Seneste nyheder

Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har indgået en aftale om at fusionere.

Det oplyser bankerne i hver deres meddelelse mandag morgen.

Forslaget om en fusion er blevet indstillet til generalforsamlinger i de forskellige banker, som finder sted i begyndelsen af december.

Her skal aktionærer tage endeligt stilling til forslaget.

Bestyrelserne i de forskellige banker anbefaler enstemmigt, at aktionærerne stemmer for.

Derudover er fusionen også betinget af, at konkurrencemyndighederne sender tommelfingeren i vejret.

De tre banker ønsker at fortsætte under navnet AL Sydbank, der skal have hovedsæde i Aabenraa.

Sammenlagt vil AL Sydbank have udlån for 137 milliarder kroner og indlån for 207 milliarder kroner og bliver dermed et af landets fem største pengeinstitutter.

Sydbank bliver den fortsættende bank. Det betyder, at Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, er tiltænkt at skulle fortsætte i den rolle.

På et pressemøde lyder det fra Mark Luscombe, at den nye bank vil få en “væsentlig bedre dækning af hele Danmark”.

– Den her bank skal drives som en effektiv bank, men vi skal fortsætte med at levere en nærværende rådgivning i øjenhøjde.

– Vi får muligheden for at løfte endnu mere over for virksomhederne og vores privatkunder, siger direktøren.

Derudover anbefales det, at Ellen Trane Nørby, som i dag er formand i Sydbank, fortsat skal besidde den post for det samlede foretagende.

Fusionen ventes at skabe såkaldte omkostningssynergier på 1,2 milliarder kroner årligt.

Når selskaber – eller banker – fusionerer, kan det føre til besparelser, fordi it-platforme eller andre funktioner sammenlægges.

Fusionen skriver sig ind i en generel konsolidering af den danske banksektor, hvor pengeinstitutter bliver færre og større.

Det har en overrasket Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, noteret sig.

– Der sker ting og sager i toppen af den finansielle sektor, skriver han i en kommentar.

– Det er godt skuldret, at forhandlingerne har været holdt hemmelige, og fusionen kommer totalt ud af den blå luft. AL Sydbank lægger sig i toppen sammen med Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank som de fem største danske pengeinstitutter.

Den svenske kriminalforsorg har fået til opgave at forberede særlige afdelinger i fængsler på tværs af landet til 13- og 14-årige kriminelle.

De skal stå klar til næste sommer, hvor den kriminelle lavalder ifølge et lovforslag sænkes fra 15 til 13 år. Det skriver nyhedsbureauet TT.

Kriminalforsorgen er allerede i gang med at oprette særlige ungdomsenheder til de 15- og 17-årige kriminelle.

Nu skal der så også laves til de 13- og 14-årige, hvilket skal være en særskilt ungdomsafdeling, der adskiller dem fra de ældre børn.

Ifølge den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, skal der i første omgang gøres 100 til 150 pladser klar til de helt unge kriminelle. Det omfatter hele den unge gruppe fra 13 til 17 år.

– Man opbygger skoleaktiviteter og forskellige former for behandling, siger han ifølge TT om de nye afdelinger.

Det var i september, at den svenske regering sammen med Sverigedemokraterna ytrede, at den kriminelle lavalder i landet skulle sænkes.

Det skrev lederne fra de tre regeringspartier og Sverigedemokraterna i et debatindlæg. Forslaget lyder, at den kriminelle lavalder i første omgang sænkes for en periode på fem år.

Den kriminelle lavalder på 13 år skal gælde for alvorlige forbrydelser som drab og grove bombeattentater, lyder forslaget.

– I den alvorlige situation, vi befinder os i, er vi nødt til at afprøve nye tiltag. Én ting er sikkert: Hvis vi gør, som vi altid har gjort, vil det gå, som det altid har gjort, skriver partilederne i september.

Partilederne betegnede den organiserede kriminalitet som et af de største samfundsproblemer i Sverige. De børn, der rekrutteres til at begå kriminalitet, bliver yngre og yngre, lød det.

Den svenske regering har i forvejen iværksat flere initiativer for at mindske den organiserede kriminalitet.

Den kommende uge byder på vaskeægte efterårsvejr i form af regn og rusk.

Dagene vil byde på flere byger, og nattefrosten kan også komme til at melde sin ankomst.

Det siger Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Det er en uge, der står i vandets tegn. Det vil føles både vådt og lidt køligt, for vinden gør, at temperaturen føles lidt koldere, siger han.

Mandag starter med byger over det meste af Danmark. Sådan vil det fortsætte det meste af dagen, hvor bygerne vil komme og gå med plads til lidt sol imellem.

Temperaturen vil på ugens første dag ligge på omkring ti grader, og det vil være blæsende med en let til frisk vind.

Bygerne fortsætter i løbet af natten, inden tirsdagen skydes i gang.

Her vil man vågne til lidt færre skyer, inden et nyt regnområde skal passere i løbet af eftermiddagen, forklarer Klaus Larsen. Temperaturen vil holde sig på 10-11 grader.

– Det bliver igen blæsende med en let til frisk vind og ved kysterne en hård vind. Og så fortsætter regnen og bygerne ud på natten.

