterreich i byen Linz fik en ulykke en dødelig udgang, da en 53-årig mand blev knust af en sneplov. Ifølge det lokale politi faldt sneploven ned ad nogle trapper i et boligkompleks.

Snestormen forårsagede fredag strømafbrydelser og transportkaos flere steder i landet. I hovedstaden Wien blev flyafgange fredag morgen aflyst, og der var forsinkelser fredag eftermiddag.

En af de store motorveje omkring Wien var fredag lukket i flere timer, mens andre motorvejsstrækninger blev blokeret af store snedriver og strandede lastbiler.

Elselskaber rapporterede om strømafbrydelser i flere regioner i det sydlige og østlige Østrig. Blandt andet mistede 30.000 husstande fredag strømmen i delstaten Steiermark.

Også nabolandet Slovenien blev ifølge lokale medier ramt af strømnedbrud.

Siden torsdag er der faldet op til 40 centimeter sne i Østrig. Der er især det sydøstlige Østrig, der er påvirket. Området omkring byen Graz er blandt de værst ramte.

AFP

Den tidligere verdensmester Floyd Mayweather gør comeback i bokseringen for at møde legenden Mike Tyson i en opvisningskamp.

Det oplyser den 48-årige amerikaner i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Mayweather, der indstillede karrieren i 2017, skal møde en endnu ukendt modstander i en kamp, der er planlagt til at foregå til sommer, før duellen mod Tyson.

– Jeg har stadig det, der skal til for at sætte flere rekorder i bokseverdenen, siger Mayweather.

Amerikaneren, der i sin storhedstid fik tilnavnet Money, henviser til, at kampen mod Tyson og en række efterfølgende arrangementer, vil generere en stor omsætning.

– Ingen andre events vil sælge flere billetter, have et større globalt tv-publikum eller tjene flere penge end mine arrangementer, siger Mayweather.

Amerikaneren, der har en rekordliste på 50 sejre i lige så mange professionelle boksekampe, blev en overgang regnet for den bedste bokser på tværs af de forskellige vægtklasser.

I mange år dominerede han weltervægtsklassen, men han vandt VM-bælter i fem forskellige vægtklasser.

I 2017 slog han UFC-kæmperen Conor McGregor på teknisk knockout i en boksekamp, der blev Mayweathers foreløbig sidste. McGregor blev på det tidspunkt anset som verdens bedste i UFC.

59-årige Mike Tyson, der i sin storhedstid var kendt for at slå sine modstandere i kanvassen på få sekunder, har umiddelbart ikke kommenteret kampen mod Mayweather.

Tyson havde sin storhedstid før årtusindeskiftet. Han var senest i ringen i november 2024, hvor han tabte en opvisningskamp til den amerikanske youtuber og bokser Jake Paul.

Tusindvis af demonstranter stødte fredag aften sammen med politiet i Albaniens hovedstad, Tirana.

Politiet affyrede tåregas og vandkanoner mod demonstranterne, som skød med fyrværkeri og kastede hjemmelavede molotovcocktails.

Demonstranterne er tilhængere af Det Demokratiske Parti (PD) under den tidligere konservative premierminister Sali Berisha.

De var samlet foran regeringsbygningen i Tirana for at kræve landets socialistiske premierminister, Edi Rama, afsat.

– Vi må redde Albanien fra Edi Rama, som har kastet landet ud i fattigdom og korruption, sagde den 81-årige Berisha til folkemængden.

– Han er blot et politisk lig, tilføjer han.

Sali Berisha måtte dog hurtigt afslutte sin tale, da nogle demonstranter affyrede fyrværkeri og kastede de hjemmelavede brandbomber mod regeringsbygningen.

Politiet brugte vandkanoner og tåregas for at tvinge de vrede demonstranter væk.

En AFP-journalist på stedet oplyser, at sammenstødet mellem politi og demonstranterne varede i omkring to timer.

Ifølge politiet blev omkring 30 mennesker anholdt. Det Demokratiske Parti oplyser, at omkring 40 af partiets tilhængere blev lagt i håndjern.

Albaniens indenrigsminister, Albana Kociu, fordømte det, hun betegner som hærværk og skrev i et opslag på sociale medier, at det er en forbrydelse at angribe politiet.

Albansk politik har ofte været præget af bitre stridigheder både i og uden for parlamentet mellem venstre- og højrefløjspartier, som jævnligt beskylder hinanden for korruption og at samarbejde med kriminelle.

Spændingerne er taget til siden november, hvor vicepremierminister Belinda Balluku, en nær allieret af premierminister Edi Rama, blev suspenderet i forbindelse med en korruptionsskandale, som nu efterforskes.

Flere tidligere ministre i Ramas regeringer har været genstand for korruptionsundersøgelser.

