Seneste nyheder

Folketingets ledelse ønsker en frivillig aftale om brugen af videoklip, hvor der er manipuleret med lyd og billede for eksempelvis at imitere en person. Det kaldes også deepfakes.

Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag.

Det sker, efter at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har gjort brug af det og manipuleret videoer med blandt andre statsministeren.

Ledelsen ønsker et kodeks mellem Folketingets partier for, hvordan man bruger kunstig intelligens. Formand for Folketinget Søren Gade (V) håber, at der kan indgås en aftale.

– På Borgen kan vi være uenige om meget, men vi er enige i, at vi sammen har et ansvar for at beskytte vores demokrati og tilliden til det. Det gør man ikke nødvendigvis med mere lovgivning og regulering, siger han i meddelelsen.

Dansk Folkeparti har eksempelvis manipuleret en video med statsminister Mette Frederiksen (S).

Her siger hun blandt andet, at efter “succesen” med at afskaffe store bededag vil regeringen nu også afskaffe pinsen, påsken og julen.

I videoen står der, at den er skabt ved brug af kunstig intelligens.

Mette Frederiksen har kaldt det “over stregen” og “en uheldig glidebane”.

Folketingets partier har i 2019 lavet en aftale om ikke at sprede falske nyheder, kaldet fake news.

Nu håber ledelsen også på en aftale om manipulerede videoer.

– Derfor vil vi invitere alle partierne ind til en fælles drøftelse om, hvordan vi ansvarligt kan anvende kunstig intelligens.

– Nu skal vi også finde ud af, hvordan vi skal tackle kunstig intelligens, siger Søren Gade.

Ledelsen vil holde et møde for Folketingets partier med eksperter på området.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har sagt til fagbladet Journalisten, at han ikke har spurgt statsministeren om samtykke.

Over for fagbladet afviste han kritik fra flere sider. Morten Messerschmidt sagde, at videoen skal ses som satire.

– Det, vi kan gøre, er at vise danskerne, hvordan man kan bruge de nye teknologier, og hvordan man kan bruge det på en god måde, som her en underholdende og satirisk måde, sagde Morten Messerschmidt.

Kritikere frygter, at vi i fremtiden ikke længere kan stole på det videomateriale, vi ser, og hvor alle risikerer at blive manipuleret med uden at opdage det.

Det kan eksempelvis være aktuelt op til et valg som valget til EU-Parlamentet 9. juni.

Den tyske politiker Björn Höcke fra højrefløjspartiet Alternative für Deutschland (AfD) er tirsdag blevet idømt en bøde for at sige “Alles für Deutschland” – alt for Tyskland – under en tale i 2021.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Höcke idømmes en bøde på 13.000 euro af en regional domstol i byen Halle.

Beløbet svarer til cirka 100.000 kroner.

“Alles für Deutschland” var en parole, som blev anvendt af det tyske nazipartis paramilitære underorganisation Sturmabteilung (SA), der spillede en vigtig rolle, da Adolf Hitler kom til magten i 1930’erne.

Parolen er i dag ulovlig i Tyskland. Det samme gælder andre nazistiske paroler og symboler. Det er også ulovligt at heile.

52-årige Höcke er leder af Alternative für Deutschland i delstaten Thüringen.

Han har erklæret, at han går efter at blive ministerpræsident i delstaten, når der er delstatsvalg til september.

Höcke, der er tidligere historielærer, hævder ikke at have vidst, at vendingen blev brugt af nazisterne. Men anklagemyndigheden mente, at Höcke fuldt ud kendte ordenes “oprindelse og betydning”, da han sagde dem.

Samme opfattelse har domstolen i Halle, der ligger i det østlige Tyskland, tilsyneladende.

Anklagerne i sagen ville ifølge nyhedsbureauet AFP have politikeren idømt seks måneders betinget fængsel. Desuden argumenterede de for, at han skulle betale 10.000 euro – 75.000 kroner – til en velgørende organisation.

Da Höcke blev idømt en bøde og ikke en fængselsstraf, ventes dommen ifølge AFP ikke at kunne true hans kandidatur ved det kommende valg.

Sagen om Björn Höcke kommer i kølvandet på en række andre kontroversielle sager, der sættes i forbindelse med Alternative für Deutschland.

