Seneste nyheder

Onsdag åbner en ny busrute, der skal transportere praktiserende læger og sygehusansatte fra København til Maribo på Lolland.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Bussen kører fra Flintholm Station på Frederiksberg til Maribo.

Bustransporten skal være med til at gøre det mere attraktivt at arbejde i de områder, hvor der er mangel på læger, siger Trine Birk Andersen, der er regionsrådsformand i Region Sjælland.

– I dag er der færrest læger i de områder af regionen, hvor behovet er allerstørst. Det går simpelthen ikke.

Der vil desuden åbne to lignende busruter fra hovedstaden til henholdsvis Nykøbing Sjælland og Kalundborg.

Der kommer til at være en afgang om morgenen og en igen om eftermiddagen, og alle busser er indrettet med borde, strøm og internet, så det er muligt at arbejde under transporten, skriver regionen.

Læger kan på busturen blandt andet få tid til at konsultere patienter over e-mail, forny recepter og lignende, forklarer Trine Birk Andersen.

Hun oplyser, at der er afsat fem millioner kroner til udviklingen og driften af de tre nye busruter.

– Det er en lille pris at betale, hvis det kan få flere læger ud til de områder, hvor der er brug for dem, siger regionsrådsformanden.

De nye busruter skal supplere tre eksisterende ruter, hvor sygehuslæger bliver kørt fra hovedstadsområdet til sygehuse i Slagelse og Nykøbing Falster.

Det bliver dog med de nye ruter også muligt for praktiserende læger at benytte sig af transportordningen.

Og transporten for praktiserende læger er et af hovedformålene med de nye ruter, siger Trine Birk Andersen.

– Vi vil lykkes med at sikre særligt flere praktiserende læger til de områder af regionen, hvor der i dag er for få, og vilkår og rammer såsom transport skal ikke stå i vejen for løsninger, der virker.

På de eksisterende ruter er der cirka fem til ti læger og sygehusansatte med bussen hver afgang, siger Trine Brik Andersen.

De nye endestationer i Maribo, Kalundborg og Nykøbing Sjælland er valgt på baggrund af et spørgeskema, som regionen har sendt ud til afdelinger på regionens sygehuse og til Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Som opfølgning på den nye sundhedsreform, der blev indgået i 2024, indgik regeringen og Danske Regioner en aftale, der skal være med til at styrke lægedækningen i Danmark.

Ambitionen er blandt andet, at der skal uddannes 1500 flere læger, så der i 2035 vil være mindst 5000 speciallæger i almen medicin.

Med den nye sundhedsreform bliver Region Hovedstaden og Region Sjælland lagt sammen til en region – Region Østdanmark.

En 65-årig amerikansk mand dømt for voldtægt og drab på en tidligere nabo er tirsdag blevet henrettet i den amerikanske delstat Florida.

65-årige Norman Grim modtog en dødelig indsprøjtning i Florida State Prison i byen Raiford, oplyser Florida Department of Corrections, der har ansvaret for fængsler og indsatte i delstaten.

Grim blev for 25 år siden idømt dødsstraf, efter at han var fundet skyldig i voldtægt og drab på den 41-årige advokat Cynthia Campbell i 1998.

Norman Grim og Cynthia Campbell var naboer.

Campbell blev meldt savnet i juli 1998. Hendes forslåede lig blev senere fundet af en fisker nær en bro i vandet ud for byen Pensacola, beretter det amerikanske medie CNN.

Under retssagen fremlagde anklageren en obduktionsrapport, der viste, at kvinden var blevet stukket syv gange i hjertet med en kniv.

Dna-beviser var ifølge CNN med til at knytte Norman Grim til drabet.

Forud for henrettelsen, der skete klokken 18.14 lokal tid – 23.14 dansk tid – havde Grim valgt at droppe en ankesag.

I 2025 er der foreløbig blevet henrettet 41 personer i USA, hvilket er det største antal siden 2012. Dengang blev 43 henrettet.

Florida har foreløbig udført 15 henrettelser i 2025. Det er dermed den delstat, der har foretaget flest henrettelser. Alabama og Texas har hver udført fem.

I november er der planer om yderligere to henrettelser i Florida, skriver CNN.

34 af henrettelserne er sket ved indsprøjtning, to ved skydning og fem ved brug af nitrogen.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, er fortaler for dødsstraf. Da han i januar blev indsat i Det Hvide Hus, sagde han, at den bør bruges som straf mod de mest afskyelige forbrydelser.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, regner med at skrue ned for den amerikanske told på import af varer fra Kina.

Til gengæld venter han, at Kina vil forpligte sig til at begrænse strømmen af kemikalier til produktion af fentanyl til USA.

Det siger Trump natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump er i øjeblikket i Asien, hvor han besøger forskellige lande.

Nattens melding fra præsidenten kommer, mens han er på vej med præsidentflyet Air Force One fra Japan til Sydkorea.

