Seneste nyheder

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har mandag besøgt landets første ulveværnsgruppe, som snart kan rykke ud og skræmme ulve væk fra bymæssig bebyggelse i Oksbøl i Sydvestjylland.

– Det handler meget om at dokumentere og facilitere en dialog med myndighederne. Og hvis der er nogle ulve, der ikke er sky og forsvinder, at der så kan blive tilladelse til at skyde de ulve, hvis de løber igennem byen, og man har gjort et forsøg på at få dem til at holde sig væk, siger ministeren efter besøget.

Der er tale om 12 frivillige, som p.t. er på skolebænken hos Naturstyrelsen, hvor de klædes fagligt på til opgaven. De skal blandt andet blive klogere på, hvilke metoder man kan bruge til at skræmme ulve væk.

Planen er, at ulveværnsgruppen i Oksbøl skal kunne tilkaldes af borgere, der ser en ulv i bymæssig bebyggelse. Så rykker gruppen ud for at skræmme ulvene væk. Det kan være med blinkende lys og høje lyde.

De har også kameraer med, så de kan lave optagelser, som kan indgå i en efterfølgende vurdering af, om der er tale om en problemulv.

I Oksbøl er der flere gange set omstrejfende ulve i villakvarterer, hvilket har skabt utryghed blandt borgere.

Netop lokale ulveværnsgrupper er et af de tiltag, som indgår i en handlingsplan, som Jeppe Bruus lancerede i foråret.

Her kom der også en udvidelse af definitionen af en problemulv. Det betyder, at en ulv, der trods forsøg på bortskræmning viser sig inden for byskiltet, betragtes som en problemulv. Det giver adgang til, at der kan søges om tilladelse til at skyde ulven.

Ministeren siger, at ulveværnsgruppen i Oksbøl er den eneste, som p.t. er ved at blive etableret. Han har ikke et bestemt mål, om at der skal være et bestemt antal ulveværnsgrupper rundt i landet. De skal bare være der, hvor det giver mening.

– Jeg har en ambition om, at hvis man ser ulve, der etablerer sig i nærheden af en by, at man så er på forkant fra myndighedernes side. Fokus er på borgernes tryghed og ve og vel, siger Jeppe Bruus.

Efter planen kan ulveværnsgruppen i Oksbøl rykke ud fra 1. november.

Virksomheden Falengreen A/S tilbagekalder Kerrygold Rød Cheddar, fordi der kan være mug på ostene.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produktet er solgt i Coops butikker landet over.

Har man købt osten, anbefales det, at man enten kasserer den eller afleverer den tilbage til butikken.

Storbritannien har indgået en aftale med Tyrkiet om at levere 20 britiske kampfly til landet.

Det fortæller Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i et opslag på X under et besøg i Tyrkiet.

Her uddyber Starmer desuden, at kampflyene koster otte milliarder pund. Det svarer til omkring 68,4 milliarder danske kroner.

Den tyrkiske ordre vil ifølge premierministeren sikre 20.000 britiske job.

– En rigtig god dag for Storbritannien, kalder Starmer det og tilføjer, at aftalen også bringer landene tættere sammen strategisk.

Starmer mødtes mandag med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i hovedstaden Ankara. Her underskrev de to statsoverhoveder ifølge Reuters aftalen.

Besøget er Starmers første officielle tur til Tyrkiet, siden han blev premierminister sidste år.

Tyrkiet, der har Natos næststørste militær, er selv i gang med et nationalt kampflyprojekt, der går under navnet Kaan.

Ifølge flere unavngivne kilder bekendt med sagen, skal Tyrkiet dog bruge de nye britiske fly for at “indhente” regionale rivalers luftstyrker. Det skriver Reuters.

Flere embedsfolk oplyser til nyhedsbureauet, at Israels angreb mod de tyrkiske naboer Iran og Syrien samt mod Libanon og Qatar har foruroliget Tyrkiets regering.

Ifølge embedsfolkene viste angrebene flere sårbarheder, hvorfor Tyrkiet ikke kan vente på, at dets eget kampflyprojekt står klart.

Også Grækenland forventes ifølge Reuters at modtage flere F-35-fly inden for de næste tre år.

Hvornår præcis Kaan-kampflyene forventes at stå klar, er endnu usikkert. Chefen for Turkish Aerospace (TAI) udtalte i juli til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, at projektet har tre prototyper.

Den ene vil blive brugt til landtest, mens de to andre vil begynde at flyve fra april 2026.

