Seneste nyheder

36.954 migranter er ankommet til Storbritannien i små både indtil videre i år, hvilket er mere end det samlede antal for hele 2024.

Det viser tal fra det britiske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sidste år krydsede 36.816 migranter i alt kanalen fra det nordlige Frankrig til Englands sydkyst.

Dermed ser det ud til, at 2025 bliver året med det næsthøjeste antal af migrantankomster fra små både efter rekorden i 2022, hvor mere end 45.000 migranter krydsede ruten til havs.

Et af Storbritanniens premierminister Keir Starmers valgløfter var ellers at standse trafikken af illegale migranter fra Frankrig til Storbritannien over Den Engelske Kanal.

Men siden premierministeren sidste sommer blev valgt, er antallet kun steget.

Det samme gør antallet af demonstrationer mod migranterne rundt om i Storbritannien.

I juli indgik Storbritannien og Frankrig en aftale om at sende migranter, der ankommer i små både til Storbritannien, retur til Frankrig.

For hver migrant, der sendes retur, vil en asylansøger blive sendt på lovlig og mere sikker vis til Storbritannien.

I forbindelse med aftalen sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at Storbritanniens udtræden af EU har forværret situationen i Kanalen.

For Brexit har afskåret migranterne fra blandt andet adgangen til EU’s egne aftaler om at tage migranter retur, understregede Macron dengang ifølge Reuters.

Det fik partilederen for det indvandringskritiske Reform UK, brexit-fortaler Nigel Farage, til at kalde den nye aftale “en ydmygelse for Brexit-Britannien”.

– Vi har i dag ageret som et EU-medlemsland og bøjet os for en arrogant fransk præsident, skrev Farage på X.

Mindst 76 migranter mistede sidste år livet under forsøg på at nå til Storbritannien, viser tal fra franske myndigheder. Det er det højeste antal nogensinde, skriver AFP.

AFP

I løbet af næste år vil Flying Tiger Copenhagen lukke 18 af sine i alt 50 butikker i Danmark.

Det oplyser butikskæden i en pressemeddelelse torsdag.

Kæden har valgt at samle butikkerne på såkaldte danske nøglelokationer, som blandt andet gælder landets største byer.

Men kæden vil fokusere ressourcerne de steder, hvor der er størst efterspørgsel.

– I den forbindelse har virksomheden foretaget betydelige investeringer i kundeoplevelsen både i de fysiske butikker og online, lyder det i pressemeddelelsen.

Flying Tiger Copenhagen har blandt andet lanceret en ny kundeklub, der er baseret i appen.

Martin Sörenhag, der er nordisk chef for detailkæden, understreger, at brandet og kundesegmentet har udviklet sig “markant gennem årene”.

– Som følge heraf skal vores butiksnetværk løbende tilpasses, så vi fastholder vores relevans over for kunderne – både i Danmark og internationalt, siger han i meddelelsen.

Lukningen af de 18 butikker betyder, at en række ansatte blive opsagt.

– Hvor det er muligt, tilbyder vi vores medarbejdere omplacering inden for netværket, men det er desværre uundgåeligt, at vi må tage afsked med værdsatte kolleger, som har spillet en vigtig rolle i vores historie, tilføjer Martin Sörenhag.

Det er blandt andet Flying Tiger i Frederiksberg Centret, på Stengade i Helsingør, på Torvegade i Rønne og Vestergade i Silkeborg, der skal dreje nøglen om.

Mens de 18 butikker i Danmark drejer nøglen om, fortsætter Flying Tiger sin ekspansion internationalt.

I september lød det, at kæden frem mod 2030 har planer om at åbne 130 nye butikker i lande i Sydøstasien.

Flying Tiger Copenhagen er til stede med butikker i 41 lande.

En del af kædens butikker er ejet og drevet af selskabet Zebra, mens andre er drevet ud fra en franchisemodel.

Franchise er en forretningsform, hvor andre får lov til at drive forretning under et eksisterende varemærke.

Der er også udvalgte markeder, hvor Zebra ejer butikkerne sammen med en lokal partner.

Forbundsformanden for fagforbundet HK Danmark, Anja C. Jensen, trækker sig som formand efter afsløringer om farligt arbejde på hendes privatadresse.

Det oplyser hun i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at hun “altid har sat HK før alt andet”.

– I dag har jeg drøftet en sag om facaderenovering i min ejerforening med mit Forretningsudvalg og helt åbent sagt, at hvis vi sammen vurderede, at det bedste for HK er, at jeg trækker mig som formand, så ville jeg gøre det, lyder det fra hende.

Udmeldingen kommer, efter at Ekstra Bladet har kunnet berette, at østeuropæere fra et konfliktramt byggefirma uden overenskomst havde arbejdet på formandens privatadresse.

Arbejdet skulle være sket under farlige forhold.

Blandt andet har Arbejdstilsynet under et kontrolbesøg 6. oktober noteret, at ingen af de ansatte havde ansættelseskontrakter, at de arbejdede på et ulovligt stillads og uden basale værnemidler som sikkerhedssko og masker.

Det beskrev Ekstra Bladet onsdag.

