Seneste nyheder

Skuespilleren bag den ældre nisse Gyldengrød i “Alletiders Jul” og tyskeren Herbert Schmidt i “Matador”, Paul Hüttel, er død 90 år gammel.

Det fremgår af en dødsannonce i Berlingske, hvor det lyder, at han er sovet stille ind fredag.

Den afdøde skuespiller havde et langt liv i skuespillets verden, hvor danskere i de fleste aldre vil kunne genkende ham fra julekalendere og “Matador”.

Det var dog ikke lige med det samme, at skuespilleren, der fyldte 90 år den 13. juli i år, fandt sig til rette foran et kamera.

Ifølge Kristeligt Dagblad havde han inden sin skuespilkarriere haft vidt forskellige job.

Han havde arbejdet i butik, været forsikringsagent og presseofficer i Frankrig, lød det i et portræt af skuespilleren fra 2010.

Men skuespiller blev Paul Hüttel altså.

Når man taler om hans filmografi, kommer man ikke uden om rollen som den ældre nisse Gyldengrød i “Alletiders Jul” fra 1994.

Han har været med i fire Pyrus-julekalendere samt en Pyrus-spillefilm og er blevet set af millioner af danskere.

I “Matador” var det som tyskeren Herbert Schmidt, at Hüttel kunne opleves. Han har ifølge den danske filmdatabase medvirket i i alt 32 film og 19 tv-serier.

Han har også spillet masser af teater og lagt stemme til tegnefilm.

De senere år af sit liv havde han også roller i nyere produktioner. Det gælder eksempelvis serierne “Badehotellet”, “Riget Exodus” og “Hvide Sande”.

Paul Hüttel var ikke en mand med store armbevægelser i pressen trods sine meget kendte roller.

Faktisk er det svært at opstøve et interview med Hüttel. Han var gift med skuespiller Birthe Neumann, der har fortalt lidt mere om deres forhold.

De mødtes på Det Kongelige Teater, da de begge arbejdede der, har hun fortalt til Alt for Damerne.

Birthe Neumann syntes, at han lignede en mafioso, men han viste sig at være sød. Derfra blev de kærester – og så blev de gift i 1974.

Parret boede på Frederiksberg og er forældre til en voksen datter.

USA har sanktioneret Colombias præsident, Gustavo Petro.

Det kan man se på USA’s finansministeriums hjemmeside på en liste over sanktionerede personer.

Årsagen er ifølge hjemmesiden kategoriseret som “ulovlige stoffer”.

– Siden præsident Gustavo Petro kom til magten, er kokainproduktionen i Colombia eksploderet til det højeste niveau i årtier, hvilket oversvømmer USA og forgifter amerikanere, siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, i en udtalelse ifølge Reuters og tilføjer:

– Præsident Petro har ladet narkokarteller blomstre og nægtet at stoppe denne aktivitet. I dag tager præsident Trump kraftfulde skridt for at beskytte vores nation og gøre det klart, at vi ikke vil tolerere narkotikahandel ind i vores land.

I et opslag på X skriver den colombianske præsident, at også hans kone og børn er kommet på listen.

Samtidig afviser Petro de amerikanske anklager og skriver, at han netop har bekæmpet narkotikahandel i årtier.

“Et fuldstændig paradoks”, beskriver han det i opslaget og tilføjer:

– Men ikke et skridt tilbage og aldrig på vores knæ.

Ifølge nyhedsbureauet AFP gentager han med den sidste sætning slogans, som er blevet brugt af latinamerikanske revolutionære.

Meldingen om sanktioneringen kommer på et tidspunkt, hvor USA har udført flere angreb mod påståede narkosmuglerbåde i Stillehavet og Caribien.

USA’s indsats i områderne har ført til øgede spændinger i regionen – særligt med Venezuela og Colombia.

Colombia har blandt andet trukket sin ambassadør i USA ud af landet. I et opslag på X natten til søndag i sidste uge, skrev Gustavo Petro desuden, at han mener, at USA har krænket Colombias suverænitet under angrebene.

Han hævdede også, at en colombiansk fisker mistede livet under et af angrebene.

– Embedsmænd fra den amerikanske regering har begået drab og krænket vores suverænitet i vores territorialfarvand, skrev han og tilføjede:

– Fiskeren Alejandro Carranza havde ingen forbindelse til narkosmuglere, og hans daglige beskæftigelse var fiskeri.

FC Nordsjællands ti mand så længe ud til at stå imod stormløbet fra Superligaens tophold AGF, men i de sidste minutter dukkede 18-årige Frederik Emmery op og skaffede de aarhusianske værter en 1-0-sejr.

Et rødt kort til FCN i starten af anden halvleg havde givet gæsterne svære betingelser, og til sidst gik den ikke længere mod det aarhusianske stormløb.

