Seneste nyheder

En 15-årig dreng er gået med til at få sin fængsling forlænget i en sag om planlægning af et skoleskyderi i Kolding.

Det oplyser hans forsvarer, Brian W. Lassen, til Ritzau.

Drengen har siddet varetægtsfængslet på en lukket institution siden begyndelsen af august.

Fængslingen kan maksimalt forlænges fire uger ad gangen og er blevet forlænget flere gange siden. Ligesom ved forrige frist forlænger den 15-årige frivilligt fængslingen.

Derfor skal der ikke være et retsmøde om forlængelse af fængslingen denne gang.

Drengen, der er sigtet for drabsforsøg, nægter sig skyldig. Det oplyste Brian W. Lassen i september til JydskeVestkysten, da der blev åbnet lidt op om sagen.

Politiet har tidligere oplyst, at målet for det planlagte skoleskyderi var privatskolen Sct. Michaels Skole i Kolding.

To personer var ifølge en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi omtalt som fremtidige mål.

Det er dog ikke kommet frem, hvor langt drengen skulle være i planlægningen.

Da den 15-årige blev anholdt i august, blev to andre mindreårige tilbageholdt. De var under den kriminelle lavalder og blev løsladt.

Kolding Kommune har i en pressemeddelelse oplyst, at de anholdte er elever på Alminde-Viuf Fællesskole.

Politiet har tidligere oplyst, at der ikke er nogen aktuel og konkret fare mod hverken Sct. Michaels Skole eller konkrete personer.

Det er uvist, hvor langt politiet er med efterforskningen af sagen, og hvornår det vil blive vurderet, om der skal rejses tiltale mod den 15-årige dreng.

Danmark støtter USA’s præsident Donald Trumps forslag om en våbenhvile, der fastfryser den nuværende frontlinje.

Det siger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Udmeldingen kommer på vej ind til udenrigsministermøde i Luxembourg mandag.

– Vi støtter Trumps melding om en våbenhvile på kontaktlinjen, siger Lars Løkke Rasmussen.

I en udtalelse til journalister om bord på Air Force One, sagde Trump sent søndag, at Donbas-regionen i det østlige Ukraine bør for nuværende opdeles langs frontlinjen mellem Ukraine og Rusland.

Og så må landene derefter forhandle sig til en løsning hen ad vejen.

Dermed ville størstedelen af regionen være under russisk kontrol.

– Vi synes, at det, de burde gøre, simpelthen er at stoppe ved frontlinjerne, hvor de er. Gå hjem, stoppe med at dræbe folk og være færdige, siger Trump sent søndag lokal tid ifølge nyhedsbureauet dpa.

Udmeldingen kommer, efter at Trump fredag mødte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Forud for mødet var der forsigtig forhåbning i Europa om, at Trump ville sige ja til at give langtrækkende amerikanske Tomahawk-missiler til Ukraine i forsøget på at øge presset på Rusland.

I stedet endte mødet med, at Trump gentog sin hidtidige linje om, at der skal etableres en våbenhvile på den nuværende frontlinje.

Det er også Danmarks ønske. For der kan ikke blive tale om, at Ukraine før fredsforhandlinger skal afgive territorier, som Rusland ikke har formået at indtage, er den danske regerings holdning.

Op til mødet med Zelenskyj sagde Trump, at han snart vil mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det vil ske i den ungarske hovedstad, Budapest. Det kunne varsle ilde for Danmark og andre EU-lande, der ønsker urokkelig opbakning til Ukraine.

Ungarns leder, Viktor Orbán, har nemlig flere gange markeret sig som modstander af at give våben til Ukraine og forhalet sanktioner mod Rusland.

Løkke afviser dog, at Orbán med mødet får lov at sætte dagsorden for næsen af det danske EU-formandskab.

– Hvis mødet i Budapest handler om en våbenhvile på kontaktlinjen, så er det helt ok, siger Lars Løkke Rasmussen.

Efter et juvelrøveri søndag vil kunstmuseet Louvre i Paris mandag forblive lukket.

Det meddeler en talsperson for Louvre ifølge nyhedsbureauet Reuters, hvilket også bekræftes på museets hjemmeside.

– Musée du Louvre vil forblive lukket i dag af ekstraordinære årsager. Alle reservationer til i dag vil blive refunderet. Vi undskylder ulejligheden, står der.

Søndag trængte en gruppe på fire personer ind i Galerie d’Apollon på Louvres første sal.

Her brugte de omkring syv minutter på at stjæle nogle af Frankrigs kronjuveler, skriver nyhedsbureauet AFP. Genstandene beskrives flere steder som uvurderlige.

Ifølge anklagemyndigheden truede røverne museumsvagter med vinkelslibere.

Mandag er der en jagt i gang på gerningsmændene.