Onsdag bliver en skyet og våd dag, der først vil sende byger over landet og så byde på en overgang med regn – inden der ud på eftermiddagen kommer nye byger med lidt pauser til sol imellem. Temperaturen vil her ligge på 9-13 grader.

Natten til torsdag bliver også våd, og dagen starter med endnu en omgang byger. Sådan bliver det dog ikke ved.

– Torsdag bliver efterhånden ugens pæneste dag med tørvejr og nogen sol, siger meteorologen.

Vejret bliver natten til fredag tørt og klart, hvilket betyder, at der her er risiko for nattefrost.

Fredag starter pænt og tørt ud med solskin de fleste steder.

– Men senere på eftermiddagen bliver det mere skyet, og så kommer der igen et regnvejr forbi. Og det bliver atter blæsende.

Temperaturen vil på ugens sidste hverdag igen ligge på 10-11 grader.

Hvis man håber på en weekend, der giver et vejrmæssigt afbræk fra regndråberne, ser man ud til at håbe forgæves, fastslår Klaus Larsen.

– Der er desværre ikke opløftende tendenser til weekenden. Den står fortsat på regn og byger.

Fire personer har søndag mistet livet i sammenstød mellem camerounske sikkerhedsstyrker og oppositionsstøtter i Camerouns største by, Douala.

Det oplyser Doualas guvernør, Samuel Dieudonne Ivaha Diboua, natten til mandag.

– Fire personer har desværre mistet livet, siger guvernøren og tilføjer, at flere af sikkerhedsstyrkerne er såret.

Issa Tchiroma Bakary, der leder et af de camerounske oppositionspartier, mener, at han er den sande vinder af det præsidentvalg, der blev afholdt i det centralafrikanske land den 12. oktober.

Han har forud for offentliggørelsen af de officielle valgresultater mandag opfordret sine støtter til fredelige demonstrationer. Det har han gjort, selv om der i øjeblikket er forbud mod offentlige forsamlinger.

Issa Tchiroma Bakary hævder, at 54,8 procent af de afgivne stemmer gik til ham, mens de fleste analytikere forventer, at Camerouns 92-årige præsident, Paul Biya, vil kunne fortsætte på posten efter 43 år ved magten.

Ifølge guvernøren i Douala angreb demonstranterne en politienhed og to politistationer i to af havnebyens distrikter.

Demonstranter på stedet siger, at sikkerhedsstyrkerne nær politienheden afgav skud nær politienheden.

– De skød tre mennesker, tre kroppe faldt foran os, siger en unavngiven demonstrant.

Tidligere søndag brugte politiet tåregas i et forsøg på at få hundredvis af mennesker i Tchiromas nordlige højborg Garoua til at sprede sig.

Demonstranterne gik med camerounske flag og bannere med teksten “Tchiroma 2025”, mens de råbte “Farvel Paul Biya, Tchiroma er på vej”.

Tilhængere af Tchiroma, der er tidligere beskæftigelsesminister, har i flere dage samlet sig omkring oppositionspolitikerens hjem. I en video søndag hævdede politikeren, at ansatte i militæret havde forsøgt at tage ham med sig.

Fredag blev to politikere fra oppositionen ifølge en koalition af partier, der bakker op om Tchiroma, anholdt på deres adresse i Douala.

Valgresultatet efter præsidentvalget, der blev afholdt for omkring to uger siden, ventes offentliggjort mandag klokken 11.

AFP

Orkanen Melissa, som er en kategori 4-orkan, har kurs mod Jamaica og Cuba, hvor den ventes at medføre voldsomme oversvømmelser, jordskred og stormfloder.

Sådan lyder det fra USA’s nationale orkancenter (NHC), skriver nyhedsbureauet Reuters.

Melissa har en vindstyrke på op til 61 meter i sekundet – og den ventes at blive kraftigere, efterhånden som den bevæger sig mod Jamaica. Forventningen er, at den vil gå i land i Jamaica mandag aften eller tirsdag morgen.

Herefter vil den bevæge sig mod det sydvestlige Cuba, som den ventes at ramme sent tirsdag.

I Jamaica har myndighederne opfordret indbyggerne til at lade sig evakuere til omkring 900 krisecentre forskellige steder i landet. Her tilbydes der støtte til dem, der vælger at forlade deres hjem.

Søndag aften udstedte Jamaicas premierminister, Andrew Holness, ordre om obligatorisk evakuering til indbyggere i Port Royal, som er del af hovedstaden Kingston, og seks andre områder.

– Mange af de her lokalsamfund vil ikke overleve den her oversvømmelse, lød det søndag fra Desmond McKenzie, som er minister i Kingstons lokale regering.

– Kingston ligger lavt, ekstremt lavt. Intet lokalsamfund i Kingston er immunt over for oversvømmelser.

Begge Jamaicas internationale lufthavne er desuden blevet lukket.

Søndag lød det, at nogle indbyggere har valgt at blive i deres hjem trods opfordringen til at lade sig evakuere – og myndighederne meldte, at nogle personer har nægtet at gå om bord på de busser, der kørte borgere væk fra de mest udsatte områder.