For første gang siden oktober 2023 har Israel hævet undtagelsestilstanden for områder, der grænser op til Gaza.

Det oplyser Israels forsvarsminister, Israel Katz, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeren er beslutningen taget efter en anbefaling fra det israelske militær.

Den afspejler desuden “den nye sikkerhedsrealitet i den sydlige del af landet”, siger Katz ifølge nyhedsbureauet.

Beslutningen kommer, efter at en våbenhvile 10. oktober blev indført.

Den indebærer, at Israels militær har trukket sig tilbage fra dele af Gaza, men militæret kontrollerer stadig 53 procent af Gaza ifølge den amerikansk-ledede aftale.

På trods af våbenhvilen har der dog stadig været meldinger om sammenstød og israelske luftangreb i Gaza.

Senest mandag oplyser unavngivne kilder fra hospitaler i Gaza, at to personer er blevet dræbt og tre såret i et israelsk angreb på byen Absan al-Kabira.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Israels militær oplyser til nyhedsbureauet, at personerne havde krydset den “gule linje”.

Den gule linje er det punkt, som de israelske styrker har trukket sig tilbage til.

Lørdag understregede Israels militær, at det vil fortsætte operationerne i Gaza “for at fjerne enhver umiddelbar trussel” mod de israelske styrker.

Søndag insisterede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge nyhedsbureauet AFP på, at Israel vil bevare kontrollen med sikkerheden inde i Gaza modsat aftalen i våbenhvilen, der foreskriver en international sikkerhedsstyrke.

– Israel er en uafhængig stat. Vi vil forsvare os med egne midler, og vi vil fortsat bestemme over vores skæbne, sagde Netanyahu ifølge AFP og tilføjede:

– Vi søger ikke nogens godkendelse til dette. Vi kontrollerer vores sikkerhed.

Salling Group har sat butikscenteret Lollands Centret i Maribo til salg efter at have ejet det i knap 20 år.

Det skriver ejendomsmæglerkæden EDC Poul Erik Bech i en pressemeddelelse.

Erhvervsejendommen er sat til salg for 36 millioner kroner.

Centeret er lidt over 4000 kvadratmeter stort og har i dag 13 erhvervslejemål.

Salling Group vil selv fortsætte med at leje sig ind i centeret, idet Netto har indgået en tiårig uopsigelig lejeaftale.

Kim Fuglsang, som er ejendomschef i Salling Group, siger, at dagligvarekoncernen har valgt at sælge centret for at fokusere på kernedriften.

– Centret er i rigtig god gænge, og med en stærk lejerportefølje og en langsigtet aftale med Netto ser vi det som det helt rette tidspunkt at lade en ny ejer tage over og videreudvikle det, siger han i pressemeddelelsen.

Ud over Netto tæller de nuværende lejere blandt andet Matas, Kop & Kande, Bog & Idé og Maribo Apotek. Det oplyses, at centeret er fuldt udlejet.

EDC fremhæver desuden, at Lolland står over for en udvikling, eftersom byggeriet af Femernforbindelsen skaber arbejdspladser.

Det vil ifølge ejendomsmæglerkæden øge bosætningen, købekraften og interessen for investering i området.

Salling Group står bag butikskæderne Netto, Føtex og Bilka, legetøjskæden BR og Salling Stormagasiner. Desuden driver koncernen franchisekæderne Starbucks, Carl’s Jr. og Hugo og Boss på det danske marked.

I foråret meddelte Salling Group, at koncernen vil købe den baltiske dagligvarekoncern Rimi og dermed træde ind på markedet for dagligvarer i Estland, Letland og Litauen.

Salling Group ejer og driver desuden Netto-butikker i Tyskland og Polen.

Salling Group er ejet af Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond, som tilsammen kaldes Salling Fondene.

Med en valgsejr i ryggen er den tidligere tjekkiske premierminister Andrej Babis blevet bedt om at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Babis’ parti, ANO, fik flest stemmer, da der blev afholdt parlamentsvalg i Tjekkiet i begyndelsen af oktober.

Det er den tjekkiske præsident, Petr Pavel, der har udpeget Babis som leder for regeringsforhandlingerne, og dermed kan Babis være på vej tilbage til magten.

Andrej Babis var premierminister i Tjekkiet fra 2017 til 2021.

Babis er selvudnævnt “trumpist” – med andre ord er han tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump.

Han har en baggrund som erhvervsmand og har opbygget en formue, der har gjort ham til milliardær.