Efter flere brændte AGF-chancer snød den unge indskifter Emmery i det 89. minut to FCN-spillere, inden han sparkede tre point hjem til topholdet.

Dermed er AGF tilbage på sejrssporet, efter at holdet i sidste runde spillede 3-3 i Brøndby. Det uafgjorte resultat havde sat en stopper for en sejrsstime på otte ligakampe i træk.

Med sejren fredag er afstanden på førstepladsen nu fem point ned til FC Midtjylland, der spiller søndag mod FC Fredericia.

De første 45 minutter fredag aften var en forholdsvis chancefattig affære fredag aften. De aarhusianske værter havde bolden mest, mens FCN var farligst.

Nicklas Røjkjær brød blandt andet igennem for gæsterne, men Jesper Hansen i AGF-målet kom flot ud og snuppede forsøget.

Efter pausen kom der hurtigt drama, da FCN’s Mark Brink kom for voldsomt ind i en tackling.

Gæsternes anfører placerede i en glidende tackling støvleknopperne på Markus Solbakkens knæ. Dommer Jakob Sundberg var efter et VAR-tjek ikke længe om at ændre sin beslutning og give Brink et direkte rødt kort.

Det ændrede naturligvis kampbilledet, og AGF’s overtag blev mere massivt. FCN stod i store perioder med alle ni markspillere dybt på egen halvdel, og langsomt kom værterne tættere og tættere på.

20 minutter før tid ramte Kristian Arnstad stolpen, og ti minutter senere brændte det virkelig på.

Først forsøgte spydspids Patrick Mortensen sig med et hovedstød, der sneg sig forbi stolpen.

Kort efter hev FCN-keeper Andreas Hansen en flot dobbeltredning frem, og på det efterfølgende hjørnespark headede Tobias Bech på overliggeren. Fire store aarhusianske chancer inden for to minutter.

Til sidst gik den ikke længere. Da 18-årige Emmery i de sidste minutter tryllede i venstresiden, var Andreas Hansen chanceløs.

To lufthavne i Litauen er fredag aften lukket på grund af balloner i luften.

Det oplyser Litauens transportministerium ifølge Reuters.

Ballonerne er ifølge ministeriet fløjet ind i landet fra Belarus.

Det er lufthavnen i landets hovedstad, Vilnius, og den næststørste by, Kaunas, som er lukket efter hændelsen.

Senest tirsdag aften og gennem natten var hovedstadens lufthavn ligeledes lukket over ballonaktivitet fra Belarus.

Dengang lød meldingen, at der var tale om “smuglerballoner”.

– Driften er blevet forstyrret af vejrballoner, der bliver brugt til at smugle cigaretter fra Belarus, skrev krisehåndteringscenteret onsdag i en udtalelse.

Det er ikke længe siden, at den danske fodboldspiller Jeppe Tverskov kom til San Diego FC, og nu har han allerede forlænget sin kontrakt med den amerikanske klub.

Det skriver MLS-klubben på sin hjemmeside.

Tverskovs nye kontrakt løber til udgangen af 2027 med en option på et år yderligere i den forholdsvis nystartede fodboldklub i det sydlige Californien, hvor også landsmændene Marcus Ingvartsen og Anders Dreyer spiller.

– Fra at være en af vores første spillere til at blive den første anfører i klubbens historie – Jeppe har været en integreret del af vores tidlige succes på og uden for banen, siger San Diegos sportsdirektør, Tyler Heaps.

– Han har ikke kun præsteret og vist det høje niveau, han konsekvent har, men han har også spillet en nøglerolle i at implementere, hvordan vi ønsker at spille fodbold.

I den første sæson har Tverskov spillet 33 kampe for San Diego. Danskerklubben har haft en forrygende første sæson og vandt den vestlige konference i det netop overstået grundspil.

Meget skal gå galt, hvis de danske fodboldkvinder ikke skal fortsætte blandt de bedste nationer i Europa i Nations League.

I den første af to skæbnesvangre playoffkampe mod Finland, hvor en plads i øverste lag er på spil, tog Danmark en flot 6-1-sejr i finske Tampere.

Kampen igennem gav den danske defensiv stort set intet væk, mens de offensive spillere blomstrede.

Det skal dog siges, at finnerne på ingen måde imponerede og undervejs lavede store fejl i defensiven. Det skal ikke tage noget fra danskernes præstation. Gang på gang blev de finske fejl kynisk straffet.

Tirsdag er der returkamp i Parken, og her skal finnerne finde et stort comeback frem, hvis Danmark ikke skal blive på øverste niveau og få en mere favorabel vej i kvalifikationen til VM i 2027 i Brasilien.

Selv om den nye landstræner Jakob Michelsen ikke var med i Finland på grund af sin fars død torsdag, var der nye boller på suppen for de danske fodboldkvinder.

