Seneste nyheder

To chefer, fem fastansatte og fire vikarer på Avisen Danmark er blevet fyret efter nyt samarbejde mellem Berlingske Media og JFM.

Det bekræfter ansvarshavende chefredaktør i JFM Peter Orry til fagbladet Journalisten.

Derudover er fire ansatte på erhvervsredaktionen Erhverv+ blevet afskediget.

Peter Orry, der selv stopper som ansvarshavende chefredaktør som led i ændringerne, oplyser, at der er nogle beskyttede medarbejdere, som ikke er blevet afskediget.

Det gælder tillidsrepræsentanter og nogle på barsel.

– Men det er to redaktioner, der bliver nedlagt, siger Orry til Journalisten.

Tidligere i oktober blev det meldt ud, at JFM, tidligere Jysk Fynske Medier, og Berlingske Media indgår et samarbejde.

Det indebærer, at Berlingske Medias ejer, norske Amedia, overtager 30 procent af aktierne i JFM, som samtidig får 30 procents ejerskab af Berlingske Media.

Samarbejdet betyder, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur i toppen af JFM.

Den indebærer, at der fremover også skal være en finansdirektør, og at rollen som administrerende chefredaktør ændres til en rolle som nyhedsdirektør. Rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktører på de enkelte udgivelser.

Hidtil har JFM’s direktion foruden Peter Orry bestået af topchef Jesper Rosener og viceadministrerende direktør Bjarne Munck.

MediaWatch har tidligere skrevet, at ud fra mediets oplysninger skal Peter Orry ikke varetage den kommende rolle som nyhedsdirektør. Men ifølge mediets oplysninger bliver han i koncernen i en anden rolle.

Som led i aftalen skal Berlingske fremover levere indhold til JFM’s landsdækkende udgivelse, Avisen Danmark.

Jesper Rosener har tidligere oplyst til MediaWatch, at erhvervsmediet Erhverv+ lukker. Fremover skal erhvervsdækningen samles i JFM’s øvrige udgivelser.

To svenske statsborgere er blevet tiltalt for terrorisme og forsøg på terrorisme ved at have kastet håndgranater mod Israels ambassade i Hellerup i oktober 2024.

Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden mener, at de to svenskere efter forudgående planlægning med en eller flere ukendte gerningsmænd i tiden op til 2. oktober sidste år har besiddet og transporteret fem håndgranater til området ved ambassaden.

Her kastede de ifølge anklagemyndigheden to af håndgranaterne mod ambassaden.

Håndgranaterne ramte dog ikke ambassaden, men en nærliggende beboelsesejendom, hvor de eksploderede.

Ingen kom til skade ved hændelsen.

Nogle timer efter eksplosionerne ved ambassaden blev de to svenskere, der i dag er henholdsvis 18 og 20 år, anholdt på Københavns Hovedbanegård under stort politiopbud.

Ud over terrortiltalen er de to også tiltalt for forsøg på alvorlig farefremkaldelse ved at have forsøgt at udsætte de personer, der bevogtede ambassaden den morgen, for nærliggende fare.

De er også tiltalt for drabsforsøg ved at have kastet håndgranaterne og dermed accepteret risikoen for, at beboere i den nærliggende ejendom kunne blive dræbt.

– Det er vores vurdering, at de tiltalte kastede håndgranaterne i den hensigt at ramme den israelske ambassade, og at angrebet på ambassaden under de givne omstændigheder må anses som en terrorhandling, siger Lise-Lotte Nilas fra Statsadvokaten i København i pressemeddelelsen.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at justitsministeren har tiltrådt anklagemyndighedens indstilling om at rejse tiltale i sagen. Det er kutyme i terrorsager, at sagerne skal forbi justitsministerens bord, inden der rejses tiltale.

Da de to unge svenskere dagen efter eksplosionerne ved ambassaden blev fremstillet i grundlovsforhør, blev de mødt af sigtelser om overtrædelser af straffelovens bestemmelser om våbenkriminalitet og at forvolde sprængning.

Først senere blev sigtelsen mod dem ændret til at omhandle terror.

Ved et retsmøde i februar kom det frem, at den 18-årige svensker også er mistænkt for et skyderi mod Israels ambassade i Sveriges hovedstad, Stockholm, som fandt sted aftenen inden eksplosionerne ved ambassaden i Hellerup.

Sagen mod de to svenskere skal behandles over seks dage i Københavns Byret. Den indledes 12. november.

Det er formentlig de færreste danskere, der kan synge med på det amerikanske rockband Dogstars sange.

Ikke desto mindre får man muligheden for det næste år, når det gæster den fynske festival Tinderbox.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse onsdag.

Den kendte Hollywood-skuespiller Keanu Reeves er en del af trioen bag bandet. Han spiller bas.