Babis’ parti lovede op til valget, at det ville hæve lønningerne, øge væksten samt nedbringe støtten til Ukraine, som er i krig med Rusland.

Ved parlamentsvalget, der blev afholdt 3.-4. oktober, fik ANO 34,5 procent af stemmerne og 80 ud af parlamentets 200 pladser.

Præsidenten har bedt Babis om at lede regeringsforhandlingerne på baggrund af “valgresultatet, fremdriften i forhandlingerne indtil videre og positionerne, som de forskellige partier i parlamentet har indtaget”.

Babis har efter valget påbegyndt uformelle forhandlinger med højrefløjspartierne SPD og Motorister. De har fået henholdsvis 15 og 13 mandater i parlamentet.

SPD vil have en afstemning om, hvorvidt Tjekkiet skal forlade EU, mens Motorist er et parti, der blev dannet i protest mod EU’s planer om at udfase forbrændingsmotorer.

Ifølge Babis fortsætter forhandlingerne mellem ANO, SPD og Motorister.

Præsident Petr Pavel har sagt, at han forventer at modtage et regeringsgrundlag i anden halvdel af denne uge.

Frie Grønne er mandag blevet politianmeldt for en valgplakat, som partiet har hængt op i København forud for kommunalvalget 18. november.

Det skriver B.T.

På den pågældende plakat står der: “Befri København fra zionismen”.

Partiet, der ledes af Sikandar Siddique, er blevet anmeldt for “hadforbrydelse” og “brud på straffelovens paragraf 266”, skriver B.T.

Det er formanden for Dansk Zionistforbund, Max Meyer, der har foretaget politianmeldelsen.

– De har gjort det utrygt for alle danske jøder, men også andre danskere, der støtter staten Israel. Folk er bekymrede for, om de fortsat kan være i Danmark, siger han til B.T.

Paragraf 266 handler om trusler, mens paragraf 266b, der også kendes som racismeparagraffen, handler om trusler og forhånelser på baggrund af etnisk oprindelse, tro, nationalitet eller lignende.

Sikandar Siddique, der er politisk leder hos Frie Grønne, tager anmeldelsen til efterretning, men understreger over for B.T, at plakaten ikke er “rettet mod jøder eller nogen anden befolkningsgruppe”.

Ifølge Frederik Vad, der er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, rummer plakaten en “usynlig trussel” mod jødiske borgere i Danmark, har han tidligere udtalt til DR.

Sikandar Siddique understregede søndag over for Berlingske, at plakaten handler om Københavns forbindelse til staten Israel.

– Det handler om at sørge for, at København ikke er påvirket af zionistiske interesser. Folk må have de holdninger, de vil, lød det.

Foruden at være politisk leder er Sikandar Siddique også spidskandidat for partiet i Københavns Kommune til det kommende kommunalvalg.

Han har en fortid på Christiansborg, hvor han har siddet i Folketinget for Frie Grønne og Alternativet.

Et havareret fly er mandag morgen blevet fundet i Grønland, uden at der er fundet overlevende.

Det skriver lufttrafiktjenesten Naviair i en opdatering på sin hjemmeside.

Tidligere har Naviair oplyst, at der var en person om bord på det savnede fly.

De pårørende er blevet underrettet, lyder det.

Naviair har sammen med Arktisk Kommando og Grønlands politi ledt efter flyet siden lørdag.

Myndighederne er gået ud fra, at flyet var forulykket.

Lufttrafiktjenesten oplyser mandag, at havaristedet er svært fremkommeligt. Det gør det svært for myndighederne at komme til, lyder det.

92-årige Paul Biya er mandag blevet genvalgt som Camerouns præsident.

Det oplyser landets forfatningsråd, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed kan Paul Biya tage hul på sin ottende periode i embedet.

– Hermed udråbt som valgt præsident: kandidaten Paul Biya, lyder det fra Clement Atangana, der er formand for forfatningsrådet.

Biya tiltrådte første gang som præsident i 1982 og har siden haft et fast greb om magten i det vestafrikanske land.

Præsidentvalget blev afholdt 12. oktober.

Biya fik ifølge det officielle valgresultat 53,7 procent af stemmerne.

En række kandidater stillede op ved valget, men Biyas primære modstander var den tidligere talsmand for regeringen og tidligere beskæftigelsesminister Issa Tchiroma Bakary.

Bakary fik 35,2 procent af stemmerne.

