Seneste nyheder

Otte dyrebare juveler, der søndag blev stjålet fra kunstmuseet Louvre, har en anslået samlet værdi på 88 millioner euro – svarende til cirka 650 millioner danske kroner.

Det siger Laure Beccuau, der er anklager ved anklagemyndigheden i Paris, til det franske medie RTL.

– Beløbet er virkelig spektakulært, men vi må huske, at det er den økonomiske skade, og at den på ingen måde kan sammenlignes med den historiske skade forårsaget af det her tyveri, siger hun.

Det er museets kurator, der har skønnet juvelernes værdi, siger Beccuau.

De fire gerningsmænd kan dog ikke sælge juvelerne for den enorme sum, hvis de vælger at smelte juvelerne om, understreger den franske anklager.

– Så vi kan måske håbe, at de tænker over det og ikke ødelægger de her juveler uden grund.

Søndag aften offentliggjorde det franske kulturministerium en liste over de otte genstande, der blev stjålet.

Det gælder blandt andet en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

Et hold på 60 efterforskere fra fransk politi arbejder på at finde frem til de fire gerningsmænd, der udførte tyveriet.

Der arbejdes ifølge Laure Beccuau ud fra en teori om, at en organiseret kriminel gruppe kan stå bag røveriet.

– Vi kan sagtens forestille os, at der var en hel masse omkring dem, som hjalp dem med at udføre røveriet, siger hun til RTL.

Tyvene ankom til Louvre omkring klokken 09.30 søndag morgen, 30 minutter efter at museet var åbnet.

De brugte efterfølgende en møbelkran og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d’Apollon på museets førstesal, hvor de stjal juvelerne fra to udstillingsmontre.

Undervejs truede de museumsvagter med vinkelslibere, har Laure Beccuau tidligere udtalt til det franske medie BFM TV.

USA’s præsident, Donald Trump, har udskudt et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, på ubestemt tid.

Det siger han ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP til journalister i Det Ovale Værelse.

En journalist spørger, hvad årsagen er.

– Jeg vil ikke have et spildt møde. Jeg vil ikke spilde tiden, så jeg ser, hvad der sker, siger han ifølge AFP.

– Der sker mange ting på krigsfronten. Og i løbet af de næste to dage kommer vi til at give jer besked om, hvad vi laver.

Ifølge Reuters understregede Trump videre, at han ikke har truffet en endelig beslutning om mødet.

Spørgsmålet fra journalisterne til Trump kommer, efter at en unavngiven kilde i det amerikanske embedsværk oplyste til flere medier – herunder BBC, AFP og The Guardian – at der ikke var planer om, at Trump og Putin skal mødes i den nærmeste fremtid.

Det er uvist, om der er tale om den samme kilde.

I sidste uge sagde Trump, at han ville mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin, i Ungarns hovedstad, Budapest, inden for de kommende to uger.

Kreml-talsmanden Dmitrij Peskov bekræftede dagen efter, at præsidenterne var “villige” til at mødes, skrev Reuters.

Kreml oplyste desuden, at også Putin og Ungarns premierminister, Viktor Orbán, havde talt om det kommende topmøde. Ifølge Kreml havde Ungarn meldt sig klar til at være vært for mødet.

Mandag talte Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i telefon sammen.

Ifølge det russiske udenrigsministerium var det et konstruktivt møde om forberedelserne til et topmøde mellem Ruslands præsident og hans amerikanske modpart.

Det oplyste ministeriet i en udtalelse samme dag ifølge Reuters.

Ifølge den anonyme kilde var opkaldet mellem Rubio og Lavrov produktivt, hvorfor et yderligere fysisk møde mellem udsendingene ikke er nødvendigt, skriver The Guardian.

Samme toner lyder fra AFP’s kilde.

– Yderligere et fysisk møde mellem udenrigsministrene er ikke nødvendigt, og der er ingen planer om, at præsident Trump skal mødes med præsident Putin i den nærmeste fremtid, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Nato har oplyst, at generalsekretær Mark Rutte tirsdag tog af sted til Washington D.C. for at mødes med Trump. Der gives ingen detaljer om, hvad de to skal tale om.

Politiet har afsluttet retsmedicinske undersøgelser af et menneskeskelet, der blev fundet i Bukkemose Skov på Als søndag.

Undersøgelserne bekræfter politiets tidligere formodning om, at der er tale om en 58-årig mand fra Sønderborg, som har været efterlyst siden slutningen af juni.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har underrettet de pårørende til den afdøde 58-årige mand om den endelige identifikation.

Søndag eftermiddag blev menneskeskelettet fundet i Bukkemose Skov, der ligger på det sydlige Als.

National Kriminalteknisk Center (NKC) og retsmedicinere blev tilkaldt for at lave undersøgelser.

