Seneste nyheder

Lærere i de danske grundskoler må bruge mere tid på at få ro og orden i klasselokalet, end de gjorde for nogle år siden.

Det fremgår af den seneste rapport fra den såkaldte Talis-undersøgelse, der undersøger vilkårene for lærere og skoleledere på tværs af 55 lande.

Her står der ifølge Børne- og Undervisningsministeriet, at folkeskolelærerne må bruge 16 procent af undervisningstiden på at skabe tilstrækkelig ro til, at de kan undervise.

I privatskolerne lægger det beslag på 11 procent af tiden, og ser man på grundskolen som helhed, er der sket en stigning på 4 procentpoint siden 2018.

– I dag bruger lærerne for meget tid på at håndtere dårlig opførsel. Fra dette skoleår er der derfor blevet gode muligheder for at forkorte skoledagen og få en ekstra lærer eller pædagog med i timerne.

– Det kan være med til at sikre ro og orden. Men der er også brug for, at vi giver lærerne de rette værktøjer til at være den voksne i klasseværelset, når det er nødvendigt, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en kommentar til tallene.

Han vil også undersøge, hvordan man kan klæde lærerne bedre på, så de nemmere kan træffe de nødvendige beslutninger i klasselokalet.

Danske lærere er dog ikke dårligere stillet end kollegerne i Norge og Sverige, der ifølge undersøgelsen bruger omtrent lige så lang tid på at sikre ro og orden.

Og kigger man på OECD-landene som helhed, er de danske tal lavere end gennemsnittet.

Til gengæld sker det ifølge undersøgelsen oftere på danske grundskoler, at en elev udviser problematisk adfærd i form af trusler, vold, hærværk eller tyveri end i OECD-landene i gennemsnit.

Det sker dog sjældnere end i Finland, Norge og Sverige.

Talis-undersøgelsen er tidligere gennemført i 2008, 2013 og 2018 og er kommet i stand via besvarelser fra 2488 tilfældigt udvalgte lærere, der underviser i udskolingen på 7. til 10. klassetrin.

Konsulenthuset Deloitte omsatte for 5,3 milliarder kroner i sit seneste regnskabsår, der løb frem til slutningen af maj.

Det viser årsregnskabet, som er offentliggjort tirsdag.

Omsætningen er vokset med 138 millioner kroner sammenlignet med det forgangne år, hvilket svarer til en vækst på 2,7 procent.

Aldrig før er omsætningen set højere.

Resultatet er topchef Christian Jensby tilfreds med. Særligt set i lyset af den geopolitiske usikkerhed, der ifølge ham har præget perioden.

– Den geopolitiske situation har været ekstremt svær at forudsige, siger han i en kommentar til regnskabet.

– Med det som bagtæppe er jeg virkelig stolt over, at vi lander et så solidt resultat igen i år. Vækstraten er som forventet og vil nok ende nogenlunde samme sted næste år.

Selv om omsætningen er vokset, er overskuddet ikke fulgt med op. I regnskabsåret tjente Deloitte 113 millioner kroner mod 142 millioner kroner året før.

En del af forklaringen skal findes i højere personaleudgifter.

Den seneste tid har netop personalet været i fokus for at fremme trivslen på arbejdspladsen.

– Deloitte har som et verdensomspændende brand et overordnet formål og et værdisæt, der gælder i alle 150 medlemslande, siger Christian Jensby i meddelelsen.

– Men i Deloitte Danmark så vi et behov for at oversætte værdierne til et adfærdskodeks, og derfor lancerede vi “Our Promise” i maj, som alle partnerne har underskrevet.

– Det sætter fokus på inkluderende lederskab og giver et fælles sprog for, hvad vi forventer af hinanden i forhold til mod, omsorg, samarbejde og nysgerrighed.

Tiltagene kommer, efter at Deloitte blev kritiseret for forsøget på at overtage styringen af en instagram-profil ved navn “Hej Søster”, som ifølge Børsen kritiserede kønsbalancen og kulturen i selskabet.

Der er tirsdag formiddag længere rejsetid på alle S-tog.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Forsinkelserne skyldes, at der har holdt S-tog og spærret for den øvrige trafik ved både Svanemøllen og fra Østerport mod Nørreport, skriver DSB.

Togene er blevet fjernet, men der er fortsat forsinkelser på alle S-togslinjer, lyder det.

DSB oplyser ikke nærmere, hvor omfattende forsinkelserne er.