– Los Angeles-bandet har Bret Domrose i front på vokal og guitar, Robert Mailhouse på trommer og Keanu Reeves – ja, dén Keanu Reeves – på bas, skriver Tinderbox om annonceringen.

– Trioen blev dannet i 1994, og efter næsten to årtier i dvale er de nu vendt tilbage til musikscenen

Reeves’ gennembrud som skuespiller kom i surferfilmen “Point Break” fra 1991, men særligt rollen som Neo i “Matrix”-filmene satte ham på landkortet.

Han er tidligere blevet beskrevet som en, der skilte sig ud fra det glamourøse Hollywood.

Der har gennem årene været forlydender om, at han ikke brugte stuntmænd i hverken “Matrix” eller i de hårdtslående film om John Wick.

Reeves mestrer selv flere forskellige slags kampsport, og så kan han tilsyneladende finde ud af at spille bas.

Onsdag er bandet The Offspring også blevet annonceret til Tinderbox, der i forvejen har navne som Aphaca, Pitbull og Rasmus Seebach på programmet.

Aphaca fik sit gennembrud i slutningen af 2024 med sangen “Smelter under månen”. Sangen er blevet fulgt op af en række andre hits.

For nylig løb de også med hovedprisen ved P3 Guld.

Det københavnske band består af barndomskammeraterne Bertil Engberg Nielsen, Bertram Ask Plauborg, Noah Elias Rasmussen og Rumle Hueg Kærså.

Indtil videre har bandet udgivet et album, men et nyt album med titlen “Vild ungdom” ventes at udkomme i starten af næste år.

Tinderbox finder sted fra 25. til 27. juni 2026.

Med en riffel i hånden fik dronning Mary for en kort stund et indblik i dele af den obligatoriske undervisning i nationalt forsvar i Letland.

Det er sket under et besøg på Adazi Gymnasium i det centrale Letland under kong Frederik og dronning Marys statsbesøg til det baltiske land, der deler grænse med Rusland.

Efter at dronningen havde haft riflen, som ifølge kongehuset var en attrap, i hånden, var det eleverne på gymnasiets tur.

Her fik kongeparret mulighed for at overvære elevernes skydetræning, som er en del af undervisningen i civilt beredskab, der har været obligatorisk fag i Letland i godt et år.

Ifølge Billed-Bladet lyder det under skydetræningen, at netop den træning er obligatorisk på grund af truslen fra øst.

Forsvarsundervisning blev obligatorisk for elever på alle lettiske ungdomsuddannelser sidste år.

Indtil da var det frivilligt, om skoler og uddannelsesinstitutioner ville udbyde undervisningen.

Undervisningen strækker sig ifølge det lettiske medie LSM over i alt 112 timer med undervisning omkring en gang om måneden i to år.

I juni skrev mediet, at omkring 35.000 unge mennesker i Letland vil modtage forsvarstræning spredt ud over 274 uddannelsesinstitutioner.

Efter besøget på det lettiske gymnasium er det danske kongepar draget videre til den danske militærlejr Camp Valdemar i Adazi, der ligger 200 kilometer fra den russiske grænse.

Camp Valdemar er den danske lejr i Adazi, hvor også Nato-hovedkvarteret Multinational Division North ligger.

Hovedkvarteret Multinational Division North har som rolle at koordinere de landmilitære aktiviteter i området.

Her bliver dronning Mary og kong Frederik vist rundt af generalmajor Jette Albinus.

Hun blev som den første kvinde i Danmark udnævnt som generalmajor i Hæren i 2023. Det er Hærens tredjehøjeste grad på chefniveau.

Jette Albinus står i spidsen for hovedkvarteret Multinational Division North.

Turen til Adazi foregår på statsbesøgets andendag, der særligt står i forsvarets tegn.

USA vil skære i antallet af udstationerede soldater i Østeuropa, herunder i Rumænien.

Det oplyser Rumæniens forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet siger, at beslutningen var ventet som følge af ændringer i den amerikanske regerings prioriteter.

Der vil fortsat være omkring 1000 amerikanske soldater udstationeret i Rumænien, lyder det.

– Beslutningen tager også højde for, at Nato har styrket sin tilstedeværelse og aktivitet ved den østlige flanke, hvilket gør det muligt for USA at tilpasse dets militære tilstedeværelse i regionen, lyder det fra det rumænske forsvarsministerium.

Det oplyses ikke, hvor mange amerikanske soldater, der vil blive trukket ud.

En embedsmand fra Nato siger til Reuters, at de amerikanske myndigheder på forhånd har informeret Nato om tilpasningen.

Vedkommende siger desuden, at det ikke er ualmindeligt, at USA justerer sin tilstedeværelse. Selv med den seneste tilpasning er USA’s tilstedeværelse i Europa større, end den har været i en årrække, lyder det.

Østre Landsret dømmer to tidligere politiledere for at have afgivet falsk forklaring for retten om Tibetsagen.

