Seneste nyheder

Tilbage i 2023 blev Sydbank politianmeldt for at overtræde betalingsloven og for ikke at efterleve et påbud fra Konkurrencerådet.

Nu er banken tiltalt i sagen. Det fremgår af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Sydbank anklages blandt andet for ikke at have givet et betalingsinstitut adgang til bankens betalingskontotjenester.

Betalingskontotjenester dækker over funktioner, som er nødvendige for, at et betalingsinstitut kan drive forretning. Det kan for eksempel være en konto til at modtage og sende betalinger på vegne af kunder.

Af anklageskriftet fremgår det, at Sydbank skal have nægtet vekselbureauet Tavex adgang til kontotjenesterne.

Tavex driver blandt andet valutavekslingskontorer og forhandler ædelmetaller som guld og sølv.

På Tavex’ hjemmeside fremgår det, at virksomheden har 34 kontorer i 12 europæiske lande.

Overtrædelsen skal være sket i oktober 2018, lyder det i anklageskriftet.

Derudover er Sydbank tiltalt for ikke at efterleve et påbud fra Konkurrencerådet, som banken fik i 2021, om at give Tavex adgang til kontotjenesterne.

På den baggrund politianmeldte Konkurrencerådet Sydbank til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i 2023.

Konkurrencerådet forklarede dengang, at adgangen til betalingskontotjenester er nødvendig for, at betalingsinstitutter kan konkurrere med banker.

– Vi kan konstatere, at Sydbank ikke har efterlevet Konkurrencerådets påbud om at give et betalingsinstitut adgang til sine kontotjenester. Det er strafbart at overtræde et påbud fra Konkurrencerådet, så Sydbank anmeldes nu til politiet med henblik på bøde, sagde Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet, i en pressemeddelelse i 2023.

Fra Sydbank lyder det, at man fortsat mener, at afgørelsen fra Konkurrencerådet er forkert.

– Sydbank behandler alle anmodninger om oprettelse af kundeforhold sagligt og seriøst, men kan i visse tilfælde være nødt til at afslå af hensyn til væsentlige hvidvaskrisici. Vi mener fortsat, at afgørelsen er forkert, skriver banken i en kommentar til Ritzau.

Da sagen er under retlig behandling, kan Sydbank ikke gå yderligere i detaljer på nuværende tidspunkt, lyder det videre.

Sagen mod Sydbank skal føres ved Retten i Sønderborg, men er endnu ikke berammet. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat dage til retsmøde.

Danmark vil sende et Hercules-fly til Gaza og levere nødhjælp fra luften.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag eftermiddag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Her var konflikten i Mellemøsten blandt andet et af temaerne.

Hvornår det danske bidrag finder sted, kan hverken Løkke eller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) uddybe, men sidstnævnte siger, at det kan være ganske snart.

Løkke tilføjer, at det skal ske før 22. august, mens “vinduet er åbent”. Han henviser til, at Israel i øjeblikket har givet lov til levering af nødhjælp i Gaza.

Den danske udenrigsminister medgiver, at løsningen ikke er optimal. Han ser hellere, at Israel åbner helt op for nødhjælpsleverancerne.

– Det er på en eller anden måde en dråbe i havet. Men det er bedre at kaste en dråbe i havet, end at havet totalt udtørrer, siger Løkke.

Der vil være tale om en til to såkaldte “airdrops”, tilføjer Løkke.

– For det menneske, der sulter, gør det en forskel, hvis man får noget mad. Selvfølgelig ville det gøre en forskel, hvis flere fik mad. Jeg prøver ikke at oversælge det her, siger Løkke.

Det er Ifølge Løkke De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Jordan, som har bedt Danmark om hjælp til nødhjælpen.

Danske Bank og Danica Pension har indskrænket antallet af fossile selskaber, som man vil investere i, fra omkring 2000 til cirka 270.

Det sker som følge af implementeringen af en ny politik for investering i fossile selskaber.

Det oplyser Danske Bank-koncernen i en pressemeddelelse.

For at komme med på listen over godkendte selskaber kræver det, at man som energiselskab med olie- eller gasproduktion har realistiske planer om at opnå netto-nul-udledning af kulstofholdig gas.

Det udelukker blandt andet store amerikanske olieselskaber som Exxon Mobil, Conoco Phillips og Chevron.

Det fremgår af en liste, som er offentliggjort samtidig med udmeldingen.

På listen finder man også norske Equinor og britiske Shell.

Danske Bank meldte allerede i februar 2024 ud, at man ville frasælge fossile selskaber, der ikke levede op til målsætningerne, men først nu er man kommet i mål.

– Vores nye tilgang til investeringer i fossile selskaber imødekommer præferencerne hos flertallet af vores kunder og understreger samtidig vores klare ambition om at levere konkurrencedygtige afkast på et ansvarligt grundlag, siger Erik Eliasson, som er chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank.

Det fremgår dog af pressemeddelelsen, at visse investeringsfonde, som udbydes af Danske Invest, ikke er omfattet af den nye liste.