Bliver rejsende mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s rejsetidsgaranti i kraft, hvor man kan søge om kompensation for sin billet.

Den danske delebiltjeneste GreenMobility ser ud til at fortsætte den vækstrejse, som selskabet har været på siden stiftelsen i 2016.

I en børsmeddelelse tirsdag morgen præsenterer det for tredje gang i år en opjustering af sine forventninger.

Nu regner man med, at omsætningen vil vokse med mellem 15 og 17 procent. Tidligere lå intervallet to procentpoint lavere.

I 2024 omsatte GreenMobility for 129,5 millioner kroner.

GreenMobility driver i dag en flåde bestående af 1400 elektriske delebiler i København og Aarhus.

Tidligere har selskabet også været til stede i andre lande end Danmark, men det blev der lavet om på med en strategiændring.

Sidste år sagde man farvel til det belgiske marked, hvilket endte med at føre til et underskud på godt 17 millioner kroner.

Også den del ser dog ud til at blive forbedret i indeværende år.

Selskabet har nemlig også løftet sine forventninger til driftsindtjeningen, som kan stige med op mod 47 procent i år.

Efter strategiændringen sagde topchef Kasper Gjedsted, at han var stolt af de resultater, som skiftet havde medført.

– Vi har bevist, at en model for elektriske delebiler fungerer både økonomisk og miljømæssigt, og det vil vi bygge videre på for at styrke vores markedsposition yderligere i årene frem, sagde han i forbindelse med årsregnskabet.

Fremgangen har også givet udslag i aktiekursen, der er vokset 126 procent alene i år.

I et større perspektiv er der dog stadig et stykke op. Aktien er nemlig 43 mindre værd i dag, end den var ved børsnoteringen tilbage i 2016.

Den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), besøger de danske soldater i Camp Valdemar onsdag under et statsbesøg i Letland.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Camp Valdemar er en dansk lejr i byen Adazi i Letland, hvor også Nato-hovedkvarteret Multinational Division North ligger.

Der er op til cirka 800 soldater i lejren, skriver Forsvarsministeriet.

Under besøget skal forsvarsministeren desuden ledsage det danske kongepar til drøftelser med blandt andet Letlands præsident og forsvarsminister.

Her vil Troels Lund Poulsen og den lettiske forsvarsminister efter planen underskrive en såkaldt hensigtserklæring om styrket forsvarssamarbejde mellem de to nationer.

– Det er afgørende i en tid, hvor der igen er krig på europæisk jord. Derfor underskriver Danmark og Letland en hensigtserklæring, som skal styrke forsvarssamarbejdet mellem de to lande. Og som skal styrke Natos tilstedeværelse i Letland, udtaler Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

En 45-årig mand, der er tiltalt for at have dræbt Japans tidligere premierminister Shinzo Abe, har under et retsmøde tirsdag kendt sig skyldig i sagen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tetsuya Yamagami er tiltalt for drab og for at have forbrudt sig mod våbenlovgivningen. Han brugte angiveligt et hjemmelavet skydevåben til at skyde den tidligere premierminister under en tale i 2022.

– Det hele er sandt, siger Yamagami, der tidligere har erkendt sig skyldig, i retten tirsdag.

Retssagen mod den 45-årige japaner blev indledt tirsdag, mens dommen forventes afsagt i januar, skriver AFP.

Hvis han kendes skyldig, risikerer han dødsstraf. I Japan tages dødsstraffen dog typisk kun i brug, hvis personer har dræbt mere end én person.

Forsvarsadvokaterne har ifølge AFP angiveligt tænkt sig at argumentere imod, at drabet skulle have været politisk motiveret.

Ifølge de japanske medier skal den tiltalte have været vred over Abes relation til Moon-bevægelsen, en religiøs sekt med stor udbredelse i Sydkorea og Japan.

Abe var ikke medlem af Moon-bevægelsen, men han havde holdt taler til grupper, der var tilknyttet sekten.

Bevægelsen blev stiftet i 1954 af Sun Myung Moon, og kirkesamfundet var fremtrædende i 1970’erne og 1980’erne. Det var kendt for sine massebryllupper for titusinder af troende. Ægtefællerne var udpeget af Moon-folkene.

Yamagamis vrede mod bevægelsen skulle bunde i, at hans mor havde givet store donationer til sekten og gjort familien pengeløs.

Men også, at han som barn tilsyneladende blev efterladt alene, mens hans mor brugte tiden i det religiøse Moon-samfund.