Landets justitsminister, Gérald Darmanin, erkender over for den franske radiostation France Inter, at der blev fejlet.

– Der er mange museer i Paris, mange museer i Frankrig, med uvurderlige genstande, siger han mandag.

– Det, der er sikkert, er, at vi fejlede, da folk kunne parkere en møbellift midt i Paris, få folk op i den i adskillige minutter for at stjæle uvurderlige juveler og give Frankrig et forfærdeligt image, siger Darmanin.

Også søndag blev museet lukket.

Søndag aften oplyste det franske kulturministerium, at otte genstande blev stjålet.

Blandt de stjålne genstande er en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

Djurs Sommerland har netop afsluttet sin mest besøgte sæson nogensinde.

885.000 gæster har besøgt den østjyske forlystelsespark i den netop overståede sæson.

Det oplyser Djurs Sommerland i en pressemeddelelse.

– Vi har haft en sæson, hvor alt er gået op i en højere enhed – stærke nyheder, tilfredse gæster, medarbejdere med højt ambitionsniveau og et konstant fokus på udvikling af parken, siger administrerende direktør Henrik B. Nielsen i pressemeddelelsen.

– At vi samtidig slår besøgsrekord i et år med en regnfuld sommer, siger noget om Djurs Sommerlands attraktivitet blandt både danske og udenlandske børnefamilier, tilføjer han.

Sæsonen, der startede i april og sluttede søndag, blev afsluttet med en travl efterårsferie.

Lørdag var endda den travleste dag i Djurs Sommerlands historie med over 20.000 gæster på én dag.

Det blev faktisk så travlt, at parken måtte gå til tasterne på Facebook og opfordre folk, der overvejede at tage afsted, til at vente til søndag.

På den måde gik besøgstallet i 2025 forbi den hidtidige rekord, som blev sat i sæson 2022, hvor 878.154 gæstede Djurs Sommerland.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) skal være far til endnu en pige.

Det skriver han på Facebook.

Privat danner han par med Camilla Søe, og de har i forvejen datteren Olivia, som blev født i slutningen af 2023.

– Når der igen kommer blade på træerne, byder vi et lille familiemedlem velkommen. Olivia skal nemlig have en lillesøster til foråret. Vi kunne ikke være mere glade, og glæder os sådan til at møde hende, skriver ministeren på Facebook.

Jakob Engel-Schmidt er en af den mest markante navne i Lars Løkke Rasmussens regeringsparti.

I lighed med Løkke har Jakob Engel-Schmidt tidligere siddet i Folketinget for Venstre.

Da Løkke dannede netværket Det Politiske Mødested, som dannede grundsten for det senere parti Moderaterne, var Jakob Engel-Schmidt med fra start.

Jakob Engel-Schmidt blev sekretariatschef i netværket og efterfølgende politisk chef for det nye parti. Efterfølgende blev han spidskandidat i Nordsjælland til valget i 2022.

Han fik 4252 personlige stemmer ved folketingsvalget 1. november 2022. I den efterfølgende periode var han med Løkke på Marienborg, hvor Moderaterne endte med at gå i regering med Socialdemokratiet og Venstre.

15. december 2022 trådte Jakob Engel-Schmidt ud af Amalienborg som landets nye kulturminister.

Som medlem af både regeringens magtfulde koordinationsudvalg og økonomiudvalg har Jakob Engel-Schmidt ikke kun holdt sig til kulturpolitikken.

Han har eksempelvis været med, når regeringen har præsenteret sit finanslovsforslag.

Donbas-regionen i det østlige Ukraine bør for nuværende opdeles langs frontlinjen mellem Ukraine og Rusland – og så må landene forhandle sig til en løsning hen ad vejen.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

Dermed ville størstedelen af regionen være under russisk kontrol.

– Vi synes, at det, de burde gøre, simpelthen er at stoppe ved frontlinjerne, hvor de er. Gå hjem, stoppe med at dræbe folk og være færdige, siger Trump sent søndag lokal tid ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det ukrainske Donbas består af de to regioner – eller oblaster – Donetsk og Luhansk.

Trump bliver spurgt, om han fredag under et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, foreslog, at Ukraine skulle afgive hele Donbas til Rusland.

– Nej, det diskuterede vi aldrig, siger Trump.

Dermed modsiger han mediet Financial Times, der på baggrund af anonyme kilder beskrev et særdeles anspændt møde mellem Trump og Zelenskyj i Det Hvide Hus fredag.

Mødet udviklede sig ifølge kilderne flere gange til en “råbekamp” mellem de to, og Trump skal her angiveligt have insisteret på, at Zelenskyj afgiver hele Donbas-regionen.

Det er dog ikke det synspunkt, Trump søndag giver udtryk for.