Blandt andet mistænkes en ansat hos et AfD-medlem af EU-Parlamentet for at have spioneret for Kina.

Den tyske efterretningstjeneste har stemplet AfD i Thüringen, hvor Höcke er formand, for at være en ekstremistisk organisation. Det samme gælder partiets afdelinger i Sachsen og Sachsen-Anhalt.

Nye Borgerliges hovedbestyrelse har politianmeldt tidligere formand Pernille Vermund, der nu er medlem af Liberal Alliance, og tidligere medlem Kim Edberg Andersen, der nu er medlem af Danmarksdemokraterne.

Det fremgår af en politianmeldelse, som Ekstra Bladet har set.

Avisen har ligeledes set et brev, der er blevet sendt ud til partiets medlemmer, hvor hovedbestyrelsen begrunder anmeldelsen.

Der står, at partiet anmelder de to folketingspolitikere for flere forhold. Det sker, efter at Pernille Vermund lukkede og forsøgte at opløse Nye Borgerlige i januar.

Hovedbestyrelsen mener blandt andet, at Nye Borgerliges folketingsgruppe er blevet ulovligt lukket.

Derudover går anmeldelsen på, at folketingsgruppens bankkonti er blevet lukket, inden de økonomiske forhold var afklaret.

Organisatorisk formand for Nye Borgerlige Kenneth Korsbæk Olsen bekræfter og kalder lukningen foragtelig.

– Vi mener, at der er sket noget, som ikke er sket på den korrekte måde. For det er fuldstændig foragteligt, det der er sket, siger han.

På spørgsmålet fra avisen om, hvorvidt det er usandsynligt, at det fører til straf, svarer han:

– Jeg ved ikke, om det er en chancetur. Det har haft store konsekvenser for partiet. Vi mener, at en anmeldelse er på sin plads. For jeg er rystet over det, som er sket.

– Det er ikke på grund af hævn eller bitterhed, at vi gør det her. Det er noget, som vi gør på partiets vegne.

Hverken Pernille Vermund eller Kim Edberg Andersen har kommentarer, skriver Ekstra Bladet.

Caroline Wozniacki kommer ikke til at spille French Open i år.

Som forventet er den danske tennisstjerne ikke blandt de spillere, der har modtaget et wildcard til grand slam-turneringen.

Det fremgår af French Opens hjemmeside tirsdag.

Seks franske spillere, en australier og en amerikaner har fået et wildcard, og det er helt efter bogen. Sådan plejer det at være.

Caroline Wozniacki kunne have meldt sig til French Opens kvalifikationsturnering, men det undlod hun.

I French Open spiller de på grus, og det har aldrig været den danske stjernes yndlingsunderlag.

Hun har således hentet sine største resultater på hardcourt – herunder Australian Open-sejren i 2018.

Den manglende deltagelse ved French Open betyder samtidig, at Caroline Wozniacki får meget svært ved at komme til OL i Paris den kommende sommer.

Hun skulle formentlig op blandt de 65-70 bedste på verdensranglisten ved skæringsdatoen efter French Open for at spille sig ind i OL-feltet.

Det bliver nu umuligt.

Alternativt skal Wozniacki håbe på at blive tildelt en af de to OL-pladser, der er forbeholdt tidligere grand slam-vindere, der ikke er blandt de 65-70 bedste, men som er inden for top-400.

De pladser kan der dog blive rift om. Tyskeren Angelique Kerber, der har vundet tre grand slam-titler, ligger nummer 331, og Naomi Osaka fra Japan med fire titler er nummer 173.

Britiske Emma Raducanu og rumænske Simona Halep er blandt de øvrige spillere, der havde håbet på wildcard, men som heller ikke har fået det.

Hovedturneringen ved dette års French Open begynder 26. maj.

Danmark stiler som altid efter en plads i kvartfinalen ved ishockey-VM. Men også denne gang får danskerne mere end svært ved at nå mellem verdens otte bedste nationer.

Nøglekampen mod Norge blev tabt med 0-2, og der venter en stor opgave for landstræner Mikael Gath i at få genrejst sine tropper inden den uhyre svære kamp mod de tjekkiske værter onsdag eftermiddag.