Bakary var i to årtier politisk allieret med Paul Biya, men forlod regeringen i juni for at slutte sig til oppositionen.

Selv mener Bakary, at han er valgets egentlige vinder, og at han fik 54,8 procent af stemmerne, mens Biya – ifølge Bakarys opgørelse – fik 31,3 procent af stemmerne.

Bakarys støtter har den seneste uge været på gaden med krav om, at han blev udråbt som vinder af valget.

Bakary opfordrede op til annonceringen af valgresultatet sine støtter til fredelige demonstrationer. Det gjorde han, selv om der den seneste tid har været forbud mod offentlige forsamlinger i Cameroun.

Men søndag udviklede demonstrationer sig voldeligt, da fire personer mistede livet i sammenstød mellem camerounske sikkerhedsstyrker og oppositionsstøtter i Camerouns største by, Douala.

Paul Biya er blot den anden præsident, som Cameroun har haft, siden landet opnåede selvstændighed fra Frankrig i 1960.

Omkring 40 procent af landets knap 29 millioner indbyggere lever under fattigdomsgrænsen, og i de store byer er mere end hver tredje arbejdsløs.

Der er stor forskel på, hvordan økonomien udvikler sig i landets fem forskellige regioner.

Sådan var det igen sidste år, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik mandag.

Region Hovedstaden var atter frontløber med en vækst i bruttonationalproduktet (bnp) på 5,8 procent, mens økonomien i Region Sjælland voksede 3,8 procent.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands – eller en regions – økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Væksten var mere moderat vest for Storebæltsbroen i 2024, hvor bnp voksede mellem 0,8 og 1,5 procent.

Ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, har medicinalindustrien en stor andel i udviklingen i Region Hovedstaden. Men det kan ændre sig.

– Region Hovedstaden har i flere år nydt godt af Novos (Novo Nordisk, red.) enorme succes, men selskabets nedjusterede vækstforventninger og beslutningen om at afskedige 5000 medarbejdere i Danmark vil lægge en dæmper på væksten, skriver han i en kommentar.

– Også Region Sjælland, hvor Novos store produktionsanlæg i Kalundborg ligger, kan blive påvirket af nedskæringerne.

Samme melding kommer fra Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri.

Derudover påpeger han, at Region Hovedstaden længe har haft stor betydning for det generelle billede i dansk økonomi.

– Over de sidste 30 år er det en stigende del af den økonomiske aktivitet, som bliver skabt i hovedstadsområdet. Siden 1993 er den økonomiske aktivitet i Region Hovedstaden steget dobbelt så hurtigt som i de øvrige regioner, skriver han i en kommentar.

Allan Sørensen har også noteret sig, at nogle egne af landet har været ramt af økonomisk tilbagegang i 2024.

Det gælder ifølge cheføkonomen for både Bornholm og landsdelen Østsjælland.

En italiensk domstol har besluttet, at en ukrainsk mand, der er mistænkt for sabotage mod Nord Stream-ledningerne, skal udleveres fra Italien til Tyskland.

Det skriver nyhedsbureauet dpa, som har fået oplysningen bekræftet af den sigtedes forsvarsadvokat.

En domstol i Bologna besluttede i september, at den ukrainske mand skulle udleveres. Men denne afgørelse ankede ukraineren.

Herefter blev sagen sendt til den italienske højesteret, som siden sendte spørgsmålet om udleveringen tilbage til domstolen i Bologna.

Her fik en nysammensat jury til opgave at vurdere sagen igen.

Højesteretten afviste sagen, da den vurderede, at der var sket fejl i forbindelse med arrestordren fra de tyske myndigheder.

Den tyske anklagemyndighed oplyste i august, at den ukrainske mand var blevet anholdt af italiensk politi.

Han er af tysk politi blevet omtalt under navnet “Serhii K.”.

Han blev anholdt i nærheden af den italienske kystby Rimini på baggrund af en europæisk arrestordre.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters’ oplysninger vil ukraineren anke den seneste afgørelse om udleveringen.

Han er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger Nord Stream 1 og 2, som løber i Østersøen mellem Tyskland og Rusland.

Han og en gruppe andre personer plantede sprængladninger på de to rørledninger i nærheden af Bornholm, har det tidligere fremgået af en udtalelse fra anklagemyndigheden i Tyskland.

Den formodede sabotage skete 26. september 2022.

Sagen er også blevet efterforsket af både de danske og svenske myndigheder. Disse efterforskninger blev stoppet i februar sidste år.

