Seneste nyheder

En mand i den amerikanske delstat Alabama er natten til fredag dansk tid blevet henrettet ved brug af nitrogen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den 54-årige Anthony Boyd er dømt for i 1993 at have medvirket til at brænde en mand levende på grund af narkogæld.

Boyd blev erklæret død klokken 18.33 lokal tid – klokken 01.33 dansk tid – i fængslet William C. Holman Correctional Facility, som ligger i byen Atmore.

Ved henrettelse med nitrogen bliver den dødsdømte tvunget til at trække vejret igennem en maske med rent nitrogen. Uden ilt mister den dømte bevidstheden og dør. Metoden blev i Alabama taget i brug i januar 2024.

Boyd modtog sin dødsdom på baggrund af drabet på Gregory Huguley i amtet Talladega i Alabama. Ifølge anklagerne hjalp Boyd med at sætte ild til Huguley, der angiveligt havde undladt at betale 200 dollar, som han skyldte for kokain.

Et vidne for anklagemyndigheden fortalte under retssagen, at Boyd tapede Huguleys fødder sammen, inden en anden mand hældte benzin over Huguley og satte ild til ham.

Boyds forsvarsadvokater hævdede derimod, at Boyd slet ikke var til stede, men at han var til en fest på det tidspunkt, hvor Gregory Huguley blev dræbt.

En jury fandt i sagen Boyd skyldig i drab udført i forbindelse med en bortførelse og vedtog med 10 ud af 12 stemmer for, at han skulle idømmes dødsstraf.

Den 54-årige amerikaner har siddet på dødsgangen i Alabama siden 1995.

Anthony Boyd sagde inden henrettelsen sine sidste ord. Her lød det, at han var uskyldig – og han rettede samtidig kritik mod retssystemet.

– Jeg slog ikke nogen ihjel. Jeg deltog ikke i at slå nogen ihjel, sagde han.

– Der kan ingen retfærdighed være, før vi ændrer det her system.

Ifølge AP syntes henrettelsen af Boyd at tage længere tid end tidligere henrettelser med nitrogen.

Alabama offentliggør dog ikke det præcise tidspunkt, hvor gassen bliver sluppet løs og strømmer ud i masken, og det er derfor ikke muligt at fastslå, præcis hvor lang tid henrettelsen tog.

Præsten Jeff Hood stod ved Boyds side, da han blev henrettet. Hood var også til stede under den første henrettelse med nitrogen i 2024.

– Det her er den værste indtil videre. Jeg synes, at de er fuldstændigt inkompetente, når det kommer til at udføre de her henrettelser, siger præsten ifølge AP.

Der er ifølge nyhedsbureauet AFP i år indtil videre blevet udført 39 henrettelser. Det er det højeste antal siden 2013, hvor 39 dødsdømte ligeledes blev henrettet.

Manglen på flyveledere i USA har torsdag ført til forsinkelser i lufthavne flere steder i landet.

Det oplyser den nationale luftfartsmyndighed, FAA.

I lufthavnene Houston Bush og Newark er der indført et såkaldt ground stop, hvor man begrænser, hvor mange fly der må ankomme, mens der i Washington D.C. og New York-lufthavnen LaGuardia er gennemsnitlige forsinkelser på henholdsvis 31 minutter og over en time.

Flyveledere er statsligt ansatte, og på grund af den igangværende nedlukning af statsapparatet kan de ikke få løn udbetalt.

De skal stadig møde på arbejde, fordi de betragtes som kritisk vigtige medarbejdere, men der er altså ikke udsigt til løn, før politikerne i Kongressen kan blive enige om et nyt statsbudget.

Nedlukningen har stået på i 23 dage, og undervejs har man set, at et højere antal medarbejdere end vanligt melder sig syge. Og det giver altså en masse bøvl for rejsende, som bliver ramt af forsinkelser.

Torsdag har der personalemangel i ti forskellige lufthavne, siger FAA.

Af hjemmesiden FlightAware, der overvåger flytrafik, fremgår det, at 4200 fly er blevet forsinket torsdag i USA.

På tirsdag står flyvelederne til at skulle undvære deres første fulde lønseddel, og embedsmænd er bekymret for, at endnu flere vil blive væk fra arbejde i de kommende dage.

– Vi frygter, at der vil være markante forsinkelser, forstyrrelser og aflysninger i store lufthavne fordelt i landet i den her højtidsperiode, siger Karoline Leavitt, pressetalsperson i Det Hvide Hus.

Manglen på flyveledere er blevet en af de mest synlige konsekvenser af nedlukningen i USA.

De to store partier i landet, Republikanerne og Demokraterne, anklager begge hinanden for at være skyld i nedlukningen.

Allerede før nedlukningen var der mangel på flyveledere. Mange af dem blev påkrævet at arbejde over, og nogle arbejdede seks dage om ugen.

Det stigende fravær i de seneste par uger blandt flyvelederne gør ondt værre.

Reuters

Nordkorea er begyndt på opførelsen af et museum til minde om de nordkoreanske soldater, der er blevet dræbt under kamp i den russiske region Kursk.

Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Museet får navnet Memorial Museum of Combat Feats (Mindesmuseum for kampbedrifter, red.) og opføres i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har således deltaget i en ceremoni, hvor grundstenen til museet blev lagt. Her holdt han en tale, hvor han satte ord på forholdet til den russiske nabo.

– De mange års militære broderskab, hvor der er givet garanti for den langsigtede udvikling af det bilaterale venskab på bekostning af dyrebart blod, vil fortsætte uafbrudt, sagde Kim i en tale.