Senere samme dag oplyste politiet, at en pung med identifikation, der tilhører den 58-årige mand, blev fundet nær det sted, hvor skelettet blev fundet.

Derfor formodede politiet allerede der, at der var tale om ham.

Mandag var de foreløbige undersøgelser af stedet og skelettet afsluttet.

Her lød det fra politiet, at der hverken ved undersøgelserne på gerningsstedet eller af skelettet var fundet indikationer på, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

EU-landenes klimaministre er på et ministermøde tirsdag blevet enige om EU’s mandat til klimatopmødet COP30 i byen Belém i Brasilien.

Det oplyser klima- og energiminister, Lars Aagaard (M).

– I dag står EU på et stærkt europæisk mandat til COP30. Vi skal forlade Belém med en klar vej fremad for at holde 1,5-målet inden for rækkevidde, siger Lars Aagaard.

Han henviser dermed til Paris-aftalens mål om, at temperaturen højst må stige til 1,5 grader over førindustrielt niveau.

Det skal sikre, at verden undgår de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Den nordamerikanske fugleart ved navn Tennessee-sanger er for første gang nogensinde blevet observeret i Skandinavien.

Det skriver NRK.

Fuglen, der normalt har hjemme i det nordlige USA, er blevet observeret ved Vestfold i det sydlige Norge.

Den er formodentlig blevet transporteret til Norge af stormen Amy, der ramte store dele af Europa, heriblandt Danmark, i starten af oktober, siger meteorolog Rebecca Roggentin til NRK.

– Den fugtige luft i syd og polarluften i Atlanterhavet førte til en meget stærk jetstrøm. Denne strøm gik hele vejen fra Nordamerika til Storbritannien og her til Norge.

Fuglen har gule og grønne fjer, en kort hale og et spidst næb og yngler i store dele af det nordlige USA og Canada.

Den overvintrer i det sydlige Mellemamerika, Caribien, Colombia og Venezuela.

I Norge er fugleentusiaster fra hele landet kørt til Vestfold for at se fuglen, siger Tom Karlsen, der er leder ved en ornitologisk station i området, til NRK.

– Da vi lagde fundet op på de sociale medier, hoppede folk ind i deres biler hele vejen fra Stavanger for at prøve at få et glimt af fuglen.

Tennessee-sangeren er også tidligere i sjældne tilfælde blevet observeret i Island, Irland, Storbritannien og Portugal, skriver NRK.

Fuglearten vil ifølge Tom Karlsen ikke kunne overleve i Norge, da den er afhængig af højere temperaturer og vejrforhold.

Ifølge organisationen American Bird Conservancy er fuglen opkaldt efter den amerikanske delstat Tennessee, da det var her, en af de første af slagsen blev opdaget.

Den yngler dog ikke i delstaten og kan kun i sjældne tilfælde observeres her.

Det går godt med våbenhvilen i Gaza.

Sådan lyder budskabet fra USA’s vicepræsident, J.D. Vance, USA’s Mellemøstudsending, Steve Witkoff og præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner ved et fælles pressemøde under et besøg i Israel tirsdag.

– Lige nu føler jeg mig optimistisk, siger Vance under pressemødet.

Han understreger dog samtidig, at han ikke er 100 procent sikker på, at der kommer fred i Gaza, fordi man “ikke gør svære ting, hvis man kun gør dét, der er 100 procent sikkert”.

– Hvis ikke Hamas følger aftalen og afvæbner sig, så kommer der til at ske meget dårlige ting. Og hvis de afvæbner sig, så er der en bedre fremtid for alle på den anden side, siger Vance.

Under pressemødet bliver Vance spurgt til, hvordan en eventuel international sikkerhedsstyrke i Gaza vil se ud, som faserne i fredsaftalen skrider frem.

– Jeg tror, at det er meget vigtigt for amerikanere at vide et par ting. For det første kommer der ikke til at være amerikanske støvler på jorden i Gaza. Det har præsidenten gjort meget klart, siger vicepræsidenten.

I stedet for soldater vil USA blandt andet bidrage med “meningsfuld koordinering”, når Golf-staterne, Israel, Tyrkiet og Indonesien skal arbejde sammen om en langvarig fred, siger Vance og tilføjer:

– Den eneste reelle mægler er USA. Så det er den rolle, vi vil spille.

Kina vil sende repræsentanter til Bruxelles i de kommende dage for at diskutere en løsning på EU’s begrænsede adgang til Kinas sjældne jordarter.

Det siger EU-Kommissionens handelskommissær, Maros Sefcovic, på et pressemøde tirsdag.

– Kinas begrænsninger på eksport af sjældne jordarter er uretfærdig og skadelig.

– Det underminerer vores bilaterale forhold, siger Maros Sefcovic.

Han havde tirsdag en næsten to timer lang samtale med kinesiske repræsentanter om emnet.

Samtalen var ifølge Sefcovic “konstruktiv”.