De tyske myndigheder ønsker også en anden ukrainer udleveret i sagen. Han omtales som “Volodymyr Z.” og er blevet anholdt i Polen.

Tidligere i oktober afgjorde en polsk domstol dog, at manden ikke skal udleveres til retsforfølgelse i Tyskland.

En tyrkisk domstol har udstedt en arrestordre på Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, på baggrund af en anklage om politisk spionage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Imamoglu er allerede i myndighedernes varetægt, da han blev idømt en fængselsstraf for ærekrænkelser i juli.

Inden da var han varetægtsfængslet i en separat sag om korruption.

Imamoglu anses for at være præsident Recep Tayyip Erdogans primære rival. Ekrem Imamoglus støtter mener, at retssagerne og anklagerne mod ham er politisk motiverede.

Ifølge Reuters er det ikke usædvanligt, at tyrkiske domstole udsteder arrestordrer for personer, som allerede er varetægtsfængslede eller idømt fængsel, hvis politiet åbner en ny efterforskning.

Det var vildledende, da SAS i foråret 2020 sendte mails til kunder om kommende aflysninger af fly, mener Forbrugerombudsmanden.

Og det bør koste luftfartsselskabet en bøde på 1,5 millioner kroner.

Det siger anklager Sofie Kyllesbech Andersen fra Forbrugerombudsmanden mandag i Københavns Byret.

SAS har i løbet af sagen nægtet sig skyldig.

Sagen handler om en række enslydende mails, som SAS sendte til sine kunder i foråret 2020 under den første coronanedlukning. I alt modtog 18.201 kunder mailen.

Her blev kunderne informeret om, at de kunne få en voucher på rejsens beløb eller ombooke rejsen uden at betale gebyr.

Fra mailen kunne man klikke på et link, hvor man kunne læse mere om sine rettigheder. Her kunne man læse, at man kunne få pengene tilbage, hvis ens rejse var aflyst.

Den sidste mulighed valgte flere kunder, herunder tre, som har vidnet i sagen. De fik nemlig det klare indtryk, at deres afgang var aflyst.

Men da de fik penge tilbage, var det kun en brøkdel af rejsens pris.

Det skyldtes ifølge SAS, at afgangene ikke var blevet aflyst. Derfor blev det betragtet som om, at kunderne selv aflyste deres rejse og dermed kun havde krav på at få skatter og afgifter refunderet.

Det har SAS vundet økonomisk på, lyder det fra Sofie Kyllesbech Andersen. Forbrugerombudsmanden skønner, at indtjeningen på den gældende praksis har været omkring 1,8 millioner kroner.

I alt valgte 901 forbrugere ifølge SAS at aflyse deres afgang efter at have modtaget mailen. En del af disse forbrugere havde en dyrere billettype og kunne dermed få refunderet hele rejsens pris.

SAS har ikke oplyst, hvad fortjenesten har været. Koncernen havde et underskud på 6,7 milliarder kroner i 2020.

Under sagen har den juridiske chef i SAS i Danmark, Uffe Mygind Krempel, forklaret, at SAS faktisk gav kunderne bedre vilkår, end de havde krav på, ved at lade dem ombooke rejsen uden et gebyr.

Forsvarer Hans Jakob Folker mener grundlæggende ikke, at mailen var vildledende og kræver derfor SAS frifundet.

Han fremhæver blandt andet, at det i emnefeltet var angivet, at mailen var en påmindelse vedrørende en kommende rejse.

Dette peger ifølge forsvareren på, at der ikke var tale om en aflysning, men blot om en oplysende mail om en kommende rejse.

– Det er klart, at de (kunderne, red.) havde foretrukket at få det fulde beløb tilbage. Men det var nu engang ikke de billetvilkår, de havde, siger Hans Jakob Folker under sin afsluttende bemærkning.

Der falder dom i sagen 10. november.

Det kommer til at koste arbejdspladser, at Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil fusionere.

Det siger administrerende direktør i Sydbank Mark Luscombe på et pressemøde fredag. Pressemødet finder sted i Sydbanks lokaler på Kongens Nytorv midt i København.

– Det er den triste side af historien. Men vi har ikke noget præcist antal at kunne give i dag, det kan først ske, når der er kommet godkendelser fra myndighederne, siger han.

Mandag morgen har de tre banker annonceret, at de vil fusionere. Tilbage er der godkendelser fra aktionærer og myndigheder.