Men omvendt er der også Danske Invest-fonde, der slet ikke investerer i fossile selskaber.

Hos Danica Pension har man taget konsekvensen af listen og har flyttet rundt på nogle investeringer. Det fortæller investeringschef Andreas Stang.

– Vi har måttet lave nogle justeringer, fordi der var virksomheder, der ikke levede op til kravene.

– Langt størstedelen af vores investeringer har ligget i en lille håndfuld selskaber, og dem har vi så erstattet med selskaber i samme sektor, som stadig er relevante i investeringssammenhæng, siger han.

Andreas Stang forventer ikke, at ændringerne påvirker pensionsafkastet mærkbart i hverken den ene eller anden retning.

Men han håber, at det kan skabe større klarhed og give pensionskunderne bedre muligheder for at beslutte, hvor deres penge skal investeres.

– Når vi spørger kunderne, har de fleste ikke noget problem med at investere i olie eller gas, hvis der er tale om selskaber, der skubber i den rigtige retning, og det er det behov, vi har forsøgt at imødekomme.

– Men vi har også et produkt til de kunder, der enten helt vil fravælge olie eller gas, eller som selv aktivt vil investere mere i sektoren, siger han.

Danske Bank understreger, at listen er dynamisk og derfor løbende vil blive revideret.

Omkring 100 personer forsøgte lørdag morgen at svømme fra Marokko til den spanske enklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

Det fortæller en talsperson for den spanske centralregerings delegation i Ceuta til The Guardian.

Ifølge talspersonen forsøgte personerne at “udnytte det tågede vejr, som gør det svært at opdage folk” til at svømme ind i enklaven.

– Men det lykkedes dem ikke, fordi de marokkanske sikkerhedsstyrker og Guardia Civil (en spansk politienhed, red.) i samarbejde med redningsbåde forhindrede dem i at nå Ceuta, siger talspersonen til mediet.

Han bekræfter dog, at syv børn alligevel nåede frem.

Det er ikke første gang, at migranter svømmer ind til det lille spanske landområde med grænse til Marokko på den nordafrikanske kyst.

Så sent som i slutningen af juli lykkedes mindst 54 børn og omkring 30 voksne med at svømme fra Marokko til den spanske enklave Ceuta på den nordafrikanske kyst, oplyste spansk tv ifølge Reuters.

Derudover benyttede hundredvis af migranter i august sidste år en tæt tåge til at svømme til Ceuta fra Marokko.

Præsidenten for enklaven, Juan Jesús Rivas, fortalte i sidste måned til det spanske medie El Pais, at byen er “fuldstændig overvældet” af unge migranter, skriver The Guardian.

– Vi er et område på 20 kvadratkilometer ud af de 500.000 kvadratkilometer, som hele Spanien udgør, men vi tager imod tre procent af de mindreårige, sagde han til mediet.

Rivas kaldte desuden situationen for “uholdbar” og “en stor risiko” for både byen og de mindreårige migranter og opfordrede andre spanske byer til at hjælpe med at tage imod børnene.

Spanien har to enklaver på Marokkos middelhavskyst, Ceuta og Melilla. Det er EU’s eneste landegrænser til Afrika.

Ifølge The Guardian skal migranterne typisk svømme ud fra Marokkos kyst og ind i stærke strømme i Gibraltarstrædet for at nå forbi et langt grænsehegn, som strækker sig ud i havet og adskiller Ceuta fra marokkansk territorium.

De yngste elever i børnehaveklasserne er mindre skoleparate end for fem år siden.

Det vurderer to ud af tre børnehaveklasseledere ifølge en rundspørge foretaget for Danmarks Lærerforening.

Det er især børns sociale færdigheder, der er blevet ringere. 70 procent svarer, at børnene er blevet dårligere til at tage hensyn til hinanden.

67 procent mener, at børnene er blevet dårligere til at håndtere konflikter sammenlignet med den elevgruppe, de tog imod for fem år siden.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen siger i en pressemeddelelse, at der har været for stort fokus fra forældrenes side på at få lært børnene alfabetet frem for sociale færdigheder.

– Der har vi nok set, at man som forældre – i den allerbedste mening – gradvist har fået et større fokus på, at børnene kan alle bogstaverne og skrive deres eget navn, allerede når de begynder i børnehaveklassen.

– Alt det skal vi nok nå, så jeg kunne hellere tænke mig, at vi får en god forventningsafstemning om, at de her mere sociale færdigheder faktisk er det allervigtigste for, at vi kan sikre alle børnene en god og tryg fælles start på skolelivet, lyder det fra lærerformanden.

Hos forældreorganisationen Skole & Forældre er formanden, Regitze Spenner Ishøy, enig i, at der er brug for at afstemme forventningerne.

– Der er jo ingen forældre, der gør noget af ond vilje eller med et ønske om, at deres barn får en dårlig skolestart.