– Lad det (Donbas, red.) være opdelt, som det er lige nu. Jeg tror, at 78 procent af området allerede er taget af Rusland, siger Trump som svar på et spørgsmål fra en journalist fra nyhedsbureauet Reuters.

– Lad det være, sådan som det er lige nu. De kan forhandle noget senere hen ad vejen.

Torsdag op til mødet med Zelenskyj sagde Trump, at han snart vil mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den ungarske hovedstad, Budapest.

Ved mødet i Det Hvide Hus fredag mellem Trump og Zelenskyj blev det drøftet, hvilke sikkerhedsgarantier USA kan tilbyde Ukraine.

Der har den seneste tid været snak om potentielt at sende de amerikanske Tomahawk-missiler til Ukraine. Men ved mødet kom der ikke amerikanske løfter om de kraftfulde missiler.

Antallet af ledige steg med 300 fuldtidspersoner til knap 88.400 i september, når man korrigerer for sæsonudsving.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ledighedsprocenten holder sig uændret på 2,9 procent. Her har den ligget uændret i snart to år.

Det er ifølge cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted ikke sket tidligere, at ledigheden har ligget stille så mange måneder i træk.

– Arbejdsløshedsprocenten har stået stille i hele 22 måneder i træk – det er uden fortilfælde, skriver han i en kommentar.

– Samtidig ændrer antallet af arbejdsløse sig stort set ikke, selv om beskæftigelsen stiger. Det skyldes, at både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokser næsten lige hurtigt, lyder det videre.

Den seneste tid er der blevet annonceret fyringsrunder hos både Novo Nordisk, Ørsted og flere steder i den statslige administration.

Men der vil gå flere måneder, før de fyringer vil kunne ses i tallene – hvis de overhovedet vil slå igennem. Det påpeger Steen Nielsen, som er vicedirektør i Dansk Industri.

– Mange af de opsagte medarbejdere vil slet ikke komme til at figurere i ledighedstallene. De har typisk en opsigelsesperiode, hvor en stor del af dem allerede vil lykkes med at finde et nyt job, skriver han i en kommentar.

Novo Nordisk har meddelt, at selskabet vil fyre 9000 medarbejdere på globalt plan, hvoraf 5000 skal fyres i Danmark.

I både september og oktober er medarbejdere hos medicinalselskabets forskellige afdelinger blevet oplyst om afskedigelser.

Det er især en lavere end ventet vækst på det amerikanske marked, som presser økonomien hos Novo Nordisk.

Det skyldes blandt andet, at efterligninger af Wegovy og Ozempic sælges i stor stil, hvilket lægger en dæmper på efterspørgslen på Novos medicin.

Lavere efterspørgsel i Europa får Vestas til at sætte byggeriet af en stor fabrik i Polen på pause.

Det oplyser selskabet til erhvervsmediet Financial Times.

Fabrikken skulle efter den oprindelige plan være åbnet i 2026 og have haft mere end 1000 ansatte.

Vestas oplyser til Financial Times, at beslutningen om at indstille investeringer i byggeriet skyldes “lavere end ventet efterspørgsel på havvind i Europa”.

Vindmølleproducenten vil ikke oplyse, om andre aktiviteter har været påvirket af markedsforholdene i Europa.

Fabrikken skulle have produceret vinger til vindmøller og skulle have ligget i Szczecin i det vestlige Polen. Den ville desuden være blevet Vestas’ største fabrik i landet.

Vestas har allerede en anden fabrik i Szczecin, som producerer naceller, som er selve huset på vindmøllens top

I september overtog selskabet desuden en fabrik i Goleniow tæt på Szczecin, som producerer vinger til landmøller.

Et dansk studie, der skal undersøge effekten af vaccination mod sygdommen RS-virus, skal udvides.

Det oplyser medicinalselskabet Pfizer, der sponsorerer projektet, i en pressemeddelelse mandag.

Over 130.000 danskere over 60 år har indtil videre deltaget i et indledende projekt, som har vist en sammenhæng mellem vaccination og risikoen for at blive indlagt.

Nu er målet at få i alt 360.000 danskere til at deltage, og denne gang vil man undersøge effekten for alle aldersgrupper.

RS-virus er en forkølelsesvirus, der i de fleste tilfælde giver milde forkølelseslignende symptomer.

Den kan dog i nogle tilfælde give anledning til alvorlig sygdom – især hos spædbørn, ældre og immunsvækkede, hvor indlæggelse på hospital kan blive nødvendigt.

I første fase af studiet med de 130.000 deltagere over 60 år viste vaccinationen at reducere risikoen for indlæggelse på grund af RS-virus med mere end 80 procent.

EU-landene vil mandag vedtage et definitivt farvel til import af russisk gas.

Det forventer klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

Udmeldingen kommer på vej ind til ministermøde i Luxembourg, hvor beslutningen ventes at blive taget.

