Seneste nyheder

Elbilproducenten Teslas omsætning steg i tredje kvartal med 12 procent sammenlignet med samme periode i året før.

I tredje kvartal omsatte selskabet for 28,1 milliarder dollar. Det svarer til 181 milliarder danske kroner.

Det fremgår af Teslas kvartalsregnskab, som blev offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Omsætningen overstiger analytikernes forventninger, der ifølge børsinformationsvirksomheden LSEG lød på 26,4 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stigningen i omsætningen var drevet af, at mange amerikanske købere skyndte sig at bestille og betale for en elbil, inden et føderalt skattefradrag på op til 7500 dollar – 38.240 danske kroner – udløb den 30. september.

Elbilproducentens overskud i tredje kvartal faldt til 1,4 milliarder dollar, hvilket er 37 procent lavere end samme periode sidste år.

Tesla tilskriver i regnskabet blandt andet faldet i overskuddet med nye toldsatser og højere udgifter til omstrukturering.

Driftsomkostningerne steg med 50 procent til 3,4 milliarder dollar sammenlignet med samme kvartal sidste år. Det skyldes blandt andet øgede udgifter til forskning og udvikling, fremgår det af regnskabet.

Teslas overskud var lavere end analytikerne havde forventet, skriver Reuters.

Elbilproducentens aktie er siden offentliggørelsen af regnskabet faldet med fire procent i eftermarkedet, skriver nyhedsbureauet.

Efterspørgslen efter Teslas og dets konkurrenters biler forventes at falde resten af året, som følge af at det amerikanske skattefradrag på elbiler blev sløjfet i slutningen af september. Der er tale om det såkaldte EV Mandate.

Fradraget har ifølge Reuters været en vigtig drivkraft for salget af elbiler i USA.

– Selv om vi står over for usikkerhed på kort sigt som følge af ændringer i handels-, told- og finanspolitikken, fokuserer vi på langsigtet vækst og værdiskabelse, skriver Tesla i regnskabet onsdag.

USA indfører onsdag sanktioner mod to russiske energiselskaber.

Det skriver det amerikanske finansministerium i en pressemeddelelse.

Det er selskaberne Rosneft og Lukoil, som nu bliver ramt af sanktioner.

De kommer, fordi Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke er villig til at indgå fred med Ukraine, siger finansminister Scott Bessent.

– Fordi præsident Putin ikke vil gøre en ende på den her meningsløse krig, sanktionerer finansministeriet Ruslands to største olieselskaber, som finansierer Kremls krigsmaskine.

– Finansministeriet er klar til at skride til yderligere handling, hvis det er nødvendigt for at støtte præsident Trumps indsats for at afslutte endnu en krig. Vi opfordrer vores allierede til at gå med os og leve op til disse sanktioner, siger Bessent i pressemeddelelsen.

Donald Trump, USA’s præsident, har i flere måneder holdt sig tilbage fra at indføre nye sanktioner mod Rusland i håbet om at overtale Putin til at indgå fred, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sanktionerne onsdag kommer, efter at Trump tirsdag trak i bremsen i forbindelse med planlægningen af et møde mellem ham og Putin i Budapest.

Det var kommet i stand under en telefonsamtale mellem de to præsidenter, som Trump mente, var gået godt.

Men mødet bliver alligevel ikke til noget – i hvert fald ikke foreløbigt – for Trump gider ikke at spilde sin tid, sagde han tirsdag.

Nogenlunde enslydende er Trump i spyttet onsdag.

Når han taler i telefon med Putin, er det gode samtaler, men de fører ingen steder, siger Donald Trump til journalister i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forhåbentlig vil de nye sanktioner gøre Putin mere rimelig (reasonable, red.), tilføjer han.

– Det her er nogle enorme sanktioner, og vi håber ikke, at de skal gælde i for lang tid. Vi håber, at krigen bliver afsluttet, siger Trump desuden ifølge AFP.

Mindst en gang om året skal forsvarschef Michael Hyldgaard møde op i Folketinget for at svare på spørgsmål fra alle partierne.

Det vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) indføre i en endnu udefineret model, siger han til Jyllands-Posten.

Han begrunder det med øgede udgifter til oprustning og “den generelle forsvars- og sikkerhedspolitiske situation”.

Ministeren vil drøfte tiltaget med Folketingets forsvarsudvalg for at finde frem til den konkrete model for spørgerunden med forsvarschefen, som har fået langt større frihed til indkøb end hidtil uden at skulle spørge Folketinget først.

Han nævner blandt andet over for mediet, at det er vigtigt, at partier, der ikke er med i forsvarsforliget, også får mulighed for at stille spørgsmål til forsvarschefen.

– En af udfordringerne ved at have en forligskreds er jo, at de partier, som ikke er med, har svært ved at få samme adgang til at stille spørgsmål til forsvarschefen, uddyber ministeren til mediet.

Alle partier på nær Alternativet, Enhedslisten og løsgængere er en del af forsvarsforligskredsen.