– Hvis de oplever, at der er en forventning om, at barnet skal kunne stave sit eget navn og holde rigtigt på en blyant, så er det selvfølgelig noget, forældrene har fokus på, siger hun til Ritzau.

Det er ifølge formanden en svær opgave for forældre at træne et barn til at indgå i et fællesskab med andre børnehaveklassebørn.

– Det er jo sjældent, at man i sit eget hjem har 25 børn i fem-seksårsalderen, og hvor man kan øve, hvad det vil sige at tage hensyn, når man er så mange samlet i klassen.

– Det er to situationer, der ikke kan sammenlignes. Men det er helt klart noget, vi skal have fokus på, siger hun.

Børnehaveklasselederne er også blevet spurgt, om de oplever, at der følger ressourcer med elever, der har særlige behov, når de starter i børnehaveklassen.

Her svarer tre ud af fire, at det gør der ikke.

Det er noget, der bør handles på, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.

– Hvis man ikke sætter tidligt ind med den nødvendige støtte, så vokser problemerne sig kun større op gennem klassetrinene for barnet, familien og hele klassen, siger han.

2559 børnehaveklasseledere er blevet spurgt i undersøgelsen, og i alt 968 har ifølge DR Nyheder besvaret spørgeskemaet.

Elbiler udgjorde to tredjedele af de 13.900 personbiler, der blev registreret i juli.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Elbilerne var især populære blandt de private bilkøbere. Her kørte næsten ni ud af ti nye biler på el, viser tallene.

I erhvervene udgjorde elbiler 35,7 procent af de nyregistrerede biler i juli.

En stor andel – 41 procent – af de nyregistrerede elbiler blev importeret brugt. Det svarer til en lille stigning sammenlignet med juni.

Samlet blev der registreret 20 procent flere personbiler i juli i år sammenlignet med samme måned sidste år.

Det skyldes udelukkende en stigning i antallet af nye elbiler, som i perioden er gået frem med 56,5 procent.

Både benzin-, diesel- og hybridbiler er på et år gået tilbage med henholdsvis 22,8, 3,9 og 0,7 procent.

Ifølge Danmarks Statistik er der nu 452.000 elbiler i Danmark. Det svarer til 15,6 procent af alle personbiler.

Elbilerne spiller en afgørende rolle i danskernes bilvalg. Sådan lød det fra brancheforeningen Mobility Denmark tidligere på måneden.

– Juli ligger klart over sidste års niveau, og elbilerne har en stærk position i markedet. Den udvikling viser, at danskerne er parate til at vælge grønt, når rammerne er til stede, sagde Mads Rørvig, administrerende direktør i foreningen, i en pressemeddelelse.

Mobility Denmark er brancheforening for de danske bilimportører.

Selv om salget af elbiler helt overordnet går frem, så blev der igen i juli registreret færre nye Tesla-biler. Det fremgik af en opgørelse fra Mobility Denmark i starten af august.

I juli blev der registreret 336 Tesla-biler mod 706 måneden forinden.

Samtidig rykkede Tesla ned på en 13.-plads over danskernes foretrukne personbiler.

Den otteårige dreng, der blev dræbt i forbindelse med en trafikulykke i det østlige Østrig mandag aften, var ikke dansker.

Det fortæller chefinspektør Johann Baumschlager fra politiet i delstaten Niederösterreich, hvor ulykken fandt sted, til Ritzau.

– Både føreren af bilen og de tre passagerer var rumænske statsborgere med bopæl i Norge, siger Johann Baumschlager.

Dermed modsiger han oplysninger fra en pressetalsmand fra østrigsk Røde Kors, der natten til tirsdag oplyste, at den trafikdræbte var en dansk dreng.

– Jeg har ingen oplysninger, der forbinder dem med Danmark. Men det er nogle gange det, der kan ske, når oplysninger går videre til pressen, uden at vi har haft mulighed for at efterprøve dem, siger chefinspektøren.

Ifølge politiet ville den 40-årige fører af bilen, der også er far til tre børn, der befandt sig i bilen, foretage et venstresving.

Han overså en modkørende bil, og det førte til et sammenstød, hvor den otteårige dreng, der sad på højre bagsæde, blev fastklemt.

Redningsfolk fik ham ud af bilen, men han døde allerede på ulykkesstedet på trods af gentagne genoplivningsforsøg.

Faren, de to øvrige passagerer og føreren af den modkørende bil kom også til skade i forbindelse med uheldet, men i mindre grad.

Norges oliefond forventer at sælge ud af flere af sine investeringer i israelske selskaber.

Det siger chefen for Norges oliefond, Nicolai Tangen, under et pressemøde tirsdag ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Meldingen kommer, efter det mandag kom frem, at oliefonden de seneste dage har solgt alle sine aktier i 11 udvalgte israelske selskaber.

Det oplyste Norges nationalbank i en pressemeddelelse, skrev det norske medie NRK.

Baggrunden for salget er krigen i Gaza og situationen på Vestbredden.