Fem af spillerne i startopstillingen var ikke med ved sommerens skuffende EM-slutrunde, og i alt var der syv ændringer i forhold til seneste landskamp.

Forandringerne så ud til at være tiltrængte for danskerne, der startede i fuld kontrol, og allerede i det tiende minut var der gevinst.

Emma Snerle udnyttede en stor finsk opspilsfejl, da hun langt ude fra sparkede første gang til læderet. Hendes afslutning kunne den finske keeper ikke holde ude af kassen.

I den danske defensiv blev der ikke givet noget væk, mens der blev vist tænder i omstillingerne.

Efter en halv time brød Amalie Vangsgaard igennem i venstresiden og serverede bolden for en spejlblank Janni Thomsen ved bageste stolpe. Hun brændte dog stort fra kort afstand på et tomt finsk mål.

Få minutter senere fik Thomsen dog revanche, da hun efter et godt dansk opspil blev spillet igennem og sendte et fladt indlæg på tværs i feltet.

Vangsgaard hoppede klogeligt over bolden, så en helt fri Sofie Svava kunne tage den til sig og med venstrebenet sparke Danmark på 2-0.

I første halvlegs tillægstid satte Pernille Harder en krølle på en perfekt dansk halvleg, da hun i en omstilling viste sit høje individuelle niveau.

Bayern München-spilleren snørede med en kæk dribling to finner, inden hun med en kontrolleret inderside øgede den danske føring yderligere.

Pausen ændrede ikke det store på kampbilledet. Danmark overlod stadig initiativet til finnerne uden af give noget som helst væk defensivt.

Det gjorde finnerne til gengæld. I det 68. minut udnyttede Harder en stor finsk foræring, da hun strøg forbi keeperen og sendte bolden i et tomt mål.

Tre minutter før tid brillerede Harder igen, da hun med et fremragende forarbejde serverede bolden for indskiftede Sara Holmgaard, der øgede den danske føring til 5-0.

Finnerne reducerede i det 90. minut, da keeper Freja Thisgaard blev passeret på det første finske forsøg inden for rammen i kampen.

I kampens tillægstid slog Holmgaard det sidste søm i kisten, da hun på en omstilling sparkede bolden i kassen og sørgede for en dansk 6-1-sejr.

I et danskerbrag mellem to af de bedre herresinglespillere i de senere år, var det Anders Antonsen, der var stærkest og sendte landsmanden Viktor Axelsen ud af kvartfinalen ved Super 750-turneringen French Open.

Kampen var et hårdt fysisk møde mellem de to med lange dueller, og det bekom Antonsen bedst i det tredje og afgørende sæt.

Selv om Axelsen kæmpede med alt, hvad han havde, var tanken til sidst tom. Antonsen vandt med cifrene 21-15, 17-21, 21-12 efter næsten 90 minutters badminton.

Det er ikke lang tid siden, at Axelsen kom tilbage efter et halvt års pause på grund af en drilsk rygskade. Og som kampen skred frem, var det klart, at han fysisk stadig mangler de sidste procenter.

Det var en meget intens start på opgøret mellem de to danskere. Det var tydeligt at se, at de kender hinanden godt.

Det gav flere lange dueller, hvor ingen af de to turde blotte sig, men ventede på, at den anden lavede fejl.

Bagud 3-4 sendte Axelsen efter en duel på 57 slag fjerbolden ned tæt ved baglinjen. I første omgang kaldte linjedommeren den inde, men en challenge fra Antonsen ændrede på det.

Det point var en lille kickstart til en god periode for Antonsen.

Fynboen havde svært ved at nedbryde Antonsens offensiv og sendte samtidig et par fjerbolde på den forkerte side af linjerne. Det gav Antonsen en føring på 11-6 ved opholdet.

Det hul fik Axelsen aldrig lukket, og symptomatisk for den dobbelte olympiske mesters første sæt sendte han fjerbolden ud over baglinjen på aarhusianerens første sætbold.

Som de to spillere greb opgøret an, var det hårdt fysisk for begge, og i længden blev det tydeligt, at Axelsen lige er kommet tilbage efter den lange pause.

I andet sæt virkede fynboen mere stiv i sine bevægelser, mens Antonsen fortsatte med imponerende at dække hele sin banehalvdel.

Fra 7-7 vandt aarhusianeren fire point i træk og tog igen en god føring med til opholdet.

For at holde sig inde i opgøret prøvede Axelsen at trække tempoet ud. Det virkede, og da Antonsen også lavede et par fejl, var fynboen tilbage i sættet ved 16-16.

Axelsens bevægelighed var stadig hæmmet, men fynboen viste imponerende fight, og ved første mulighed fremtvang han et tredje og afgørende sæt, da Antonsen sendte fjerbolden knebent ud.

