Seneste nyheder

Besiddelse og handel med kokain og andre hårde stoffer skal straffes hårdere.

Det mener de tre rådmænd Jes Lunde (R), Claus Houden (V) og Christian Budde (V) fra henholdsvis Aalborg, Odense og Aarhus Kommune.

Forslaget kommer efter, at spildevandsprøver blandt andet har påvist et stort hverdagsforbrug af kokain i de største byer i Danmark.

De tre kommunalpolitikere præsenterer i en pressemeddelelse to konkrete forslag til hårdere straffe.

Det drejer sig om en strafzone ved ungdomsklubber, skoler og lignende, hvor besiddelse og handel med stoffer skal udløse en skærpet straf.

Strafzonen skal sende et “alvorligt signal” til de unge om brugen af kokain, siger Jes Lunde, der er rådmand for sundhed og kultur i Aalborg Kommune.

– Håbet er jo, at det får flere til at tænke sig godt om, før de bevæger sig ud i det her.

De tre rådmænd foreslår desuden en betinget frakendelse af kørekortet ved “gentagen påvirkning eller besiddelse” – også selv om man ikke kører.

Det vil i så fald betyde, at man vil straffe mennesker for at være påvirket af narkotika, hvor man i dag som udgangspunkt straffer for handel og besiddelse.

Jes Lunde erkender, at man skal være “varsom” med at straffe folk, der er påvirket.

– Det er jo kun der, hvor man mener, at det har et omfang, som gør, at der er en risiko for, at det ender med bilkørsel i den pågældende tilstand, siger han og understreger:

– Det er en svær sag, og det derfor synes jeg, der skal klogere mennesker end mig ind over at tænke over, hvordan man udformer forslaget helt konkret.

De tre rådmænd foreslår desuden, at man udvider indsatsen “Ungdom uden opioider” til også at omfatte kokain og andre illegale stoffer.

Indsatsen, som blev præsenteret af regeringen sidste efterår, omfatter blandt andet en overordnet skærpelse af straffen for ulovlig salg og besiddelse af opioider.

Bilproducenten Volvo Cars har formået at løfte sit overskud, selv om omsætningen er faldet i tredje kvartal.

Det viser selskabets kvartalsregnskab torsdag.

I perioden blev der omsat for 160,5 milliarder svenske kroner, hvilket var syv procent mindre end i det tilsvarende kvartal sidste år.

Overskuddet voksede derimod med fire procent til 4,5 milliarder svenske kroner.

Den voksende bundlinje er et resultat af, at en stor spareplan har fået betydning for omkostningerne hurtigere end ventet.

Faldende indtjening fik i april Volvo Cars til at annoncere spareplanen, der på sigt skal føre til en reduktion i omkostningerne for 18 milliarder svenske kroner.

Besparelserne skal blandt andet findes ved at afskedige 3000 af selskabets 42.000 ansatte.

Torsdagens regnskab er faldet i god jord hos investorerne, der lidt før klokken 10.30 har sendt aktien op med mere end 40 procent.

Selv om spareøvelsen ifølge topchef Håkan Samuelsson allerede har haft en positiv effekt, så ser han fortsat sorte skyer ude i horisonten.

Selskabet kigger ind i en periode, hvor bilbranchen fortsat vil føre priskrig mod hinanden, og så skaber amerikansk told stadig bekymring.

Samuelsson hæfter sig dog ved, at EU og USA i august nåede til enighed om en rammeaftale for told på europæisk eksport til USA.

– Den nylige aftale giver tiltrængt klarhed, siger han i regnskabet.

I foråret, da spareplanen blev meldt ud, betød den på det tidspunkt uafklarede toldsituation, at selskabet suspenderede sine prognoser for 2025 og 2026.

Det holder man fortsat fast i, fremgår det af regnskabet.

Regeringen og De Konservative er enige om finansloven for 2026.

Aftalen lander usædvanligt tidligt på året og bliver præsenteret torsdag eftermiddag, oplyser Finansministeriet.

Tidligere har finansminister Nicolai Wammen (S) indgået brede aftaler om finansloven, men i årets aftale er der kun et enkelt parti med ud over regeringen.

Det kan skyldes hensynet til kommunalvalget, som finder sted 18. november. Til den tid vil der maksimalt være et år til folketingsvalget, så mange ser det som et startskud, og dermed er et godt kommunalvalg ekstra vigtigt.

Ifølge Børsens oplysninger indeholder aftalen ændringer på væsentlige punkter.

Blandt andet bliver stigningen i afgifterne på elbiler, som ellers stod til at træde i kraft fra årsskiftet, udskudt ét år.

De Konservative skal ifølge Børsens oplysninger også have fået et højere beskæftigelsesfradrag igennem. Det skulle koste fire milliarder kroner over fire år.

Der skulle også være tiltag på klimasikring, som er en mærkesag for det blå parti.

Udspillet blev fremlagt i slutningen af august.

Her lovede finansministeren en gaveregn til alle borgere.