Også Ruslands ambassadør i Nordkorea, Aleksandr Matsegora, deltog i ceremonien, skriver KCNA.

Kim Jong-un roste i talen de nordkoreanske soldater, som ifølge ham har hjulpet Rusland til en afgørende sejr.

– Vores helte ødelagde de djævelske nynazistiske angribere med deres urokkelige vilje til ikke at finde sig i nogen aggression, men at udslette aggressorerne, sagde han.

Nordkorea bekræftede i april, at man sidste år sendte soldater til Rusland for at kæmpe for nabolandet mod Ukraine.

De fleste blev sendt til frontlinjen i den russiske region Kursk.

Kursk-regionen ligger i det sydvestlige Rusland. I august 2024 trængte ukrainske styrker ind i regionen og overtog en række landsbyer.

Rusland sendte forstærkninger til regionen, og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Efterretningstjenester fra vestlige lande og fra Sydkorea har vurderet, at Nordkorea i løbet af 2024 sendte mere end 10.000 soldater til Rusland.

2000 af soldaterne vurderes af Sydkoreas efterretningstjeneste (Nis) at have mistet livet i kampene.

Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd og blandt andet underskrevet en fælles forsvarsaftale, ligesom Kim Jong-un og Ruslands præsident, Vladimir Putin, flere gange har besøgt hinanden.

Forsvarsaftalen betyder blandt andet, at begge lande er forpligtede til “øjeblikkeligt” at yde militær bistand, hvis det andet land bliver invaderet.

En privat donor har givet 130 millioner dollar – 836 millioner danske kroner – til den amerikanske regering.

Pengene skal gå til at dække potentielt manglende lønninger til ansatte i militæret som følge af den igangværende nedlukning af statsapparatet.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters under en tale i Det Hvide Hus.

I talen takker præsidenten donoren, som han kalder en patriot og en ven. Trump afviser at sætte navn på personen.

– Han ringede til os forleden og sagde: “Jeg vil gerne være med til at dække det underskud, som I har på grund af Demokraternes nedlukning, fordi jeg elsker militæret, og jeg elsker det her land”, siger Trump.

Demokraterne og Republikanerne beskylder begge hinanden for at være skyld i nedlukningen, der er gået ind i sin fjerde uge.

Statsapparatet er lukket ned, fordi Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, før finansåret udløb 1. oktober.

Det betyder, at hundredtusindvis af føderalt ansatte er sendt hjem uden løn.

Trumps administration er i øjeblikket under stigende pres for at sikre, at soldater i aktiv tjeneste kan blive ved med at få udbetalt løn trods nedlukningen.

Den amerikanske præsident har for nylig underskrevet et dekret, der pålægger USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at omfordele ubrugte forskningsmidler til at dække lønninger til militærpersonale.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, har kaldt omfordelingen en midlertidig løsning og advaret om, at soldaterne snart kan komme til at undvære løn, hvis ikke Kongressen snart stemmer en ny budgetaftale igennem.

Det hænder med jævne mellemrum, at det føderale statsapparat i USA lukker ned. Den længste nedlukning strakte sig over 35 dage fra december 2018 til januar 2019 under Trumps første præsidentperiode.

USA’s præsident, Donald Trump, skal i næste uge mødes med sin kinesiske modpart, Xi Jinping.

Det oplyser Karoline Leavitt, pressetalsperson i Det Hvide Hus.

Det er altså nu bekræftet, at der bliver et møde mellem de to præsidenter. Det så ellers i en periode usikkert ud.

Efter en periode med en mere lunken handelskrig mellem verdens to største økonomier, brød den ud i lys lue, da Kina indførte nye begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter, som Vesten er dybt afhængig af til for eksempel elektronik.

Det fik Trump til at true med at hæve tolden på kinesiske varer.

Men i de sidste par dage har Trump så på ny givet udtryk for, at han tror, at der kan komme en handelsaftale på plads med Kina, og et møde mellem ham og Xi ser ud til at blive en realitet.

Karoline Leavitt fortæller på et pressemøde, at Trump sent fredag aften rejser til Malaysia, som bliver det første stop på en rundrejse i Asien, hvor han også skal besøge Japan og Sydkorea.

Under visitten i Sydkorea bliver der torsdag morgen lokal tid et bilateralt møde mellem Trump og Xi, siger Karoline Leavitt.

Trump har selv sagt, at der på mødet også bliver fokus på narkokriminalitet, nærmere bestemt udbredelsen af det potente stof fentanyl, som i USA forårsager et stort antal dødsfald på grund af overdoser.

Den amerikanske regering anklager Kina for ikke at gøre nok for at begrænse strømmen af kemikalier til produktion af fentanyl til USA.

Fentanyl bliver det første emne, som Trump vil tage op på mødet med Xi, siger han torsdag.

– Det første spørgsmål, jeg stiller ham, bliver om fentanyl. Jeg sætter det øverst på listen, siger den amerikanske præsident.

Kina har forsvaret sin indsats over for narkokriminalitet og har anklaget USA for at bruge problematikken med fentanyl som en måde at afpresse Kina.

Tilstrømningen af kemikalier fra Kina til USA har været nævnt af Det Hvide Hus som en af bevæggrundene for at øge tolden på importerede kinesiske varer.

Reuters

Danmark kan noget i banecykling på de skrå brædder.

Det danske cykelhold i 4000 meter holdforfølgelsesløb vandt sent torsdag aften dansk tid VM-guld for tredje år i træk efter at have besejret Australien i finalen.

Landstræner Casper Jørgensen havde valgt Frederik Rodenberg, Tobias Aagaard Hansen, Rasmus Lund Pedersen og Niklas Larsen til at køre finalen i Chile.