– Jeg forventer, at der vil være det nødvendige flertal til at vedtage pakken. Men jeg ser selvfølgelig frem til at høre ministrenes holdninger, siger Lars Aagaard.

Beslutningen kan tages med kvalificeret flertal, og dermed kan skeptiske lande som Ungarn og Slovakiet ikke blokere, hvis der er tilstrækkelig opbakning blandt de øvrige EU-lande.

Hvis det lykkes at samle et kvalificeret flertal bag beslutningen, vil EU-landene tage et vigtigt skridt i retning af at afskære Rusland fra en del af den indtjening, der finansierer krigen mod Ukraine, mener Lars Aagaard.

– Jeg kalder det en frihedspakke for EU, for det handler om at stoppe vores afhængighed af russisk energi, siger han.

I kraft af det danske EU-formandskab sidder han mandag for bordenden ved mødet. Beslutningen kan dermed blive et af de mest markante resultater under det danske EU-formandskab.

Efter vedtagelsen blandt EU-landene vil det danske EU-formandskab gå efter hurtige forhandlinger med EU-Parlamentet.

– Vores mål er, at vi kan afslutte forhandlingerne inden nytår. Dermed kan vi møde datoerne, som er fremsat i EU-Kommissionens forslag, siger Lars Aagaard.

I det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen var der lagt op til, at udfasningen skulle gå i gang i 2026 for korttidskontrakter, mens hele udfasningen af også langtidskontrakter skulle være klar fra 1. januar 2028.

Efter at USA’s præsident, Donald Trump, krævede, at EU stopper med at købe russisk energi i et forsøg på at presse Rusland til fred, rykkede EU-Kommissionen slutdatoen frem til 1. januar 2027.

I forbindelse med fremrykningen sagde EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen:

– Europa importerer desværre fortsat flydende naturgas, også kaldet LNG, i stor stil fra Rusland. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt.

For at sikre energi til Europa har EU-Kommissionen i handelsaftalen med USA om toldsatser også sagt ja til at købe energi for 750 milliarder dollar i USA.

Det er dog ikke kun presset fra USA, men også Ruslands fortsatte krigsførelse, der ifølge Dan Jørgensen fik EU-Kommissionen til at skærpe kursen.

– Der er to ting, der har stor betydning. Det ene er, at Putin nægter at sætte sig til forhandlingsbordet og endda optrapper konflikten ved at sende droner ind over europæisk jord.

– Dertil kommer, at det virkelig er velkomment, at der også er et pres fra den anden side af Atlanten, hvor USA aktivt læner sig ind og lægger et pres på de medlemslande i EU, som har været tilbageholdende, sagde Dan Jørgensen.

På vej ind til mandagens møde anerkender Dan Jørgensen, at beslutningen ikke er nem at tage for en række EU-lande, der fortsat bruger russisk gas.

– Da krigen startede, fik EU 45 procent af sin gas fra Rusland. Nu er vi nede på 13 procent. Det er stadig for meget, men det viser en stor vilje blandt EU-landene til at gennemføre det her.

– Nogle lande har fortsat udfordringer. Dem vil vi hjælpe med at løse, siger Dan Jørgensen.

Når statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige EU-landes stats- og regeringschefer torsdag samles til topmøde i Bruxelles, vil de formentlig vedtage den 19. sanktionspakke mod Rusland.

Det forventer EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Der var optræk til, at sanktionspakken kunne blive vedtaget på mandagens udenrigsministermøde, men det kommer ikke til at ske, siger Kallas på vej ind til mødet.

– Vi forventer at vedtage den 19. sanktionspakke i denne uge. Det bliver desværre ikke i dag. Men vi har et EU-topmøde på torsdag, siger Kaja Kallas.

Det sker for at øge presset på Rusland for at slutte fred, fastslår Kallas.

– Vi ser præsident Trumps forsøg på at bringe fred til Ukraine. Det hilser vi velkomment. Men vi ser ikke tegn på, at Rusland ønsker fred. Rusland forstår kun styrke.

– Rusland forhandler kun, når de bliver presset til det. Så vi diskuterer, hvad vi mere kan gøre, siger Kaja Kallas.

I forslaget til den 19. sanktionspakke lægger EU-Kommissionen for første gang op til at indføre sanktioner på flydende naturgas fra Rusland.

Samtidig har EU-Kommissionen foreslået at fremrykke deadline for udfasningen af den russiske gas frem fra 1. januar 2028 til 1. januar 2027.

Begge dele sker for at ramme Ruslands indtjening på salg af gas, som er med til at finansiere Ruslands invasion af Ukraine.

– Vi ser på, hvad vi mere kan gøre. Vi diskuterer blandt andet med medlemslandene, hvordan vi bedre kan koordinere vores indgreb over for Ruslands skyggeflåde, siger Kaja Kallas.

