Seneste nyheder

Prisen på Ozempic, der er Novo Nordisks lægemiddel til behandling af diabetes, kan inden længe blive sænket i USA.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump.

Trump nævner specifikt Ozempic, efter at han tidligere torsdag talte til et arrangement omkring fertilitetsbehandling og lægemiddelpriser i Det Hvide Hus.

– Jeg refererede til Ozempic, eller … Jeg refererede til det slankemiddel. Det bliver meget billigere, siger Trump.

Præsidenten siger videre, at forhandlinger om prisændringer vil forløbe hurtigt.

Ozempic er godkendt til behandling af diabetes, mens Wegovy, der er et af Novo Nordisk andre produkter, er godkendt til vægttab. Begge produkter indeholder det aktive stof semaglutid.

Novo Nordisk har deltaget i drøftelser med den amerikanske regering om deres dekret om medicinpriser, oplyser det danske selskab fredag morgen i en skriftlig udtalelse.

– Vi vil fortsætte med at arbejde på at finde løsninger, der hjælper mennesker med at få adgang til den medicin, de har brug for til overkommelige priser.

Novo Nordisk ønsker ikke at komme drøftelserne med den amerikanske regering nærmere. Heller ikke, om en eventuel aftale nærmer sig.

Donald Trump har tidligere sagt, at prisen på en måneds forbrug af Ozempic vil blive reduceret fra 1300 til 150 dollar.

Novo Nordisk halverede i september listeprisen på Ozempic i USA til 499 dollar til patienter, der ikke får omkostningen dækket af deres sundhedsforsikring. Det svarer til 3200 kroner.

Prisnedsættelsen skulle blandt andet komme brugen af kopimedicin til livs, lød det dengang fra Novo Nordisk.

Centers for Medicare and Medicaid Services (CMS), der er den myndighed, som administrerer de offentlige sundhedsforsikringsordninger Medicare og Medicaid, har udvalgt Ozempic og andre lægemidler til prisforhandling.

Under torsdagens arrangement i Det Hvide Hus sagde CMS-lederen, Mehmet Oz, at forhandlingerne omkring lægemidler til behandling af fedme og diabetes fortsat er i gang.

Reuters

Blot hver fjerde af de ansatte i Ørsted mener, at ændringer håndteres effektivt i virksomheden.

Det viser en trivselsundersøgelse, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Spørgsmålene blev sendt ud til de ansatte i energiselskabet i midten af september, og ud af virksomhedens godt 8000 ansatte deltog 6612 personer.

Undersøgelsen viser også, at under 30 procent af de ansatte ser positivt på den strategiske retning i virksomheden. Under 40 procent mener, at deres øverste chef i koncernledelsen kommunikerer klart om strategi og mål.

Til gengæld lader de ansatte til at være glade for at arbejde i Ørsted.

I trivselsmålingen svarer 65 procent, at stressniveauerne på arbejdet er håndterbare. Knap tre ud af fire ansatte føler sig psykologisk sikre i virksomheden.

Under ti procent svarer, at de er utilfredse i deres job, og over hver fjerde af de ansatte har tillid til deres direkte leder.

Berlingske har rakt ud til Ørsted for en kommentar, og Henriette Fenger Ellekrog, medlem af koncernledelsen og øverste HR-chef i Ørsted, skriver i et svar til avisen, at hun er glad for den generelt høje medarbejdertilfredshed.

– Samtidig anerkender jeg, at undersøgelsen peger på en vis usikkerhed blandt vores medarbejdere, som vi tager seriøst og anser som en naturlig reaktion på de forandringer, Ørsted gennemgår lige nu, skriver hun.

Tidligere i oktober oplyste Ørsted, at energiselskabet vil mindske antallet af medarbejdere på globalt plan fra 8000 til 6000 frem mod udgangen af 2027.

Ørsted har været i modvind den seneste tid, blandt andet i USA, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har skabt stor usikkerhed om markedet for havvindmøller.

Undervejs har de amerikanske myndigheder beordret, at arbejdet på havvindparken Revolution Wind skulle standse. En dommer har dog nu sagt god for, at arbejdet kan genoptages.

Selskabet har forklaret afskedigelserne med, at en række havvindparker færdiggøres over de kommende år. Bagefter bliver der brug for færre medarbejdere.

Fokus skal fremover være på havvind og Europa, lød det.

USA’s militær har torsdag udført endnu et angreb mod et fartøj i Det Caribiske Hav.

Det siger en amerikansk embedsmand natten til fredag dansk tid til nyhedsbureauet Reuters.

Det var et fartøj lastet med narkotika, siger kilden, der udtaler sig anonymt.

Der er overlevende blandt besætningen efter angrebet, siger kilden også. Det fremgår ikke, om nogen har mistet livet.

USA har flere gange i den seneste tid angrebet skibe i Caribien. Ifølge USA er det for at stoppe narkosmugling.

Mindst 27 personer er blevet dræbt i de amerikanske angreb.