Salget finder sted, kort efter at avisen Aftenposten har beskrevet, at oliefonden i 2024 ejede aktier i blandt andet Bet Shemesh Engines, som er et israelsk selskab, der vedligeholder israelske kampfly.

Statsminister Jonas Gahr Støre bekræftede under en partilederdebat mandag aften, at Bet Shemesh Engines er et af de selskaber, oliefonden har solgt sig ud af.

På morgenens pressemøde indrømmer Tangen, at investeringen i selskabet burde have været vurderet anderledes.

Ifølge NRK foretog fonden den seneste vurdering af sine investeringer i Israel i slutningen af maj.

Her blev investeringen i Bet Shemesh Engines kategoriseret som middel risiko.

– Vi må erkende, at selskabet burde have været kategoriseret som høj risiko, siger Tangen på pressekonferencen.

Alle selskaber, der blev kategoriseret som værende høj risiko, blev ifølge NTB enten solgt eller sendt til vurdering hos Etikrådet.

Oliefonden har langtfra solgt alle sine israelske aktier.

Ved udgangen af juni havde fonden således investeringer i 61 israelske selskaber med en markedsværdi på 22,7 milliarder norske kroner.

Pressemødet med oliefond-chefen kommer samme morgen, som fondens halvårsrapport blev offentliggjort med et overskud på 698 milliarder norske kroner – svarende til danske 438 milliarder kroner.

Omsætningen i ISS er vokset i første halvdel af 2005, og det har fået servicekoncernen til at øge sit aktietilbagekøbsprogram.

Det oplyser selskabet i en meddelelse i forbindelse med halvårsregnskabet.

I perioden havde ISS en organisk vækst på 4,1 procent.

Organisk vækst er vækst i den eksisterende forretning og medregner derfor ikke omsætningsvækst, som er opnået via for eksempel opkøb.

Omsætningen endte på 41,6 milliarder kroner. I samme periode sidste år havde selskabet en omsætning på 40,7 milliarder kroner.

Fremgangen skyldes blandt andet prisstigninger og nye kontrakter.

– I år har vi hidtil annonceret udvidelser og 14 kontrakter, der hver især medfører en ekstra årlig omsætning på mere end 100 millioner kroner.

– Derudover har vi på baggrund af vores stærke kapitalposition besluttet at øge vores aktietilbagekøbsprogram med 500 millioner kroner, siger Kasper Fangel, administrerende direktør, i regnskabet.

Et aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Det fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver de tilbageværende aktier mere værd.

Med de yderligere 500 millioner kroner lyder anden del af aktietilbagekøbsprogrammet på 1750 millioner kroner.

ISS afsluttede første del af programmet i mandags. Her tilbagekøbte selskabet aktier for 1250 millioner kroner.

Dermed kommer selskabet på et år til at tilbagekøbe aktier for 3000 millioner kroner. Programmet startede i februar i år og afsluttes samme måned næste år.

Af regnskabet fremgår det, at ISS fastholder forventningerne til året, som lyder på en organisk vækst mellem fire og seks procent.

ISS er et selskab, som udbyder en række serviceydelser, herunder rengøring og kantinedrift.

Det er et af de største selskaber i Danmark. På verdensplan har ISS over 325.000 ansatte.

26 EU-ledere siger i en udtalelse, der er offentliggjort på EU’s hjemmeside, at de er glade for USA’s præsident Donald Trumps indsats for at skabe fred i Ukraine.

De gør dog samtidig opmærksom på, at fred i Ukraine efter deres opfattelse ikke kan opnås, uden at Ukraine sidder med ved forhandlingsbordet.

Alle de deltagende lande på nær Ungarn står bag udtalelsen, der er udarbejdet sent mandag aften.

Det skete, efter at de 27 EU-landes udenrigsministre holdt en telekonference, hvor temaet netop var det amerikanske mæglingsforsøg i konflikten mellem Ukraine og Rusland.

– Det ukrainske folk må have frihed til at beslutte deres egen fremtid. Vejen til fred i Ukraine kan ikke fastlægges uden Ukraine.

– Meningsfyldte forhandlinger kan kun foregå i forbindelse med en våbenhvile eller nedskalering af konflikten, lyder det blandt andet i udtalelsen.

De europæiske ledere understreger, at en fredsaftale skal respektere international lov, herunder principperne om uafhængighed, suverænitet, territorial integritet.

EU vil i sammen med flere samarbejdslande fortsætte med at yde politisk, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte til Ukraine, mens Ukraine udøver landets ret til selvforsvar, lyder det videre.

Samtidig vil landene opretholde og indføre det, som i udtalelsen kaldes restriktive foranstaltninger mod Rusland.

Mandag fortalte EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at EU arbejder på at indføre flere sanktioner mod Rusland og yde mere militær støtte til Ukraine.

Hun advarede mandag aften også imod at give indrømmelser til Rusland i en fredsaftale.

Fredag blev det bekræftet, at Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes i Alaska for at diskutere krigen i Ukraine.

