Seneste nyheder

Den sidste af de strandede kaskelothvaler er nu bekræftet død. Hvalen ved Sønderho på Fanø var den sidst levende hval.

Bjærgningen af kæben er søndag blevet foretaget. Det var strandfogeden, Michael Baun, som stod for processen.

Efter at have færdiggjort afsavningen af den tunge hvalkæbe udtalte Michael Baun sig om, hvad der nu skulle ske.

– Vi skal have samlet alle de her ting, og så skal kæberne sendes videre.

Kæberne vil blive sendt til analyse på Københavns Universitet (KU).

De strandede hvaler omtales som værende “unge hanner”. Og analysen fra KU vil give en aldersbestemmelse for hvalerne.

Den afdøde hval ved Sønderho er blevet målt til en længde på 13,6 meter. Det skriver tvSyd, som var til stede ved hvalen i Sønderho.

Hvad der nu skal ske med hvalen er dog, ifølge Michael Baun, stadig usikkert.

– Det ved vi ikke endnu. Det arbejder Fiskeri- og Søfartsmuseet og Miljøstyrelsen på. De laver en plan over det.

Ifølge Miljøstyrelsen er der endnu ikke er konkrete planer, men Miljøstyrelsen og Fiskeri- og Søfartsmuseet holder møde søndag, om hvad der skal ske med de døde hvaler.

Lørdag aften blev der opdaget en sjette hval, men den har ifølge Michael Baun været død længe.

I alt er fem kæber sikret fra de seks strandede hvaler på Fanø og Skallingen.

Det er endnu uvist, hvorvidt den sidste af de seks strandede hvaler vil få bjærget dens kæbe søndag.

Alle seks strandede kaskelothvaler er hanner.

Det er ikke tilfældigt, at det er hannerne, som strander. Hannerne drager nordpå og spiser sig store. Hannerne vil, når de er klar, så tage sydpå for at parre sig.

Én af grundene til, at kaskelothvalerne ender på de danske kyster, er, at de drejer forkert ved Irland. Det siger Peter Teglbjerg Madsen, der er professor i biologi, til TV 2.

På grund af østenvind i lang tid arbejdes der med en teori om, at kaskelothvalerne mangler lyd at navigere efter.

Kaskelothvalerne, som strandede ved Ålbæk Bugt og Blåvand, i henholdsvis slut januar og start februar, var også hanner.

Det grønlandske sundhedsvæsen er presset og har huller – men den kritik USA’s præsident, Donald Trump, indirekte har rettet mod det, er misvisende.

Sådan lyder vurderingen fra Kjeld Møller Pedersen, der er professor emeritus i økonomi og løbende i forskellige roller har gjort status på det grønlandske sundhedsvæsen.

– Jeg mener simpelthen, det er helt og aldeles misvisende, siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til Trumps udmelding.

Natten til søndag dansk tid lød det fra Trump på Truth Social, at et amerikansk hospitalsskib er på vej til Grønland for at “tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der”.

Kjeld Møller Pedersen var næstformand i Grønlands Sundhedskommission, der i maj 2024 udgav en betænkning om sundhedsvæsenet i Grønland, der konkluderede, at det var presset.

Godt et år efter udkom Grønlands Sundhedsråd, som han er formand for, med en årsrapport, der konkluderede, at sundhedsvæsenet fortsat er presset.

Men han understreger, at det overordnet set handler om fast personale.

– Der hvor det er mest presset er i virkeligheden, at de (Grønland, red.) har vedvarende personalemangel. Og når man ser på bemandingen, så er folk deroppe relativt kort tid. Der er alt for få, der slår sig ned varigt, siger han.

Netop det løser et potentielt hospitalsskib eksempelvis ikke.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understreger derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

– Hvis der er brug for en særlig behandling, så får de den i Danmark, siger han.

Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet for mere end 30 år siden.

Den nordligste ø i Kongeriget har et samarbejde med Danmark på sundhedsområdet. Det betyder blandt andet, at hvis grønlandske patienter har brug for specialiseret behandling, kan de få det i Danmark.

Derudover rejser danske specialister også til Grønland eksempelvis nogle dage om måneden, siger Kjeld Møller Pedersen.

Der er nemlig en grænse for, hvor specialiseret sundhedsvæsenet i Grønland kan være.

– Med en befolkning på omkring 57.000 så er der simpelthen grænser for, hvor specialiseret man kan være, siger han.

I årsrapporten for 2025 konkluderer rådet også, at der på eksempelvis området for nyretransplantationer ikke er nok patienter i Grønland modsat i Danmark.

I Danmark foretages der omkring 250 transplantationer om året, hvor det statistisk set vil være omkring to om året i Grønland.

– Det ville være dybt uforsvarligt, fordi sandsynligheden for, at der kommer komplikationer, når læger skal lave en eller to nyretransplantationer om året, er alt for høj, siger Kjeld Møller Pedersen.

