Seneste nyheder

Ecuadors regering kommer til at fordoble toldsatserne på varer fra nabolandet Colombia fra 50 til 100 procent, fordi Colombia angiveligt ikke har indført tilstrækkelig grænsekontrol.

Det oplyser Ecuadors regering i en udtalelse.

– Efter at vi har konstateret Colombias manglende evne til at implementere konkrete og effektive sikkerhedsforanstaltninger ved grænsen, er Ecuador blevet tvunget til at handle, lyder det.

Toldsatserne træder i kraft den 1. maj. Ecuadors regering hævede i slutningen af februar toldsatserne på colombianske varer fra 30 til 50 procent. Toldsatsen på 30 procent blev indført i januar.

Ecuador mener, at Colombia ikke gør nok for at bekæmpe narkosmugling nær den fælles grænse.

Colombia har gentagne gange afvist Ecuadors beskyldninger og påpeget, at landet regelmæssigt gennemfører fælles operationer mod narkosmugling sammen med Ecuadors sikkerhedsstyrker.

Landet har ikke umiddelbart meddelt gengældelsesforanstaltninger, men landets præsident, Gustavo Petro, langer hårdt ud efter de nye tiltag på det sociale medie X.

– Det her er intet mindre end en monstrøsitet, skriver han.

Han skriver videre, at det tyder på, at handelsaftaler i regionen har mistet deres værdi. Det viser, at der er behov for et stærkere samarbejde med Mellemamerika, Caribien og de sydamerikanske Mercosur-lande, skriver han.

Mercosur er en handelsblok i Sydamerika.

Colombia har tidligere indført gengældelsestold på ecuadorianske varer.

Regeringen i Colombia har desuden indstillet salget af energi til Ecuador. Importen er afgørende for Ecuador under tørkeperioder, hvor landets vandkraftdæmninger tørrer ud.

Ecuador importerer desuden betydelige mængder pesticider og medicin fra nabolandet.

Spændingerne mellem de to lande er taget til den seneste måned, blandt andet på grund af en mulig krænkelse af grænsen i marts. Her blev 14 personer ifølge Colombia dræbt efter en ecuadoriansk sikkerhedsoperation.

Colombia overgår Ecuador i både størrelse og befolkningstal. Colombia har 53 millioner indbyggere, mens Ecuador har 18 millioner.

Reuters

Iranere kan påvirke de kommende fredsforhandlinger mellem Iran og USA ved at gå på gaden og udtrykke deres holdninger.

Sådan lyder meldingen fra Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i en skriftlig udtalelse, der torsdag blev læst op på iransk stats-tv torsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeres stemmer på offentlige pladser har uden tvivl indflydelse på udfaldet af forhandlingerne, siger Khamenei i udtalelsen.

Det er første gang, at Irans øverste leder udtaler sig, efter at USA og Iran natten til onsdag indgik en midlertidig våbenhvile.

Delegationer fra Iran og USA er fredag indkaldt til forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad, for at drøfte en afslutning på krigen, som USA og Israel indledte den 28. februar.

På krigens første dag blev Mojtaba Khameneis far, ayatollah Ali Khamenei, dræbt under et angreb i Irans hovedstad, Teheran.

En uge senere blev 56-årige Mojtaba Khamenei udpeget til overtage posten som landets øverste leder efter sin far.

Torsdag var det 40 dage siden, at ayatollahen blev dræbt, hvilket blev markeret med optog i Teheran.

Mojtaba Khamenei har endnu ikke vist sig offentligt siden udnævnelsen den 8. marts. Han er i stedet kommet med udtalelser, der er blevet læst op på iransk stats-tv.

I torsdagens udtalelse siger Khamenei, at Iran aldrig har haft et ønske om krig.

– Vi gik ikke efter krig, og vi ønsker den ikke, siger han i udtalelsen.

– Men vi vil under ingen omstændigheder opgive vores legitime rettigheder, og i den forbindelse betragter vi hele modstandsfronten som én samlet helhed, lyder det videre.

Ifølge AFP henviser Mojtaba Khamenei til Hizbollah-militsen, der er i krig med Israel i Libanon. Hizbollah er allieret med det iranske styre.

Både onsdag og torsdag har Israel udført angreb i Libanon målrettet Hizbollah.

Venezuelas nationalforsamling, der styres af det regerende parti, har torsdag godkendt en ny lov om minedrift.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Loven ventes at åbne sektoren for private og udenlandske investeringer, under tre måneder efter at regeringen har rullet statens kontrol over oliesektoren tilbage.