Efter planen skal han mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, torsdag i Sydkorea.

– Jeg forventer at sænke den (importtolden, red.), fordi jeg tror på, at de (Kina, red.) vil hjælpe os med situationen omkring fentanyl, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

– Kina vil samarbejde med de amerikanske myndigheder om fentanyl.

Mødet mellem Trump og Xi vil finde sted sideløbende med et topmøde i den asiatiske samarbejdsorganisation om økonomi, Apec.

Trump regner med, at han og den kinesiske præsident vil få løst det, som han omtaler som mange problemer.

– Jeg tror, at vi får et fantastisk møde med præsident Xi fra Kina, og mange problemer vil blive løst, siger han ifølge AFP om bord på Air Force One.

Mødet mellem Trump og Xi er kommet i stand, efter at en handelskrig mellem verdens to største økonomier brød ud i lys lue, da Kina for nylig indførte nye begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter.

Det fik straks Trump til at advare om, at han ville lægge 100 procent told oven i de rundt regnet 57 procent, der allerede er indført på import fra Kina.

USA’s finansminister, Scott Bessent, antydede søndag, at der var blevet indgået en foreløbig aftale med Kina om at dæmpe handelskrigen mellem de to lande.

Trump har tidligere sagt, at de to statsledere foruden handel også skal diskutere Taiwan.

Natten til onsdag lyder det dog ifølge Reuters fra den amerikanske præsident, at han alligevel ikke er sikker på, om han vil vende Taiwan med Xi.

Et flertal i Senatet har tirsdag stemt for at ophæve USA’s præsident Donald Trumps importtold på varer fra Brasilien.

Fem republikanske medlemmer af Senatet, hvor Republikanerne har flertal, var med til at vedtage forslaget, der blev stemt igennem med 52-48.

Trump underskrev i juli et dekret, der med virkning fra august pålagde brasilianske varer en importtold på 50 procent.

Med dekretet ville Trump blandt andet straffe Brasilien for at retsforfølge landets tidligere præsident Jair Bolsonaro for et kupforsøg.

Lovforslaget, der tirsdag er stemt igennem Senatet, har til hensigt at afslutte den nationale nødsituation, som Trump henviste til, da han i juli annoncerede tolden på brasilianske varer.

Forslaget var stillet af Demokraterne, der mener, at Trump har opdigtet argumenter for at indføre importtold.

Senere på ugen forventes det, at Senatet skal stemme om importtold, som Trump har indført på varer fra Canada og en række andre lande.

På talerstolen sagde demokraten Tim Kaine, der havde skrevet forslaget, at importtolden har ført til stigende priser i USA.

– Folk lider. De betaler mere for mad, mere for tøj, mere for sundhedspleje, mere for energi og mere for byggematerialer på grund af præsident Trumps toldpolitik, sagde Tim Kaine.

Selv om Senatet tirsdag har stemt for at ophæve tolden på brasilianske varer, så er det fortsat usikkert, om tolden på varerne fjernes, da forslaget også skal til afstemning i Repræsentanternes Hus.

Repræsentanternes Hus er Kongressens andet kammer, hvor Republikanerne også har flertal.

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter et valgnederlag i 2022.

70-årige Bolsonaro blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Ekspræsidentens advokater indgav mandag i denne uge en begæring på 85 sider til højesteretten, hvor advokaterne bad retten om at genoverveje dele af dommen.

Reuters

14 personer er blevet dræbt i et amerikansk angreb på fire skibe, der ifølge USA forsøgte at smugle narkotika over Stillehavet.

Det skriver USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på det sociale medie X.

I opslaget ses en række skibe gå op i flammer og røg, efter at de er blevet angrebet.

Det bringer antallet af dræbte i USA’s indsats mod narkosmugling i Caribien og Stillehavet op på 57.

USA begyndte at udføre angrebene i slutningen af september og har siden destrueret mindst 14 fartøjer i området.

Det omtalte angreb er det mest dødelige indtil videre. Det fandt sted mandag og dræbte 14 personer, som Hegseth betegner som narkoterrorister. Én person overlevede, lyder det fra Hegseth.

– De fire fartøjer var kendt af vores efterretningsapparat, sejlede langs kendte narkosmuglerruter og transporterede narkotika, skriver han.

Hegseth skriver, at Southcom, der er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, straks begyndte at lede efter den eneste overlevende efter angrebene.

De mexicanske myndigheder “accepterede sagen og påtog sig ansvaret for at koordinere redningsaktionen”, lyder det videre.

Hegseth uddyber ikke, hvad der er sket med den overlevende, eller om personen er blevet fundet.

Mexicos flåde oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at den leder omkring 740 kilometer sydøst for havnen i Acapulco, der ligger på Mexicos sydlige kyst.

Ingen amerikanske soldater blev såret i angrebet.