Her lød det også, at Arbejdstilsynet har mistanke om sort arbejde og ulovlige ansættelsesforhold.

Anja C. Jensen stod i forvejen til at stoppe på posten som formand. I februar oplyste hun på LinkedIn, at hun ikke genopstiller, når forbundet skal vælge formand til november.

Hun har været forbundsformand for HK Danmark siden 2021. Hun er den første kvindelige formand i HK’s historie.

Inden da havde hun også bestridt andre stillinger hos HK Danmark, blandt andet som næstformand fra 2019 til 2021.

HK’s presseafdeling oplyser, at uddybning og interviews først vil være mulige fredag.

Det skyldes, at hovedbestyrelsen “skal have mulighed for at konstituere sig”.

HK Danmark er landets næststørste fagforbund og har mere end 211.000 medlemmer ifølge forbundets hjemmeside.

Det repræsenterer en bred gruppe af medarbejdere, der arbejder inden for kontor, handel, it, økonomi, kommunikation, sundhed og service.

Et stigende antal børn og unge slås med trivselsproblemer, der udmønter sig i langvarigt skolefravær.

Det er baggrunden for, at der nu skal laves et nationalt videnscenter for ufrivilligt skolefravær.

Det er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative , der blev præsenteret torsdag.

Aftalen afsætter 120 millioner kroner over fire år til indsatsen for at få flere børn tilbage i skole og forældre tilbage i arbejde.

– Skolen er et af børns vigtigste fællesskab, og derfor kan det have store konsekvenser, når et barn eller en ung trækker sig fra skolen.

– Desværre ser vi, at et stigende antal børn har langvarigt fravær. Det er trist, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Tal fra ministeriet viser, at cirka 25.000 elever i skoleåret 2023-2024 var fraværende 40 skoledage eller mere.

Det giver ikke bare udfordringer for de børn, der går glip af skolegang. Det rammer også mange forældre, der må tage fri fra arbejdet og blive hjemme.

Hos forældreorganisationen Skole og Forældre kalder formand Regitze Spenner Ishøy en indsats på området for “virkelig tiltrængt”.

– Vi har brug for indsatser, der kan forebygge, som for eksempel færre børn i klasserne og skift i børnenes liv samt hurtigere støtte og mere stabilitet og tryghed med kendte voksne.

– En tovholderfunktion, der sikrer, at forældrene får hjælp, når de står i det, er også afgørende for os, og det vil vi kæmpe for, siger Regitze Spenner Ishøy i en pressemeddelelse.

Regeringen har bebudet en handlingsplan på området. Den bygger på anbefalinger fra en ekspertgruppe, der har foreslået en række initiativer for en styrket indsats mod fravær.

Anden del af planen kommer i foråret 2026. Planen er, at børne- og undervisningsministeren vil indkalde folkeskolens forligskreds til forhandlinger på baggrund af anbefalingerne.

En 33-årig mand, der af politiet beskrives som et ledende bandemedlem, er blevet anholdt for sammen med andre at have solgt i alt syv kilo kokain.

Manden er efter et grundlovsforhør i Københavns Byret torsdag blevet fængslet i fire uger, fordi det vurderes, at han på fri fod kan påvirke efterforskningen af sagen.

Manden er sigtet for i september og oktober 2020 at have solgt sammenlagt fire kilo af stoffet, og i januar og februar 2021 skal der ifølge sigtelsen være blevet solgt yderligere tre kilo.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Salget er ifølge politiets sigtelse foregået via krypteret kommunikation og i ledtog med andre.

– Vi har på baggrund af nye spor etableret et mistankegrundlag mod en person, som vi vurderer, er et centralt medlem af en bandegruppering, og vi er derfor skredet til handling og har anholdt og sigtet ham for handel med en betydelig mængde kokain, siger vicepolitiinspektør Lars Feldt Rasmussen fra NSK.

NSK oplyser ikke, hvilken bande der er tale om, ligesom politienheden ikke oplyser, hvorledes den 33-årige stiller sig til sigtelsen.

NSK oplyser, at sigtelsen vedrørende den 33-årige drejer sig om salg til aftagere i Storkøbenhavn. Men sagen har også tråde til Nordjylland.

Anholdelsesaktionen onsdag skete i et samarbejde mellem NSK og Nordjyllands Politi, og ud over at ransage adresser i København blev der også foretaget ransagning i Nordjylland.

I forbindelse med ransagningerne beslaglagde politiet flere genstande, som vil indgå i efterforskningen.

Der bliver næste uge dækket op til kongelig frokost i kantinen i den danske militærlejr Camp Valdemar i Letland.

Det sker, når kong Frederik og dronning Mary besøger lejren, der ligger i byen Adazi nordøst for Riga, under parrets statsbesøg til Letland 28. og 29. oktober.

Det fremgår af programmet for turen, som kongehuset har offentliggjort torsdag.

Foruden at spise frokost i lejren, besøger kongeparret de udsendte soldater og får et indblik i deres hverdag.

De første danske soldater rykkede i 2022 ind i Camp Valdemar, der ligger i Letland 200 kilometer fra den russiske grænse.