Det er på linje med USA’s krav om at tiltrække ekstern kapital til Venezuelas trængte økonomi, skriver AFP.

Administrationen under USA’s præsident, Donald Trump, har støttet en række tiltag fra Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, der skal tiltrække investorer og stabilisere landet.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på en aktion i januar, hvor præsident Nicolas Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til USA.

Loven ophæver minedriftsregler fra 1999 og 2015 og tillader nationale, udenlandske, statslige og private virksomheder samt konsortier at udvinde guld og det, der omtales som strategiske mineraler.

Bevillingerne vil vare højest 30 år, men de kan blive forlænget med ti år to gange, skriver Reuters.

Rodriguez var tidligere medlem af Maduros inderkreds, men efter at hun har overtaget, har hun imødekommet USA’s krav om at udnytte Venezuelas olie og andre vigtige ressourcer. Det skriver AFP.

Hun understreger, at investorer vil få stillet både juridiske og sikkerhedsmæssige garantier, skriver Reuters.

Loven skal gøre en ende på over to årtier med statslig kontrol over økonomien.

Venezuela har de største kendte oliereserver i verden. Men det har også store mængder guld og diamanter såvel som bauxit og coltan, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og andre former for elektronik.

Mineralerne er i vid udstrækning uudforsket i landet.

Loven blev enstemmigt vedtaget, oplyser nationalforsamlingens formand, Jorge Rodriguez, der er den fungerende præsidents bror, skriver AFP.

Præsidenten i Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF), Patrice Motsepe, har torsdag afvist anklager om korruption fra den senegalesiske regerings side, efter at forbundet har frataget Senegal titlen som vinder af Africa Cup of Nations (ACFON).

Titlen blev i stedet tildelt Marokko.

– Hvis nogen ønsker at indlede en retssag med påstand om, at der er korruption i CAF, så byder jeg det ikke kun velkommen – jeg opfordrer dem til det, siger Patrice Motsepe.

Han udtaler sig under et besøg i Marokko.

– Der er ikke noget at skjule. Vi har enorm respekt for den juridiske og retlige suverænitet i hver eneste af vores 54 nationer på det afrikanske kontinent.

Motsepes besøg i landet finder sted på et anspændt tidspunkt for CAF.

Siden AFCON-finalen den 18. januar har der således været et kontroversielt efterspil.

I første omgang besluttede CAF’s disciplinærudvalg, at Senegal kunne beholde trofæet efter en kaotisk og dramatisk finale, som endte med en 1-0-sejr til Senegal.

Derefter appellerede Marokko, og CAF ændrede den 17. marts beslutningen og tildelte i stedet titlen til Marokko.

CAF henviste til regler om at forlade banen, da organisationen registrerede en 3-0-sejr til Marokko.

AFP

Få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede en pludselig pause i angrebene mod Iran i marts, advarede Det Hvide Hus sine ansatte mod at udnytte deres stillinger til at begå insiderhandel på blandt andet forudsigelsesmarkeder.

Det siger unavngivne kilder med kendskab til sagen til The Wall Street Journal.

Advarslen fra Det Hvide Hus kom i en mail, der blev sendt rundt til de ansatte mandag den 23. marts, siger kilderne. Tidligere om morgenen samme dag havde Trump annonceret pausen på sit sociale medie, Truth Social.

Udmeldingen fik olieprisen til at falde med 14 procent kort tid efter.

Davis Ingle, der er talsmand for Donald Trump, bekræfter mailens ægthed.

Omkring 15 minutter inden Trumps opslag på Truth Social steg handlen med oliekontrakter markant.

Ifølge BBC var der på tidligere mandage langt mindre handelsaktivitet på samme tidspunkt af døgnet.

Der er ingen beviser på, at oplysningerne er blevet lækket, eller at nogen i Trump-administrationen har brugt insiderinformation til at satse penge på blandt andet forudsigelsesmarkedet Polymarket.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) skrev onsdag, at mindst 50 nye konti væddede store beløb på, at der ville blive indgået en våbenhvile mellem USA og Iran, minutter før at Trump annoncerede den på Truth Social natten til onsdag dansk tid.

AP skriver desuden torsdag, at flere medlemmer af USA’s lovgivende forsamling, Kongressen, kræver en undersøgelse af Polymarket.

På forudsigelsesmarkeder kan brugere vædde om utallige emner og dermed tjene – eller tabe – penge, hvis en konkret begivenhed finder sted.

Timingen i væddemål på Polymarket kort inden amerikanske angreb i Iran og Venezuela har tidligere vakt opsigt.