Mod et disciplineret norsk hold, der forsvarede sig godt, manglede Danmark offensiv kvalitet og udnyttede ikke de få store chancer, det lykkedes at komme frem til undervejs.

Efter en jævnbyrdig første periode knækkede kampen fra anden periodes start, hvor danskerne kom alvorligt på spanden.

Nordmændene skruede op for tempoet, og de danske spillere havde mere end nok at gøre med at forsvare sig.

Paradoksalt nok var det dog midt i det norske stormvejr, at Danmark tilspillede sig kampens hidtil største chance.

I undertal fik danskerne brudt et norsk angreb, og Nick Olesen fik frit løb fra banens midte. Den målfarlige nordjyde tog et fint træk, men fik ikke ordentlig ram på pucken, da han ellers havde et halvt mål at skyde på.

Når man i forvejen har svært ved at spille sig til chancer, skal man score på den slags tilbud. I stedet gik det kort efter galt i den anden ende, og det var helt i tråd med udvikingen.

Landstræner Mikael Gath havde fra start sat sin rutinerede fjerdekæde over for Norges giftige førstekæde med Mats Zuccarello, Patrick Thoresen og Michael Brandsegg-Nygård.

Den danske trio sled og slæbte, men var midt i et skifte, da nordmændene slog til. Thoresen og Zuccarello spillede Brandsegg-Nygård fri, og med en fremragende afslutning demonstrerede det 18-årige stortalent, hvorfor han står til at blive plukket i første runde af sommerens NHL-draft.

Skudcifrene 17-7 til nordmændene i anden periode fortalte sin egen historie om kampmønstret, og danskerne kunne takke målmand Frederik Dichow for, at det ikke så værre ud på måltavlen.

Der var meget, der skulle justeres i anden pause på et hold på vej mod sit første nederlag i en betydende kamp mod Norge i ti år.

Det lykkedes da også at få etableret et pres i de sidste 20 minutter. Danskerne havde pucken meget, men nordmændene så også ud til at være godt tilfredse med at lukke af foran mål og vente på kontrachancer.

Et dansk powerplay var ved at fuse helt ud i dårlige tæmninger og underlige fejlafleveringer, indtil Phillip Bruggisser trods alt fik testet den norske keeper, Henrik Haukeland, med et par slagskud.

Det var dog et pauvert udbytte, og generelt har det danske overtalsspil været en stor skuffelse i de første tre kampe.

Et forsøg på at sætte en ekstra markspiller ind i slutsekunderne gik også helt galt. Eirik Salsten lukkede kampen i tomt mål.

Donald Trump fik tirsdag selskab af én af de helt store profiler i Det Republikanske Parti, da formand for Repræsentanternes Hus Mike Johnson mødte op i New York inden dagens retsmøde i tys-tys-sagen.

Uden for retssalen sagde Mike Johnson, at sagen mod Donald Trump er politisk motiveret og er et udtryk for valgindblanding.

Det skriver Reuters.

Mike Johnson mener, at det samme gælder for alle fire retssager, der er planlagt mod Donald Trump.

– Det er politisk motiverede retssager, og de er en skændsel. Det er valgindblanding, lød det fra Mike Johnson, som talte uden for retsbygningen.

Han sagde videre, at det er umuligt for dem, der ser objektivt på sagerne mod Trump, at benægte, at det amerikanske retssystem bliver brugt som et våben mod Donald Trump.

De øvrige sager mod Trump handler om henholdsvis forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020 og om uforsigtig håndtering af klassificerede dokumenter fra Trumps tid i Det Hvide Hus.

Mike Johnson er ifølge Reuters det højest rangerende medlem af Det Republikanske Parti, der er mødt op sammen med Trump uden for retten i New York under tys-tys-sagen.

Inden for i retssalen skulle Mike Johnson dog ikke have taletid.

Her var det i stedet Donald Trumps tidligere advokat Michael Cohen, der skulle i vidneskranken og blandt andet fortælle om sit kendskab til udbetalingen af tys-tys-penge i form af 130.000 dollar til pornoskuespilleren Stormy Daniels op til præsidentvalget i 2016.

Donald Trump er tiltalt for at have manipuleret med regnskabsmateriale i forbindelse med udbetalingen af pengene, som angiveligt skulle få Stormy Daniels til at holde tæt om en tidligere affære med Trump.