– Vi rider stormen af, vi går ikke nogen steder. (Vi, red.) sidder bare og ser alting for at være sikre på, at alt virker, sagde Douglas Butler, som er lokal kaptajn på en båd i havnen Port Royal.

– Så længe jeg har min mad, kan jeg spise. Det er det vigtigste.

Argentinas parlamentsvalg søndag er endt med en jordskredssejr til landets præsident, Javier Milei.

Mileis parti, La Libertad Avanza, har fået 41,5 procent af stemmerne i provinsen Buenos Aires, mens den peronistiske opposition har fået 40,6 procent, viser resultaterne fra hovedstadsprovinsen, hvor optællingen er færdig.

Peronisme er en argentinsk ideologi med fokus på blandt andet social retfærdighed og nationalisme.

Buenos Aires har længe været et politisk magtcentrum for peronisterne, og med Mileis sejr er der dermed tale om et markant politisk skifte i provinsen.

– I dag har vi nået et vendepunkt. I dag begynder opbygningen af et storartet Argentina, siger Milei ved La Libertad Avanzas valgfest i Buenos Aires ifølge AFP.

Ved midtvejsvalget skal halvdelen af pladserne i Deputeretkammeret – 127 pladser – og en tredjedel af pladserne i Senatet – 24 pladser – besættes.

På baggrund af de landsdækkende resultater står La Libertad Avanza til at få 64 pladser i Deputeretkammeret. Partiet sidder aktuelt på 37 af pladserne i dette kammer.

Inden valget har oppositionsbevægelsen haft det største mindretal i både Deputeretkammeret og i Senatet.

For Milei er målet med valget at styrke partiets mindretal i Senatet – hvor La Libertad Avanza aktuelt kun har seks senatorer – og at bevare støtten fra USA’s præsident, Donald Trump.

Trumps administration har lovet at støtte Argentinas økonomi med 20 milliarder dollar. Det svarer til knap 129 milliarder kroner. Men han har også truet med at droppe støtten, hvis Milei ikke klarede sig godt ved valget.

Den amerikanske præsident lykønsker mandag morgen dansk tid Milei med sejren, som Trump kalder en jordskredssejr.

– Han gør et fantastisk stykke arbejde. Vores tillid til ham er blevet bekræftet af det argentinske folk, skriver Trump i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Milei blev i 2023 valgt på løfter om bekæmpelse af inflation samt at få de offentlige udgifter ned i Argentina.

Det Hvide Hus i USA og udenlandske investorer har været imponerede over regeringens evne til markant at reducere den månedlige inflation – fra 12,8 procent før Mileis indsættelse til 2,1 procent i sidste måned – og til at opnå et budgetoverskud.

Mileis popularitet i Argentina er dog faldet i de seneste måneder på grund af offentlig frustration over hans nedskæringer i de offentlige udgifter.

Reuters

Venezuela har søndag rettet skarp kritik mod ankomsten af et amerikansk krigsskib til Trinidad og Tobago, som ligger nær Venezuela.

Det sker i en udtalelse fra Venezuelas regering, skriver nyhedsbureauet AFP.

Krigsskibet USS “Gravely” er ankommet til Trinidad og Tobago, som ligger ud for Venezuelas kyst, i forbindelse med militære øvelser.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om fælles øvelser mellem USA og Trinidad og Tobago.

– Venezuela fordømmer den militære provokation, som sker i koordination med CIA (amerikansk efterretningstjeneste, red.), og som er beregnet til at fremprovokere en krig i Caribien, lyder det fra den venezuelanske regering, som har præsident Nicolas Maduro i spidsen.

Venezuela siger også, at det har foretaget flere anholdelser af det, som landet kalder lejesoldater med tilknytning til CIA.

Få timer efter, at det amerikanske krigsskib lagde til kaj på øen Trinidad, lød det således fra regeringen, at “en gruppe lejesoldater” var blevet anholdt under anklage om at ville udføre et såkaldt falsk flag-angreb.

Et falsk flag-angreb er en operation, der udføres på en måde, så en anden part fremstår som ansvarlig.

– Et falsk flag-angreb er på vej i farvande, der grænser op til Trinidad og Tobago, eller fra trinidadisk eller venezuelansk territorium for at skabe en fuld militær konfrontation med vores land, siger Venezuelas regering ifølge Reuters.

I udtalelsen, som er blevet udsendt af den venezuelanske vicepræsident, Delcy Rodriguez, fremlægges der ikke nogen beviser for anklagerne om et planlagt falsk flag-angreb.

Præcis hvor mange personer, der skal være blevet anholdt, fremgår heller ikke.

Tidligere på måneden bekræftede USA’s præsident, Donald Trump, meldinger om, at han har givet CIA tilladelse til at udføre hemmelige operationer i Venezuela.

USA har udført en række angreb på både i Caribien og Stillehavet. Ifølge USA har der været tale om både, som var del af ulovlig narkohandel.

Fredag skruede USA yderligere op for den militære tilstedeværelse i regionen, da forsvarsministeriet, Pentagon, indsatte det amerikanske krigsskib USS “Gerald R. Ford”. Der er verdens største krigsskib, der har plads til omkring 90 fly og helikoptere.