En unavngiven amerikansk markedsstrateg udtalte sig til Financial Times i forbindelse med handlerne.

– Det er svært at bevise en kausal sammenhæng, men man kan ikke lade være med at undre sig over, hvem der aggressivt sælger oliefutures på det tidspunkt – 15 minutter før Trumps opslag, lød det.

De internationale markeder er blevet voldsomt påvirket af krigen i Mellemøsten, og udmeldinger fra Donald Trump har hurtigt sendt priser både op og ned.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og USA’s præsident, Donald Trump, er enige om, at der er behov for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang i Hormuzstrædet.

Det oplyser Starmers kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag aften, efter at de to ledere har talt sammen.

– De blev enige om, at vi er nået til næste fase med at finde en løsning, efter at der er kommet en våbenhvile på plads og en aftale om at åbne strædet.

– Lederne drøftede behovet for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang igen så hurtigt som muligt, skriver Starmers kontor.

USA og Iran annoncerede natten til onsdag dansk tid, at der var indgået en midlertidig våbenhvile, der omfattede en åbning af Hormuzstrædet.

Selv om styret i Iran gik med til at åbne det smalle stræde, der er en vigtig sejlrute for blandt andet olie og naturgas, så holder rederier, der opererer i Golfen, sig fortsat tilbage fra at sejle gennem strædet.

Sådan lød det onsdag fra Tom Kloza, der er chefrådgiver for det amerikanske olieselskab Gulf Oil. Kun en lille smule olie passerer gennem strædet, sagde Kloza.

Som en del af våbenhvilen har styret i Iran krævet, at sejlads gennem Hormuzstrædet koordineres med iransk militær.

Irans revolutionsgarde har samtidig delt instruktioner om en alternativ sejlrute gennem strædet for at undgå sammenstød med iranske undervandsminer.

Donald Trump advarer torsdag aften dansk tid Iran mod at pålægge skibe told for at sejle i strædet, der er 33 kilometer bred på det smalleste sted. Selve sejlrenden er kun omkring tre kilometer bred.

– Der er meldinger om, at Iran opkræver gebyrer på tankskibe, der sejler gennem Hormuzstrædet. Det skal de ikke gøre, og hvis de gør, så skal det stoppe med det samme, skriver Trump på Truth Social.

USA’s præsident skriver lidt senere i et andet opslag, at Iran bryder den aftale, der er indgået.

– Iran gør et meget dårligt arbejde – nogle vil kalde det uærligt – når det kommer til at lade olie passere gennem Hormuzstrædet. Det er ikke den aftale, vi har lavet, skriver Trump.

Delegationer fra USA og Iran skal senere på ugen deltage i forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Den amerikanske rapper og dj Afrika Bambaataa er død. Han blev 68 år.

Det oplyser kilder med kendskab til sagen torsdag til det amerikanske medie TMZ.

Ifølge mediet skyldes hans død komplikationer i forbindelse med kræft.

Afrika Bambaataa regnes for at være en af grundlæggerne af hiphop-genren, og han blev ofte omtalt som en af hiphoppens “godfathers”.

Han blev født 17. april 1957 i Bronx i New York med det borgerlige navn Lance Taylor.

I midten af 70’erne begyndte han at afholde mindre fester og breakdancekonkurrencer med lokale dj’s og hjemmelavede lydanlæg. Festerne voksede sig hurtigt større.

I 1980 udgav han sin første single, “Zulu Nation Throwdown”, og i 1982 udkom sangen “Planet Rock”, som nåede op på en fjerdeplads på den amerikanske R&B-hitliste.

De seneste år var hans liv dog præget af en række juridiske forhold.

Flere mænd har anklaget ham for seksuelle angreb begået i 80’erne og 90’erne.

Ligesom i 2025 har Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklæret en kortvarig våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påskehøjtid.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Våbenhvilen varer fra lørdag 11. april klokken 15 dansk tid til slutningen af dagen 12. april.

Ifølge den ortodokse kalender, der er dominerende i både Rusland og Ukraine, falder påsken i år netop 12. april.

I en erklæring fra Kreml lyder det ifølge Reuters, at man fra russisk side forventer, at Ukraine følger trop og ligeledes erklærer en kort våbenhvile i forbindelse med højtiden.

Ukraine tilslutter sig den midlertidige våbenhvile. Det skriver landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Ukraine har gentagne gange givet udtryk for, at vi er parate til at tage tilsvarende skridt. Vi foreslog en våbenhvile i påsken i år og vil handle i overensstemmelse hermed.