På pressemødet er Luscombe flankeret af Ellen Trane Nørby, Claus Jensen og Kim Duus. De er i dag formænd for henholdsvis Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Mark Luscombe er tiltænkt at skulle blive i rollen som administrerende direktør for det fremtidige foretagende, der skal eksistere under navnet AL Sydbank.

Ellen Trane Nørby skal efter planen fortsætte som formand.

Foruden nedlæggelser af stillinger vil der også blive skåret i antallet af selvstændige filialer. Der er nemlig overlap i forskellige egne af landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen.

I dag har de tre banker tilsammen omkring 140 af slagsen.

Kunderne skal dog ikke være bekymrede for at miste deres mangeårige rådgiver, for det er ikke hensigten, at der skæres i disse, forsikrer Mark Luscombe mandag.

– Der er overlap nogle steder. Her vil vi få mulighed for at skabe større professionelle miljøer, siger han.

AL Sydbank får – hvis de nødvendige godkendelser kommer på plads – cirka en million privatkunder og 100.000 erhvervskunder.

Hvis alt går efter planen, ventes myndighederne at godkende fusionen i løbet af december, hvor fusionen formelt set også kan komme på plads.

Integrationen og de medfølgende besparelser vil der i løbet af 2026 og 2027 komme styr på.

Direktøren og de tre bestyrelsesformænd bliver på pressemødet spurgt ind til, hvordan aftalen er kommet på plads, og hvem der har taget initiativet.

– Om jeg har friet til Ellen (Trane Nørby, red.)? Det har ikke nogen interesse, siger Claus Jensen, der skal være næstformand for AL Sydbank.

Fremover vil “smuglerballoner” blive skudt ned, hvis de flyver ind i Litauens luftrum fra nabolandet Belarus.

Det siger Litauens premierminister, Inga Ruginiene, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at balloner fra Belarus fire gange den seneste tid har ført til, at lufthavnen i den litauiske hovedstad, Vilnius, er blevet lukket.

Desuden har Litauen hver gang midlertidigt lukket sine grænseovergange på grænsen til Belarus.

– I dag har vi besluttet at tage de strengeste forholdsregler. Der er ikke andre muligheder, siger Inga Ruginiene.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU.

Litauen anser dog ikke kun ballonerne for at være et middel til at smugle ulovlige varer ind over grænsen til Litauen.

Premierminister Inga Ruginiene kalder således hændelserne for “hybridangreb” og siger, at regeringen måske vil overveje at gøre brug af Natos artikel 4.

Et Nato-land kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed.

Artikel 4 giver medlemslandene mulighed for at bringe et emne, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål, på dagsordenen i Natos vigtigste politiske beslutningsorgan, Det Nordatlantiske Råd.

Litauen har kritiseret Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, for ikke at gøre noget for at stoppe smugleraktiviteterne.

Lukasjenko er en nær allieret af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Tilbage i august indførte Litauen en 90 kilometer lang flyveforbudszone langs grænsen til Belarus.

Det skete, efter at droner var fløjet ind i litauisk luftrum fra nabolandet.

Flyveforbudszonen gør det muligt for litauisk militær at reagere, hvis luftrummet bliver krænket.

Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at droner er blevet observeret over forskellige lufthavne.

I de danske tilfælde er det endnu uvist, hvorfra dronerne kom, og hvor de fløj hen efter at have cirkuleret over blandt andet Københavns Lufthavn.

Ingen droner er blevet skudt ned i Danmark.

Mængden af solgte fødevarer og andre dagligvarer er på sit laveste niveau siden marts 2023.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det skyldes i høj grad stigende priser på fødevarer, vurderer Anton Thorell Carøe, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank.

– De høje priser på særligt fødevarer er uden tvivl grunden til, at de danske forbrugere fortsat er tilbageholdne, når de handler i landets dagligvarebutikker, lyder det i en skriftlig kommentar.

Salget af fødevarer er desuden faldet med 1,1 procent fra august, når man tager højde for sæson, inflation og handelsdagen, mens den overordnede detailhandel er stort set uændret.

Tallene er opgjort i mængder – altså ikke hvor mange penge, der bliver brugt på fødevarer, men hvor meget der bliver købt.

Kigger man på det seneste år, har detailhandlen overordnet set oplevet fremgang, mens handlen med fødevarer er dalet en anelse som en konsekvens af stigende priser, vurderer Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

– Her er det særligt andre forbrugsvarer og tøj, der har trukket op, mens forbrugerne har svunget sparekniven over fødevareforbruget. Blandt andet som en konsekvens af de stigende priser på en lang række madvarer, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Tallene for detailhandlen er et “nøgletal” for privatforbruget, som står for næsten halvdelen af den økonomiske aktivitet i Danmark, understreger Anthon Thorell Carøe fra Arbejdernes Landsbank.