Overordnet set konkluderede Sundhedsrådet i Grønland i den seneste årsrapport, at problemerne i sundhedsvæsenet har rod i mangel på fast personale.

– Mange forbedringsmuligheder i sundhedsvæsenet afhænger af rekruttering og fastholdelse af ansatte, men der findes desværre ikke snuptagsløsninger, lød det.

USA’s præsident, Donald Trump, undrer sig over, hvorfor Iran endnu ikke har “kapituleret” under fortsat militært pres fra USA i regionen

Det siger den amerikanske udsending Steve Witkoff til Fox News lørdag.

Iran og USA har denne uge haft atomforhandlinger i Genève med Oman som mægler. Trump har flere gange truet med militær indgriben, og USA har sendt blandt andet hangarskibe og jagerfly til regionen.

Ifølge Witkoff, der var med i Genève, er Trump “nysgerrig” efter at forstå Irans position i forhandlingerne.

– Jeg ønsker ikke at bruge ordet “frustreret”, for han forstår, at han har masser af alternativer, siger Witkoff om Trumps tankegang.

– Men han er nysgerrig efter, hvorfor de ikke har… Jeg vil ikke bruge ordet “kapituleret”, men hvorfor de ikke har kapituleret, fortsætter han.

– Hvorfor er de – under dette pres og med så stor en flådestyrke til stede – ikke kommet til os og har sagt: “Vi tilkendegiver, at vi ikke ønsker et våben (atomvåben, red.), så her er, hvad vi er klar til at gøre”.

– Men det er ret svært at få dem derhen, erkender Witkoff.

Den amerikanske udsending bekræfter i interviewet også, at han har mødtes med Reza Pahlavi, søn af Irans shah, der blev afsat i 1979. Pahlavi har budt sig til som iransk leder.

– Jeg mødtes med ham på præsidentens anvisning, siger Witkoff.

Pahlavi, der bor i USA, sagde sidste uge i München, at han er klar til at lede landet mod “en sekulær demokratisk fremtid”, efter at Trump har sagt, at et regimeskifte vil være det bedste for landet.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde fredag, at han tror, at et udkast til en aftale snart kan være klar.

– Det næste skridt for mig er at præsentere udkastet til en mulig aftale til mine kollegaer i USA. Jeg tror, at det er parat om to-tre dage, sagde han.

Kort forinden – nemlig torsdag – lød det fra Trump, at Iran har maksimalt 15 dage til at indgå en aftale

USA og Iran har for nylig genoptaget forhandlingerne om en atomaftale, efter at de i 2025 gik i stå. Møderne ophørte, efter at Israel og Iran i juni begyndte at angribe hinanden.

Målet med de nye forhandlinger er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Trumps første periode som amerikansk præsident.

AFP

Tre yngre mænd blev lørdag varetægtsfængslet i en sag om en eksplosion i en opgang på Hedemarksvej i Albertslund natten til 16. januar.

Det fortæller anklager Cecilie Bak, der lørdag mødte i grundlovsforhøret i Retten i Glostrup.

Mændene er sigtet for at have forårsaget en sprængning med en krysantemumbombe, som var tilvirket, da der var sat metalkugler indeni bomben. Der var også tilsat benzin.

Sigtelsen er rejst efter straffelovens paragraf 183, stk. 2, der handler om at sætte andres liv i overhængende fare ved at forvolde en sprængning. Det er en bestemmelse, som har en strafferamme på ind til livstid.

– Det er en paragraf, som vi ikke så tit bruger, siger Cecilie Bak.

Alle tre nægter sig skyldige. De er foreløbigt fængslet til 18. marts.

Politiet fik anmeldelsen om eksplosionen på Hedemarksvej kort efter midnat natten til fredag 16. januar.

Brandvæsenet og politiet rykkede derefter talstærkt ud til stedet. En person blev kørt til hospitalet til kontrol for røgforgiftning, men ellers kom ingen til skade.

De tre sigtede er alle i 20’erne. Ifølge Ekstra Bladet er to af dem svenske statsborgere, mens den tredje er dansker.

Ved lørdagens grundlovsforhør valgte dommeren at lukke dørene efter oplæsningen af sigtelsen. Derfor hemmeligholdes politiets beviser foreløbigt i sagen.

Politiet mistænker, at flere har medvirket og fortsat er på fri fod.

Politiet efterlyser en ung mand, som sidst er set forlade en beværtning i Pilestræde i det indre København klokken 02 natten til lørdag.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Vi leder i øjeblikket efter Samuel, der sidst er set forlade en beværtning i Pilestræde, København, omkring klokken 02.00 natten til lørdag d. 21. februar.

– Ser man Samuel, eller har kendskab til hans færden, bedes man ringe 114 med det samme. På forhånd mange tak, skriver politikredsen.

Vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt har umiddelbart ikke flere oplysninger om, hvilken retning Samuel kan være gået.

– Vi forsøger selvfølgelig at undersøge hans færden. Og så håber vi på, at der er nogen der ved hvor han er, siger hun.