Embedsmanden tilføjer ikke yderligere oplysninger om det nye angreb torsdag.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, har ikke kommenteret oplysningerne. Det er heller ikke fra anden officiel side blevet bekræftet, at USA har angrebet et nyt skib.

Meldingen om angrebet kommer, blot en dag efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag bekræftede, at han har godkendt, at efterretningstjenesten CIA kan udføre operationer i Venezuela.

Der foregår meget narkokriminalitet i landet, og en stor del af stofferne bliver transporteret til USA. I kampen mod narkosmuglingen overvejer Trump også at sætte ind med angreb på land i Venezuela, sagde han torsdag.

Udmeldingen fra amerikaneren er blevet mødt med heftig kritik fra Venezuela.

Landets regering mener, at Trump med sin udmelding forsøger at få det til at fremstå som noget legitimt at gennemføre et statskup i Venezuela.

Regeringen fremfører, at USA i virkeligheden er ude på at få fat i Venezuelas olie.

Onsdag satte landets præsident, Nicolas Maduro, gang i militærøvelser flere steder i landet. Det skete som reaktion på, at endnu en båd i Det Caribiske Hav var blevet angrebet af USA samme dag.

Venezuelas FN-ambassadør, Samuel Moncada, har bedt FN’s Sikkerhedsråd om undersøge og fastslå, at angrebene på bådene ud for landets kyst er ulovlige. Det fremgår af et brev, som Reuters har set.

USA og Venezuela har mildest talt et anstrengt forhold. Trump anklager Maduro for at stå i spidsen for et narkokartel, hvilket den venezuelanske præsident nægter.

Samtidig har USA sammen med andre lande kritiseret det seneste præsidentvalg i Venezuela, hvor Maduro blev genvalgt, for ikke at være et frit valg.

USA’s præsident, Donald Trump, forventer at mødes med sin russiske modpart, Vladimir Putin, inden for de næste to uger.

Det siger han torsdag til journalister i Washington D.C., skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Trump skrev tidligere torsdag på Truth Social, at han planlægger at mødes med Putin i Ungarns hovedstad, Budapest.

Her skal de se, om de kan få stoppet krigen i Ukraine, skrev han.

Og det bliver altså snart, siger Trump nu.

– Jeg vil sige inden for to uger. Ret hurtigt.

Tidligere på dagen talte han ifølge Det Hvide Hus i telefon med Vladimir Putin i over to timer.

Efter at Trump meldte ud, at et nyt møde med Putin var i støbeskeen, sagde Jurij Usjakov – en af Putins nære rådgivere – at det kunne finde sted i løbet af de kommende dage.

Selv har Trump skrevet på Truth Social, at der i næste uge bliver et møde med repræsentanter for USA og Rusland.

Derefter vil mødet mellem Trump og Putin blive afholdt, har den amerikanske præsident meldt ud.

Krigen i Ukraine har raset, siden Rusland i februar 2022 indledte sin invasion af nabolandet.

Flere gange har der været fredsforhandlinger, men de har endnu ikke ført til en fredsaftale. Der kom heller ikke nogen aftale ud af det topmøde, som Trump holdt med Putin i august i Alaska.

Men amerikaneren er optimistisk efter den over to timer lange samtale torsdag.

– Jeg tror, at der blev gjort store fremskridt med dagens telefonopkald, lød det tidligere fra Donald Trump.

Han har længe talt om, at det vil være godt med et direkte møde mellem Putin og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det regnede han med at få i stand efter topmødet i Alaska, men sådan blev det ikke.

Torsdag siger Trump i Det Hvide Hus, at det måske vil blive separate møder med henholdsvis russeren og ukraineren.

John Bolton, der er tidligere national sikkerhedsrådgiver for Donald Trump, er blevet tiltalt for at have håndteret fortrolige dokumenter ulovligt.

Det skriver det amerikanske medie CNN, der citerer to unavngivne kilder, torsdag.

Det er en føderal storjury i den amerikanske delstat Maryland, der har rejst tiltalen, skriver CNN.

Bolton er blevet efterforsket for at have håndteret fortrolige dokumenter ulovligt. Han skal have delt det hemmelige indhold med sin hustru og datter over mail, oplyser CNN’s kilder.

Af tiltalen, som CNN har lagt ud på sin hjemmeside, fremgår det, at Bolton fra april 2018 til september 2019 sendte dagbogsagtige beskeder med fortroligt indhold til to personer, der omtales som person et og to.

Bolton har ifølge tiltalen delt mere end 1000 sider, som blandt andet indeholder fortrolige oplysninger om USA’s forsvar.

Beskederne skulle være sendt via hans arbejdsemail, men også fra private konti hos Google og AOL.

Bolton har ifølge tiltalen også haft udprint af beskederne med fortrolige oplysninger liggende på sin bopæl i Maryland.

Det beskrives i tiltalen, at Bolton har underskrevet adskillige kontrakter, hvori det fremgår, at han ikke må dele og opbevare fortrolige oplysninger, da det kan skade USA.

Boltons advokat, Abbe Lowell, afviser i en udtalelse, at den tidligere sikkerhedsrådgiver skulle have foretaget sig noget ulovligt.