– Alle danskere kommer til at få gavn af det udspil, vi kommer med her i dag, sagde Nicolai Wammen.

Her indgik en række prisnedsættelser. Det gælder elafgiften, som nedsættes midlertidigt i to år, et farvel til afgifter på kaffe, slik og chokolade, samt lavere forældrebetaling i daginstitutioner.

Tidligere på måneden brød De Konservative med de andre borgerlige partier. I 2024 gjorde partierne meget ud af at fortælle, at en aftale om finansloven for 2025 enten blev med alle fire blå partier eller ingen af dem.

Men sådan bliver det tilsyneladende ikke i år.

Det går godt i Danmark, og så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022.

Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.

I 2023 gik hele 11 partier med i finansloven. I 2024 var det kun SF og De Radikale, der var med i finansloven med regeringen. Den er normalt ofte på plads i november.

Lasse Møllers karriere har været spækket med skader, og nu er den gal igen.

Den danske håndboldspiller fra SG Flensburg-Handewitt har således pådraget sig et brud på sin hånd, skriver klubben på sin hjemmeside torsdag.

Skaden skete, da Flensburg-Handewitt tidligere på ugen spillede European League mod CD Bidasoa fra Spanien.

Klubben oplyser, at Lasse Møller ikke behøver en operation, men at han må forvente flere ugers pause.

Det kolliderer med Nikolaj Jacobsens planer. Den danske landstræner har udtaget Lasse Møller til næste uges landsholdssamling, men med en brækket hånd møder han næppe op.

DanskHåndbold har i skrivende stund ikke meldt noget ud om, hvorvidt der udtages en erstatning til de to testkampe mod Holland og Færøerne.

I Flensburg-Handewitt begræder direktør Holger Glandorf skaden.

– Vi er meget kede af det på Lasses vegne. Han var i god form og har spillet en vigtig rolle på holdet de seneste uger, siger Glandorf til klubbens hjemmeside.

– Det er selvfølgelig ekstremt skuffende, at vi skal undvære ham – især i en periode med mange kampe. Nu må rykke endnu tættere sammen som hold og komme igennem det sammen, siger direktøren.

Lasse Møller har hidtil i sæsonen spillet ni kampe i Bundesligaen og scoret 41 mål.

Efter tusindvis af kilometer på vejene var den franske cykelrytter Sofiane Sehili snublende tæt på sit mål om at nå den fjernøstlige russiske by Vladivostok.

Men tidligt i september blev hans forsøg på at slå verdensrekorden i cykling over den eurasiske landmasse afbrudt, da han nogle hundrede kilometer fra mål blev anholdt for forsøg på ulovligt at prøve at krydse grænsen til Rusland.

Først torsdag – omtrent halvanden måned senere – har en russisk domstol besluttet, at han igen er en fri mand.

Sehili har erkendt, at han er skyldig i sagen og undtages fra at betale en bøde på 50.000 rubler.

Det svarer til knap 4000 kroner.

– Sofiane Sehili blev løsladt i retten, oplyser den russiske domstol.

– De fysiske beviser i sagen – et udenlandsk pas, en kopi af et elektronisk visum, en e-bog, to mobiltelefoner, et videokamera, et navigationsredskab og en cykel – er blevet leveret tilbage til den retmæssige ejer.

Sehili, der er fransk statsborger, begyndte 1. juli nær Lissabon sit forsøg på at cykle over Europas og Asiens landmasse.

Reuters

Et højtplaceret medlem af det kriminelle Foxtrot-netværk er blevet pågrebet i den svenske lufthavn Arlanda efter at være blevet udleveret fra Irak.

Det skriver de svenske medier SVT, Expressen og Aftonbladet.

Han er mistænkt for blandt andet forsøg på drabsforsøg, forberedelse til drab og særligt grove overtrædelser af både våben- og narkolov.

Ifølge anklager Henrik Söderman har manden, som er 29 år, og hans bekendte håndteret “betydelige mængder kokain, amfetamin og cannabis”, skriver Expressen.

Manden har også “besiddet, overdraget og udlånt våben af særligt farlig karakter i form af pistoler, halvautomatiske pistoler, maskinpistoler, automatkarabiner og panserværnsvåben”.

Manden har ifølge Henrik Söderman været frihedsberøvet i Irak i længere tid, skriver SVT.

Nyhedsbureauet TT skriver, at han blev pågrebet i Irak i efteråret 2023 efter at have været efterlyst internationalt.

I marts sidste år anmodede den svenske anklagemyndighed så om at få manden udleveret fra Irak.

Söderman bekræfter over for SVT, at der har “været en proces, som førte til, at han (manden, red.) kom til Sverige i går (onsdag, red.)”.

Anklageren afviser at gå yderligere i detaljer omkring kontakten mellem Sverige og Irak.

Manden var ifølge Expressen i flere år en af lederne af det såkaldte Bronätverket, som har udført voldshandlinger på vegne af Foxtrot.

