Seneste nyheder

14 områder i Danmark, der er særligt udsatte ved voldsomt vejr, får nu hjælp fra staten til kystbeskyttelsesprojektet.

Der er afsat i alt 900 millioner kroner i en accelerationspakke, oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Bag aftalen om pakken står alle partier i Folketinget foruden Borgernes Parti.

– Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

– Med 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark, kommer vi blandt andet til at sætte ind på 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp.

Der er tale om 11 forundersøgelser, der skal sættes i gang i samarbejde med de kommuner, hvor områderne ligger.

Områderne er udpeget efter et fagligt oplæg fra Kystdirektoratet.

De første fem forundersøgelser sættes i gang i 2026, og det bliver af kyststrækninger i Esbjerg, Kerteminde, Korsør, Vejle og Risskov.

Derefter følger yderligere seks forundersøgelser i 2027 af kyststrækninger i Fredericia, Horsens, Køge Bugt, Svendborg, Aabenraa og Aalborg.

De berørte kommuner skal betale 50 procent af forundersøgelserne.

Af de 900 millioner kroner i accelerationspakken afsættes 186 millioner kroner til stormflodssikring af hovedstadsområdet.

Pengene skal finansiere program- og risikokortlægning samt miljøkonsekvensvurderinger. Også her skal kommunerne dække 50 procent af udgifterne.

I første fase er det de sydlige kyststrækninger i hovedstadsområdet, der er i fokus, da risiko for oversvømmelse her er størst.

De 900 millioner kroner til accelerationspakken stammer fra den finanslov, der torsdag blev indgået mellem regeringen og De Konservative.

De Konservative fik dog lagt yderligere en milliard kroner i finansloven til klimasikring fra 2026 til 2029.

Tysklands største LGBT+-klub, SchwuZ, meddeler denne uge, at den endegyldigt må dreje nøglen om 1. november.

Dermed bliver den knap 50 år gamle institution i Berlins natteliv det seneste offer for økonomiske problemer blandt den tyske hovedstads berømte diskoteker.

– At skrive disse ord gør utroligt ondt på os, skriver klubben, der allerede tidligere havde erklæret sig konkurs, på Instagram.

– Desværre må vi meddele, at SchwuZ lukker.

Berlin har længe været kendt for sin klub- og festkultur, men mange af diskotekerne har kæmpet med stigende priser, huslejer og skiftende ønsker blandt gæsterne.

SchwuZ, der blev grundlagt i 1977, blev anset som den ældste LGBT+-klub i Tyskland og bød på 1600 kvadratmeter med betonrum og dansegulve.

Efter at have erklæret sig konkurs i juli bad SchwuZ byens LGBT+-samfund om at “komme tilbage for at feste”, så man kunne undgå, at diskoteket måtte lukke permanent.

Men 52.000 euro – knap 400.000 kroner – i støtte var ikke nok. Faktisk langtfra.

Klubben havde nemlig sat et mål om at indsamle 300.000 euro for at kunne holde sig i live. Det svarer til godt og vel 2,2 millioner kroner.

Sent i 2024 meddelte Berlins Clubcommission, som repræsenterer hovedstadens diskoteker, at 46 procent af dens medlemmer overvejede at lukke i løbet af et år.

AFP

Spilselskaberne kigger potentielt ind i et indtægtstab på flere hundrede millioner kroner om året som følge af et forbud mod reklamer under sportsbegivenheder på tv.

Det estimerer Spillebranchen, der er brancheorganisation for selskaber, som tilbyder væddemål og onlinekasino i Danmark.

– Det er svært at lave en beregning, men vi taler om den allerbedste og allervigtigste markedsføringskanal, siger Morten Rønde, der er administrerende direktør i organisationen.

– For væddemålsudbydere er prime time omkring sportskampe. Det er der, hvor der er flest, som ser tv. Og det kan du ikke erstatte en til en med noget andet.

– Hvis det (forbuddet, red.) betyder bare en lille nedgang i spillet – eksempelvis fem procent – vil det være et tab på knap 300 millioner kroner. Det vil svare til et tab for staten på 84 millioner kroner i afgifter.

Fredag har et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale, der skal bremse spilafhængighed og styrke beskyttelsen af børn og unge mod pengespil.

Aftalen indeholder blandt andet et såkaldt fløjt-til-fløjt-forbud, der forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Det vil gælde fra ti minutter før første fløjt og indtil ti minutter efter sidste fløjt.

Skatteministeriets egen beregning har vist et tab til staten på 25 millioner kroner årligt. I det tilfælde ville det koste spilbranchen knap 100 millioner kroner.

Sidste år tjente de 40 regulerede spiludbydere, der tilbyder væddemål i Danmark, cirka 2,2 milliarder kroner på danske spillere.

Morten Rønde mener ikke, at man i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen har formået at undersøge, hvad der helt præcist skaber ludomaner.

