Seneste nyheder

Landets første ulveværnsgruppe er om få dage klar til at rykke ud og skræmme ulve væk fra bymæssig bebyggelse i Oksbøl i Sydvestjylland.

Tirsdag eftermiddag er 12 frivillige på skolebænken hos Naturstyrelsen, hvor de klædes fagligt på til opgaven.

De skal blandt andet lære om ulvens biologi og adfærd, og hvilke metoder man kan bruge til at skræmme ulve væk.

Det forklarer vicedirektør i Naturstyrelsen Mads Jensen.

– De bliver undervist i, hvad der er normal ulveadfærd for også at forstå, hvad der er unormal ulveadfærd.

– Og så bliver de undervist i at kunne dokumentere de observationer, de gør. Det er både beskrivelser af, hvad de ser, og optagelser, der kan bruges i den efterfølgende dokumentation af, at der har været ulv inde i byen, siger Mads Jensen.

Netop i Oksbøl er der flere gange set omstrejfende ulve i villakvarterer, og det har skabt utryghed blandt borgere.

Lokale ulveværnsgrupper er et af de tiltag, som indgår i en handlingsplan, som minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) lancerede i foråret.

Her kom der også en udvidelse af definitionen af en problemulv. Det betyder, at en ulv, der gentagne gange – trods forsøg på bortskræmning – viser sig inden for byskiltet, kan betragtes som en problemulv.

Det giver adgang til, at der kan søges om tilladelse til at skyde ulven.

På samme måde som det er sket i Vestjylland, hvor der er givet tilladelse til at skyde en ulv i Klosterhedereviret efter et angreb på en fårefolk bag et såkaldt ulvesikret hegn.

Planen er, at ulveværnsgruppen i Oksbøl skal kunne tilkaldes af borgere, der ser en ulv i bymæssig bebyggelse.

Så rykker gruppen ud for at skræmme ulvene væk med blinkende lys og høje lyde.

De har også kameraer med, så de kan lave optagelser, som kan indgå i en efterfølgende vurdering af, om der er tale om en problemulv.

– Hovedindsatsen er observation og dokumentation – og i sidste ende også bortskræmning.

– Men vores forventning er, at ulvene i langt, langt de fleste tilfælde vil flytte sig alene i kraft af den menneskelige tilstedeværelse. Det er normal ulveadfærd, siger Mads Jensen.

Naturstyrelsen står klar til at gentage uddannelsesindsatsen, hvis der dannes lignende ulveværnsgrupper andre steder i landet.

Henrik Vej Kastrupsen er formand for Oksbøl Borger- og Erhvervsforening og koordinator for ulveværnsgruppen.

Han fortæller, at de frivillige ulveskræmmere skal kunne rykke ud inden for fem til ti minutter.

– Målet er at få ulvene til at forstå, at de ikke skal bevæge sig ind i byen. Hvis de bliver ved, giver vi dokumentationen videre til myndighederne, som så tager over, siger han.

Ulveværnsgruppen er klar til at rykke ud i perioden fra 1. november til 1. marts.

Social- og Boligministeriet skal betale 50.000 kroner til 95-årige Regine Løndorf, der var anbragt på kvindehjem på Sprogø.

Erstatningen gives dog ikke for anbringelsen på Sprogø, men for vold, som hun blev udsat for, da hun fra 1940 til 1948 var på en anstalt i Brejning.

I samme sag havde den nu afdøde Karoline Olsen også krævet erstatning. Men det afviser retten, da alle krænkelserne af hende fandt sted før 3. september 1953, hvor Menneskerettighedskonventionen trådte i kraft.

Sådan lyder dommen, som Københavns Byret har afsagt tirsdag.

De to kvinder er blandt 500 kvinder, der fra 1923 til 1961 var anbragt på åndssvageforsorgens kvindehjem på Sprogø. Her blev kvinder, som blev betragtet som “moralsk åndssvage” eller “erotisk abnorme”, placeret.

For to år siden fik kvinderne – og andre tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen – en officiel undskyldning fra daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

De to kvinder fik dog afvist deres krav om en erstatning på 300.000 kroner hver for tvangssterilisation og menneskerettighedskrænkelser, som de påstår at være blevet udsat for.

Derfor sagsøgte de Social- og Boligministeriet, og i september blev sagen behandlet over to retsmøder i Københavns Byret.

I spidsen for kampen for erstatning står advokat Mads Pramming, der er tilfreds med dommen.

– Regine Løndorf gik i retten for at få anerkendt, at hendes menneskerettigheder blev overtrådt. Hun ville have en anerkendelse af, at den behandling, hun blev udsat for, var umenneskelig og nedværdigende.

– Det har hun fået, og det er en sejr, siger Mads Pramming.

Regine Løndorf var anbragt i åndssvageforsorgen fra 1940 til 1962, mens Karoline Olsen var anbragt fra 1944 til 1959.

Byretten fastslår blandt andet i dommen, at begge kvinder blev steriliseret mod deres vilje. Menneskerettighedskonventionen var dog ikke trådt i kraft, da de fandt sted, og der gives ingen erstatning for det.

Mens alle krænkelser af Karoline Olsen har fundet sted, før Menneskerettighedskonventionen trådte i kraft i 1953, er Regine Løndorf blevet udsat for krænkelser både før og efter.