Folketinget har tidligere givet forsvarschefen større ansvar for at indkøbe materiel uden at spørge Folketinget først for at sikre en øget hastighed, når Danmark skal oprustes overfor Rusland, som har invaderet Ukraine fuldtonet for over tre år siden.

Michael Hyldgaard blev udpeget som forsvarschef i april 2024. Dengang som fungerende forsvarschef.

Det skete, da hans forgænger, Flemming Lentfer, blev hjemsendt efter en sag om våbenproblemer på fregatten “Iver Huitfeldt”.

Nogle måneder efter blev han så permanent forsvarschef – midt i en historisk stor oprustning af Danmark i lyset af Ruslands krig mod Ukraine.

Siden da har han stået i spidsen for Forsvaret, mens der er blevet investeret milliarder i dansk forsvar.

Det gælder blandt andet senest i anden delaftale om Aktis og Nordatlanten, som regeringen og forsvarsforligskredsen har indgået.

Troels Lund Poulsen siger til Jyllands-Posten, at de årlige møder mellem politikerne og forsvarschefen som udgangspunkt skal være fortrolige.

EU-landene er blevet enige om en 19. sanktionspakke mod Rusland.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Pakken vil ifølge nyhedsbureauet blive skriftligt behandlet torsdag, og hvis der ikke kommer nogen indsigelser, vil sanktionspakken blive vedtaget torsdag morgen klokken 08.00.

Pakken indeholder et forbud mod import af flydende naturgas fra Rusland.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er der også i pakken et løfte fra EU-landene om yderligere at reducere importen af russisk olie.

En bred skare af EU-lande blev allerede i sidste uge enige om sanktionspakken, men Slovakiet var ikke med om bord, og det kræver enstemmighed at indføre nye sanktioner.

Slovakiets premierminister, Robert Fico, ville have indrømmelser fra EU-Kommissionen blandt andet i forhold til høje energipriser.

En slovakisk diplomat siger, at landets krav er blevet mødt af kommissionen.

Forbuddet mod import af flydende naturgas vil blive indført i to stadier.

Importkontrakter med kort løbetid skal annulleres inden for seks måneder, og kontrakter med lange udsigter skal skrottes inden 1. januar 2027.

Også USA’s finansminister, Scott Bessent, varsler onsdag nye amerikanske sanktioner mod Rusland.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi vil annoncere en betydelig optrapning i sanktioner mod Rusland i eftermiddag eller som det første i morgen tidlig, siger han til fremmødte journalister i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet.

Han uddyber ikke umiddelbart, hvilke konkrete sanktioner der bliver tale om.

Den 18. sanktionspakke blev EU-landene enige om i juli. Dengang lød det, at formålet med den nye pakke blandt andet var at ramme den russiske energisektor.

Derfor blev der indført et lavere prisloft for råolie, som Rusland tjener mange penge på at eksportere.

Samtidig kom der et forbud mod at gøre brug af gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

Formålet med sanktionspakkerne er at presse den russiske økonomi, som er meget afhængig af eksport af fossile brændsler. Håbet i EU-landene er, at Rusland vil opgive sin krig i Ukraine.

Reuters

Mindst 40 migranter er druknet ud for Tunesiens kyst efter et skibsforlis.

Det oplyser Walid Chtabri, der er talsmand for anklagemyndigheden i Mahdia, til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge talspersonen viser de første undersøgelser, at der var 70 mennesker om bord på fartøjet.

– 40 lig, herunder spædbørn, blev bjærget, og 30 personer blev reddet, siger Chtabri og tilføjer:

– De var alle fra lande i det sydlige Afrika syd for Sahara.

Tunesiens kyst ligger cirka 145 kilometer fra den italienske ø Lampedusa.

Landet er derfor et stort transitland for tusinder af afrikanske migranter, der hvert år forsøger at nå Europa via havet.

Ifølge FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) er over 55.000 irregulære migranter ankommet til Italien siden årets begyndelse.

Flertallet af dem har nået landet fra Libyen, mens næsten 4.000 er rejst fra Tunesien, oplyser organisationen.

Det sker med jævne mellemrum, at migranter dør i et forsøg på at krydse diverse farvande.

Så sent som i september omkom mindst 50 mennesker, efter en båd med sudanesiske flygtninge om bord brød i brand ud for Libyens kyst søndag.

Det oplyste FN’s organisation for migration (IOM) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Måneden forinden døde 90 mennesker, da en båd med hovedsageligt etiopiske migranter sank på vej til Abyan-provinsen i det sydlige Yemen.

Det oplyste yemenitiske embedsfolk og en kilde fra IOM dengang til nyhedsbureauet AFP.

I 2024 døde rekordmange mennesker på verdens migrationsruter. 8938 mennesker døde det år ifølge en opgørelse fra IOM publiceret i marts.

Dermed blev året det dødeligste år, der nogensinde er blevet registreret.

Ifølge FN-organisationen er det reelle tal sandsynligvis langt større, da mange dødsfald ikke bliver registreret.

AFP

12 internationale FN-ansatte, der siden weekenden har været tilbageholdt af houthierne i Yemen, er blevet fløjet ud af landets hovedstad i et FN-fly.