Ifølge ham er det aldrig blevet bevist, at der er en sammenhæng mellem antallet af spilreklamer og antallet af spil.

Det bakkes op af Jakob Linnet, der er ansvarlig for ludomaniklinikken på Odense Universitetshospital. Her behandler man folk for deres spilafhængighed.

– Men reklamerne kan være med til at fastholde eller forværre ludomani, siger han, siger han.

– Og bare fordi man ikke kan påvise, at reklamerne er skadelige, så frikender det dem ikke.

Jakob Linnet har selv haft flere patienter, der siger, at reklamerne kan være med til at “trigge” dem til at spille mere.

Morten Rønde erkender, at branchen har et ansvar, når det kommer til spilafhængighed. Men han efterspørger mere balance i aftalen.

– Det er klart, at spillere med ludomani kan blive påvirket af spilreklamer – også dem under en fodboldkamp.

– Derfor skal reklamerne også være ansvarlige og skal målrettes et voksent publikum – for der er ingen forretningscase i at skabe ludomaner, som alligevel forsvinder som kunder.

– Man vil hellere have et langt og sundt forretningsforhold til en spiller.

Spørgsmål: Hvad er et sundt forhold til en spiller?

– Det er et forhold, hvor man spiller, så man har råd til det, siger han.

Navne som eksempelvis Kyivgade, Kharkivgade og Poltavagade kan i fremtiden pryde vejskiltene i det nye københavnske byområde Svanemølleholm.

Vejnavnenævnet i Københavns Kommune har besluttet at gå videre med et forslag om at navngive veje i den nye bydel med ukrainske vejnavne.

Det oplyser kommunens teknik- og miljøforvaltning.

– Det glæder mig, at vi nu, ud af respekt for det ukrainske folk, får mulighed for at opkalde veje efter steder i Ukraine, siger Line Barfod (Ø), som er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune og medlem af Vejnavnenævnet, i et skriftligt citat.

Marcus Vesterager (S), som også er med i Vejnavnenævnet, ser med den tragiske situation i Ukraine frem til resultatet af høringen.

Svanemølleholm ligger ved Nordhavn i København.

Syv bud på navne er sendt i partshøring, inden de på et senere tidspunkt skal behandles i Teknik- og Miljøudvalget i Borgerrepræsentationen.

I buddene nævnes syv ukrainske byer, som kan lægge navn til en gade. Det er Ukraines hovedstad, Kyiv, men også Kharkiv, Odesa, Dnipro, Kaniv, Mariupol og Poltava.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens Kristian Lütken (V) er ikke en del af Vejnavnenævnet, men ser det som “helt oplagt”, at der kommer nogle ukrainske gadenavne i København. Det siger han i en kommentar.

Teknik- og miljøforvaltningen oplyser ikke, hvornår Vejnavnenævnet har besluttet, at forslagene sendes i partshøring.

Københavns Kommune er den eneste kommune, som har et nævn for vejnavne. Det består af fire politikere fra Borgerrepræsentationen.

Nævnet behandler alle sager om navngivning af veje og gader, og det afgiver indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Det er udvalget, som træffer den endelige beslutning.

På trods af bred enighed om en ny aftale på spilområdet ønsker flere partier fortsat et totalforbud mod spilreklamer.

Sådan lyder det fra Samira Nawa, der er skatteordfører for De Radikale.

– Der er stadig et stykke vej til et totalforbud. Det er der, vi ønsker at ende. Men det her var et vigtigt første skridt, siger hun.

Også Enhedslisten og SF ønsker et totalforbud mod spilreklamer.

SF’s Sigurd Agersnap, der er medlem af skatteudvalget, bemærker, at der ikke er noget totalforbud i aftalen.

– Der er trods alt gode elementer i den her aftale. Vi får ikke et totalforbud mod reklamer, men vi får et forbud omkring sportsbegivenheder.

– Vi får ikke åbnet hele det spor, der handler om at begrænse ulovligt spil gennem bankerne. Det ligger nu hos erhvervsministeren, og det vil vi selvfølgelig følge op på bagefter, siger han.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ikke svare direkte på, hvorfor det ikke blev til et totalforbud i denne omgang.

– Der er rigtig mange dilemmaer bygget ind i det her, inklusive at vi jo gerne vil have, at de mennesker, der spiller, spiller på de lovlige steder. Og derfor skal man kunne kende forskel på dem.

– Men der er også et meget stort pres for, at vi får gjort noget ved reklamer, svarer hun.

Hun refererer til, at aftalen både begrænser spilreklamer i offentlig transport, omkring skoler og til sportsbegivenheder.

Spørgsmål: Er der et hensyn til statens indtægter i, at I ikke laver et totalforbud også?

– Faktisk har det været de øvrige dilemmaer, der har fyldt meget ved vores forhandlingsbord, uden selvfølgelig at sidde og afsløre hvad det er vores drøftelser har gået ud på.