De amerikanske angreb i Caribien og Stillehavet har primært været rettet mod venezuelanske både. De dødelige angreb har hidtil været udført i internationale farvande, hvilket også var tilfældet med angrebene mandag.

I sidste uge fremsatte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, et ønske om ikke at gå ind i det, han betegnede som en vanvittig krig med USA.

Maduro får hyppigt kritik for at underminere demokratiet og menneskerettigheder i landet. Størstedelen af Vesten, heriblandt USA, anerkender ikke hans seneste valgsejr ved præsidentvalget i 2024.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, mener, at våbenhvilen i Gaza stadig holder på trods af det, han betegner som gnidninger i området.

Det siger han i et interview med Fox News.

– Våbenhvilen holder. Det betyder ikke, at der ikke kommer til at være små gnidninger, siger han.

Vances kommentar kommer, efter at Israels hær, IDF, har udført luftangreb og beskyldt den militante bevægelse Hamas for at angribe dens soldater.

Vicepræsidenten siger dog, at det også kan være andre, der står bag angreb på IDF.

– Vi ved, at Hamas eller andre i Gaza har angrebet en IDF-soldat. Vi forventer, at israelerne vil reagere – men jeg tror, præsidentens (Donald Trumps, red.) fred kommer til at holde, siger Vance.

Gazas civilforsvar oplyser, at mindst 30 personer er blevet dræbt, efter at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, tidligere tirsdag beordrede landets militær til straks at udføre kraftige angreb i Gaza.

Ifølge civilforsvaret, der fungerer som en redningstjeneste under Hamas, er der blevet udført mindst tre israelske angreb i Gaza, efter at Netanyahu fremsatte ordren.

Det skal blandt andet være sket i al-Shifa-hospitalets baghave. Inden krigen var al-Shifa det største hospital i Gaza.

Hamas har ifølge israelske militærembedsfolk overtrådt våbenhvilen ved at angribe israelske soldater bag den gule linje, som er det punkt, de israelske styrker har trukket sig tilbage til i henhold til våbenhvileaftalen.

Den 10. oktober blev en våbenhvile mellem Hamas og Israel indført på initiativ fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

På trods af våbenhvilen har der dog stadig – også før tirsdag – været meldinger om sammenstød og israelske luftangreb i Gaza.

Vance var en af flere amerikanske embedsmænd, der i sidste uge tog til Israel for at styrke den skrøbelige våbenhvile mellem de to parter.

Trump besøgte selv Israel og Egypten den 13. oktober, hvor han erklærede, at der endelig var fred i Mellemøsten.

AFP

Nordkorea har tirsdag testaffyret krydsermissiler, som er landet i havet på den vestlige side af den koreanske halvø.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA ifølge Reuters.

Ifølge KCNA er krydsermissilerne “en del af landets atomstyrke”.

Ifølge Reuters er der tale om “sea-to-surface”-missiler. Det betyder ifølge Danmarks Nationalleksikon, at de er affyret fra vand til jord.

De blev affyret vertikalt fra Det Gule Hav, der ligger mellem den koreanske halvø og Kina.

Missilerne fløj langs en planlagt rute i over to timer. Det fremgår ikke, hvad missilerne er affyret fra.

Affyringerne blev ifølge KCNA overværet af Pak Jong-chon, der er en højtstående leder i det nordkoreanske militær.

– Der sker vigtige fremskridt, når det kommer til udviklingen af Nordkoreas nukleare styrker, siger han ifølge KCNA, skriver Reuters.

Landets leder, Kim Jong-un, var ifølge bureauet ikke til stede ved testaffyringerne.

Testaffyringen finder sted dagen før, at USA’s præsident, Donald Trump, skal besøge Sydkorea.

Trump har tidligere givet udtryk for, at han var interesseret i at mødes med den nordkoreanske leder i løbet af sit visit til Sydkorea.

De to mødtes ifølge AFP sidst i 2019. Kim Jong-un har endnu ikke besvaret invitationen.

Donald Trump og andre ledere skal ifølge planen afholde regionale møder i den sydkoreanske by Gyeongju onsdag.

Det forventes desuden, at præsidenten skal mødes med den kinesiske præsident Xi Jinping senere på ugen.

Nordkorea affyrer med jævne mellemrum missiler.

Senest var der tale om kortrækkende ballistiske missiler, der blev affyret mod Det Japanske Hav tidligere i oktober.

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

Orkanen Melissas øje har tirsdag forladt Jamaica og er på vej mod Cuba.

Det oplyser Det Nationale Orkancenter (NHC) i USA ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Melissas centrum er på vej ud fra den nordlige kyst af det vestlige Jamaica, lyder det fra orkancenteret.

Orkanen er stadig meget kraftfuld, men har som ventet tabt en smule af pusten, efter at den gik i land på Jamaica. Den blev tidligere nedjusteret til en kategori 4-orkan.