De danske soldater er udsendt som en del af forsvarsalliancen Natos østlige flanke mod Rusland.

Inden besøget hos de danske soldater tager kongeparret omkring et gymnasie i byen Adazi.

Her skal de møde en gymnasieklasse, der deltager i en obligatorisk uddannelse i nationalt forsvar, som er etableret for at styrke det lettiske samfunds sikkerhed.

Turen til Adazi foregår på statsbesøgets andendag, der særligt står i forsvarets tegn.

Tirsdag, som er statsbesøgets første dag, centrerer sig mere om officielle besøg blandt andet til det lettiske parlament, hos Letlands premierminister, Evika Siliņa, og forbi præsidenten, Edgars Rinkēvičs.

Derudover er der kultur på programmet. Kongeparret besøger blandt andet tirsdag et lettiske kulturakademi, der ligger i en tidligere skandinavisk tobaksfabrik.

Turen til Letland er første stop på en rundrejse i det baltiske lande. Over den kommende tid vil kong Frederik og dronning Mary besøge Letland, Estland og Litauen.

Hvornår de kongelige besøger Estland og Litauen er endnu ikke kendt.

– Forholdet mellem Danmark og de tre lande er præget af fælles interesser, gensidig respekt og en fælles vision for et frit, sikkert og velstående Europa, skriver kongehuset i programmet for Letland.

De kommende statsbesøg skal ifølge kongehuset være med til at genbekræfte den “lange og tætte relation” mellem Danmark og de baltiske lande.

J.D. Vance opfattede to israelske lovforslag om annektering af den israelsk-besatte Vestbred som en fornærmelse.

Det siger den amerikanske vicepræsident under et besøg i Tel Aviv torsdag, skriver AFP.

– Hvis det var et politisk stunt, var det et meget dumt politisk stunt, siger han.

Onsdag gav et flertal af politikerne i det israelske parlament, Knesset, grønt lys til det videre arbejde med to lovforslag, der omhandler en annektering af Vestbredden.

J.D. Vance understreger, at det er USA’s politik, at Vestbredden ikke skal besættes.

Torsdag var den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ligeledes ude med kritik af lovforslagene.

– Jeg synes, at præsidenten (Donald Trump, red.) har gjort det meget klart, at det ikke er noget, som vi kan bakke op om lige nu. Vi mener, at det kan true fredsaftalen, udtalte han natten til torsdag, inden han gik om bord på et fly i Israel.

Et af de omtalte lovforslag er blevet fremsat af Avi Maoz, der er formand for det konservative parti Noam, skriver det israelske medie Jerusalem Post.

Forslaget skal nu behandles i Knessets udenrigs- og forsvarsudvalg, inden der igen skal stemmes om det i parlamentet, skriver Jerusalem Post.

Ifølge Reuters har Israels udenrigsminister, Gideon Saar, efterfølgende udtalt, at regeringen ikke vil bringe lovforslaget til afstemning på “nuværende tidspunkt”.

Det sker af hensyn til Donald Trumps plan om en fredsaftale mellem Israel og Hamas, lyder det.

I løbet af de seneste dage har parterne beskyldt hinanden for flere gange at have brudt en våbenhvile.

Våbenhvilen begyndte 10. oktober efter over to års krig mellem Israel og Hamas.

Den sætter rammerne for udveksling af gidsler og fanger og forsøger over flere faser at udstikke en retning for Gazas fremtid med blandt andet detaljer om israelsk tilbagetrækning, en international styrke og et midlertidigt styre under internationalt opsyn.

Annonceudbyderen AFA Decaux er torsdag blevet idømt en bøde på ti millioner kroner, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Firmaet er dømt for brud på konkurrenceloven i forbindelse med såkaldt outdoor-annoncering, altså reklamer i det offentlige rum, fordi man indgik aftaler om prissætning med en konkurrent.

– Jeg er tilfreds med dommen. Det er en alvorlig lovovertrædelse, når konkurrerende virksomheder laver aftaler om deres priser eller handelsvilkår, og dermed sætter den frie konkurrence ud af kraft, siger specialanklager Jan Østergaard i en pressemeddelelse fra NSK.

Det var Konkurrencerådet, som tilbage i 2019 anmeldte sagen til politiet.

Rådet havde forinden truffet afgørelse om, at AFA Decaux og konkurrenten Clear Channel Danmark havde indgået en ulovlig aftale om en fælles rabat-politik.

Afgørelsen blev indbragt for Konkurrenceankenævnet, som stadfæstede den, og det var i forlængelse af det, at sagen blev politianmeldt.

Efterfølgende indbragte selskaberne sagen for domstolene. Det endte i maj 2023 med, at Østre Landsret stadfæstede myndighedernes afgørelse.

Sideløbende blev Cleas Channel Danmark og AFA Decaux efterforsket af politiet, og i april sidste år valgte ClearChannel Danmark at erkende sig skyldig og betale en bøde på seks millioner kroner.

Men AFA Decaux ville ikke betale, og samme dag, hvor NSK oplyste, at Clear Channel Danmark havde betalt, blev et anklageskrift rettet mod den aarhusianske virksomhed AFA Decaux sendt afsted til Københavns Byret.