– Vi blev enige om at intensivere kontakterne på alle niveauer.

– Ved slutningen af samtalen inviterede jeg de kinesiske myndigheder til at komme til Bruxelles i de kommende dage for at finde løsninger, siger Maros Sefcovic.

Ifølge EU’s handelskommissær accepterede den kinesiske minister tilbuddet, så EU og Kinas forhandlingshold kan mødes i Bruxelles i de kommende dage.

– Vi har ingen interesse i en eskalering. Men det er afgørende, at vi finder en hurtig løsning, siger Maros Sefcovic.

Møderne kommer på et kritisk tidspunkt, hvor forholdet mellem EU og Kina bliver stadig mere anstrengt.

Den kinesiske kontrol med sjældne jordarter har ifølge EU-Kommissionen allerede nu alvorlige konsekvenser for europæiske virksomheder.

Det skyldes, at de sjældne jordarter anvendes i stort set alle elektriske apparater med digitale komponenter.

Det vil sige alt fra køkkenudstyr til kritisk militært udstyr.

Ifølge Maros Sefcovic godkender Kina lige nu kun omkring halvdelen af de europæiske virksomheders anmodninger om eksport af sjældne jordarter.

Det er dog ikke kun EU, der er utilfreds.

Kina er på sin side rasende over den hollandske regerings beslutning om at tage kontrol med den kinesiskejede chipproducent Nexperia.

Nexperia er baseret i Holland, men ejet af Kina.

Alligevel tog den hollandske regering sig tidligere på måneden magt til at “stoppe og omstøde” virksomhedens beslutninger.

Det betyder ifølge hollandske medier, at Nexperia ikke kan overføre aktiver eller ansætte ledere uden den hollandske regerings godkendelse.

Beslutningen skyldes ifølge de hollandske medier, at Kina ifølge den hollandske regering er ved at true “beskyttelsen af vigtig teknologisk viden og kapacitet på hollandsk og europæisk jord”.

Eller sagt med andre ord: Ligesom med de sjældne jordarter er Kina ved at begrænse Europas adgang.

De elektroniske chip er ligesom de sjældne jordarter afgørende i en lang række produkter.

Opgøret truer ikke bare forholdet mellem Holland og Kina, men øger også handelsspændingerne EU og Kina, siger Sefcovic.

– Her er tiden også afgørende. Det tror jeg, at både Kina og Holland er klar over.

– Begge parter interesserede i at deeskalere situationen og genskabe værdikæder for at forhindre, at produktionen går i står rundtomkring i verden, siger Sefcovic.

Han henviser dermed til, at en lang række andre virksomheder i deres produktion er afhængige af de chip, som Nexperia producerer.

Ifølge Sefcovic er Holland og Kina i kontakt om situationen, og EU-Kommissionen vil støtte op om forsøget på at finde en hurtig løsning.

Et langvarigt retligt opgør om danske soldaters mulige ansvar for de lokale myndigheders behandling af irakiske fanger er endt med en frifindelse af Danmark.

Det står klart, efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg tirsdag har frifundet Danmark i den såkaldte “Operation Green Desert”-sag, der har stået på i 14 år.

Retten kom frem til, at de irakiske sagsøgere ikke var under dansk jurisdiktion, og at Danmark derfor ikke har overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dommen stadfæster dermed en afgørelse fra 2022 i Højesteret i Danmark.

Sagens omdrejningspunkt er en novemberdag i 2004 under den militære operation “Green Desert”, hvor 23 civile irakere blev taget som fanger.

Ved operationen blev de taget til fange af irakiske styrker. Godt 350 danske soldater dannede en såkaldt ydre ring.

De danske soldater moniterede de irakiske styrker, som ønskede at anholde mistænkte oprørere i en landsby. Desuden skulle danskerne være mentorer.

I september 2011 stævnede den første af de 23 irakere Forsvarsministeriet.

Under sagen i det danske retssystem forlangte samtlige irakere, at det danske militær skulle betale godtgørelse, fordi de var blevet udsat for tortur og inhuman behandling i et fængsel i Basra.

Men Højesteret fandt i 2022 – ligesom EMD har gjort tirsdag – at de irakiske sagsøgere ikke var under dansk jurisdiktion.

Derudover lød det, at de danske styrker ikke kendte til fængslet, og at man ikke havde “konkret og aktuel grund til at tro”, at fangerne ville blive udsat for overgreb.

I forbindelse med Højesterets dom i 2022 gav dommerne en generel rettesnor for udsendte soldater, hvor det lød, at de ikke får carte blanche.

Selv om soldaterne ikke selv tilbageholder enkeltpersoner og overdrager dem til et andet lands myndigheder, er de danske myndigheder ikke fritaget for ethvert ansvar for, hvad der overgår de tilfangetagne, lød det.