Politiet har umiddelbart ikke nogen formodning om, at Samuel er blevet udsat for en forbrydelse.

Med en særlig type asfalt er det lykkedes at reducere trafikstøj på en del af Motorring 3, der er en af Danmarks mest befærdede motorveje, som ligger i en bue om København.

Det skriver DR.

Der er tale om en særlig type støjreducerende asfalt – drænasfalt – som Vejdirektoratet har testet af i godt et år.

Vurderingen fra Vejdirektoratet lyder, at man med asfalten har formået at reducere trafikstøjen med fire decibel.

Det såkaldte drænasfalt blev i sommeren 2024 lagt på en strækning på seks kilometer i sydgående retning fra Frederikssundsvej til Holbækmotorvejen.

En strækning, der går gennem Rødovre, Glostrup og Brøndby.

Asfalten har større mellemrum mellem sten og slidlag og fungerer ifølge pressemeddelelsen på samme måde som et akustikloft, hvor hullerne opsuger lyden.

Derudover dræner det også regnvand hurtigere, og det giver ifølge en tidligere pressemeddelelse fra Vejdirektoratet “positive effekter” for trafikken i regnvejr.

Motorring 3, der er omkring 17 kilometer lang, ligger tæt op ad boligområder. Med trafikmængden og hastigheden på vejen betyder det, at naboerne er støjbelastede.

Vejdirektoratet har tidligere vurderet, at der i nærområdet omkring Motorring 3 er cirka 29.000 boliger, som er støjbelastede over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 decibel.

Ti decibel svarer typisk til lydniveauet af blade, der rasler i vinden, 30 decibel svarer til en person, der hvisker, mens en almindelig samtale ligger på omkring 60 decibel.

Decibel-skalaen er opbygget logaritmisk. Det betyder, at når man bevæger sig tre decibel op eller ned på skalaen, fordobles eller halveres lydstyrken.

Derfor er en reduktion på fire decibel også mærkbar, lyder det fra Mette Sørensen, der er professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Hun siger til DR, at det vil svare til mere end en halvering af trafikken.

Det er forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, der i sin tid besluttede at undersøge en række tiltag for at begrænse vejstøj.

Selv om forsøget med drænasfalt har vist sig at bære frugt, betyder det ikke nødvendigvis, at det nu skal lægges overalt.

Transportminister Thomas Danielsen (V) siger til DR, at man endnu ikke ved, hvordan asfalten arter sig efter fem eller ti år, men at det er markant dyrere asfalt.

– Min opfordring er, at vi nu udvider projektet markant, så vi får mere viden om langtidsvirkningerne, siger han til mediet.

Den beslutning skal træffes i forligskredsen.

Is- og snedækkede landskaber rundt i landet vil blive erstattet med et mere vådt terræn, når isen og sneen smelter væk.

Netop den tilbageværende sne, der ligger flere steder i landet, ventes søndag at smelte væk, da temperaturen holder sig på den positive side af frysepunktet.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på X og på sin hjemmeside.

Et udbredt nedbørsområde bevæger sig her søndag morgen ind over landet fra sydvest og bringer regn til det meste af Danmark.

Med plusgraderne betyder det også, at man kan forvente regn, slud og tøsne.

I de nordlige egne kan nedbøren dog falde som slud eller tøsne, især i morgen- og formiddagstimerne.

I og med sneen smelter kan smeltevand lokalt give problemer, skriver DMI.

Det kan nemlig give udfordringer, hvor det hober sig op i lavninger og andre udsatte områder.

Det er særligt husejere, der bør være opmærksomme på sne, der ligger tæt på huset.

– En lille rende kan gøre stor forskel og lede smeltevandet væk fra fundamentet, lyder rådet fra DMI.

Mindst fem døde migranter blev lørdag fundet ved Libyens kyst, efter at de var skyllet i land.

Det oplyser det lokale politi i kystbyen Qasr Al-Akhyar øst for landets hovedstad, Tripoli.

Ligene blev opdaget af lokale beboere på en strand i den vestlige del af byen, inden politiet blev involveret.

Hassan Al-Ghawil, der leder politiefterforskningen, fortæller, at beboere havde bemærket liget af et barn, der blev skyllet i land, inden det blev ført tilbage i havet med bølgerne.

Den libyske kystvagt blev bedt om at lede efter liget af barnet.

Alle de fundne lig var mørke i huden, fortæller Hassan Al-Ghawil.

Chefefterforskeren oplyser, at politiet har kontaktet hjælpeorganisationen Røde Halvmåne for at få bjærget ligene. Han nævner, at der kan være flere, der er omkommet.

– Vi har meldt det til Den Røde Halvmåne, så de kan hente ligene.

– De kroppe, vi fandt, er stadig intakte, og vi tror, der vil skylle flere i land, siger Hassan Al-Ghawil.