– Men der er et ønske om, at vi også sørger for ikke bare at skubbe endnu flere spilafhængige ud på det sorte spilmarked, svarer Halsboe-Jørgensen.

Aftalen, der blev præsenteret på et pressemøde fredag, indeholder et forbud mod reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Liberal Alliance står som det eneste parti uden for aftalen. Partiet forlod forhandlingerne torsdag, da det mener, at der ikke er evidens for, at alle tiltagene virker.

De Radikales udlændingeordfører, Zenia Stampe, og SF’s Karsten Hønge kom i verbalt slagsmål under en førstebehandling af et lovforslag fredag formiddag i Folketingssalen.

Lovforslaget handlede om, at udlændinge uden lovligt ophold fremover skal melde sig dagligt til myndighederne.

I den forbindelse kaldte Stampe udrejsecentret Kærshovedgård for Støjberggård.

– Jeg besluttede mig i morges at kalde Kærshovedgård for noget andet, nemlig Støjberggård, for det er, som ordføreren også sagde, fru Inger Støjbergs opfindelse at samle de udvisningsdømte og afviste asylansøgere i udsendelsesposition på Støjberggård, sagde Stampe.

Hun henviste til, at Kærshovedgård er en opfindelse af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, som i dag er formand for Danmarksdemokraterne.

Men det fik straks en påtale af Hønge fra formandsstolen, inden han gav ordet videre til Frederik Vad (S), som stod på talerstolen og skulle besvare Stampes spørgsmål.

– Jeg vil opfordre fru Zenia Stampe til lige at overveje, om man skal bruge øgenavne om kolleger i Folketinget, sagde Hønge til Stampe.

Og så begyndte diskussionen ellers, da Stampe fik ordet igen, efter at Frederik Vad (S) havde svaret på Stampes spørgsmål.

Hun gik straks i rette med Hønge.

– Det var ikke et øgenavn til fru Inger Støjberg, sagde Stampe som det første, inden Hønge hurtigt meldte sig på banen igen:

– Jeg må bede fru Zenia Stampe om at stoppe.

– Man diskuterer faktisk ikke en afgørelse herfra. Jeg bad i første omgang om at overveje det. Man skal ikke bruge øgenavne om kolleger. Man kan bruge det i den offentlige debat, men ikke her i Folketingssalen. Tak, lød det fra Hønge.

Stampe gav sig ikke.

– Kærshovedgård er ikke min kollega. Og jeg bestemmer selv, hvad jeg kalder Kærshovedgård for, sagde Stampe, mens man kunne høre Hønge sige “nej”, da Stampe talte.

– Og jeg kalder Kærshovedgård for Støjberggård, sagde Stampe.

– Det var måske et problem, hvis jeg begyndte at kalde fru Inger Støjberg for fru Inger Støjberggård. Det gør jeg ikke, tilføjede hun.

Tilbage til selve lovforslaget fra regeringen. I dag har udvisningsdømte udlændinge pligt til at melde sig tre gange om ugen, men fremover bliver det alle ugens dage.

Hvis meldepligten overtrædes, kan personen straffes med bøde eller fængsel, hvilket også gælder i dag.

Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. januar 2026, men skal altså først vedtages i Folketinget.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) nedlægges, og alle 80 medarbejdere afskediges.

I stedet skal arbejdet fremover løses af Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), som får styrket sin bevilling. Det fremgår af finansloven for næste år.

– Det kommer bag på mig, at man nedprioriterer analyser og evalueringer, samtidig med at man reformerer hele uddannelsessystemet, siger bestyrelsesformand Else Sommer til Altinget.

Regeringen har vedtaget store reformer af folkeskolen, gymnasier og videregående uddannelser.

Else Sommer frygter, at nedlæggelsen vil betyde et markant tilbageslag for indsigt i uddannelse.

– Man afvikler viden, der er opbygget gennem 25 år, siger hun til Altinget.

Nedlæggelsen skyldes et ønske om at mindske mængden af unødig administration i den statslige sektor.

– Det indebærer blandt andet at se på, om der i staten er institutioner med sammenlignelige formål og opgaver, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at EVA bliver afviklet med virkning fra 1. juli 2026.

Der sker en reduktion af midler anvendt på analyser og evaluering samlet set.

Lovforslaget om ophævelsen af Danmarks Evalueringsinstitut vil blive sendt i offentlig høring.

Et delvist forbud mod spilreklamer er en god start, men det havde været bedre med et totalt forbud.

Det mener Jakob Linnet, der er ansvarlig for ludomaniklinikken på Odense Universitetshospital. Her behandler man folk for deres spilafhængighed.

– Hvis jeg selv skulle bestemme, så ville jeg bakke op om et totalforbud for spilreklamer på samme måde som med alkohol og tobak.

Udmeldingen kommer som svar på en ny politisk aftale, der går til angreb på spilreklamer før, under og efter sportsbegivenheder i tv.

Aftalen er blevet præsenteret fredag morgen.