Ved præsentationen af forslaget til den 19. sanktionspakke fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at formålet er at ramme Ruslands krigsøkonomi, som “opretholdes af indtægter fra fossile brændstoffer”.

Derfor lægger forslaget blandt andet op til at indføre sanktioner mod yderligere 118 skibe fra skyggeflåden.

De store russiske energihandelsvirksomheder Rosneft og Gazpromneft skal ifølge forslaget pålægges et fuldstændigt transaktionsforbud. Andre virksomheder vil også blive omfattet af en indefrysning af aktiver.

– Vi går nu efter dem, der giver brændstof til Ruslands krig ved at købe olie i strid med sanktionerne.

– Vi retter os mod raffinaderier, oliehandlere og petrokemiske virksomheder i tredjelande, herunder Kina. På tre år er Ruslands olieindtægter i Europa faldet med 90 procent. Nu vender vi definitivt bladet, sagde von der Leyen, da hun fremlagde forslaget.

Ud over at ramme Ruslands olie vil EU-Kommissionen i 19. sanktionspakke også stoppe de “finansielle smuthuller”, som Rusland bruger til at “omgå sanktionerne”.

Det sker med forslag om transaktionsforbud for yderligere banker i Rusland og for banker i tredjelande. Samtidig lægger forslaget op til at ramme kryptoplatforme og forbyde transaktioner i kryptovalutaer.

EU-Kommissionen vil i den 19. sanktionspakke også indføre nye eksportrestriktioner for varer og teknologier, der anvendes på slagmarken. Det gælder blandt andet droner.

For første gang siden 2016 vælger flest boligkøbere nu et lån med variabel rente.

Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

I tredje kvartal valgte knap 52 procent af dem, der finansierede et boligkøb med et realkreditlån, et lån med variabel rente.

Variabelt forrentede lån har ifølge Finans Danmark været det foretrukne i 22 ud af 103 kvartaler siden årtusindskiftet.

Peter Jayaswal, som er underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at den korte rente er faldet.

– Udviklingen kan blandt andet hænge sammen med renteudviklingen, hvor den korte rente er faldet, mens den lange har ligget på et mere stabilt niveau, siger han i pressemeddelelsen.

En faldende kort rente kan have gjort variabelt forrentede lån mere attraktive for flere, vurderer Peter Jayaswal.

Han understreger dog samtidig, at der også er ulemper forbundet med lån med variabel rente.

Vælger man et lån med en variabel rente, risikerer man nemlig, at renten og dermed ens udgifter stiger.

Ved et fastforrentet lån er renten fast i hele lånets løbetid, og man er dermed sikker på, hvad man skal betale.

Trafikanter, der kører på Øresundsmotorvejen i østgående retning fra mandag, skal være opmærksomme på, at afkørsel 16, Lufthavn Ø/Kastrup er lukket grundet vejarbejde.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til Ritzau.

– Udfordringen opstår, når man kører forbi afkørsel 17, Lufthavn V. Hvis man har kørt ruten i mange år, er man vant til, at man skal af ved den sidste afkørsel, som er afkørsel 16. Men den er spærret, så det kan man ikke.

– Så snart man er forbi afkørsel 17, er man allerede dér på vej til Sverige og ind i tunnelen, siger han.

Når det går op for trafikanterne, at de ikke kan komme af motorvejen, forsøger de at undgå at komme til Sverige, påpeger Jesper Frandsen.

– Det gør de ved at begynde at bakke og lave u-vendinger og alt muligt ude på motorvejen, og det giver en række faresituationer i trafikken derude. Det har vi allerede set her til morgen, siger han.

Vejarbejdet på Øresundsmotorvejen udføres, fordi stationen ved Københavns Lufthavn skal udvides med to perroner og en ny forbindelse mellem Terminal 3 og de nye perroner. Perronerne ventes at stå klar i 2026.

Stationen udvides, fordi togtrafikken ventes at stige, i forbindelse med at Femern Bælt-tunnelen ventes at åbne i 2029.

Arbejdet kommer til at vare til slutningen af november, har Sund & Bælt oplyst. Derfor kan man lige så godt vænne sig til at bruge afkørsel 17, Lufthavn V, i en periode.

Hvis man misser den sidste afkørsel til Kastrup og tvinges til at køre over Øresundsbroen, behøver man ikke betale ved anlægget. Efter aftale med broens personale kan man få lov til at vende om gratis.

Trafikanter, der ikke skal til lufthavnen, opfordres af Øresundsbron til at bruge afkørsel 18, Tårnby, eller 19, Ørestad.

Øresundsbron vurderer, at trafikanter skal forvente en “betydelig påvirkning” af trafikken.

Vagtchefen understreger, at der endnu ikke har været nogen uheld. Han håber, at folk vil være opmærksomme på den ændrede situation.