Selv om omfanget af skaderne fra orkanen stadig er uklart, var der ifølge det amerikanske medie CNN tidligere på aftenen meldinger om omfattende ødelæggelser i de sydvestlige områder af Jamaica.

Det sagde Richard Thompson, generaldirektør for Kontoret for Katastrofeberedskab og Nødhåndtering (ODPEM) i Jamaica, til CNN.

– Der er meget oversvømmelse, omfattende vindskader på skoler, hospitaler og boliger, lød det til mediet.

Som følge af orkanens styrke og omfang har FN allerede iværksat en koordinering for at levere nødhjælp til området gennem dets forskellige organisationer.

Det oplyser FN i en pressemeddelelse.

Heri lyder det fra Unescos repræsentant i Jamaica, Eric Falt, at de seneste prognoser indikerer vindhastigheder på op til 77 meter i sekundet.

Han pointerer, at folk ofte overser stormfloden, der følger efter en orkan og “som kan hæve havniveauet med tre til fire meter”.

– Den (orkanen, red.) kan blive over et område i 12 timer, måske endda to dage eller mere, hvilket forårsager massiv vandophobning, siger han.

Orkanen, der bevæger sig langsomt afsted, ventes at ramme Cubas nordøstlige del onsdag dansk tid. Myndighederne har planer om at evakuere omkring en halv million mennesker, skriver FN.

Også Haiti ventes at mærke orkanen. FN’s Verdensfødevareprogram har forudplaceret 800 ton fødevarer, der skal hjælpe 86.000 mennesker i Haiti i to uger.

Indbyggere i Jamaica opfordres til at være opmærksomme på krokodiller, der er fordrevet på grund af orkanen Melissa.

Det skriver øens sundhedsmyndigheder i en pressemeddelelse, som myndigheden har delt på Instagram.

– Stigende vandstande i floder, kløfter og sumpe kan få krokodiller til at nærme sig beboede områder, skriver den sydøstlige regionale sundhedsmyndighed (SERHA).

Beboere i nærheden af de pågældende områder opfordres til at være årvågne og til at holde børn og kæledyr væk fra oversvømmede steder, skriver AFP.

Myndigheden opererer på tværs af byerne Kingston, St. Andrew, St. Catherine og St. Thomas.

Techfirmaet Nvidia vil bygge syv nye supercomputere for det amerikanske energiministerium.

Det oplyser Nvidias administrerende direktør, Jensen Huang, under en tale på firmaets teknologikonference i Washington D.C. i USA, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her indledte Huang desuden med at rose den politik, som den amerikanske præsident, Donald Trump, indtil nu har ført, samtidig med at han annoncerede nye produkter og aftaler.

Supercomputerne, som Nvidia bygger for energiministeriet, skal delvist hjælpe USA med at vedligeholde og udvikle sit atomvåbenarsenal, skriver Reuters.

Supercomputerne vil også blive brugt til forskning i alternative energikilder.

Under konferencen annoncerede Nvidia også en teknologiplatform ved navn Hyperion til selvkørende biler.

I en pressemeddelelse samme dag fortæller firmaet, at det i den forbindelse har indgået et samarbejde med Uber om at gøre verden klar til robottaxaer.

– Sammen med Uber skaber vi en ramme for hele industrien til at udrulle autonome flåder i stor skala drevet af Nvidias AI-infrastruktur, siger Huang i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Det, der engang var science fiction, er hurtigt ved at blive en del af hverdagen.

Under konferencen annoncerede Nvidia også nye detaljer om et samarbejde med en af 00’ernes helt store mobilvirksomheder Nokia.

Nvidia vil investere en milliard dollar for en ejerandel på 2,9 procent i den finske virksomhed.

Det svarer til 6,4 milliarder danske kroner.

Ifølge Huang vil Nvidia blandt andet samarbejde med Nokia om at forbedre energieffektiviteten i virksomhedens basestationer til 6G, der er den næste generation af trådløs datateknologi.

Reuters

Mindst 64 personer, herunder fire betjente, har tirsdag mistet livet i Rio de Janeiro efter en politiaktion mod organiseret kriminalitet.

Aktionen beskrives af Rio de Janeiros guvernør, Claudio Castro, som den største i statens historie.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Indtil videre har vi lavet 56 anholdelser, og 18 kriminelle er neutraliseret. Desværre er der betjente blandt de døde, sagde guvernøren tidligere på aftenen.

Kort inden klokken 20.30 dansk tid, lyder meldingen, at mindst 81 personer er blevet anholdt.

Guvernøren har også lagt en video på det sociale medie X af, hvad han beskriver som en drone styret af banden.

– Sådan her behandles politiet i Rio af kriminelle. Der kastes bomber fra droner. Det her er størrelsen på den udfordring, som vi står over for. Det er ikke almindelig kriminalitet. Det er narkoterrorisme, skriver han ifølge AFP.