Efter Abes død har efterforskning vist, at der har været tætte forbindelser mellem Moon-bevægelsen og konservative lovgivere. Det har fået en minister til at træde tilbage.

Det har formildet nogle japaneres syn på den nu tiltalte Yamagami.

Efter en træg start på året er der igen kommet mere gang i bilsalget i Europa her i efteråret.

Tal fra bilfabrikanternes europæiske brancheforening, Acea, viser, at antallet af solgte nye biler lå ti procent højere i september end i samme måned sidste år.

I alt trillede der 888.672 nye biler ud på vejene i september, og dermed er det samlede bilsalg for året indtil nu 0,9 procent højere end på samme tidspunkt i 2024.

Det er godt nyt for den pressede europæiske bilindustri, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør for den danske brancheforening Mobility Denmark.

Mens elbiler i Danmark udgjorde 73,4 procent af det samlede marked, er den grønne bølge ikke skyllet ind over resten af Europa i samme grad.

Rene elbiler udgør kun 16,1 procent af salget i EU, hvilket dog er en fremgang på 10 procent sammenlignet med september sidste år.

Dog er henholdsvis hybridbiler både med og uden ladekabel populære og udgør henholdsvis 9 og 34,7 procent af markedet.

Benzinbiler står for 27,7 procent af salget, mens 9,3 procent af de nye biler i EU kører på diesel.

Direktør Thomas Møller Sørensen fra Bilbranchen i Dansk Industri konstaterer, at det europæiske bilmarked mere eller mindre er delt i to, når det gælder salg af elbiler.

Her er særligt de nordiske lande stukket af fra resten.

– I flere nordeuropæiske lande har vi knækket koden til at sikre et højt salg af elbiler.

– Det handler om langsigtet og kontinuerlig støtte til køb af elbiler samt klare rammer for investeringer i ladestandere, siger han.

I den finanslov, der for nylig er indgået mellem regeringen og Konservative, har man udskudt de planlagte afgiftsstigninger på elbiler, der skulle være trådt i kraft ved årsskiftet, til 2027.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag med ved Nordisk Råds 77. session i Stockholm. Her vil hun tale om behovet for at udbygge det nordiske samarbejde i en tid med politiske spændinger og krig.

Det handler blandt andet om hybride trusler, et styrket beredskab, beskyttelse af børn og unge på digitale platforme, samt hvordan man bekæmper grænseoverskridende kriminalitet.

– I de nordiske lande står vi samlet om fælles udfordringer mod vores sikkerhed. Vi er bundet sammen af den grundlæggende tillid, vi har til hinanden.

– Men Nordens tryghed er ikke en selvfølge. Norden er et strategisk nøgleområde i Europa med grænser mod Rusland og store arktiske interesser. Det forpligter. Vi skal ikke kun følge med udviklingen, vi skal forme den, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

På mødet deltager også formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Nordisk Råd består af medlemmer fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland.

På mødet i Stockholm vil Mette Frederiksen i selskab med Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, også fremlægge programmet for det fælles dansk-færøske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.

Her vil et væsentligt fokus være sikkerhed og beredskab efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Statsministeren vil også fremhæve det hybride trusselbillede, herunder bekæmpelse af desinformation i de nordiske lande.

Grønland deltager ikke i formandskabet, fordi Grønland har besluttet at suspendere sin politiske deltagelse i Nordisk Råd. Det er sket, fordi grønlænderne føler sig nedprioriteret.

Natten til tirsdag har Ukraine for anden nat i træk sendt droner mod Ruslands hovedstad, Moskva.

Det meddeler Ruslands forsvarsministerium og Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I en udtalelse fra forsvarsministeriet fremgår det, at russisk luftforsvar natten til tirsdag har ødelagt 17 ukrainske droner.

En af dem havde retning mod Moskva, mens 13 droner blev neutraliseret over regionen Kaluzjskaja, der grænser op til den nordøstlige del af hovedstadsregionen.

Sobjanin skriver på beskedtjenesten Telegram, at beredskabstjenester er rykket ud til det sted, hvor dronen styrtede ned.

Der er ingen meldinger om dræbte eller sårede i forbindelse med dronen, der faldt ned på vej til Moskva. Ifølge Reuters oplyser Rusland dog sjældent det fulde omfang af skaderne efter ukrainske angreb i landet.