– Befolkningen har brug for en påske uden trusler og med reelle fremskridt mod fred, og Rusland har også mulighed for ikke at genoptage angrebene efter påsken, skriver præsidenten.

Zelenskyj har tidligere foreslået en våbenhvile under den netop overståede romersk-katolske og protestantiske påske.

Det afviste Rusland, som gennemførte omfattende angreb mod store dele af landet.

I lørdags blev mindst fem personer dræbt og yderligere 19 såret i et russisk droneangreb mod den ukrainske by Nikopol.

For Putin er den ortodokse tro ifølge Reuters en vigtig del af hans verdenssyn, og han deltager altid i gudstjenester i forbindelse med større højtider.

Det samme gjaldt i 2025, hvor han få timer efter at have erklæret en påskevåbenhvile deltog i en påskegudstjeneste i Moskvas hovedkirke, Kristi Frelser-katedralen.

Påskegudstjenesten blev afholdt af lederen af den russiske ortodokse kirke, patriarken Kirill af Moskva. Kirill har været Putins trofaste støtte siden sin indsættelse i 2009 og har udtalt sin støtte til krigen i Ukraine.

Putin deltog i påskegudstjenesten sammen med Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin

For ortodokse russere er påsken den vigtigste religiøse højtid.

USA’s førstedame, Melania Trump, afviser torsdag, at hun skulle have haft et forhold til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det siger hun i en tale fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– De løgne, der knytter mig til den skammelige Jeffrey Epstein, skal stoppe i dag. De personer, der lyver om mig, mangler etiske standarder, ydmyghed og respekt, lyder det fra den 55-årige amerikanske førstedame.

Hun siger, at falske billeder og udtalelser om hende og Jeffrey Epstein har floreret på sociale medier “i årevis”.

Talen var ikke ventet, og Melania Trump giver ikke en forklaring på, hvorfor hun har valgt at udtale sig om sagen nu.

Melania Trump afviser enhver forbindelse til Jeffrey Epstein og hans partner Ghislaine Maxwell, som hun tidligere er blevet fotograferet med sammen med sin mand, USA’s præsident, Donald Trump.

– Jeg er ikke Epsteins offer, slår førstedamen fast.

– Jeg har aldrig haft kendskab til Epsteins misbrug af ofre. Jeg har aldrig været involveret på nogen måde. Jeg har ikke deltaget. Jeg har ikke været om bord på Epsteins fly og har aldrig besøgt hans private ø.

Melania Trump understreger ligeledes, at det ikke var Jeffrey Epstein, som introducerede hende til Donald Trump.

Det blev ellers påstået i en biografi om Andrew Mountbatten-Windsor – tidligere prins i Storbritannien – der udkom i 2025.

Påstanden om at det var Jeffrey Epstein, der introducerede præsidentparret til hinanden, er siden blevet fjernet fra bogen.

Melania Trump og Donald Trump blev gift i 2005. De mødte ifølge Melania Trump hinanden til en fest i New York i 1998.

Ifølge hende mødte hun først Jeffrey Epstein to år senere – i år 2000 – til et arrangement, som hun deltog i sammen med sin mand.

– Jeg har aldrig været venner med Epstein. Donald og jeg blev fra tid til anden inviteret til de samme fester som Epstein, da det er almindeligt at have omgangskredse, der overlapper i New York, siger Melania Trump.

Hun opfordrer torsdag Kongressen i USA til at holde en offentlig høring for Jeffrey Epsteins ofre for at give dem “mulighed for at vidne under ed”.

Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i New York i august 2019, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Efterforskere konstaterede, at han havde begået selvmord.

Det amerikanske justitsministerium har i løbet af det sidste år frigivet millioner af dokumenter relateret til sagen om Jeffrey Epstein.

Donald Trump har ligeledes afvist enhver forbindelse til Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Advokater for den amerikanske rapper Sean Combs, også kendt som “Diddy”, har torsdag forsøgt at overbevise en dommer om at ændre hans dom.

Det skriver flere internationale medier.

Diddy fik sidste år en dom på 50 måneders fængsel for prostitutionsrelaterede forhold.

Rapperen blev dømt efter den amerikanske Mann-lovgivning, som handler om at transportere personer over delstatsgrænser med henblik på prostitution eller andre ulovlige seksuelle handlinger.

Han blev dog frikendt for de mest alvorlige dele af sagen mod ham, der handlede om menneskehandel.