Ifølge Jakob Linnet kan det som udgangspunkt være meget vanskeligt at måle en kausal sammenhæng mellem reklamer og det, at der kommer flere ludomaner.

– Men reklamerne kan være med til at fastholde eller forværre ludomani, siger han.

– Og bare fordi man ikke kan påvise, at reklamerne er skadelige, så frikender det dem ikke.

Han har selv haft flere patienter, der siger, at reklamerne kan være med til at “trigge” dem til at spille mere.

Den politiske aftale indeholder et såkaldt fløjt-til-fløjt-forbud, der forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Det vil gælde fra ti minutter før første fløjt og indtil ti minutter efter sidste fløjt.

Den nye spilaftale, der indeholder et såkaldt fløjt-til-fløjt-forbud mod reklamer for pengespil på tv, kommer til at koste TV 2 et tocifret millionbeløb.

Det udtaler TV 2’s kommercielle direktør, Stig Møller Christensen, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at reguleringen kommer med væsentlige økonomiske konsekvenser, siger han.

Aftalen forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

TV 2-direktøren opfordrer til, at man kigger på politiske tiltag, der kan gøre op for tabet af omsætningen.

– Vi håber, at man politisk nu vil se på tiltag, da en række andre steder i den danske reklamelovgivning med fordel kan lempes, så TV 2 ligestilles med andre europæiske tv-stationer, lyder det.

TV 2 viser en lang række af sportsbegivenheder på sine kanaler. Det gælder blandt andet cykling, håndbold og fodbold, heriblandt Superligaen.

Stig Møller Christensen understreger, at man forstår det politiske ønske bag at dæmme op for spilafhængighed blandt unge.

– Det store omfang af spilreklamer kan virke overvældende, og derfor gik vi i TV 2 forrest og indførte et loft på antallet af spilreklamer i reklameblokkene i 2024, lyder det.

Viaplay Group, der blandt andet har rettigheder til at vise engelsk fodbold, har på nuværende tidspunkt ingen kommentar til det delvise forbud mod spilreklamer.

Den nye spilaftale, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget, indeholder desuden otte millioner kroner til behandling af spilafhængighed og en styrkelse af Spillemyndighedens beføjelser til at blokere hjemmesider, der formidler spil på ulovlige sider.

Aftalens initiativer koster 13 millioner kroner i 2026, hvilket stiger til 44 millioner kroner i 2027 og derefter 40 millioner kroner varigt fra 2028 og frem.

Næsten en halv million personer i Danmark havde i 2021 en grad af afhængighed af pengespil, viser en national undersøgelse foretaget af Rambøll.

Og noget tyder på, at forbruget er steget siden.

I 2025 har mænd i aldersgruppen 18 til 24 år i gennemsnit overført 881 kroner om måneden til spilvirksomheder, viser kundedata fra Danske Bank.

Det er en fordobling siden 2020.

Det danske band Aphaca spiller næste år på både Northside og Tinderbox.

Det oplyser de to musikfestivaler, der finder sted i henholdsvis Aarhus og Odense, i pressemeddelelser fredag formiddag.

Aphaca er det første navn, som offentliggøres til begge festivaler.

Northside og Tinderbox oplyser også begge, at Aphaca er det navn, som flest personer har ønsket skulle optræde deres festival næste år.

– Alle vil have dem. Faktisk er Aphaca det ubetinget mest ønskede navn til Northside 2026. De har over tre gange så mange ønsker som nummer to på gæsternes samlede ønskeseddel, skriver Northside.

– Aphaca er lyden af fællesskab, ungdom og den sommer, man håber, aldrig slutter, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Aphaca er det første af i alt 42 navne, der offentliggøres til næste års Northside, har festivalen tidligere skrevet på Instagram.

Hos Tinderbox lyder det, at Aphaca er det første navn ud af foreløbigt 11, der offentliggøres i løbet af den næste uge.

Aphaca fik sit gennembrud i slutningen af 2024 med sangen “Smelter under månen”. Sangen er blevet fulgt op af en række øvrige hits.

I slutningen af september kunne bandet melde udsolgt til en koncert i Parken i oktober næste år efter fire dage.

Blandt andet fik bandet i sidste uge prisen P3 Lytterhittet for sangen “En drøm om et menneske” ved prisuddelingen P3 Guld. Her løb Aphaca også med hovedprisen, P3 Prisen, foran Annika og D1MA.

Det københavnske band består af Bertil Engberg Nielsen på keyboard, Bertram Ask Plauborg på bas, Noah Elias Rasmussen på trommer og forsanger Rumle Hueg Kærså på guitar.

Indtil videre har bandet udgivet et album. Men et nyt album med titlen “Vild ungdom” ventes at udkomme i starten af næste år.

Northside finder sted 4. til 6. juni 2026, mens Tinderbox foregår fra 25. til 27. juni 2026.