Mandag vidnede Michael Cohen også. Her fortalte han, at det var ham, der sørgede for udbetalingen af pengene til Daniels. Og at han gjorde det, fordi Donald Trump bad ham om det.

Trump nægter sig skyldig.

Trods kritik fra DR fastholder The European Broadcasting Union (EBU), at man vil udelukke højrefløjen fra at stille op til den store tv-debat Eurovision Debate.

Det oplyser EBU i en mail til Ritzau.

– Som det var tilfældet i både 2014 og 2019, er Eurovision Debate et forum for spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen under EU-Parlamentets spitzenkandidat-system.

– EBU’s aftale med EU-Parlamentet er at producere en debat baseret på disse principper, skriver EBU i mailen.

Som public service-medie er DR medlem af EBU, der både arrangerer Eurovision Song Contest – det internationale melodigrandprix – samt Eurovision Debate.

DR’s udlandschef, Niels Kvale, har dog fastslået, at DR ikke bakker op om udelukkelsen af de to grupper, ID og ECR.

– DR har gjort EBU opmærksom på, at vi ikke ønsker at sende debatten, men også, at vi mener, at de nedsatte regler ikke giver mening, da de udelukker to af de større grupper i EU-Parlamentet, sagde Kvale mandag i en skriftlig kommentar.

Allerede i oktober sidste år advarede DR mod, at det europæiske public service-samarbejde The European Broadcasting Union (EBU) lavede en såkaldt spidskandidat-debat. Det skriver fagbladet Journalisten tirsdag.

– Jeg mener ikke, at EBU eller medier i det hele taget skal være en part, og det risikerer man at blive i den her debat, hvor ingen formelt kan garantere, at den næste kommissionsformand bliver fundet blandt spidskandidaterne, siger Niels Kvale til Journalisten tirsdag.

Spitzenkandidat-systemet er ikke del af EU’s traktater. Der er derfor ikke noget lovkrav om, at de politiske grupper i EU-Parlamentet skal udpege en spidskandidat.

ID-gruppen og ECR-gruppen overtræder derfor ikke nogen regler ved ikke at udpege en spidskandidat.

EU-landenes stats- og regeringschefer er heller ikke forpligtede til at vælge EU-Kommissionsformanden blandt spidskandidaterne fra de politiske grupper. Det blev understreget ved det seneste valg i 2019.

Her blev Ursula von der Leyen formand for EU-Kommissionen, selv om hun ikke var opstillet som spidskandidat af nogen politisk gruppe i EU-Parlamentet.

ECR-gruppen og ID-gruppen deltager ikke i systemet, fordi de mener, at det bør være medlemslandene – ikke EU-Parlamentet – der peger på den næste formand for EU-Kommissionen.

EBU henholder sig dog til, at man følger de regler, der er sat op for debatten sammen med EU-Parlamentet.

– Der blev sendt invitationer til partier fra de syv anerkendte politiske grupper i Europa-Parlamentet.

– Fem partier reagerede og har nomineret en spidskandidat. To grupper, ECR og ID, afviste at nominere en spidskandidat og har derfor gjort sig selv uegnede til denne særlige debat, skriver EBU i mailen til Ritzau.

Ifølge EBU er medlemmerne af det europæiske public service-fællesskab blevet spurgt om input til debatformatet forud for planlægningen.

Ritzau har spurgt EBU, om andre medlemmer, ligesom DR, vil undlade at vise debatten. Samt om andre medlemmer af EBU har kritiseret, at man udelukker to politiske grupper fra at deltage i debatten.

Det har EBU ikke svaret på.

Ritzau har spurgt EU-Parlamentet til en reaktion på kritikken fra DR. Samt til, om udelukkelsen af de to grupper på højrefløjen stemmer overens med EU-Parlamentets erklærede mål om at kæmpe for demokrati og ytringsfrihed.

Det undlader EU-Parlamentets pressetjeneste at svare på. I et skriftligt svar til Ritzau skriver pressetjenesten:

– Regler er blevet udarbejdet og redaktionelle beslutninger truffet af arrangørerne af debatten. Det vil sige EBU. Det er sket i overensstemmelse med den proces, der blev fulgt i de to tidligere Eurovision-debatter i 2014 og 2019.