Det var en fiasko, at Novo Nordisk i september måtte nedlægge 9000 stillinger globalt.

Det siger formanden for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, der efter planen bliver ny bestyrelsesformand i Novo Nordisk, på et online pressemøde.

– Ledelsen skal kigge på sig selv og overveje, om man kunne have gjort noget anderledes for at have undgået den her situation, siger han.

Han mener også, at ledelsen i Novo Nordisk har været “for langsom” til at erkende “fundamentale ændringer” på det marked, som virksomheden opererer i.

Tirsdag blev det annonceret, at over halvdelen af bestyrelsen hos Novo Nordisk, inklusive formand Helge Lund, går af.

Novo Nordisk Fonden, der har aktiemajoriteten i Novo Nordisk, anbefaler, at fondens formand, Lars Rebien Sørensen, bliver ny bestyrelsesformand.

Han vil dog kun varetage posten i en midlertidig periode, siger han på pressemødet.

– Planen er, at jeg skal være her så kort tid som muligt. Maksimalt i to til tre år.

Bestyrelsen skal udskiftes, da Novo Nordisk Fonden mener, at der skal “friske øjne” og “nye kompetencer” ind i bestyrelsen.

Ifølge Lars Rebien Sørensen var den afgående bestyrelse uenig med fondens bestyrelse om, hvor hurtigt denne udskiftning skulle foregå.

71-årige Lars Rebien Sørensen mener selv, at han er den rette til at være formand på grund af hans erfaring.

– Fonden har peget på mig som ny formand. Jeg er godt klar over, at min alder kan være et problem, men jeg har en stor erfaring fra at drive medicinalvirksomhed.

Han har blandt andet været administrerende direktør for Novo Nordisk fra 2000 til 2016, hvor han blev efterfulgt af Lars Fruergaard.

Ved et pressemøde for analytikere tirsdag oplyste Lars Rebien Sørensen, at andre store aktionærer ikke var blevet inddraget i beslutningen om at udskifte i bestyrelsen. Det skriver Børsen.

– Dette er ikke en proces for ledelse, som vi ønsker for fremtiden. Men vi var ikke i en position, hvor vi kunne have en gennemgående dialog med andre aktionærer på grund af emnets følsomhed, sagde han.

Lars Rebien Sørensen vil blive på sin post som formand for Novo Nordisk Fonden, men vil træde tilbage som formand for fondens investeringsselskab, Novo Holdings.

For første gang er der fundet myg i Island.

Det skriver flere lokale medier – herunder Iceland Monitor.

Ifølge mediet blev myggene fundet af islændingen Björn Hjaltason, da han opdagede tre af dem i sin have, som han indfangede.

Derefter sendte Hjaltason insekterne videre til Matthias Alfredsson, der er entomolog ved Islands Naturhistoriske Institut.

Han bekræftede ifølge mediet, at der var tale om myg af arten Culiseta annulata.

Før denne måned var Island sammen med Antarktis de eneste steder i verden, der ikke havde myg. Det skriver The Guardian.

Over for mediet Iceland Review kalder Alfredsson fundet for “bemærkelsesværdigt” og tilføjer, at arten er kuldetolerant og dermed måske kan overleve Islands hårde klima ved at søge ly gennem vinteren i kældre.

Det er dog stadig usikkert, hvorvidt myggen er kommet for at blive.

Det er en “omfattende udskiftning”, som afspejler, at fonden bag Novo Nordisk er “presset”.

Sådan lyder analysen fra senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, efter at Novo Nordisk har meddelt, at en stor del af bestyrelsen stopper efter uenighed med ejerfonden, Novo Nordisk Fonden.

Meldingen kommer ikke helt bag på analytikeren:

– Når jeg kigger på forløbet med udskiftningen af Lars Fruergaard (der blev varslet afskediget i maj 2025, red.) og det faktum, at fonden også havde en relativt stor indblanding i det, så synes jeg ikke, at det kommer som en stor overraskelse, siger Søren Løntoft Hansen.

Der er indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling 14. november for at vælge nye medlemmer til bestyrelsen.

Novo Nordisk Fonden anbefaler den nuværende formand for fonden – og tidligere topchef i medicinalselskabet – Lars Rebien Sørensen som ny formand, oplyser fonden i en pressemeddelelse.

Fonden mener, at Lars Rebien Sørensen skal varetage formandsposten i en midlertidig periode på to til tre år.

Her skal han støtte den nye ledelse i implementering af transformationsplaner og i at genoprette selskabets vækstmomentum, lyder det.

– Det kan se lidt dramatisk ud, at det sker ved en ekstraordinær generalforsamling, og at man ikke venter til den ordinære generalforsamling i marts.

– Men det afspejler, at fonden gerne vil have en ny bestyrelse på plads så hurtigt som overhovedet muligt til at støtte den nye ledelse.