Ligesom byretten straffer landsretten tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé med 30 dages betinget fængsel.

I landsretten dømmes de begge for to udtalelser, hvor de bevidst har løjet.

Begge mænd har nægtet sig skyldige og ville frifindes i landsretten.

Det var, da de blev afhørt som vidner tilbage i august 2013, at de løj for retten.

Retsmødet drejede sig om, hvorvidt seks sympatisører med Tibet i 2012 havde været frihedsberøvet ulovligt af politiet i forbindelse med et statsbesøg af den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao.

I retten skulle de to ledere dengang forklare sig som vidner om politiets håndtering af statsbesøget, hvor en kommission tidligere har konkluderet, at Tibet-støttende demonstranters ytringsfrihed blev krænket.

De blev forhindret i at vise det tibetanske flag, som er forbudt i Kina. Flaget er symbol på tibetansk fællesskab og protest mod kineserne.

Claus Hjelm Olsen ledede hele operationen under det kinesiske statsbesøg i 2012, mens Henrik Oryé var indsatsleder på gaden.

Udtalelserne i retten drejede sig blandt andet om en kritisk demonstration, der blev holdt under statsbesøget på Højbro Plads midt i København. Fire politibiler blev kørt ind foran demonstranterne.

I retsmødet tilbage i 2013 forklarede Henrik Oryé, at der kom noget bevægelse i demonstrationen, da dronningen kom kørende ind mod Christiansborg. “Derfor kørte bilerne frem, hvis der var nogen, der løb frem”, lød det.

Oryé løj ligeledes, da han i retten forklarede, at der så vidt han huskede, “ikke var særlige hensyn eller instrukser, der skulle tages højde for i forbindelse med dette statsbesøg”.

Det punkt var der dog et mindretal af dommerne og domsmændene i landsretten, som ville frifinde ham for.

En tredje udtalelse om tibetanske flag frifinder landsretten ham for, da der ikke er fundet tilstrækkeligt med bevis for, at han bevidst talte usandt. Det var han ellers dømt for i byretten.

Henrik Oryé kom under statsbesøget med ordren “Tag flaget fra dem, kom”. Alligevel hævdede han i retsmødet i 2013, at han ikke havde gjort noget ved det, da der var meldinger om personer med tibetanske flag.

Claus Hjelm Olsen dømmes blandt andet for at have løjet, da han i retten sagde, at politiet ikke brugte oplysningen om, “at kineserne ikke ville tabe ansigt” til noget.

Både 69-årige Claus Hjelm Olsen og 61-årige Henrik Oryé har været suspenderet under sagen.

Mens de slap for at betale byrettens sagsomkostninger, skal de betale sagsomkostningerne for landsretten, fordi der ikke er ændret ved byrettens dom.

Slagelse Kommune får alligevel ikke lov til at sælge Halsskov Færgehavn til staten.

For Ankestyrelsen har underkendt salget, men det stopper ikke staten i form af Transportministeriet, der nu i stedet eksproprierer havnen.

Det sker med beredskabsloven i hånden, oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at der kan “iværksættes ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden for beredskabet”.

Ved en ekspropriation tvinger staten en ejer til at afstå sin ejendom mod fuld erstatning, som vurderes af en kommission.

Det er det statsejede selskab Sund & Bælt, som skal overtage havnen i Halsskov, der frem til 1998 var havnen, hvor bilfærger til Fyn afgik fra.

Staten vil have fingrene i Halsskov Færgehavn i tilfælde af en beredskabskrise, hvor Storebæltsbroen lukkes.

Af en kundgørelse fremgår det, at formålet er, at “staten i tilfælde af længerevarende afbrydelse af den faste forbindelse over Storebælt hurtigst muligt kan genoprette og opretholde trafikken over Storebælt i form af nødfærgedrift med tilhørende nødvendige havnefaciliteter”.

I maj meddelte Slagelse Kommune, at Halsskov Færgehavn skulle sælges til Sund & Bælt, der ejer og driver Storebæltsforbindelsen.

Men det salg er altså blevet underkendt af Ankestyrelsen. Det skete i starten af oktober med den begrundelse, at hensynet til beredskabet ikke kan begrunde, at havnen blev solgt uden offentligt udbud.

Og derfor vil staten i stedet ekspropriere havnen. Det samme har staten gjort ved Knudshoved Havn, hvor bilfærgerne afgik fra Fyn.

Selv om Slagelse Kommune nu ikke kan sælge Halsskov Færgehavn til staten, er det stadig “hensigten, at indholdet af den indgåede aftale mellem Sund & Bælt og Slagelse Kommune skal realiseres”, lyder det i pressemeddelelsen.

Det israelske militær siger, at det har genindført våbenhvilen i Gaza efter at have gennemført en række angreb siden tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Efter en serie af angreb, hvor adskillige terrormål og terrorister blev ramt, har IDF (Israels militær, red.) begyndt den fornyede håndhævelse af våbenhvilen som svar på Hamas’ overtrædelser, lyder det fra militæret.