Unge mænds gennemsnitlige forbrug på spilvirksomheder er fordoblet de sidste fem år.

Det viser kundedata fra Danske Bank.

I 2020 overførte mænd i aldersgruppen 18 til 24 år i gennemsnit cirka 396 kroner om måneden til betting- og spilvirksomheder.

I 2025 har den samme gruppe i gennemsnit brugt 881 kroner om måneden på spilvirksomheder.

Tallene er baseret på et datasæt på omkring en million kunder, oplyser Danske Bank, og det omfatter alle kunder i aldersgruppen – også dem, der ikke bruger penge på spilvirksomheder.

Til sammenligning har kvinder i samme aldersgruppe i gennemsnit brugt 43 kroner.

Den samme stigning oplever man også hos Sparekassen Kronjylland.

Her har mænd i den samme aldersgruppe i gennemsnit overført 780 kroner til spilvirksomheder om måneden, oplyser pengeinstituttet i en pressemeddelelse.

Det er en fordobling siden 2021, lyder det.

– Jeg er faktisk lidt chokeret over, at forbruget stiger så hurtigt. 780 kroner er rigtig mange penge, hvis man for eksempel er på SU, siger Marlene Bay Møller, der er områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland.

Hos Danske Spil oplever man derimod ikke den samme stigning i forbruget blandt unge mænd.

Her er forbruget blandt mænd i aldersgruppen faldet med 22 procent siden 2021, oplyser spilvirksomheden.

Det skyldes Danske Spils “særlige indsats” for de unge mænd, lyder det fra kommunikationschef Line Bruun.

– Det handler både om, at vi sætter grænser for spillet, og at vores psykologifaglige team kontakter dem tidligere end andre, hvis vi ser bekymrende tendenser i deres spiladfærd, udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Fredag morgen præsenterede et bredt flertal i Folketinget en spilaftale, der skal bremse spilafhængighed og styrke beskyttelsen af børn og unge mod pengespil.

Den indeholder blandt andet et såkaldt “fløjt-til-fløjt-forbud”, der forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Fire kvinder har stillet sig i spidsen for et kollektivt søgsmål mod det australske militær.

Anklagen lyder på, at der er foregået omfattende og systematiske seksuelle krænkelser og overgreb samt diskrimination i militæret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen er blevet anlagt fredag ved Australiens føderale domstol på vegne af alle kvinder, som er blevet udsat for overgreb i perioden mellem november 2003 og maj 2025.

Den føres af firmaet JGA Saddler, der regner med, at tusindvis af kvinder vil slutte sig til det kollektive søgsmål.

– Truslen om krig er ofte ikke den største sikkerhedsfrygt for kvindeligt personel i det australske forsvar, siger advokat Josh Aylward fra JGA Saddler ifølge AFP.

– Det er truslen om seksuel vold på deres arbejdsplads, fortsætter han.

Sagen bliver ført, sådan så kvinder, der har været i det australske militær i tidsrummet, automatisk tager del i gruppesøgsmålet. Alternativt skal de erklære, at de ikke har været berørt af de påståede overgreb.

En stor rapport om selvmord blandt australske veteraner fandt frem til, at der havde været omkring 800 indberetninger om seksuelle overgreb i forsvaret i perioden fra 2019 til 2024. Det skriver BBC.

Indtil september blev brugere mødt af formuleringen “fortæl os dit navn”, når de ville oprette et login på DRTV.

Det får fredag Datatilsynet til at udtale kritik af DR. Sådan lyder det fra tilsynet i en pressemeddelelse.

Datatilsynet har også undersøgt selve kravet om at lave et login for at få fuld adgang til DRTV.

Her finder Datatilsynet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere DR, lyder det.

DR har over for Datatilsynet henvist til, at man vurderer, at et login er med til at understøtte DR’s forpligtelser under public service-kontrakten.

I en del af kontrakten lyder det, at DR skal følge den digitale udvikling og sikre løbende fornyelse af sine tjenester.

Datatilsynet lægger i sin afgørelse vægt på, at rækkevidden af DR’s forpligtelser “ikke ses entydigt at kunne fastlægges”.

Hvis man skal gøre det, ville det bero på medieretlige vurderinger, som er uden for Datatilsynets kernekompetencer, lyder det.

Tilsynet har desuden lagt vægt på, at Kulturministeriet må antages at have accepteret DR’s fortolkning af sin kontrakt.

DR ændrede i september sin formulering på hjemmesiden, så man i stedet bliver mødt med en opfordring til at vælge et profilnavn, hvis man vil lave et login til DR’s streamingtjeneste.

DR har haft loginkrav på DRTV siden efteråret 2024.

Konkret betyder det, at man skal oprette en bruger, hvis man vil se andet indhold end livekanalerne på DRTV.

Kravet fik en række borgere til at klage til Datatilsynet.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, ønsker ikke nogen “vanvittig krig” med USA.