I det tredje sæt var der dog ikke mere at hente for Axelsen. Antonsen havde langt mere luft tilbage i lungerne, mens gassen var gået af ballonen hos fynboen.

Til sidst fes kampen fuldstændig ud, og Antonsen strøg i semifinalen, da Axelsen sendte en serv ud.

Et maleri af den spanske kunstner Pablo Picasso, og som ikke er blevet set i mere end 80 år, er fredag blevet solgt på en auktion i Frankrigs hovedstad, Paris.

Værket blev solgt for 27 millioner euro, hvilket svarer til lidt mere end 200 millioner kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Maleriet har titlen “Bust of a Woman with a Flowered Hat” og blev malet i juli 1943.

Det er ikke blevet vist frem for offentligheden siden 1944, hvor en fransk familie købte det.

I mere end 80 år var maleriet en del af familiens private samling, indtil arvinger besluttede sig for at sælge det.

Værket menes at forestille den franske maler og fotograf Dora Maar, som var Picassos muse og elskerinde.

Den danske professor Jesper Majbom Madsen er fredag aften blevet hædret for sin mangeårige forskning og formidling om antikken.

Det er sket, da dronning Margrethe har overdraget ham prisen Dronning Margrethes Romerske Pris i den italienske hovedstad, Rom.

Jesper Majbom Madsen er professor i antikkens historie på Syddansk Universitet og er ifølge Videnskab.dk internationalt beskrevet som “en af de fremmeste på sit felt”.

Prisen, der har 10-års jubilæum i år, uddeles hvert år til en person, gruppe eller institution, der har ydet en særlig indsats inden for kultur, videnskab eller formidling med forbindelse til Italien.

Jesper Majbom Madsens forskning i nutidens klimaforandringer i kobling med det antikke romerrige fremhæves blandt andet i begrundelsen for prisen til den danske forsker.

Han er en del af Syddansk Universitets klimacenter, SDU Climate Cluster.

Her har han de senere år undersøgt, hvordan klimaforandringer påvirkede Romerrigets udvikling og dermed givet et nyt blik på, hvilke langsigtede geopolitiske følger nutidens klimaforandringer kan få.

Foruden æren og prisen modtager Jesper Majbom Madsen et stipendium på 100.000 kroner.

Prisen uddeles af en priskomité bestående af repræsentanter for kongehuset, Det Danske Institut i Rom og Carlsbergfondet efter indstilling af kandidater, der er foreslået af instituttet i Rom.

Prisceremonien fredag aften er foregået på instituttet i Rom, som dronning Margrethe har været protektor for siden 2011.

Senest dronningen besøgte Rom var i 2017. Siden tronskiftet i januar 2024 har den 85-årige dronning droslet ned for de officielle opgaver.

Det er særligt sjældent, at dronning Margrethe rejser til udlandet på officielle besøg, hvoraf det seneste store var til Tyskland i 2021.

Inden prisuddelingen fredag aften har dronning Margrethe været på private besøg i Rom blandt andet til den internationale forening for klassisk arkæologi, som hun har været protektor for siden 1975.

På sidstedagen for dronningens tur til Italien, lørdag, skal hun blandt andet forbi den danske ambassadør til Italiens residens og Augustusmausolæet.

Salget af bogen “Hvide striber, sorte får” om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby bør omgående standses, hvis det står til Høibys forsvarere.

De har anmodet retten om et fogedforbud, oplyser Petar Sekulic, der er en af Høibys forsvarere, til det norske medie NRK.

– Det er Aschehougs (forlaget bag bogen, red.) manglende respons og vilje til at tage de faktuelle fejl, vi har påpeget, til efterretning, der gør, at vi føler os nødsaget til at tage det her skridt, uddyber han.

Fogedforbuddet vil i dette tilfælde kunne standse salget af bogen, indtil en eventuel tvist mellem parterne er blevet afgjort.

Advokaterne har bedt forlaget bag bogen, Aschehoug, rette en række fejl i den.

De har blandt andet fokus på en hændelse, der er beskrevet i bogen, som at civile betjente skulle have observeret Høiby have solgt kokain.

Ifølge Høibys advokater er det forkert, hvorfor de mener, forlaget skal reagere.

Forlaget oplyser skriftligt til NRK, at det har modtaget begæring fra Høibys advokater, men har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

En nu 27-årig algerisk kvinde er blevet idømt fængsel på livstid for voldtægt, tortur og drab på en 12-årig pige i Frankrig i 2022.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Hun får ingen mulighed for prøveløsladelse.

Med dommen bliver kvinden, Dahbia Benkired, den første kvinde, som modtager den maksimale straf i landet ifølge nyhedsbureauet.