Tirsdag gennemførte Israel en række angreb på tværs af Gaza som svar på, at Hamas ifølge Israel havde brudt våbenhvilen.

Det israelske militær siger, at 30 militante er blevet ramt i angreb fra militæret og den israelske sikkerhedstjeneste, ISA.

Mahmud Bassal, som er talsperson for Gazas civilforsvar, har onsdag morgen fortalt AFP, at mindst 50 personer i Gaza er blevet dræbt i israelske angreb siden tirsdag aften.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordrede tirsdag til kraftige angreb i Gaza.

Han kom ikke umiddelbart med nogen begrundelse for genoptagelsen af de israelske angreb, men tirsdag aften beskyldte det israelske militær, IDF, den militante bevægelse Hamas for at have angrebet israelske soldater.

Onsdag morgen meddeler IDF i en udtalelse ifølge AFP, at en soldat tirsdag blev dræbt i forbindelse med kampe i det sydlige Gaza.

Tirsdag beskyldte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, desuden Hamas for at udlevere jordiske rester, som ikke tilhører et af de fortsat savnede gidsler.

Resterne tilhører ifølge Israel et gidsel, hvis lig blev fundet af israelske styrker i december 2023.

Trods israelske angreb i Gaza siden tirsdag har den amerikanske præsident, Donald Trump, sagt, at han ikke mener, at våbenhvilen er i fare.

– Som jeg forstår det, dræbte de (Hamas, red.) en israelsk soldat. Så slår israelerne igen, og de bør slå igen, sagde Trump til journalister om bord på Air Force One på vej til Sydkorea, skriver Reuters.

Men Trump mener altså ikke, at selve våbenhvilen er på spil.

– I er nødt til at forstå, at Hamas er en meget lille del af fred i Mellemøsten, og de er nødt til at indordne sig (behave på engelsk, red.), siger han.

Sydbank er kommet ud af tredje kvartal med et overskud efter skat på 710 millioner kroner.

Det er 25 procent mere end i samme kvartal sidste år, fremgår det af en selskabsmeddelelse.

Forbedringen skyldes primært lavere basisomkostninger og færre nedskrivninger på udlån.

Banken har onsdag løftet sløret for en del af sine regnskabstal, i forbindelse med at den præciserer sine forventninger til årets samlede overskud.

Nu regner den med et overskud på mellem 2,4 og 2,6 milliarder kroner. Den nedre del af intervallet er onsdag blevet løftet med 200 millioner kroner.

Det endelige kvartalsregnskab offentliggøres først den 5. november.

Onsdagens annoncering er ikke den første, der kommer fra Sydbanks hånd i denne uge.

Mandag annoncerede banken, at den har indgået en aftale om at fusionere med Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Tilbage mangler aktionærernes og konkurrencemyndighedernes godkendelse, inden sammenlægningen er officiel.

De tre banker ønsker at fortsætte under navnet AL Sydbank, der skal have hovedsæde i Aabenraa.

Sammenlagt vil AL Sydbank have udlån for 137 milliarder kroner og indlån for 207 milliarder kroner og bliver dermed et af landets fem største pengeinstitutter.

Sydbank bliver den fortsættende bank. Det betyder, at Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, er tiltænkt at skulle fortsætte i den rolle.

Hvis alt går efter planen, ventes myndighederne at godkende sammenlægningen i løbet af december, hvor fusionen formelt set også kan komme på plads.

Retten i Næstved har idømt virksomheden HappyHello A/S en bøde på 400.000 kroner for vildledende markedsføring på netbutikken Littlehappy.dk.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Virksomheden har solgt legetøj og børnebøger til fordelagtige priser uden tydeligt at gøre opmærksom på, at kunderne automatisk blev tilmeldt et løbende abonnement, lyder det.

– Når en virksomhed sælger varer på nettet, hvor der er tilknyttet et abonnement, skal abonnementet være markedsført lige så klart og tydeligt som de enkelte varer og priserne for dem, så forbrugerne ikke er et øjeblik i tvivl om, at de får et løbende abonnement med i købet, udtaler Torben Jensen, forbrugerombudsmand.

På baggrund af klager blev virksomheden i 2020 meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden.

Retten i Næstved har nu taget stilling til sagen, hvor virksomheden også er blevet dømt for vildledende markedsføring på den nu lukkede hjemmeside Happyhello.dk.

Virksomheden har desuden vildledt forbrugere på Facebook og via Google Shopping, lyder det.

HappyHello A/S har valgt at anke dommen til landsretten.

Ifølge Forbrugerombudsmanden fremgår det af dommen, at retten ved fastsættelse af bødens størrelse har lagt vægt på, at virksomheden har gjort sig skyldig i flere overtrædelser af markedsføringslovens regler.