Forsvarsadvokat Alexandra Shapiro mener, at retten ikke burde have lagt vægt på, at Sean Combs havde udsat sin ekskæreste Cassie Ventura og en anonym ekskæreste for trusler.

Det relaterer sig til de forhold, som hendes klient er blevet frikendt for, sagde hun i retten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Diddys advokater kræver, at deres klient enten bliver frikendt for prostitutionsanklagerne, eller at straffen udmåles på ny.

Omvendt mener sagens anklager, Christy Slavik, at truslerne i høj grad er relevante.

– Ifølge Combs burde distriktsretten have lukket sine øjne for, hvordan han udførte sine overtrædelser af Mann-lovgivningen og mishandlede sine ofre, skriver hun i retsdokumenter ifølge Reuters.

Sean Combs står aktuelt til at blive løsladt fra fængslet i april 2028.

Diddy har været fængslet, siden han blev anholdt i september 2024.

Det britiske medie Sky News skriver, at Combs indsendte sin anke et par uger efter domsafsigelsen sidste år.

Diddy var ikke selv til stede ved torsdagens retsmøde.

Appelretten trak sig ifølge Sky News tilbage efter det to timer lange retsmøde.

Sagens tre dommere ventes at træffe en afgørelse på et senere tidspunkt.

Diddy, som også har gået under navnet Puff Daddy, har haft status som en af USA’s store rapstjerner.

Han er kendt for at have grundlagt pladeselskabet Bad Boy Records, og i slutningen af 1990’erne toppede han hitlisterne med sange som “Can’t Nobody Hold Me Down” og “I’ll Be Missing You”.

USA’s præsident, Donald Trump, bad onsdag Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, om at skrue ned for angrebene mod Libanon.

Det fortæller Trump til NBC News torsdag.

Trump siger til det amerikanske medie, at israelere er i gang med at “nedskalere” operationerne i Libanon.

– Jeg talte med Bibi, og han vil nedtone det. Jeg synes bare, at vi bliver nødt til at være lidt mere beherskede, siger Trump til mediet.

Meldingen fra Trump kommer, dagen efter at israelske angreb kostede mindst 303 personer livet i Libanon ifølge Libanons sundhedsministerium.

Derudover er over 1100 personer meldt såret.

Trods meldingen fra den amerikanske præsident oplyser Israels militær torsdag aften, at det har påbegyndt nye angreb målrettet Hizbollah i Libanon.

Det skriver militæret på beskedtjenesten Telegram.

Flere landes statsoverhoveder og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har tidligere på dagen torsdag kritiseret de omfattende israelske angreb mod Libanon onsdag.

– Israels angreb har kostet hundredvis af menneskeliv, hvilket gør det svært at argumentere for, at så hårdhændet fremfærd falder inden for selvforsvar, skrev hun i et opslag på X.

EU-udenrigschefen tilføjede desuden, at de israelske angreb besværliggør våbenhvilen mellem USA og Iran, og at våbenhvilen burde blive udvidet til også at inkludere Libanon.

Ifølge Iran omfatter våbenhvilen, der blev indgået natten til onsdag, Libanon, hvilket både Israel og USA flere gange har afvist.

Også Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, kritiserede torsdag Israels fortsatte angreb mod Libanon.

– Lad os være helt tydelige. De er forkerte, sagde premierministeren til det britiske medie ITV News adspurgt om de israelske angreb mod Libanon, skriver AFP.

– Det burde ikke ske, det skal stoppe, det er mit stærke standpunkt, siger han.

Den danske sanger og sangskriver Medina bliver den 14. modtager af Musikforlæggernes Ærespris.

Det skriver Musikforlæggerne i en pressemeddelelse.

Musikforlæggernes bestyrelsesleder, Ole Dreyer, er imponeret over, hvordan Medina fortsat sætter sit præg på musikbranchen.

– Hun har været med til at definere en hel generation af popmusik i Danmark. Samtidig har hun udviklet sig og holdt sig relevant i en branche, der konstant forandrer sig. Æresprisen føles derfor ikke bare fortjent, men også som en anerkendelse af hendes store betydning som komponist og tekstforfatter, udtaler han.

I pressemeddelelsen lyder det også fra bestyrelseslederen, at prisen vidner om “både talent og vedholdenhed.”

43-årige Medina udgav sit debutalbum “Tæt på” i 2007.

Siden har hun blandt andet hittet med sange som “Kun for mig”, “Det Smukkeste” og “Lidt Endnu”.

Sidstnævnte var ifølge Musikforlæggerne Medinas mest streamede sang på Spotify i 2023, hvor hun var den mest spillede danske kvindelige artist.