Lufttrafikken er søndag aften indstillet i lufthavnen i Litauens hovedstad, Vilnius.

Det skyldes, at objekter – der formodes at være heliumballoner – er trængt ind i landets luftrum, oplyser landets nationale krisehåndteringscenter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidigt er grænsen til nabolandet Belarus blevet lukket.

Det er fjerde gang denne uge, at meldinger om balloner i luftrummet fører til midlertidig lukning af lufthavnen.

Lufttrafikken ventes genoptaget klokken 00.40 natten til mandag, mens grænsen til Belarus vil forblive lukket indtil et møde i Litauens Nationale Sikkerhedskommission mandag. Det oplyser unavngivne embedsmænd til Reuters.

Vilnius Lufthavn blev denne uge også lukket tirsdag, fredag og lørdag. Det samme skete desuden den 5. oktober.

Alle de midlertidige lukninger skete ifølge de litauiske myndigheder på grund af meldinger om, at balloner var trængt ind i hovedstadens luftrum.

Litauiske myndigheder har ved tidligere tilfælde sagt, at ballonerne sendes over grænsen af smuglere, der bruger ballonerne til at fragte ulovlige cigaretter.

Litauens regering har desuden beskyldt den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, for ikke have stoppet den ulovlige praksis.

Der har fredag endnu ikke været nogen meldinger om, hvorfor ballonerne er i luften, eller om der igen er tale om smuglerballoner.

Tilbage i august indførte Litauen en 90 kilometer lang flyveforbudszone langs grænsen til Belarus.

Det skete, efter at droner var trængt ind over litauisk luftrum fra nabolandet. Forbuddet gør det muligt for litauisk militær at reagere på krænkelser af luftrummet.

Belarus er nær allieret med Rusland, der flere gange er blevet nævnt i forbindelse med krænkelser af europæisk luftrum.

Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken blevet påvirket af observationer af droner.

Elfenbenskystens 83-årige præsident, Alassane Ouattara, har kurs mod sin fjerde embedsperiode.

Det viser de foreløbige resultater fra lørdagens valg, meddeler valgkommissionen i det afrikanske land sent søndag aften.

De to førende modkandidater – ekspræsident Laurent Gbagbo og tidligere Credit Suisse-direktør Tidjane Thiam – havde begge fået forbud mod at stille op ved valget.

Ingen af de fire, der fik lov at stille op mod Ouattara, repræsenterede et større parti.

Præsidentens nærmeste rival ved valget, den tidligere handelsminister Jean-Louis Billon, har erkendt sit nederlag. Det skriver Reuters.

De officielle valgresultater, der er offentliggjort sent søndag aften, viser en valgdeltagelse på noget nær 100 procent i de nordlige dele af Elfenbenskysten.

I den del af landet står Ouattara stærkt.

Men i de sydlige dele af landet, hvor oppositionen har udbredt støtte, var der stort set tomme valglokaler i løbet af valgdagen lørdag.

Den sydlige del af Elfenbenskysten tæller blandt andet landets største by og økonomiske centrum, Abidjan.

– Vi ser en meget klar opdeling mellem nord og syd, siger Simon Doho, der er leder af oppositionspartiet Elfenbenskystens Demokratiske Parti (PDCI).

Han peger på, at der i syd har været en meget lav valgdeltagelse.

– Der kan sås tvivl om legitimiteten af en præsident, der er valgt under de forhold, mener han.

Ifølge valgkommissionen ligger valgdeltagelsen på omkring 50 procent.

Det er omtrent samme niveau som i 2020, hvor Ouattara fik 94 procent af stemmerne, efter at oppositionen havde opfordret til boykot af valget.

Selv om valgdagen forløb fredeligt, var der omkring 200 meldinger fra sikkerhedsstyrkerne om forskellige hændelser.

Blandt andet havde indbyggere i landsbyen Lopou, der ligger 40 kilometer vest for Abidjan, bygget barrikader og blokeret for adgangen til valgstederne.

AFP

Den første direkte flyvning mellem Indien og Kina i over fem år er gennemført.

Mandag morgen lokal tid har et fly, der lettede fra den indiske by Kolkata, sat hjulene på landingsbanen i Guangzhou i det sydlige Kina.

Et fly fra lavprisselskabet IndiGo landede mandag kort før klokken 4.00 lokal tid, viser data fra lufthavnen i Guangzhou. Det er søndag kort før klokken 21.00 dansk tid.

Under coronaviruspandemien i 2020 suspenderede Indien og Kina direkte flyvninger mellem de to lande. Nu er de genoptaget.

Flyvningerne vil i første omgang foregå fra Kolkata i Indien til Guangzhou i Kina.

De vil senere blive udvidet til New Delhi lufthavn.

Årsagen til, at de ikke er blevet genoptaget før, skyldes spændinger langs den indisk-kinesiske grænse.

AFP

Mellem 300 og 400 af mennesker er søndag evakueret efter et større jordskred i Norges hovedstad, Oslo.

Det skyldes frygt for, at to store sten- eller klippeblokke vil blive revet med.