Orkanen Melissa, der beskrives som “ekstremt farlig”, har onsdag ramt den sydlige del af Cubas østkyst.

Det skriver U.S. National Hurricane Center (NHC) på sin hjemmeside.

Orkanen er gået i land i regionen Santiago de Cuba klokken 03.10 lokal tid – 08.10 dansk tid – viser radarbilleder.

Der er målt vindstød med en styrke på op til næsten 195 kilometer i timen.

Forud for orkanens ankomst har myndighederne i Cuba evakueret flere end 735.000 mennesker.

Det skriver Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, på det sociale medie X.

– Vi har lige tjekket med provinserne om foranstaltningerne, der er taget som forberedelse til Melissa. Flere end 735.000 mennesker er blevet evakueret, og arbejdet er stadig i gang.

– Det bliver en meget vanskelig nat for hele Cuba, men vi vil komme os, skriver Miguel Díaz-Canel.

Orkanen er blevet nedgraderet til en kategori 3-orkan, efter at den ramte Jamaica som en kategori 5-orkan tirsdag.

Selv om orkanen har mistet lidt af sin styrke, er der udsigt til voldsomt vejr de kommende timer i Cuba.

Inden dens ankomst begyndte der at falde voldsomme regnmængder over øen, rapporterer CNN, og der er risiko for oversvømmelser og jordskred.

Der er onsdag morgen dansk tid endnu ikke overblik over omfanget af skaderne, efter at orkanen strøg gennem Jamaica tirsdag. Det skyldes blandt andet, at det er nat i Jamaica og det øvrige Caribien.

Landets premierminister, Andrew Holness, har dog erklæret hele øen for et “katastrofeområde”, skriver nyhedsbureauet AFP.

Senere onsdag fortsætter orkanen mod Bahamas, som ligger nord for Cuba og sydvest for den amerikanske stat Florida.

NHC’s orkanvarsel omfatter de cubanske provinser Granma, Santiago de Cuba, Guantanamo, Holguin og Las Tunas samt det sydøstlige og centrale Bahamas.

Jyske Bank har set sine renteindtægter dale i årets tredje kvartal, men har alligevel formået at løfte sit overskud.

Det viser bankens endelige kvartalsregnskab onsdag.

Renteindtægterne landede på knap 2,2 milliarder kroner mod 2,36 milliarder kroner i samme periode sidste år.

Overskuddet efter skat voksede derimod med 34 millioner kroner til i alt 1,45 milliarder kroner.

En forbedring af bundlinjen har blandt andet kunnet lade sig gøre, fordi banken har tjent flere penge på gebyrer og provision.

Der er ikke mange overraskelser i dagens regnskab, der er en gentagelse af de tal, som blev meldt ud i forbindelse med en opjustering i starten af oktober.

Her kom det frem, at Jyske Bank regner med at tjene mellem 4,9 og 5,3 milliarder kroner for hele året. Den udmelding gentages onsdag.

Siden 2014 har alle danskere i alderen 50-74 år hvert andet år fået tilsendt en kuvert med en invitation til screening for tarmkræft.

Det har ifølge Kræftens Bekæmpelse betydet, at mange mulige kræfttilfælde er blevet opdaget i tide, og at man dermed både har forhindret mange sygdomsforløb og dødsfald.

Faktisk viser tal fra Cancerregistret, at der sidste år var 24 procent færre mænd og 20 procent færre kvinder, der fik diagnosen tarmkræft, sammenlignet med tiden før screeningsprogrammet blev igangsat.

– Tarmkræftscreening er afgørende for, at vi i dag ser færre tilfælde af tarmkræft i aldersgruppen.

– Screening gør det muligt at opdage forstadier og behandle dem, inden sygdommen udvikler sig, siger Janne Bigaard, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

I screeningsprogrammets levetid er der i alt opdaget 9450 tilfælde af tarmkræft, hvoraf to tredjedele er opdaget på et tidligt stadie.

Her er behandlingen mere skånsom, og derfor bliver flere helbredt.

Helt praktisk går screeningsprogrammet ud på, at borgeren indsamler en afføringsprøve, der sendes til et laboratorie, hvor den bliver undersøgt for forekomst af blod, man ikke kan se med det blotte øje.

6 ud af 10, der får tilbuddet om tarmscreening, tager imod det.

Der er imidlertid store forskellige i deltagelse afhængigt af køn, uddannelsesniveau og etnicitet, og det ærgrer Janne Bigaard.

– Det er kun muligt at fastholde den positive udvikling, hvis flere deltager. Der bør være et særligt fokus på de grupper, som i dag ikke deltager for at mindske uligheden i hvem, der får tarmkræft, siger hun.

Andre faktorer spiller formentlig også ind i forhold til, at antallet af tarmkræfttilfælde er faldet de senere år.