Det skriver FN i en udtalelse onsdag.

Medarbejderne blev holdt fanget i FN-bygningen, efter oprørsbevægelsen indtog FN’s kontor i hovedstaden Sanaa og tilbageholdte 20 medarbejdere.

Ifølge nyhedsbureauet AFP blev fem yemenitiske statsborgere allerede løsladt søndag.

De resterende tre medarbejdere, der blev tilbageholdt i FN-bygningen, har desuden “frihed til at bevæge sig eller rejse”, skriver FN i udtalelsen.

Houthierne har i årevis chikaneret og tilbageholdt FN-ansatte og nødhjælpsarbejdere med anklager om spionage, men de har intensiveret anholdelserne siden begyndelsen af krigen i Gaza, skriver AFP.

Ifølge FN er der i øjeblikket 53 FN-medarbejdere, der fortsat er “vilkårligt tilbageholdt” af houthierne.

Politiet har sendt en helikopter afsted for at assistere med en undersøgelse i skovområdet mellem Værløse og Hareskovby.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

På billeder kan helikopteren ses i luften over skovområdet. Billederne viser desuden, at flere politibiler og en ambulance er til stede.

Meldingen fra politiet om helikopteren kom omkring klokken 19.00 onsdag aften.

– Dette er som led i assistance til politiet, idet vi er i færd med at undersøge et mistænkeligt forhold, skriver politiet.

Vagtchefen ved Nordsjællands Politi oplyste klokken 19.00, at politiet ikke har yderligere kommentarer.

Det er fortsat uklart, hvad politiets undersøgelser går ud på.

Der er sat afspærring op ved stedet, hvor politibilerne holder parkeret.

Det lokale beredskab er ikke involveret i aktionen, fortæller vagtchefen ved Frederiksborg Brand og Redning afdeling Egedal Furesø.

Louvre var ikke tilstrækkeligt overvåget af videokameraer, da en gruppe tyve søndag brød ind og stjal otte dyrebare juveler på det berømte kunstmuseum, der ligger i Frankrigs hovedstad, Paris.

Det siger Laurence des Cars, der er direktør for museet, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dækningen af kameraerne var “særdeles utilstrækkelig”, siger direktøren til Frankrigs senat ifølge nyhedsbureauet.

– Det dækker tydeligt ikke alle Louvres facader, og desværre er der på siden ved Gallerie d’Apollon kun et installeret kamera rettet mod vest. Derfor dækker det ikke balkonen, der var involveret i indbruddet, siger hun.

Tyvene ankom til Louvre på scootere omkring klokken 09.30, da museet allerede havde været åbent en time.

De brugte efterfølgende en møbelkran og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d’Apollon, hvor blandt andet flere af de franske kronjuveler er udstillet.

To af de fire gerningsmænd brugte møbelkranen til at kravle op på en altan, hvorefter de brugte vinkelslibere til at komme ind ad et vindue.

Da de kom ind i Gallerie d’Apollon, truede de ifølge Laure Beccuau, der er anklager ved anklagemyndigheden i Paris, museumsvagter med vinkelslibere.

Det fortæller hun til det franske medie RTL.

Blot nogle minutter tog det for tyvene at tvinge sig adgang til to udstillingsmontre, hvorefter de flygtede på scootere.

De otte dyrebare juveler, der blev stjålet, har ifølge den franske anklager en anslået samlet værdi af 88 millioner euro – svarende til cirka 650 millioner danske kroner.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende.

Tyveriet har på ny skabt debat om manglen på sikkerhed i franske museer, efter at to andre institutioner blev ramt sidste måned, skriver AFP.

Islamisk leder Hafiz Muhammad Idrees får afvist ansøgning om statsborgerskab på baggrund af sine værdier.

Et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg har besluttet, at den højtstående muslimske leder ikke skal optages på et lovforslag, der ellers havde givet ham statsborgerskab.

Det oplyser Venstres ordfører for udlændinge, integration og indfødsret, Hans Andersen, i en skriftlig kommentar.

– Man må naturligvis mene, hvad man vil – vi har ytringsfrihed i Danmark – men du har ikke krav på dansk statsborgerskab, hvis du står for værdier, der er i direkte modstrid med vores, lyder det fra ordføreren.

Hafiz Muhammad Idrees er en højtstående leder i den danske afdeling af den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran og har rødder i Pakistan.

Han lever op til de faste kriterier for at blive dansker.

Derfor er han automatisk blevet optaget på det lovforslag, der to gange om året tildeler udlændinge dansk statsborgerskab.

Han blev i sommer udtaget af det første lovforslag, da Indfødsretsudvalget ville undersøge sagen nærmere.

Onsdag er et flertal i udvalget så blevet enige om at fjerne ham helt, og dermed får han ikke tildelt statsborgerskab.

Enhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund er modsat Hans Andersen rystet over, at en borger, som lever op til kriterierne, ikke opnår statsborgerskab.

Han mener, det er udtryk for ren og skær lovløshed.

– Det er jo en fuldstændig uholdbar retsstatus for borgere i det her land, hvis man ikke kan regne med de betingelser, der bliver stillet op fra myndighederne for at opnå en forventet bevilling på noget, siger han.