De mødes fredag 15. august.

Trump har flere gange sagt, at der kommer til at ske en udveksling af land mellem Ukraine og Rusland, hvis krigen skal afsluttes.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist at afgive land til Rusland. Rusland har krævet, at Krim-halvøen og de østukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja anerkendes som russiske.

Over 1400 praktiserende læger har på få dage underskrevet et brev, som er blevet sendt til Sundhedsministeriet.

Det skriver Avisen Danmark tirsdag.

Brevet udtrykker protest mod regeringens lovforslag, som ændrer vilkårene for lægerne.

– Jeg synes, det er voldsomt, at man i bund og grund vil tilsidesætte enhver forhandlingsret og bare diktere vores vilkår.

– Det føles, som om man fuldstændig ignorerer vores faglighed, siger praktiserende læge Daniel Sindhøj, som står bag underskriftsindsamlingen.

Underskriverne er ifølge Avisen Danmark 929 speciallæger i almen medicin, 481 uddannelseslæger i almen medicin og ni pensionerede praktiserende læger.

Lovforslaget blev fremsat i april, og det blev sendt i høring 1. juli.

Lægerne mener, at lovforslaget underminerer vilkårene for praktiserende læger, blandt andet med krav om, hvor længe de skal holde åbent.

I juli blev der sat gang i et borgerforslag, der hedder “Bevar den praktiserende læge – Ophæv lovforslag L 212, L 213 og L 214”. Bag lovforslaget står overlæge Susanne Tvede Andersen.

Lovforslaget har i øjeblikket over 22.000 støttere. Hvis det når op på 50.000 støttere, kan det blive behandlet i Folketingssalen som et beslutningsforslag.

Flere eksplosioner på et stålværk nær byen Pittsburgh i den amerikanske delstat Pennsylvania har kostet to personer livet, mens ti personer er blevet såret.

Det oplyser selskabet bag stålværket og lokale myndigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eksplosionerne skete ved koksværket Clairton Coke Works, som ligger ved floden Monongahela, kort før klokken 11 om formiddagen lokal tid mandag – klokken 17 dansk tid.

Brandfolk ankom efterfølgende til området, hvor de forsøgte at få bugt med de flammer og den kraftige røg, der fulgte eksplosionerne.

Værket er ejet af U.S. Steel.

Indledningsvis blev to personer meldt savnet. En person blev så fundet og kørt til et lokalt hospital, oplyste Victor Joseph, som er assisterende politiinspektør i amtet Allegheney mandag eftermiddag.

Den anden savnede person blev senere fundet død, oplyste U.S. Steel i en udtalelse til Reuters mandag aften.

Der er endnu ingen meldinger om årsag til eksplosionen.

Ifølge Victor Joseph vil efterforskningen af eksplosionen tage lang tid og blive teknisk krævende.

David Burritt, som er topchef i U.S. Steel, siger i en udtalelse, at selskabet samarbejder med lokale myndigheder om undersøgelserne af eksplosionerne.

Fra Josh Shapiro, som er guvernør i Pennsylvania, lød det mandag på det sociale medie X, at flere ansatte, som kom til skade under hændelsen, er blevet sendt på hospitalet til behandling.

Det fremgår ikke, om nogen af de sårede er i livsfare. Der har ifølge Reuters været flere meldinger om, at de er blevet kørt til hospitalets afdeling for brandskader.

Pittsburgh har i mange år været kendt som USA’s stålhovedstad, og U.S. Steel har produceret stål i området siden slutningen af det 19. århundrede. De seneste årtier har industrien dog set tilbagegang, og i den forbindelse er flere værker blevet lukket.

Et af den amerikanske sanger Whitney Houstons kostumer blev mandag solgt på en online auktion for 22.400 amerikanske dollar.

Det svarer til lidt mere end 140.000 danske kroner og er cirka fire gange mere, end den var vurderet til.

Det fremgår på det amerikanske auktionshus Julien’s Auctions’ hjemmeside.

Kostumet er en specialsyet såkaldt catsuit med perler og krystaludsmykninger.

Sangeren havde dragten på i 1991 under en koncert i Madison Square Garden på sin verdensturné “I’m Your Baby Tonight”.

Udsmykningerne er påsat den sorte spandexdragt i et bikinidesign. Designeren bag er Marc Bouwer, der gennem sin karriere har designet flere kjoler og dragter til sangeren.

25 effekter, der har tilhørt den afdøde sanger, var under hammeren mandag. Blandt effekterne var blandt andet sko, kjoler, smykker, tasker og priser.

En køber har for 16.000 amerikanske dollar købt sig til en pris, der blev tildelt Houston som anerkendelse for salget af mere end 19 millioner eksemplarer af soundtracket til filmen “The Bodyguard” fra 1992.

Soundtracket til filmen har vundet adskillige priser, heriblandt en Grammy for Årets Album og en Grammy for Årets Indspilning for hittet “I Will Always Love You”.