– Der er fare for, at to kæmpestore blokke styrter ned. Så hele blokken (boligblokken, red.) er i fare. Nu er der evakuering af alle, siger politiets indsatsleder, Thomas Broberg, til avisen Aftenposten.

– Det er store stenmasser og jordmasser, der kan skride ud, forklarer han over for mediet VG.

Politiet omtaler indsatsen ved Carl Berners Plass i Oslo som omfattende.

– Det er en vældig stor operation, og det er alvorligt for dem, det berører, siger politiets indsatsleder ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han oplyser, at en geolog er på stedet for at vurdere, om der er fare for bygningerne, og om der kan komme flere skred.

Brandvæsnet oplyser ifølge NTB, at der er bevægelse i undergrunden.

– Det som er glædeligt er, at der ikke har været yderligere jordskred, mens vi har været der, siger Broberg.

Der er foreløbig ikke meldinger om tilskadekomne efter jordskreddet. Men en bil er blevet ødelagt.

En af de boligblokke, der er blevet evakueret, rummer især studenterboliger. Her er 290 lejligheder, hvor 45 er for familier.

Bag de afspærringer, brandvæsnet har sat op, står mange unge med sække og tasker med deres ejendele i, skriver VG.

Oslo kommune arbejder på et etablere et center for de evakuerede, som har brug for et midlertidigt sted at være, meddeler politiet.

Aftenposten skriver ifølge nyhedsbureauet NTB, at ejeren af de evakuerede boliger, Studenterforeningen i Oslo (SiO), allerede i 2021 blev advaret om faren for nedstyrtning af kommunen.

– Vi har registreret, at der er en stor del løse sten flere steder bag nettet, hvilket på sigt kan øge risikoen for nedfald, lød det i et brev fra kommunen.

Aftenposten har uden held forsøgt at række ud til SiO for at høre, om de løse sten på skråningen blev udbedret efter advarslen fire år tilbage.

Badmintonspilleren Anders Antonsen kan kalde sig vinder af Super 750-turneringen French Open efter en finalesejr i to sæt over franskmanden Christo Popov.

Den danske verdenstreer leverede en finale på topniveau, men kæmpede til sidst med fysikken.

Antonsen var tydeligt mærket, men kæmpede indædt og nedlagde den franske hjemmebanehelt, nummer otte i verden, med cifrene 21-12, 21-19.

Den franske turnering er rangeret på samme niveau som Denmark Open. Fraregnet sæsonfinalen er det niveauet lige under de fire største turneringer på BWF World Tour.

Anders Antonsen kom ganske enkelt flyvende fra start i finalen i det franske.

Danskeren var overbevisende og bragte sig hurtigt komfortabelt i foran i første sæt.

Antonsen styrede sig frem til hele ti sætbolde, og første stik blev sikret med cifrene 21-12.

Den franske hjemmebanehelt arbejdede sig ind i opgøret og bragte sig snævert i front efter et sublimt netspil efterfulgt af en resolut smash ind på kroppen af Antonsen.

Som så mange gange før viste danskeren stor karakter og fik igen vendt opgøret til egen fordel.

Antonsen viste storspil og fik flere gange lukket en lang duel ved at smashe pointene i hus mod en efterhånden udmattet Christo Popov.

Mod slutningen var det også til at se på Antonsen, at han har været igennem nogle hårde kampe på sin vej til søndagens finale.

Semifinalen bød på mere end 90 minutters badminton i en opslidende kamp mod kinesiske Li Shi Feng.

Landsmanden Viktor Axelsen blev nedlagt i kvartfinalen, der også skulle afgøres i tre lange sæt.

Danskeren var på sejrskurs med en føring på 16-12, men rent fysisk var der tæt på udsolgt hos Antonsen. Popov udlignede, men de afgørende point blev kæmpet i hus til en dansk sejr.

USA’s finansminister, Scott Bessent, antyder søndag, at der er indgået en foreløbig aftale med Kina om at dæmpe handelskrigen mellem de to lande.

Meldingen kommer få dage før et topmøde mellem præsidenterne Donald Trump og Xi Jinping.

I et interview med tv-stationen ABC News siger Bessent, at USA’s trussel om en toldforhøjelse på 100 procent på kinesiske varer reelt er taget af bordet.

– Tolden bliver afværget, siger Bessent søndag efter forhandlinger med Kinas vicepremierminister He Lifeng i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Til gengæld vil Kina udskyde sine planlagte begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter i et år, “mens de genovervejer”, lyder det fra finansministeren.

– Jeg vil mene, at vi er nået frem til en væsentlig rammeaftale for de to ledere, som mødes i Korea torsdag, siger Bessent til ABC News.

– Præsidenten gav mig det maksimale forhandlingsrum, da han truede med 100 procents told, hvis kineserne indførte deres globale eksportkontrol på sjældne jordarter. Så jeg vil mene, at vi har afværget det.

De sjældne jordarter er en vigtig komponent i meget af den elektronik, der bliver fremstillet i USA.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger Bessent videre, at Kina desuden har sagt ja til “betydelige” køb af landbrugsprodukter fra amerikanske landmænd.