Man ved for eksempel, at kosten spiller en rolle, og at flere fibre og mindre kød sænker risikoen for at udvikle tarmkræft, ligesom kropsvægt også spiller en rolle.

Mindst 50 personer er siden tirsdag aften blevet dræbt i israelske angreb på Gaza.

Det siger Mahmud Bassal, som er talsperson for Gazas civilforsvar, onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Blandt de dræbte er 22 børn, lyder det videre fra talspersonen, der desuden oplyser, at 200 personer er såret som følge af angrebene.

Bassal kalder angrebene for en klar og åbenlys overtrædelse af den aftale om våbenhvile, der tidligere i oktober blev indgået af Israel og Hamas.

Antallet af døde er ikke bekræftet af andre kilder.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordrede tirsdag til kraftige angreb i Gaza.

Han kom ikke umiddelbart med nogen begrundelse for genoptagelsen af de israelske angreb, men tirsdag aften beskyldte det israelske militær, IDF, den militante bevægelse Hamas for at have angrebet israelske soldater.

Onsdag morgen meddeler IDF i en udtalelse ifølge AFP, at en soldat tirsdag blev dræbt i forbindelse med kampe i det sydlige Gaza.

Også det israelske militær beskylder onsdag morgen Hamas for at have overtrådt våbenhvilen.

USA’s præsident, Donald Trump, tog natten til onsdag de israelske angreb i forsvar.

– De (Hamas, red.) dræbte en israelsk soldat, og så slog israelerne igen. Og det burde de også gøre, sagde Trump ifølge AFP til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, sagde umiddelbart efter meldingerne om angrebene i Gaza, at han mener, at våbenhvilen i Gaza stadig holder på trods af det, han betegner som gnidninger i området.

– Vi ved, at Hamas eller andre i Gaza har angrebet en IDF-soldat. Vi forventer, at israelerne vil reagere – men jeg tror, præsidentens (Donald Trumps, red.) fred kommer til at holde, sagde Vance i et interview med Fox News.

Efter over tre års venten har Grønlands regering, Naalakkersuisut, fået medhold i, at et erstatningskrav på 80 milliarder kroner fra et mineselskab ikke kan føres for en voldgiftsret.

Det oplyser Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling i en pressemeddelelse.

Erstatningskravet blev fremsat i 2022 af det australske mineselskab Energy Transition Minerals (ETM), der dengang hed Greenland Minerals.

Selskabet havde siden 2007 haft tilladelse til at undersøge mulighederne for at etablere en mine ved Kvanefjeld i det sydlige Grønland.

Minen blev ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut, i 2021 det helt store tema. Efter valget besluttede den nye grønlandske regering at forbyde udvinding af radioaktivt uran, og dermed røg mineprojektet i vasken, hvilket selskabet vil have erstatning for.

Men Energy Transitions Minerals’ ønske om, at sagen skal køre ved en voldgift, er altså nu blevet afvist af en voldgiftsret.

Det er også blevet afgjort, at den danske stat ikke kan være part i sagen, som det australske mineselskab ønskede.

Grønlands minister for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA), siger i pressemeddelelsen, at regeringen er “meget tilfreds” med afgørelsen.

– Det er naturligvis en kæmpe lettelse, at denne del af sagen nu er overstået, og at vi har vundet.

Hun hæfter sig dog ved, at sagen kører videre. For mineselskabet har også anlagt sager ved Grønlands Landsret og Københavns Byret.

– Disse sager er i det indledende stadie, så der er lang vej endnu. Ikke desto mindre er denne sejr vigtig, og de udgifter Selvstyret har haft til sagen skal nu dækkes af Greenland Minerals A/S. Naalakkersuisut mener fortsat, at sagen er principiel og fortsætter nu med fornyet styrke, siger Naaja H. Nathanielsen.

I meddelelsen skriver den grønlandske regering også, at den var “overrasket over”, at sagen blev forsøgt kørt som en voldgift.

For “Naalakkersuisuts skønsmæssige afgørelser kun kan indbringes for domstolene”, og derfor var afgørelsens resultat “forventelig”, lyder det.

Sagen kan dog stadig ende ved en voldgiftsret.

– I sin afgørelse forbeholder voldgiftsretten sig muligheden for at afgøre et eventuelt spørgsmål om udmåling af erstatning, såfremt en domstol i fremtiden når frem til at dette spørgsmål hører under voldgiftsrettens kompetence, står der i pressemeddelelsen.

Onsdag åbner en ny busrute, der skal transportere praktiserende læger og sygehusansatte fra København til Maribo på Lolland.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Bussen kører fra Flintholm Station på Frederiksberg til Maribo.

Bustransporten skal være med til at gøre det mere attraktivt at arbejde i de områder, hvor der er mangel på læger, siger Trine Birk Andersen, der er regionsrådsformand i Region Sjælland.

– I dag er der færrest læger i de områder af regionen, hvor behovet er allerstørst. Det går simpelthen ikke.