– Det betyder, at man ikke skal gå i et vakuum indtil marts, siger Søren Løntoft Hansen.

Baggrundstæppet for hele øvelsen er ifølge analytikeren, at selskabet er udfordret på flere fronter.

Det gælder først og fremmest truslen fra amerikanske kopiprodukter og stigende konkurrence fra rivalen Eli Lilly.

– Virkeligheden for Novo har ændret sig drastisk det seneste år, og det kræver, at man reagerer.

– Man ønsker fra fondens side at rive plastret af så hurtigt som overhovedet muligt, og det er det, vi nu ser, siger Søren Løntoft Hansen.

Holger Rune har tirsdag gennemgået en vellykket operation, efter at han lørdag rev akillessenen over i semifinalen i ATP-turneringen i Stockholm.

Det oplyser den danske tennisspiller i en pressemeddelelse.

Operationen fandt sted på privathospitalet Aleris-Hamlet i København og blev udført af Morten Boesen. De kommende uger vil Rune bruge på rehabilitering i Danmark.

– Jeg kommer til at knokle hver eneste dag, siger Rune i pressemeddelelsen.

Det er endnu for tidligt at gisne om, hvornår Rune er klar til at spille kamp igen.

– Det er ulykkeligt, og det har været nogle rigtig hårde dage, og jeg har været meget, meget ked af det, siger Holger Rune.

– Men jeg er glad for, at operationen er gået godt, og jeg skal nok komme igennem det her.

– Jeg ved, at det kræver tålmodighed, men jeg kommer til at knokle på med genoptræningen hver eneste dag og give alt, hvad jeg har i mig, for at komme stærkt tilbage, siger han.

Rune har optimismen intakt, og det skyldes ikke mindst den støtte, han har modtaget i de seneste dage, forklarer han.

– Jeg har modtaget så ufatteligt mange søde beskeder og hilsner fra fans over hele verden og fra familie, venner og kolleger, og det varmer helt vildt i en svær tid. Den kærlighed betyder virkelig meget, siger Holger Rune.

Siden Rusland indledte krigen mod Ukraine for over tre år siden, har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt, at krigen først slutter, når russerne opgiver sit indtog.

Alligevel er hun medunderskriver på en erklæring om, at der skal forhandles ud fra de nuværende frontlinjer i krigen, så Ukraine må afgive territorium. Hun er dermed villig til et kompromis ifølge erklæringen, som Ukraine også er med i.

– Alene med henblik på at få skabt en våbenhvile, som så skal danne et grundlag for det at lave en hurtig fredsaftale. Der er ikke noget, vi ønsker mere end fred i Europa, siger hun tirsdag på Christiansborg.

Blandt medunderskriverne af erklæringen er EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, forbundskansler Friedrich Merz og den britiske premierminister, Keir Starmer.

USA’s præsident, Donald Trump udtalte søndag, at Donbas-regionen i det østlige Ukraine for nuværende bør opdeles langs frontlinjen.

Det betyder, at landene må forhandle sig til en løsning på sigt.

Mette Frederiksen tvivler dog på, at præsident Vladimir Putin reelt er villig til at trække sig tilbage efter mere end tre års krig.

– Jeg har min meget, meget store tvivl. Jeg tror ikke, Putin vil have fred, og jeg tror ikke, han ønsker fred med Europa med den oprustning, han har gang i.

– Det synes jeg, udtrykker det modsatte, og den fremfærd, han har i Ukraine, udtrykker det modsatte. Men selvfølgelig skal vi gøre forsøget, siger hun.

Erklæringen kommer, forud for at de 27 EU-landes stats- og regeringschefer torsdag samles til EU-topmøde i Bruxelles.

Her ventes de at give EU-Kommissionen grønt lys til at lave et “erstatningslån” til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

– Vi er i gang med at udarbejde foranstaltninger, der skal udnytte den fulde værdi af Ruslands indefrosne statslige aktiver, så Ukraine får de ressourcer, det har brug for, hedder det i meddelelsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) finder det uproblematisk, at hendes mand, filmfotografen Bo Tengberg, arbejder på en dokumentar, hvor Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, indgår.

Det siger hun tirsdag ved en presseseance uden for Folketingssalen på Christiansborg.

– Bo har et arbejde. Han arbejder med film. Jeg blander mig ikke i hans arbejde, og han har selvfølgelig ikke nogen indflydelse på dansk Ukraine-politik.

– Men jeg kommer altså ikke til at udtale mig mere om min mands arbejde, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren har de seneste år knyttet et stærkt bånd med Volodymyr Zelenskyj, og hun er blandt de største støtter af Ukraine, som for tre et halvt år siden blev invaderet af nabolandet Rusland.

Bo Tengberg og Seabird Production har tidligere oplyst til Ekstra Bladet, at “det er offentligt velkendt, at der er et personligt venskab mellem præsidentparret i Ukraine og statsministerparret i Danmark”.