Holdet var dermed det samme som i første runde, der svarede til semifinalen.

I kvalifikationen, som var det første løb, kørte Lasse Norman Leth i stedet for Frederik Rodenberg.

De fire baneryttere levede op til tilliden, og Tobias Aagaard var lykkelig over at hente endnu en guldmedalje til Danmark.

– Vi kørte på grænserne, som vi er gode til. Hele holdet var pissestærkt, og så lykkedes det hele bare.

– Det var rigtig hårdt, men også rigtig jævnt, lige som vi gerne ville have det. Planen gik, som den skulle, og alle eksekverede perfekt, så det var lige i øjet, siger Tobias Aagaard til TV 2 Sport.

Casper Jørgensen havde på forhånd meldt ud, at danskerne skulle lægge mere offensivt ud end i semifinalen.

Starten blev da også helt, som landstræneren havde ønsket, og halvvejs inde i løbet førte danskerne med næsten et sekund ned til australierne.

Føringen blev holdt hele vejen til mål, og den blev faktisk kraftigt udbygget på de sidste 1000 meter.

Danmark slog ikke verdensrekord, men krydsede målstregen i tiden 3 minutter og 43,915 sekunder.

Australierne satte en tid på 3 minutter og 47,258 sekunder. Dermed endte australierne med at være mere end tre sekunder efter danskerne.

Den danske kvartet vandt også guld i disciplinen i 2024 og 2023.

Samme danske succes var der ikke på cykelbanen i Chile natten til fredag dansk tid.

Laura Auerbach-Lind røg efter et stort styrt ud som den første i udskilningsløbet og endte med at blive nummer 23 ud af de 24 ryttere.

I scratch sad Tobias Aagaards VM-guld fra tidligere på aftenen måske stadig i stængerne. Danskeren spillede i hvert fald en birolle i løbet, hvor han endte på en 20.-plads ud af de 24 ryttere. Tyske Moritz Augenstein vandt guld.

Sean Dyche fik tirsdag til opgave at vende skuden i engelske Nottingham Forest, og torsdag debuterede den garvede engelske træner med at vinde 2-0 over FC Porto og danske Victor Froholdt i Europa League.

Et straffesparkmål i hver halvleg skaffede englænderne den første sejr i efterårets Europa League-ligaspil. Omvendt er det første nederlag til Porto i turneringen.

Victor Froholdt spillede fuld tid på portugisernes midtbane og bidrog med sit vanlige store løbepensum, men havde det ligesom holdkammeraterne svært.

Dermed måtte landsholdsspilleren forlade grønsværen med et nederlag for første gang i et halvt år. Froholdts seneste tabte kamp var for FC København 17. april mod FC Midtjylland i Superligaen.

Nottingham Forest kom i front efter små 20 minutter, da Morgan Gibbs-White var sikker fra straffesparkspletten. Portos Jan Bednarek gav englænderne muligheden fra de 11 meter, da han havde hånd på bolden i eget felt.

Efter pausen var det Porto, der pressede intenst på for en udligning, og der gik ikke længe, før portugiserne fandt vej til målnettet.

Det var Bednarek, der så ud til at rette op på sin fejl i første halvleg, men holdkammerat Samu Aghehowa var offside i opspillet, og så blev midtstopperens udligning annulleret af VAR.

I stedet fordoblede Nottingham Forest med lidt mere end ti minutter igen føringen, da værterne igen omsatte et straffespark til scoring. Denne gang var det Igor Jesus, der sparkede bolden i kassen fra pletten.

I Skotland var der danskermøde, da Kasper Schmeichels Celtic vandt 2-1 over Sturm Graz, der havde Tochi Chukwuani med fra start på midtbanen.

Chukwuani fik med 20 minutter tilbage af kampen et direkte rødt kort. Danskeren gik alt for voldsomt ind i en tackling med knopperne forrest midt på banen.

Cheftræner Brian Priske og Sparta Prags Conference League-kamp i Kroatien mod Rijeka blev afbrudt ved stillingen 0-0 efter første halvleg på grund af voldsomt vejr.

Opgøret blev i første omgang afbrudt i det 13. minut, men blev halvanden time senere genoptaget. Da det efter første halvleg begyndte at lyne, afblæste dommeren kampen. Det er uvist, hvornår den skal færdigspilles.

Ført an af en fremragende ung bagkæde tog GOG torsdag aften en stor sejr, da Paris Saint-Germain blev besejret med 36-34 i Champions League.

Det var en sublim første halvleg, hvor 20-årige Emil Tonnesen, 20-årige Óli Mittún og 21-årige Hjalte Lykke scorede efter behag i bagkæden, der sikrede sejren over den store fransk klub, som ledes af cheftræner Stefan Madsen og assistent Henrik Møllgaard.

Den danske trænerduo så et fransk mandskab blive overmatchet på fart og energi mod de opportunistiske unge fynboer. Samtidig vandt GOG målmandsduellen med længder.

Peter Johannesson var forrygende i første halvleg, mens den danske PSG-keeperduo med Jannick Green og Kasper Løvkvist havde en skidt dag på kontoret.

Sejren er den anden i rap for GOG i Champions League. I seneste runde tog holdet en flot skalp på udebane mod RK Zagreb, men den præstation blev altså toppet i Paris.

Efter seks kampe har GOG seks point på gruppe B’s femteplads. Samme pointantal har Pick Szeged på fjerdepladsen. PSG ligger nummer seks med fire point.

Allerede fra første fløjt var det tydeligt, at GOG kom med mere power i opgøret. PSG spillede enormt energiforladt foran hjemmepublikummet i den franske hovedstad.