Hendes krav er dog i udgangspunktet forældet, men retten har fundet, at der godt kan gives erstatning for den vold, som hun blev udsat for, inden hun fyldte 18 år i 1948.

Det er endnu uvist, om dommen vil blive anket. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) fortæller, at sagerne gør indtryk på hende.

– Vi ved, at der tilbage i tid er foregået ting, som ingen burde gennemleve, og på den baggrund gav regeringen en officiel undskyldning, lyder det i et skriftligt svar.

Hun udtaler videre, at hun har respekt for rettens arbejde, og at ministeriet sammen med Kammeradvokaten vil “kigge nærmere på afgørelsen og tage stilling til, hvad der skal ske herfra.”

Den 11. november vil knap 5,4 millioner borgere få adgang til deres forskudsopgørelse.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse tirsdag.

Her kan man få et indblik i, om ens forventede indkomst og skat for 2026 stemmer overens med virkeligheden.

Hvis ikke, kan der rettes i oplysningerne, så man ikke ender med en ekstra skatteregning på et senere tidspunkt.

Ulrick Junge, der er underdirektør i Skattestyrelsen, siger, at man laver forskudsopgørelserne ud fra de oplysninger, man har fra tidligere år.

– Men lad os sige, at du har skiftet job eller ændret på dine lån i løbet af i år – eller at du allerede nu ved, at du skal på pension eller barsel næste år. Det kan påvirke den skat, du skal betale, siger han i meddelelsen.

– Og det skal du selv sørge for at fortælle os, så du løbende betaler den rigtige skat.

Går det som tidligere, vil flere hundrede tusinde mennesker logge ind for at se deres forskudsopgørelse i løbet af de første dage efter åbning.

Skattestyrelsen gør tirsdag opmærksom på, at visse borgere skal holde øje med forskellige nye tiltag.

Seniorer med to eller færre år til folkepensionsalderen vil eksempelvis få et ekstra beskæftigelsesfradrag på 1,4 procent fra næste år.

Derudover erstattes den nuværende topskat af tre forskellige niveauer: En ny mellemskat, en ny topskat og en ny top-topskat.

Og så skal unge under 18 år ikke længere betale det såkaldte AM-bidrag af deres indtægt fra årsskiftet.

AM-bidraget – eller arbejdsmarkedsbidraget – er en skat på otte procent, som man betaler af sin løn.

Underdirektøren gør opmærksom på, at der sidste år var 800.000 borgere, som i gennemsnit måtte betale 10.000 tilbage i restskat.

– Det, tror jeg, de fleste gerne vil undgå. Så det er altså nu, man skal ind og give sin forskudsopgørelse et eftersyn, så den passer til den økonomi og hverdag, man forventer næste år, siger Ulrick Junge.

EU-Parlamentet har tirsdag godkendt nye EU-regler for kørekort. De åbner for, at man på sigt kan bruge det digitale kørekort i hele EU, siger Marianne Vind (S), som er medlem af transportudvalget i EU-Parlamentet.

– Det her gør livet lettere for danskere, der kører på bilferie. Fremover kan de drøne til Köln med et kørekort på telefonen, siger Marianne Vind.

Det er dog ikke alle EU-lande, der er lige så langt fremme som Danmark med at implementere digitale løsninger. Derfor får landene i alt fire år til at implementere reglerne, så de fungerer i alle 27 EU-lande.

Så man skal huske det fysiske kørekort lidt endnu.

Og er man slet ikke tryg ved at bruge det digitale kørekort på telefonen, så giver reglerne også mulighed for at rejse afsted til andre EU-lande med det klassiske lyserøde kørekort i pungen, efter de nye regler træder i kraft.

– Det giver fleksibilitet, fordi det fysiske kørekort selvfølgelig stadigvæk kan bruges.

– Danskerne har taget det digitale kørekort til sig, og fremover bliver det gyldigt i hele Europa, siger Marianne Vind.

De nye regler betyder desuden, at en fratagelse af kørekortet vil gælde i hele EU.

Dermed kan man ikke køre i andre EU-lande, hvis man har fået frataget kørekortet i et EU-land.

Det skal øge trafiksikkerheden i hele EU:

– Det skaber bedre sikkerhed på vejene og for dem, der kører på dem.

– Det er helt skævt, at en dømt italiensk vanvidsbilist lovligt har kunnet drøne rundt på E45 i Danmark. Det sætter vi en stopper for nu, siger Marianne Vind.

De nye regler skal være med til at indfri EU’s målsætning om at reducere antallet af trafikdræbte til nul i år 2050.

Den målsætning er man dog fortsat langt fra at kunne indfri, selv om antallet af trafikdræbte i EU er blevet halveret de sidste 20 år.

Sidste år blev omkring 19.800 mennesker dræbt på vejene i EU.

Det er særligt mænd, der bliver dræbt i trafikken. Omkring tre fjerdedele af de mennesker, der blev dræbt i trafikulykker i 2023, var mænd.

Samtidig bliver omkring 100.000 mennesker hvert år alvorligt såret i trafikulykker.

De nye regler er allerede forhandlet på plads med EU-landene og EU-Kommissionen.

Dermed var EU-Parlamentets afstemning den endelige bekræftelse på, at reglerne nu er vedtaget.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, er tirsdag ankommet til Israel, viser billeder fra Ben Gurion-lufthavnen.

Vance ankommer, på et tidspunkt hvor der er stort fokus på implementeringen af en våbenhvile i Gaza.