Og her er sagen nu efter i sin helhed at have verseret i snart seks år blevet foreløbig afgjort.

AFA Decaux har to uger til at beslutte, om dommen skal ankes til Østre LAndsret.

Det digitale opslagsværk Den Danske Ordbog – der findes på ordnet.dk – er ikke blevet reddet på finansloven for 2026.

Der er nemlig ikke fundet penge til opslagsværket, bekræfter Kulturministeriet over for Kristeligt Dagblad.

Det var ellers finanslovsforhandlingerne, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), som udgiver og ajourfører den frit tilgængelige ordbog, havde hængt sit håb på.

DSL har tidligere fremhævet, at hvis finansloven ikke sikrer ordbogen den “nødvendige finansiering”, må arbejdet med ordbogen indstilles.

Derfor har DSL anmodet Kulturministeriet om 6,4 millioner kroner i 2026 og 8,2 millioner i 2027.

Der er afsat 1,5 millioner kroner årligt fra 2023 til og med 2026.

Men det er ifølge DSL ikke nok til at sikre ordbogens overlevelse.

Folketingets Kulturudvalg skrev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i april, at det opfordrede ministeren til at “prioritere finansieringen af en bæredygtig løsning for den fortsatte drift og udvikling af Den Danske Ordbog”.

Det kom, efter at Carlsbergfondet i marts meddelte, at det ville sløjfe sin hidtidige støtte.

DSL har torsdag tidlig eftermiddag endnu ikke en kommentar til den endelige finanslov, der blev præsenteret torsdag.

På DSL’s hjemmeside fremgår det, at hvis ordbogen ikke sikres den yderligere finansiering i finansloven, vil arbejdet med ordbogen og den redaktionelle bemanding reduceres “drastisk allerede i 2026”.

– Hvorefter arbejdet med ordbogen helt må indstilles, lyder det.

Direktør i DSL Karen Skovgaard Pedersen oplyste i marts, at Carlsbergfondet droppede støtten til ordbogens drift, da fondet mente, det var en offentlig opgave.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) siger i en skriftlig kommentar torsdag, at han “ikke vil afvise at hjælpe Den Danske Ordbog”.

– Det bliver bare ikke i forbindelse med dagens finanslovsaftale, lyder det fra ham uden yderligere forklaring.

Som det ser ud på nuværende tidspunkt, står ordbogen helt uden finansiering i 2027.

De seneste års bevillinger har dog “kun holdt ordbogen nødtørftigt oven vande” ifølge DSL.

Det begrundes med, at samfundet og sproget udvikler sig i en rivende fart.

En britisk soldat er fundet ikke skyldig i alle anklagepunkter om drab og drabsforsøg i forbindelse med Bloody Sunday – blodige søndag – i 1972.

Det oplyser en nordirsk domstol torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sagen er den første af sin slags omhandlende episoden, som fandt sted 30. januar 1972, hvor britiske soldater skød og dræbte 13 mennesker i Londonderry i Nordirland under en demonstration.

En officiel undersøgelse fandt i 2010, at ofrene var ubevæbnede, og at soldater brød deres regler og åbnede ild mod personer, der ikke udgjorde en fare for dem.

Toppen af Kinas Kommunistiske Parti har lagt planer om at bygge et mere moderne industrielt system.

Samtidig skal Kina, som er i et kapløb med USA, øge sin teknologiske uafhængighed.

Det er en del af en femårsplan, som der er blevet offentliggjort dele af, efter et flere dage langt lukket møde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De nærmere detaljer i planen er dog endnu ikke blevet offentliggjort. De ventes i marts, hvor det også er forventet, at der kommer et årligt vækstmål.

Allan von Mehren, som er chefanalytiker i Danske Bank med fokus på Kina, skriver i en kommentar, at de “kinesiske magthavere tegner et billede af, at man står i en situation med strategiske muligheder”.

Men de ser også “store udfordringer, stor usikkerhed og uforudsigelige faktorer”, skriver han.

– De strategiske muligheder handler utvivlsomt om Kinas mulighed for at blive teknologisk leder, men også om at øge magten i en verden, hvor USA har lagt sig ud med de fleste lande, skriver von Mehren.

Mødet var den såkaldte fjerde plenarsamling i centralkomitéen i Kinas Kommunistiske Parti.

Her blev også 11 medlemmer af komitéen udskiftet, hvilket er det højeste tal siden 2017.

Som ventet meddelte toppen af Kinas Kommunistiske Parti også, at Kina vil øge indenrigsefterspørgslen og forbedre levestandarden.

Den kinesiske økonomi har længe haft problemer med den indenlandske efterspørgsel og afhængighed af produktion og eksport.

En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for seniorer i arbejde og en udskydelse af stigende bilafgift er en del af finansloven for 2026.

Det viser aftalen, som er præsenteret torsdag i Finansministeriet.

– I en tid, hvor det blæser meget i verden, er vi i stand til fra forskellige politiske ståsteder at træffe beslutninger, som danskerne får glæde af i deres hverdag og deres velfærd, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et doorstep.