Elohim Prandi havde som så ofte billetterne på PSG’s venstre back, men den skudglade franskmand havde ikke indstillet kanonen ordentligt i første halvleg.

Det havde Óli Mittún omvendt i den anden ende, og playmakeren styrede det fynske angrebsspil med overblik og supplerede med flere scoringer fra egen hånd.

Samtidig storspillede Johannesson i GOG-målet, og derfor kunne venstrefløj Frederik Bjerre efter lidt mere end 20 minutter bringe fynboerne foran med imponerende 16-8.

Den purunge fynske bagkæde med Tonnesen, Mittún og Lykke drev gang på gang gæk med den fysisk stærke og rutinerede franske defensiv.

De vandt samtlige dueller og tog alle de rigtige beslutninger. Det gav hver gang store fynske chancer, og så var den danske PSG-keeperduo prisgivet. Der skulle gå 27 minutter før den første PSG-redning kom.

Efter sidebyttet fik Prandi gang i skuddene fra distancen, mens GOG kæmpede mere med at komme til scoringer.

Den fynske træner Kasper Christensen forsøgte sig med at spille syv mod seks i offensiven, og det var, sammen med en storspillende Óli Mittún, med til at holde en føring på fem mål til franskmændene.

Det var først i de sidste minutter, hvor tingene var afgjort, at de franske værter pyntede en smule på tingene, så det ikke endte helt så slemt, som det ellers så ud til undervejs.

Der er fundet en afløser for Anja C. Jensen, der tidligere torsdag trådte tilbage som formand for fagforbundet HK.

Valget faldt på den hidtidige næstformand, Mads Samsing, der samme aften er blevet konstitueret som ny forbundsformand.

Det er han indtil videre frem til den kommende kongres i Aalborg, der afholdes fra mandag 3. november til onsdag 5. november.

Her skal der i henhold til vedtægterne vælges formand. Mads Samsing meldte allerede ud inden Anja C. Jensens fratræden, at han stiller op som kandidat til formandsposten.

Og han glæder sig over den tillid, som han allerede nu har fået i forbindelse med konstitueringen.

– Jeg ser frem til kongressen, der først og fremmest skal handle om medlemmerne og deres hverdag og arbejdsliv. Om trivsel og tryghed, siger han i pressemeddelelsen.

Mads Samsing er født i 1982 og har været tillidsvalgt i HK siden 2012. Han er uddannet socialrådgiver og kommer fra en post som næstformand i HK Kommunal.

Sofie Berg Axelsen, der er formand for HK Handel Hovedstaden, stiller op som næstformand på kongressen.

Anja C. Jensen blev valgt som HK’s første kvindelige formand i 2021.

Hun meddelte dog allerede i februar, at hun ikke ønskede at genopstille som formand, men at hun ville fortsætte formandsarbejdet frem til kongressen.

Onsdag kunne Ekstra Bladet imidlertid fortælle, at mindst fem østeuropæiske ansatte fra et konfliktramt byggefirma havde arbejdet på hendes private hjem.

Det foregik samtidig under forhold, der overtrådte de gældende arbejdsmiljøregler.

Afsløringen førte til, at Anja C. Jensen trak sig, 11 dage før at det egentlig var planen.

EU-landenes ledere er “fast besluttede” på at hjælpe Ukraine økonomisk de næste to år.

Det fastslår EU-præsident António Costa efter EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

– EU-landenes ledere fastslår, at man vil understøtte Ukraine økonomisk i 2026 og 2027, hvis det er nødvendigt.

– Rusland bør lytte til det. Ukraine vil have ressourcerne til at forsvare sig, siger António Costa.

EU-landene har dog endnu ikke et konkret svar på, hvordan man vil betale regningen. Det skal EU-Kommissionen nu undersøge, siger Costa.

Derefter vil spørgsmålet blive taget op på EU-topmødet i december.

Før topmødet var forventningen, at EU-landenes ledere torsdag ville give EU-Kommissionen grønt lys til at komme med et forslag til, hvordan man konkret kan give Ukraine et “erstatningslån” fra de indefrosne russiske midler.

Lånet på samlet 140 milliarder euro skulle efter EU-Kommissionens plan holde Ukraine kørende i de næste to år af krigen.

Men så kom Belgiens premierminister Bart De Wever på banen.

Det skete med en politisk tackling i knæhøjde.

Belgien er central i sagen, fordi de 140 milliarder er indefrosset i den belgiske værdipapircentral Euroclear.

Derfor kræver Bart De Wever, garantier for, at Belgien ikke hænger på ansvaret, hvis planen går galt. Og det vil den gøre, lod De Wever forstå:

– Der er en stor risiko. Vi vil blive udsat for enorme erstatningskrav, sagde Bart De Wever.

Ud over erstatningskrav vil Rusland ifølge Bart De Wever også kunne erklære belgiske og andre europæiske selskaber i Rusland konkurs og overtage dem.

– EU-landenes ledere bliver nødt til at forstå, at hvis vi tager Putins penge, så tager han vores penge.

– Europæiske selskaber vil blive overtaget i Rusland. Vestlige penge, der er indefrosset i Rusland, vil blive taget. Og måske vil lande, der er venligsindede over for Rusland, gøre det samme, sagde Bart De Wever.

Han pegede på, at Rusland allerede har brugt den fremgangsmåde over for den amerikanske techgigant Google i Rusland.

Den belgiske melding blev torsdag underbygget af Rusland.

EU’s plan svarer til “tyveri”. Derfor vil Rusland komme med et “smertefuldt” modsvar til EU, sagde talsperson for det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova ifølge Reuters.