Foxtrot er et kriminelt netværk, som er ledet af Rawa Majid, der går under navnet “Den kurdiske ræv”.

Ifølge Expressen er den mand, der onsdag blev anholdt i Arlanda, kendt som Rawa Majids “drabsdirigent”.

En anden central person er Ismail Abdo, der også er kendt som “Jordbærret”. Han var i begyndelsen højre hånd for “Den kurdiske ræv”, men på et tidspunkt opstod der en konflikt mellem dem.

Konflikten mellem de to fraktioner udviklede sig i 2023 ekstremt voldeligt.

Svensk politi lægger vægt på, at samarbejdet med andre lande betyder, at flere kriminelle anholdes i udlandet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra torsdag morgen, hvor politiet også bekræfter, at en svensk mand, som har været “toneangivende i et kriminelt netværk”, er udleveret fra Irak.

Indtil videre er 210 personer blevet anholdt i udlandet i år efter at have været efterlyst, skriver politiet. I samme periode sidste år var tallet 166.

Tidligere i oktober blev der underskrevet en bilateral aftale mellem Sverige og Irak om et politisamarbejde med fokus på organiseret kriminalitet på tværs af grænser.

Siden indførslen af Vandmiljøplan 1 i 1987 har vandforbruget været jævnt faldende.

I 2024 blev det gennemsnitlige vandforbrug i danske husholdninger opgjort til 97 liter per person på et døgn, hvilket er det lavest registrerede niveau siden 1987.

Det skriver Danva, der er interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, i en rapport med nøgletal for vandsektoren.

Danva peger på, at blandt andet en række vandmiljøplaner og grøn vandafgift på ledningsført vand har haft betydning for forbruget.

Også modernisering af apparater som vaskemaskiner har haft en betydning, skriver organisationen.

Senest har økonomiske konsekvenser af coronakrisen, krigen i Ukraine og inflation øget opmærksomheden på forbrug.

– Især omkostningerne til varme og elektricitet var i fokus, men det ser ud til at have smittet af på vandforbruget, lyder det.

Vandprisen er ikke den samme i hele landet. Det skyldes, at der er over 2000 vandselskaber og cirka 100 spildevandsselskaber – alle med hver deres pris.

Der beregnes dog hvert år en gennemsnitlig vandpris for en gennemsnitlig husstand på 2,11 person.

I 2024 brugte en gennemsnitlig husstand 74,76 kubikmeter vand, som kostede 82,23 kroner per forbrugt kubikmeter. Det er knap 6150 kroner på et år.

Noget af det, der koster mange liter vand, er brusebadet. Ifølge Danske Vandværker bruger man op mod 20 liter vand i minuttet, hvis ikke man har sparebruser eller vandbegrænser på armaturet.

En vandbesparende bruser bruger omvendt 6-10 liter vand i minuttet.

I fremtiden kan regningen dog blive større, spår Danva. Vandsektoren skal nemlig investere tungt i både nye og eksisterende anlæg frem mod 2070.

Mere specifikt viser Danvas prognoser, at de danske vandselskaber skal investere omkring 850 milliarder kroner over de kommende 45 år.

Selv om det er svært at sige, hvad det præcist vil koste i kroner og ører, vil prisen unægteligt stige. Det siger formand for Danvas bestyrelse Ellen Trane Nørby i rapporten fra Danva.

– Hvis man gør ingenting og ikke sætter taksterne op for at finansiere det her, vil det blive dyrere for samfundet at rydde op efter skaderne bagefter, lyder det.

Forbrugertilliden ramte i oktober det laveste niveau siden foråret i 2023.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort torsdag.

Det dårligere humør skyldes ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, at fødevarepriserne fortsætter med at stige.

I en kommentar skriver han, at vi konstant bliver mindet om de højere priser, når vi besøger dagligvarebutikkerne.

– I tillæg er der hele den internationale uro samt højere toldsatser, som også har negativ afsmitning på humøret, hvor nyheder om større fyringsrunder rundt omkring heller ikke just er vand på møllen for et mere positivt humør.

– De privatøkonomiske forudsætninger for en mere optimistisk tro på økonomien er ellers til stede med rekordhøj beskæftigelse, pæn fremgang i lønningerne og lavere renter, men det preller altså af på forbrugertilliden, lyder det.

Forbrugertilliden måles ved at spørge til en vurdering af dansk økonomi og forbrugernes egen økonomi nu sammenlignet med for et år siden samt forventningerne til det næste år.

Her kan forbrugerne svare på en skala fra meget positiv til meget negativ.

Det omregnes til en talværdi, så de mest positive svar får en værdi på 100, mens de mest negative svar får en værdi på minus 100.

I oktober blev tallet opgjort til minus 19,5.

Også Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit, bakker op om, at stigende fødevarepriser har forværret forbrugernes sortsyn.

Men han har svært ved at forstå, at humøret alligevel er så langt nede.

– For selv om nøgletallene er blevet en smule svagere i år, så er vi stadigvæk et stykke fra en decideret krise, skriver han i en kommentar.