Den venstreorienterede leders udtalelser kommer torsdag lokal tid under et møde med fagforeninger.

Her slår han over i engelsk og leverer et fredsbudskab til USA, som for tiden slår hårdt ned på smuglere med blandt andet luftangreb.

– Yes peace! Yes peace! Yes peace! Forever, forever, forever. Peace forever! No crazy war!, siger Maduro.

I forlængelse af fredsbudskabet kommer Maduro – der hyppigt får kritik for at underminere demokratiet og menneskerettigheder i Venezuela – dog også med en trussel til USA.

Hvis USA går ind med sit militær i Venezuela, vil amerikanerne nemlig blive mødt af en “parade af millioner af mænd og kvinder med geværer”. Det rapporterer tv-kanalen France 24.

Også i USA går bølgerne højt.

Sidste uge sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, at han har givet grønt lys til, at efterretningstjenesten CIA udfører hemmelige aktioner mod Venezuela. Han sagde også, at han overvejede angreb mod narkokarteller på landjorden.

USA har allerede sendt kampfly og skibe fra den amerikanske flåde til Caribien som del af det, som USA betegner som narkobekæmpelse.

Trump sagde torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hans regering løbende vil underrette Kongressen om indsatserne. Men han vil ikke bede om en egentlig krigserklæring.

– Jeg regner ikke med, at jeg nødvendigvis vil bede om en krigserklæring. Jeg tror, at vi bare vil dræbe folk, som transporterer stoffer ind i vores land. Ok? Vi vil dræbe dem, sagde Trump.

Mindst otte både og et ubådslignende fartøj er blevet angrebet. Ifølge USA smuglede de ulovlige stoffer, men der har været kritik af, at USA ikke har givet beviser for netop det.

Ifølge en opgørelse, som nyhedsbureauet AFP har lavet på baggrund af amerikanske tal, er mindst 37 personer blevet dræbt i de amerikanske angreb.

Juraeksperter har sået alvorlig tvivl om, hvorvidt angrebene er lovlige.

Der skal gøres op med reklamer, der lokker tv-seerne til at spille om penge, når de ser sport i fjernsynet.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale, der skal bremse spilafhængighed og styrke beskyttelsen af børn og unge mod pengespil.

Aftalen indeholder blandt andet et såkaldt “fløjt-til-fløjt-forbud”, der forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Det vil gælde fra ti minutter før første fløjt og indtil ti minutter efter sidste fløjt.

Det fremgår af aftalen, som skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede på et pressemøde fredag morgen.

– Aftalen tager et markant og vigtigt skridt i forhold til at sige fra over for spil. Over for det massive tryk, unge ser, for at få dem til at spille.

– Vi har brug for, at man kan se en fodboldkamp uden at blive tæppebombet af reklame, siger skatteministeren.

Aftalen er landet efter flere års forsøg på at nå til enighed. Regeringen er nået til enighed med alle Folketingets oppositionspartier med undtagelse af Liberal Alliance, der trak sig fra forhandlingerne torsdag.

Med den nye aftale får behandlingsstederne otte millioner kroner til behandling af spilafhængighed, og Spillemyndigheden får styrkede beføjelser til at blokere hjemmesider, der formidler spil på ulovlige sider.

Den indeholder ikke et totalforbud på spilreklamer.

Den primære finansiering af spilaftalen er godtgørelsesprocenten.

Ane Halsboe-Jørgensens tre forgængere Morten Bødskov (S), Jeppe Bruus (S) og Rasmus Stoklund (S) har alle lovet at indkalde til forhandlinger for at få udbedret den spilafhængighed, som mange borgere lider af.

Mens løsningerne på spilafhængighed er udeblevet, er spilreklamer begyndt at fylde mere og mere. Næsten 500.000 voksne danskere havde i 2021 en grad af et pengespilsproblem.

En opgørelse, som Kantar Media har foretaget for DR, viser, at antallet af spilreklamer vist på tv er steget 70 procent fra 2020 til 2024. I radioen er stigningen 102 procent.

Regeringen nedsatte i 2022 et “ungespilpanel”, som i 2024 anbefalede regeringen at forbyde spilreklamer.

Et læk af dokumenter om den nordjyske ammunitionsfabrik “Krudten” er blevet politianmeldt.

Det skriver Jyllands-Posten, som skrev om de fortrolige oplysninger i juni.

Forsvarsministeriet bekræfter over for avisen, at Auditørkorpset har oversendt en anmeldelse til Københavns Politi om læk af fortrolige oplysninger.

– Forsvarsministeriet kan oplyse, at Forsvarsministeriets Auditørkorps har oversendt en anmeldelse vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger om etableringsdelen for national ammunitionsproduktion til Københavns Politi, lyder det i et skriftligt svar til avisen.

Jyllands-Posten skriver også, at avisen har fået en henvendelse fra Københavns Politi.

Det fremgår ikke, hvad den henvendelse nærmere består i.