De resterende tre droner blev ødelagt over regionen Brjansk, der ligger i den vestlige del af Rusland.

Regionens guvernør, Aleksandr Bogomaz, melder på Telegram, at en civil er blevet indlagt på hospitalet som følge af en af de nedfaldne droner.

Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at angribe civile i krigen, der er godt inde i sit fjerde år. Begge sider afviser dette.

FN’s undersøgelseskommission i Ukraine skrev i en rapport mandag, at Rusland har brugt droner til at jage civile væk fra Ukraines frontlinje.

Der skal ifølge rapporten være tale om en bevidst strategi, der har fået tusindvis af mennesker til at forlade deres hjem og søge til andre områder.

Ifølge undersøgelseskommissionen skal Rusland hermed have begået forbrydelser mod menneskeheden.

En lignende FN-kommissionen nåede også i foråret frem til, at Ruslands styrker systematisk havde angrebet civile i Kherson-regionen i det sydlige Ukraine.

En 34-årig mand er blevet dræbt af knivstik i Herning, og en 54-årig mand er sigtet for drabet.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Natten til tirsdag fik politiet en anmeldelse om, at en 29-årig mand og en 34-årig mand var blevet stukket med kniv på en adresse på Gormsvej i Herning.

Den 54-årige mand, der bor på adressen, blev anholdt, da politiet ankom.

Den 34-årige mand afgik ved døden, mens den 29-årige er alvorligt såret, men meldes uden for livsfare.

Både den 54-årige og den 29-årige blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet af Retten i Herning. Fængslingen varer foreløbig i fire uger, oplyser specialanklager Anna Søndergaard til TV Midtvest.

Den 54-årige er sigtet for drab og drabsforsøg.

Den 29-årige mand blev fremstillet in absentia, da han er indlagt på hospitalet. Han er sigtet for grov vold og røveri mod den 54-årige umiddelbart inden knivstikkeriet.

Så snart den 29-årige er i stand til det, vil han blive stillet for en dommer, hvor han får mulighed for at afgive forklaring.

Flere andre personer var desuden til stede på eller i nærheden af gerningsstedet. De blev også anholdt, og politiet er i færd med at klarlægge deres rolle i sagen.

– Vores indledende efterforskning tyder på, at nattens knivoverfald er sket i Hernings misbrugsmiljø, og at gerningsmand og ofre kendte hinanden på forhånd, siger politikommissær Theis Tylstrup, der er efterforskningsleder i Midt- og Vestjyllands Politi, i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.52 natten til tirsdag og har gennem natten efterforsket sagen og været til stede omkring Gormsvej med hundepatruljer og efterforskere. Hjemmeværnet har desuden assisteret med afspærring.

Det er anden gang i år, at der sker et drab på Gormsvej i Herning. Den 7. april blev en 21-årig somalisk kvinde dræbt med kniv på gaden.

I flere måneder var der ingen anholdte i sagen, men i slutningen af juni blev en 16-årig dreng anholdt og fængslet i sagen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at de to drabssager ikke har noget med hinanden at gøre.

Politiet efterlyser oplysninger fra personer, der måtte have set noget mistænkeligt omkring gerningsstedet sent mandag aften eller har andre oplysninger i sagen.

Beboere i området ved Gormsvej, Thyravej og Knudsvej, der har haft biler med dashcam i området, må også meget gerne henvende sig til politiet.

Et dashcam er et kamera i bilens forrude.

Techgiganterne Meta og TikTok har meddelt, at de vil adlyde et kommende forbud mod sociale medier for børn i Australien.

Selskaberne peger dog samtidig på, at den banebrydende lov kan blive svær at overholde.

Fra den 10. december vil Australien kræve, at sociale medieplatforme som Facebook, Instagram og TikTok fjerner brugere, som er yngre end 16 år.

Både TikTok og Meta, som er moderselskab til Facebook og Instagram, siger tirsdag lokal tid, at forbuddet vil være udfordrende at håndhæve. De vil dog rette sig efter det.

– Kort sagt vil TikTok overholde loven og opfylde vores lovgivningsmæssige forpligtelser, siger Ella Woods-Joyce, som er TikToks politiske chef i Australien.

Forbuddet vil være et af de strengeste på området i verden.

Med lidt over en måned til det træder i kraft, kæmper Australien dog stadig med at besvare centrale spørgsmål om, hvordan forbuddet vil blive håndhævet og hvilke forpligtelser, virksomhederne konkret vil have.