Og her ser det overordnet fornuftigt ud på trods af de stigende priser på fødevarer, vurderer økonomen.

– På trods af de høje fødevarepriser, som slår skår i glæden, forventer vi, at den høje beskæftigelse og de pæne lønstigninger vil betyde, at privatforbruget vil fortsætte med at stige den kommende tid.

Arkæologer har fundet over 50 skeletter under en udgravning i Sankt Olufs Gade i Aarhus.

Det skriver museet Moesgaard i en pressemeddelelse.

Skeletterne, hvoraf nogle kan være 900 år gamle, stammer fra en tidligere kirkegård, der har ligget i området siden 1100-tallet.

Fundet af skeletterne ved kirkegården, der var i brug frem til 1813, kan sige noget om kristendommens udvikling i byen, siger Mads Ravn, der er arkæolog og leder af afdelingen Lokal Kulturarv på Moesgaard.

– De sjældne skeletter giver os en enestående mulighed for at lære mere om de første aarhusianeres liv, sygdomme og tro – og om den kristne kulturarvs rolle i byens udvikling, siger han i pressemeddelelsen.

Man vil blandt andet undersøge, hvordan skeletterne er begravet, lyder det.

Udgravningen sker i forbindelse med Aarhus Kommunes etablering af nye affaldscontainere i området.

Udgravningen har stået på siden den 6. oktober og afsluttes i denne uge.

Skeletterne skal nu undersøges på Moesgaard – blandt andet skal der laves kulstofprøver, så de mere præcist kan dateres.

Skeletterne er fundet ved den tidligere kirkegård Sankt Olufs Kirkegård, der lå ved Sankt Olufs Kirke.

Sankt Olufs Kirke lukkede i 1548, mens kirkegården var i brug frem til 1813.

Kirken tog sit navn efter vikingehøvdingen Olav Haraldsson, som blev konge af Norge i 1015 og arbejdede for at udbrede kristendommen, skriver Moesgaard.

Det er ikke første gang, at arkæologer fra museet, der ligger i Højbjerg i det sydlige Aarhus, har gjort interessante fund under udgravninger i og omkring den jyske by.

I sommer blev 30 grave fra vikingetiden fundet under en udgravning i byen Lisbjerg nord for Aarhus.

Gravene blev vurderet til at være hedenske og fra anden halvdel af 900-tallet.

Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har indgået en aftale om at fusionere.

Det oplyser bankerne i hver deres meddelelse mandag morgen.

Forslaget om en fusion er blevet indstillet til generalforsamlinger i de forskellige banker, som finder sted i begyndelsen af december.

Her skal aktionærer tage endeligt stilling til forslaget.

Bestyrelserne i de forskellige banker anbefaler enstemmigt, at aktionærerne stemmer for.

Derudover er fusionen også betinget af, at konkurrencemyndighederne sender tommelfingeren i vejret.

De tre banker ønsker at fortsætte under navnet AL Sydbank, der skal have hovedsæde i Aabenraa.

Sammenlagt vil AL Sydbank have udlån for 137 milliarder kroner og indlån for 207 milliarder kroner og bliver dermed et af landets fem største pengeinstitutter.

Sydbank bliver den fortsættende bank. Det betyder, at Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, er tiltænkt at skulle fortsætte i den rolle.

På et pressemøde lyder det fra Mark Luscombe, at den nye bank vil få en “væsentlig bedre dækning af hele Danmark”.

– Den her bank skal drives som en effektiv bank, men vi skal fortsætte med at levere en nærværende rådgivning i øjenhøjde.

– Vi får muligheden for at løfte endnu mere over for virksomhederne og vores privatkunder, siger direktøren.

Derudover anbefales det, at Ellen Trane Nørby, som i dag er formand i Sydbank, fortsat skal besidde den post for det samlede foretagende.

Fusionen ventes at skabe såkaldte omkostningssynergier på 1,2 milliarder kroner årligt.

Når selskaber – eller banker – fusionerer, kan det føre til besparelser, fordi it-platforme eller andre funktioner sammenlægges.

Fusionen skriver sig ind i en generel konsolidering af den danske banksektor, hvor pengeinstitutter bliver færre og større.

Det har en overrasket Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, noteret sig.