– EU-Parlamentets rolle er at stille de tekniske faciliteter og tjenester til rådighed, som er nødvendige for at producere debatten, skriver EU-Parlamentets presseafdeling.

Pressetjenesten understreger desuden, at et flertal i EU-Parlamentet har stillet sig bag spidskandidatprocessen. Det skete i en resolution, der blev vedtaget i december 2023.

Den canadiske forfatter og nobelprismodtager i litteratur Alice Munro, der særligt er kendt for sine noveller, er død i en alder af 92 år.

Det skriver det canadiske medie The Globe and Mail.

Ifølge familiemedlemmer har Munro haft demens i mindst ti år, skriver mediet.

Hun modtog som den 13. kvinde nogensinde Nobelprisen i litteratur. Det skete i 2013 for “Tiggerpigen – Fortællinger om Flo og Rose”.

Efterfølgende sagde hun til det canadiske medie CBC, at hendes fortællinger havde klaret sig godt for noveller at være.

– Jeg håber virkelig, at det her vil få folk til at betragte noveller som en vigtig kunstart. Ikke bare som noget, du legede lidt med, indtil du fik skrevet en roman færdig, lød det.

Hendes første bog, “Dance of the Happy Shades” fra 1968, ændrede alt for Alice Munro, der pludselig blev en eftertragtet forfatter i litterære kredse.

Det store litterære gennembrud kom for alvor i 1971 med “Pigeliv og kvindeliv”.

Siden har hun blandt andet udgivet novellesamlingerne “Forunderlig er kærligheden” og “Væk”.

Da hun modtog den engelske Man Booker-pris i 2009 for sit livslange forfatterskab, blev hun kaldt “den samtidige novellekunsts mester”.

Af det danske forlag Gyldendal beskrives hun som “en af moderne litteraturs mest anerkendte forfattere”.

Temaerne i mange af hendes noveller er familiekampe, kærlighed og rejser gennem forskellige samfundslag.

Det er samtidig også historien om Munros eget liv.

På universitetet, hvor Munro læste engelsk, brugte hun kun halvdelen af sin tid på studiet. Resten af tiden gik med at skrive historier og noveller, og langsomt kunne hun mærke, at skrivelysten optog mere og mere af hendes tid.

Munros daværende mand, som hun giftede sig med som 20-årig, James Munro, købte hende en skrivemaskine, og mens han gik på arbejde, læste og skrev hun indimellem de huslige pligter.

Men Munro blev hurtigt træt af det trivielle forstadsliv, så sammen med sin mand åbnede hun en boghandel i byen.

Hun blev skilt fra James Munro i 1972. Hun flyttede tilbage til Ontario, hvor hendes familie var fra, og her blomstrede skrivningen for alvor op.

Den dybe historie og forbindelse til hjembyen satte sit præg på novellerne, der siden da strømmede ud af Munros fingre med få års mellemrum.

Efter skilsmissen giftede Munro sig med Gerald Fremlin, der døde i 2013. Fra det første ægteskab med James Munro har Alice Munro tre børn.

Hendes seneste udgivelse, som er oversat af den danske forfatter Ida Jessen, er fra 2020 og har den danske titel “Noget jeg gerne vil sige”.

For tredje gang i maj er en haj dukket op i det vestjyske på et sted, hvor den normalt slet ikke hører hjemme.

Tirsdag er en mindre haj således blevet fundet på et fortov i Thyborøn.

Det skriver TV Midtvest. En forbipasserende fortæller til mediet, at den er under en halv meter lang.

Den forbipasserende er Rikke Ruby, og hun har en klar idé, om hvem der står bag hajens noget aparte placering.

– Vi ved, at det er en fra fiskeriskolen. De synes sikkert, at det er sjovt og vil vise, at vi også har hajer her i Thyborøn, siger hun til TV Midtvest.

Hvem, der reelt står bag hajens placering i Thyborøn, er dog fortsat uafklaret.

Det er ikke første gang, at en haj er blevet fundet på mærkværdige placeringer i Danmark.

2. maj blev en halvanden meter lang gråhaj fundet på en cykelsti ved Rindum tidligt om morgenen.

Personen bag blev fundet, og politiet har udtalt, at han kan se frem til en bøde på cirka 3.000 kroner.