Æresprisen overrækkes ved prisuddelingen Carl Prisen, som afholdes 15. april.

Her uddeles også priser for blandt andet årets sang, årets talent og årets komponist inden for en række genrer.

Musikforlæggerne er en forening af professionelle musikforlag i Danmark.

Foreningen har afholdt Carl Prisen siden 2013.

Æresprisen er tidligere blevet uddelt til blandt andet Lars Ulrich, Anne Linnet, Hanne Boel og Marilyn Mazur, lyder det i pressemeddelelsen.

Med Medinas ærespris følger også 50.000 kroner fra Tuborgfondet, som der er tradition for at give videre til et ungt musikalsk talent.

Det vil først blive offentliggjort til prisuddelingen, hvem Medina vil give pengene til.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil starte direkte forhandlinger med Libanon “så hurtigt som muligt”.

Det siger han torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I lyset af Libanons gentagne anmodninger om at indlede direkte forhandlinger med Israel gav jeg i går regeringen instruks om at indlede direkte forhandlinger med Libanon så hurtigt som muligt, siger han i erklæringen.

Forhandlingerne skal ifølge Netanyahu fokusere på en afvæbning af Hizbollah og at få etableret fred mellem de to lande.

Udmeldingen fra premierministeren kommer, dagen efter at israelske angreb kostede mindst 303 personer livet i Libanon ifølge Libanons sundhedsministerium.

Derudover er over 1100 personer meldt såret.

Onsdagens angreb var ifølge nyhedsbureauet AFP den største bølge af angreb, siden krigen mellem Hizbollah og Israel genopblussede 2. marts.

I alt er mere end 1500 mennesker blevet dræbt under israelske angreb i Libanon siden starten af marts. Herunder 130 børn og mere end 100 kvinder, skriver Reuters med henvisning til Libanons myndigheder.

Samtidig er mere end 1,2 millioner mennesker blevet fordrevet.

Iran har kritiseret de seneste angreb mod Libanon, da der forud for angrebene var trådt en våbenhvile i kraft mellem Iran, Israel og USA.

Ifølge Iran omfatter våbenhvilen Libanon, hvilket både Israel og USA afviser.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, rettede tidligere torsdag en hård kritik af Israel for angrebene på Libanon, som både koster menneskeliv og gør det svært at fastholde våbenhvilen mellem USA og Iran.

Israels ret til at forsvare sig selv er ikke stærk nok grund til så “massiv ødelæggelse” i Libanon, skrev Kaja Kallas i et opslag på det sociale medie X.

– Israels angreb har kostet hundredvis af menneskeliv, hvilket gør det svært at argumentere for, at så hårdhændet fremfærd falder inden for selvforsvar, skrev hun.

Amerikansk lederskab er fuldstændig essentielt, hvis frihed skal være reglen og ikke undtagelsen.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, under en tale i Ronald Reagan-instituttet i Washington torsdag ifølge Reuters.

Samtidig roser Rutte Trump for at have vendt “mere end en generation med stagnation og forfald” i Nato.

Meldingen fra Rutte kommer, efter at Nato-chefen onsdag mødtes med USA’s præsident, Donald Trump.

Trump har i den seneste tid rettet kritik mod Nato, efter USA og Israel startede en krig mod Iran 28. februar.

Flere Nato-lande har under krigen afvist at støtte den militære kampagne mod Iran. De har blandt andet nægtet militærfly fra USA adgang til deres luftrum og afvist at sende flådestyrker til Hormuzstrædet.

Torsdag siger Rutte, at Nato er villig til at spille en rolle i en eventuel mission i Hormuzstrædet.

– Hvis Nato kan hjælpe, er der naturligvis ingen grund til ikke at gøre det.

Under talen siger Nato-chefen, at nogle Nato-allierede var “lidt langsomme” til at levere den støtte, som USA havde brug for i Iran.

– Da det kom til at levere den logistiske og anden støtte, som USA havde brug for i Iran, var nogle allierede mildt sagt en smule langsomme, siger Rutte og tilføjer:

– Men når ret skal være ret, så var de også en smule overraskede. For at bevare overraskelseselementet i de indledende angreb valgte præsident Trump ikke at informere de allierede på forhånd.

Han understreger, at de europæiske allierede “næsten uden undtagelse” gør alt, hvad USA beder om.

Onsdagens møde mellem Rutte og Trump blev holdt for lukkede døre i Det Hvide Hus.