– Anklagerne baserer sig på Boltons personlige dagbøger fra en 45 år lang karriere. Hans indlæg er ikkeklassificerede oplysninger, som kun er delt med den nærmeste familie, siger Lowell ifølge mediet MSNBC i udtalelsen.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har ifølge advokaten kendt til Boltons deling af dagbøgerne siden 2021, og han tilføjer, at det ikke er ulovligt at føre dagbog.

Bolton ser frem til at forsvare sig, oplyser han i en udtalelse ifølge Reuters.

– Jeg ser frem til at forsvare min lovlige adfærd og til at afsløre hans (Trumps, red.) magtmisbrug, skriver Bolton uden at nævne noget navn.

John Bolton var national sikkerhedsrådgiver fra 2018 til 2019 under Donald Trumps første præsidentperiode. Han blev fyret af Trump i 2019, og siden da har Bolton gentagne gange kritiseret Trump offentligt.

Bolton er ifølge CNN den tredje af Trumps politiske modstandere, der tiltales på under en måned.

Tidligere i oktober blev New Yorks justitsminister, Letitia James, tiltalt for banksvindel. Og i slutningen af september var det tidligere FBI-chef James Comey, der blev tiltalt for falsk vidnesbyrd og hindring af en kongresundersøgelse.

John Bolton, der nu også er blevet tiltalt, udgav sidste år en selvbiografi, hvori han beskrev Trump som uegnet til at bestride præsidentembedet i USA.

I august ransagede det amerikanske forbundspoliti, FBI, John Boltons hjem i Maryland og hans kontor i Washington D.C.

Her blev der fundet hemmeligstemplede dokumenter, der handlede om masseødelæggelsesvåben, viser dokumenter fra retten.

En jødisk filmfestival, som skulle afholdes i Malmø, er blevet droppet.

For arrangørerne har ikke kunnet finde nogen biografer, der vil stille lokaler til rådighed for festivalen. Det oplyser Ola Tedin, en af initiativtagerne, til SVT.

– Der er ingen biografer, der vil være med. Et par af dem henviser til sikkerhedshensyn. De er bekymrede for, at der skal ske noget, siger Ola Tedin.

Festivalen Jiff – Jødisk international filmfestival – har modtaget 160.000 svenske kroner i støtte fra kommunen i Malmø og yderligere 50.000 fra regionens kasse. Men festivalen bliver altså alligevel ikke til noget.

Ola Tedin forstår ikke, hvorfor det skulle være en sikkerhedsudfordring at vise jødiske film. Hans medarrangør Sofia Nerbrand tilføjer, at politiet allerede har meldt sig klar til at være til stede.

Biografen Filmstaden bekræfter over for SVT, at den har afvist at stille lokaler til rådighed af hensyn til medarbejdernes sikkerhed.

I år skulle festivalen fejre, at det er 250 år siden, at jøder fik lov til at bosætte sig i Sverige uden at skulle konvertere til kristendommen.

Derfor er det ærgerligt, at den ikke kan afholdes, siger den svenske kulturminister, Parisa Liljestrand, til nyhedsbureauet TT.

– Jeg finder det foruroligende og provokerende, at man ikke har kunnet finde en mulighed for, at den her jødiske festival kan afholdes i Malmø. At det er her, vi er i 2025 i et skelsættende år, det er trist, siger hun.

Ministeren tilføjer, at det er vigtigt, at man i den offentlige debat kan tale om ting, man ikke er enige om.

Hun understreger også, at regeringen har indført en række tiltag, der skal styrke sikkerheden for jødiske organisationer og arrangementer.

I Danmark har der for nylig været en sag om en fodboldkamp i Brønshøj med et jødisk drengehold, der blev aflyst på grund bekymringer for uro eller hærværk.

Det blev af justitsminister Peter Hummelgaard (S) kaldt uacceptabelt, at en fodboldkamp på den møde blev “saboteret”.

Han kritiserede, at nogle ifølge ham lader deres frustration over konflikten i Gaza gå ud over jøder i Danmark.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har haft travlt med at få en aftale i stand med USA’s præsident, Donald Trump, i kølvandet på den seneste snak om potentielt at sende kraftfulde missiler til Ukraine.

Sådan lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, efter at det torsdag aften er kommet frem, at Putin og Trump på et endnu ukendt tidspunkt skal mødes ansigt til ansigt i Ungarns hovedstad, Budapest.

Zelenskyj skriver i et opslag på X, at Rusland “skynder sig at genoptage dialogen, så snart det hører om Tomahawk-missiler”.

– Vi forventer, at det momentum, der har bremset krig og terror i Mellemøsten, vil bidrage til at afslutte Ruslands krig mod Ukraine.

– Putin er ikke modigere end Hamas eller nogen anden terrorist. Styrkens og retfærdighedens sprog vil uundgåeligt også virke mod Rusland, skriver Zelenskyj.

Han er torsdag aften dansk tid ankommet til Washington D.C., hvor han fredag mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Det er ventet, at de to blandt andet skal tale om langtrækkende Tomahawk-missiler, som Zelenskyj vil have til Ukraine.