Finansloven er indgået af regeringen og De Konservative.

Sidstnævnte parti er ganske interessant i den sammenhæng, i og med at De Konservative er en del af et stort opslået samarbejde mellem de borgerlige oppositionspartier, som foruden De Konservative tæller Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Kvartetten arbejder på at fælde den nuværende regering.

Aftalen lander kort før kommunalvalget 18. november. Desuden er det den sidste finanslovsaftale inden det næste folketingsvalg, som senest skal finde sted ved udgangen af oktober 2026.

Regeringen og De Konservative er blandt andet enige om, at beskæftigelsesfradraget for seniorer i arbejde forhøjes. Formålet er at få flere ældre til at arbejde i længere tid.

I dag har man ret til beskæftigelsesfradrag to år før folkepensionsalderen. Fremover vil det gælde fem år inden.

Desuden er der enighed om at udskyde planerne om at indføre afgifter på elbiler i 2026. Der er tale om en udskydelse på et år. Det koster 1,3 milliarder kroner.

De Konservatives formand, Mona Juul, hæfter sig især ved tre elementer i aftalen. Seniorer i arbejde får en milliard kroner ekstra i skattelettelser, der er en milliard kroner ekstra til klimasikring, og så er der udskydelsen af afgifter på elbiler.

– Det er vi glade for. Det beviser, at vi er borgerlige stemmer, der arbejder. Det med elbiler er rigtig vigtigt, at man stadig har råd til at bakke op om den grønne omstilling, siger Mona Juul.

Det er ligeledes afgørende for De Konservative, at seniorer i arbejde får flere penge mellem hænderne, hvis de forlænger deres arbejdsliv, siger hun.

– Det betyder noget for 200.000 mennesker. I sine sidste år på arbejdsmarkedet får man en økonomisk håndsrækning. Vi har brug for, at de overbeskattede danskere får nogle af deres egne penge tilbage, siger hun.

Aftalen lander usædvanligt tidligt på året end normalt, og de officielle forhandlinger har kun fundet sted i omkring to uger. Det er inklusive efterårsferien.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kalder alligevel De Konservative for nogle “hårde hunde” i forhandlingerne. Wammen siger, at “der er blevet gået til stålet” i forhandlingerne.

– Vi har haft alle partier forbi i Finansministeriet. Den aftale, vi kan lave med De Konservative, er stærk i forhold til forsvar og sikkerhed samt velfærdssamfund, siger Wammen.

– Det skal ikke ses som et fravalg af dem, men et tilvalg af De Konservative, som vi nu har lavet en aftale med, siger han.

For et år siden lavede regeringen en finanslov for 2025 med SF og De Radikale.

Flere borgere bliver for tiden udsat for sms-svindel, hvor svindlerne udgiver sig for at skrive fra sundhed.dk.

Det oplyser sundhed.dk i en pressemeddelelse.

Her får de sendt et link til en falsk hjemmeside, der bruger sundhed.dk’s logo og adresse.

“Flere hundrede” borgere henvender sig dagligt til sundhed.dk om sms’er, siger kommunikationschef Peter Palitzsch Christensen.

– Et eksempel kan være, at man bliver bedt om at indbetale nogle penge for at forny sit sundhedskort. Og så får man et falsk link, hvor man skal indtaste sine kontooplysninger.

Sundhed.dk opfordrer til at slette beskederne og aldrig dele personlige oplysninger via sms eller mail.

– En god rettesnor er, at sundhed.dk aldrig henvender sig via sms eller mail. Hvis man logger ind på sundhed.dk, skal det være gennem den officielle hjemmeside og med MitID.

Opfordringen lyder desuden, at man siger det videre til sine venner og familie.

Det er ikke første gang, at sundhed.dk’s logo og adresse bliver misbrugt af svindlere.

Tilbage i slutningen af september var sundhedsplatformen ligeledes ude at advare om falske sms’er.

En katolsk pave og en engelsk monark har for første gang afholdt en offentlig bøn i fællesskab, siden den engelske kong Henrik VIII i 1534 brød med Rom.

Bønnen fandt torsdag sted i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, hvor den britiske kong Charles – som er overhoved for den anglikanske kirke – bad sammen med pave Leo.

Paven er leder af verdens 1,4 milliarder katolikker.

Forud for den fælles bøn, som var en såkaldt økumenisk gudstjeneste mellem forskellige kristne retninger, mødtes 76-årige kong Charles og paven for første gang.

Det var kong Henrik VIII’s brud med Rom, der førte til grundlæggelsen af den anglikanske kirke.

Nu er kong Charles og dronning Camilla på statsbesøg i Vatikanet for at markere de tættere bånd mellem de forskellige retninger.

– Der er en stærk følelse af, at dette øjeblik i de ekstraordinære omgivelser i Det Sixtinske Kapel giver en slags historisk heling, siger den anglikanske præst James Hawkey, som er teolog ved Westminster Abbey.

– Det ville have været umuligt for blot en generation siden, fortsætter han.

– Det viser, hvor langt vores kirker er kommet i løbet af de sidste 60 år med dialog.