Billeder af døde migranter, der ligger på stranden, cirkulerede lørdag på internettet. Nyhedsbureauet Reuters har set billeder, der viser lig iført oppusteligt redningsudstyr.

Tidligere på måneden omkom 53 migranter, efter at en gummibåd med 55 personer kæntrede ud for byen Zuwara, der ligger vest for Tripoli. Det oplyste Den Internationale Organisation for Migration (IOM), der hører under FN, den 9. februar.

Libyen er gennem de seneste 15 år blevet en populær transitrute for afrikanske migranter, der flygter fra konflikt og fattigdom over Middelhavet med kurs mod et bedre liv i Europa.

Transitruten opstod, efter at den tidligere libyske diktator Muammar Gaddafi blev væltet i 2011 i et Nato-støttet oprør. Gaddafi blev dræbt under oprøret, efter at han var taget til fange.

Migranter – herunder unge piger – risikerer at blive dræbt, tortureret, voldtaget eller holdt som slaver i Libyen, fremgik det i sidste uge af en FN-rapport.

FN-rapporten opfordrede til, at migrantbåde ikke sendes tilbage til Libyen, indtil migranternes menneskerettigheder er sikret.

Reuters

Redningshold i den amerikanske delstat Californien har lørdag fundet liget af den niende og sidste person, der var savnet efter en lavine i Sierra Nevada-bjergene tidligere på ugen.

Det oplyser det lokale sherifkontor.

Eftersøgningen har varet siden tirsdag, hvor en gruppe skiløbere blev ramt af en lavine uden for pisterne på bjerget Castle Peak i Lake Tahoe-området.

I alt var 11 skiturister og fire guider med på turen, der skulle vare i tre dage. Kun seks overlevede.

Det er dermed en af de dødeligste lavineulykker i moderne amerikansk historie.

– Ni personer, der mistede livet i lavinen på Castle Peak den 17. februar, er nu sikkert blevet bjærget fra bjerget, lyder det fra sherifkontoret i amtet Nevada County i en erklæring.

– Der findes ikke ord, der virkelig kan beskrive dette tab, og vores hjerter sørger sammen med familierne til dem, der er berørt af denne katastrofale begivenhed, siger sherif Shannan Moon.

Dagen efter ulykken blev otte fra gruppen fundet døde på bjerget.

Myndighederne advarede torsdag om, at eftersøgningen efter den sidste savnede person ville strække sig ind i weekenden på grund af dårligt vejr.

Adskillige redningsfolk har været indsat i eftersøgnings- og redningsarbejdet, der ifølge politiet er foregået under ekstreme betingelser i form af snevejr og kraftig vind i et svært fremkommeligt område.

De seks personer, der overlevede, formåede at ringe efter hjælp, kort efter lavinen ramte. Men snevejret og risikoen for yderligere laviner gjorde, at redningsmandskabet ikke kunne nå frem til de nødstedte skiløbere i adskillige timer.

Ifølge en erklæring fra flere af de pårørende, som er blevet beskrevet i amerikanske medier, var seks af ofrene kvinder.

– De var passionerede, dygtige skiløbere, der satte stor pris på tid sammen i bjergene. Vi har mange ubesvarede spørgsmål, lød det i erklæringen fra familierne.

AFP

Et amerikansk hospitalsskib er på vej til Grønland.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Trump skriver i et kryptisk opslag, at hospitalsskibet skal tage sig af mange mennesker, der er syge.

Hospitalsskibet rejser mod Grønland i samarbejde med Louisianas guvernør, Jeff Landry, som præsidenten i december udnævnte til særlig udsending for Grønland.

– Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der. Det er på vej!, skriver Donald Trump.

Landry bekræfter i en kommentar på det sociale medie X, at han er involveret i opgaven.

– Mange tak, præsident Donald Trump. Stolt over at arbejde sammen med dig om denne vigtige opgave, skriver Landry.

Donald Trumps opslag er tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS Mercy og et amerikansk flag. Det sejler mod en solopgang eller -nedgang.

USNS Mercy ligger ifølge skibsovervågningssiden Vesselfinder forankret i kystbyen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Præsidenten uddyber ikke, hvilke syge mennesker der er tale om. Han deler heller ikke andre informationer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understreger derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

– Hvis der er brug for en særlig behandling, så får de den i Danmark, siger han.

Ritzau har bedt Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet om en kommentar.

Meldingen fra Trump kommer, efter at et besætningsmedlem fra en amerikansk ubåd lørdag eftermiddag blev evakueret af Arktisk Kommando i Grønland. Det skrev det grønlandske medie KNR.

Besætningsmedlemmet havde ifølge KNR behov for akut medicinsk behandling.

Evakueringen foregik med helikopter i farvandet ud for Grønlands hovedstad, Nuuk. Personen blev overført til de grønlandske sundhedsmyndigheder og sygehuset i Nuuk.