Belgien endte dog med at stemme for konklusionerne på topmødet, efter at formuleringen om lånet til Ukraine blev taget ud.

Nu får EU-Kommissionen mere generelt til opgave “hurtigst muligt” at præsentere “muligheder for finansiel støtte baseret på en vurdering af Ukraines finansielle behov”.

EU-landenes ledere nøjes med at konstatere, at Ruslands midler “bør være indefrosset indtil Rusland indstiller sin aggressionskrig mod Ukraine og betaler erstatning”.

Samtidig bliver beslutningen udskudt til EU-topmødet i december. Dermed presser EU nu for alvor den økonomiske deadline for Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lod på topmødet forstå, at der er brug for, at pengene snart bliver udbetalt:

– Ukraine har brug for pengene i 2026. Og det er bedst, hvis vi får pengene i begyndelsen af 2026, sagde Zelenskyj.

En centralt placeret EU-embedsmand fastslog i begyndelsen af oktober, at Ukraine vil løbe tør for penge ved udgangen af første kvartal af 2026.

Derefter vil Ukraine ifølge embedsmanden stå over for et “økonomisk kollaps”, som vil udgøre en “sikkerhedsrisko” mod hele Europa, hvis ikke EU træder til.

Kun Ungarn udlod torsdag aften at stemme for konklusionerne.

Det danske EU-formandskab har kæmpet op ad bakke for at få EU-landene til at sige ja til et nyt 2040 klimamål for EU.

Torsdag kom Danmark dog et skridt nærmere på at få målet i hus, mens Danmark sidder for bordenden i EU.

På EU-topmødet i Bruxelles gav de 27 EU-landes stats- og regeringschefer deres velsignelse til, at arbejdet med målet kan bevæge sig videre.

Men de stiller flere betingelser, som skal være med til at sikre, at der ikke kun er vægt på klima, men også konkurrenceevne, billige løsninger og fleksibilitet, når EU skal sætte sit 2040-klimamål.

Lederne fremhæver blandt andet, at klimaindsatsen skal være “omkostningseffektiv”.

Det vil blandt andet sige, at EU-landene skal have lov til at bruge et “passende niveau” af klimakreditter. De har ellers tidligere fået kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, og som mindsker CO2-udledningen.

På vej ind til EU-topmødet sagde Mette Frederiksen (S), at hun “ærgrer” sig over den mere kritiske tilgang til klimapolitikken i EU.

– Den er ligesom kommet snigende over det sidste stykke tid. Det er nok et udtryk for, at vi er så udfordrede i Europa på en række dagsordener, at nogle er bange for, at hvis vi går for langt frem på klima, så vil vi ikke kunne håndtere det økonomisk, siger Mette Frederiksen.

EU er reelt ved at dele sig mellem de lande, der ligesom Danmark mener, at klimaomstillingen kan være en vej til teknologiske fremskridt, vækst og nye job. Og så de EU-lande, der ønsker at beskytte deres energitunge industrier.

– Fra dansk side er vi eksemplet på, at man kan have næsten fuld beskæftigelse og en sund dansk økonomi, som hænger sammen med den grønne omstilling.

– Mange danskere går på arbejde på grund af den grønne omstilling. Ikke på trods af den, siger Mette Frederiksen.

I lande som Polen, Italien, Tjekkiet og Grækenland er billedet dog helt anderledes. Her er kulkraftværker, omfattende landbrug og bilindustri drivkræfter for økonomien.

Den gruppe af lande får nu også – om ikke direkte opbakning – så større forståelse fra Tyskland og Frankrig, der begge kæmper med en svækket økonomi.

Efter diskussionen på EU-topmødet torsdag er forventningen nu, at 2040 klimamålet skal fastsættes på et ministermøde den 4. november.

Her kan beslutningen træffes med kvalificeret flertal, så et enkelt EU-land ikke kan blokere.

Dermed vil det måske lykkes at få landene bag EU-Kommissionens forslag om, at målet skal lyde på 90 procents reduktion i drivhusgasserne i 2040.

Hvis det lykkes, vil EU med hiv og sving være nået i mål inden klimatopmødet COP30 i Brasilien. Det møde begynder den 10. november.

– Det er både ærgerligt og lidt absurd, at vedtagelsen af EU’s klimamål er så forsinket, at man måske – og kun måske – kan melde det ud få dage før COP30, siger Dansk Industris klimachef, Anne Højer Simonsen.

Hun glæder sig til gengæld over, at konklusionerne fra topmødet anerkender en “positiv sammenhæng” mellem konkurrenceevne, energisikkerhed og grøn omstilling.

– Det er en virkelig vigtig og rigtig udvikling. Vi håber, at den kobling bliver en kernesøjle for EU fremover.

– Hensyn til konkurrenceevnen skal ikke bruges til at udhule vores klimaomstilling, tværtimod, siger Anne Højer Simonsen.

Landstræner Jakob Michelsen er ikke med fodboldkvinderne i Finland til den første af to Nations League-playoffkampe på grund af dødsfald i den nærmeste familie.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

– Torsdag morgen mistede Jakob Michelsen sin kære far, og landstræneren er derfor blevet hjemme hos familien i den svære tid, lyder det fra unionen.

Det er i stedet assistenttræner Johanna Rasmussen, der skal stå i spidsen for holdet i fredagens opgør i finske Tampere. Hun får hjælp af U19-landstræner Niels Lawaetz, der støder til som en ekstra støtte til trænerteamet.

– Vi føler alle med Jakob og hans familie lige nu, og vi sender dem de bedste tanker. De har brug for ro, og de har brug for hinanden. Derfor er det også med fuld forståelse, at Jakob ikke rejser med os til Finland, siger fodbolddirektør Peter Møller.