Hele overskuddet fra auktionen går ifølge auktionshuset til fonden The Whitney E. Houston Legacy Foundation.

Whitney Houston fik sin albumdebut i 1985.

Albummet rummede blandt andet hittet “How Will I Know”. Siden skabte sangeren med den store stemme hits på stribe med sange som “I Wanna Dance With Somebody” og “Didn’t We Almost Have It All”.

I 1992 spillede hun med i filmen “The Bodyguard”, hvor hun spillede overfor Kevin Costner.

I 2012 blev hun fundet død et badekar på et hotel i Beverly Hills. Hun blev 48 år.

Situationen med tørke i England er blevet så alvorlig, at manglen på vand nu klassificeres som “af national betydning”.

Det oplyser landets miljøagentur, EA, ifølge nyhedsbureauet AFP.

EA oplyser, at fem ud af Englands 14 regioner er påvirket af tørke, og at seks andre er påvirket af langvarigt tørt vejr og udtømte vandforsyninger.

Dele af England forbereder sig samtidig på sommerens fjerde hedebølge.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er definitionen på en hedebølge, at middelværdien af de højest registrerede temperaturer målt over tre dage samme sted overstiger 28 grader.

Englands nationale tørkegruppe, der omfatter regeringen, repræsentanter for landbruget og vandværker, har mødtes for at diskutere situationen.

– Vi opfordrer alle til at spille en rolle og hjælpe med at mindske presset på vores vandsystem, siger EA’s vanddirektør, Helen Wakeham.

Næstformand for brancheforeningen National Farmers Union Rachel Hallos siger, at bekymringen vokser blandt landmændene, da de fortsat ser ind i ekstremt tørre vejrforhold.

– Nogle landbrug beretter om et betydeligt fald i udbyttet, hvilket er økonomisk ødelæggende for landbrugsvirksomheden og kan have konsekvenser for Storbritanniens samlede høst, siger hun.

49 procent af flodernes vandstand er under normalen, lyder det fra EA. I området Yorkshire i det nordlige England har man forbudt brugen af vandslanger.

Sommeren har været præget af hedebølger i store dele af Europa, og mange byer i Frankrig, Italien og Balkan har været hårdt ramt.

Mandag døde en fireårig rumænsk dreng af hedeslag i Italien, få dage efter at han blev fundet bevidstløs i sin families bil på øen Sardinien.

Mandag nåede temperaturen sit højeste i flere franske byer, hvor der blev slået temperaturrekorder. I den sydvestlige by Bordeaux viste termometeret 41,6 grader.

Skovbrande har tvunget myndigheder til at evakuere tusindvis af mennesker og har truet populære turistmål i Tyrkiet og Spanien.

Tyrkiet målte i år den varmeste juli, siden temperaturmålingerne begyndte for 55 år siden.

AFP

Voldsomme kampe er brudt ud mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo.

Det oplyser lokale sikkerhedskilder mandag.

For lige knap en måned siden underskrev den congolesiske regering og M23 en principerklæring, hvor de bekræftede deres engagement i en permanent våbenhvile efter flere måneders brudte våbenhviler.

Aftalen kom i stand forud for en separat fredsaftale, som blev underskrevet i Washington den 27. juni mellem den congolesiske regering og Rwanda.

Oprørsgruppen M23 er støttet af Rwanda.

Aftalerne har imidlertid ikke været nok til at sætte en stopper for kampene, der siden fredag er taget til i styrke omkring byen Mulamba, der ligger i provinsen Sydkivu.

Oprørere fra M23 har presset soldater fra DR Congos væbnede styrker tilbage efter sammenstød, hvor der blev anvendt tunge våben, oplyser sikkerhedskilderne.

Kilderne oplyser videre, at begge sider søndag modtog forstærkninger.

Mandag var meldingen, at kamphandlingerne fortsatte omkring Mulamba, der ligger omkring 80 kilometer sydvest for Bukavu, som er hovedstad i provinsen Sydkivu.

– Begge parter bruger tunge våben, og der affyres bomber fra alle retninger mod Mulamba, siger en beboer i byen via telefon til nyhedsbureauet AFP.

Hverken M23 eller de væbnede styrker har oplyst, om der er dræbte som følge af kampene.

Lawrence Kanyuka, der er talsperson for M23, beskylder i en udtalelse mandag den congolesiske regering for at gennemføre offensive militære operationer med henblik på en større konflikt.

Oprørgruppen har siden 2021 taget kontrol over et stort territorie i den ressourcerige østlige del af DR Congo, heriblandt Goma og Bekavu.

Mere end to millioner mennesker er flygtet fra områder i den østlige del af landet siden januar. Det viste en rapport fra FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Hjælp, OCHA, i juli.

AFP

En otteårig dansk dreng har mandag aften mistet livet i en bilulykke nær byen Stopfenreuth i Østrig.

Det oplyser talsperson for Røde Kors i Niederösterreich Andreas Zenker til Ritzau.