Leo er den første amerikanske pave. Han blev valgt 8. maj og tog over efter pave Frans, der døde i april.

Kong Charles har mødt de seneste tre paver, og pave Benedikt og Johannes Paul tog begge til Storbritannien.

Men i de hidtidige møder har der ikke været en fælles bøn.

Kong Charles og dronning Camilla besøgte Vatikanet tidligere på året for at mødes med pave Frans. De holdt i løbet af torsdag også et privat møde med pave Leo.

Kongen skal senere torsdag til den romerske basilika Sankt Paulus Uden for Murene i Rom.

Reuters

Betalingsvirksomheden Nets kritiseres af Finanstilsynet for dårlig kommunikation under et it-nedbrud i juli, der skabte betalingsproblemer.

Det oplyser tilsynet i en pressemeddelelse torsdag.

Nedbruddet, der varede omkring tre timer, gjorde, at kortbetalinger blev afvist. Problemerne berørte forretninger og personer i Danmark, Norge og Sverige

Det fik blandt andet konsekvenser for Tivoli i København, festivalen Grøn Koncert og betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen. I sidstnævntes tilfælde førte det til lange køer.

Den utilstrækkelige information fra Nets har nu ført til et påbud fra Finanstilsynet.

Virksomheden oplyser i sin egen pressemeddelelse, at den har taget kritikken “meget alvorligt”.

På den baggrund er der allerede iværksat ændringer af arbejdsgange, der fokuserer på kommunikation og udvikling af offline betalingsmuligheder.

– Vi er bevidste om vores samfundsmæssige rolle og ansvar som leverandør af kritisk infrastruktur, siger Allan Bonke, landechef for Nets Danmark, i meddelelsen.

– Jeg erkender, at vores kommunikation under hændelsen den 19. juli ikke var god nok. Vi har lært af det, der skete, og har siden igangsat en række tiltag, der vil styrke vores driftsstabilitet og give de forretningsdrivende og Danmark en højere grad af betalingssikkerhed — også under nedbrud og krisesituationer.

I første omgang stod det ikke klart, hvad der havde forårsaget det omfattende nedbrud. Senere kom det frem, at det skyldtes en teknisk fejl i selskabets systemer – ” en sjælden komponentfejl” i den bagvedliggende infrastruktur, som håndteres af en “global partner”.

I kølvandet på hændelsen blev tilsynet bedt af Erhvervsministeriet om en redegørelse, der er blevet offentliggjort torsdag.

Om påbuddet siger erhvervsminister Morten Bødskov (S), at det er den rigtige beslutning.

– Nedbruddet i juli viste, at Nets ikke havde styr på sin krisekommunikation, hvilket ramte både danskere og erhvervsdrivende, siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.

– Nets har en særlig position i det danske betalingssystem og en særlig forpligtelse til at sikre hurtig og præcis information. Det har de ikke levet op til. Det går jeg ud fra ikke er tilfældet i fremtiden.

De røde partier ærgrer sig over, at regeringen har indgået en finanslov for 2026 med De Konservative.

Den bliver først præsenteret torsdag eftermiddag, men en række partier er allerede oppe i det røde felt.

– Det er ærgerligt, at regeringen endnu en gang ser ud til at have valgt skæve skattelettelser, når man i stedet kunne have fået bedre velfærd med os, siger politisk ordfører Signe Munk (SF) i en skriftlig kommentar.

Enhedslisten kalder det ifølge finansordfører Peder Hvelplund for “magtfuldkommen arrogance fra regeringen”.

– Det er besynderligt, at regeringen inviterer os til forhandlinger, og vi kommer og fremlægger krav og siger, at for os er det vigtigste, at vi får set på de stigende leveomkostninger for især lavindkomstgrupperne.

– Men så bliver vi ikke indkaldt til yderligere møder og får bare en besked om, at nu er der indgået en finanslovsaftale, siger Peder Hvelplund.

Hverken Enhedslisten eller De Radikale er blevet inviteret til mere end ét møde, hvilket politisk ordfører Samira Nawa (R) kritiserer.

– Det tager jeg som om, at de ting, vi har bragt til bordet om at gøre finansloven væsentligt grønnere, det er ikke ambitioner, regeringen har delt med os. Derfor har de ikke fundet anledning til at fortsætte med os, siger hun til DR.

Sidste år blev finansloven indgået med SF og De Radikale, men i år har regeringen indgået den med De Konservative.

Den bliver indgået tidligere end andre år, hvilket kan skyldes hensynet til kommunalvalget, som finder sted 18. november.

Det vil betyde et boost i salget af elbiler, at den planlagte afgiftsstigning på elbiler står til at blive udskudt med en kommende finanslovsaftale.

Det siger direktør i brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører, red.) Mads Rørvig.

– Vi har klart kunnet mærke en tilbageholdenhed hos forbrugerne på grund af den usikkerhed, der har været.

– Vi forventer, at vi på baggrund af aftalen nu får et boost i elbilsalget her hen mod slutningen af året, siger Mads Rørvig.

Der var planlagt en gradvis indfasning af registreringsafgift på elbiler fra 1. januar 2026.