– Og ser vi eksempelvis på arbejdsmarkedet, så er der fortsat fremgang i beskæftigelsen.

EU-landene har torsdag morgen formelt godkendt den 19. sanktionspakke mod Rusland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den formelle godkendelse er kommet i hus, efter at det allerede onsdag aften fra det danske EU-formandskab blev meldt ud, at der var opnået enighed blandt EU-landene.

Det stod klart, da Slovakiet droppede sin modstand mod pakken.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), siger torsdag, at det er “en god dag for Europa og Ukraine”.

– Det er ekstremt positivt, at vi er nået til enighed om den 19. sanktionspakke mod Rusland, siger Løkke.

– Den vil indføre nye og omfattende tiltag mod olie og gas, skyggeflåden og Ruslands finanssektor, fortsætter udenrigsministeren.

Pakken indeholder et forbud mod import af flydende naturgas fra Rusland.

Det er ifølge Løkke et “vigtigt skridt mod helt at udfase russisk energi i EU”.

– Sanktionerne har reel virkning og skader den russiske økonomi, siger Løkke.

– Rusland finder det i stigende grad svært at finansiere sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine.

Slovakiet stod længe i vejen for forsøget på at få pakken vedtaget. Slovakiets premierminister, Robert Fico, ville have indrømmelser fra EU-Kommissionen blandt andet i forhold til høje energipriser.

Men en slovakisk diplomat meddelte onsdag, at landets krav var blevet imødekommet af EU.

Forbuddet mod import af flydende naturgas vil blive indført i to faser.

Importkontrakter med kort løbetid skal annulleres inden for seks måneder, og kontrakter med lange udsigter skal skrottes inden 1. januar 2027.

Der er torsdag EU-topmøde i Bruxelles. Blandt emnerne ventes også at være, hvordan og om indefrosne russiske midler kan bruges til at give et kæmpe lån til Ukraine.

Torsdagens pakke rammer også den såkaldte skyggeflåde, der af FN’s søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Den 18. sanktionspakke blev EU-landene enige om i juli. Dengang lød det, at formålet med den nye pakke blandt andet var at ramme den russiske energisektor.

Forsvaret skal selv bidrage til milliardoprustningen med omprioriteringer og besparelser på 13 milliarder kroner frem mod 2033.

Det er et politisk flertal blevet enig om ifølge en pressemeddelelse.

– Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation gør, at vi hele tiden skal kigge på, hvordan pengene i Forsvarsministeriets koncern bliver brugt mest fornuftigt, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Med anden delaftale blev et politisk flertal enig om at igangsætte analysen, som nu er færdig, og hvor partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om 15 tiltag.

Målet er at frigøre i alt 14,7 milliarder kroner, så der skal findes yderligere effektiviseringer.

Analysen kommer samtidig med, at pengekassen til forsvar på 315 milliarder kroner er så godt som tom efter de seneste delaftaler om Arktis og indkøb af 16 F-35-fly.

Eksempelvis skal værnepligtige i højere grad anvendes til at løse opgaver som bevogtning og operative opgaver, så det fastansatte personel kan frigives til andre opgaver.

Det vil frigive 2,2 milliarder kroner og kritisk operativt personale til den generelle opbygning af Forsvaret.

Der skal spares penge på løst krudt, fordi soldaterne skal bruge et elektronisk simuleringssystem i skydeøvelser.

Det vil bidrage med 1,1 milliarder kroner, ligesom simulation i uddannelsen i infanterikampkøretøj bidrager med 800 millioner kroner.

To milliarder kroner hentes ved at spare på reserven til meromkostninger ved at udsende internationale styrker.

F-35-programmet og det nye jordbaserede luftforsvar bidrager med sammenlagt tre milliarder kroner. Ifølge notatet er der tale om penge, som alligevel vil være til overs.

Nogle af de pansrede mandskabsvogne, som Hærens 1. Brigade skal anskaffe, skal være mindre pansrede for at matche det operative behov.

Forsvarets Challenger-fly bruges blandt andet til transport af regeringens topministre og til overvågning, men skal udfases.

Fra 2027 skal opgaverne klares af en ekstern aktør, så der kan hentes 800 millioner kroner.

Integrationen af tyske DB Schenker er stærkt medvirkende til, at DSV omsatte for 72 milliarder kroner i tredje kvartal.

Det viser regnskabet, som det danske logistikselskab har offentliggjort torsdag morgen.

I samme kvartal sidste år lød omsætning på godt 44 milliarder kroner. Det betyder, at den er vokset 63 procent.

Det blev meldt ud i september sidste år, at DSV havde indgået en aftale med den tyske stat om at købe Schenker for 14,3 milliarder euro svarende til 107 milliarder kroner.

Det danske selskab overtog formelt ejerskabet den 30. april i år.

Opkøbet er det største, DSV nogensinde har foretaget. Det gjorde samtidig det danske selskab til det største logistikselskab i verden målt på omsætning.