Efter mødet mellem Rutte og Trump onsdag skrev Trump om Nato på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Nato var der ikke, da vi havde brug for dem, og de kommer ikke til at være der, hvis vi får brug for dem igen, skrev den amerikanske præsident.

Trump har tidligere kaldt Nato en “papirtiger”. Udtrykket dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som ikke er så farlig.

Mødet mellem Rutte og Trump fandt sted, dagen efter at USA og Iran blev enige om en midlertidig våbenhvile på to uger.

Søren Gade (V) vælges fredag som midlertidig formand for Folketinget, som samles igen efter valget. Det siger han til TV Midtvest.

– I morgen bliver jeg valgt som midlertidig formand for Folketinget, siger Gade til TV Midtvest.

Det er en formalitet, at Gade vælges som midlertidig formand. Flere partier har allerede udtalt, at de peger på ham.

Han vil være midlertidig formand frem til tirsdag, hvor Folketinget igen samles for blandt andet at godkende folketingsvalget, og igen skal der vælges en ny formand. Men der vil formentlig igen blive valgt en midlertidig formand på tirsdag.

Regeringsforhandlinger fortsætter fredag.

Det bekræfter Socialdemokratiet i en pressemeddelelse til Ritzau.

– På vegne af kongelig undersøger Mette Frederiksen oplyses, at forhandlingerne om dannelsen af en ny regering fortsætter fredag 10. april i Statsministeriet, står der.

Det ventes, at SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet deltager fra rød blok – samt Moderaterne.

Om partierne kommer hver for sig, eller om nogle partier ankommer sammen, kan Socialdemokratiet ikke oplyse.

Den Internationale Valutafond (IMF) regner med at skulle levere mellem 20 og 50 milliarder dollar i øjeblikkelig økonomisk bistand til lande ramt af krigen i Mellemøsten.

Det siger IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, torsdag, skriver Reuters.

Det svarer til mellem 128 og 320 milliarder danske kroner.

Den nedre grænse på 20 milliarder dollar vil være gældende i et scenarie, hvor våbenhvilen holder.

Men våbenhvile eller ej vil konflikten ifølge IMF kunne mærkes gennem en længere periode.

– Selv i det bedste tilfælde vil der ikke være en klar og fuldkommen tilbagevenden til den tidligere situation, siger Georgieva ifølge Reuters.

Blandt andet forventer IMF, at yderligere 45 millioner mennesker vil blive ramt af fødevareusikkerhed. Dermed vil det samlede antal mennesker, der er ramt af sult, nå op over 360 millioner.

Derudover fremhæves det, at forstyrrelser i forsyningskæden vil fortsætte.

Qatars Ras Laffan-kompleks, der producerer over 93 procent af Golfregionens naturgas, har været lukket siden 2. marts, og ifølge IMF kan det tage tre til fem år, før det kører på fuld kapacitet igen.

– Faktum er, at vi ikke rigtig ved, hvad fremtiden bringer for transittrafikken gennem Hormuzstrædet eller for den sags skyld for genopretningen af den regionale lufttrafik, siger Georgieva og tilføjer:

– Det, vi ved, er, at væksten vil være langsommere, også selv hvis den nye fred er holdbar.

USA og Iran indgik natten til onsdag en to uger lang våbenhvile i forsøget på at afslutte konflikten, der har dræbt tusinder i Mellemøsten.

I weekenden ankommer delegationer fra både Iran og USA efter planen til Pakistan, hvor fredsforhandlinger skal finde sted.

Reuters

Den amerikanske fastfoodkæde Kentucky Fried Chicken (KFC) står til at genåbne i Danmark.

Det skriver kæden og dens svenske samarbejdspartner, Nordic Service Partners (NSP), i en pressemeddelelse, ifølge DR.

– KFC har i årtier stolt betjent danske forbrugere, og dette samarbejde med NSP har til formål at genopbygge brandets tilstedeværelse samt løfte gæsteoplevelsen med et nyt KFC-menukoncept for KFC-fans i hele landet, lyder det ifølge DR.

DR skriver ikke, hvad det nye menukoncept betyder.

Ifølge lokalmediet KøbenhavnLiv skriver selskabet, at det er planen at åbne tre restauranter i København i løbet af 2026.

Den første restaurant skal have til huse i indkøbscenteret Field’s på Amager. Her har der også tidligere ligget en KFC-restaurant.

På længere sigt vil man udvide til resten af Danmark, lyder det.

KFC’s tidligere danske samarbejdspartner, Isken ApS, gik konkurs sidste år.