Donald Trump har flere gange presset på for, at USA kan overtage Grønland, men er blevet afvist af både Danmark og Grønland. Præsidenten mener, at Grønland er vigtig af hensyn til den nationale sikkerhed.

Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har tidligere luftet planer om at besøge Grønland i marts. Det skete i et interview med mediet Fox News i midten af januar.

Flere arabiske og muslimske lande fordømmer udtalelser fra USA’s ambassadør om, at Israel har en bibelsk ret til et stort område af Mellemøsten.

Den amerikanske ambassadør i Israel, Mike Huckabee, sagde fredag i en podcast med den konservative kommentator Tucker Carlson, at “det ville være fint, hvis de (Israel, red.) tog det hele”.

Det skete, efter at han blev presset til at forklare betydningen af et vers fra biblen, der nogle gange bliver fortolket som en erklæring om, at Israel har ret til landet mellem floden Nilen i Egypten og Eufrat i Syrien og Irak.

Huckabee har senere tilføjet, at udtalelsen var noget overdrevet, og at Israel ikke har tænkt sig at udvide landets territorium. Det har dog ikke mildnet de kritiske røster.

De arabiske og muslimske lande mener, at USA-ambassadørens udtalelser er i strid med FN’s charter og bestræbelserne på at sikre fred efter krigen i Gazastriben.

Den fælles erklæring er underskrevet af De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Jordan, Indonesien, Pakistan, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Qatar, Kuwait, Oman, Bahrain, Libanon, Syrien og Det Palæstinensiske Selvstyre.

Flere af landene har allerede udsendt selvstændig kritik af den amerikanske ambassadørs kommentarer.

Saudi-Arabien beskriver Huckabees udtalelser som “ekstremistisk retorik” og “uansvarlige”, mens Jordan siger, at det er “angreb på suveræniteten af landene i regionen”.

Siden Israel blev oprettet i 1948 har landet ikke haft fuldt anerkendte grænser, skriver nyhedsbureauet AP. Israels grænser med arabiske nabolande har ændret sig som følge af krige, annekteringer, våbenhviler og fredsaftaler.

Under seksdageskrigen i 1967 erobrede Israel Vestbredden og Østjerusalem fra Jordan, Gaza og Sinaihalvøen fra Egypten og Golanhøjderne fra Syrien.

Israel trak sig tilbage fra Sinaihalvøen som en del af en fredsaftale med Egypten efter krigen i 1973. Israel trak sig også ensidigt ud af Gaza i 2005, skriver AP.

Israel har i de seneste måneder forsøgt at øge kontrollen over den besatte Vestbred. Landet har udvidet byggeriet af jødiske bosættelser.

Huckabee er stærk tilhænger af Israel og bosættelserne på Vestbredden. Han har længe været imod ideen om en to-statsløsning for Israel og det palæstinensiske folk, skriver AP.

AFP

Pakistans militær har gennemført syv angreb rettet mod militante grupper langs grænsen til Afghanistan.

Det oplyser Pakistans informationsminister, Attaullah Tarar, natten til søndag i et opslag på X.

Pakistan mener, at militante grupper med base i Afghanistan står bag en række selvmordsangreb, der er udført i Pakistan den seneste tid.

Den pakistanske regering henviser blandt andet til tre angreb, der er udført siden begyndelsen på den muslimske fastemåned, ramadanen, der blev indledt tidligere på ugen.

Militæret har ifølge informationsministeren gennemført efterretningsbaserede, selektive angreb mod syv terrorist-lejre og skjulesteder tilhørende pakistansk Taliban og allierede.

En talsmand for Afghanistans Taliban-regering bekræfter Pakistans angreb i et opslag på X.

– I nat bombede de vores civile landsmænd i provinserne Nangarhar og Paktika, hvilket dræbte og sårede dusinvis af mennesker- inklusive kvinder og børn, skriver talsmanden Zabihullah Mujahid på X.

Angrebene er ifølge Pakistans informationsminister også en reaktion på et selvmordsangreb mod en shiamuslimsk moské i hovedstaden Islamabad for to uger siden samt nyere selvmordsangreb i det nordvestlige Pakistan.

Tidligere på ugen døde mindst 14 personer i bombeangreb i provinsen Khyber Pakhtunkhwa. Derudover var der mindst 25 tilskadekomne.

I selvmordsangrebet i moskéen i Islamabad mistede mindst 31 mennesker livet, mens 169 blev såret. Det var det dødeligste angreb i hovedstaden siden et bombeangreb i 2008 på Hotel Mariott.

Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) har efterfølgende taget ansvaret for selvmordsangrebet i Islamabad for to uger siden.

Pakistan har tidligere anklaget Taliban-styret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Forholdet mellem de to nabolande er i de seneste måneder blevet markant forværret med flere dødelige sammenstød langs grænsen.

AFP

To mennesker har lørdag mistet livet i laviner i de østrigske alper efter kraftigt snefald.

Dermed er i alt syv personer døde i Østrig siden fredag efter en større snestorm i området.