Danmark og Finland mødes over to kampe om at blive i Nations Leagues bedste lag.

Det første opgør bliver spillet i Finland, mens de to nationer mødes i Parken 28. oktober. Den samlede vinder får samtidig en mere favorabel vej i kvalifikationen til VM i 2027 i Brasilien.

Johanna Rasmussen, der altså får hovedansvaret i det første opgør i Finland, har for nylig forlænget kontrakten som assistent på landsholdet. Hun har haft jobbet siden januar 2021, og hendes nye kontrakt gælder til sommeren 2027.

– Johanna har et indgående kendskab til både spillerne individuelt og holdet som helhed, og vi er helt trygge ved, at hun træder et skridt frem fredag aften og fortsætter missionen sammen med spillerne, staben og U19-landstræner Niels Lawaetz, siger Peter Møller.

Jakob Michelsen tiltrådte efter sommerens EM-slutrunde som ny kvindelandstræner, og han har fortsat sin landstrænerdebut til gode.

To russiske militære luftfartøjer trængte ind i Litauens luftrum torsdag. Det oplyser landets forsvarsministerium på X.

– Vores styrker handlede hurtigt med Nato-kampfly på patrulje. Litauen er fortsat stærk og beredt. Hver en centimeter af vores land er beskyttet, skriver ministeriet.

De russiske fartøjer befandt sig i Nato-landets luftrum i 18 sekunder ifølge Litauens militær, skriver Reuters.

Spanske kampfly fra Natos baltiske indsats blev sat på vingerne som svar på den russiske indtrængen.

Også Litauens præsident, Gitanas Nauseda, er efter episoden kommet til tasterne på X.

– Dette er et åbenlyst brud på international ret og Litauens territoriale integritet. Det bekræfter endnu engang vigtigheden af at styrke det europæiske luftforsvar, skriver han.

Han kalder desuden episoden for en “hensynsløs og farlig adfærd” og tilføjer, at Litauens udenrigsministerium vil indkalde repræsentanter fra den russiske ambassade.

Den seneste tid har der været særlig stor opmærksomhed på Europas luftrum og krænkelser heraf.

Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken blevet påvirket af observationer af droner.

Mange lande oplyser desuden, at de har fået krænket deres luftrum, blandt andet Polen, Finland, Letland, Litauen, Norge og Rumænien. Flere har oplevet krænkelser med russiske militærfly.

Blandt andet fløj tre russiske kampfly af typen MiG-31 i september ind i Estlands luftrum. Her var de ifølge den estiske regering i 12 minutter.

Flyene fløj i det estiske luftrum over Den Finske Bugt, der ligger mellem Estland og Finland.

Estland bad efterfølgende om at få aktiveret Natos artikel 4.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Selv om Lionel Messi er blevet 38 år, ligner det ikke, at han har planer om at gå på pension lige foreløbig.

Den argentinske troldmand har i hvert fald forlænget sin kontrakt med Inter Miami, der spiller i den bedste amerikanske fodboldliga, MLS.

Florida-klubben har lagt en video på Instagram, hvor den 38-årige stjerne sætter sin underskrift på en kontrakt.

Og i en nyhed på klubbens hjemmeside lyder det, at den nye kontrakt gælder til og med 2028-sæsonen. Til den tid vil Messi være fyldt 41 år.

– Det gør mig virkelig glad for at blive her og fortsætte med projektet, som udover at være en drøm, er blevet en realitet – at spille på dette stadion, Miami Freedom Park, siger argentineren.

Miami Freedom Park er klubbens kommende hjemmebane. Byggeriet af det nye stadion påbegyndte i 2023, og det ventes at stå klar til næste år.

– Siden jeg ankom til Miami, har jeg været meget lykkelig, så jeg er virkelig glad for at blive her.

Argentineren kom til Miami fra Paris Saint-Germain i 2023. Siden er det blevet til 82 kampe og 71 scoringer på tværs af turneringer i Inter Miami.

Og Messi laver fortsat mål på samlebånd. I det netop overståede grundspil i MLS scorede argentineren 29 mål i 28 kampe.

Kontraktforlængelsen er da naturligvis også noget, der glæder David Beckham, som er medejer af klubben.

– Vi bragte den bedste spiller, der nogensinde har spillet fodbold, til vores by. Det viser vores engagement i Miami, men det viser også Lionels engagement i byen, i klubben og i sporten.

– Han er stadig lige så passioneret, som han altid har været, og han vil stadig gerne vinde, siger den tidligere engelske landsholdsspiller.

Messi spiller også fortsat på det argentinske landshold, hvor han har planer om at være en del af næste års VM, der blandt andet spilles i hans nuværende hjemland, USA.

Messis landsholdskarriere toppede for tre år siden, da han som anfører løftede VM-trofæet i Qatar. Argentineren har i alt spillet 26 VM-kampe, hvilket er rekord.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forventer, at det vil koste mindst syv milliarder dollar at genopbygge sundhedssystemet i Gaza.

Det oplyser WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Beløbet svarer til omkring 45 milliarder kroner.

– Der er ingen fuldt fungerende hospitaler i Gaza, og kun 14 ud af 36 fungerer overhovedet. Der er kritiske mangler på livsvigtig medicin, udstyr og sundhedsarbejdere, siger han.

I samme ombæring understreger WHO-chefen, at der på trods af våbenhvilen stadig ikke kommer nok fødevarer ind i Gaza, og at der kun har været en meget lille forbedring i mængden af nødhjælp, der kommer ind.