I forbindelse med regnskabet bekræfter DSV, at selskabet forventer, at integrationen af Schenker vil bidrage med synergieffekter for omkring ni milliarder kroner i slutningen af 2028.

Synergieffekter er fordele, som opstår, når to selskabers aktiviteter kombineres. Der kan eksempelvis spares penge ved at dele administration eller lager.

Den fulde integration af Schenker ventes at ske gradvist og komme med en regning på 11 milliarder kroner. Størstedelen af udgifterne ventes at falde i 2026 og 2027, lyder det.

Trods langt højere omsætning i tredje kvartal er indtjeningen ikke fulgt med i samme tempo.

I perioden lød driftsindtjeningen på 5,4 milliarder kroner mod 4,4 milliarder kroner i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 23 procent.

En opbremsning i aktiviteten har desuden tvunget DSV til at skære i sin prognose for året.

Før ventede selskabet en driftsindtjening på mellem 19,5 og 21,5 milliarder kroner i år. Den øvre del af intervallet er blevet sænket med en milliard kroner, fremgår det af dagens regnskab.

DSV forventer, at den kommende periode fortsat vil være præget af usikkerhed på grund af situationen omkring handelstold.

– Uforudsete ændringer kan få indvirkning på vores finansielle forventninger, advarer selskabet.

Flere end 600 mennesker er flygtet fra et af Myanmars mest berygtede svindelcentre og har krydset grænsen til Thailand.

Det siger en lokal embedsmand i Thailand til nyhedsbureauet AFP torsdag.

De såkaldte svindelcentre dækker over bygninger, hvor internetsvindlere bedrager ofre med blandt andet falske romantiske forhold og forretningstilbud.

Fænomenet er de seneste år vokset i området nær Myanmars grænse. Det er sket, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i februar 2021, hvor landet blev kastet ud i en borgerkrig.

De hundredvis af personers flugt fra svindelcenteret torsdag skete, efter at militæret gennemførte en razzia i bygningen, skriver AFP.

Sawanit Suriyakul Na Ayutthaya, som er viceguvernør i den thailandske provins Tak ved grænsen til Myanmar, siger, at i alt 677 personer er flygtet fra svindelcenteret, der kaldes KK Park.

Efter at have forladt bygningen krydsede de floden Moei og kom på den måde ind i Thailand.

– Immigrationsmyndigheder og en specialstyrke fra militæret har samarbejdet for at yde hjælp under de humanitære procedurer, siger Sawanit Suriyakul Na Ayutthaya.

De 677 personer vil nu blive screenet, hvor myndighederne blandt andet skal fastslå, hvorvidt de enkeltvis har været ofre for menneskehandel.

Hvis det ikke vurderes, at de har været ofre for menneskehandel, kan de blive retsforfulgt for på ulovlig vis at have krydset en landegrænse.

Mens det i nogle tidligere tilfælde har været tydeligt, at de pågældende svindlere er blevet tvunget ind i svindelcentrene – der ofte er stærkt bevogtet – er der andre tilfælde, hvor folk frivilligt bliver del af dem.

Ifølge folk, som arbejder med området, sker det ofte, fordi de regner med at kunne tjene langt flere penge i den milliardstore industri, end de vil kunne i lovlige job i deres hjemland.

Det er administrationskontoret i Tak-provinsen, der fører tilsyn med området.

I en erklæring fra kontoret lyder det, at den gruppe mennesker, der torsdag morgen kom ind i Thailand, bestod af udenlandske statsborgere, og at der både var mænd og kvinder iblandt. Deres nationaliteter oplyses dog ikke.

Flere arter af mejser som musvitter, sortmejse og sumpmejse er i tilbagegang.

Det viser fugletællinger, som frivillige i Dansk Ornitologisk Forening, DOF Birdlife, laver årligt. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Optællingerne danner grundlag for rapportering, som danske miljømyndigheder foretager hvert sjette år til EU-Kommissionen.

Ornitologerne har blandt andet set på en gruppe på 15 arter, som primært består af mejser, men også træløbere, gærdesmutte, stær og pirol.

Optællingerne viser, at for 8 ud af 15 arter har udviklingen i bestanden efter 1980 været negativ. Ser man på en kortere periode fra 2013 til 2024, er der tilbagegang hos 11 arter.

Kun gærdesmutte, skægmejse og korttået træløber viser fremgang.

Knud Flensted, der er biolog hos DOF Birdlife, mener, at det bør vække bekymring, når en udbredt mejseart som musvitten viser tendens til at falde i antal som ynglefugl.

– Det kan være et signal om problemer i miljøet og på fuglenes levesteder, udtaler han i pressemeddelelsen.

Biologen peger da også på færre insekter som en sandsynlig årsag.

– Da netop insekterne har været i dramatisk tilbagegang over det meste af Europa de senere årtier, er det nærliggende at kæde mejsernes nedtur sammen med færre insekter og dermed mangel på føde, lyder det.