Københavns Politi afviser at kommentere sagen.

Staten købte i 2023 fabrikken “Krudten”, som ligger i Elling ved Frederikshavn.

I juni skrev Jyllands-Posten på baggrund af de fortrolige dokumenter, som avisen havde set, at regningen for at genåbne fabrikken var mangedoblet.

Ifølge mediet ville regningen lande på 883 millioner kroner. Indtil da havde estimatet lydt på mellem 70 og 200 millioner kroner.

Den norske våbenproducent Nammo skal stå for at producere granater og patroner på fabrikken.

Desuden skal der efter planen oprettes et dansk datterselskab, hvor staten bliver medejere.

Ifølge Jyllands-Posten har det ikke været muligt at få oplyst, hvorfor lækket om våbenfabrikken er blevet politianmeldt.

I 2020 anmeldte Finansministeriet også et læk af et arbejdsdokument fra nogle politiske forhandlinger til politiet.

To år senere – i 2022 – fik det kritik fra flere oppositionspartier, da Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, fortalte, at statsminister Mette Frederiksen (S) angiveligt havde sagt til ham, at hun regnede med, at avisen var blevet politianmeldt.

Kommentaren henviste til en dengang kommende historie fra Berlingske om Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsens indkøb af to telefoner.

Dengang afviste Statsministeriet at svare på, om man rent faktisk politianmeldte sagen.

Der bliver flere og flere elbiler på de danske veje.

Ifølge Mobility Denmark er der på lidt over et år kommet 200.000 elbiler til, så der nu er en halv million elbiler i Danmark.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

– Milepælen illustrerer, at der har været stor interesse i at fremme den grønne omstilling fra politisk side, mens også forbrugerne har god appetit på at vælge grønt, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark, i pressemeddelelsen.

Bilejernes organisation FDM skriver i en pressemeddelelse, at næsten hver sjette bil på vejene nu er en elbil.

Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM, peger på de gunstige afgiftsvilkår og faldende priser som en del af årsagen til den store interesse for elbiler.

I næste års finanslov, som blev præsenteret torsdag, blev det besluttet at udskyde stigningen i afgifter på elbiler med et år. Udskydelsen ventes at koste 1,3 milliarder kroner.

Mads Rørvig ser finanslovsaftalen som en sejr for den grønne omstilling.

– Det er positivt, at aftaleparterne bag finansloven har prioriteret at fastholde udviklingen ved at sikre, at elbilen forbliver et økonomisk attraktivt valg. Det resulterer i, at der ikke er langt til en million elbiler i Danmark, siger han.

Ifølge FDM er der kommet 100.000 elbiler til alene siden april i år.

Organisationen peger på, at der både er flere, som køber en ny elbil, men også, at der er sket en stigning i import af nyere og brugte elbiler fra udlandet.

– Der er en enorm interesse for elbiler. Det oplever vi i vores rådgivning, og vi arbejder for, at flest muligt nemt og trygt skal kunne skifte til elbil, siger Stina Glavind.

FDM har tidligere haft en målsætning om en million elbiler på de danske veje i 2030. Det vil man nu justere til halvanden million, lyder det.

En kinesisk statsborger, der er anklaget for at være involveret i smugling af fentanyl, er torsdag blevet udleveret fra Cuba til USA.

Det oplyser Mexicos regering.

Mexico har hjulpet med at facilitere udleveringen.

Kinesiske Zhi Dong Zhang er kendt under kaldenavnet Brother Wang. Ifølge myndigheder i Mexico og USA er han en fremtrædende narkobagmand, som har ageret bindeled mellem store karteller.

Onsdag blev han anholdt i Cuba, efter at han i juli var stukket af fra Mexico, hvor han sad i husarrest.

Han er eftersøgt i både Mexico og USA, hvor han er anklaget for hvidvask.

Ifølge anklagerne mod ham har Zhi Dong Zhang arbejdet tæt sammen med det berygtede narkokartel Sinaloa såvel som med et andet mexicansk kartel.

De betegnes begge som udenlandske terrororganisationer af amerikanske myndigheder.

Kineseren blev anholdt i Mexico i oktober sidste år. I første omgang sad han fængslet i hovedstaden, Mexico City, mens man ventede på en afgørelse om, hvorvidt han skulle udleveres til USA.

Senere fik han lov til at sidde i husarrest, og her lykkedes det ham at flygte.

Sidste år sagde Mexicos sikkerhedsminister, at Zhi Dong Zhang har spillet en afgørende rolle i smugling af fentanyl mellem Kina, Centralamerika, Sydamerika, Europa og USA.

Under ledelse af præsident Donald Trump har USA lagt pres på både Mexico og Kina, som Trump vil have til at dæmme mere op for tilstrømningen af fentanyl til USA.

Stoffet, som har en kraftig smertestillende effekt, har givet store problemer for amerikanerne. I store træk har fentanyl erstattet stoffer som heroin og oxycodon som årsag til overdoser og følgende dødsfald.