I domsafsigelsen blev der lagt vægt på den “ekstreme grusomhed i de kriminelle handlinger”, som dommeren beskrev som tortur, skriver AFP.

Den 12-årige Lola Daviet blev dræbt i den franske hovedstad, Paris, og hendes lig blev efterfølgende fundet i en kuffert i forhallen i den bygning, hvor hendes forældre arbejdede som portnere.

En obduktion viste tidligere, at Daviet døde af hjertestop med tegn på kvælning og sammentrykning af halshvirvlerne.

Benkired har under retssagen undskyldt for sine “forfærdelige handlinger”, skriver den franske avis Le Monde og tilføjer, at tre “psykiatriske eksperter” ligeledes har udtalt sig under sagen, som begyndte i sidste uge.

Alle tre fagfolk fortalte, at de havde observeret “psykopatiske tendenser” hos Benkired. De mente dog ikke, at hun led af nogen psykisk sygdom, der kan behandles.

Ifølge avisen udløste sagen efterfølgende en “anti-immigrationsstemning”, fordi kvinden på tidspunktet for drabet ikke havde ret til at opholde sig i Frankrig, da hendes studentervisum var udløbet.

Politikere på højrefløjen brugte ifølge mediet sagen som et eksempel på, at landet havde behov for bedre håndhævelse af immigrationslovgivningen.

Daviets mor har efterfølgende opfordret politikerne til at stoppe med at udnytte hendes datters død, skriver den franske avis.

Forsvaret har valgt at droppe et udbud til et trecifret millionbeløb, hvor civile flyselskaber skulle stille fly til rådighed for regeringstoppen.

Det oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) til Ritzau. Altinget beskrev det skrinlagte udbud torsdag.

– Den fortsatte udvikling i den sikkerhedspolitiske situation medfører behov for skærpede krav til opgaveløsningen, hvorfor udbuddet er annulleret, oplyser FMI kort i en mail.

Ifølge Altinget havde det annullerede udbud en værdi på mere end 500 millioner kroner og skulle også have omfattet kongehuset.

I slutningen af august 2024 kunne Politiken berette, at Forsvarsministeriet havde sendt en ordre i offentligt udbud på leasing af såkaldte statsfly til statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Ordren havde dengang en værdi af omkring 300 millioner kroner og skulle dække seks års forbrug af de privatchartrede fly til regeringstoppen.

Det medførte kritik fra forsvarsforligskredsen, der ikke kunne genkende en udmelding fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om, at de havde nikket ja til udbuddet.

I mange år har det været Forsvarets Challenger-flys opgave at flyve regeringstoppen rundt, når kommercielle rutefly er blevet fravalgt.

Men flyene nærmer sig afslutningen på deres levetid, og derfor blev det meldt ud i august 2024, at FMI skulle lede efter alternativer til “statsflysopgaven”.

Forsvarsministeriet oplyser i et skriftligt svar fredag, at det “stadig er hensigten, at der skal indgås aftale med en ekstern leverandør om persontransport”, da Challenger-flyene skal udfases.

– Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er i markedsdialog, men det er endnu for tidligt at sige noget mere konkret på området, lyder det.

Challenger-flyene benyttes også til operative opgaver som overvågning og eftersøgning.

Er det ikke muligt at benytte Challenger-flyene, må regeringstoppen leje privatfly.

Indtil finansloven sidste år var det kun statsministeren, der frit kunne chartre privatfly uden en begrundelse for fravalg af rutefly. Men i finansloven blev det ændret, så udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kan det samme.

Udenrigsministeriet skulle heller ikke længere betale for rejseudgifterne. Det skulle Forsvaret i stedet.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

USA intensiverer indsatsen mod påståede narkosmuglere i Stillehavet og Caribien med endnu et angreb.

Det oplyser USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på X fredag.

Angrebet fandt ifølge forsvarsministeren sted i Det Caribiske Hav, og seks påståede narkosmuglere blev dræbt.

– Hvis du er en narko-terrorist, der smugler stoffer på vores halvkugle, så vil vi behandle dig, som vi behandler al-Qaeda. Dag eller nat vil vi følge dine netværk, spore dine folk, jage dig og dræbe dig, skriver ministeren i opslaget.

Dagens angreb er det 10. kendte angreb, siden USA begyndte sin indsats i området, og ifølge en opgørelse fra nyhedsbureauet AFP er i alt mindst 43 døde.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser på påstandene om, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.

Efter et angreb torsdag understregede Hegseth desuden, at USA kun lige er begyndt.

– Disse angreb vil fortsætte dag efter dag. Det er ikke blot narkosmuglere. Det er narkoterrorister, der bringer død og ødelæggelse til vores byer, skrev han på X.