Gråhajen er en fredet dyreart.

10. maj dukkede en pighaj op på en cykelsti i Thisted. Tirsdagens fund i Thyborøn er derfor den tredje i rækken, og Rikke Ruby forventer ikke, at tendensen stopper i det vestjyske.

– Det kommer vi til at opleve mange steder. Det er den nye trend nu, siger hun.

Norden kan ligge helt i front, hvis de nordiske lande slår sig sammen om forskningen i en af fremtidens teknologier, kvanteteknologi.

Sådan lyder budskabet tirsdag, i forbindelse med at Universitet i Oslo og danske Niels Bohr Institutet har indgået en samarbejdsaftale om forskning i kvanteteknologi.

Det er sket med det danske kongepar og norske kronprinspar som vidner i forbindelse med det kongelige statsbesøg i Norge.

Aftalen er en hensigtserklæring underskrevet af institutleder på Niels Bohr Institutet Joachim Mathiesen og Solveig Kristensen, der er dekan for det matematiske og naturvidenskabelige fakultet på Universitet i Oslo.

Joachim Mathiesen har tidligere været professor ved det norske universitet. Han har fortsat samarbejdet med Oslo, siden han vendte tilbage til Niels Bohr Institutet i 2010.

Hensigtserklæringen indebærer blandt andet, at de to parter vil samarbejde ved at udveksle medarbejdere, forskere, erfaringer og viden og samarbejde om forskningsprojekter indenfor kvanteteknologi.

Kvanteteknologien er en avanceret form for matematisk indretning af computere og ventes at kunne levere meget komplicerede beregninger, der ikke er mulige i dag.

Teknologien kan være med til at finde løsninger på klimakrisen, skabe medicinske gennembrud og styrke cybersikkerheden.

I forbindelse med statsbesøget til Norge, hvor kvanteteknologi er et af de centrale temaer, har Danmarks ambassadør i landet, Louise Bang Jespersen, også påpeget, at Norden har et stort potentiale indenfor kvanteteknologi.

– Vi i Norden kan meget hver for sig, men hvis vi kan gå sammen om kvanteteknologi, så kan vi også globalt ligge helt i front, sagde hun til Ritzau mandag.

Den danske regerings strategi for kvanteteknologi blev præsenteret i 2023, hvor det blandt andet fremgik, at Danmark skal være en af verdens førende indenfor kvanteforskning.

Som et led i Danmarks kvantestrategi vil der blive investeret over en milliard kroner i årene 2023 til 2027.

Det danske kongepar og norske kronprinspar har tirsdag iført sig lyseblå DNA-dragter og hvide skoovertræk for at få et indblik i norsk forskning i kvanteteknologi.

Parrene er blevet vist rundt på Mikro- og nanoteknologilaboratoriet, der er et åbent laboratorie, som kan anvendes af studerende, forskere, industrien og nystartede virksomheder tilknyttet Universitet i Oslo.

Rundvisningen havde særligt fokus på universitetets forskning i kvanteteknologi, der er et af de centrale temaer på statsbesøget i Norge tirsdag og onsdag.

Kvanteteknologien er en avanceret form for matematisk indretning af computere og ventes at kunne levere meget komplicerede beregninger, der ikke er mulige i dag.

Teknologien kan være med til at finde løsninger på klimakrisen, skabe medicinske gennembrud og styrke cybersikkerheden.

Laboratoriet ligger i hjertet af Norges første såkaldte innovationsdistrikt, Oslo Science City.

Her samarbejder 8000 forskere, 40.000 studerende, 300 nyopstartede virksomheder og offentlige aktører om blandt andet sundhed og biovidenskab, klima og kunstig intelligens.

Særligt den danske ambassadør i Norge, Louise Bang Jespersen, er begejstret for, at kvanteteknologi er et centralt tema på kongeparrets statsbesøg.

– Det er fremtidens teknologi og kan komme til at spille en helt afgørende rolle for den grønne omstilling, sundhed, forsvar og samfundssikkerhed, sagde hun til Ritzau mandag.

Hun påpegede, at kvanteteknologien er blevet en del af det geopolitiske teknologikapløb. Særligt lande som USA og Kina konkurrerer om at ligge i front.