En 21-årig mand fra Slovakiet stod på ski uden for pisten, da en stor bunke sne faldt ned over ham og dræbte ham på stedet. Han havde ikke noget lavinesikkerhedsudstyr, oplyser det lokale politi.

Et andet sted i den østrigske delstat Tyrol blev en 41-årig østriger “fejet væk af lavinen og fuldstændig begravet”, fortæller det regionale politi.

Manden døde senere på hospitalet, efter at han blev reddet fra snemasserne.

Skiløbere er blevet opfordret til at undgå at prøve kræfter med sneen uden for pisterne, efter at flere mennesker fredag blev dræbt i laviner udløst af en kraftig snestorm i Østrig.

Der er faldet op til 40 centimeter sne i alpelandet siden torsdag, hvilket har ført til strømafbrydelser og transportkaos.

I hovedstaden Wien blev flyafgange fredag aflyst, og der var forsinkelser fredag eftermiddag.

En af de store motorveje omkring Wien var fredag lukket i flere timer, mens andre motorvejsstrækninger blev blokeret af store snedriver og strandede lastbiler.

En opdateret opgørelse lørdag viser, at i alt 24 mennesker er omkommet i laviner i Østrig i denne vintersæson. Østrig er en populær destination for vintersport.

Faren for laviner i Alperne er fortsat høj. Også i Norditalien og Schweiz er flere mennesker de seneste dage omkommet i laviner, skriver det schweiziske medie Blick.

I Østrig er situationen dog særligt kritisk. Lokale myndigheder i delstaten Tyrol har lørdag udsendt en advarsel om faren for laviner til alle mobiltelefoner, der er koblet på i regionen, skriver Blick.

AFP

Der er lørdag aften sket et større udslip af ammoniak på kraftvarmeværket i Korsør.

Det oplyser vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet er der sket et udslip i en tank, der kan rumme op til 12 ton ammoniak.

– I hvert fald halvdelen af den tank er sluppet ud, vurderer Kasper Skotte.

– Der er noget, der tyder på, at der er nogle defekte ventiler, tilføjer han.

Udslippet er begrænset til inde i bygningen, og der er ikke nogen fare for omkringliggende beboere.

– Det er foretaget en kontrolleret udluftning af bygningen, siger Kasper Skotte.

Ammoniak anvendes blandt andet som et effektivt, naturligt kølemiddel i store industrielle varmepumpesystemer. Det er meget giftigt selv i små koncentrationer.

Politi og brandvæsnet er på stedet, og man har også haft kontakt til Kemisk Beredskab, oplyser vagtchefen.

Ingen personer er kommet til skade.

Kemisk Beredskab er et ekspertberedskab på det kemiske område. Kemisk Beredskab yder rådgivning, foretager kemiske laboratorieanalyser og kan støtte indsatsledelsen direkte på skadestedet.

Vinden blæser østpå i Korsør natten til søndag, og der er ingen beboelse i det område, der er i fare, fortæller politiet.

Energivej, hvor kraftvarmeværket ligger på, er blevet spærret af, mens oprydningsarbejdet står på.

Det var varmemesteren, der alarmerede myndighederne kort før klokken 22 lørdag aften, oplyser politiet.

Politiet forventer at være færdig med arbejdet i løbet af natten.

Fredag aften skete der et større ammoniakudslip på kraftvarmeværket i Viborg. Her måtte politiet spærre et større område af. Heller ikke her var nogen personer i fare.

Chelsea og Burnley fordømmer racistiske onlinekommentarer rettet mod deres spillere, efter at klubberne lørdag spillede 1-1 i Premier League.

Chelsea tager på sin hjemmeside afstand fra racistiske beskeder, som Wesley Fofana oplevede efter kampen.

Efter den uafgjorte kamp mod bundholdet offentliggjorde den franske forsvarsspiller i en story på det sociale medie Instagram flere af de hadefulde beskeder, han havde modtaget.

Flere af dem indeholdt abe-emojis og vrede over, at Fofana var blevet udvist efter at have modtaget to advarsler.

– Vi står fuldt og helt bag Wes. Han har vores fulde støtte – ligesom alle vores spillere, som alt for ofte tvinges til at udholde dette had blot for at passe deres arbejde.

– Vi vil samarbejde med de relevante myndigheder og platforme om at identificere gerningspersonerne og træffe de stærkest mulige foranstaltninger, skriver Chelsea.

25-årige Fofana lader umiddelbart til at have mistet troen på, at det er muligt at komme racismen til livs.

– 2026, det er stadig det samme, intet ændrer sig. Disse mennesker bliver aldrig straffet. I laver store kampagner mod racisme, men der er ingen, der rent faktisk gør noget, skriver franskmanden i en story på Instagram.

Burnley, der indtager næstsidstepladsen i Premier League, fordømmer en racistisk besked, som klubbens tunesiske midtbanespiller Hannibal har fået efter kampen.