Forsvarsministeriet, Pentagon, har oplyst til Kongressen, at USA er i væbnet konflikt med latinamerikanske narkokarteller, som ifølge regeringen er terrorgrupper.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flere eksperter har dog ifølge nyhedsbureauet sagt, at angrebene er i strid med loven, selv hvis myndighederne er sikre på, at det er narkosmuglere. Der er tale om henrettelser uden rettergang, lyder det.

USA’s indsats i områderne har ført til øgede spændinger i regionen. Colombia har trukket sin ambassadør i USA ud af landet, og Venezuela har anklaget USA for at planlægge et kup mod præsident Nicolas Maduro.

Colombias præsident, Gustavo Petro, mener, at USA har krænket Colombias suverænitet under angrebene.

Det skrev Petro i et opslag på det sociale medie X natten til søndag i sidste uge.

Han hævdede desuden, at en colombiansk fisker havde mistet livet under et af angrebene.

– Embedsmænd fra den amerikanske regering har begået drab og krænket vores suverænitet i vores territorialfarvand, skrev han og tilføjede:

– Fiskeren Alejandro Carranza havde ingen forbindelse til narkosmuglere, og hans daglige beskæftigelse var fiskeri.

Danske besætninger med høns, ænder, kalkuner eller andet fjerkræ skal fra mandag lukkes inde eller overdækkes.

Det skyldes, at Fødevarestyrelsen har hævet trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza fra middel til høj, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Trusselsniveauet hæves efter en ny vurdering, der viser et stigende antal fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark og europæiske nabolande.

De vilde fugle er på nuværende tidspunkt på efterårstræk og bevæger sig derfor hen over landet, hvilket øger risikoen for, at smitte kan spredes til besætninger.

I begyndelsen af efteråret har styrelsen påvist influenza i flere fuglebesætninger i Danmark, hvilket understreger, at risikoen for smitte er steget, skriver styrelsen.

Mere end 200.000 høns og kalkuner er i begyndelsen af efteråret blevet aflivet, da der er blevet påvist fugleinfluenza i besætningerne.

Det er på grund af det øgede trusselsniveau, at der indføres regler om, at besætninger skal overdækkes eller holdes indendørs – for at beskytte tamfuglene mod smitte fra vilde fugle.

Enhedschef i styrelsen Mette Kirkeskov Sie påpeger, at det er en “alvorlig situation, som har udviklet sig hurtigt over de seneste uger”.

– Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom for dyrene, der lider, inden mange dør af smitten eller aflives for at sikre, at smitten ikke spredes. Det stigende smittetryk kalder derfor på ekstra opmærksomhed på og ansvarlig smittebeskyttelse, siger hun i meddelelsen.

Styrelsen hævede sidst trusselsniveauet 10. oktober fra lav til middel i kølvandet på udbrud i Danmark og det øvrige Europa.

På grund af det forhøjede trusselsniveau forbyder Fødevarestyrelsen også som udgangspunkt dyrskuer, udstillinger og konkurrencer i hele landet, hvor der indgår fjerkræ og fugle.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Der er dog nogle arter, som er mere følsomme over for sygdommen.

Det gælder særligt kalkuner og høns, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Hos mennesker ses ofte kun milde symptomer som øjenbetændelse, men nogle varianter af sygdommen kan også være livstruende, skriver Statens Serum Institut.

Planklagenævnet ophæver det opholdsforbud, som Odense Kommune i sommer nedlagde for gruppen Inmortales MC’s klubhus på Lufthavnsvej.

Det fortæller advokat Berit Ernst, som i klagesagen repræsenterer klubben.

– Planklagenævnet finder, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at gruppens anvendelse af ejendommen er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, siger advokaten.

Med ophævelsen kan gruppen rykke tilbage i klubhuset, fortæller Berit Ernst. Hun kan dog ikke oplyse, hvad gruppens planer er i forhold til den fremtidige brug af klubhuset.

Der er ikke oplysninger om, at gruppens brug af ejendommen har medført konkrete gener for de omkringboende, lyder en del af nævnets begrundelse ifølge advokaten.

Desuden har politiet ikke haft egentlige “politiforretninger” på eller ved ejendommen.

Opholdsforbuddet blev meddelt, efter at det kom frem, at Inmortales MC havde ladet sig optage som støttegruppe til Bandidos.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), siger, at han er overrasket over afgørelsen fra Planklagenævnet.

– Mest af alt, fordi den lovgivning, vi trækker på, er lovgivning, vi har fået fra Christiansborg, til at vi kan lukke ned for bandeklubhuse og rockerborge, siger han.

– Og her har vi jo et tilfælde, hvor det er en rockergruppering, der offentligt erklærer deres støtte til Bandidos, som er en ulovlig gruppering.

Bandidos er omfattet af et midlertidigt forbud, og en retssag skal afgøre, om rockergruppen kan opløses ved lov.