TikTok mener, at der er tale om et stramt forbud, som risikerer at have utilsigtede konsekvenser.

– Eksperter mener, at et forbud vil skubbe yngre mennesker ud i mørke afkroge af internettet, hvor beskyttelse af dem ikke eksisterer, siger Ella Woods-Joyce.

Mia Garlick, som er politisk chef for Meta, siger, at selskabet stadig er i gang med at løse “talrige udfordringer”.

Meta vil fjerne hundredtusindvis af brugere under 16 år inden den 10. december.

Men at identificere og fjerne brugerne udgør stadig “betydelige tekniske og aldersverificeringsmæssige udfordringer”, siger hun.

– Målet er fra vores perspektiv at fjerne dem under 16 år.

Ifølge AFP har embedsmænd tidligere sagt, at virksomhederne ikke vil være forpligtet til at verificere alderen på alle brugere – men at de skal tage det, der kaldes rimelige skridt, for at opdage og fjerne de mindreåriges profiler.

Virksomheder, der ikke overholder loven, vil kunne få bøder på op til 49,5 millioner australske dollar – omkring 208 millioner kroner.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, og Japans premierminister, Sanae Takaichi, har underskrevet en rammeaftale om sikring af forsyningen af kritiske mineraler og sjældne jordarter gennem minedrift og forarbejdning.

Det skriver Det Hvide Hus i en udtalelse natten til tirsdag.

Aftalen blev underskrevet under Trumps besøg i Japan. Den amerikanske præsident er aktuelt på tur i Asien med flere stop.

Både USA og Japan har ifølge nyhedsbureauet Reuters på det seneste arbejdet for at styrke landenes forsyningskæder for sjældne jordarter, der anvendes i stort set alle elektriske apparater med digitale komponenter.

Det vil sige alt fra køkkenudstyr til kritisk militært udstyr.

Forsyningskæderne skal sikres gennem økonomiske politiske redskaber og koordinerede investeringer for at fremskynde udviklingen af forskelligartede, likvide og retfærdige markeder for kritiske mineraler og sjældne jordarter, fremgår det af udtalelsen fra Det Hvide Hus.

En stor andel af verdens sjældne jordarter udvindes og forarbejdes i Kina, der for nylig har strammet op for kontrollen med eksporten af dem.

USA har derimod en funktionsdygtig mine, hvorfra de sjældne jordarter – der er en fælles betegnelse for 17 metaller – kan udvindes.

Landet kæmper for at sikre tilstrækkelige mængder af metallerne, der er vanskelige at udvinde, men som er afgørende i den amerikanske produktion af blandt andet elbiler og forsvarssystemer.

Trump planlægger torsdag at mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, under et besøg i Sydkorea.

Den amerikanske præsident sagde i sidste uge, at han og Xi skal diskutere både handel og Taiwan.

Mødet er kommet i stand, efter at en handelskrig mellem verdens to største økonomier brød ud i lys lue, da Kina for nylig indførte nye begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter.

USA’s finansminister, Scott Bessent, antydede søndag, at der var blevet indgået en foreløbig aftale med Kina om at dæmpe handelskrigen mellem de to lande.

Venezuela har suspenderet landets energiaftaler med Trinidad og Tobago.

Det siger landets præsident, Nicolas Maduro, mandag i en tv-transmitteret tale, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trinidad og Tobagos tidligere regering havde sammen med regeringen i Venezuela planlagt flere fælles naturgasprojekter.

I talen siger Maduro, at et forslag om suspenderingen fra Venezuelas olieministerium og bestyrelsen for det statslige olieselskab PDVSA var landet på hans skrivebord.

– Jeg har godkendt forslaget, siger Maduro.

Meldingen fra Maduro kommer, efter at præsidenten søndag rettede skarp kritik mod ankomsten af det amerikanske krigsskib USS “Gravely” til Trinidad og Tobago, som ligger ud for Venezuelas kyst.

Skibet ankom i forbindelse med fælles militære øvelser mellem USA og Trinidad og Tobago.

I talen mandag kritiserer Maduro det, som han beskriver som en pro-amerikansk holdning hos Trinidad og Tobagos premierminister, Kamla Persad-Bissessar.

Han beskylder også Persad-Bissessar for at have gjort sit land til det, som Maduro kalder et hangarskib for det amerikanske imperium mod Venezuela.

Trinidad og Tobagos gasreserver er ved at svinde ind, og østatens produktion af gas er faldende.