– Vi i Norden kan meget hver for sig, men hvis vi kan gå sammen om kvanteteknologi, så kan vi også globalt ligge helt i front, lød det fra Louise Bang Jespersen.

Danmark var tirsdag så lidt som 0,1 grad fra at få årets første sommerdag.

I byen Stauning i Vestjylland er der nemlig tirsdag blevet målt en temperatur på 24,9 grader.

Det oplyser Danmarks Metrologiske Institut (DMI) på det sociale medie X.

En officiel sommerdag i Danmark er betegnet ved en temperatur på mindst 25 grader et eller andet sted i landet.

Selv om den ikke kom tirsdag i det vestjyske, kan netop denne landsdel dog meget vel snart tage hul på sommersæsonen.

Ifølge prognoser fra TV 2 Vejret vil temperaturen i Vestjylland nå op på over 25 grader i de kommende pinsedage i slutningen af ugen.

Den tidligste danske sommerdag nogensinde var 17. april 1964, hvor temperaturen kom op på 25,2 grader ved Klosterhede Plantage mellem Holstebro, Lemvig og Struer.

Den seneste første sommerdag i Danmark var i 2004. Her var det først 30. juli, at temperaturen nåede op på 25 grader.

Forårets vejr er kendt for at svinge meget, og derfor er der også stor forskel på, hvornår årets første sommerdag falder i kalenderen.

Gennemsnitligt falder årets første sommerdag i Danmark 23. maj, viser TV 2’s vejrdata fra 1991 til 2020. Nu peger aktuelle prognoser dog på, at årets første sommerdag rammer danskerne nogle dage før den dato.

Den første sommerdag landede sidste år 22. maj med en målt temperatur på 25,1 grad. I 2022 var det 18. maj med 25,9 grader på termometeret.

En appeldomstol i New York har afvist et kæremål fra Donald Trump, som vedrører et påbud om, at han ikke må udtale sig om specifikke personer under den igangværende retssag om tys-tys-penge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til en afgørelse fra appeldomstolen.

Med andre ord er Trumps forsøg på at få påbuddet annulleret blevet afvist.

Den tidligere amerikanske præsident har ad to omgange fået bøder for at bryde sin tavshedspligt under retssagen, der handler om udbetaling af tys-tys-penge til pornoskuespilleren Stormy Daniels.

Trump har fået et påbud om ikke at udtale sig offentligt om blandt andet vidner og nævninger, hvis formålet er at påvirke sagen.

Først fik Trump en bøde på 9000 dollar. Siden fulgte en bøde på 1000 dollar for at overtræde påbuddet. Det svarer til samlet 70.000 kroner.

Konkret er det blandt andet opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social, der har udløst bøderne.

Opslagene indeholdt fornærmende udsagn om mulige vidner i tys-tys-sagen og satte desuden spørgsmålstegn ved juryens upartiskhed.

Samtidig med afgørelsen fra appeldomstolen fortsætter sagen om udbetaling af tys-tys-penge, hvor Trumps tidligere advokat Michael Cohen tirsdag bliver afhørt. Han blev også afhørt mandag.

Ifølge anklagemyndigheden sørgede Cohen for at udbetale 130.000 dollar til Stormy Daniels op til præsidentvalget i 2016, for at hun ikke skulle udtale sig offentligt om en påstået affære med Donald Trump.

Under mandagens retsmøde erkendte Cohen, at han udbetalte beløbet til Daniels, og sagde desuden, at det var Trump, der bad ham gøre det.

I sagen er Donald Trump, der stiller op ved det amerikanske præsidentvalg til november, ikke tiltalt for selve udbetalingen af tys-tys-pengene, men for at have manipuleret med regnskabsmateriale i forbindelse med udbetalingen.

Med andre ord mener anklagemyndigheden, at udgifterne til Stormy Daniels i strid med amerikansk lovgivning blev bogført som noget andet end det, de egentlig var.

Udgifterne blev bogført som penge, der var brugt til juridisk bistand.

Den tredje Limfjordsforbindelse over øen Egholm er tirsdag blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Anlægsloven til den tredje Limfjordsforbindelse har været debatteret siden 1960’erne, men loven til den nye trafikale forbindelse træder nu i kraft 1. juli i år.