Borgmesteren er på grund af afgørelsen kommet i tvivl om, hvorvidt de værktøjer, kommunerne har fået fra Christiansborg, er tilstrækkelige.

– Det værktøj, vi har fået, det er sløvt. Det kan vi konstatere, når det er blevet efterprøvet.

– Nu vil jeg jo selvfølgelig give mig tid til at gå kendelsen godt og grundigt igennem, og så vil jeg rette kontakt til til justitsministeren og mine kollegaer på Christiansborg, siger han.

I september var forbrugerpriserne i USA på et år steget med 3,0 procent – et inflationsniveau, der ikke er set siden januar i år.

Det viser tal fra de amerikanske myndigheder offentliggjort fredag, mens det føderale USA er under nedlukning.

Dermed tager inflationen et lille nøk opad fra august til september. Det tilsvarende tal var i august 2,9 procent.

Økonomer vurderer, at septembertallet er i den høje ende, men regner alligevel med, at den amerikanske centralbank, Fed, vil sænke renten næste uge.

– Nedlukningen i USA har resulteret i nogle manglende nøgletal, hvilket er en forhindring for at opnå et så bredt som muligt overblik over den aktuelle status i amerikansk økonomi – også for Fed, skriver chefanalytiker hos Arbejdernes Landsbank Natalia Setlak i en kommentar.

– Det er dybt problematisk, men forhindrer altså næppe centralbanken i at sænke renten i næste uge.

Samme toner lyder fra Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension. Ifølge ham vil dagens inflationstal nok ikke bekymre centralbanken voldsomt.

– For de har i øjeblikket større fokus på opbremsningen i arbejdsmarkedet. Derfor vil Fed på sit møde i næste uge trykke endnu en gang på renteknappen og sænke sin styringsrente, uanset om inflationen er til den høje side, skriver Philip Jagd i en kommentar.

– Det er efter alt at dømme kun væsentligt bedre vækst- og arbejdsmarkedstal, der vil kunne stoppe Fed fra at levere ikke bare en, men to til tre yderligere rentenedsættelser i den kommende tid.

Mens inflationen er steget en smule, er den såkaldte kerneinflation faldet. Nemlig fra 3,1 procent set på årsbasis i august til 3,0 procent i september.

Når man ser på kerneinflationen, fraregnes fødevare- og energipriser for at få et mere stabilt udtryk for inflationen.

På grund af nedlukningen vil der ifølge Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, sandsynligvis ikke komme nogen inflationsrapport i oktober.

Det skriver hun i et opslag på X.

Fra næste år vil det ikke længere være muligt at høre værten Adrian Hughes endevende det danske sprog i DR P1-programmet “Klog på sprog”.

DR har nemlig valgt at lukke programmet efter otte år og mere end 400 udsendelser.

Det skriver DR fredag i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at det sidste program bliver sendt 26. december 2025.

Det er dog ifølge DR ikke et udtryk for, at radiokanalen P1 ikke længere prioriterer sproget.

Sådan lyder det fra Mette-Line Thorup, der er redaktionschef for DR Kultur, Debat og Lyd, i meddelelsen.

– Nu er tiden kommet til at forny sprogindsatsen, og lukningen skal ses som en naturlig følge af den udvikling, hvor vi moderniserer og fornyer kulturstoffet, siger hun.

Hun understreger, at sproget “fortsat er essentielt for P1”.

– Vi går nu i gang med arbejdet med at finde den rette form og det rette format, som kan tage stafetten videre og fortsat gøre sproget til noget, vi taler om, undres over og bliver klogere på, tilføjer hun.

DR beskriver på sin hjemmeside “Klog på sprog” som værende programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, “vi alle sammen taler til dagligt”.

Hver uge har Adrian Hughes et panel med i programmet, som er “helt vild med dansk”.

Det seneste program, som er blevet sendt fredag, omhandler skurvognssnak, som panelet debatterer og udfolder.

Derudover har radioprogrammet siden 2008 i samarbejde med Dansk Sprognævn hvert år kåret årets ord.

Senest blev det ordet fedtemøg, der løb med titlen for at være det ord, der beskrev året 2024 bedst.

Både ord som klovnebus, tronskifte, ladestress, neurodivergent og abdikation var med i puljen af ord, som en jury skulle vælge fra.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er fredag i London blevet modtaget med kram af Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Først er der et møde mellem de to i Downing Street nummer 10, før statsminister Mette Frederiksen (S) og flere andre europæiske stats- og regeringsledere slutter sig til dem.

Det skriver BBC.

Herefter udvides antallet af mødedeltagere yderligere til at omhandle den kreds af lande, der hedder Koalitionen af Villige.

Mens Mette Frederiksen fysisk er i London, ventes mange lande at deltage virtuelt.