Våbenhvilen, der begyndte tidligere i oktober, kom blandt andet i løbet af weekenden under pres med en vis opblussen af kamphandlinger.

Men både Israel og den militante palæstinensiske gruppe Hamas har erklæret sig indstillet på fortsat at holde sig til planen.

Vance, der på billeder ses smile og gestikulere ved ankomsten, ventes i Israel at forsøge at presse de to parter i retning af at gøre nogle af de sværere indrømmelser, som er en del af de senere faser i våbenhvilen.

I de seneste dage har parterne beskyldt hinanden for flere gange at have brudt våbenhvilen.

Der har blandt andet været kritik af den hastighed, hvormed Hamas har leveret lig af gidsler tilbage. Samtidig har der også været kritik af mulighederne for at få nødhjælp ind i Gaza.

Vance ventes under sit besøg at tale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Mødet ventes onsdag i Jerusalem.

Våbenhvilen begyndte 10. oktober efter over to års krig mellem Israel og Hamas.

Den sætter rammerne for udveksling af gidsler og fanger og forsøger over flere faser at udstikke en retning for Gazas fremtid med blandt andet detaljer om israelsk tilbagetrækning, en international styrke og et midlertidigt styre under internationalt opsyn.

Den fastslår også, at Hamas ikke må spille en rolle i en fremtidig regering i Gaza og skal afvæbnes.

Reuters

Når den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen førte samtaler med sin kæreste af seksuel karakter, foregik det via den krypterede tjeneste Signal og under anvendelse af Lars Findsens tjenestetelefon.

Det fremgår af en såkaldt sårbarhedsrapport udarbejdet af Politiets Efterretningstjeneste (PET), som tirsdag er blevet læst op i Retten i Lyngby.

PET anså dette som et problem, fordi en efterretningschefs tjenestetelefon er et oplagt mål for udenlandske spiontjenester, og at oplysningerne om hans seksuelle præferencer i værste fald kunne blive brugt som pression mod ham.

Men Lars Findsen afviser, at det har været tilfældet, og i retten forklarer han tirsdag under strafansvar, at det var med helt åbne øjne, at han brugte sin tjenestetelefon.

Hans seksuelle lyster har han haft, siden han var ung, og han har ikke anset det som noget, der ville kunne bruges i mod ham. Og netop derfor brugte han sin tjenestetelefon og ikke en særskilt privat telefon.

– For at markere, at det ikke var noget, som gjorde mig afpresningsbar, så henlagde jeg det ikke til andre platforme, fortæller Lars Findsen på spørgsmål fra sin advokat, Lars Kjeldsen.

– Jeg lagde til grund, at tjenestetelefonen kunne være aflyttet af både russere og kinesere, lyder det fra Lars Findsen.

Hvorfor han alligevel valgte at kommunikere via en krypteret tjeneste, svarer Lars Findsen ikke på, og hverken hans egen advokat eller advokat Thomas Ilsøe Andersen, som repræsenterer anklagemyndigheden, spørger ind til det.

Oplysningerne om Lars Findsens sexliv indgik i grundlaget for, at han sad varetægtsfængslet i en periode på mere end ti uger, da han i december 2021 blev sigtet for læk af dybt fortrolige oplysninger.

I sårbarhedsrapporten indgik også oplysninger om, at Findsen skulle have deltaget i samtaler om handel med hash, og at han var mistænkt for tyveri af cykler.

Men Lars Findsen er aldrig dømt for den slags. Han har aldrig været tiltalt for det. Faktisk har han ikke engang været sigtet, fortæller han tirsdag i Retten i Lyngby.

– Hverken jeg selv eller nogen af mine nærmeste har nogensinde været involveret i handel med cannabis, lyder det fra Lars Findsen, som også tilføjer, at han i sit voksne liv aldrig har gjort brug af euforiserende stoffer.

Lars Findsen kræver en økonomisk godtgørelse, fordi oplysningerne af PET blev delt på briefinger af ledende politikere, uagtet at de var åbenlyst private, og at det ikke var berettiget at videregive dem.

En af politikerne var Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Han er indkaldt som vidne i sagen og ventes at sætte sig i vidneskranken klokken 12.30.

Retten fortsætter behandlingen af sagen onsdag, men der ventes først afsagt dom på et senere tidspunkt.

Størrelsen på det økonomiske råderum afhænger af, hvem man spørger.

Spørger man formandskabet for De Økonomiske Råd, som også kaldes de økonomiske vismænd, er råderummet frem mod 2030 på 51 milliarder kroner.

Sådan lyder vurderingen i efterårets vismandsrapport, som er blevet offentliggjort tirsdag middag.

Finansministeriet har flere gange fundet nye milliarder i råderummet under den nuværende regering.

Senest blev råderummet i juni opjusteret med 58 milliarder til 108 milliarder kroner i 2030.

I Finansministeriets seneste opgørelse fra august 2025 blev råderummet skønnet at være på 83 milliarder kroner i 2030.

I opgørelsen er både regeringens finanslovsforslag og andre politiske initiativer medregnet. Desuden er der medregnet nye oplysninger på eksempelvis forsvarsområdet.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard understreger, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde, men at beregninger af råderummet er hæftet med usikkerhed.

– Vores vurdering af råderummet er noget lavere end Finansministeriets, hvilket illustrerer betydelig usikkerhed i beregningerne, siger han i en pressemeddelelse.