Konkursen kom, efter at en DR-dokumentar viste, hvordan restaurantens ansatte snød med datomærkningen på kyllingekød.

Tidligere ansatte forklarede over for DR, at man havde forlænget optøet kyllings datomarkering.

Det fik Fødevarestyrelsen til at undersøge samtlige restauranter. Kontrolbesøgene kastede fire sure smileys af sig.

Efter dokumentaren valgte KFC Western Europe at lukke de danske restauranter.

KFC oplyser ifølge KøbenhavnLiv, at man vil have fokus på, at restauranterne lever op til de højeste standarder.

Ifølge DR driver Nordic Service Partners i øjeblikket 24 KFC-restauranter i Sverige.

Kentucky Fried Chicken stammer fra USA og blev stiftet for mere end 70 år siden.

Kæden har mere end 30.000 restauranter i 145 lande verden over og har specialiseret sig i at servere friturestegt, paneret kylling på forskellige måder.

Det tidligere folketingsmedlem for Alternativet Christina Olumeko mener, at partiets ambitionsniveau skal op på en højere hylde end i dag.

Det siger hun i et interview med Altinget.

Alternativet fik 2,6 procent af stemmerne ved folketingsvalget 24. marts, og det rækker til fem mandater. Men det er ikke godt nok, mener Olumeko, som siger, at det “kalder på selvransagelse”.

Olumeko, som ikke selv var på stemmesedlen, mener, at partiet har fokuseret for meget på enkeltsager – eksempelvis grise.

– Det duer ikke, at vi går til valg på en enkelt mærkesag. Altså, har vi ikke anden politik end grise? Vi er også nødt til at italesætte paradokset, at vi som samfund bliver rigere og rigere, men samtidig brænder både mennesker og naturen ud, siger Olumeko til Altinget.

Olumeko håber, at hun i fremtiden igen vil være på stemmesedlen for Alternativet.

Men det kommer ifølge Olumeko kun til at ske, hvis “partiet er klar til igen at være ambitiøst og opleve noget mere end de to til tre procent nede ved spærregrænsen”.

I slutningen af februar meddelte Olumeko, at hun ikke ville genopstille ved folketingsvalget i år.

Hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget.

– Det ligger ikke til mig at sidde mange år i træk i Folketinget lige nu. Derfor vil jeg finde en anden måde at bidrage til vores samfund og fællesskab på, skrev hun i februar i en skriftlig kommentar om sin beslutning om ikke at genopstille.

Men det var altså på grund af partiets fokus på enkelte miljøspørgsmål – altså ifølge Olumeko – at hun valgte ikke at genopstille, siger hun nu.

Fra 2028 bliver det Danske Regioner, som skal stå for hjerteløberordningen og netværket af hjertestartere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

– De mange frivillige vidner om et stort folkeligt engagement, som vi gerne vil være med til at bevare. Danske Regioners bestyrelse har derfor sagt ja til at sikre, at tiltagene bliver ført videre, udtaler Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, i pressemeddelelsen.

I udgangen af marts var der registreret 61.059 aktive hjerteløbere i Danmark.

Danmark var både det første land til at få en national hjerteløberordning og et nationalt register over hjertestartere.

Hvis man er hjerteløber, bliver man alarmeret, hvis der er sket et hjertestop i nærheden.

Herefter kan man rykke ud og hjælpe med genoplivning med en hjertestarter.

Hjertestarter-Netværket er en ordning, hvor man kan vælge at oplyse, hvor man har hængt en hjertestarter op.

Ordningen betyder, at personale hos regionernes vagtcentraler kan guide borgere til den nærmeste hjertestarter.

31. marts var der registreret 26.719 hjertestartere i netværket.

Indtil nu har ordningerne hørt hjemme hos TrygFonden, der igangsatte de to initiativer.

Det er typisk for TrygFonden, at fonden hjælper initiativer i gang, inden de drives videre af andre.

TrygFonden satte blandt andet gang i et forsøg med en akutlægehelikopter i 2010. I dag drives ordningen af regionerne.

– TrygFonden har i mere end 25 år støttet forskning og initiativer på genoplivningsområdet i Danmark, og vi har været glade for at hjælpe både Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen godt i gang, siger Rie Odsbjerg Werner, der er administrerende direktør i fonden, i pressemeddelelsen.

TrygFonden og regionerne er nu gået i gang med at planlægge, hvordan driftsansvaret overdrages.

Skiftet fra TrygFonden til regionerne ventes ikke at påvirke hverken hjerteløberne eller ejere af en hjertestarter.