Den ukrainske præsident mener, at den type missiler kan presse Putin til forhandlingsbordet.

Men USA har også selv brug for at have dem i arsenalet, understreger Trump senere samme aften.

Han fortæller, at han har fortalt Putin, at det er en mulighed at give Ukraine missilerne. Den idé kunne den russiske præsident ikke lide, siger Trump til journalister i Det Hvide Hus.

– Vi talte en smule om det. Jeg kan sige til jer, at vi også har brug for Tomahawks i USA. Vi har mange af dem, men vi har brug for dem. Vi må ikke opbruge dem.

– De er voldsomme og kraftige. De er meget præcise og gode, men vi har også selv brug for dem. Jeg ved ikke, hvad vi gør ved det, siger han.

Kort inden Zelenskyjs ankomst til Washington D.C. torsdag havde Trump en mere end to timer lang telefonsamtale med Putin.

De har aftalt at mødes i Budapest, men der er ikke fastsat en dato for mødet.

Mens Vladimir Putin er gået med til at drøfte fred på ny, fortsætter det russiske militær angrebene i Ukraine.

Natten til torsdag sendte Rusland over 300 droner og 37 missiler mod Ukraine, meddelte Zelenskyj tidligere torsdag.

Det omfattende natlige angreb førte til strømafbrydelser over hele Ukraine.

USA’s præsident, Donald Trump, vil møde sin russiske modpart, Vladimir Putin, i den ungarske hovedstad, Budapest.

Det skriver han torsdag aften dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Meldingen kommer, efter at Trump har talt i telefon med Putin. Ifølge Det Hvide Hus varede samtalen over to timer.

Trump skriver på Truth Social, at repræsentanter for de to lande skal mødes i næste uge for at drøfte en afslutning på krigen i Ukraine.

USA’s delegation ved næste uges møde vil være ledet af udenrigsminister Marco Rubio “sammen med forskellige andre personer, som vil blive udpeget”.

– Præsident Putin og jeg vil derefter mødes på et aftalt sted, Budapest i Ungarn, for at se, om vi kan bringe denne elendige krig mellem Rusland og Ukraine til en ende, skriver Trump.

Han nævner ikke nogen dato for et kommende møde med Putin.

De to mødtes senest i Alaska i det nordlige USA 15. august.

Fra russisk side oplyser en nær rådgiver for Putin, Jurij Usjakov, at det næste møde kan finde sted “i løbet af de kommende dage”.

Rådgiveren siger også, at Trump i løbet af samtalen understregede over for Putin, at en afslutning på krigen i Ukraine vil åbne “fantastiske muligheder” for et økonomisk samarbejde mellem USA og Rusland.

Trump skriver videre i sit opslag på Truth Social, at han og Putin brugte “en del tid” på at tale om handel mellem USA og Rusland, når krigen i Ukraine er slut.

Kirill Dmitrijev, der er Putins særlige udsending, kalder ifølge Reuters torsdagens telefonsamtale mellem Trump og Putin “positiv og produktiv” og tilføjer, at den “tydeligt udstikker de næste skridt”.

Fredag mødes Trump med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus.

Trump skriver i sit opslag, at de to “vil drøfte min samtale med præsident Putin og meget mere”.

– Jeg tror, at der blev gjort store fremskridt med dagens telefonopkald, lyder det fra Trump.

Det er på forhånd ventet, at Trump og Zelenskyj skal tale om den amerikanske militære støtte til Ukraine.

Zelenskyj har bedt Trump om de langtrækkende Tomahawk-missiler, der kan nå mål i både Moskva og flere andre russiske storbyer.

Den ukrainske præsident mener, at den type missiler kan være med til at lægge pres på Putin og få ham til forhandlingsbordet.

Men i løbet af samtalen med Trump advarede Putin om, at det vil skade fredsprocessen og forholdet mellem USA og Rusland, hvis Trump sender Tomahawk-missiler til Ukraine. Det siger Jurij Usjakov.

En talsperson for Det Hvide Hus siger efter samtalen mellem Trump og Putin, at Trump stadig mener, at det er muligt at få arrangeret et møde mellem Putin og Zelenskyj.

Ansatte i private virksomheder i Grækenland kan fremover komme til at have arbejdsdage, der er 13 timer lange.

Det har det græske parlament vedtaget torsdag.

I dag er en arbejdsdag i Grækenland otte timer. Ved at give mulighed for længere arbejdsdage end det bliver arbejdsmarkedet mere fleksibelt og effektivt, mener landets konservative regering.

Arbejdstagere har dog protesteret mod den nye lov, og to gange i oktober har der været strejker.

Lønmodtagerne ser loven som et forsøg på at underminere deres rettigheder på et tidspunkt, hvor de i forvejen er udfordret af manglende lønstigninger og stigende priser på mad og husleje.

– Mens resten af Europa drøfter, om man skal reducere antallet af arbejdstimer, sættes de op i Grækenland, siger den 41-årige bartender Themis Lytras.