Der vil desuden åbne to lignende busruter fra hovedstaden til henholdsvis Nykøbing Sjælland og Kalundborg.

Der kommer til at være en afgang om morgenen og en igen om eftermiddagen, og alle busser er indrettet med borde, strøm og internet, så det er muligt at arbejde under transporten, skriver regionen.

Læger kan på busturen blandt andet få tid til at konsultere patienter over e-mail, forny recepter og lignende, forklarer Trine Birk Andersen.

Hun oplyser, at der er afsat fem millioner kroner til udviklingen og driften af de tre nye busruter.

– Det er en lille pris at betale, hvis det kan få flere læger ud til de områder, hvor der er brug for dem, siger regionsrådsformanden.

De nye busruter skal supplere tre eksisterende ruter, hvor sygehuslæger bliver kørt fra hovedstadsområdet til sygehuse i Slagelse og Nykøbing Falster.

Det bliver dog med de nye ruter også muligt for praktiserende læger at benytte sig af transportordningen.

Og transporten for praktiserende læger er et af hovedformålene med de nye ruter, siger Trine Birk Andersen.

– Vi vil lykkes med at sikre særligt flere praktiserende læger til de områder af regionen, hvor der i dag er for få, og vilkår og rammer såsom transport skal ikke stå i vejen for løsninger, der virker.

På de eksisterende ruter er der cirka fem til ti læger og sygehusansatte med bussen hver afgang, siger Trine Brik Andersen.

De nye endestationer i Maribo, Kalundborg og Nykøbing Sjælland er valgt på baggrund af et spørgeskema, som regionen har sendt ud til afdelinger på regionens sygehuse og til Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Som opfølgning på den nye sundhedsreform, der blev indgået i 2024, indgik regeringen og Danske Regioner en aftale, der skal være med til at styrke lægedækningen i Danmark.

Ambitionen er blandt andet, at der skal uddannes 1500 flere læger, så der i 2035 vil være mindst 5000 speciallæger i almen medicin.

Med den nye sundhedsreform bliver Region Hovedstaden og Region Sjælland lagt sammen til en region – Region Østdanmark.

En 65-årig amerikansk mand dømt for voldtægt og drab på en tidligere nabo er tirsdag blevet henrettet i den amerikanske delstat Florida.

65-årige Norman Grim modtog en dødelig indsprøjtning i Florida State Prison i byen Raiford, oplyser Florida Department of Corrections, der har ansvaret for fængsler og indsatte i delstaten.

Grim blev for 25 år siden idømt dødsstraf, efter at han var fundet skyldig i voldtægt og drab på den 41-årige advokat Cynthia Campbell i 1998.

Norman Grim og Cynthia Campbell var naboer.

Campbell blev meldt savnet i juli 1998. Hendes forslåede lig blev senere fundet af en fisker nær en bro i vandet ud for byen Pensacola, beretter det amerikanske medie CNN.

Under retssagen fremlagde anklageren en obduktionsrapport, der viste, at kvinden var blevet stukket syv gange i hjertet med en kniv.

Dna-beviser var ifølge CNN med til at knytte Norman Grim til drabet.

Forud for henrettelsen, der skete klokken 18.14 lokal tid – 23.14 dansk tid – havde Grim valgt at droppe en ankesag.

I 2025 er der foreløbig blevet henrettet 41 personer i USA, hvilket er det største antal siden 2012. Dengang blev 43 henrettet.

Florida har foreløbig udført 15 henrettelser i 2025. Det er dermed den delstat, der har foretaget flest henrettelser. Alabama og Texas har hver udført fem.

I november er der planer om yderligere to henrettelser i Florida, skriver CNN.

34 af henrettelserne er sket ved indsprøjtning, to ved skydning og fem ved brug af nitrogen.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, er fortaler for dødsstraf. Da han i januar blev indsat i Det Hvide Hus, sagde han, at den bør bruges som straf mod de mest afskyelige forbrydelser.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, regner med at skrue ned for den amerikanske told på import af varer fra Kina.

Til gengæld venter han, at Kina vil forpligte sig til at begrænse strømmen af kemikalier til produktion af fentanyl til USA.

Det siger Trump natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump er i øjeblikket i Asien, hvor han besøger forskellige lande.

Nattens melding fra præsidenten kommer, mens han er på vej med præsidentflyet Air Force One fra Japan til Sydkorea.

Efter planen skal han mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, torsdag i Sydkorea.

– Jeg forventer at sænke den (importtolden, red.), fordi jeg tror på, at de (Kina, red.) vil hjælpe os med situationen omkring fentanyl, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

– Kina vil samarbejde med de amerikanske myndigheder om fentanyl.

Mødet mellem Trump og Xi vil finde sted sideløbende med et topmøde i den asiatiske samarbejdsorganisation om økonomi, Apec.