Hafiz Muhammad Idrees har været et symbol på debatten om, hvem der egentlig fortjener at blive dansker.

De borgerlige partier anført af Dansk Folkeparti har udtrykt ønske om at tage et opgør med automatikken og derfor nægte manden statsborgerskab.

Hafiz Muhammad Idrees er blevet kritiseret for at have promoveret bøger, der bygger på teokratiske og islamistiske idéer.

Det gælder blandt andet nedskrevet tankegods om “sharia”, “stening” og “piskeslag” for utroskab, som Berlingske har beskrevet.

Der har længe været en politisk diskussion om, hvorvidt der skulle ske en grundigere gennemgang af ansøgerne.

Da statsborgerskaberne senest blev tildelt for mere end et halvt år siden, blev tre personer inviteret, fordi deres adfærd på sociale medier vakte opsigt i udvalget. De endte alle med at blive tildelt statsborgerskab.

Liberal Alliance er så utilfreds med transportminister Thomas Danielsens (V) ønske om at lukke GoCollectives togdrift i Danmark og overdrage den til DSB, at partiet nu vil forsøge at blokere for det.

Det siger transportordfører Jens Meilvang (LA) til Ritzau.

– Der er ikke andre veje tilbage. Den eneste mulighed er at sige, at vi er en del af det her forlig, og vi vil blokere for det, fordi vi mener, at det er helt forkert, når man snakker punktlighed for passagererne og økonomi for danskerne, siger Jens Meilvang.

Thomas Danielsen annoncerede i september, at han ville begynde “forhandlinger med GoCollective om nedlukning af deres kontrakt” for i stedet at overdrage togdriften til DSB.

GoCollective, der indtil 2023 hed Arriva, betjener godt 25 procent af det danske jernbanenet med togstrækninger i Midt- og Vestjylland samt strækningen mellem Odense og Svendborg.

Togoperatøren har som følge af et udbud kontrakt frem til 2028 på eksempelvis strækningerne i Jylland. Den politiske aftale bag udbuddet fremgår af en oversigt fra Finansministeriet som et gældende politisk forlig.

Og Liberal Alliances ønske om at blokere ministerens beslutning har grobund i de særlige forligsregler, som Folketinget opererer efter.

Som forligsparti vil Liberal Alliance benytte sig af en særlig vetoret over ændringer i forliget som følge af Folketingets praksis for forligsaftaler.

Ønsker regeringen og andre forligspartier fortsat at lave ændringer inden for forligsområdet, vil det først have virkning efter næste folketingsvalg.

Partierne eller regeringen er ikke juridisk forpligtet til at overholde forligsreglerne, så det er udelukkende den politiske kultur, der forpligter dem, fremgår det af Folketingets hjemmeside.

Thomas Danielsen kalder det både for “en overraskelse” og “skuffende” at modtage meldingen gennem pressen fra Liberal Alliance og Jens Meilvang, som han nu vil tage “en snak” med.

– For det er over en måned siden, at vi aftalte det her i forligskredsen med at forhandle en aftale med GoCollective om nedlukning af kontrakten.

Tilbage dengang i september sagde Thomas Danielsen, at “GoCollectives togdrift er under al kritik”.

– Min tillid til, at GoCollective kan få rettet op på driften, er væk, lød det fra ministeren.

Jens Meilvang anerkender, at der har været udfordringer med GoCollectives punktlighed – som ifølge transportministeren strider mod deres kontrakt – men han mener, at GoCollective har en bedre historik end DSB.

– Vi synes, at det er den helt forkerte vej at gå at give den til nogen, hvor det bliver markant dyrere, og hvor de heller ikke har historikken i orden, når det gælder punktlighed, siger Jens Meilvang.

Liberal Alliance mener, at der er andre veje at gå end DSB.

Ifølge Jens Meilvang er der først og fremmest ikke blevet lyttet til GoCollectives begrundelser for, at de ikke har overholdt deres kontrakt.

– Så enten genforhandle kontrakten eller alternativt udbyde det. Der er masser af andre togoperatører i Europa, der gerne vil byde ind på sådan nogle opgaver.

– I stedet for bare at per automatik at give det til DSB, siger han.

Transportministeren påpeger, at “forhandlingerne er i fuld gang” og mener, at Liberal Alliance tager GoCollective som “et gidsel”, fordi de “ikke bryder sig om DSB”.

For Thomas Danielsen kan ikke se, at andre operatører kan give mening i den nuværende situation.

– Indtil det kan blive genudbudt igen, vil det være nærliggende, at det selskab, vi selv ejer, bliver bedt om at overtage kørslen, indtil vi finder en ny måde at udbyde det her på.

Transportministeren har tidligere udtalt, at det vil koste “mange hundrede millioner”, hvis GoCollective skiftes ud med DSB.

Israel har ikke underbygget sine påstande om, at en betydelig del af UNRWA’s ansatte er medlemmer af Hamas eller andre terrorgrupper.