Det er en vigtig vælgergruppe for Trump, og en gruppe som har lidt store tab under toldkonflikten mellem de to lande.

Kina, der tidligere var den største aftager af soja fra USA, stoppede helt med at købe soja fra USA på grund af Trumps toldtrusler.

– Jeg tror, når aftalen med Kina bliver offentliggjort, vil vores sojabønder være meget tilfredse, siger Bessent søndag.

Finansministeren tilføjer, at de to parter også har nået en “endelig aftale” om den amerikanske version af det kinesiske sociale medie TikTok, som har omkring 170 millioner amerikanske brugere.

Med henvisning til nationale sikkerhedshensyn har Trump forsøgt at få TikToks amerikanske aktiviteter ud af hænderne på det kinesiske moderselskab, ByteDance.

I oktober underskrev Trump et dekret, der vil overdrage kontrollen til en gruppe amerikanske investorer. Mange af dem er nære allierede af præsidenten.

– Alle detaljer er nu på plads, og det bliver op til de to ledere at færdiggøre den aftale på torsdag, siger Bessent ifølge AFP i et andet interview med CBS.

18 procent af danske forældre – altså knap hver femte – har meldt sig syge på deres arbejde på grund af lukkedage i daginstitutionerne.

Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv, hvor 828 personer har besvaret spørgsmål om de kommunale lukkedage.

– Det er selvfølgelig ikke i orden at melde sig syg, når man ikke er det, men jeg vil så også sige, at praksissen med at holde lukkedage heller ikke er i orden, lyder det fra direktør i organisationen Morten Langager i en pressemeddelelse.

Organisationen mener, at lukkedagene bør sløjfes.

Morten Langager ser det som et brud på den såkaldte samfundskontrakt, at der ikke er pasning til danske børn, så deres forældre kan passe deres arbejde.

– Det er alarmerende, når 40 procent af danskere, som har børn eller har haft børn i daginstitution, melder, at lukkedage gør det sværere for dem at passe deres arbejde, siger han.

Det er den enkelte kommune, der fastsætter retningslinjerne for lukkedagene, og direktøren opfordrer til at holde så få som muligt.

Ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Arbejdsgiverforening var der i 2022 gennemsnitligt 13 lukkedage i danske kommuner.

Antallet af dagene varierer dog meget på tværs af landet.

I Kommunernes Landsforening ser man dog lukkedagene som økonomisk fornuft, siger direktør Kristian Heunicke til Politiken.

– Der er meget få børn, der kommer i institution for eksempel om fredagen efter Kristi Himmelfart eller dagene mellem jul og nytår. Derfor er det også sund fornuft, at kommunerne ikke holder alle institutioner åbne, hvis der kun er få børn til stede, lyder det ifølge mediet.

Morten Langager bifalder det økonomiske hensyn fra det offentlige, men han mener, at børnepasning bør prioriteres højere.

Han mener ikke, at tilbuddet om alternativ pasning er godt nok, fordi det kan føles utrygt at sende sit barn til en “fremmed” institution.

Der var en enkelt person om bord på det fly, som formodes at være havareret i nærheden af Nuuk i Grønland.

Det skriver den danske lufttrafiktjeneste Naviair på sin hjemmeside.

Naviair, politiet og forsvaret ledte lørdag efter flyet. Eftersøgningen er søndag blevet genoptaget.

Men det forventes først, at helikoptere kan deltage i eftersøgningen fra omkring klokken 12 grønlandsk tid.

Det skyldes lavthængende skyer, lyder det.

Lufttrafiktjenesten oplyser søndag, at der er tale om et etmotorsfly, som var på vej fra Canada til Grønland.

Det grønlandske medie Sermitsiaq skrev lørdag, at både fly og redningshelikoptere blev spottet nær øen Sermitsiaq.

Ifølge mediet var Arktisk Kommando også til stede med et patruljefartøj.

Øen ligger omkring 15 kilometer nordøst for Nuuk, som er den grønlandske hovedstad.

Ifølge Naviair vil søndagens eftersøgning også koncentrere sig om Sermitsiaq-fjeldet.

KNR skriver, at Naviair opfordrer de lokale, som måtte sejle i området, til at holde udkig efter et forulykket fly.

Over 300 kommunalt valgte personer har siden seneste kommunalvalg valgt at forlade deres parti, skriver TV 2 søndag.

Mediet har foretaget en optælling, der viser, at mindst 305 politikere i dag er at finde i et andet parti end efter kommunalvalget i 2021.

Politikerne har samlet knap fået 150.000 personlige stemmer fra vælgere, som altså stemte på de pågældende politikere i den tro, at de skulle repræsentere et andet parti, end de senere kom til.

I de forudgående to valgperioder var der tale om henholdsvis 155 og 173 byrådsmedlemmer, der valgte andre græsgange, skriver TV 2.

– Antallet er ualmindeligt højt, siger kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch til mediet.

Der er i alt 2436 kommunalpolitikere i landets 98 kommuner.

På Bornholm er to partier, Venstre og Bornholmerlisten, ikke længere at finde i byrådet, mens De Konservative er gået fra at have tre til fem mandater.