Ifølge bureauet har op mod 2500 betjente taget del i aktionen, ligesom der er blevet gjort brug af omkring 32 pansrede køretøjer, 12 nedrivningskøretøjer og to helikoptere.

Nedrivningskøretøjerne blev brugt til at ødelægge de barrikader, som bandemedlemmerne havde opsat for at forhindre politiet i at trænge ind i de beboede områders smalle gader.

Den massive operation, der kaldes “Operation Containment” (Operation Inddæmning, red.), var målrettet en af de bander, der står for den primære distribution af stoffer i to boligområder.

Der er ifølge AFP tale om banden Comando Vermelho, Den Røde Kommando, som er en af Brasiliens mest magtfulde kriminelle grupper.

Ifølge Claudio Castro er der blevet konfiskeret mindst 42 rifler og en større mængde narkotika.

En fotograf fra nyhedsbureauet beretter desuden om tungt bevæbnede betjente, der eskorterer flere mænd, hvoraf de fleste har bare tæer og ingen trøje på, lyder det.

Sidste år mistede omkring 700 mennesker livet i politiaktioner i staten. Det er næsten to om dagen.

Alligevel er denne aktion den dødeligste nogensinde. I en lignende aktion tilbage i 2021 blev 28 mennesker dræbt.

Episoden har desuden fået det danske udenrigsministerium til at justere sin rejsevejledning til Brasilien.

– Voldelige sammenstød mellem politiet og kriminelle organisationer flere steder i Rio de Janeiro. Situationen er alvorlig og kan eskalere yderligere.

– Vær opmærksom på dine omgivelser og begræns din færden i byen. Veje kan lukke med kort varsel, lyder det.

Danske turister opfordres til at holde sig opdateret via medier og lokale myndigheder.

Da kong Frederik som ung besøgte Letland, lærte han, at frihed ikke er en selvfølge.

Det siger han tirsdag aften, da han holder tale til statsbanketten i Riga i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Letland.

– Hjemme havde jeg hørt beretninger fra dengang, Danmark var besat – her til lands var besættelsen kun lige forbi efter at have varet i 50 år. Letternes lange kamp satte min egen frihed i perspektiv, lyder det i talen, som kongehuset har delt på sin hjemmeside.

Kongen besøgte Letland, imens han læste statskundskab i 1992. Hans speciale på studiet handlede om de baltiske lande – herunder Letlands – udenrigspolitik.

Letland var på daværende tidspunkt for nylig blevet uafhængigt, efter at have været besat af Sovjetunionen siden 1940.

I talen kommer kongen også ind på det tætte bånd mellem Danmark og Letland.

Charlotte Flindt Pedersen, der er direktør i Udenrigspolitisk Selskab, har tidligere fortalt til Ritzau, at Danmark og Island var blandt de første lande til at genoptage de diplomatiske forbindelser med de baltiske lande.

De tæller udover Letland, Estland og Litauen.

Da tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V) døde i 2022, blev han også kaldt “Estlands bedste ven” af Estlands præsident.

I sin tale siger kongen, at både letter og danskere har noget på spil i dag.

Han siger, at man efter krigen i Ukraine mærker, at demokratiet og friheden er på spil.

Statsbanketten foregår på Riga Slot tirsdag aften.

Udover kong Frederik har den lettiske præsident, Edgars Rinkevics, også holdt tale.

Ifølge Billed-Bladet foregik Letlands præsidents tale på lettisk, og kongeparret og de andre danske gæster fik derfor et hæfte med en oversættelse.

Kongen har også holdt tale på dansk.

Kongeparrets statsbesøg fortsætter onsdag.

Orkanen Melissa er gået i land på Jamaica som en kategori 5-orkan med en vindhastighed på op mod 295 kilometer i timen.

Det oplyser Det Nationale Orkancenter i USA.

Orkancenteret beskriver Melissa som en af de mest kraftfulde orkaner, der nogensinde er gået i land i området, der dækker over Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf, Det Caribiske Hav og kystområder.

På orkancenterets hjemmeside kaldes situationen for “ekstremt farlig og livstruende”.

– Forlad ikke dit shelter, mens øjet (orkanens, red.) passerer over, da vinden hurtigt og kraftigt vil stige på den anden side af øjet.

Samtidig opfordrer orkancenteret beboere i området til at søge ly i et rum uden vinduer – helst med flere vægge mellem rummet og blæsten udenfor.

– Et indvendigt rum uden vinduer, ideelt set et sted, hvor du også kan undgå faldende træer, er det sikreste sted at være i en bygning. Du kan dække dig med en madras og bære hjelm for ekstra beskyttelse, skriver Centeret.

Inden orkanen gik i land, advarede Andrew Holness, der er landets premierminister, over for CNN, at orkanen vil skabe “katastrofale ødelæggelser” for Jamaica.

– Der er ingen infrastruktur i denne region – eller måske nogen steder i hele verden – der kan holde til en kategori 5-orkan uden noget niveau af skader, sagde han til det amerikanske medie.