I alt er 235 forskellige arter med i afrapporteringen. Det fremgår blandt andet, at der hos ynglefuglene er klare tegn på tilbagegang hos 46 procent af arterne siden de seneste afrapporteringer til EU i 2013 og 2019.

Omvendt har 17 procent af Danmarks ynglefuglearter stabile bestande.

33 procent har oplevet fremgang. Det gælder for eksempel havørn, skestork, trane og stor skallesluger, skriver DOF Birdlife.

De sidste procentdele repræsenterer usikre, ukendte eller svingende bestande.

Man følger udviklingen i bestanden af almindelige danske ynglefugle, fordi det giver et billede af tilstanden af deres levesteder.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, advarer Israel mod at annektere Vestbredden.

Skridt mod en annektering kan true den fredsaftale, som den militante bevægelse Hamas og Israel i forrige uge blev enige om, advarer ministeren.

Meldingen fra Rubio kommer, inden han natten til torsdag går om bord i et fly til Israel, som han besøger torsdag og fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Onsdag gav et flertal af politikerne i det israelske parlament, Knesset, grønt lys til det videre arbejde med to lovforslag, der omhandler en annektering af den israelsk-besatte vestbred.

– Jeg synes, at præsidenten (Donald Trump, red.) har gjort det meget klart, at det ikke er noget, som vi kan bakke op om lige nu. Vi mener, at det kan true fredsaftalen, siger Rubio ifølge AFP om lovforslagene og fortsætter:

– De (Israel, red.) er et demokrati, de holder deres afstemninger, og folk vil indtage de her holdninger. Men på nuværende tidspunkt er det noget, som vi mener kan være kontraproduktivt.

Journalister spørger Rubio til det stigende antal af voldelige episoder fra israelske bosættere mod palæstinensere på Vestbredden. Hertil svarer ministeren ifølge AFP:

– Vi er bekymrede over alt, der truer med at destabilisere det, vi har arbejdet for.

Et af de omtalte lovforslag er blevet fremsat af Avi Maoz, der er formand for det ultrakonservative parti Noam, skriver det israelske medie Jerusalem Post.

Maoz var en af flere israelske politikere, der i sidste uge valgte at boykotte en tale, som Trump holdt i Knesset.

Et snævert flertal af israelske politikere stemte onsdag for lovforslaget om en israelsk annektering af Vestbredden.

Forslaget skal nu behandles i Knessets udenrigs- og forsvarsudvalg, inden der igen skal stemmes om det i parlamentet, skriver Jerusalem Post.

Hamas skrev i en udtalelse onsdag, at bevægelsen fordømmer lovforslaget.

– Det afspejler den koloniale besættelsesmagts grimme ansigt, lød det ifølge Jerusalem Post fra den militante bevægelse.

USA har natten til torsdag dansk tid angrebet endnu en båd i Stillehavet, som ifølge amerikanske myndigheder havde narkosmuglere om bord.

USA har i flere uger angrebet både i Caribien, men tirsdag angreb militæret så en båd i Stillehavet, og onsdag lokal tid er endnu en båd blevet ødelagt, siger forsvarsminister Pete Hegseth.

Fem personer er blevet dræbt fordelt på de to angreb.

På X har Hegseth delt videoer af angrebene.

I sit seneste opslag om angreb på både, der ifølge USA smugler stoffer, skriver han, at planen er at fortsætte med angrebene.

– Det er ikke bare kurerer, de er narkoterrorister, der bringer død og ødelæggelse til vores byer.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser på påstandene om, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.

Ifølge amerikanske tal har mindst 37 personer mistet livet i angrebene i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

Ifølge USA’s regering smuglede de narko for karteller, som USA har betegnet som terrorgrupper.

– De her terrororganisationer er vores hemisfæres version af al-Qaeda, og de undslipper ikke retfærdigheden. Vi finder dem og dræber dem, indtil truslen mod det amerikanske folk er væk, skriver Pete Hegseth på X.

Forsvarsministeriet, Pentagon, har oplyst til Kongressen, at USA er i væbnet konflikt med latinamerikanske narkokarteller, som altså ifølge regeringen er terrorgrupper.

Eksperter har dog sagt, at angrebene er i strid med loven, selv hvis myndighederne er sikre på, at det er narkosmuglere. Der er tale om henrettelser uden rettergang, lyder det.

USA’s indsats i havområderne har ført til øgede spændinger i regionen. Colombia har trukket sin ambassadør i USA ud af landet, og Venezuela har anklaget USA for at planlægge et kup mod præsident Nicolas Maduro.

Colombia er det land i verden, hvor der bliver produceret mest kokain.

Regeringen har i årtier arbejdet sammen med USA om at få bugt med problemet, men forholdet mellem de to lande er blevet markant forværret, efter at de begge har fået nye præsidenter i form af Gustavo Petro i Colombia og Donald Trump i USA.

De to kommer ikke godt ud af det med hinanden.

Så sent som onsdag anklagede Trump sin colombianske modpart for selv at være involveret i narkohandel.