Det fik den tidligere trinidadiske premierminister Keith Rowly til at indgå aftale om at udvinde naturgas i venezuelansk farvand nær Trinidad og Tobago.

Shell og det statslige trinidadiske energiselskab NGC modtog tidligere i oktober fornyet amerikansk licens til projektet, skriver Reuters.

Persad-Bissessar, der trådte til som premierminister 1. maj, siger til avisen Trinidad and Tobago News, at østaten ikke har brug for Venezuelas gas.

– Vi har vores egne planer for at få vores økonomi til at vokse, både inden for og uden for energisektoren, siger hun til avisen ifølge Reuters.

Endnu en medarbejder i FN er blevet tilbageholdt i Yemen, hvilket bringer antallet af FN-medarbejdere, der er blevet tilbageholdt i løbet af de seneste dage, op på seks.

Det siger en talsperson for FN, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reuters omtaler tilbageholdelsen som en anholdelse.

Sikkerhedsstyrker fra Yemens Houthi-bevægelse trængte søndag ind i flere FN-kontorer i Sanaa, som er Yemens hovedstad, siger Stéphane Dujarric, som er talsperson for generalsekretær António Guterres.

Ifølge talspersonen konfiskerede houthierne her også IT- og kommunikationsudstyr.

Mindst 59 medarbejdere i FN er aktuelt tilbageholdt af houthierne, siger Dujarric. Ifølge FN har nogle af dem været tilbageholdt i flere år.

Der er fortsat hundredvis af FN-ansatte i de dele af Yemen, der er kontrolleret af houthierne. Blandt dem er et lille antal internationale medarbejdere, siger Farhan Haq, som er vicetalsperson for Guterres.

– Vores øjeblikkelige prioritet er sikkerheden og trivslen for alle FN-ansatte, herunder at sikre løsladelsen af vores kolleger, der på vilkårlig vis er blevet tilbageholdt, og for de af vores lokale partnere, der også er blevet berørt, siger Haq.

Desuden er det vigtigt at forhindre, at der sker flere tilbageholdelser, siger han.

Houthierne er støttet af styret i Iran. De er samtidig allierede med Hamas-bevægelsen i Gaza. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Sanaa.

Landets internationalt anerkendte regering i byen Aden har fordømt den seneste tids tilbageholdelser af FN-ansatte og kaldt det en eskalering.

Houthierne har flere gange under krigen i Gaza udført angreb mod skibe i Det Røde Hav og mod Israel, hvilket ifølge bevægelsen er sket i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaros advokater har mandag anmodet landets højesteret om at genoverveje ekspræsidentens dom på 27 år og tre måneders fængsel i en sag om kupforsøg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Advokaterne indgav mandag en begæring på 85 sider til højesteretten. Her stiller de spørgsmålstegn ved dele af dommen, ligesom de heller ikke er tilfredse med, hvor lang tid ekspræsidenten skal bag tremmer.

I september nåede et flertal på fire ud af fem dommere i Brasiliens højesteret frem til, at 70-årige Bolsonaro var skyldig i blandt andet at planlægge et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

For at en dom kan ankes, kræver det normalt, at mindst to af dommerne er uenige i dommen.

Da kun én af dommerne var uenig i afgørelsen, har Bolsonaros advokater i stedet indgivet mandagens begæring, hvor der bedes om præcisering eller en gennemgang af dele af dommen.

Bolsonaro har endnu ikke påbegyndt afsoningen af fængselsstraffen. Det sker først, når mulighederne for at anke er udtømt.

Til gengæld opholder han sig på sin bopæl, hvor han sidder i husarrest. Det har han gjort siden august, hvor højesteret gav ordre herom. Beslutningen tog retten efter en vurdering om, at Bolsonaro ikke efterlevede et forbud mod brug af sociale medier.

Bolsonaro, der er tidligere kaptajn i hæren, har hævdet, at han er offer for en politisk heksejagt. Det samme har USA’s præsident, Donald Trump, tidligere sagt om Bolsonaro.

Bolsonaros forsvarsadvokater skrev i en udtalelse umiddelbart efter strafudmålingen i september, at de vil afsøge mulighederne for at anke.

Her betegnede de desuden strafudmålingen som overdreven og ude af proportioner.

Ud over fængselsdommen har højesteret udelukket den tidligere præsident fra at stille op til et offentligt embede frem til 2060.