Fentanyl er et syntetisk opioid. Det er omkring 50 gange stærkere end heroin, og det ses ofte, at fentanyl tilsættes andre stoffer for at gøre dem mere potente.

AFP

48 poser med afdøde personers jordiske rester er blevet fundet i en skjult grav nær Mexicos næststørste by, Guadalajara.

Det oplyser mexicanske myndigheder torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Guadalajara er hovedstaden i delstaten Jalisco, hvor et af Mexicos mest voldelige og magtfulde narkokarteller holder til. I øjeblikket er tusindvis af personer meldt savnet i delstaten.

Poserne med ligdele blev fundet for fire uger siden af en eftersøgningsgruppe på en tom grund i Zapopan, der er en forstad til Guadalajara.

Myndigheder forsøger fortsat at fastslå, hvor mange døde personer de jordiske rester stammer fra.

De afviser ifølge AFP at komme med et skøn, men siger, at de vil fortsætte efterforskningen for at finde ud af, om der er flere lig i området.

– Vi er nødt til at komme længere med den retsmedicinske undersøgelse, før vi kan fortælle, hvor mange ofre antallet af poser udgør, siger vicestatsanklager Blanca Trujillo på et pressemøde.

Hun tilføjer, at hendes stab får støtte fra den nationale komité for personeftersøgninger.

Det har været nødvendigt at tage tungt maskineri i brug, fordi det er et stort område, der skal eftersøges, siger hun.

Fundet af poserne er blot den seneste af flere lignende sager i delstaten Jalisco. Det er den stat i Mexico, der er hårdest ramt af problemet med forsvundne personer.

På landsplan er over 127.000 mennesker forsvundet.

De fleste af dem er forsvundet i forbindelse med den forøgede vold i samfundet, som Mexico har oplevet siden 2006, hvor regeringen indledte en militær indsats mod narkokartellerne.

I juni sidste år blev ligene af 34 personer fundet begravet i nærheden af et boligområde i Zapopan. Altså den samme forstad, hvor der nu er fundet 48 poser med menneskers jordiske rester.

AFP

En mand i den amerikanske delstat Alabama er natten til fredag dansk tid blevet henrettet ved brug af nitrogen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den 54-årige Anthony Boyd er dømt for i 1993 at have medvirket til at brænde en mand levende på grund af narkogæld.

Boyd blev erklæret død klokken 18.33 lokal tid – klokken 01.33 dansk tid – i fængslet William C. Holman Correctional Facility, som ligger i byen Atmore.

Ved henrettelse med nitrogen bliver den dødsdømte tvunget til at trække vejret igennem en maske med rent nitrogen. Uden ilt mister den dømte bevidstheden og dør. Metoden blev i Alabama taget i brug i januar 2024.

Boyd modtog sin dødsdom på baggrund af drabet på Gregory Huguley i amtet Talladega i Alabama. Ifølge anklagerne hjalp Boyd med at sætte ild til Huguley, der angiveligt havde undladt at betale 200 dollar, som han skyldte for kokain.

Et vidne for anklagemyndigheden fortalte under retssagen, at Boyd tapede Huguleys fødder sammen, inden en anden mand hældte benzin over Huguley og satte ild til ham.

Boyds forsvarsadvokater hævdede derimod, at Boyd slet ikke var til stede, men at han var til en fest på det tidspunkt, hvor Gregory Huguley blev dræbt.

En jury fandt i sagen Boyd skyldig i drab udført i forbindelse med en bortførelse og vedtog med 10 ud af 12 stemmer for, at han skulle idømmes dødsstraf.

Den 54-årige amerikaner har siddet på dødsgangen i Alabama siden 1995.

Anthony Boyd sagde inden henrettelsen sine sidste ord. Her lød det, at han var uskyldig – og han rettede samtidig kritik mod retssystemet.

– Jeg slog ikke nogen ihjel. Jeg deltog ikke i at slå nogen ihjel, sagde han.

– Der kan ingen retfærdighed være, før vi ændrer det her system.

Ifølge AP syntes henrettelsen af Boyd at tage længere tid end tidligere henrettelser med nitrogen.

Alabama offentliggør dog ikke det præcise tidspunkt, hvor gassen bliver sluppet løs og strømmer ud i masken, og det er derfor ikke muligt at fastslå, præcis hvor lang tid henrettelsen tog.

Præsten Jeff Hood stod ved Boyds side, da han blev henrettet. Hood var også til stede under den første henrettelse med nitrogen i 2024.

– Det her er den værste indtil videre. Jeg synes, at de er fuldstændigt inkompetente, når det kommer til at udføre de her henrettelser, siger præsten ifølge AP.

Der er ifølge nyhedsbureauet AFP i år indtil videre blevet udført 39 henrettelser. Det er det højeste antal siden 2013, hvor 39 dødsdømte ligeledes blev henrettet.