Trump regner med, at han og den kinesiske præsident vil få løst det, som han omtaler som mange problemer.

– Jeg tror, at vi får et fantastisk møde med præsident Xi fra Kina, og mange problemer vil blive løst, siger han ifølge AFP om bord på Air Force One.

Mødet mellem Trump og Xi er kommet i stand, efter at en handelskrig mellem verdens to største økonomier brød ud i lys lue, da Kina for nylig indførte nye begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter.

Det fik straks Trump til at advare om, at han ville lægge 100 procent told oven i de rundt regnet 57 procent, der allerede er indført på import fra Kina.

USA’s finansminister, Scott Bessent, antydede søndag, at der var blevet indgået en foreløbig aftale med Kina om at dæmpe handelskrigen mellem de to lande.

Trump har tidligere sagt, at de to statsledere foruden handel også skal diskutere Taiwan.

Natten til onsdag lyder det dog ifølge Reuters fra den amerikanske præsident, at han alligevel ikke er sikker på, om han vil vende Taiwan med Xi.

Et flertal i Senatet har tirsdag stemt for at ophæve USA’s præsident Donald Trumps importtold på varer fra Brasilien.

Fem republikanske medlemmer af Senatet, hvor Republikanerne har flertal, var med til at vedtage forslaget, der blev stemt igennem med 52-48.

Trump underskrev i juli et dekret, der med virkning fra august pålagde brasilianske varer en importtold på 50 procent.

Med dekretet ville Trump blandt andet straffe Brasilien for at retsforfølge landets tidligere præsident Jair Bolsonaro for et kupforsøg.

Lovforslaget, der tirsdag er stemt igennem Senatet, har til hensigt at afslutte den nationale nødsituation, som Trump henviste til, da han i juli annoncerede tolden på brasilianske varer.

Forslaget var stillet af Demokraterne, der mener, at Trump har opdigtet argumenter for at indføre importtold.

Senere på ugen forventes det, at Senatet skal stemme om importtold, som Trump har indført på varer fra Canada og en række andre lande.

På talerstolen sagde demokraten Tim Kaine, der havde skrevet forslaget, at importtolden har ført til stigende priser i USA.

– Folk lider. De betaler mere for mad, mere for tøj, mere for sundhedspleje, mere for energi og mere for byggematerialer på grund af præsident Trumps toldpolitik, sagde Tim Kaine.

Selv om Senatet tirsdag har stemt for at ophæve tolden på brasilianske varer, så er det fortsat usikkert, om tolden på varerne fjernes, da forslaget også skal til afstemning i Repræsentanternes Hus.

Repræsentanternes Hus er Kongressens andet kammer, hvor Republikanerne også har flertal.

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter et valgnederlag i 2022.

70-årige Bolsonaro blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Ekspræsidentens advokater indgav mandag i denne uge en begæring på 85 sider til højesteretten, hvor advokaterne bad retten om at genoverveje dele af dommen.

Reuters

14 personer er blevet dræbt i et amerikansk angreb på fire skibe, der ifølge USA forsøgte at smugle narkotika over Stillehavet.

Det skriver USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på det sociale medie X.

I opslaget ses en række skibe gå op i flammer og røg, efter at de er blevet angrebet.

Det bringer antallet af dræbte i USA’s indsats mod narkosmugling i Caribien og Stillehavet op på 57.

USA begyndte at udføre angrebene i slutningen af september og har siden destrueret mindst 14 fartøjer i området.

Det omtalte angreb er det mest dødelige indtil videre. Det fandt sted mandag og dræbte 14 personer, som Hegseth betegner som narkoterrorister. Én person overlevede, lyder det fra Hegseth.

– De fire fartøjer var kendt af vores efterretningsapparat, sejlede langs kendte narkosmuglerruter og transporterede narkotika, skriver han.

Hegseth skriver, at Southcom, der er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, straks begyndte at lede efter den eneste overlevende efter angrebene.

De mexicanske myndigheder “accepterede sagen og påtog sig ansvaret for at koordinere redningsaktionen”, lyder det videre.

Hegseth uddyber ikke, hvad der er sket med den overlevende, eller om personen er blevet fundet.

Mexicos flåde oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at den leder omkring 740 kilometer sydøst for havnen i Acapulco, der ligger på Mexicos sydlige kyst.

Ingen amerikanske soldater blev såret i angrebet.

De amerikanske angreb i Caribien og Stillehavet har primært været rettet mod venezuelanske både. De dødelige angreb har hidtil været udført i internationale farvande, hvilket også var tilfældet med angrebene mandag.

I sidste uge fremsatte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, et ønske om ikke at gå ind i det, han betegnede som en vanvittig krig med USA.

Maduro får hyppigt kritik for at underminere demokratiet og menneskerettigheder i landet. Størstedelen af Vesten, heriblandt USA, anerkender ikke hans seneste valgsejr ved præsidentvalget i 2024.