Det fik Petro til at sige, at han vil gå rettens vej for at forsvare sig selv mod anklagen, som han afviser.

AFP

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, siger, at Venezuela har 5000 russiske jord til luft-missiler, som kan bruges til at modvirke USA’s indsættelse af styrker i Caribien.

Det sker natten til torsdag dansk tid i en tale, som blev sendt på tv i Venezuela, skriver nyhedsbureauet AFP.

USA har sendt kampfly og skibe fra den amerikanske flåde til Caribien som del af det, som USA betegner som narkobekæmpelse.

USA har desuden angrebet mindst otte både, som ifølge landet smuglede ulovlige stoffer fra Venezuela til USA.

I flere uger har USA angrebet både i Caribien, men tirsdag angreb militæret en båd i Stillehavet, og onsdag lokal tid er endnu en båd blevet ødelagt, har den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, sagt.

Venezuela har tidligere fordømt den amerikanske indsats, som landet mener er en slags generalprøve på en amerikansk mission, hvor USA vil forsøge at vælte præsident Maduro.

I sin tale natten til onsdag er Maduro ledsaget af flere højtstående ledere i det venezuelanske militær.

Her siger præsidenten, at Venezuela har “ikke færre end 5000” russiskproducerede kortdistancemissiler – kendt som Igla-S – fordelt på centrale luftforsvarspositioner.

Det sker ifølge Maduro for at sikre fred.

Missilerne er bygget til at skyde lavtflyvende fly ned og er blevet brugt i militærøvelser beordret af Maduro. De har fundet sted som reaktion på det amerikanske militærs aktivitet i Caribien, som flere ledere i Latinamerika har udtrykt vrede over.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, har til Kongressen i USA meddelt, at USA er i væbnet konflikt med narkokartellerne i Latinamerika.

Colombia – som er det land i verden, hvor der bliver produceret mest kokain – har trukket sin ambassadør i USA ud af landet.

For anden aften i træk har der været sammenstød mellem indvandrerkritiske demonstranter og politiet i Irlands hovedstad, Dublin.

23 personer er blevet anholdt.

Flere hundrede demonstranter var mødt op onsdag aften uden for et hotel, der bruges til at indkvartere asylansøgere.

Hotellet Citywest ligger i Saggart, en forstad sydvest for Dublin.

Under demonstrationen blev der smidt flasker, mursten og fyrværkeri efter politibetjente, oplyser irsk politi i en meddelelse.

Sammenstødet sker, dagen efter at mindst seks personer blev anholdt i forbindelse med en demonstration samme sted.

Tirsdag aften blev der desuden sat ild til en politibil.

Der var også en demonstration mandag, men den forløb fredeligt.

Demonstrationerne er opstået på baggrund af en sag, hvor en 26-årig mand er anklaget for at have begået et seksuelt overgreb på en 10-årig pige.

Overgrebet skal være sket i nærheden af Citywest Hotel, og ifølge lokale medier er den 26-årige asylansøger.

De irske myndigheder har ikke bekræftet, at det er tilfældet.

Fra politisk hold er demonstrationerne blevet kritiseret.

Tirsdag sagde den irske premierminister, Micheál Martin, at der var tale om optøjer, hvor der blev begået “væmmelige overgreb” mod politiet.

Onsdag er det Jim O’Callaghan, justits-, indenrigs- og migrationsminister, der har fordømt demonstranternes handlinger.

Han kalder det vold fra bøller og tilføjer, at flere vil blive anholdt.

I Irland og nabolandet Storbritannien er der i de seneste år blevet flere, der er stærkt kritiske over for indvandring.

Det sker jævnligt, at der er demonstrationer eller voldelige optøjer i nærheden af hoteller, hvor asylansøgere opholder sig.

Irsk politi siger onsdag, at det primært er unge mænd og teenagere, der har deltaget i urolighederne i de sidste dage.

To betjente er kommet på hospitalet. Den ene af dem blev ramt i hovedet af en flaske.

AFP

En fremtrædende, eftersøgt narkobagmand er blevet anholdt i Cuba.

Det siger mexicanske sikkerhedskilder til nyhedsbureauet AFP.

Kinesiske Zhi Dong Zhang, der er anklaget for at være involveret i handel og smugling af stoffet fentanyl, stak i juli af fra husarrest i Mexico.

Han er eftersøgt i både Mexico og USA, som vil have ham udleveret for hvidvask.

Zhi Dong Zhang er kendt under kaldenavnet Brother Wang. Ifølge sikkerhedskilderne bliver han for nuværende i de cubanske myndigheders varetægt, men det bliver afgjort, om han skal udleveres.

Han er anklaget for at have arbejdet tæt sammen med det berygtede narkokartel Sinaloa såvel som med et andet mexicansk narkokartel.

De er begge betegnet som udenlandske terrororganisationer af amerikanske myndigheder.