Stigningen er med finanslovsaftalen udskudt ét år til 2027.

Det betyder, at elbiler op til 419.000 kroner fortsat vil være friholdt for registreringsafgift.

– Det er de mest populære elbiler, som vi sælger flest af, der stod til at stige – for eksempel en VW ID.4 der stod til at stige 15.000-20.000 kroner, siger Mads Rørvig.

Hos bilejernes organisation FDM hilser politisk chef Torben Lund Kudsk også udskydelsen af afgiftsstigningen velkommen.

– Vi har fået mange henvendelser fra vores medlemmer, der er gået på usikkerheden om, hvornår de skulle slå til og købe elbil og hvad nu, hvis den ikke kunne leveres inden nytår.

– Derfor har vi siden sommeren efterlyst afklaring omkring det her spørgsmål, siger Torben Lund Kudsk.

Som en del af finanslovsaftalen nedsættes en ekspertgruppe, der skal kigge på, hvordan man bedst indretter afgiftssystemet.

Eksperterne skal ifølge Berlingske komme med input til politikerne i foråret 2026.

FDM håber på, at politikerne vil bruge tænketiden på at nytænke afgiftssystemet.

– Vi forventer, at man bruger det næste år til at få lavet en grundig analyse af, hvad det er for afgifter, vi skal have i fremtiden.

– Vi så hellere, at man i stedet for at basere afgiften på bilens værdi kigger mere på bilens tekniske parametre og på kørselsafgifter i de dele af landet, hvor vi ikke kan udbygge vejnettet godt nok til at fjerne trængslen, siger Torben Lund Kudsk.

Udskydelsen af den planlagte registreringsafgift koster ifølge DR 1,3 milliarder kroner.

Der var ved udgangen af september 487.000 elbiler på de danske veje. Det svarer til 17 procent af bilparken, viser tal fra bilstatistik.dk.

Belgien er parat til at stoppe det ventede “erstatningslån” til Ukraine, hvis ikke landet får indfriet tre krav, der skal sikre, at Belgien ikke står tilbage med regningen, hvis planen går galt.

Det fastslår Belgiens premierminister, Bart De Wever, på vej ind til EU-topmøde i Bruxelles.

– Hvis disse tre krav, som, jeg synes, er ganske rimelige, bliver opfyldt, kan vi gå videre.

– Hvis ikke vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt på europæisk plan, på nationalt plan, politisk og juridisk, for at stoppe denne beslutning, siger Bart De Wever.

Belgien er central i sagen, fordi de snart 140 milliarder euro er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Belgien.

Belgien er derfor dybt bekymret for, om det lille land i midten af Europa kan havne med hele regningen, hvis Rusland efter krigen rejser et erstatningskrav.

Han deler dermed ikke statsminister Mette Frederiksens (S) vurdering af, at “næsten er genialt”, at man kan betale Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

For regningen ender til sidst hos EU-landene, mener De Wever.

– Jeg ønsker en fuldstændig gensidig fordeling af risikoen, fordi der er en stor risiko. Vi vil blive udsat for enorme erstatningskrav, siger Bart De Wever.

Han peger samtidig på, at Rusland har mulighed for at erklære konkurs mod belgiske og andre europæiske selskaber i Rusland og overtage dem.

– EU-landenes ledere bliver nødt til at forstå, at hvis vi tager Putins penge, så tager han vores penge tilbage.

– Europæiske selskaber vil blive overtaget i Rusland. Vestlige penge, der er indefrosset i Rusland, vil blive taget. Og måske vil lande, der er venligsindet over for Rusland gøre det samme, siger Bart De Wever.

Mens EU-landenes ledere på topmødet ventes at sige ja til at fordele risikoen og tage ansvar for at betale tilbage, hvis det bliver nødvendigt, så kan Bart De Wevers tredje krav blive en hovedpine.

Hidtil har EU-Kommissionen kun lagt op til at gå efter midlerne i Euroclear, fordi de er lettest tilgængelige.

Men flere andre lande opbevarer også russiske midler. De skal også i spil, mener De Wever.

– Alle lande, der har immobiliserede aktiver, skal bevæge sig med os.

– Vi ved, at der er store mængder russiske penge i andre lande, som altid har tiet om det. Hvis vi bevæger os, så skal vi gøre det sammen, siger De Wever.

Det kan dog støde på modstand fra andre EU-lande på topmødet, hvis de ikke ønsker at stille russiske midler til rådighed for et lån.

Bart De Wever er også stærkt kritisk over for, at EU-Kommissionen endnu ikke har fremlagt et juridisk grundlag for beslutningen.

– Dette er aldrig blevet gjort før. Selv under Anden Verdenskrig gjorde vi ikke noget lignende. Så det er ikke en detalje.

– For mig er det første skridt, at man præsenterer det juridiske grundlag for beslutningen. Det har jeg ikke set endnu, siger Bart De Wever.

Før topmødet var håbet, at EU-landenes ledere vil give Belgien forsikringer på topmødet. Det skal åbne for, at EU-Kommissionen kan udarbejde et konkret forslag til lånet.