Det fastslår Den Internationale Domstol (ICJ) onsdag i en rådgivende juridisk udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

UNRWA er FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten.

Siden 2024 har Israel forbudt UNRWA at operere fra landet.

Israel fremførte i januar samme år en anklage om, at ansatte i UNRWA hjalp Hamas med angrebet mod Israel.

Den Internationale Domstol fastslår desuden, at Israel er forpligtet til at lette adgangen for nødhjælp til Gaza, at Israel skal opfylde Gazas befolknings “grundlæggende behov”, og at Israel ikke må bruge sult som en måde at føre krig på.

– Retten mener, at Israel er forpligtet til at acceptere og lette nødhjælpsordninger leveret af De Forenede Nationer og dets enheder, herunder UNRWA, siger Yuji Iwasawa, der er ICJ’s præsident, under oplæsningen af udtalelsen, skriver nyhedsbureauet.

Udtalelsen fra ICJ er ikke bindende, men retten mener ifølge AFP, at den har en “stor juridisk vægt og moralsk autoritet”.

Israels FN-ambassadør, Danny Danon, kalder sent onsdag eftermiddag ICJ’s udtalelse for “skamfuld”.

Det skriver Reuters.

– De bebrejder Israel for ikke at samarbejde med FN-enheder. De burde bebrejde sig selv. Disse enheder er blevet grobund for terrorister. Tag for eksempel UNRWA. En organisation, som har støttet Hamas i årevis, siger Danon.

Heller ikke Israels udenrigsministerium er begejstret for udtalelsen.

I et opslag på X kalder ministeriet udtalelsen for “endnu et politisk forsøg på at indføre politiske tiltag mod Israel under dække af “international lov””.

Samtidig gentager ministeriet påstanden om, at UNRWA-medarbejdere tog del i angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Sverige og Ukraine har onsdag underskrevet en hensigtserklæring om, at Sverige skal sælge op mod 150 Gripen-kampfly til Ukraine.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge SVT.

– Det er begyndelsen på en lang rejse, men den tager os et skridt tættere på en stor eksportaffære for Saab og Sverige med Ukraine, siger Kristersson ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Statsministeren understreger desuden, at der ikke er tale om nye donationer fra svensk side til Ukraine.

– Det her indebærer store muligheder for Ukraines fremtidige luftvåben og for Sverige og den svenske forsvarsindustri. Gripen kan gøre hele Europa mere sikkert, siger han ifølge nyhedsbureauet.

Pressemødet finder sted hos våbenproducenten Saab i Linköping.

Gripen er et svenskudviklet kampfly, som produceres af Saab.

Under pressemødet kalder Zelenskyj Gripen-flyene for “fantastiske” og takker Sverige for støtten.

Han fortæller, at Ukraine håber på at få de første fly og tage dem i brug allerede næste år.

– – Vi håber at få mindst 100 af disse fly. Og vi forstår, at det her er en lang proces. Det er også en lang proces økonomisk, siger han ifølge SVT.

Og netop økonomien bag projektet er endnu uvis. For finansieringen skal findes på lang sigt, siger Kristersson ifølge TT.

– – Et vigtigt skridt i den retning kan blive taget allerede i morgen, når spørgsmålet om indefrosne russiske aktiver tages op på Det Europæiske Råd, siger statsministeren.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har ukrainske piloter allerede været på besøg i Sverige for at afprøve Gripen-flyet. Reuters beskriver Gripen som en robust og relativt billig løsning sammenlignet med fly som det amerikanske F-35.

Et flertal i EU-Parlamentet har forkastet den aftale om forenkling af EU’s bæredygtighedsregler, som det danske EU-formandskab ellers håbede at få på plads.

Resultatet skuffer europæiske virksomheder, der ser reglerne som en tung administrativ byrde.

Administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen siger:

– Vi befinder os i en skæbnetid for Europas fremtidige velstand og sikkerhed, og der er et stort behov for forenkling, der kan sikre vores konkurrencedygtighed.

– Alligevel fedter Europa-Parlamentet rundt i interne magtkampe og forsinker processen. Det demonstrerer en totalt manglende forståelse for, hvor alvorlig Europas situation er, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han vurderer, at Danmark nu “stort set ingen chance” har for at få pakken justeret og forhandlet på plads, inden det danske EU-formandskab udløber 1. januar.

Den såkaldte Omnibus 1-pakke ville have undtaget størstedelen af de europæiske virksomheder fra krav om rapportering om bæredygtighed og menneskerettigheder.

Det var ment som en håndsrækning til de europæiske virksomheder, som er presset af konkurrence fra USA og Kina.

Ifølge den såkaldte Draghi-rapport er problemet især, at EU’s regelmaskine lægger store administrative byrder på de europæiske virksomheder.

Moderaternes Stine Bosse er også ærgerlig over resultatet.

– I dag gik der for alvor politik i Europa-Parlamentet, og det er dybt skuffende.

– Forslaget faldt med blot 11 stemmer, og det betyder, at en vigtig mulighed for at styrke EU’s konkurrenceevne er forspildt, siger Stine Bosse.