Kineseren blev anholdt i Mexico i oktober sidste år. Han sad i første omgang fængslet i hovedstaden, Mexico City, mens man ventede på et retsmøde, hvor det skulle afgøres, om han skulle udleveres til USA.

Siden lykkedes det ham altså at flygte, men nu er han igen bag tremmer.

Zhi Dong Zhang betragtes som en vigtig bagmand inden for international handel med stoffer, sagde Mexicos sikkerhedsminister sidste år.

Han har spillet en central rolle i at skabe forbindelser mellem forskellige karteller, så fentanyl kunne smugles fra Kina til Centralamerika, Sydamerika, Europa og USA, tilføjede ministeren dengang.

USA har under ledelse af præsident Donald Trump lagt pres på både Mexico og Kina for at få dem til at dæmme op for smugling af stoffer til USA – især fentanyl.

Stoffet har en kraftig smertestillende effekt og har forårsaget et stort antal dødsfald i USA som følge af overdoser.

I store træk har fentanyl overgået stoffer som heroin og oxycodon, når det kommer til antallet af overdoser i USA.

Fentanyl er et syntetisk opioid, der er 50 gange stærkere end heroin. Det er samtidig billigere at producere.

AFP

Elbilproducenten Teslas omsætning steg i tredje kvartal med 12 procent sammenlignet med samme periode i året før.

I tredje kvartal omsatte selskabet for 28,1 milliarder dollar. Det svarer til 181 milliarder danske kroner.

Det fremgår af Teslas kvartalsregnskab, som blev offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Omsætningen overstiger analytikernes forventninger, der ifølge børsinformationsvirksomheden LSEG lød på 26,4 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stigningen i omsætningen var drevet af, at mange amerikanske købere skyndte sig at bestille og betale for en elbil, inden et føderalt skattefradrag på op til 7500 dollar – 38.240 danske kroner – udløb den 30. september.

Elbilproducentens overskud i tredje kvartal faldt til 1,4 milliarder dollar, hvilket er 37 procent lavere end samme periode sidste år.

Tesla tilskriver i regnskabet blandt andet faldet i overskuddet med nye toldsatser og højere udgifter til omstrukturering.

Driftsomkostningerne steg med 50 procent til 3,4 milliarder dollar sammenlignet med samme kvartal sidste år. Det skyldes blandt andet øgede udgifter til forskning og udvikling, fremgår det af regnskabet.

Teslas overskud var lavere end analytikerne havde forventet, skriver Reuters.

Elbilproducentens aktie er siden offentliggørelsen af regnskabet faldet med fire procent i eftermarkedet, skriver nyhedsbureauet.

Efterspørgslen efter Teslas og dets konkurrenters biler forventes at falde resten af året, som følge af at det amerikanske skattefradrag på elbiler blev sløjfet i slutningen af september. Der er tale om det såkaldte EV Mandate.

Fradraget har ifølge Reuters været en vigtig drivkraft for salget af elbiler i USA.

– Selv om vi står over for usikkerhed på kort sigt som følge af ændringer i handels-, told- og finanspolitikken, fokuserer vi på langsigtet vækst og værdiskabelse, skriver Tesla i regnskabet onsdag.

USA indfører onsdag sanktioner mod to russiske energiselskaber.

Det skriver det amerikanske finansministerium i en pressemeddelelse.

Det er selskaberne Rosneft og Lukoil, som nu bliver ramt af sanktioner.

De kommer, fordi Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke er villig til at indgå fred med Ukraine, siger finansminister Scott Bessent.

– Fordi præsident Putin ikke vil gøre en ende på den her meningsløse krig, sanktionerer finansministeriet Ruslands to største olieselskaber, som finansierer Kremls krigsmaskine.

– Finansministeriet er klar til at skride til yderligere handling, hvis det er nødvendigt for at støtte præsident Trumps indsats for at afslutte endnu en krig. Vi opfordrer vores allierede til at gå med os og leve op til disse sanktioner, siger Bessent i pressemeddelelsen.

Donald Trump, USA’s præsident, har i flere måneder holdt sig tilbage fra at indføre nye sanktioner mod Rusland i håbet om at overtale Putin til at indgå fred, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sanktionerne onsdag kommer, efter at Trump tirsdag trak i bremsen i forbindelse med planlægningen af et møde mellem ham og Putin i Budapest.

Det var kommet i stand under en telefonsamtale mellem de to præsidenter, som Trump mente, var gået godt.

Men mødet bliver alligevel ikke til noget – i hvert fald ikke foreløbigt – for Trump gider ikke at spilde sin tid, sagde han tirsdag.

Nogenlunde enslydende er Trump i spyttet onsdag.

Når han taler i telefon med Putin, er det gode samtaler, men de fører ingen steder, siger Donald Trump til journalister i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forhåbentlig vil de nye sanktioner gøre Putin mere rimelig (reasonable, red.), tilføjer han.

– Det her er nogle enorme sanktioner, og vi håber ikke, at de skal gælde i for lang tid. Vi håber, at krigen bliver afsluttet, siger Trump desuden ifølge AFP.