– Usikkerheden taler for at udvise forsigtighed i udmøntningen af råderummet, siger han videre.

Råderummet beregnes på baggrund af en række skøn og fremskrivninger af udgifter og indtægter. Beløbet kan bruges af politikerne uden at finde nye besparelser eller indtægter.

Ifølge formandskabet for De Økonomiske Råd skyldes forskellen mellem vurderingerne primært vurderingen af aktieindkomstskat, pensionsafkastskat og beskæftigelsen i 2030.

Vismændene forudser, at beskæftigelsen vil falde en smule i både 2026 og 2027 efter stigninger i 2024 og 2025.

Det er blandt andet de cirka 5000 fyringer, som Novo Nordisk har varslet i Danmark, som giver en mere afdæmpet udvikling i beskæftigelsen, lyder det i rapporten.

Finansminister Nicolai Wammen (S) noterer sig, at vismændene har en anden vurdering af råderummet end hans ministerium.

Det skyldes blandt andet, at De Økonomiske Råd har lavere forventninger til udviklingen i den strukturelle beskæftigelse, lyder det.

– Usikkerhed er et vilkår, når man laver samfundsøkonomiske fremskrivninger. Hvis det viser sig, at økonomien udvikler sig anderledes end forventet, vil det løbende blive indarbejdet i fremskrivningerne og dermed også blive afspejlet i opgørelsen af råderummet, siger han i en kommentar.

Vismandsrapporten giver ikke anledning til, at Finansministeriet ændrer sin vurdering af råderummet.

En 17-årig dreng mistede mandag aften både kørekortet og sin fars leasede BMW.

Det skete, da Nordsjællands Politi havde fartkontrol på Vejrmøllevej i Lynge. Det er et tættere bebygget område, hvor man højst må køre 50 kilometer i timen.

Alligevel kørte den unge bilist 142 kilometer i timen. Dermed var der ingen tvivl om, at farten oversteg fartgrænsen med mere end det dobbelte og derfor kan karakteriseres som vanvidskørsel.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Da drengen har kørt vanvidskørsel, er bilen, som hans far havde leaset, blevet beslaglagt med henblik på konfiskation. Desuden har den 17-årige fået administrativt inddraget sit kørekort og kan se frem til en større bøde.

En mand, der skød og sårede den slovakiske premierminister, Robert Fico, sidste år, er fundet skyldig i anklager om terror og er blevet idømt 21 års fængsel.

Det er sket ved en slovakisk domstol tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var den nu 72-årige Juraj Cintula, der i maj 2024 skød fem gange mod Fico fra kort afstand i byen Handlova, mens Fico hilste på folk.

Det afgørende spørgsmål i retssagen, som begyndte i juli, var, om Cintula, der havde erkendt at have skudt Fico, var skyldig i terror.

Dommer Igor Kralik læste dommen op.

Begrundelsen for straffen lød, at Cintula handlede ud fra et ønske om “at stoppe regeringens normale virke”.

– Domstolen var ikke i tvivl om, at forbrydelsen blev begået, og at det var en særligt alvorlig én, sagde Kralik ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fico blev ramt fire gange.

Premierministeren blev blandt andet ramt i maven, hvor han blev alvorligt såret.

Samme dag gennemgik han en fem timer lang operation. To dage senere måtte han på operationsbordet i to timer, og nogle måneder efter angrebet – i juli sidste år – viste han sig igen offentligt.

Cintula har sagt, at han ønskede at såre, men ikke dræbe Fico. Den 72-årige mand ønskede at stoppe Fico politisk, har han forklaret.

Dommen kan ankes til landets højesteret.

Namir Alyasry, som er advokat for Cintula, siger ifølge AFP, at den dømte “højst sandsynligt” vil anke dommen.

Anklagerne gik oprindeligt efter at få Cintula dømt for drab med forudgående planlægning. Men de ændrede senere anklagen til “terror” med henvisning til hans politiske bevæggrunde.

– Det var det værd, citerede lokale medier ifølge AFP den nu dømte for at råbe på vej ud af retten tidligere på måneden.

Den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste var i perioden fra oktober 2019 og frem til januar 2021 i mobilkontakt med nyhedschef Simon Andersen 355 gange i form af opkald eller sms’er.

Det fremgår af et notat udarbejdet af Forsvarets Efterretningstjeneste. Notatet indgår i en såkaldt sårbarhedsrapport, som tirsdag fremlægges i Retten i Lyngby.

Sårbarhedsrapporten er udarbejdet af Politiets Efterretningstjeneste og indgik blandt andet i grundlaget for, at Lars Findsen i januar 2021 fik forlænget en varetægtsfængsling, som blev indledt en måneds tid tidligere.

Det fremgår af rapporten, at Lars Findsen i sit privatliv foretog sig forskellige ting, som gjorde ham sårbar, og at PET frygtede, at blandt andre journalister ville bruge oplysningerne som pression.

Lars Findsen kræver 50.000 kroner i godtgørelse, fordi fortrolige oplysninger om hans sexliv angiveligt blev delt med en kreds af politikere. Retten i Lyngby har tirsdag formiddag taget hul på behandlingen af spørgsmålet.

Ud over kontakterne til Simon Andersen har Lars Findsen haft kontakt til tre andre journalister, men det er ved retsmødet ikke oplyst, hvor mange kontakter der har været tale om – blot at der er tale om kontakt i et mindre omfang.