Hun mener, at der efter otte måneders forhandlinger ellers lå et “solidt kompromis” på bordet.

Det ville ifølge Stine Bosse have undtaget langt størstedelen af EU-landenes virksomheder fra rapportering om bæredygtighed uden at gå “på kompromis med de grundlæggende principper for bæredygtighedsrapportering”.

De Grønne i EU-Parlamentet – som SF er en del af – mener til gengæld, at aftalen ville have slækket EU’s indsats for klimaet og ordentlige arbejdsvilkår.

Derfor glæder SF’s medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, sig over resultatet.

– Jeg er lettet over, at parlamentet i sidste øjeblik sagde stop for et frontalangreb på EU’s bæredygtighedslovgivning.

– Nu venter der et stort arbejde med at sikre et kompromis, der kan finde opbakning blandt de proeuropæiske partier og give klarhed til virksomhederne, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Afstemningen understreger det tiltagende bitre opgør mellem EPP-gruppen og de øvrige partier i koalitionen bag EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Von der Leyen har sit politiske ståsted i den borgerlige EPP-gruppe.

Men det var en koalition hen over midten bestående af den socialdemokratiske S&D-gruppe, den liberale Renew-gruppe og De Grønne, der fik hende til magten.

EPP-gruppen har dog også mulighed for at lave flertal til højre i salen. Det har skabt stor utilfredshed i midterkoalitionen:

– Det her bør stå som en advarsel til EPP-gruppen. Når man baserer sin strategi på højrefløjen, går det ud over både tilliden og resultaterne.

– De bør i stedet lægge grønthøsteren til side og sætte sig til bordet med de proeuropæiske partier, siger Kira Marie Peter-Hansen.

PostNord vil genoptage forsendelse af varer til USA og Puerto Rico.

Det skriver PostNord i en pressemeddelelse.

Postselskabet satte i august forsendelser af varer for under 800 dollar – omkring 5160 kroner – til USA og Puerto Rico på pause.

Det skyldtes, at USA ændrede i sine toldregler, hvilket blandt andet indebar, at den såkaldte “de minimis”-undtagelse blev ophævet.

“De minimis”-undtagelsen har betydet, at importører og amerikanske forbrugere har kunnet komme uden om at betale told, så længe den pågældende vare havde en værdi på under 800 dollar.

Ligeledes har det ikke været nødvendigt at lave kontroleftersyn af disse pakker. Undtagelsen er beregnet til at forenkle og fremskynde importprocessen for små forsendelser.

Nu har PostNord opdateret sine tjenester, så det ifølge selskabet er nemt for kunderne selv at indtaste toldoplysninger og se og betale alle afgifter og gebyrer direkte ved kassen.

– USA er et vigtigt marked for flere af vores kunder, og derfor har vi også, siden de nye regler blev indført i august, arbejdet intensivt på at udvikle en løsning, der gør det nemt for vores kunder og danskerne at leve op til de nye regler, siger public affairs- og kommunikationsdirektør i PostNord Danmark Andreas Brethvad i et skriftligt svar.

Forsendelserne vil blive genoptaget torsdag, lyder det.

Andreas Brethvad glæder sig over, at PostNord kan genoptage forsendelserne – særligt med black friday og julesæsonen for døren.

Der skal som udgangspunkt betales told af alle varer under 800 dollar inden ankomst til USA. Gaver mellem privatpersoner til en værdi under 100 dollar – cirka 640 kroner – er undtaget og kræver derfor ikke en tolddeklaration.

Lige som PostNord har en række postselskaber fra andre lande også droppet pakkeleveringer til USA midlertidigt som følge af de nye toldregler.

Verdenspostunionen, som hører under FN, oplyste i starten af september, at 88 postleverandører i en række lande helt eller delvist havde suspenderet forsendelser til USA.

De nordiske lande inklusive Danmark har onsdag underskrevet en aftale om, at man vil samarbejde om at indkøbe droner og relaterede teknologier.

Det fremgår af den finske regerings hjemmeside.

Underskriften er sat onsdag i Helsinki, hvor der har været møde i den nordiske forsvarssamarbejdsorganisation Nordefco.

– Vi vil facilitere multinationale operationer i den nordiske region for at forstærke vores samarbejde inden for ubemandede flysystemer, siger den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen.

Droner er blevet en afgørende faktor på slagmarken i Ukraine, hvor russiske og ukrainske soldater hurtigt kan blive overmandet af de førerløse fly.

Den nye teknologi tillader ligeledes, at droner kan flyve lange afstande over fjendtligt territorium og kaste bomber.

For både de nordiske lande og hele EU er behovet for en droneoprustning derfor blevet aktualiseret.

Her er der en lang række gode grunde til, at de nordiske lande samarbejder om den oprustning, siger den finske forsvarsminister.

– I takt med at teknologien udvikler sig, og behovet for opdateringer fortsætter, er der al mulig grund til nordisk samarbejde på dette område, siger han i meddelelsen på den finske hjemmeside.

Ved at samle kræfterne kan man ydermere opnå stordriftsfordele, fortæller ministeren.