Ifølge CNN vil Melissa bevæge sig direkte over Jamaica i de næste par timer med stærke vinde og oversvømmelser.

Myndighederne i området har, før orkanen gik i land, udtrykt bekymring for, at flere har ignoreret opfordringerne om at søge til et sikkert sted, og at mange af landets cirka 880 sheltere i høj grad var tomme.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jamaica, dette er ikke tidspunktet til at være tapper, sagde den lokale regeringsminister Desmond McKenzie tidligere ifølge nyhedsbureauet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordrer landets militær til “straks” at udføre kraftige angreb i Gaza.

Det melder premierministeren i en udtalelse, skriver Reuters.

– Efter sikkerhedskonsultationer beordrede statsminister Netanyahu militæret til straks at udføre kraftige angreb i Gaza-striben, lyder det i en udtalelse fra premierministerens kontor ifølge AFP.

Meldingen kommer, efter at Netanyahu igen har anklaget Hamas for at bryde våbenhvilen.

Efter udmeldingen melder Gazas civilforsvar om mindst tre israelske luftangreb.

Ifølge israelske militærembedsfolk har Hamas overtrådt våbenhvilen ved at angribe israelske soldater bag den gule linje, som er det punkt, de israelske styrker har trukket sig tilbage til i henhold til våbenhvileaftalen.

Det skriver Reuters.

Ifølge Hamas’ væbnede fløj vil tirsdagens overlevering af gidslers lig blive udskudt grundet Israels overtrædelse af våbenhvilen.

Netanyahu beskyldte tidligere på dagen Hamas for at udlevere jordiske rester, som ikke tilhører et af de fortsat savnede gidsler.

I stedet skulle det komme fra et gidsel, hvis lig blev fundet af israelske styrker tidligere i krigen.

Israels militær beskylder desuden Hamas for at “iscenesætte” eftersøgningen af liget af et gidsel.

– Hamas-terrororganisationen tilkaldte repræsentanter fra Røde Kors og iscenesatte en falsk fremvisning af fundet af en afdød gidsels krop, lyder det i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig har israelske medier ifølge dpa rapporteret om ildudveksling i det sydlige Gaza nær Rafah.

Den 10. oktober blev en våbenhvile mellem Hamas og Israel indført.

På trods af våbenhvilen har der dog stadig været meldinger om sammenstød og israelske luftangreb i Gaza. Hamas har ligeledes anklaget Israel for at bryde våbenhvilen.

Senest mandag oplyste unavngivne kilder fra hospitaler i Gaza, at to personer var blevet dræbt og tre såret i et israelsk angreb på byen Absan al-Kabira.

Det skrev det tyske nyhedsbureau dpa.

Israels militær oplyste til nyhedsbureauet, at personerne havde krydset den “gule linje”.

Forsikringsselskabet Gjensidige nedlægger 145 stillinger i Danmark for at tilpasse sine omkostninger.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Selvom ændringerne er nødvendige for at sikre Gjensidiges fremtidige konkurrencekraft, er det aldrig nemt at skulle sige farvel til værdsatte kolleger. De har hver især ydet en stor indsats, og jeg vil gerne takke dem alle for deres engagement og bidrag gennem årene, udtaler landechef Iason H. Johannesen i meddelelsen.

Konkret vil 75 medarbejdere og ledere miste deres stillinger. 70 stillinger genbesættes ikke.

Alle berørte medarbejdere er blevet orienteret, lyder det.

De vil blive fritstillet, når deres opgaver er overdraget, ligesom de vil blive tilbudt professionel støtte af Gjensidige.

Forsikringsselskabet forventer også at lukke enkelte afdelinger. I pressemeddelelsen fremgår det ikke, hvor mange der er tale om.

Men det nævnes, at selskabets kontor i Aabenraa lukker ved årets udgang.

Gjensidige har efter eget udsagn haft markant vækst i Danmark. Men væksten har medført for høje omkostninger.

Af den grund har man brugt de seneste år på at effektivisere og reducere sine omkostninger.

Gjensidige vurderer, at nedlæggelsen af stillinger er et nødvendigt skridt for at tilpasse omkostningsniveauet og styrke den danske forretnings evne til at vokse, lyder det i pressemeddelelsen.

Selskabet har ikke yderligere kommentarer.

I pressemeddelelsen understreges det, at fokus nu er på at støtte medarbejderne og komme godt igennem den kommende tid.

Selskabet, som oprindeligt er norsk, er til stede i seks lande.

Gjensidige tilbyder i Danmark forsikringer, men i Norge tilbyder de også pensions- og opsparingsprodukter.

Ifølge en oversigt på selskabets hjemmeside er der knap 4700 ansatte i Gjensidige. Lidt over 1000 af dem er ansat i Danmark.