– Der sker ting og sager i toppen af den finansielle sektor, skriver han i en kommentar.

– Det er godt skuldret, at forhandlingerne har været holdt hemmelige, og fusionen kommer totalt ud af den blå luft. AL Sydbank lægger sig i toppen sammen med Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank som de fem største danske pengeinstitutter.

Den svenske kriminalforsorg har fået til opgave at forberede særlige afdelinger i fængsler på tværs af landet til 13- og 14-årige kriminelle.

De skal stå klar til næste sommer, hvor den kriminelle lavalder ifølge et lovforslag sænkes fra 15 til 13 år. Det skriver nyhedsbureauet TT.

Kriminalforsorgen er allerede i gang med at oprette særlige ungdomsenheder til de 15- og 17-årige kriminelle.

Nu skal der så også laves til de 13- og 14-årige, hvilket skal være en særskilt ungdomsafdeling, der adskiller dem fra de ældre børn.

Ifølge den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, skal der i første omgang gøres 100 til 150 pladser klar til de helt unge kriminelle. Det omfatter hele den unge gruppe fra 13 til 17 år.

– Man opbygger skoleaktiviteter og forskellige former for behandling, siger han ifølge TT om de nye afdelinger.

Det var i september, at den svenske regering sammen med Sverigedemokraterna ytrede, at den kriminelle lavalder i landet skulle sænkes.

Det skrev lederne fra de tre regeringspartier og Sverigedemokraterna i et debatindlæg. Forslaget lyder, at den kriminelle lavalder i første omgang sænkes for en periode på fem år.

Den kriminelle lavalder på 13 år skal gælde for alvorlige forbrydelser som drab og grove bombeattentater, lyder forslaget.

– I den alvorlige situation, vi befinder os i, er vi nødt til at afprøve nye tiltag. Én ting er sikkert: Hvis vi gør, som vi altid har gjort, vil det gå, som det altid har gjort, skriver partilederne i september.

Partilederne betegnede den organiserede kriminalitet som et af de største samfundsproblemer i Sverige. De børn, der rekrutteres til at begå kriminalitet, bliver yngre og yngre, lød det.

Den svenske regering har i forvejen iværksat flere initiativer for at mindske den organiserede kriminalitet.

Den kommende uge byder på vaskeægte efterårsvejr i form af regn og rusk.

Dagene vil byde på flere byger, og nattefrosten kan også komme til at melde sin ankomst.

Det siger Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Det er en uge, der står i vandets tegn. Det vil føles både vådt og lidt køligt, for vinden gør, at temperaturen føles lidt koldere, siger han.

Mandag starter med byger over det meste af Danmark. Sådan vil det fortsætte det meste af dagen, hvor bygerne vil komme og gå med plads til lidt sol imellem.

Temperaturen vil på ugens første dag ligge på omkring ti grader, og det vil være blæsende med en let til frisk vind.

Bygerne fortsætter i løbet af natten, inden tirsdagen skydes i gang.

Her vil man vågne til lidt færre skyer, inden et nyt regnområde skal passere i løbet af eftermiddagen, forklarer Klaus Larsen. Temperaturen vil holde sig på 10-11 grader.

– Det bliver igen blæsende med en let til frisk vind og ved kysterne en hård vind. Og så fortsætter regnen og bygerne ud på natten.

Onsdag bliver en skyet og våd dag, der først vil sende byger over landet og så byde på en overgang med regn – inden der ud på eftermiddagen kommer nye byger med lidt pauser til sol imellem. Temperaturen vil her ligge på 9-13 grader.

Natten til torsdag bliver også våd, og dagen starter med endnu en omgang byger. Sådan bliver det dog ikke ved.

– Torsdag bliver efterhånden ugens pæneste dag med tørvejr og nogen sol, siger meteorologen.

Vejret bliver natten til fredag tørt og klart, hvilket betyder, at der her er risiko for nattefrost.

Fredag starter pænt og tørt ud med solskin de fleste steder.

– Men senere på eftermiddagen bliver det mere skyet, og så kommer der igen et regnvejr forbi. Og det bliver atter blæsende.

Temperaturen vil på ugens sidste hverdag igen ligge på 10-11 grader.

Hvis man håber på en weekend, der giver et vejrmæssigt afbræk fra regndråberne, ser man ud til at håbe forgæves, fastslår Klaus Larsen.

– Der er desværre ikke opløftende tendenser til weekenden. Den står fortsat på regn og byger.