Koalitionen af Villige er overvejende europæiske lande, der arbejder med planer for militær hjælp til Ukraine i krigen mod Rusland. De drøfter også sikkerhedsgarantier for Ukraine.

Ved fredagens møde har Starmer sagt, at han vil forsøge at få andre europæiske lande til at give flere langdistancemissiler til Ukraine.

Fredagens møde kommer efter en uge, hvor Ukraines vestlige allierede har forsøgt at lægge yderligere pres på Rusland.

USA og EU har vedtaget nye sanktioner i løbet af ugen.

På et EU-topmøde torsdag var der også tale om at give milliarder i indefrosne russiske midler som lån til Ukraine.

Det mulige tiltag må dog vente lidt endnu.

– EU-Kommissionen vil arbejde videre med at undersøge muligheden for et erstatningslån til Ukraine taget fra de indefrosne russiske midler, sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Den “endelige beslutning” om lånet skal derefter træffes på EU-topmødet i december, sagde EU’s præsident, António Costa.

I en længe ventet evaluering har Plan- og Landdistriktsstyrelsen konkluderet, at de danske myndigheder ikke har værktøjerne til at håndhæve reglerne inden for korttidsudlejning af boliger.

Det skriver By-, Land- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Danske myndigheder kan i dag bede om at få udleveret informationer om en udlejer, hvis vedkommende mistænkes for at udleje sin bolig i for mange dage hvert år.

Men hverken udlejere eller udlejningsplatforme er forpligtet til at udlevere de oplysninger, som reglerne ser ud lige nu.

Men i fremtiden kan der blive vedtaget ny lovgivning, så parterne forpligtes til at udlevere informationerne. Det peger evalueringen i hvert fald på som en løsning.

– Lige nu forsøger vi at slukke en brand med en vandpistol, og det går jo ikke. Derfor vil regeringen nu se på nye tiltag, så vi kan slå ned på dem, der bryder reglerne, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V).

Jyllands-Posten har i den seneste tid afdækket, hvordan platforme som Airbnb og Booking.com bruges til egentlig hoteldrift fra boliger, som er tiltænkt helårsbeboelse.

Hvis en helårsbolig udelukkende udlejes via en udlejningsplatform, som indberetter indtægterne til den danske stat, kan man lovligt udleje sin bolig i maksimalt 70 dage hvert år.

Den enkelte kommune kan dog beslutte at hæve den grænse til 100 dage om året.

Ministeren er som udgangspunkt tilhænger af, at helt almindelige boligejere kan tjene lidt penge på at udleje deres bolig, når de selv er på ferie.

– Men vi skal slå ned på dem, der snyder og bryder reglerne. Evalueringen viser helt tydeligt, at vi ikke er i stand til det i dag.

Hos Dansk Erhverv mener man, at evalueringen er første skridt mod fair konkurrence for hoteller.

– Evalueringen viser, at det ikke er muligt at føre et effektivt og aktuelt tilsyn med de redskaber, der findes i dag, siger branchedirektør Lars Ramme Nielsen fra Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

– Evalueringen indeholder overvejelser om en lovbestemt oplysningspligt. Det hilser Dansk Erhverv velkommen.

14 områder i Danmark, der er særligt udsatte ved voldsomt vejr, får nu hjælp fra staten til kystbeskyttelsesprojektet.

Der er afsat i alt 900 millioner kroner i en accelerationspakke, oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Bag aftalen om pakken står alle partier i Folketinget foruden Borgernes Parti.

– Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

– Med 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark, kommer vi blandt andet til at sætte ind på 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp.

Der er tale om 11 forundersøgelser, der skal sættes i gang i samarbejde med de kommuner, hvor områderne ligger.

Områderne er udpeget efter et fagligt oplæg fra Kystdirektoratet.

De første fem forundersøgelser sættes i gang i 2026, og det bliver af kyststrækninger i Esbjerg, Kerteminde, Korsør, Vejle og Risskov.

Derefter følger yderligere seks forundersøgelser i 2027 af kyststrækninger i Fredericia, Horsens, Køge Bugt, Svendborg, Aabenraa og Aalborg.

De berørte kommuner skal betale 50 procent af forundersøgelserne.

Af de 900 millioner kroner i accelerationspakken afsættes 186 millioner kroner til stormflodssikring af hovedstadsområdet.

Pengene skal finansiere program- og risikokortlægning samt miljøkonsekvensvurderinger. Også her skal kommunerne dække 50 procent af udgifterne.

I første fase er det de sydlige kyststrækninger i hovedstadsområdet, der er i fokus, da risiko for oversvømmelse her er størst.

De 900 millioner kroner til accelerationspakken stammer fra den finanslov, der torsdag blev indgået mellem regeringen og De Konservative.

De Konservative fik dog lagt yderligere en milliard kroner i finansloven til klimasikring fra 2026 til 2029.