Både Roger Buch og Helene Halboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, ser de landspolitiske tendenser som et medvirkende element til de mange partihop.

Herunder at Dansk Folkeparti i en periode var i stor intern krise, at Nye Borgerlige reelt er faldet sammen, og at Moderaterne og Danmarksdemokraterne ikke var at finde på stemmesedlen ved seneste kommunalvalg.

– Det flugter med den landspolitiske tendens til, at vi ser en stigning i partiskift over tid.

– Det tyder på, at der er mere ustabilitet i partisystemet i den forstand, at politikerne ligesom vælgerne i højere grad er villige til at skifte parti, siger Helene Helboe Pedersen til TV 2.

Hun tror, at de mange partihop i nogle tilfælde kan føre til politikerlede, fordi vælgerne kan føle sig svigtet af den enkelte politiker. Også selv om politikerne formelt er valgt på deres eget mandat.

Ulovlige nikotinprodukter og stoffer som cannabis, opioider og kokain sælges på flere sociale medier, som er populære blandt unge.

Det viser en kortlægning lavet af analysebureauet Analyse & Tal for rådgivningsplatformen netstof.dk, som drives af Center for Digital Pædagogik.

Kortlægningen har identificeret i alt 1341 profiler på Snapchat, Reddit og TikTok, som indikerer salg af enten stoffer eller ulovlige nikotinprodukter som puffbars.

Det skriver Center for Digital Pædagogik i en pressemeddelelse.

Samtidig finder undersøgelsen, at stofsalget ledsages af effektive kommunikationsstrategier. Det siger Amalia Montano Dahl, som er partner i Analyse & Tal, i meddelelsen.

– Vi ser, at ulovlige nikotinprodukter og stoffer sælges åbent på mainstream sociale medier, og vi ser, at de unge møder flotte annoncer og profiler, der sælger puffbars og stoffer side om side med videoer og memes, siger hun.

I undersøgelsen er der benyttet en søgenøgle, hvorefter resultaterne er blevet gennemgået manuelt.

Her blev der fundet 829 profiler på Snapchat, som primært tilbød salg af kokain og cannabis, lyder det.

På TikTok blev der fundet 66 profiler, som indikerede salg af puffbars.

På det sidste sociale medie i undersøgelsen, Reddit, blev der fundet 446 profiler, hvor der blev indikeret salg af et bredere udvalg af stoffer, hvor opioider, kokain og cannabis tilsammen udgjorde størstedelen.

Profilerne er særligt forankret i de største byer, men der er eksempler fra alle dele af landet, lyder det i pressemeddelelsen.

Som en del af rapporten er der desuden blevet lavet interviews med 21 unge danskere. De er blevet spurgt til, hvordan de oplever at blive eksponeret for stoffer og ulovlige nikotinprodukter på sociale medier.

De unge fortæller blandt andet, at de oplever at blive eksponeret for indholdet uden at have søgt efter det.

Der er også unge, som fortæller om en fastholdelsesstrategi, hvor pushere frister dem gennem eksempelvis direkte beskeder til at foretage nye køb, fortæller Amalia Montano Dahl.

Desuden har flere en oplevelse af at få tilbud på udvalgte tidspunkter som ved eksamenstid.

Ritzau har spurgt Snapchat, Reddit og TikTok, hvorfor der findes profiler, som sælger ulovlige nikotinprodukter eller stoffer på deres platforme.

Snapchat meddeler, at platformen har proaktiv overvågning til at identificere den slags konti.

– Vi har nul tolerance over for ulovlig narkotikahandel på Snapchat, og hvis vi finder den slags indhold, sanktionerer vi straks den pågældende konto, siger en talsperson i en skriftlig udtalelse.

Der henvises videre til, at det kræver en samlet indsats fra hele samfundet at håndtere problemet.

Reddit og TikTok er endnu ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse.

Flere mistænkte mænd blev lørdag aften anholdt i forbindelse med røveriet mod det verdensberømte museum Louvre.

Det bekræfter anklager i Paris Laure Beccuau søndag, skriver Reuters.

Hun kommer ikke ind på, hvor mange mænd der er blevet anholdt.

Men anklageren bekræfter, at en af mændene blev anholdt i lufthavnen Paris-Charles de Gaulle, mens han var på vej til at forlade landet.

Derudover kommer anklageren ikke med yderligere detaljer. Til gengæld er hun ikke tilfreds med, at oplysningerne om anholdelserne er blevet lækket.

– Denne afsløring kan kun hindre de 100 – eller deromkring – mobiliserede efterforskeres efterforskningsindsats, både i eftersøgningen af de stjålne juveler og af alle gerningsmændene.

– Det er for tidligt at give specifikke detaljer, siger Beccuau.

Forinden bekræftelsen skrev det franske medie Le Parisien, at to mænd blev anholdt lørdag aften.

Ifølge mediet Le Figaro blev den ene blev anholdt i Paris-Charles de Gaulle, da han var ved at gå om bord på et fly til Algeriet.

Den anden blev angiveligt anholdt i bydelen Seine-Saint-Denis i Paris. Personen var på vej til Mali, erfarer Le Figaro fra en politikilde.