Han fortæller, at hans husleje er blevet fordoblet i de seneste to år.

Ifølge data fra EU har Grækenland en af de længste arbejdsuger i unionen.

Den ligger på omkring 40 timer, mens gennemsnittet i Tyskland og Holland er henholdsvis 34 timer og 32 timer.

I Danmark er en arbejdsuge typisk 37 timer, og en arbejdsdag er 7,4 timer. I nogle erhverv kan der dog være længere arbejdsdage.

Den nye lov i Grækenland betyder ikke, at en arbejdsdag på 13 timer bliver den nye standard.

Den forlængede dag kan tages i brug tre dage om måneden og op til 37 dage fordelt på et år.

Loven beskytter ansatte fra at blive fyret, hvis de siger nej til overarbejde. Men fagforeninger mener alligevel, at den nye lovgivning samlet set forringer arbejdernes forhandlingsposition over for arbejdsgiverne.

Loven er kommet efter en årrække, hvor Grækenlands økonomi har haltet.

Landet er stadig ikke kommet helt oven på efter gældskrisen, som begyndte i 2009.

I de seneste par år har der været fin vækst i Grækenland, og det har åbnet for skattelettelser og lønstigninger. Men lønningerne er stadig lavere, end de var før krisen, og grækernes købekraft er blandt de laveste i EU.

Reuters

Grænseovergangen Rafah, der adskiller Gazastriben og Egypten, vil formentlig blive genåbnet søndag.

Det siger Israels udenrigsminister, Gideon Sa’ar, ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa.

– Vi er i gang med alle de nødvendige forberedelser, siger ministeren.

Han siger ikke, om grænseovergangen åbnes for humanitær hjælp eller for mennesker.

Onsdag meddelte den israelske tv-station Kan, at grænseovergangen ville åbne torsdag. Men det blev afvist fra myndighedernes side.

I en meddelelse tidligere torsdag skrev det israelske militærs hjælpeagentur, Cogat, at Israel er ved at koordinere genåbningen af Rafah-grænseovergangen med Egypten.

Cogat tilføjede, at Rafah ikke vil blive åbnet for nødhjælp, idet det ikke er specifikt omfattet af den våbenhvileaftale, der er indgået mellem Israel og Hamas-bevægelsen.

I stedet vil humanitær hjælp skulle igennem grænseovergangen Kerem Shalom, der er kontrolleret af Israel. Inden hjælpen sendes ind i Gazastriben, skal den igennem et grundigt sikkerhedstjek.

På den egyptiske side af grænsen venter hundredvis af lastbiler med nødhjælp, der skal køres ind i Gazastriben.

Gideon Sa’ar befinder sig torsdag i Italien, hvor han er til en konference om middelhavsregionen.

Reuters

En tidligere lærer på en skole ved Holbæk er torsdag blevet dømt i en sag om billeder og videoer med seksuelt materiale med personer under 18 år.

Straffen er 30 dages fængsel, som er gjort betinget af, at han udfører samfundstjeneste. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Billeder og videoer blev fundet på to computere, der tilhørte kommunen, oplyser politikredsen om sagen.

I retten har manden, der er 57 år, erkendt sig skyldig.

Politiet rejste sigtelse tilbage i 2022, kan man udlede af oplysninger på rettens retsliste.

Normalt skal en dømt udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer, når en dom på 30 dages fængsel gøres betinget.

Det er Kriminalforsorgen, der skal aftale det nærmere forløb med samfundstjeneste med den dømte.

Holbæk Kommune oplyser til TV 2 Øst, at læreren blev afskediget i slutningen af 2022.

Lene Magnussen, der er direktør for skole- og børneområdet i kommunen, siger, at hun ikke kan komme i tanke om et lignende eksempel.

Det var den interne it-overvågning, som afslørede læreren, oplyser hun til TV 2 Øst.

USA’s præsident, Donald Trump, taler torsdag i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver Trump i en meddelelse på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg taler med præsident Putin nu. Samtalen er i gang, det er en længere en, og jeg vil rapportere om indholdet, som præsident Putin også vil, når den er slut, skriver Trump.

De to præsidenter formodes at drøfte aspekter vedrørende krigen i Ukraine.

Samtalen finder sted, dagen inden at Trump mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus.

Zelenskyj vil mødes med Trump for at bede om mere militær støtte.

Senest har han bedt Trump om at give Ukraine langtrækkende missiler af typen Tomahawk.

Med dem vil ukrainske styrker kunne ramme Moskva og andre større russiske byer.

Zelenskyj håber, at han på den måde vil kunne tvinge Putin til at forhandle om en fredsløsning.

Fra russisk side mener man, at det vil være en markant eskalering, hvis Ukraine får adgang til de amerikanske Tomahawk-missiler.

Det vil skade forholdet mellem USA og Rusland, lyder advarslen fra Kreml.

Trump har sagt, at han kan levere våbnene til Ukraine, hvis Putin ikke sætter sig til forhandlingsbordet.

Den amerikanske præsident er i de seneste måneder blevet mere fjendtligt indstillet over for Rusland og har udvist stigende frustration over Putin.