Først i forbindelse med selve forslaget ventes EU-Kommissionen at levere det juridiske grundlag for indgrebet.

Meldingerne fra Bart De Wever kan dog tyde på, at Belgien måske vil afvente det endelige forslag, før man giver grønt lys.

Dermed må Ukraine i givet fald vente på at få en afklaring om landets økonomi.

EU-Kommissionens forslag bygger overordnet på, at Rusland efter krigen skal betale erstatning til Ukraine. Dermed kan Ukraine så betale lånet tilbage til Rusland.

Logikken er simpel. Men det er langt fra sikkert, at den kan blive til virkelighed.

Det er fortsat uvist, om Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale.

Og det er lige så uvist, om Ukraine overhovedet vil kunne betale lånet tilbage, selv om man får erstatning efter en krig, der har ødelagt veje, broer, kraftværker og sendt millioner af ukrainere på flugt.

Derfor vil Belgien have garantier fra de øvrige EU-lande for, at de samlet vil betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke selv kan.

Det kan i sidste ende betyde, at også danske skatteydere må til lommerne for at betale lånet tilbage til Rusland.

Der er dog reelt ikke andre muligheder tilbage for at hjælpe Ukraine, er erkendelsen i Bruxelles.

Mange EU-lande har ganske enkelt ikke råd til at fortsætte overførslerne til Ukraine, uden at det vil øge deres i forvejen høje statsgæld.

Besiddelse og handel med kokain og andre hårde stoffer skal straffes hårdere.

Det mener de tre rådmænd Jes Lunde (R), Claus Houden (V) og Christian Budde (V) fra henholdsvis Aalborg, Odense og Aarhus Kommune.

Forslaget kommer efter, at spildevandsprøver blandt andet har påvist et stort hverdagsforbrug af kokain i de største byer i Danmark.

De tre kommunalpolitikere præsenterer i en pressemeddelelse to konkrete forslag til hårdere straffe.

Det drejer sig om en strafzone ved ungdomsklubber, skoler og lignende, hvor besiddelse og handel med stoffer skal udløse en skærpet straf.

Strafzonen skal sende et “alvorligt signal” til de unge om brugen af kokain, siger Jes Lunde, der er rådmand for sundhed og kultur i Aalborg Kommune.

– Håbet er jo, at det får flere til at tænke sig godt om, før de bevæger sig ud i det her.

De tre rådmænd foreslår desuden en betinget frakendelse af kørekortet ved “gentagen påvirkning eller besiddelse” – også selv om man ikke kører.

Det vil i så fald betyde, at man vil straffe mennesker for at være påvirket af narkotika, hvor man i dag som udgangspunkt straffer for handel og besiddelse.

Jes Lunde erkender, at man skal være “varsom” med at straffe folk, der er påvirket.

– Det er jo kun der, hvor man mener, at det har et omfang, som gør, at der er en risiko for, at det ender med bilkørsel i den pågældende tilstand, siger han og understreger:

– Det er en svær sag, og det derfor synes jeg, der skal klogere mennesker end mig ind over at tænke over, hvordan man udformer forslaget helt konkret.

De tre rådmænd foreslår desuden, at man udvider indsatsen “Ungdom uden opioider” til også at omfatte kokain og andre illegale stoffer.

Indsatsen, som blev præsenteret af regeringen sidste efterår, omfatter blandt andet en overordnet skærpelse af straffen for ulovlig salg og besiddelse af opioider.

Bilproducenten Volvo Cars har formået at løfte sit overskud, selv om omsætningen er faldet i tredje kvartal.

Det viser selskabets kvartalsregnskab torsdag.

I perioden blev der omsat for 160,5 milliarder svenske kroner, hvilket var syv procent mindre end i det tilsvarende kvartal sidste år.

Overskuddet voksede derimod med fire procent til 4,5 milliarder svenske kroner.

Den voksende bundlinje er et resultat af, at en stor spareplan har fået betydning for omkostningerne hurtigere end ventet.

Faldende indtjening fik i april Volvo Cars til at annoncere spareplanen, der på sigt skal føre til en reduktion i omkostningerne for 18 milliarder svenske kroner.

Besparelserne skal blandt andet findes ved at afskedige 3000 af selskabets 42.000 ansatte.

Torsdagens regnskab er faldet i god jord hos investorerne, der lidt før klokken 10.30 har sendt aktien op med mere end 40 procent.

Selv om spareøvelsen ifølge topchef Håkan Samuelsson allerede har haft en positiv effekt, så ser han fortsat sorte skyer ude i horisonten.

Selskabet kigger ind i en periode, hvor bilbranchen fortsat vil føre priskrig mod hinanden, og så skaber amerikansk told stadig bekymring.

Samuelsson hæfter sig dog ved, at EU og USA i august nåede til enighed om en rammeaftale for told på europæisk eksport til USA.

– Den nylige aftale giver tiltrængt klarhed, siger han i regnskabet.

I foråret, da spareplanen blev meldt ud, betød den på det tidspunkt uafklarede toldsituation, at selskabet suspenderede sine prognoser for 2025 og 2026.

Det holder man fortsat fast i, fremgår det af regnskabet.