Tre danske statsborgere sad ifølge Zenker i bilen.

– Drengen sad bag i bilen og havde ingen sikkerhedssele på, så han fløj ud af bilen og pådrog sig et fatalt hovedtraume. Redningspersonale påbegyndte hjertelungeredning på stedet, men måtte desværre opgive, siger han.

En 14-årig dansk pige, som også sad i bilen, er alvorligt tilskadekommen. Hun er blevet fløjet til et hospital i den østrigske hovedstad, Wien.

Ligesom drengen havde pigen ikke sikkerhedssele på.

– Hun har alvorlige skader, men er uden for livsfare, siger Zenker.

Føreren af bilen var de to børns danske mor. Hun er kommet lettere til skade, siger Zenker, som ikke kender kvindens alder.

To biler var involveret i ulykken, der skete i den østlige del af Østrig nær grænsen til Slovakiet. En af bilerne havde dansk nummerplade, mens den anden bil havde østrigsk nummerplade.

Ulykken skete omkring klokken 22.00 på en bro, der går over floden Donau, siger Zenker.

– Den danske bil var på broen og ville dreje til venstre, da den østrigske bil ramte den fra siden, lyder det.

Føreren af den østrigske bil var en kvinde, hvis alder Zenker ikke har information om. Hun er blevet fragtet på hospitalet med ambulance, siger han. Der var ingen andre i bilen.

Bag den forulykkede danske bil var der også en dansk bil, som var familie eller nære venner til familien i den danske bil.

– Det er selvfølgelig en stor tragedie, og vi har indsat krisehjælp til de involverede, siger Zenker.

Han siger videre, at Røde Kors i Niederösterreich måske har flere informationer tirsdag morgen.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for en kommentar.

En føderal dommer har mandag afvist en anmodning fra den amerikanske præsident Donald Trumps administration om at frigive udskrifter fra retssagen mod Ghislaine Maxwell.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Maxwell afsoner i øjeblikket en fængselsstraf på 20 år for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein.

Dommer Paul Engelmayers begrundelse for mandagens beslutning lyder ifølge Reuters, at udskrifterne ikke vil besvare de tilbageværende spørgsmål i sagen.

– Hele den præmis, at anklagejuryen i Maxwell-sagen vil bringe nye, betydningsfulde oplysninger om Epsteins og Maxwells forbrydelser frem i lyset – eller regeringens efterforskning af dem – er åbenlyst falsk, skriver dommeren.

Afgørelsen fra Engelmayer kommer, efter at Trump i sidste måned bad den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, søge domstolenes godkendelse til at offentliggøre alle relevante vidneudsagn i sagerne mod både Epstein og Maxwell.

Det gjorde Trump, efter at han i flere dage var blevet beskyldt for, at hans administration dækkede over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

– En borger, der er klar over, at materialet fra anklagejuryen i Maxwell-sagen ikke bidrager med noget til den offentlige viden, kunne konkludere, at administrationens anmodning om frigivelsen ikke havde til formål at skabe gennemsigtighed, men at aflede opmærksomheden.

– Ikke for at skabe fuld åbenhed, men for at skabe en illusion om det, skriver Engelmayer ifølge Reuters.

Maxwells advokater havde forud for afgørelsen også modsat sig offentliggørelsen af udskrifterne.

Det amerikanske justitsministerium har ligeledes anmodet om, at hemmeligholdte dokumenter fra sagen mod Epstein bliver frigivet. Anmodningen bliver behandlet af en anden dommer.

I juli mødtes USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, flere gange med Maxwell. Det er ikke kommet oplysninger om, hvad der er blevet talt om på de møder.

Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten i 2000’erne.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Kun to kandidater har erklæret sig som statsministerkandidater under en tv-debat mandag aften i forbindelse med valget til Stortinget i Norge.

Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet og Erna Solberg fra Høyre gav sig begge til kende som kandidater til statsministerposten, da Norges partiledere blev spurgt, hvem der kandiderer til posten som regeringsleder.

Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet undlod til gengæld at erklære sig som statsministerkandidat, skriver NRK og avisen VG.

Fremskrittspartiet har ifølge VG ellers gennem længere tid stået til at blive det største parti på den norske højrefløj.

Konkret blev partilederne bedt om at trykke på en “ja-knap”, hvis de er kandidater til statsministerposten.

Da Sylvi Listhaug afholdt sig fra at trykke på knappen, blev hun spurgt, hvorfor hun hverken har sagt ja eller nej til at gå efter posten.

– Vi har sagt i halvandet år, at det største parti bør få statsministerposten. Men jeg tror, at vælgerne nu er ret trætte af denne diskussion om positioner, lød det fra Listhaug ifølge NRK.

Hun har været leder for Fremskrittspartiet siden 2021 og overtog posten fra Siv Jensen.

NRK er vært for debatten mellem partilederne. Debatten finder sted under den såkaldte Arendalsuka, der er den norske udgave af Folkemødet.