Adspurgt om, hvorvidt hun har drøftet sin mands dokumentar med Volodymyr Zelenskyj, svarer Mette Frederiksen:

– Det kan jeg klart afvise. Som jeg sagde lige før, så blander jeg mig ikke i hans (Bo Tengberg, red.) arbejde, og i det han laver filmmæssigt.

– Og han har selvfølgelig heller ikke indflydelse på dansk udenrigspolitik. Det håber jeg egentlig siger sig selv.

Det Danske Filminstitut (DFI) har støttet udviklingen af projektets manuskript med 190.000 kroner i 2024. Det fremgår af instituttets hjemmeside.

Selv om den grønne omstilling af vejtransporten skal gennemføres, må almindelige danskere med benzin- og dieselbiler ikke blive klemt for hårdt på pengepungen.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen under tirsdagens spørgetime til et spørgsmål fra De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard.

– Vi skal være meget varsomme med at gøre noget på klimaområdet, der laver yderligere belastninger af almindelige menneskers økonomi, siger hun.

Det gennemgående tema i spørgetimen med statsministeren har været de stigende leveomkostninger for danskerne.

Martin Lidegaard vil dog i stedet tale med statsministeren om en accelereret grøn omstilling.

Statsministeren anerkender, at det er positivt med flere elbiler på de danske veje.

Men hun hejser et flag for, at det for flere familier vil være dyrt at skifte benzinbilen ud.

– Jeg forstår godt, hvis man vil have flere elbiler – og der kommer også mange af dem – men mange danskere har stadig en diesel- eller benzinbil.

Derfor vil statsministeren sikre, at omstillingen af personbilerne ikke placerer danskere med en for stor privat regning.

– Det skal foregå på en socialt retfærdig måde, siger hun.

Martin Lidegaard indvender, at man som bilist kan lade sin elbil billigere, end det koster at fylde benzin og diesel i tanken.

Men selv om de løbende omkostninger til en elbil kan være favorable, vil selve udskiftningen være en stor udskrivning for en familie, siger Mette Frederiksen.

– Der er nogen, der har en benzinbil i dag, hvor det at anskaffe sig en ny bil er forbundet med omkostninger, og derfor appellerer jeg til, at der også er en ordentlig social balance, siger Mette Frederiksen.

Københavns Vestegns Politi efterforsker sag om voldtægtsforsøg mod kvindelig løber i Høje-Taastrup.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Voldtægtsforsøget fandt sted mandag 13. oktober på en sti ved Egekrattet, nær Hveen Boulevard og Sydvej i Høje-Taastrup.

Politiet har siden blandt andet foretaget DNA-undersøgelser, afhørt vidner og gennemgået overvågningsvideoer.

– Vi har efterforsket sagen i en uge, men vurderer nu, at vi også har brug for offentlighedens hjælp, siger Kåre Laustsen, politikommissær i Københavns Vestegns Politi.

Politiet efterlyser derfor nu vidner.

Ifølge politiet var en yngre kvinde ude at løbe ad stien i sydlig retning mellem klokken 19.00 og 20.00, da hun blev overfaldet bagfra af en mand.

Han greb ifølge politiets beskrivelse fat i hende, holdt hende fast og tvang hende ned på cykelstien, hvor han stak en hånd ned i hendes bukser.

Kvinden gjorde modstand, og manden standsede pludseligt og forsvandt derefter fra stedet i nordlig retning.

Ifølge politiet kan han muligvis have stoppet på grund af modstanden fra kvinden, eller fordi andre personer befandt sig i nærheden.

Kvinden turde ikke se efter ham, men han beskrives som en mand, muligvis af kraftig bygning.

– Overfaldet fandt sted tidligt på aftenen, og der har formentlig været flere personer i området, udtaler Kåre Laustsen i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Vi håber derfor, at nogen har set overfaldet, gerningsmanden eller noget mistænkeligt, som kan hjælpe os videre i efterforskningen.

Vidner kan kontakte Københavns Vestegns Politi hele døgnet på 43 86 14 48.

En mand, der er gået ind i huse og har befølt sovende børn under fødderne, bør idømmes forvaring.

Det mener Statsadvokaten i København, der har anket den dom, som Retten i Roskilde afsagde 7. oktober.

Her blev den 23-årige mand idømt ti måneders fængsel for husfredskrænkelse, blufærdighedskrænkelse og forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år.

Det er ikke første gang, at den unge mand er dømt for noget lignende.

I begyndelsen af 2024 blev han løsladt fra afsoning af en dom for talrige overgreb og forsøg på overgreb.

Kun 47 dage efter løsladelsen gik han en nat ind i et hjem i Roskilde, hvor han satte kurs mod børneværelset, hvor to søstre lå og sov.