Trafikken i østgående retning bliver ledt over i et andet spor, og derfor sænkes hastighedsbegrænsningen på Øresundsmotorvejen på en 1500 meter lang strækning til 50 kilometer i timen.

Tilkørslerne til motorvejen bliver ikke påvirket, har Øresundsbron oplyst. Afkørslerne mod Danmark kan også fortsat benyttes som normalt.

Regeringen vil investere 2,7 milliarder kroner i rumområdet i perioden 2026 til 2029.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Investeringen er en del af et nyt forsknings- og innovationsudspil, som præsenteres inden længe, skriver ministeriet.

– Rummet er på kort tid blevet et meget vigtigt politisk område, og både fra et dansk og europæisk perspektiv er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at kunne mere på egen hånd. Derfor foreslår regeringen den største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i pressemeddelelsen.

Regeringen vil blandt andet “støtte udviklingen af nye kommercielle løfteraketter, som giver Europa bedre adgang til rummet”.

Ministeren tilføjer, at investeringen blandt andet vil gavne både sikkerhed og erhvervslivet.

Pengene skal blandt andet bruges på at øge Danmarks bidrag til det europæiske rumsamarbejde ESA til 1,2 milliarder kroner for perioden 2026-28.

Regeringens forslag får ros hos Dansk Industri.

– Rummet er ved at blive et nyt dansk væksteventyr. Vi har allerede fremragende virksomheder i Danmark, hvis teknologier arbejder uden for jordens atmosfære, siger underdirektør for forskning i DI Mikkel Haarder i en skriftlig kommentar.

Sidste år præsenterede regeringen en strategi for rumforskning. I den indgik det blandt andet, at bidraget til ESA skulle øges mærkbart. Danmark fordobler således finansieringen til ESA over en tiårig periode fra 280 millioner til 580 millioner kroner årligt fra 2035, lød det i strategien.

Der skal desuden igangsættes ni initiativer, fremgik det af strategien. Et af dem handler om udforskning af Månen i Maní-missionen, hvis mål er en detaljeret kortlægning af Månens overflade for at kunne forberede månelandinger i fremtiden.

Aalborg Universitet (AAU) vil investere mere end en halv milliard kroner i nye faciliteter til forskning og uddannelse inden for rumteknologier.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse mandag morgen.

Byggeriet til 530 millioner kroner finansieres delvist af universitetet selv. Derudover smider Unilab Midler og Bygningsstyrelsen også penge i projektet.

– Det er en meget stor investering. Vi gør det for at sikre, at den rumteknologiske forskning i Danmark fortsætter med at være i verdensklasse, siger Per Michael Johansen, der er rektor ved Aalborg Universitet.

Projektet indebærer både opførelsen af det, der bliver kaldt Tech Lab, som er et nyt byggeri til 80 millioner kroner.

I Tech Lab skal der placeres værksteder, kontorer og laboratorier til forskere og studerende.

Derudover vil investeringen også gå til renovering og ombygning af eksisterende lokaler på universitetet.

Nybyggeriet ventes at stå klar i 2028, mens renoveringsarbejde forventes færdiggjort året efter.

Foruden rumforskning gøres der også plads til at arbejde med robotter og droner. Man vil blandt andet dedikere en gård til droneflyvning.

I meddelelsen skriver universitetet, at det for alvor tog hul på rumforskningen i 1990’erne.

Nogle år efter årtusindskiftet lykkedes det blandt andet for nogle studerende at sende en nanosatellit i kredsløb.

Siden dengang er flere virksomheder udsprunget af universitetet, lyder det.

– AAU arbejder tæt sammen med danske og internationale partnere og rumagenturer som ESA, siger rektor Per Michael Johansen.

– Og med klyngen af rumvirksomheder er Nordjylland på vej til at blive en europæisk hub for især nano- og mikrosatellitter. Det er den position, vi gerne vil styrke med det nye byggeri.

Mandag morgen er der ikke kun kommet rumnyt fra universitet, men også fra regeringen.

Den har annonceret, at den vil investere 2,7 milliarder kroner i rumområdet i perioden fra 2026 til 2029.

Investeringen er en del af et nyt forsknings- og innovationsudspil, som præsenteres inden længe.

Hvis man skulle give den kommende uge en overskrift, ville en god én være “regn”.

Det vurderer vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mille Jensen.

– Der kommer regn i alle mulige former både i form af fronter, nedbør og byger, siger hun.

I løbet af mandagen kommer der efterhånden mest skyet vejr i hele landet, ud over på Bornholm.

– Resten af landet får efterhånden mest skyer, og efter skyer kommer regnen. I eftermiddag er vestjyderne de første, der vil opleve regn.