Albaniens kamp mod korruption har været et særligt fokusområde for EU i forhandlingerne om medlemskab med regeringen i Tirana.

AFP

USA’s militær har natten til lørdag dræbt tre personer i det seneste angreb på en formodet narkobåd i Stillehavet.

Det oplyser det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, på det sociale medie X.

Ordren blev afgivet af Southcoms øverstbefalende, general Francis L. Donovan.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet bevægede sig langs kendte narkohandelsruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkotikahandel.

– Tre mandlige narko-terrorister blev dræbt under aktionen, skriver Southcom på X.

Det tilføjes, at ingen amerikanske soldater kom til skade.

En video på 16 sekunder, der er tilføjet opslaget, viser en båd blive bombet.

Det fremgår ikke, hvor i det østlige Stillehav, at angrebet er udført.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte at angribe påståede narkobåde i begyndelsen af september og hævder, at den er i krig med det, som den har omtalt som narkoterrorister, der opererer fra Venezuela.

Siden er der blevet udført adskillige angreb.

Da USA’s militær i sidste uge angreb en påstået narkobåd og dræbte tre personer, opgjorde nyhedsbureauet AFP det samlede dødstal efter amerikanske angreb på både til 133.

Trump-administrationen har ikke fremvist nogen definitive beviser på, at bådene er involveret i narkosmugling, hvilket har udløst en debat om lovligheden af angrebene.

Siden september har angrebene spredt sig fra Caribien til Stillehavet.

Angrebet natten til lørdag finder sted, knap syv uger efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, den 3. januar blev afsat. Det skete, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA.

Maduro havde forinden sagt, at den amerikanske indsats mod påståede narkobåde i området i sidste ende skulle føre til et regimeskifte i det sydamerikanske land og en afsættelse af ham.

Han befinder sig nu i USA, hvor han har nægtet sig skyldig i anklager for narkorelaterede forbrydelser. Maduro mener, at han blev bortført.

Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af både den amerikanske militæraktion i Venezuela og angrebene på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

Flere politikere fra Demokraterne kræver penge tilbage fra USA’s præsident Donald Trumps administration, efter USA’s højesteret fredag afgjorde, at Trumps straftold er ulovlig.

Jay Robert Pritzker, der er guvernør i delstaten Illinois, har sendt en regning til Trump og kræver en tilbagebetaling på næsten ni milliarder dollar – 57 milliarder kroner.

– Dine toldskatter skabte kaos for landmænd, gjorde vores allierede rasende og sendte dagligvarepriserne i vejret, skriver Pritzker i et brev, der er delt med amerikanske medier.

Den demokratiske guvernør kræver 1700 dollar for hver husstand i Illinois. Det er det beløb, som eksperter fra Yale University har vurderet, at den gennemsnitlige amerikanske husstand betalte i told sidste år.

Californiens guvernør, Gavin Newsom, mener også, at de penge, som Trumps toldsatser har indbragt, kom direkte fra amerikanske vælgeres lommer og burde betales tilbage.

– Tid til at betale ved kasse ét, Donald. Disse toldsatser var intet andet end en ulovlig manøvre, der drev priserne op og ramte arbejdende familier, så du kunne ødelægge langvarige alliancer og afpresse dem, siger Newsom.

– Hver eneste dollar, der er opkrævet ulovligt, skal straks tilbagebetales – med renter. Få pengene frem!, lyder det videre fra demokraten.

Pritzker og Newsom anses bredt for at være potentielle demokratiske kandidater ved præsidentvalget i 2028.

Trumps toldsatser blev annonceret i april sidste år og har indbragt mere end 130 milliarder dollar fra importører, hvoraf en betydelig del af den ekstra omkostning er blevet sendt videre til forbrugerne gennem højere priser.

Ifølge den amerikanske højesteret overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump blev på et pressemøde fredag spurgt ind til, hvad der skulle ske med de penge, der allerede var blevet opkrævet med de hævede toldsatser.

Præsidenten påpegede, at dommen i højesteret ikke sagde noget om det, men at det nok vil tage flere år for en sådan beslutning at komme igennem retssystemet.

– Det er ikke blevet diskuteret, vi ender med at være i retten de næste fem år, sagde han.

AFP

Fredag aften skete der et større ammoniakudslip i kraftvarmeværket i det nordlige Viborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Udslippet var begrænset inde i bygningen, så der ikke var fare for beboere i området.

– Det er heldigvis i et industriområde, sagde Morten Bujakewitz, vicepolitiinspektør fra Midt- og Vestjyllands Politi, natten til lørdag.

– Vinden er i en retning, der gør, hvis der skulle komme noget ud, så blæser det ud over et område, hvor der ikke er beboelse, altså nordpå, tilføjede han.