– Derudover gør voksende fælles indkøbsvolumen det muligt for industrien at øge sin produktionskapacitet og reducere landenes nationale indkøbsomkostninger.

Som et separat indkøb vil de fire lande også igangsætte nordiske indkøb af såkaldte mikro-droner inden for rammerne af Natos partnerskab.

Ved siden af de kommende indkøb vil landene også øge deres samarbejde inden for forskning og vidensdeling på området.

Dertil blev landenes repræsentanter enige om nok engang at understrege, at man vil stå samlet i støtten til Ukraine.

EU-Parlamentet har onsdag tildelt en georgisk og en polsk-belarusisk journalist Sakharovprisen for tankefrihed.

Prisen er EU’s højeste udmærkelse på menneskerettighedsområdet.

Den ene modtager er den belarusisk-polske journalist Andrzej Poczobut, og den anden er georgiske Mzia Amaghlobeli. Begge er aktuelt fængslet.

Parlamentets formand, Roberta Metsola, sagde ifølge en pressemeddelelse, at deres “mod skinner som et fyrtårn for alle, der nægter at blive bragt til tavshed”.

– Begge har betalt en høj pris for at sige sandheden til magthaverne og er blevet symboler på kampen for frihed og demokrati, sagde hun.

52-årige Poczobut er journalist, forfatter og kritiker af den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, og har været tilbageholdt siden 2021.

Imens er 50-årige Mzia Amaghlobeli direktør for netmedierne Batumelebi og Netgazeti. Amaghlobeli blev idømt to års fængsel i august – ifølge EU-Parlamentet af “politiske grunde”.

EU-Parlamentet har tidligere opfordret til løsladelse af begge journalister.

Sakharovprisen er siden 1988 blevet uddelt af EU-Parlamentet til personer eller organisationer, som kæmper mod intolerance, fanatisme og undertrykkelse og forsvarer menneskerettigheder og ytringsfrihed.

De politiske grupper eller grupperinger med mindst 40 medlemmer af parlamentet kan indstille kandidater til prisen. Derefter indsnævrer parlamentets udenrigs- og bistandsudvalg feltet til tre kandidater.

Den endelige prismodtager vælges af lederne af de politiske grupper.

Sidste år gik prisen til de venezuelanske oppositionsledere María Corina Machado og Edmundo González.

Machado fik for nylig Nobels fredspris.

Der er blevet affyret skud uden for Serbiens parlamentsbygning i Beograd, og en person er såret. Hændelsen er sket ved hvide telte sat op af regeringsstøtter.

Det rapporterer lokale medier onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De nærmere omstændigheder er uklare.

En video, som er blevet delt af mediet NOVA – og hvis placering er blevet bekræftet af Reuters – viser bevæbnede sikkerhedsfolk, som går mod et stort telt ved parlamentet.

Nogle skud bliver affyret, og herefter begynder det at brænde i teltet.

Det står ikke klart, hvem der skyder, og hvordan branden starter.

Det serbiske nyhedsmedie Telegraf.rs rapporterer ifølge Reuters med henvisning til anonyme kilder, at en 70-årig mand skød en 57-årig mand i benet og herefter skød mod en gasbeholder.

Sundhedsminister Zlatibor Loncar har sagt, at en mand skal opereres akut.

De hvide telte er blevet sat op af støtter af præsident Vucic – tilsyneladende som modsvar på regeringskritiske demonstrationer.

Den improviserede lejr har igennem måneder blokeret veje ved parlamentet og en nærliggende park.

Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, siger ifølge Reuters, at onsdagens hændelse er en terrorhandling, men uddyber ikke umiddelbart yderligere.

Han vil give en “særlig” tale til offentligheden senere, oplyser han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der har igennem mange måneder været hyppige protester mod den serbiske regering.

Det blev blandt andet udløst af en hændelse i november sidste år, hvor 16 personer mistede livet, da taget på en renoveret togstation i Novo Sad kollapsede.

For mange blev ulykken et symbol på korruption i Serbien, og demonstranter har krævet gennemsigtighed i undersøgelsen af hændelsen.

Ni personer er blevet anholdt og sigtet for medvirken til drabet på en 52-årig mand, der blev fundet død 20. september i et skovområde nær Skovtårnet ved Rønnede.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Efterforskningen har vist, at den dræbte er blevet skudt, og at liget efterfølgende er forsøgt brændt. Det er første gang, at politiet oplyser, hvordan drabet skal være sket.

Flere af de sigtede bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved torsdag med krav om varetægtsfængsling.

– Anholdelserne er resultatet af en overordentlig stor efterforskningsindsats med gennemgang og bearbejdning af en omfattende mængde af blandt andet tekniske spor og afhøringer, siger politiinspektør Kim Kliver.

Han fortæller, at efterforskningen fortsætter.

– Det er en sag, vi ser på med meget stor alvor, og med dagens anholdelser er vi kommet et stykke nærmere i at afdække hændelsesforløbet.

– Vi kommer til at fortsætte den omfattende efterforskningsindsats i den kommende tid, siger politichefen.

Det var en forbipasserende, der for lidt over en måned siden opdagede liget i skovområdet nær Hestehavevej ved Rønnede.