At Simon Andersen og Lars Findsen har haft kontakt, er i sig selv ikke nyt. Det kom frem i forbindelse med den såkaldte Ahmed Samsam-sag, hvor Simon Andersen fortalte om, at han og Findsen havde kontakt.

Ifølge Sårbarhedsrapporten var Lars Findsen mistænkt for at have deltaget i samtaler om handel med hash og for at have været involveret i tyveri af cykler.

Derudover indeholder den oplysninger om hans sexliv, som også anses for at være egnede til pression.

Lars Findsen blev i begyndelsen af december 2021 anholdt og mistænkt for i sit job som chef for FE at have lækket dybt fortrolige oplysninger til familiemedlemmer, bekendte og journalister.

Han sad i den forbindelse varetægtsfængslet i mere end ti uger, og siden blev han tiltalt i sagen, som kørte parallelt med en sag mod daværende folketingsmand og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen.

Begge sager og en tredje sag mod en tidligere ansat i PET faldt alle til jorden. Det skete, da Højesteret besluttede, at anklagemyndigheden ikke kunne få lov til at føre sagerne i lukkethed.

I straffesagen mod Lars Findsen indgik der ingen forhold om hverken hashhandel eller cykeltyveri.

Lars Findsen har allerede fået erstatning for den tid, han sad varetægtsfængslet, og for den uberettigede overvågning, han var udsat for. I den forbindelse afviste anklagemyndigheden at give godtgørelse for videregivelse af de personlige oplysninger.

Retten i Lyngby behandler spørgsmålet tirsdag og onsdag, og i den forbindelse skal Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, som var en af de briefede politikere, afgive forklaring. Det sker tirsdag eftermiddag.

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet ud af, hvorfor et særligt gen giver en markant forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Det har vist sig, at genet kaldet “Apoe4” blokerer for, at celler kan finde andre energikilder, når de ikke længere kan optage sukkerstoffet glukose.

Opdagelsen giver indsigt i, hvorfor vi med alderen kan udvikle Alzheimers, lyder det fra professor ved Institut for Biomedicin Thomas Willnow, der står bag studiet.

– Evnen til at udnytte glukose aftager i den aldrende hjerne, og det tvinger nervecellerne til at bruge alternative energikilder.

– Vores forskning viser nu, at den kilde er lipider, forklarer han.

Lipider er en gruppe organiske stoffer, der er en vigtig byggesten i celler og ligesom glukose udgør en vigtig energikilde.

Men hvis man bærer “Apoe4”, kan man ikke skifte “brændstof” fra glukose til lipider.

– Genvarianten blokerer simpelthen for den receptor på nervecellerne, som er nødvendig for lipidoptagelse, siger Thomas Willnow.

Omkring 24 procent af verdens befolkning er bærere af mindst én kopi af “Apoe4”. To til tre procent har to kopier og er dermed i højrisiko, skriver universitetet i meddelelsen.

I Danmark anslås det, at op mod 1,5 millioner mennesker kan være bærere af mindst én kopi af “Apoe4”.

Forskernes opdagelse giver håb – og endda muligheder for behandlinger, lyder det fra Thomas Willnow.

– Nu hvor vi forstår, hvorfor hjernens funktion svækkes, kan vi begynde at undersøge, hvordan vi kan forebygge eller forsinke processen.

– Der findes allerede lægemidler på markedet, der målretter kroppens evne til at udnytte lipider.

– Det kan vise sig, at et af disse midler kan bruges i behandlingen – eller endda forebyggelsen – af Alzheimers. Jeg er meget optimistisk, siger professoren.

55.000 danskere lider af Alzheimers, som er den mest udbredte demenssygdom herhjemme.

Frontlinjen bør være et udgangspunkt for forhandlinger i Ukraine.

Sådan lyder det tirsdag fra europæiske ledere og Volodymyr Zelenskyj i en fælles meddelelse, der også har den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), som afsender.

– Vi støtter kraftigt præsident Trumps holdning om, at kampene skal stoppe med det samme, og at den nuværende frontlinje bør være et udgangspunkt for forhandlinger, står der i meddelelsen.

– Vi har fortsat forpligtet os til at princippet om, at internationale grænser ikke må ændres med magt.

Blandt afsenderne på den fælles meddelelse er blandt andre EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, forbundskansler Friedrich Merz og den britiske premierminister, Keir Starmer.

USA’s præsident, Donald Trump udtalte søndag, at Donbas-regionen i det østlige Ukraine for nuværende bør opdeles langs frontlinjen mellem Ukraine og Rusland – og så må landene forhandle sig til en løsning hen ad vejen.

– Vi synes, at det, de burde gøre, simpelthen er at stoppe ved frontlinjerne, hvor de er. Gå hjem, stoppe med at dræbe folk og være færdige, sagde Trump sent søndag lokal tid ifølge nyhedsbureauet dpa.

I den fælles meddelelse understreger de europæiske ledere samtidig, at de vil øge støtten til Ukraine.

– Ukraine skal være i den stærkest mulige position før, under og efter enhver våbenhvile.

– Vi må øge presset på Ruslands økonomi og forsvarsindustri, indtil Putin er klar til at indgå fred, hedder det i meddelelsen.

Den kommer forud for, at de 27 EU-landes stats- og regeringschefer torsdag samles til EU-topmøde i Bruxelles.