Brandvæsnet, politiet og HazMat har været på stedet, skriver Midtjysk Brand & Redning på det sociale medie X, men har i løbet af natten forladt stedet igen.

Beredskabsstyrelsens HazMat-beredskab er et ekspertberedskab, som med kort varsel kan rykke ud og assistere under indsatser, hvor der er mistanke om farlige kemiske stoffer.

Politiet oplyste natten til lørdag, at man havde spærret et større område af for en sikkerheds skyld.

– Vi har lavet en større afspærring – cirka 300 meter i hver retning (fra kraftvarmeværket, red.), sagde Morten Bujakewitz.

– Og i en lille kilometer mod nord har vi lukket alle indfaldsveje til kraftværket, tilføjede han og sagde, at ammoniak er farligt i selv ret små koncentrationer.

Afspærringerne er tidligt lørdag morgen ophævet.

Ingen personer er kommet til skade, og politiet har ingen mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag udslippet. Politiet skal undersøge stedet nærmere lørdag formiddag for at klarlægge årsagen til udslippet.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at der ikke var nogen personer på stedet, da udslippet skete. Det var tekniske alarmer på kraftvarmeværket, der alarmerede myndighederne.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret om en global told på 10 procent gældende for alle lande.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten tilføjer, at tolden træder i kraft næsten øjeblikkeligt.

Donald Trump havde tidligere fredag på et pressemøde varslet, at han ville indføre en global told på 10 procent, efter en afgørelse fra USA’s højesteret gik ham imod.

Højesteret kendte den straftold, som Trump indførte sidste år på varer fra stort set alle verdens lande, for ulovlig.

Præsidenten indførte dengang straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Mindst 10 mennesker er blevet dræbt, og 50 er kvæstet efter israelske angreb i det østlige Libanon fredag.

Det oplyser sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters, som tilføjer, at et højstående Hizbollah-medlem er blandt de dræbte.

Flere børn er såret, oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det israelske militær skriver på det sociale medie X, at det har angrebet, hvad militæret betegner som et kommandocenter for den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse i Ain al-Hilweh-området.

Ain al-Hilweh er Libanons største flygtningelejr.

En korrespondent fra AFP så røg stige op fra en bygning i den tætbefolkede lejr, mens ambulancer kørte fra stedet.

Militæret oplyser også, at det har angrebet kommandocentre for den militante gruppe Hizbollah.

– I kommandocentrene blev der opbevaret våben og midler, der blev brugt af Hizbollah, hvilket udgjorde en overtrædelse af aftalerne mellem Israel og Libanon, skriver det israelske militær på X.

Hizbollah har foreløbig ikke reageret, mens Hamas har fordømt angrebene.

Angrebene er blandt de dødeligste i det østlige Libanon i flere uger og risikerer at sætte en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hizbollah på prøve.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

Fjendtlighederne kom i kølvandet på, at Hizbollah havde affyrret raketter mod Israel for at støtte Hamas i begyndelsen af krigen i Gazastriben. Hizbollah og Hamas er allierede.

I 2024 indgik Hizbollah og Israel en våbenhvile, der blev mæglet af USA. De stridende parter har siden da gentagne gange beskyldt hinanden for at overtræde den skrøbelige våbenhvile.

Libanons regering forpligtede sig sidste år til at afvæbne Hizbollah, og hæren sagde sidste måned, at den havde fuldført første fase af planen, som dækkede området nær den israelske grænse.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

Reuters

En lampe af mærket Mumuru solgt i blandt andet Coops butikker, der kan skabe illusionen af en stjernehimmel på lofter og vægge, tilbagekaldes.

Selve lampen er ufarlig, men et batteri i en tilhørende fjernbetjening kan fjernes af børn og i værste fald sluges.

– Det primære produkt, lampen, er ufarlig, men det er blevet konstateret, at det dertilhørende sekundære produkt, fjernbetjeningsbatteriet, under visse omstændigheder – og hvis det overlades til børn uden opsyn – kan blive gjort tilgængeligt uden brug af værktøj, lyder det i tilbagekaldelsen.

Derfor tilbagekaldes produktet efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen af hensyn til forbrugersikkerheden, står der i en tilbagekaldelse af produktet.

– Forbrugere, der har købt produktet, bedes ophøre anvendelsen af dette. Produktet kan returneres til købsstedet, hvorefter købesummen vil blive refunderet, lyder det.

Lampen er solgt i Coop, Dagrofa, Løvbjerg og på diverse netbutikker.

Produktet kan kendes på stregkoden 5740007820007 og på skriften på æsken.

– Tag på en magisk rejse i børneværelset, står der på siden af produktet.