– Situationen er stadig katastrofal, fordi det, der kommer ind, ikke er nok, siger Ghebreyesus og tilføjer:

– Der er ikke nogen bedring i sulten, fordi der ikke er nok mad.

De indefrosne russiske midler skal først og fremmest bruges på produktion af droner og missiler produceret i Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på et pressemøde i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles.

– Vi er klar til at bruge pengene og stå for produktionen, siger Zelenskyj.

På topmødet har EU-landenes ledere diskuteret muligheden for et “erstatningslån” til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Lånet på samlet 140 milliarder kroner skal efter planen holde Ukraine kørende i de næste to år af krigen.

Der er dog endnu ikke enighed om lånet på EU-topmødet.

Her har Belgiens premierminister, Bart De Wever, krævet garantier for, at Belgien ikke hænger på ansvaret, hvis planen går galt.

De 140 milliarder er indefrosset i den belgiske værdipapircentral Euroclear. Derfor frygter Belgien, at Rusland vil rejse erstatningskrav mod Belgien eller beslaglægge belgiske virksomheder, hvis planen gennemføres.

Tiden er dog ved at løbe ud for EU-landene. En centralt placeret EU-embedsmand fastslog i begyndelsen af oktober, at Ukraine vil løbe tør for penge ved udgangen af første kvartal af 2026.

Derefter vil Ukraine ifølge embedsmanden stå over for et “økonomisk kollaps”.

– Ukraine har brug for pengene i 2026. Og det er bedst, hvis vi får pengene i begyndelsen af 2026.

– Vi ved, hvem der kan blokere det, og vi vil arbejde med dem. Nogle af dem er ikke klar til at lytte. Men ét land imod er ikke så meget, siger Zelenskyj formentlig med henvisning til Belgien.

Den ukrainske præsident tilføjede dog hurtigt “et til to lande” – måske med henvisning til, at Ungarn traditionelt er skeptiske over for at hjælpe Ukraine.

På spørgsmålet om, at der mod forventning ikke blev opnået enighed om erstatningslånet, mens Zelenskyj var til stede på EU-topmødet, siger den ukrainske præsident:

– Dialogen var måske ikke simpel. Men den var meget god. Det er vigtigt at få en beslutning, siger Zelenskyj.

Mange EU-lande – heriblandt Danmark – støtter op om lånet.

Zelenskyj understreger, at Ukraine til gengæld er klar til at dele militær teknologi, hvis man får adgang til de indefrosne russiske midler.

– Vi vil lave fælles produktion. Europa har brug for et stor arsenal, og det er kun godt, hvis Rusland ved det.

– Det er her er en praktisk måde at gøre det på. Ukraine vil gerne stå for en del af produktionen, siger Zelenskyj.

Efter Belgiens protest er det uklart, hvornår EU-landene kan træffe en beslutning om “erstatningslånet”.

Bart De Wever har stillet tre krav for at give opbakning til lånet. Samtidig opfordrer han EU-Kommissionen til at fremlægge et juridisk grundlag for forslaget.

– Dette er aldrig blevet gjort før. Selv under Anden Verdenskrig gjorde vi ikke noget lignende. Så det er ikke en detalje.

– For mig er det første skridt, at man præsenterer det juridiske grundlag for beslutningen. Det har jeg ikke set endnu, sagde Bart De Wever på vej ind til EU-topmødet.

36.954 migranter er ankommet til Storbritannien i små både indtil videre i år, hvilket er mere end det samlede antal for hele 2024.

Det viser tal fra det britiske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sidste år krydsede 36.816 migranter i alt kanalen fra det nordlige Frankrig til Englands sydkyst.

Dermed ser det ud til, at 2025 bliver året med det næsthøjeste antal af migrantankomster fra små både efter rekorden i 2022, hvor mere end 45.000 migranter krydsede ruten til havs.

Et af Storbritanniens premierminister Keir Starmers valgløfter var ellers at standse trafikken af illegale migranter fra Frankrig til Storbritannien over Den Engelske Kanal.

Men siden premierministeren sidste sommer blev valgt, er antallet kun steget.

Det samme gør antallet af demonstrationer mod migranterne rundt om i Storbritannien.

I juli indgik Storbritannien og Frankrig en aftale om at sende migranter, der ankommer i små både til Storbritannien, retur til Frankrig.

For hver migrant, der sendes retur, vil en asylansøger blive sendt på lovlig og mere sikker vis til Storbritannien.

I forbindelse med aftalen sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at Storbritanniens udtræden af EU har forværret situationen i Kanalen.

For Brexit har afskåret migranterne fra blandt andet adgangen til EU’s egne aftaler om at tage migranter retur, understregede Macron dengang ifølge Reuters.

Det fik partilederen for det indvandringskritiske Reform UK, brexit-fortaler Nigel Farage, til at kalde den nye aftale “en ydmygelse for Brexit-Britannien”.

– Vi har i dag ageret som et EU-medlemsland og bøjet os for en arrogant fransk præsident, skrev Farage på X.

Mindst 76 migranter mistede sidste år livet under forsøg på at nå til Storbritannien, viser tal fra franske myndigheder. Det er det højeste antal nogensinde, skriver AFP.

AFP

I løbet af næste år vil Flying Tiger Copenhagen lukke 18 af sine i alt 50 butikker i Danmark.

Det oplyser butikskæden i en pressemeddelelse torsdag.

Kæden har valgt at samle butikkerne på såkaldte danske nøglelokationer, som blandt andet gælder landets største byer.

Men kæden vil fokusere ressourcerne de steder, hvor der er størst efterspørgsel.