Den ene pige forulempede han så groft, at byretten har dømt efter straffelovens voldtægtsbestemmelse.

Nogle uger senere gik han ind i et andet hjem. Her onanerede han på et værelse, hvor en lille pige lå og sov, og efterlod sig et DNA-spor.

Men bag sig har manden altså domme for talrige lignende overgreb. I 2023 blev han dømt for mere end 30 forhold, hvor der blandt andet var tale om blufærdighedskrænkelser og forsøg herpå.

Og anklagemyndigheden har på baggrund af den nyeste sag vurderet, at manden vil være så farlig at have gående på fri fod, når en fængselsstraf er afsonet, at man ville have ham idømt forvaring på ubestemt tid.

En dom til forvaring kan kun gives, når retten vurderer, at det er nødvendigt for at beskytte samfundet mod den fare, som den dømte udgør.

Det mente dog kun to af rettens medlemmer i Retten i Roskilde, at der var. Resten vurderede ikke, at der var grundlag for at idømme forvaring, og derfor landede retten i stedet på ti måneders fængsel.

Anklagemyndigheden er dog ikke tilfreds med det resultat, og sagen har nu kurs mod landsretten.

Det vides endnu ikke, hvornår ankesagen kan komme for, men der er ofte lange ventetider i Østre Landsret.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, risikerer at blive anholdt, hvis han flyver gennem polsk luftrum.

Sådan lyder det tirsdag fra den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski.

Putin skal måske snart holde et møde med USA’s præsident, Donald Trump, i den ungarske hovedstad, Budapest. Endnu er det dog ikke sikkert – og der er heller ikke fastlagt et tidspunkt.

Turen dertil kan blive besværliggjort af, at Putin er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i en sag, der handler om bortførelse af tusindvis af ukrainske børn, der er blevet tvunget med til Rusland.

– Jeg kan ikke garantere, at en uafhængig polsk domstol ikke vil kræve, at regeringen eskorterer et sådant fly ned for at overdrage den mistænkte til domstolen i Haag, siger Sikorski til Radio Rodzina.

En ICC-arrestordre medfører, at domstolens medlemslande skal anholde Putin, hvis han sætter fod på deres jord.

– Og derfor – hvis dette topmøde finder sted, forhåbentlig med deltagelse af offeret for aggressionen – så vil flyet bruge en anden rute, siger Sikorski.

Men den russiske præsident kan måske tage en anden rute til det mulige møde. Her har også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtrykt interesse i at deltage.

Bulgarien vil formentlig godt lade den russiske præsident flyve gennem landets luftrum, indikerer Bulgariens udenrigsminister, Georg Georgiev.

– Hvis betingelsen for dette er at have et møde, så er det mest logisk, at et sådant møde bliver faciliteret på enhver mulig måde, siger Georgiev ifølge det bulgarske nyhedsbureau BTA.

Det var Trump, der torsdag i sidste uge sagde, at han og Putin kan holde et møde i løbet af de kommende to uger i Budapest.

Ungarn er medlem af ICC, men er i gang med at forlade domstolen.

Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, har et markant bedre forhold til Rusland end andre EU-lande.

Fra ungarske myndigheder har det lydt, at Putin vil få mulighed for både at komme ind i Ungarn til topmødet samt igen forlade landet efterfølgende.

Imens langer den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, kraftigt ud efter Polen. Han hævder ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass, at Sikorskis udtalelser er udtryk for, at Polen er klar til at begå “terrorhandlinger”.

ICC har 125 medlemslande. Nogle af verdens største lande er ikke med. Det gælder USA, Rusland, Kina og Indien.

Domstolen er sat i verden for at retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, når lande ikke selv er i stand til at retsforfølge eller ikke vil.

Reuters

Landets første ulveværnsgruppe er om få dage klar til at rykke ud og skræmme ulve væk fra bymæssig bebyggelse i Oksbøl i Sydvestjylland.

Tirsdag eftermiddag er 12 frivillige på skolebænken hos Naturstyrelsen, hvor de klædes fagligt på til opgaven.

De skal blandt andet lære om ulvens biologi og adfærd, og hvilke metoder man kan bruge til at skræmme ulve væk.

Det forklarer vicedirektør i Naturstyrelsen Mads Jensen.

– De bliver undervist i, hvad der er normal ulveadfærd for også at forstå, hvad der er unormal ulveadfærd.

– Og så bliver de undervist i at kunne dokumentere de observationer, de gør. Det er både beskrivelser af, hvad de ser, og optagelser, der kan bruges i den efterfølgende dokumentation af, at der har været ulv inde i byen, siger Mads Jensen.

Netop i Oksbøl er der flere gange set omstrejfende ulve i villakvarterer, og det har skabt utryghed blandt borgere.

Lokale ulveværnsgrupper er et af de tiltag, som indgår i en handlingsplan, som minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) lancerede i foråret.