To mænd på 23 og 29 år er blevet anholdt af Københavns Politi i Dronningmølle fredag eftermiddag.

De sigtes for at have frihedsberøvet en mand og for at have udøvet vold inden for det seneste døgn.

– Sagen har ført os til den her adresse oppe i Nordsjælland, hvor vi har foretaget to anholdelser af to, der bliver fremstillet i et grundlovsforhør lørdag, siger vagtchef i Københavns Politi Anders Frederiksen til Ritzau.

Københavns Politi stod for aktionen, da frihedsberøvelsen har fundet sted i deres politikreds.

Vagtchefen tilføjer, at der kan ske yderligere anholdelser. Derfor vil politiet ikke dele mere om sagens omstændigheder.

Vagtchefen kan dog fortælle, at den forurettede ikke længere er frihedsberøvet.

Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret lørdag ligger endnu ikke fast.

Tidligere fredag kunne Ekstra Bladet beskrive, hvordan to anholdte iført DNA-dragt blev ført ud af et hus på en adresse i Dronningmølle.

– Dem er de iført ud fra et sporsikringsmæssigt hensyn, fordi de anholdte har spor på deres hud og tøj, som vi ikke vil have bliver sporforurenet, siger vagtchefen.

Det er ikke umiddelbart vurderingen, at sagen har tråde til det københavnske bandemiljø, oplyser politiet.

Sundhedsstyrelsen advarer om ulovlige væsker til puffbars og e-cigaretter, efter at der har været et dødsfald.

Dødsfaldet skyldes ifølge Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet forgiftning med et syntetisk cannabinoid.

Det skriver Sundhedsstyrelsen fredag aften i en pressemeddelelse.

Styrelsen mangler fortsat informationer om omstændighederne ved dødsfaldet, men det tyder på, at en e-cigaret kan have været involveret.

Cannabinoider er de aktive stoffer, der findes i cannabisplanten. Det pågældende stof, der advares om, er dog syntetisk og fremstillet i et laboratorie.

– Vi er dybt bekymrede over, at der så let kan opnås adgang til et ulovligt produkt med alvorlige og potentielt dødelige konsekvenser, siger Jacob Møller Antonsen, overlæge og sektionschef i Sundhedsstyrelsen, i meddelelsen og tilføjer:

– Mange tror, at de produkter, de køber hos ikke-autoriserede butikker, udelukkende indeholder nikotin – men det kan indeholde meget andet. Så vi kan ikke advare for meget her. Hold jer fra det.

Dødsfaldet relaterer sig til det stof, der kaldes 5F-ADB eller 5F-MDMB-PINACA.

Stoffet er klassificeret som et illegalt rusmiddel og er ulovligt at købe, sælge eller have på sig.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan blot en lille mængde af stoffet medføre alvorlige forgiftninger og i værste fald dødsfald.

En puffbar er en engangs-e-cigaret, som kan have smagsstoffer af blandt andet søde sager som slik og frugt.

I en rapport fra Center for Rusmiddelforskning fra efteråret 2025 fremgår det, at unges forbrug af puffbars er stigende.

9,1 procent af de unge havde i 2025 brugt puffbars den seneste måned.

Rapporten indeholder data fra unge mellem 15 og 25 år.

De retsmedicinske afdelinger undersøger løbende puffbars og andre produkter, der bliver indleveret via Toldstyrelsen eller politiet.

Analyserne foretages for eksempel, hvis der sker ulykker blandt unge, hvor der er mistanke om et samtidigt forbrug af stoffer.

Sundhedsstyrelsen holder løbende øje med narkotikasituationen i Danmark. Overvågningen sker i tæt samarbejde med andre myndigheder.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er der flere alternativer til toldsatser.

Det siger Trump på et pressemøde, efter USA’s højesteret fredag afgjorde, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Her annoncerer han, at han vil underskrive en ordre på en ny global told på yderligere ti procent i 150 dage.

Den nye told skal ifølge Trump erstatte nogle af de nødforanstaltninger, som blev underkendt af USA’s højesteret.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

De nye toldsatser bliver udstedt i henhold til en anden vedtægt, der ifølge Reuters giver præsidenten muligheden for at indføre told på op til 15 procent i op til 150 dage i forbindelse med “store og seriøse” betalingsbalanceproblemer.

På pressemødet siger han, at de “gode nyheder” er, at der findes andre metoder og praksisser.

– Andre alternativer vil nu blive brugt for at erstatte dem, som retten fejlagtigt afviste, siger Trump på pressemødet.

Afgørelsen fra højesteretten gjorde ifølge Trump blot hans mulighed for at indføre told stærkere.

Alligevel kalder han det “meget skuffende” og siger, at han skammer sig over “visse medlemmer” af domstolen.