En dommer ved Retten i Esbjerg lod sig tirsdag ikke overbevise af anklagemyndighedens argumenter om, at en 23-årig kvinde skulle varetægtsfængsles i en sag om grov vold begået mod et spædbarn.

Efter et grundlovsforhør valgte dommeren at løslade den 23-årige kvinde fra Vejen Kommune, som politiet har valgt at anholde i sagen.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der en familierelation mellem kvinden og barnet, men politiet har ikke oplyst, hvorvidt der er tale om barnets mor. Barnet er under et år gammelt.

De nærmere detaljer i sagen i øvrigt er ikke oplyst på grund af hensynet til politiets efterforskning.

Syd- og Sønderjyllands Politi har heller ikke nærmere oplyst om sigtelsens indhold, og derfor er det indtil videre uklart, hvad den 23-årige mistænkes for at have gjort.

Politiet har oplyst, at der blev indgivet en anmeldelse i sagen fredag den 24. oktober, og at det er på baggrund af efterforskningen siden da, at man har valgt at sigte kvinden.

Sigtelsen mod hende er opretholdt, også selv om hun er løsladt, og anklagemyndigheden vil overveje, om man vil bede Vestre Landsret kigge nærmere på sagen med henblik på at få kvinden varetægtsfængslet.

Den britiske skuespiller Prunella Scales, bedst kendt fra serien “Halløj på badehotellet”, er død.

Det oplyser hendes sønner i en udtalelse ifølge BBC.

Hun blev 93 år og døde “fredeligt i sit hjem i London” mandag, oplyses det.

Scales spillede rollen som hotelbestyrer Sybil Fawlty i serien.

Ifølge sønnerne havde hun netop genset “Halløj på badehotellet”, som på engelsk hedder “Fawlty Towers”, dagen før hun døde.

– Selv om demens tvang hende til at trække sig tilbage fra en bemærkelsesværdig skuespillerkarriere på næsten 70 år, fortsatte hun med at bo derhjemme, fortæller sønnerne i udtalelsen.

“Halløj på badehotellet” blev ifølge Reuters udnævnt af magasinet Radio Times til den bedste britiske tv-sitcom nogensinde.

Skuespilleren John Cleese, som spillede hendes mand i serien, beskriver hende over for BBC som en “vidunderlig komisk skuespillerinde”.

– Jeg har på det seneste set nogle klip fra “Halløj på badehotellet”, mens jeg har researchet til en bog. Scene efter scene var hun fuldstændig perfekt, siger han til mediet.

Men selv om rollen som Sybil Fawlty er den, hun vil blive husket for af flest, har hendes syv årtier lange skuespillerkarriere omfattet adskillige andre roller.

Blandt andet medvirkede hun i 1960’er-sitcomen “Marriage Lines” og i den Oscar-vindende film “Howards End” fra 1992, hvor hun spillede sammen med sin ene søn, skuespilleren Samuel West.

Privat var Scales gift med Timothy West, der ligeledes var skuespiller. De var gift i 61 år, indtil West døde i november 2024. Han blev 90 år gammel.

Scales efterlader sig to sønner og en steddatter samt syv børnebørn og fire oldebørn, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den tidligere danske badmintonspiller og badmintontræner Joachim Persson er blevet udelukket fra sportsgrenen i fire år.

Han får karantænen for at have brudt kodekset for forebyggelse af manipulation af konkurrencer og de juridiske procedurer ved at have placeret væddemål på badmintonkampe i en World Tour-turnering, hvor han selv var akkrediteret som træner.

Gamblingen er foregået på en spillekonto registreret i et andet navn.

Det skriver Det Internationale Badmintonforbund (BWF) på sin hjemmeside. Forbundet skriver også, at Persson ikke har været samarbejdsvillig i sagen.

Joachim Persson blev i august 2024 fyret som træner for den danske badmintonstjerne Anders Antonsen. Badmintonspilleren opdagede, at hans træner gamblede på badmintonkampe og indberettede sin opdagelse til BWF.

En atlet havde filmet to tilfælde under Japan Open, hvor Persson placerede væddemål på badmintonkampe ved et stort spilleselskab. Videoerne på henholdsvis 13 og 11 sekunder blev overdraget til BWF.

Atleten er unavngiven i kendelsen, men Anders Antonsen meldte selv ud i forbindelsen med fyringen, at han havde rapporteret til BWF, at han havde set Joachim Persson spille på kampe.

På den første video placerede Persson et væddemål på 650 kroner til et udfald, der ville gange hans indsats med 1,72 i tilfælde af gevinst. På den anden video placerede Persson et væddemål på 700 kroner på samme kamp.

Spillet er foregået på en konto, der har været registreret under navnet “Robert Askholm”, fremgår det af BWF’s udredning af sagen.

Foruden de to sekvenser, der blev filmet af Anders Antonsen, har “Robert Askholm” spillet yderligere syv gange på den samme badmintonkamp.