– Regnen vil så bevæge sig videre mod øst, og hen ad aftentid når det københavnerne. Bornholmerne får først regn at se tirsdag morgen, siger Mille Jensen.

Det bliver omkring 8 til 13 grader med let til frisk vind.

Dén opskrift fortsætter de to kommende dage, hvor især tirsdag byder på en del byger. Det bliver mellem 12 til 15 grader med jævn til hård vind.

Onsdag kommer der mere spredte byger, og temperaturerne ligger på omkring 14 grader.

Fra torsdag er der usikkerhed omkring vejret, siger Mille Jensen.

– Der kommer et lavtryk rigtig tæt på Danmark, og der er en smule usikkerhed om, hvilken bane lavtrykket vil tage. Men overordnet set forventer vi, at det bliver blæsende, og at der kommer regn i forbindelse med lavtrykket, siger hun.

Også fredag er det usikkert, hvad der kommer til at ske, siger meteorologen.

– Det ser ud, som om der kan komme en del vind til især den sydlige del af Danmark. Temperaturen falder så en smule til mellem 8 og 10 grader, siger hun.

Men den kommende uge byder dog ikke på kolde temperaturer om natten.

– Vi regner ikke med nattefrost det næste stykke tid. Der er en del varmere luft i forbindelse med den første front, der kommer ind første på ugen. Og så hænger vi i en lidt varmere luft.

– Det bliver faktisk forholdsvis lunt om natten – op til 8 grader og måske endda varmere mange af nætterne, siger Mille Jensen.

Hun har ét råd til dem, der skal ud i efterårsvejret i løbet af ugen:

– Man skal helt klart alliere sig med en form for regntøj. Hvis der ikke er regn, når man tager afsted, skal man i hvert fald have det med på cyklen eller med i tasken, så det er klar til at tage på, lyder det.

Våbenhvilen, der i forrige uge blev indgået mellem Hamas og Israel, er ifølge USA’s præsident, Donald Trump, stadig gældende.

Det siger Trump natten til mandag, da han af journalister i præsidentflyet Air Force One bliver spurgt til, om våbenhvile fortsat gælder.

– Ja, det er den, svarer han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter at mindst 45 mennesker ifølge civilforsvaret i Gazastriben søndag blev meldt dræbt i en bølge af israelske angreb.

Tidligere på dagen hævdede det israelske militær (IDF), at to israelske soldater var blevet dræbt og tre andre såret under et angreb i byen Rafah, der ligger i den sydlige del af Gazastriben.

Hamas har afvist at stå bag angrebet.

Også Trump antyder natten til mandag, at ledelsen i Hamas ikke havde noget at gøre med angrebet. I stedet mener præsidenten, at oprørere i organisationen står bag, siger han ifølge AFP.

– Men uanset hvad vil det blive håndteret korrekt. Det vil blive håndteret hårdt og korrekt.

Både Israel og Hamas har beskyldt hinanden for at overtræde våbenhvilen, der trådte i kraft den 10. oktober, og som kom i stand efter pres fra Trump.

IDF oplyste søndag aften, at man vil genoptage våbenhvilen.

– I overensstemmelse med den politiske ledelses direktiv og efter en række betydelige angreb som svar på Hamas’ overtrædelser har IDF genoptaget håndhævelsen af våbenhvilen, meddelte militæret.

Flere israelske medier skrev søndag, at Israel har suspenderet nødhjælp til Gazastriben indtil videre. Det skal være sket på ordre fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Sent søndag lød det dog fra premierministeren, at hjælpen vil blive genoptaget, når Hamas stopper sit “massive bombardement”. Det skrev Jerusalem Post.

En anden unavngiven sikkerhedskilde i Israel siger til Reuters, at levering af nødhjælp genoptages mandag efter pres fra USA.

De bolivianske vælgere har søndag valgt Rodrigo Paz fra det kristendemokratiske PDC som landets næste præsident og har dermed bragt en afslutning på to årtier med en socialistisk regering.

Det oplyser landets valgmyndigheder, TSE, efter at 97 procent af stemmerne er optalt.

Paz har fået 54,5 procent af stemmerne, mens hans modstander, den højreorienterede og tidligere fungerende præsident Jorge “Tuto” Quiroga, har fået 45,4 procent.

Den 58-årige Paz, der er søn af en tidligere præsident, har lovet økonomiske reformer og en linje, som han kalder for “kapitalisme for alle” med decentralisering, lavere skatter og en stram finanspolitik.

Med mangel på både dollar og brændstof og en årlig inflation på over 20 procent vendte vælgerne allerede under første valgrunde i august ryggen til bevægelsen for socialisme (MAS), der er stiftet af den tidligere præsident Evo Morales.

MAS har været ved magten uafbrudt siden 2005, hvor Evo Morales blev valgt som den første præsident fra Bolivias oprindelige befolkning.