Her ventes de at give EU-Kommissionen grønt lys til at lave et “erstatningslån” til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

– Vi er i gang med at udarbejde foranstaltninger, der skal udnytte den fulde værdi af Ruslands indefrosne statslige aktiver, så Ukraine får de ressourcer, det har brug for, hedder det i meddelelsen.

Ud over EU-topmødet vil de europæiske ledere også mødes i “Koalitionen af villige”. Her vil målet også være at diskutere den videre støtte til Ukraine, fremgår det.

Koalitionen består af 33 lande. De har stillet sig bag målet om at hjælpe Ukraine i kampen mod Ruslands invasion.

Koalitionen er ledet af Frankrig og Storbritannien.

Den har blandt andet haft fokus på sikkerhedsgarantier og en mulig fredsstyrke i Ukraine efter krigen.

Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy ankommer her til morgen til La Santé-fængslet i Paris, hvor han skal afsone sin fængselsstraf.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Billeder viser, hvordan bilen med Sarkozy kører ind gennem fængslets porte.

Kort forinden forlod han sit hjem sammen med sin kone, Carla Bruni, og vinkede til de fremmødte tilhængere.

Den 70-årige Sarkozy, der var præsident fra 2007 til 2012, blev 25. september idømt fem års fængsel for sammensværgelse om at lade bidrag fra Libyen finansiere sin valgkamp i 2007.

Han har anket dommen og kaldt sagen en “uretfærdighed”, men bliver nu trods anken sat bag tremmer.

Kort efter fængslingen har Sarkozys advokat indgivet anmodning om løsladelse, skriver Reuters.

På vej til fængslet udtalte Sarkozy i et opslag på det sociale medie X, at han betragter sig selv som uskyldig:

– Det er ikke en tidligere præsident for republikken, der fængsles her til morgen – det er en uskyldig mand, skriver han blandt andet i et længere opslag ifølge Reuters.

– Jeg er ikke i tvivl. Sandheden vil sejre, skriver han.

Han har tidligere givet udtryk for, at han ikke frygter La Santé-fængslet.

– Jeg er ikke bange for fængslet. Jeg vil holde hovedet højt – også ved fængselsporten, sagde Sarkozy ifølge Reuters til avisen La Tribune Dimanche forud for sin indsættelse.

Han er den første franske leder efter Anden Verdenskrig, der skal i fængsel.

Han vil sandsynligvis blive anbragt i en fængselscelle på ni kvadratmeter i fængslets isolationsafdeling, har fængselspersonale oplyst til AFP. Afdelingen bliver også kaldt for “VIP-fløjen”.

Det skal forhindre, at Sarkozy kommer i kontakt med andre indsatte eller bliver fotograferet med de mange mobiltelefoner, der ifølge fængselspersonalet bliver smuglet ind.

Sebastien Cauwel, der leder landets fængselssystem, inklusive det højtprofilerede La Santé-fængsel, har ifølge Reuters bekræftet, at den tidligere præsident vil blive holdt i isolation.

– Han vil få adgang til gårdturen to gange dagligt, alene. Han vil have adgang til et aktivitetsrum, mens han er alene, og han vil også være alene i sin celle, sagde Cauwel til RTL Radio.

Det er fortsat usikkert, hvor lang tid Sarkozy rent faktisk kommer til at tilbringe i fængsel.

Ankedomstolen har nu to måneder til at behandle sagen, efter Sarkozys advokater har anmodet om hans løsladelse.

EU-landene vil enes om COP30-mandat tirsdag.

Det siger klima- og energiminister Lars Aagaard (M) på vej ind til ministermøde i Luxembourg.

– Klimakrisen er virkelig, og den er forårsaget af menneskelig aktivitet. Vi mødes snart i Brasilien til COP30, og EU er klar.

– Vi har været en leder, når det gælder at sænke drivhusgasudslip og hjælpe de mest udsatte lande. Jeg forventer, at vi når en aftale om vores COP30-mandat i dag, siger Lars Aagaard.

Udmeldingen kommer, efter at EU’s største økonomier – Tyskland og Frankrig – overraskende stillede sig i vejen for, at EU kunne melde sit 2035-klimamål til klimatopmødet ind til FN i september.

Dermed tog Frankrig og Tyskland et overraskende skridt i retning af industritunge EU-lande som Italien, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, der længe har været skeptiske over for EU’s høje klimamål.

Derfor måtte EU i første omgang møde op med en ikke-bindende målsætning til FN’s Generalforsamling i New York i september.

Det er et skred for EU, der i mange år har været den førende aktør i arbejdet med at sikre ambitiøse klimamål. Trods det rodede forløb op til COP30 har EU dog intet at skamme sig over, siger Lars Aagaard.

– Intet. Vi er førende, når det gælder at begrænse udslippet af drivhusgasser.

– Jeg har set andre lande aflevere deres mål til klimatopmødet. Jeg vil opfordre dem til at sigte efter at have den samme ambition som EU, siger Lars Aagaard.

EU står trods sin økonomiske størrelse kun for 6,0 procent af verdens udledning af drivhusgasser.

Det er langt under verdens største udledere – USA, Kina og Indien. Til sammenligning står Kina alene for 30 procent af verdens udledninger.

– De værste klimaforandringer er nu taget af bordet, takket være de forandringer som særligt EU har gennemført de sidste ti år, siger EU-kommissær for klima Wopke Hoekstra.