Hans i alt ni væddemål på kampen havde en samlet indsats på 5205 kroner. Syv af væddemålene gik hjem og udløste en samlet gevinst på 9821 kroner. Det svarer til en profit på 4616 kroner.

Det er anden gang, at Persson får karantæne relateret til brud på bettingreglerne. I 2019 blev han idømt en karantæne fra sporten på 18 måneder.

Joachim Persson var i sin tid som aktiv spiller med til at vinde et hav af EM-titler for hold med Danmark. Personligt var han oppe som nummer seks på verdensranglisten i herresingle som sin bedste placering.

PostNord Danmark har både set sin omsætning og sit driftsresultat falde i tredje kvartal.

Det viser PostNord-koncernens samlede kvartalsregnskab tirsdag.

Selskabets danske forretning har tabt 105 millioner svenske kroner på driften i perioden, hvilket skyldes beslutningen om at nedlægge brevforretningen.

Det svarer til knap 72 millioner kroner.

Ser man bort fra udgifterne hertil, lød driftsunderskuddet på 12 millioner svenske kroner.

I marts blev det meddelt, at PostNord Danmark ville lukke ned for sin brevforretning inden udgangen af 2025.

Beslutningen skal ses i lyset af, at antallet af brevforsendelser har været kraftigt nedadgående de seneste årtier.

Samtidig ophørte PostNords befordringspligt, da den nye postlov trådte i kraft 1. januar 2024.

Befordringspligten betød tidligere, at PostNord havde pligt til at tage imod og omdele breve mod at få en økonomisk kompensation fra staten til gengæld.

PostNords danske afdeling vil fremover udelukkende fokusere på uddeling af pakker.

I den del af forretningen så man i tredje kvartal en stigning i mængderne på 17 procent. Det er til dels et resultat af, at der er kommet nye kunder til.

– Regnskabet viser, at danskerne fortsætter med at vælge os til, siger Kim Pedersen, administrerende direktør i PostNord Danmark, i en skriftlig kommentar.

– Vores arbejde med at afvikle brevforretningen fortsætter efter planen, og samtidig begynder vi at se resultaterne af, at vi samler kræfterne i den del af forretningen, hvor vi kan skabe mest værdi.

For den samlede koncern, der også driver forretning i Sverige, Norge og Finland, har der ligeledes været en lille nedgang i omsætningen.

Til gengæld er den kommet ud af perioden med et overskud efter skat på 51 millioner svenske kroner.

I samme periode sidste år lød det tilsvarende overskud på 67 millioner svenske kroner.

Israel beskylder Hamas for at udlevere jordiske rester, som ikke tilhører et af de fortsat savnede gidsler.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Netanyahu siger, at resterne i stedet kommer fra et gidsel, hvis lig blev fundet af israelske styrker tidligere i krigen.

Israel betragter det som et brud på aftalen om våbenhvile i Gaza, og Israel vil komme med et modsvar, lyder det fra Netanyahu.

Hamas mener selv, at bevægelsen overholder aftalen. Den gør sit bedste for at lokalisere gidsler, men det er vanskeligt, fordi Hamas ikke har udstyr til at identificere lig, lyder det.

Ifølge Netanyahu har Hamas mandag udleveret rester fra liget af Ofir Tzarfati, som blev dræbt efter at være blevet kidnappet af Hamas under angrebet 7. oktober 2023.

Det israelske militær meddelte ifølge The Times of Israel, at det havde fundet hans lig 1. december samme år.

Hazem Qassem, som er talsperson for Hamas, siger, at ødelæggelserne i Gaza gør det svært at finde alle ligene fra gidslerne.

– Hamas vil fortsætte med at gøre alt for at udlevere de resterende lig, indtil dette spørgsmål er fuldt afsluttet og så hurtigt som muligt, siger han til Reuters.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, og landets sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, vil begge have Netanyahu til at reagere hårdt på udleveringen af det forkerte gidsel.

Under våbenhvilen har Hamas frigivet alle levende gidsler i bytte for omkring 2000 palæstinensiske fanger. Israel har som led i aftalen trukket sine styrker tilbage og stoppet sin offensiv i Gaza.

Hamas skal ifølge aftalen også udlevere de jordiske rester fra alle døde gidsler. Men bevægelsen siger, at det vil tage tid at lokalisere alle ligene.

Israel siger, at Hamas kan få adgang til de fleste lig uden problemer.

De seneste dage har eftersøgningen efter de resterende gidsler taget til. Bulldozere fra Egypten er sat ind både i Khan Younis i det sydlige Gaza og i Nuseirat længere nordpå.

Lig fra nogle af de resterende gidsler formodes at være i Hamas’ tunneler under Gaza.

På tværs af Gaza leder redningsarbejdere også efter ligene af tusindvis af palæstinensere, som er savnet efter mere end to års krig.

Ifølge sundhedsmyndigheder i Gaza er over 68.000 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Gaza.

Reuters