Præsidentkandidaten fra MAS fik blot 3,2 procent af stemmerne ved valget i august og var dermed ikke på valgkortet i anden valgrunde.

Bolivia befinder sig i den værste økonomiske krise i årtier, og lange køer ved benzinstationer ses dagligt.

Ifølge Verdensbanken står Paz over for en vanskelig opgave med at genoprette økonomien, der er i recession.

Han har lovet at bevare sociale programmer, samtidig med at økonomien stabiliseres, men økonomer påpeger, at de to ting næppe kan lade sig gøre samtidig.

Paz får dog ikke flertal i kongressen og bliver derfor nødt til at indgå kompromiser for at få lovgivning gennemført.

Næsten otte millioner bolivianere var stemmeberettigede, og der er tvungen stemmepligt i landet.

AFP

To personer er blevet dræbt under et ukrainsk luftangreb i den russiske grænseregion Belgorod.

Det melder regionens guvernør, Vjatjeslav Gladkov, natten til mandag på sociale medier, skriver nyhedsbureauet AFP.

– To civile blev dræbt i landsbyen Jasnyje Zori, da en drone kastede sprængstoffer over en landbrugsvirksomhed. Manden og kvinden døde øjeblikkeligt af deres skader, skriver Gladkov.

Yderligere en person meldes såret.

– En mand med en skade på benet efter fragmenter som følge af eksplosionen er ved at blive opereret, tilføjer guvernøren.

Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at angribe civile i krigen, der er godt inde i sit fjerde år. Begge sider afviser dette.

Nattens angreb i Rusland sker, få dage efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødtes med USA’s præsident, Donald Trump, i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Her drøftede de to ledere, hvilke sikkerhedsgarantier USA kan tilbyde Ukraine.

Der har den seneste tid været snak om potentielt at sende de kraftfulde amerikanske Tomahawk-missiler til Ukraine.

Zelenskyj mener, at missilerne, der med en rækkevidde på op til 2500 kilometer kan ramme flere russiske storbyer, kan presse Putin til forhandlingsbordet.

Flere amerikanske medier har efter mødet citeret unavngivne kilder for at sige, at Trump under mødet sagde til Zelenskyj, at han ikke for nuværende har hensigt om at sende Tomahawk-missiler til Ukraine.

Rusland har de seneste dage øget angrebene på civil ukrainsk infrastruktur, skriver AFP. Angrebene har efterladt tusindvis af ukrainere uden varme og elektricitet, mens vinteren nærmer sig.

Også Ukraine har intensiveret sine angreb i de vestlige russiske grænseregioner og på russiske olie- og gasfaciliteter, skriver AFP.

Et transportfly er gledet af landingsbanen i Hong Kong International Airport.

Det oplyser Hongkongs lufthavnsoperatør natten til mandag til nyhedsbureauet Reuters.

Flyet er endt i havet ved siden af landingsbanen, oplyser lufthavnsoperatøren videre.

Billeder fra lufthavnen viser tidligt mandag morgen lokal tid, at den bagerste del af flyet ligger delvist under havoverfladen, mens den forreste del befinder sig oven på sten nær landingsbanen. Flyets hale mangler.

Ifølge avisen South China Morning Post gled flyet af landingsbanen, efter at det under landing ramte et køretøj. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilket køretøj der er tale om.

To personer har mistet livet som følge af ulykken. Der er tale om en mand på 30 år og en mand på 41 år, skriver AFP. Begge opholdt sig i det køretøj, som blev ramt af flyet.

Fire besætningsmedlemmer var om bord på flyet, da det gled af landingsbanen, oplyser lufthavnen i en udtalelse ifølge Reuters. De er alle fire blevet reddet ud af flyet.

Også en medarbejder på jorden skal være blevet reddet, mens en anden person er blevet meldt savnet.

Den omtalte landingsbane er desuden blevet midlertidigt lukket, fremgår det videre.

Ulykken skete omkring klokken 03.50 natten til mandag lokal tid – klokken 21.50 søndag aften dansk tid.

Flyet afgik tidligere på dagen fra en lufthavn i Dubai og har et flynummer fra flyselskabet Emirates, oplyser lufthavnen i Hongkong.

Der er tale om et transportfly af modellen Boeing 747, skriver flyhjemmesiden Flightradar24 i et opslag på det sociale medie X.

Her skriver flyhjemmesiden desuden, at flyet er ejet af det tyrkiske flyselskab AirACT, der leverer ekstra fragtkapacitet til større flyselskaber.

Hverken Emirates eller AirACT er natten til mandag vendt tilbage på henvendelser fra nyhedsbureauet Reuters.

Flytrafikken til og fra Hong Kong International Airport vil mandag ikke være påvirket af ulykken, lyder det ifølge Reuters fra luftfartsmyndighederne i Hongkong.