Efter pres fra Frankrig og Tyskland blev beslutningen om EU’s 2040-klimamål også udskudt.

Den skal EU-landenes stats- og regeringsledere efter planen diskutere på denne uges EU-topmøde i Bruxelles.

Derefter er håbet, at EU-landene kan enes om 2040-målet samt det 2035-mål, der skal meldes ind til FN på et kommende ministermøde den 4. november.

I forhold til 2040-målet har EU-Kommissionen foreslået udslippet af drivhusgasser skal med 90 procent i 2040.

En række EU-lande har dog presset på for at få fleksibilitet ind i, hvordan målet opfyldes. Blandt andet ønsket om øget brug af klimakreditter har mødt kritik fra klimaorganisationer.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen.

EU-Kommissionen vil også give landene større fleksibilitet til at opfylde målsætningen på tværs af sektorer.

Dansk Industris klimachef, Anne Højer Simonsen, håber, at EU vil være ambitiøs i sin målsætning. Både for klimaets skyld, men også fordi Danmark og EU rummer mange af de virksomheder, der skal levere de konkrete løsninger.

– For dem er det vigtigt, at der fra EU’s side sendes et stærkt signal om, at den grønne omstilling også er en politisk prioritet.

– Det skaber sikkerhed om grønne investeringer og giver medvind til grøn innovation, siger Anne Højer Simonsen.

Afdøde Virginia Giuffres erindringer, som er udkommet internationalt tirsdag, er en trist, mørk og vigtig beretning om seksuel vold og magt.

Sådan lyder det i de første anmeldelser af “Nobody’s Girl: A Memoir of Surviving Abuse and Fighting for Justice”.

I bogen fortæller Giuffre, der døde tidligere i år, om, hvordan hun under den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein angiveligt hyppigt blev udsat for overgreb og frygtede, at hun skulle “dø som sexslave”.

– Jeg har hørt mere end én person sige, at de ikke ville kunne klare at læse bogen – hvilket ikke er en formulering, som ofre har brug for at høre, skriver The Guardians anmelder.

– Men selv om bogen er ubarmhjertig og chokerende hård, så er den også en klarsynet og nødvendig beretning om, hvordan seksualforbrydere opererer, står der videre.

Bogen, som har den danske undertitel “En fortælling om at overleve overgreb og kæmpe for retfærdighed”, er skrevet med hjælp fra journalisten Amy Wallace.

I foromtalen har det blandt andet fået stor opmærksomhed, at Giuffre på ny retter anklager mod den britiske prins Andrew om flere gange under pres at have haft sex med ham, første gang som 17-årig i 2001.

Det er anklager, som prinsen, der for nylig frasagde sig sine titler, konsekvent har benægtet.

Men ifølge New York Times er der ikke de store politiske nyheder i erindringerne.

– Virginia Robert Giuffres posthume “Nobody’s Girl” afslører ikke politiske nyheder, men den vil måske knuse dit hjerte, skriver avisen, der kalder beretningen en “sand amerikansk tragedie”.

The Telegraph giver som den eneste af de tre aviser stjerner til værket – nemlig fire ud af fem – og kalder bogen et “væmmeligt studie i moralsk fordærv”.

– Der er tidspunkter, når man læser “Nobody’s Girl”, som offentliggøres, seks måneder efter at Giuffre tog sit eget liv, hvor man tænker: Hvor meget kan et menneske udholde?, skriver The Telegraph.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel, hvor han kunne få op til 45 års fængsel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York samme år.

Epsteins tidligere kæreste Ghislaine Maxwell, der også spiller en stor rolle i bogen, blev i 2021 idømt 20 års fængsel for sin rolle i systematisk at udnytte og misbruge unge piger og kvinder.

Den danske udgave af bogen udkommer 4. december i år.

I 2022 blev en række partiformænd orienteret om den nu tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsens sexliv.

Det indrømmer Politiets Efterretningstjeneste (PET), der stod bag briefingen.

Det skriver Berlingske på baggrund af en aktindsigt hos Justitsministeriet.

Findsens sexliv var relevant, fordi det gjorde ham sårbar for afpresning, lyder PET’s vurdering i et dokument, mediet har fået adgang til.

Lars Findsen mener imidlertid, at der var tale om en krænkelse. Derfor kræver han erstatning.

Retssagen starter tirsdag, hvor den tidligere FE-chef kræver 50.000 kroner i godtgørelse fra myndighederne.

Sagen handler altså om, hvorvidt Lars Findsen blev gjort unødvendigt uret, da PET-chef fortalte en sluttet kreds af politikere om Findsens seksuelle præferencer.

Orienteringen fandt sted, på bagkant af at Lars Findsen blev anholdt af PET’s aktionsstyrke i Københavns Lufthavn og varetægtsfængslet på baggrund af en mistanke om at have røbet dybt fortrolige oplysninger til journalister og familiemedlemmer.

I forbindelse med efterforskningen af den sag havde PET nemlig aflyttet og overvåget Findsen. Og på en telefon fandt PET billeder af seksuel karakter, som kom til at indgå i sagen, og som blev forsøgt dokumenteret under retsmøder om varetægtsfængsling, lyder det i en påstand fra Lars Findsen.

En ung svensk mand rejste i maj til Danmark med en opgave. Han skulle skyde og dræbe en mand. Til gengæld ville han få slettet sin narkogæld.