– Klubben har anmeldt opslaget til Instagrams moderselskab, Meta, og forventer stærk opbakning fra dem samt fra Premier League og politiet, og vil arbejde for at sikre, at den ansvarlige person bliver identificeret og efterforsket, skriver Burnley.

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, rejser til Washington D.C. inden længe for at diskutere toldsatser med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Merz vil tale på vegne af hele EU, når han efter planen skal mødes med Trump i begyndelsen af marts.

– Vi vil have en meget klar europæisk holdning til dette, fordi toldpolitik er et anliggende for Den Europæiske Union, ikke for de enkelte medlemsstater, siger Merz til den tyske tv-station ARD.

– Jeg vil være i Washington om lidt over en uge. Jeg vil tage til Washington med en fælles europæisk holdning, tilføjer han.

Trump indførte fredag en told på ti procent på alle lande. Det skete, efter at den amerikanske højesteret afgjorde, at Trumps omfattende toldsatser, som blev indført sidste år, var ulovlige.

Lørdag skruede Trump endnu mere op for tolden og sagde, at han vil hæve toldsatserne til 15 procent.

Den tyske forbundskansler vil forsøge at overbevise Trump om, at told ikke kun skader USA’s handelspartnere.

– Jeg vil forsøge at gøre det klart for den amerikanske regering, at told skader alle, siger Merz.

Det er anden gang, at den tyske forbundskansler besøger Trump. Han var forbi Det Hvide Hus i juni sidste år.

Efter højesterets afgørelse fredag varslede Trump en generel told på ti procent, som altså nu er blevet ændret til 15 procent.

Tolden på ti procent skulle træde i kraft 24. februar og gælde i 150 dage.

Det er uklart, hvorfor tolden på 15 procent ifølge Trump – i modsætning til den tidligere annoncerede toldsats – kan træde i kraft med det samme.

Flere politikere fra Demokraterne i USA kræver penge tilbage fra Trump-administrationen, efter USA’s højesteret fredag afgjorde, at Trumps forhøjede toldsatser fra sidste år er ulovlige.

AFP

For tredje gang på godt et døgn er en SuperBrugsen-forretning i Midtjylland blevet udsat for røveri.

Det skriver TV2 Østjylland, som har talt med Midt- og Vestjyllands Politi.

– Det er klart, at vi med tre sager inden for så kort tid kigger i retning af, at der kan være tale om samme gerningsmand. Der er tale om samme modus, og signalementet er enslydende i forhold til kropsbygningen, siger vagtchef Simon Stage til mediet.

I alle tre tilfælde er en mand trådt ind i butikken og har truet sig til kontantbeløb med en kniv, skriver TV2 Østjylland.

De tre dagligvareforretninger ligger i Brædstrup, Nørre Snede og Them.

Der er knap 17 kilometer mellem SuperBrugsen i Brædstrup og i Them.

Fra Brædstrup er der ligeledes omkring 17 kilometer til forretningen i Nørre Snede.

Forretningerne i Nørre Snede og Brædstrup blev udsat for røveri fredag aften. Det tredje røveri skete i Them lørdag aften, skriver TV2 Østjylland.

Ifølge TV Midtvest beskriver politiet manden som høj og slank af bygning. I alle tilfælde har han været maskeret.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser natten til søndag vidner, der kan identificere gerningsmanden bag røveriet i SuperBrugsen i Them lørdag aften.

Politiet beskriver gerningsmanden som 185-190 centimeter høj, dansktalende, lys i huden og iført sort jakke, hætte, elefanthue og grå bukser. Han havde en køkkenkniv og medbragte en pose.

Samtidig har politiet udsendt et billede af gerningsmanden fra overvågning i SuperBrugsen i Them.

Ifølge politiet løb gerningsmanden i retning af Them Kirke efter røveriet.

Lørdag aften er der fundet endnu en strandet kaskelothval på Fanø.

Det oplyser strandfoged Michael Baun til DR.

Det fremgår ikke, om hvalen er død eller levende.

Dermed er antallet af strandede kaskelothvaler i området oppe på seks.

Tidligere lørdag var der kendskab til fem strandede kaskelothvaler.

En død hval lå ved halvøen Skallingen ud for Esbjerg, mens to andre døde hvaler befandt sig ved halvøen Søren Jessens Sand på Fanø.

Derudover var en levende hval strandet ved Sønderho på Fanø, mens den femte hval var observeret ved Langli Sandbanke i Ho Bugt.

Den sjette kaskelothval, som er blevet opdaget lørdag aften, ligger ved Søren Jessens Sand.

Ifølge Miljøstyrelsen er det ikke muligt at aflive kaskelothvaler, der er strandet, på en etisk og forsvarlig måde.

Derfor lader man dyrene dø på naturlig vis.

– Miljøstyrelsen har tidligere i samarbejde med dyrlæger og forskere besluttet, at grænsen for aflivning af hvaler går ved cirka fire meter, da håndtering af hvaler større end dette ikke kan gøres på en dyreetisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, skrev styrelsen tidligere lørdag til Ritzau.