Valget til Stortinget afholdes 8. september, og debatten mandag aften er den første partilederdebat forud for valget.

Ifølge NRK har der op til debatten været næsten dødt løb i meningsmålingerne mellem den borgerlige fløj og den rød-grønne fløj.

Foruden Høyre og Fremskrittspartiet består den borgerlige blok af Venstre og Kristeligt Folkeparti. Den rød-grønne blok består foruden Arbeiderpartiet af Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne.

Jonas Gahr Støre er Norges nuværende statsminister. Han har stået i spidsen for regeringen siden oktober 2021.

Regeringen bestod oprindeligt af Arbeiderpartiet og Senterpartiet. Senterpartiet forlod dog regeringen tidligere i år, og dermed er Arbeiderpartiet i dag alene i regering.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der forlænger en toldpause mellem USA og Kina med yderligere 90 dage.

Det oplyser Trump natten til tirsdag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social, efter at en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus mandag aften kom med samme oplysning.

Kinas udenrigsministerium bekræfter i en udtalelse natten til tirsdag, at toldpausen mellem de to lande forlænges med 90 dage.

Toldpausen skulle efter planen udløbe tirsdag.

Den blev indført i maj som en midlertidig ordning, der skulle gælde, indtil en ny handelsaftale mellem de to lande var forhandlet på plads.

Selv om det beskrives som en “toldpause”, har USA og Kina ikke været forskånet for told i perioden.

Toldsatserne på importvarer har blot været væsentligt lavere end de satser, som landene spillede ud med tidligere på foråret.

USA har lagt 30 procent told på kinesiske varer, mens Kina har lagt 10 procent told på amerikanske varer. Toldsatserne forbliver under forlængelsen af den såkaldte toldpause på dette niveau.

Trump sendte rystelser gennem de finansielle markeder, da han i april meddelte, at han ville indføre forhøjet told på varer fra en lang række lande.

Han endte med at lægge i alt 145 procent told på importvarer fra Kina, som var det land, der blev ramt af de højeste amerikanske toldsatser.

Kina svarede igen med toldsatser på 125 procent på amerikanske varer.

7. august trådte nye amerikanske toldsatser i kraft for flere end 60 lande og territorier. De berører eksempelvis Indien, Schweiz og Taiwan.

De amerikanske toldsatser for de mere end 60 lande og områder ligger mellem 10 og 41 procent.

De berørte lande har ligesom Kina været omfattet af en toldpause, der udskød markante forhøjelser af de gældende toldsatser.

Formålet med toldpauserne har ifølge Trump været at give landene tid til at forhandle handelsaftaler med USA.

For nogle lande og områder er toldsatserne lavere, end da Trump første gang annoncerede toldforhøjelser i april, mens lande som Indien og Schweiz rammes af højere toldsatser end først varslet.

I slutningen af juli indgik EU og USA en handelsaftale, der betyder, at eksportvarer fra EU som udgangspunkt pålægges 15 procent told i USA.

Betingelserne for, at den danske stat kan få aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne, er nu opfyldt.

Det oplyser pensionsselskabet ATP mandag til Københavns Lufthavne, lyder det i en pressemeddelelse.

Selskabet Københavns Lufthavne driver primært Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn.

På nuværende tidspunkt har ATP den største ejerandel med 59,4 procent af aktierne i selskabet.

Men tilbage i december indgik Finansministeriet en betinget aftale med ATP om at overtage kontrollen af Københavns Lufthavne.

I forvejen ejer staten 39,2 procent af aktierne. Med købet vil den danske stat dermed have en ejerandel på 98,6 procent.

ATP forventer, at staten vil fremsætte et obligatorisk tilbud til de øvrige aktionærer i løbet af oktober i år. I den forbindelse vil tilbudsprisen også blive offentliggjort.

– Selskabet (Københavns Lufthavne, red.) vil efter fremsættelsen af tilbuddet afgive en udtalelse om tilbuddet i overensstemmelse med gældende regler, lyder det i pressemeddelelsen.

Samtidig fremgår det, at Københavns Lufthavne vil offentliggøre øvrige oplysninger, når selskabet modtager en meddelelse fra enten ATP eller den danske stat.

I december oplyste finansminister Nicolai Wammen (S), at den samlede købspris for ATP’s ejerandel ventes at blive omkring 32 milliarder kroner.

Den politiske aftale om aktiemajoriteten blev indgået af regeringen, SF, De Konservative og De Radikale.

Aftalen indebærer desuden, at den danske stat over tid skal arbejde for at nedbringe statens ejerandel i Københavns Lufthavne til 50,1 procent gennem et eller flere frasalg.

– Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn.

– Jeg er også meget glad for, at staten med købsaftalen med ATP igen får mulighed for at opnå en endnu større rolle i ejerskabet af Københavns Lufthavn end i dag, sagde Nicolai Wammen om aftalen tilbage i december.

Københavns Lufthavn er en af Danmarks største arbejdspladser med omkring 18.000 medarbejdere.