7. maj affyrede han fire skud med en AK-47-automatriffel mod en bil i Kokkedal. I bilen sad en mand, som tidligere er beskrevet som en fremtrædende Hells Angels-rocker. Bilen blev ramt af skud, men ikke manden.

Mandag tilstod den i dag 21-årige svenske mand i Retten i Helsingør og blev idømt 12 års fængsel for drabsforsøg. Det oplyser retten på sin hjemmeside.

I retten forklarede den unge mand, at han var taget til Danmark for at dræbe en mand, hvis identitet han først fik oplyst, da han var i Danmark.

Han fortalte, at han var blevet presset hertil af personer, som han ikke vil navngive. Til gengæld ville han få afskrevet en narkogæld på 500.000 svenske kroner.

I forbindelse med opgaven fik han stillet en lejlighed til rådighed, han fik 10.000 kroner til mad, og der blev leveret en AK-47-automatriffel til ham. Desuden fik han stillet en bil og et el-løbehjul til rådighed, forklarede han.

Foruden fængselsstraffen blev svenskeren idømt 12 års fængsel.

Beskæftigelsen fortsatte op i august, hvor den steg med 3600 personer. Dermed er der nu 3.064.000 lønmodtagere, hvilket er flere end nogensinde før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Stigningen dækker over en stigning i ansatte både inden for virksomheder og organisationer samt i den offentlige forvaltning.

I løbet af et år er der kommet 39.100 flere lønmodtagere, hvilket svarer til en stigning på 1,3 procent.

Det er især inden for virksomheder og organisationer, der er kommet flere lønmodtagere det seneste år.

Det er 20. måned i træk, at beskæftigelsen steg.

Og udviklingen vidner om et stærkt arbejdsmarked med fart på, mener Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank.

Men fyringsrunder hos nogle af de største virksomheder i Danmark som Novo Nordisk og Ørsted truer med at kaste skygger ind på arbejdsmarkedet.

– Det kan ikke ses i tallene endnu, men i den kommende tid kan gassen gå lidt af ballonen på det danske arbejdsmarked, skriver Søren Kristensen i en kommentar.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at arbejdsmarkedet vil gå helt i stå, mener han.

Der er nemlig fortsat en del danske virksomheder, som mangler arbejdskraft. Så der er gode muligheder for, at de fyrede medarbejdere hurtigt kan finde et nyt job, vurderer Søren Kristensen.

Fyrede medarbejdere tæller stadig som beskæftigede i deres opsigelsesperiode. Det skyldes, at de fortsat får løn af deres arbejdsgiver.

Novo Nordisk har meddelt, at selskabet vil fyre 9000 medarbejdere på globalt plan, hvoraf 5000 skal fyres i Danmark.

Også hos Ørsted skal der findes besparelser ved at fyre ansatte. Her vil man frem mod udgangen af 2027 nedbringe antallet af medarbejdere på globalt plan fra 8000 til 6000.

Tidligere i oktober har Ørsted varslet fyringer af cirka 500 medarbejdere, hvoraf cirka 235 er i Danmark.

Politiet vil tirsdag og onsdag være til stede med dykkere ved flere søer og vandhuller i Herning.

Det skyldes, at det leder efter vigtige spor i en sag, hvor en 21-årig somalisk kvinde blev dræbt i april, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den unge kvinde blev dræbt af knivstik mandag den 7. april på Gormsvej i Herning. Først efter flere end to måneder fik politiet et egentligt gennembrud i sagen, da en nu 17-årig dreng blev anholdt og varetægtsfængslet.

Nu har politiet så rekvireret dykkerhjælp fra Forsvaret for at søge efter vigtige spor i forbindelse med efterforskningen af drabet.

– Jeg kan af hensyn til den videre efterforskning ikke komme nærmere ind på, hvad vi håber på at finde i vandet.

– Men generelt kan jeg sige, at vi siden april har arbejdet intensivt med at klarlægge hændelsesforløbet og identificere de ansvarlige for drabet, siger politikommissær og efterforskningsleder Theis Thylstrup i pressemeddelelsen.

Han fortæller videre, at politiet vurderer, at der har været andre end den 17-årige involveret i drabet.

– Den seneste tid har vi koncentreret efterforskningsindsatsen omkring eventuelle medgerningsmænd, da efterforskningen tyder på, at den 17-årige ikke har været alene om drabet, lyder det.

Dykkerne vil blandt andet være til stede i Knudmosen ved Miljøvej.

Efterforskningslederen beder borgerne holde sig på afstand og give politi og dykkermandskab arbejdsro. De direkte berørte er blevet underrettet af politiet.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger til offentligheden om hverken den aktuelle dykkerindsats eller drabssagens efterforskning i øvrigt, lyder det i pressemeddelelsen.

Samtlige togafgange mellem Aalborg og Frederikshavn er blevet aflyst som følge af et kabelbrud omkring Sindal.

Det oplyser Banedanmark på det sociale medie X.

– Vi er i gang med at udbedre skaderne og forventer at kunne åbne for trafik igen klokken 13, lyder det.

Nordjyllands Trafikselskab melder derimod, at tidshorisonten er ukendt. Det skriver Ekstra Bladet.

Passagerer opfordres til at holde øje med Rejseplanen.

Banedanmark oplyser ikke noget om, hvad der har forårsaget skaderne.