Jamaicas premierminister, Andrew Holness, er bekymret for, hvorvidt landets infrastruktur vil kunne klare orkanen Melissa, der har kurs mod østaten.

Det siger han til mediet CNN.

Melissa bevæger sig igennem Caribien som en kategori 5-orkan. Skalaen går fra et til fem, hvor fem er den højeste vindstyrke.

Ifølge premierministeren ser det ud til, at særligt Jamaicas vestlige kyst vil blive ramt af orkanen, der ifølge nyhedsbureauet AFP har en vindstyrke på op til knap 78 meter i sekundet.

– Jeg tror ikke, at der er nogen infrastruktur i denne region, der kan modstå en kategori 5-storm, så der kan opstå betydelige forstyrrelser, siger premierministeren.

– Jeg opfordrer alle jamaicanere og venner af Jamaica til at bede for, at denne orkan ikke rammer os direkte.

CNN og nyhedsbureauet AFP skriver, at Melissa ventes at blive den mest voldsomme orkan, der nogensinde har ramt Jamaica.

CNN skriver også, at Melissa er den kraftigste storm på globalt plan i 2025.

Haiti og Den Dominikanske Republik har i flere dage allerede været ramt af voldsom regn fra orkanen, hvilket har ført til fire dødsfald, har myndighederne de to steder oplyst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jamaica er flere gange tidligere blevet ramt af store orkaner – heriblandt orkanen Gilbert i 1988, der var en kategori 4-orkan.

Hvis landet ender med at blive ramt direkte af kategori 5-orkanen Melissa, vil det dog være uden fortilfælde, siger Jamaicas meteorologiske institut ifølge Reuters.

FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) oplyste mandag ifølge CNN, at det planlægger at sende ansatte til både Jamaica og Cuba i denne uge.

Det vil ske “efterhånden som forholdene tillader det, for at styrke koordinerings- og beredskabsindsatsen i hele regionen”, lød det.

Et jordskælv med en beregnet styrke på 6,1 har mandag aften ramt det vestlige Tyrkiet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Grundet jordskælvet, som også kunne mærkes i omkringliggende regioner, har AFAD (Tyrkiets katastrofeberedskabsmyndighed, red.) påbegyndt redningsarbejdet, oplyser landets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, ifølge bureauet.

Det lyder, at jordskælvet kan mærkes i flere byer, heriblandt i storbyen Istanbul samt i havnebyen Izmir.

Ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) er rystelserne værst i distriktet Sindirgi, hvor jordskælvet har sit epicenter. Heraf fremgår det også, at skælvet er udløst ved en dybde på otte kilometer.

Jordskælvet ramte klokken 10.48 lokal tid – klokken 20.48 dansk tid.

Der er ikke umiddelbart meldinger om tilskadekomne.

AFP skriver dog, at billeder viser mindst ét hus, der er ødelagt, mens flere huse har skader.

Tyrkiet rammes regelmæssigt af jordskælv.

Den vestlige del af landet blev også tilbage i august ramt af et jordskælv af samme styrke.

Der mistede én person livet, mens 29 personer blev kvæstede som følge af skælvet. 16 bygninger styrtede sammen.

Samme region blev også ramt tilbage i juli af et skælv med en beregnet styrke på 5,8. Én omkom, mens 69 kom til skade.

Da et jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien i februar 2023, kostede det over 53.000 mennesker livet, og hundredtusindvis af bygninger blev ødelagt eller beskadiget.

I det nordlige Syrien blev 6000 mennesker dræbt.

Jordskælv opstår for det meste, hvor to tektoniske plader mødes og enten støder sammen eller gnider sig op ad hinanden.

USGS, der monitorerer jordskælv over hele verden, betegner jordskælv med en styrke på omkring 6 som et moderat jordskælv, der typisk kan forårsage materiel skade.

Den sudanske regeringshær har trukket sig ud af byen al-Fashir i Darfur-regionen i den vestlige del af landet.

Det oplyser Sudans hærchef, Abdel Fattah al-Burhan, i en tv-tale ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har aftalt at trække hæren tilbage fra al-Fashir til et sikrere sted, siger hærchefen.

Han understreger desuden, at hæren “vil tage hævn” og kæmpe, “indtil dette land er renset”.

Det er den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), der har erobret byen.

Reuters beskriver al-Fashir som den sidste bastion for den sudanesiske hær i Darfur-regionen.

Konflikten i Sudan har siden april 2023 kostet titusindvis af liv, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder en af verdens værste humanitære kriser.