Samtidig har han udtrykt sympati for Ukraine i landets kamp mod de russiske styrker, der invaderede landet i februar 2022.

Ukraine og Rusland har på det seneste optrappet krigen med massive angreb mod fjendens energisystemer.

Der er ingen forskel på en bortkommen hund og et stykke bortkommet bagage – i hvert fald, når det gælder mulig erstatning fra et flyselskab.

Det er EU-Domstolen nået frem til i en sag, der stammer fra en flyrejse med spanske Iberia Airlines i oktober 2019.

Her lykkedes det for en hund ved navn Mona at undslippe sin transportkasse på vej fra Buenos Aires til Barcelona.

Hunden blev aldrig fundet igen, og derfor søgte ejeren erstatning på 5000 euro for “ikke-materiel” skade, som tabet havde resulteret i.

Det krav behøver Iberia Airlines imidlertid ikke efterkomme. EU-Domstolen henviser til Montreal-konventionen fra 1999, der skelner skarpt mellem passagerer og bagage.

Og da kæledyr ikke er mennesker, må de være bagage – også selv om EU-retten i dyrevelfærdssammenhænge opererer med begrebet “sansende væsner”.

Derfor fik passageren kun 1579 euro i erstatning for den forsvundne hund.

I forbindelse med retssagen truede Iberia Airlines med at droppe al transport af kæledyr, hvis kendelsen var gået selskabet imod.

Omvendt har passagerens advokat argumenteret for, at dommen kan betyde, at flyselskaber kan ende med at miste lige så mange kæledyr som kufferter under transport.

Han mener, at den lavere erstatning kan få selskaberne til at nedprioritere vigtigheden af, at dyrene når frem til slutdestinationen.

EU-Domstolen henviser i øvrigt i dommen til, at det står flyselskab og passager frit for at aftale et højere erstatningsbeløb end det maksimum, der er anført i Montreal-konventionen.

Det kan for eksempel ske ved at tegne en særlig forsikring for det, der skal transporteres.

USA’s justitsministerium vil bede en storjury rejse tiltale mod den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton.

Det siger to kilder med kendskab til sagen til mediet Bloomberg News, mens en kilde bekræfter oplysningen over for nyhedsbureauet Reuters.

Det er ikke umiddelbart bekræftet fra officiel side.

John Bolton var national sikkerhedsrådgiver fra 2018 til 2019 under Donald Trumps første præsidentperiode.

Han blev fyret af Trump i 2019. Siden da har Bolton gentagne gange kritiseret Trump offentligt.

I en selvbiografi, som Bolton udgav sidste år, beskrev han Trump som værende uegnet til at bestride præsidentembedet i USA.

I august ransagede det amerikanske forbundspoliti, FBI, John Boltons hjem i Maryland og hans kontor i Washington D.C.

Her blev der fundet hemmeligstemplede dokumenter, der handlede om masseødelæggelsesvåben, viser dokumenter fra retten.

Hvis der bliver rejst tiltale mod Bolton, vil det være tredje gang inden for de seneste uger, at USA’s justitsministerium har rejst strafferetlige anklager mod en af den republikanske præsidents kritikere.

Trump stillede op til præsidentvalg i 2024 med løfter om gengældelse for en række juridiske problemer, efter at hans første embedsperiode i Det Hvide Hus sluttede i 2021.

Blandt andet blev han selv tiltalt for at have opbevaret hemmeligstemplede dokumenter på ulovlig vis i sit hjem på resortet Mar-a-Lago i Florida.

Det er en af de sager, hvor der ikke er afsagt dom. Visse tiltaler blev droppet, da Trump for knap et år siden blev genvalgt til præsidentposten.

Trump har adskillige gange hævdet, at der fandt en “heksejagt” sted mod ham.

I de seneste måneder har han aktivt presset justitsminister Pam Bondis ministerium til at rejse anklager mod personer, han betragter som sine modstandere.

Højt placerede embedsmænd i USA’s justitsministerium har presset på for hurtigt at få rejst tiltale mod Bolton.

Det et sket, på trods af at anklagere i Maryland samt advokater i justitsministeriet mente, at der var behov for yderligere undersøgelser. De har udtrykt frygt for, at sagen blev forhastet, har to personer med kendskab til sagen tidligere sagt til Reuters.

Boltons advokat, Abbe Lowell, har ikke umiddelbart kommenteret meldingen om, at der skulle være en tiltale på vej. Lowell har tidligere afvist, at Bolton skulle have begået nogen lovovertrædelse.

Han har sagt, at de dokumenter, FBI beslaglagde, var almindelige dokumenter, som en tidligere embedsmand har lov til at have.

Reuters

Den norske kirke har bedt om undskyldning for den smerte og skade, som kirken har påført LGBT+-personer gennem flere årtier.

Under et pressemøde på London Pub i Oslo, hvor et masseskyderi kostede to mennesker livet i forbindelse med Oslo Pride i 2022, gav ledende biskop Olav Fykse Tveit torsdag på vegne af kirken en officiel undskyldning.