I alt var der fire gerningsmænd.

Røveriet mod museet i Paris skete 19. oktober, hvor der blev stjålet otte dyrebare juveler.

Det gælder blandt andet en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

Der er ikke umiddelbart meldinger om, at juvelerne er blevet fundet.

Røveriet skete omkring klokken 09.30, da museet allerede havde været åbent en time.

Røverne brugte en møbelkran og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d’Apollon, hvor blandt andet flere af de franske kronjuveler er udstillet.

To af de fire gerningsmænd brugte møbelkranen til at kravle op på en altan, hvorefter de brugte vinkelslibere til at komme ind ad et vindue.

Da de kom ind i Gallerie d’Apollon, truede de museumsvagter med vinkelslibere. Det har Laure Beccuau tidligere udtalt.

Røveriet tog blot nogle få minutter, hvorefter gerningsmændene flygtede på scootere.

Laurence des Cars, der er direktør for museet, har siden sagt, at det ikke var tilstrækkeligt overvåget af videokameraer

De otte dyrebare juveler, der blev stjålet, har ifølge Laure Beccuau en anslået samlet værdi af 88 millioner euro – svarende til cirka 650 millioner danske kroner.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende. Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri “Mona Lisa” og marmorstatuen “Venus fra Milo”.

To dage efter at Thailands tidligere dronning Sirikit døde i en alder af 93 år, er en et år lang begravelsesceremoni begyndt.

Søndag skal den tidligere dronnings lig transporteres fra hospitalet Chulalongkorn til det kongelige palads The Grand Palace i hovedstaden Bangkok.

Her skal dronningen ligge lit de parade – ceremoniel fremvisning – i et år, hvorefter hendes lig vil blive kremeret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sirikit var enke til kong Bhumibol Adulyadej, som var Thailands længst regerende monark og sad på tronen i 70 år, indtil han døde i 2016.

Kong Maha Vajiralongkorn, som er deres søn, overtog posten og blev kronet i 2019.

Sirikit har holdt sig fra offentlighedens søgelys, efter at hun fik et slagtilfælde i 2012.

Ifølge AFP har hun haft flere forskellige sygdomme, siden hun blev indlagt i 2019 – blandt andet en blodinfektion tidligere på måneden.

Søndag har hundredvis af mennesker klædt i sort fundet vej til The Grand Palace, hvor de ærer portrætter, der afbilder hende.

Den militante gruppe PKK siger, at den søndag vil flytte alle sine styrker fra Tyrkiet til det nordlige Irak.

Det siger PKK i en udtalelse, som ifølge AFP er blevet læst højt ved en ceremoni i Qandil-bjergene i det nordlige Irak.

– Vi implementerer tilbagetrækningen af alle vores styrker i Tyrkiet, lyder det i udtalelsen ifølge en journalist fra AFP, som er til stede ved ceremonien.

PKK har desuden offentliggjort et billede af 25 militante, herunder 8 kvinder, som allerede er rejst til det nordlige Irak fra Tyrkiet, skriver AFP.

PKK besluttede i maj officielt at opløse sig selv og stoppe den væbnede kamp mod Tyrkiet, efter at gruppens fængslede leder, Abdullah Öcalan, havde opfordret til netop det.

Siden har gruppen taget de første skridt mod afvæbning. I juli brændte 30 kurdiske militante således deres våben under en ceremoni i det nordlige Irak.

Det blev anset som et symbolsk skridt på vejen mod afvæbning.

PKK kræver også i udtalelsen søndag, at Tyrkiet gennemfører juridiske skridt for at beskytte fredsprocessen og lade militante fra PKK deltage i det politiske liv på demokratisk vis.

AFP har tidligere skrevet, at der er blevet nedsat en parlamentarisk kommission i Tyrkiet, som skal forberede de juridiske rammer for fredsprocessen.

Både den tyrkiske regering, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Den kurdiske gruppe har sagt, at den ønsker at følge et demokratisk spor for at forsvare det kurdiske mindretals rettigheder.

Kurdere udgør omkring 20 procent af Tyrkiets 86 millioner indbyggere.

PKK blev grundlagt af Öcalan i 1978 i det sydøstlige Tyrkiet. Den blev dannet på en ideologi baseret på marxistiske og leninistiske idéer.

I 1984 greb PKK til våben. Dermed begyndte en række angreb mod den tyrkiske stat. Gruppens oprør havde til formål at skabe en uafhængig kurdisk stat.

Senere blev målet ændret til at ønske bedre rettigheder til kurdere og mere selvstændighed i det sydøstlige Tyrkiet.

PKK opererede fra Syrien frem til 1998, hvor Öcalan blev tvunget på flugt på grund af øget tyrkisk pres. Han blev fanget af tyrkiske specialstyrker flere måneder senere i Kenya og blev idømt dødsstraf af en tyrkisk domstol.

Straffen blev i 2002 ændret til livstid, da Tyrkiet afskaffede dødsstraf. Han er stadig fængslet på en ø nær Istanbul.

Siden PKK begyndte sit oprør mod den tyrkiske stat for over 40 år siden, er over 40.000 mennesker blevet dræbt.