Ifølge FN står 24,6 millioner i Sudan over for akut fødevaremangel, mens to millioner i landet står over for eller er i risiko for hungersnød.

83-årige Alassane Ouattara er blevet genvalgt som Elfenbenskystens præsident med 89,77 procent af stemmerne.

Det oplyser landets valgkommission ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed går han ind i sin fjerde embedsperiode.

De to førende modkandidater, ekspræsident Laurent Gbagbo og tidligere Credit Suisse-direktør Tidjane Thiam, havde begge fået forbud mod at stille op ved valget.

Gbagbo fik forbud på grund af en straffedom, og Thiam for at have erhvervet fransk statsborgerskab.

Ingen af de fire, der fik lov at stille op mod Ouattara, repræsenterede et større parti.

De officielle valgresultater, der er offentliggjort sent søndag aften, viser en valgdeltagelse på noget nær 100 procent i de nordlige dele af Elfenbenskysten.

I den del af landet står Ouattara stærkt.

Men i de sydlige dele af landet, hvor oppositionen har udbredt støtte, var der stort set tomme valglokaler i løbet af valgdagen lørdag.

Den sydlige del af Elfenbenskysten tæller blandt andet landets største by og økonomiske centrum, Abidjan.

Valgdeltagelsen ligger ifølge valgkommissionen på omkring 50 procent i alt.

Ifølge den politiske analytiker Geoffroy Kouao viser valgdeltagelsen to ting.

– For det første mødte hr. Ouattaras tilhængere talstærkt op, hvilket fremgår af de næsten sovjetiske resultater i visse regioner, siger Kouao til AFP og tilføjer:

– Og for det andet gik tilhængere af Gbagbo og Thiams partier ikke til stemmeurnerne.

Alassane Ouattara har under sin valgkamp lovet at “gøre mere” for landet.

Samtidig har han understreget, hvor meget landet ifølge ham har forbedret sig under hans ledelse med forbedret infrastruktur og stabilitet på et tidspunkt, hvor andre dele af Vestafrika har oplevet militærkup og jihadistiske oprør.

AFP

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har mandag besøgt landets første ulveværnsgruppe, som snart kan rykke ud og skræmme ulve væk fra bymæssig bebyggelse i Oksbøl i Sydvestjylland.

– Det handler meget om at dokumentere og facilitere en dialog med myndighederne. Og hvis der er nogle ulve, der ikke er sky og forsvinder, at der så kan blive tilladelse til at skyde de ulve, hvis de løber igennem byen, og man har gjort et forsøg på at få dem til at holde sig væk, siger ministeren efter besøget.

Der er tale om 12 frivillige, som p.t. er på skolebænken hos Naturstyrelsen, hvor de klædes fagligt på til opgaven. De skal blandt andet blive klogere på, hvilke metoder man kan bruge til at skræmme ulve væk.

Planen er, at ulveværnsgruppen i Oksbøl skal kunne tilkaldes af borgere, der ser en ulv i bymæssig bebyggelse. Så rykker gruppen ud for at skræmme ulvene væk. Det kan være med blinkende lys og høje lyde.

De har også kameraer med, så de kan lave optagelser, som kan indgå i en efterfølgende vurdering af, om der er tale om en problemulv.

I Oksbøl er der flere gange set omstrejfende ulve i villakvarterer, hvilket har skabt utryghed blandt borgere.

Netop lokale ulveværnsgrupper er et af de tiltag, som indgår i en handlingsplan, som Jeppe Bruus lancerede i foråret.

Her kom der også en udvidelse af definitionen af en problemulv. Det betyder, at en ulv, der trods forsøg på bortskræmning viser sig inden for byskiltet, betragtes som en problemulv. Det giver adgang til, at der kan søges om tilladelse til at skyde ulven.

Ministeren siger, at ulveværnsgruppen i Oksbøl er den eneste, som p.t. er ved at blive etableret. Han har ikke et bestemt mål, om at der skal være et bestemt antal ulveværnsgrupper rundt i landet. De skal bare være der, hvor det giver mening.

– Jeg har en ambition om, at hvis man ser ulve, der etablerer sig i nærheden af en by, at man så er på forkant fra myndighedernes side. Fokus er på borgernes tryghed og ve og vel, siger Jeppe Bruus.

Efter planen kan ulveværnsgruppen i Oksbøl rykke ud fra 1. november.