Politiet blev alarmeret, og dagen efter oplyste politiet, at sagen blev betragtet som et drab.

I første omgang oplyste politiet ikke, om der var tale om en mand eller kvinde, men efter tre dage kunne politiet fortælle, at man havde fået identificeret den afdøde som værende en 52-årig mand fra hovedstadsområdet.

Onsdag afviser politiet at svare på, om sagen har tilknytning til bandemiljøet.

Til TV 2 fortæller politiinspektør Kim Kliver onsdag aften, at den dræbte 52-årige er fra Københavns Vestegn. De sigtede er fra Sjælland og Storkøbenhavn, lyder det.

Politiinspektøren fortæller desuden til mediet, at afhøringerne kommer til at fortsætte resten af aftenen og natten.

– Vi bruger rigtig meget energi på at få afdækket, hvilke roller de enkelte kan have i sagen. Og så er det det, vi forholder os til, siger han og tilføjer, at politiet har gennemgået store mængder data.

– Og den gennemgang har ført os til, at vi i dag har lavet en målrettet aktion, siger politiinspektøren til TV 2.

Anklagemyndigheden vil torsdag anmode om dørlukning, når flere af de drabssigtede fremstilles i retten. Efterkommer dommeren ønsket, vil det ikke være muligt at høre nærmere om politiets beviser eller de sigtedes forklaringer.

Politiet kan onsdag ikke oplyse, hvor mange af de sigtede der bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Der er en økonomisk håndsrækning på vej fra Danmark til mineselskabet Green Roc, der vil genåbne en gammel grafitmine i det sydlige Grønland.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) vil udstede et lån på 39 millioner kroner til genåbningen af Amitsoq-minen.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

Minen var i drift i perioden fra 1915 til 1922, men måtte lukke, fordi man manglede effektive redskaber til at adskille grafit fra malm.

Grafit bruges blandt andet til fremstilling af litiumionbatterier.

Kina dominerer den globale forsyningskæde for grafit og står for cirka 80 procent af udvindingen af naturlig grafit.

EU har indgået et strategisk partnerskab med Green Roc, som bejler til at blive et af i alt 13 projekter, som EU vil støtte med et milliardbeløb.

For EIFO handler det netop om at understøtte “forsyningen af uundværlige råmaterialer til Europas grønne omstilling og til den europæiske forsvarsindustri”, lyder det i pressemeddelelsen.

– Projektet ligger helt i tråd med EIFOs strategiske ambitioner om at finansiere bæredygtige og betydningsfulde erhvervsinitiativer i Grønland, samtidig med at vi styrker den europæiske forsyningssikkerhed af kritiske mineraler, udtaler chief commercial officer Peter Boeskov i meddelelsen.

– Vi arbejder ligeledes målrettet for at fremme den grønne omstilling, som i høj grad afhænger af stabile og sikre værdikæder for kritiske råmaterialer som grafit, lyder det.

Grafitten i Amitsoq-minen har ifølge pressemeddelelsen en ganske særlig kvalitet, der er velegnet til brug i batterier til elbiler og i “andre teknologier, der er kritiske for den grønne omstilling og for forsvarsindustrien”.

Green Roc anslår, at der er op mod 23 millioner ton grafitmalm i minen. Planen er at bryde 400.000 ton malm om året og producere omkring 80.000 ton grafitkoncentrat om året.

Selv om der er våbenhvile i Gaza, venter der en række udfordringer videre frem i det krigshærgede område.

Sådan lyder det fra den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, under et fælles pressemøde med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, onsdag i Jerusalem.

– Vi har en meget, meget hård opgave foran os, hvilket er at afvæbne Hamas, genopbygge Gaza, gøre livet bedre for Gazas folk, men også sikre, at Hamas ikke længere er en trussel for vores venner i Israel, siger Vance.

Vicepræsidenten befinder sig i Israel for at sikre sig støtte til den plan om våbenhvile og tiden efter krigen, som USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt og opnået støtte fra parterne til.

Men der er fortsat store uvisheder om de nærmere detaljer i de senere faser af planen, som endnu ikke er trådt i kraft.

I løbet af weekenden kom våbenhvilen under pres med en opblussen af kamphandlinger.

Tirsdag opfordrede Vance iagttagere til ikke straks at tro, at våbenhvilen ville bryde sammen, hvis der kom skyderier eller angreb. Han tror på, at der kan opnås fred, lød budskabet.

– Lige nu føler jeg mig optimistisk, sagde Vance.

Våbenhvilen begyndte 10. oktober efter over to års krig mellem Israel og Hamas med nogle få våbenhviler undervejs.

Som led i våbenhvilen er der udarbejdet en amerikansk plan, der sætter rammerne for udveksling af gidsler og fanger og forsøger over flere faser at udstikke en retning for Gazas fremtid med blandt andet detaljer om israelsk tilbagetrækning, en international styrke og et midlertidigt styre under internationalt opsyn.

Planen fastslår også, at Hamas ikke må spille en rolle i en fremtidig regering i Gaza og skal afvæbnes.

AFP