– I den forbindelse har virksomheden foretaget betydelige investeringer i kundeoplevelsen både i de fysiske butikker og online, lyder det i pressemeddelelsen.

Flying Tiger Copenhagen har blandt andet lanceret en ny kundeklub, der er baseret i appen.

Martin Sörenhag, der er nordisk chef for detailkæden, understreger, at brandet og kundesegmentet har udviklet sig “markant gennem årene”.

– Som følge heraf skal vores butiksnetværk løbende tilpasses, så vi fastholder vores relevans over for kunderne – både i Danmark og internationalt, siger han i meddelelsen.

Lukningen af de 18 butikker betyder, at en række ansatte blive opsagt.

– Hvor det er muligt, tilbyder vi vores medarbejdere omplacering inden for netværket, men det er desværre uundgåeligt, at vi må tage afsked med værdsatte kolleger, som har spillet en vigtig rolle i vores historie, tilføjer Martin Sörenhag.

Det er blandt andet Flying Tiger i Frederiksberg Centret, på Stengade i Helsingør, på Torvegade i Rønne og Vestergade i Silkeborg, der skal dreje nøglen om.

Mens de 18 butikker i Danmark drejer nøglen om, fortsætter Flying Tiger sin ekspansion internationalt.

I september lød det, at kæden frem mod 2030 har planer om at åbne 130 nye butikker i lande i Sydøstasien.

Flying Tiger Copenhagen er til stede med butikker i 41 lande.

En del af kædens butikker er ejet og drevet af selskabet Zebra, mens andre er drevet ud fra en franchisemodel.

Franchise er en forretningsform, hvor andre får lov til at drive forretning under et eksisterende varemærke.

Der er også udvalgte markeder, hvor Zebra ejer butikkerne sammen med en lokal partner.

Forbundsformanden for fagforbundet HK Danmark, Anja C. Jensen, trækker sig som formand efter afsløringer om farligt arbejde på hendes privatadresse.

Det oplyser hun i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at hun “altid har sat HK før alt andet”.

– I dag har jeg drøftet en sag om facaderenovering i min ejerforening med mit Forretningsudvalg og helt åbent sagt, at hvis vi sammen vurderede, at det bedste for HK er, at jeg trækker mig som formand, så ville jeg gøre det, lyder det fra hende.

Udmeldingen kommer, efter at Ekstra Bladet har kunnet berette, at østeuropæere fra et konfliktramt byggefirma uden overenskomst havde arbejdet på formandens privatadresse.

Arbejdet skulle være sket under farlige forhold.

Blandt andet har Arbejdstilsynet under et kontrolbesøg 6. oktober noteret, at ingen af de ansatte havde ansættelseskontrakter, at de arbejdede på et ulovligt stillads og uden basale værnemidler som sikkerhedssko og masker.

Det beskrev Ekstra Bladet onsdag.

Her lød det også, at Arbejdstilsynet har mistanke om sort arbejde og ulovlige ansættelsesforhold.

Anja C. Jensen stod i forvejen til at stoppe på posten som formand. I februar oplyste hun på LinkedIn, at hun ikke genopstiller, når forbundet skal vælge formand til november.

Hun har været forbundsformand for HK Danmark siden 2021. Hun er den første kvindelige formand i HK’s historie.

Inden da havde hun også bestridt andre stillinger hos HK Danmark, blandt andet som næstformand fra 2019 til 2021.

HK’s presseafdeling oplyser, at uddybning og interviews først vil være mulige fredag.

Det skyldes, at hovedbestyrelsen “skal have mulighed for at konstituere sig”.

HK Danmark er landets næststørste fagforbund og har mere end 211.000 medlemmer ifølge forbundets hjemmeside.

Det repræsenterer en bred gruppe af medarbejdere, der arbejder inden for kontor, handel, it, økonomi, kommunikation, sundhed og service.

Et stigende antal børn og unge slås med trivselsproblemer, der udmønter sig i langvarigt skolefravær.

Det er baggrunden for, at der nu skal laves et nationalt videnscenter for ufrivilligt skolefravær.

Det er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative , der blev præsenteret torsdag.

Aftalen afsætter 120 millioner kroner over fire år til indsatsen for at få flere børn tilbage i skole og forældre tilbage i arbejde.

– Skolen er et af børns vigtigste fællesskab, og derfor kan det have store konsekvenser, når et barn eller en ung trækker sig fra skolen.

– Desværre ser vi, at et stigende antal børn har langvarigt fravær. Det er trist, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Tal fra ministeriet viser, at cirka 25.000 elever i skoleåret 2023-2024 var fraværende 40 skoledage eller mere.

Det giver ikke bare udfordringer for de børn, der går glip af skolegang. Det rammer også mange forældre, der må tage fri fra arbejdet og blive hjemme.

Hos forældreorganisationen Skole og Forældre kalder formand Regitze Spenner Ishøy en indsats på området for “virkelig tiltrængt”.

– Vi har brug for indsatser, der kan forebygge, som for eksempel færre børn i klasserne og skift i børnenes liv samt hurtigere støtte og mere stabilitet og tryghed med kendte voksne.

– En tovholderfunktion, der sikrer, at forældrene får hjælp, når de står i det, er også afgørende for os, og det vil vi kæmpe for, siger Regitze Spenner Ishøy i en pressemeddelelse.

Regeringen har bebudet en handlingsplan på området. Den bygger på anbefalinger fra en ekspertgruppe, der har foreslået en række initiativer for en styrket indsats mod fravær.

Anden del af planen kommer i foråret 2026. Planen er, at børne- og undervisningsministeren vil indkalde folkeskolens forligskreds til forhandlinger på baggrund af anbefalingerne.