Her kom der også en udvidelse af definitionen af en problemulv. Det betyder, at en ulv, der gentagne gange – trods forsøg på bortskræmning – viser sig inden for byskiltet, kan betragtes som en problemulv.

Det giver adgang til, at der kan søges om tilladelse til at skyde ulven.

På samme måde som det er sket i Vestjylland, hvor der er givet tilladelse til at skyde en ulv i Klosterhedereviret efter et angreb på en fårefolk bag et såkaldt ulvesikret hegn.

Planen er, at ulveværnsgruppen i Oksbøl skal kunne tilkaldes af borgere, der ser en ulv i bymæssig bebyggelse.

Så rykker gruppen ud for at skræmme ulvene væk med blinkende lys og høje lyde.

De har også kameraer med, så de kan lave optagelser, som kan indgå i en efterfølgende vurdering af, om der er tale om en problemulv.

– Hovedindsatsen er observation og dokumentation – og i sidste ende også bortskræmning.

– Men vores forventning er, at ulvene i langt, langt de fleste tilfælde vil flytte sig alene i kraft af den menneskelige tilstedeværelse. Det er normal ulveadfærd, siger Mads Jensen.

Naturstyrelsen står klar til at gentage uddannelsesindsatsen, hvis der dannes lignende ulveværnsgrupper andre steder i landet.

Henrik Vej Kastrupsen er formand for Oksbøl Borger- og Erhvervsforening og koordinator for ulveværnsgruppen.

Han fortæller, at de frivillige ulveskræmmere skal kunne rykke ud inden for fem til ti minutter.

– Målet er at få ulvene til at forstå, at de ikke skal bevæge sig ind i byen. Hvis de bliver ved, giver vi dokumentationen videre til myndighederne, som så tager over, siger han.

Ulveværnsgruppen er klar til at rykke ud i perioden fra 1. november til 1. marts.

Social- og Boligministeriet skal betale 50.000 kroner til 95-årige Regine Løndorf, der var anbragt på kvindehjem på Sprogø.

Erstatningen gives dog ikke for anbringelsen på Sprogø, men for vold, som hun blev udsat for, da hun fra 1940 til 1948 var på en anstalt i Brejning.

I samme sag havde den nu afdøde Karoline Olsen også krævet erstatning. Men det afviser retten, da alle krænkelserne af hende fandt sted før 3. september 1953, hvor Menneskerettighedskonventionen trådte i kraft.

Sådan lyder dommen, som Københavns Byret har afsagt tirsdag.

De to kvinder er blandt 500 kvinder, der fra 1923 til 1961 var anbragt på åndssvageforsorgens kvindehjem på Sprogø. Her blev kvinder, som blev betragtet som “moralsk åndssvage” eller “erotisk abnorme”, placeret.

For to år siden fik kvinderne – og andre tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen – en officiel undskyldning fra daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

De to kvinder fik dog afvist deres krav om en erstatning på 300.000 kroner hver for tvangssterilisation og menneskerettighedskrænkelser, som de påstår at være blevet udsat for.

Derfor sagsøgte de Social- og Boligministeriet, og i september blev sagen behandlet over to retsmøder i Københavns Byret.

I spidsen for kampen for erstatning står advokat Mads Pramming, der er tilfreds med dommen.

– Regine Løndorf gik i retten for at få anerkendt, at hendes menneskerettigheder blev overtrådt. Hun ville have en anerkendelse af, at den behandling, hun blev udsat for, var umenneskelig og nedværdigende.

– Det har hun fået, og det er en sejr, siger Mads Pramming.

Regine Løndorf var anbragt i åndssvageforsorgen fra 1940 til 1962, mens Karoline Olsen var anbragt fra 1944 til 1959.

Byretten fastslår blandt andet i dommen, at begge kvinder blev steriliseret mod deres vilje. Menneskerettighedskonventionen var dog ikke trådt i kraft, da de fandt sted, og der gives ingen erstatning for det.

Mens alle krænkelser af Karoline Olsen har fundet sted, før Menneskerettighedskonventionen trådte i kraft i 1953, er Regine Løndorf blevet udsat for krænkelser både før og efter.

Hendes krav er dog i udgangspunktet forældet, men retten har fundet, at der godt kan gives erstatning for den vold, som hun blev udsat for, inden hun fyldte 18 år i 1948.

Det er endnu uvist, om dommen vil blive anket. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) fortæller, at sagerne gør indtryk på hende.

– Vi ved, at der tilbage i tid er foregået ting, som ingen burde gennemleve, og på den baggrund gav regeringen en officiel undskyldning, lyder det i et skriftligt svar.

Hun udtaler videre, at hun har respekt for rettens arbejde, og at ministeriet sammen med Kammeradvokaten vil “kigge nærmere på afgørelsen og tage stilling til, hvad der skal ske herfra.”