Lørdag har beredskabet skåret kæberne af de tre døde hvaler ved Skallingen og Fanø. Kæberne vil blive bevaret til museumsformål og for at få viden om hvalernes alder. Desuden skærer man kæberne af for at undgå tyveri.

Da en kaskelothval strandede i begyndelsen af februar ved Blåvandshuk nær Esbjerg, forsvandt to dele af dens kæbe. Politiet undersøger sagen som tyveri.

Antallet af strandede hvaler i Danmark siden årsskiftet er med det seneste fund ved Søren Jessens Sand på Fanø oppe på otte.

For tre uger siden strandede en hval ved Ålbæk Bugt i Nordjylland, og få dage senere strandede en anden ved Blåvandshuk.

13-årige Anna Frida fra Fredericia kan kalde sig vinder af årets MGP.

Hun deltog med sangen “Ligeglad, Ligeglad”. Sangen handler om at turde være sig selv.

– Jeg har det helt vildt. Jeg kan ikke sætte ord på det, siger hun fra scenen.

Børnenes store årlige sangfest er lørdag aften blevet sendt på DR.

Anna Frida går til musical og sang i sin fritid. Hun optrådte lørdag alene på scenen, hvor hun også spillede klaver.

Hun elsker at skrive sange, og ifølge DR er vindersangen den fjerde sang, hun har sendt til programmet.

Her synger hun blandt andet om, hvordan det føles at prøve at være perfekt, og hvor svært det er.

– Jagten efter at være perfekt. Det’ for udmattende. Så jeg gi’r op nu, synger hun.

Inden hun optrådte, fortalte hun, at MGP-scenen er den største, hun nogensinde har stået på.

Ifølge DR blev der indsendt 751 sange til årets show af børn, som gerne ville være med.

Det blev skåret ned til otte håbefulde deltagere, der var på scenen lørdag aften.

Anna Frida gik videre til superfinalen sammen med to andre deltagere, 9-årige Viola fra Aalborg og pigegruppen Queenpops fra Charlottenlund.

Viola deltog med sangen “Kom tilbage, Augusta”. Sangen er skrevet til Violas kusine, Augusta. Den blev skrevet efter en ferie i Frankrig, hvor Augusta skulle tidligere hjem end Viola.

Queenpops består af veninderne Alexa, Caroline, Nora og Stella. De er alle sammen ti år gamle og optrådte med sangen “QueenPop Dance”, der handler om at danse med sine venner.

Showet blev afholdt i Arena Nord i Frederikshavn. Samme sted, hvor de voksnes melodigrandprixvinder, Søren Torpegaard Lund, blev fundet for en uge siden.

Dramaet “Gelbe Briefe” (Gule Breve) af den tysk-tyrkiske instruktør Ilker Çatak har lørdag aften modtaget Guldbjørnen – prisen for Bedste Film – ved den internationale filmfestival Berlinalen i Tysklands hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Filmen har de tyrkiske skuespillere Özgü Namal og Tansu Biçer i hovedrollerne.

De er gift i dramaet og mister deres job som henholdsvis skuespiller og dramatiker, da de kommer under pres fra den tyrkiske stat efter at have offentliggjort regimekritisk indhold på nettet.

– Den virkelige trussel er ikke iblandt os. Den er derude. Det er autokraterne. Det er højrefløjspartierne. Det er vor tids nihilister, der forsøger at komme til magten og ødelægge vores levemåder, sagde produceren af filmen, Ingo Fliess, da filmen modtog hovedprisen.

– Lad os ikke bekæmpe hinanden. Lad os bekæmpe dem.

“Gelbe Briefe” er optaget i Berlin og Hamburg, men foregår i filmen i de tyrkiske storbyer Ankara og Istanbul.

Formanden for juryen ved Berlinalen, Wim Wenders, kaldte filmen for “et frygtindgydende forvarsel, et blik ind i en nær fremtid, som muligvis kan udspille sig i vore lande også”.

– Dette er en film, der meget tydeligt siger sin mening om totalitarismens politiske sprog som en modsætning til biografens empatiske sprog, sagde juryformanden ved uddelingen af Guldbjørnen.

22 forskellige film var med i opløbet om hovedprisen.

Sølvbjørnen, der rangerer lige under Guldbjørnen, gik til den tyske skuespiller Sandra Hüller for hendes rolle i det tyske drama “Rose”, hvor hun spiller en kvinde, der udgiver sig for at være en mand i en landsby i det 17. århundrede.

Det er anden gang, at Sandra Hüller hædres med Sølvbjørnen. Første gang var i 2006, hvor hun modtog prisen for sin rolle i filmen “Requiem”.

Filmfestivalen i Berlin begyndte den 12. februar og har budt på en lang række filmvisninger og præmierer, inden den kulminerede i uddeling af filmpriser lørdag aften.