– Dette er et sted fuld af symbolik. Et trygt sted for LGBT+-personer. Dette er stedet, der blev ramt af terroren under Oslo Pride 25. juni for tre år siden, siger han ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han siger videre, at biskopperne i Den norske kirke i 2022 erkendte, at den institution, de står i spidsen for, har påført LGBT+-personer smerte og skade.

– Det rigtige at gøre er, at vi tager ansvar som kirke og siger undskyld. Nogle kan tænke, at det er for sent, nogle mener, at det er for tidligt. Vi mener, at det er rigtigt ikke at vente længere, siger biskoppen.

Olav Fykse Tveit fortæller videre om den “diskrimination, ulige behandling og chikane”, som mange LGBT+-personer har oplevet.

– Kirken nægtede lesbiske og bøsser at få arbejde i kirken, selv om de var kvalificerede. Frivillige fik ikke plads i kirken på grund af deres orientering eller samliv. Hiv og aids blev kaldt Guds straf og legitimerede stigmatisering og fordømmelse af hivsmittede, lyder nogle af de eksempler, biskoppen remser op.

– Mange af dem, der brød med normerne om køn og samliv, stod udenfor fællesskabet.

Den behandling, mange LGBT+-personer mødte i kirken, har ifølge biskoppen forårsaget skam og ført til, at nogle mennesker mistede deres tro.

Olav Fykse Tveit tilføjer, at “kirkens rum er endnu ikke trygge nok for transpersoner”.

Betegnelsen LGBT+ dækker over lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og andre seksuelle minoriteter.

Efter den officielle undskyldning på London Pub vil der være en særlig gudstjeneste i Oslo Domkirke torsdag aften.

Her er det norske kronprinspar blandt gæsterne, skriver netmediet VG.

NTB

FC København må undvære en række profiler i fredagens superligakamp på udebane mod Silkeborg IF.

Københavnerne rejser til Jylland uden Mohamed Elyounoussi, Thomas Delaney og Andreas Cornelius, der alle er ude med skader.

Det skriver FCK på klubbens hjemmeside i forbindelse med trupudtagelsen.

Det er uvist, hvornår Delaney og Cornelius igen er kampklar, mens man forventer, at Elyounoussi er tilbage i næste uge.

FCK spiller tirsdag Champions League på hjemmebane mod Borussia Dortmund.

Ud over de tre ovennævnte må FCK se bort fra Rodrigo Huescas og Magnus Mattsson, der begge er ude resten af sæsonen med langtidsskader.

Munashe Garananga er heller ikke med i FCK’s trup til kampen mod Silkeborg. Zimbabweren afsoner den første af to spilledages karantæne efter et direkte rødt kort i seneste runde mod FC Midtjylland.

Silkeborgs cheftræner Kent Nielsen har udtaget en trup, hvor han fortsat må undvære Alexander Busch i de bageste geledder.

Ellers er de fleste kampklar for jyderne.

Titusindvis af mennesker er flygtet i panik, efter at sikkerhedsstyrker torsdag har affyret skud og tåregas på et stadion i Kenya, hvor folk var samlet for at tage afsked med den mangeårige oppositionsleder Raila Odinga.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og Reuters.

Mindst to mennesker har mistet livet i forbindelse med mindehøjtideligheden. Det rapporterer den kenyanske tv-station Citizen TV ifølge Reuters.

Det er sket, efter at politiet har affyret skud i luften for at sprede de mange forsamlede mennesker.

Odinga, tidligere premierminister og mangeårig oppositionsleder i Kenya, blev onsdag erklæret død af et formodet hjertestop i Indien som 80-årig. Hans kiste er blevet fløjet hjem til Kenya og skulle torsdag vises frem på Kasarani Stadion.

Ifølge AFP er mindst tre personer kommet til skade i tumulten, da store menneskemængder forsøgte at trænge ind i VIP-området.

En af de kvæstede havde en alvorlig hovedskade.

Det fremgår ikke umiddelbart, om de to døde personer er blandt de tre, som er blevet meldt tilskadekommet.

Et øjenvidne fortæller til Reuters, at kenyansk politi affyrede skud i luften og kastede tåregas for at sprede tusindvis af sørgende på stadionet tæt ved Kenyas hovedstad, Nairobi.

Det skriver også de kenyanske medier KTN News og Citizen TV.

Odingas død har udløst stor sorg i store dele af Kenya.

Han var premierminister fra 2008 til 2013 og stod derefter i spidsen for oppositionen frem til 2024.

Selv om han fem gange stillede op som præsidentkandidat uden at vinde, blev han betragtet som en central figur i kampen for demokratiske reformer i landet.

Torsdag morgen samledes store menneskemængder i lufthavnen Jomo Kenyatta International Airport for at tage imod kisten.

Ifølge AFP førte det til, at luftfartsmyndighederne midlertidigt indstillede flytrafikken for at “genoprette orden og sikre sikkerheden”.

Kisten skulle oprindeligt føres til parlamentet, men da store folkemængder klatrede op ad portene, besluttede myndighederne i stedet at flytte ceremonien til Kasarani Stadion i udkanten af Nairobi.

Mens folk ventede på kisten, udbrød tumult, da skud blev affyret, og panikken bredte sig på stadion.

AFP rapporterer, at flere mennesker samlede sig omkring en mand, der lå livløs midt på stadion med blod strømmende fra hovedet.

Israel har torsdag overdraget ligene af 30 palæstinensere, som er blevet dræbt under krigen i Gaza, og som derefter har været i israelsk varetægt.

Ligene er blevet transporteret tilbage til Gaza.

Det oplyser de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i området ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed er i alt 120 dræbte palæstinensere indtil videre blevet overdraget til Gaza, siden våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas trådte i kraft fredag i sidste uge.

Med aftalen har Israel forpligtet sig til at udlevere ligene af 15 palæstinensere for hvert afdød israelsk gidsel, der overdrages fra Gaza.

Hamas skal ifølge aftalen overdrage alle levende og døde gidsler, som stadig var i gruppens varetægt, da våbenhvilen begyndte.

Det drejede sig om 20 levende og 28 døde gidsler.

Alle overlevende gidsler er tilbage i Israel, mens ligene af ni afdøde gidsler er blevet udleveret til Israel.

Et tiende formodet gidsel viste sig efter en retsmedicinsk undersøgelse i Israel ikke at matche nogen af de savnede gidsler.

Det er uvist, hvem den afdøde person var.

Med aftalen mellem Israel og Hamas har de israelske styrker trukket sig delvist ud af Gaza, så de nu kontrollerer halvdelen af det palæstinensiske område.

I de første seks dage, efter at aftalen trådte i kraft, er våbenhvilen mellem Israel og Hamas blevet overholdt. Men det betyder ikke, at alle har lagt deres våben i Gaza.

Siden fredag har der været flere sammenstød mellem Hamas og palæstinensiske klanmedlemmer, ligesom der har floreret videoer af, at maskerede mænd har udført henrettelser i Gaza By.

Våbenhvileaftalen bygger på en 20-punktsplan fremlagt af USA’s administration og præsident Donald Trump.

For at markere aftalen besøgte Trump mandag Israel, hvorefter han deltog i et fredstopmøde i Sharm el-Sheikh i Egypten sammen med en lang række andre stats- og regeringschefer.

Hverken Israels regering eller Hamas var repræsenterede på mødet.

EU-Kommissionen foreslår fire flagskibsprojekter i en ny køreplan for oprustningen af EU frem mod 2030.

Blandt dem er et styrket forsvar mod droner. EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, lægger ikke skjul på, at truslen især kommer fra Rusland.

– Rusland har ikke kapacitet til at iværksætte et angreb på EU i dag, men kan forberede sig på det i de kommende år, siger Kaja Kallas.

De fire projekter skal være med til at sikre, at Europa kan afskrække og forsvare sig imod et ethvert angreb fra 2030.

Ud over et styrket droneforsvar lægger EU-Kommissionen blandt andet også op til at styrke overvågningen af den østlige flanke og til at oprette et fælles European Air Defence Shield, som skal beskytte mod missilangreb, som dem Rusland gennemfører mod ukrainske byer.

Køreplanen ventes at blive vedtaget på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

De studerende omkring Middelhavet skal have bedre mulighed for udveksling. Der skal samarbejdes om grøn energi, og så skal sikkerhed og indsatsen mod migration styrkes.

Det er hovedmålene i udspillet Pact for the Mediterranean, som EU-Kommissionen torsdag fremlagde.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– Europa og det sydlige Middelhavsområde kan ikke eksistere uden hinanden. Over de sidste fem år er vores samhandel steget med 60 procent.

– Vi skal samarbejde mere og skabe nye forbindelser mellem vores institutioner og lande, siger von der Leyen.

Pagten for Middelhavsområdet omfatter de ti lande i det sydlige naboskab.

De ti lande er Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien og Tunesien.

Målet er ifølge von der Leyen at sikre en “gradvis integration” mellem EU og landene i blandt andet Nordafrika.

– Vi deler en fælles fremtid i fred og samarbejde. Det er vores fælles område, siger von der Leyen.

Pagten er udarbejdet efter konsultationer med EU-landene og partnerlandene i det sydlige Middelhavsområde.

Målet er at skabe et “fælles middelhavsområde”, der er “mere forbundet, integreret, velstående, modstandsdygtigt og sikkert”, hedder det i pagten.

Den indeholder mere end 100 initiativer og tiltag, der skal have en “langsigtet virkning til gavn for EU’s og Middelhavsområdets borgere og virksomheder”.

Ifølge von der Leyen vil EU finde penge til initiativerne fra offentlige og private kasser.

Pagten skal efter planen godkendes af EU og partnerne i det sydlige Middelhavsområde i november 2025.

Pagtens initiativer vil derefter blive omsat til en handlingsplan, der er planlagt til offentliggørelse i første kvartal af 2026.

Handlingsplanen vil ifølge EU-Kommissionen være “et levende dokument”, hvortil nye initiativer kan tilføjes over tid.