Bag det brede flertal står partierne Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

De forberedende aktiviteter til byggeriet ventes igangsat ved lovens ikrafttrædelse i juli, hvorefter anlægsarbejdet vil gå i gang.

– Den nye forbindelse vil binde Nordjylland tættere sammen med resten af landet, sikre bedre muligheder for at krydse fjorden på trods af myldretid og mindske trængslen gennem Aalborg, siger transportminister Thomas Danielsen i pressemeddelelsen.

– Det er en god og vigtig beslutning, som alle nordjyske kommuner og regionen har ventet på i årevis, lyder det.

Den nye Limfjordsforbindelse omfatter en firsporet motorvej, som vil være 20 kilometer lang. Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Egholm.

Forbindelsen skal være med til at aflaste og forbedre trafikken i Nordjylland og er et af de store milliardprojekter fra infrastrukturaftalen, der blev indgået politisk i 2021.

Der er afsat 8,9 milliarder kroner i Infrastrukturplan 2035 til projektet.

Den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm har været stærkt debatteret, og særligt inddragelsen af naturområder og C02-udledningen af anlægningen har fyldt.

Vejdirektoratet har anslået, at den forventede CO2-udledning fra anlægsfasen vil blive 480.000 ton.

Som kompensation for inddragelsen af naturen i området til anlægget etableres der 119 hektar ny erstatningsnatur. Det bliver blandt andet strandeng, moser og søer.

Derudover bliver 62 hektar landbrugsjord omdannet til natur i området.

Lederen af den belarusiske demokratibevægelse, Svetlana Tikhanovskaja, hædres med prisen som Årets Europæer 2024.

Det meddeler Europabevægelsen, der uddeler prisen.

– Svetlana Tikhanovskaja sætter sit land og kampen for retfærdighed over sig selv, og i en tid med krig i Europa er kampen mod diktatur og uretfærdighed ikke kun en bekymring for det belarusiske folk, men for hele det europæiske kontinent, siger formanden for Europabevægelsen, Jens-Kristian Lütken, i en pressemeddelelse.

Svetlana Tikhanovskaja fik tirsdag overrakt prisen ved en ceremoni på Nationalmuseet i København.

– For belarusere betyder det meget, at vi kan føle os velkomne i Europa, og jeg vil gerne sige tak til Danmark og den danske befolkning for den støtte og opbakning, som I har givet os, lyder det ifølge pressemeddelelsen fra den belarusiske oppositionsleder.

Prisen Årets Europæer uddeles hvert år af Europabevægelsen, der er en selvstændig dansk tværpolitisk organisation, til en eller flere personer, som har gjort en særlig indsats for det europæiske samarbejde.

Tidligere har blandt andre EU-kommissær Margrethe Vestager, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og digter Jørgen Leth modtaget prisen.

Tikhanovskaja overtog posten som oppositionsleder fra sin mand, Sergej Tikhanovskij, da han – sammen med mange andre oppositionsledere – blev fængslet forud for valget i Belarus i 2020.

Han blev året efter idømt 18 års fængsel.

41-årige Tikhanovskaja flygtede i 2020 fra Belarus til Litauen, hvor hun i dag lever i eksil.

Tidligere det år var hun opstillet ved præsidentvalget efter at have overtaget lederposten fra sin mand.

Ifølge de officielle resultater fik hun ti procent af stemmerne.

Men de færreste iagttagere har tiltro til, at de officielle tal stemmer. Oppositionen er overbevist om, at hun vandt – og det samme mener flere udenlandske iagttagere.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, har ledet landet med hård hånd i knap 30 år.

Efter valget i august 2020 har Lukasjenko og hans styre slået hårdt ned på al politisk modstand.

Det er blandt andet sket med støtte fra Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Rusland forsøger at udslette vores nationale identitet, ligesom de gør i Ukraine. Det sker bare med andre midler. Det er en snigende besættelse snarere end en væbnet invasion. Men vi bliver aldrig en del af Rusland, sagde Svetlana Tikhanovskaja tirsdag i sin takketale, da hun modtog prisen i København.

Tusindvis af aktivister er blevet anholdt, og lederne af oppositionen og førende aktivister er nu enten i fængsel eller flygtet ud af landet.

Selv er Svetlana Tikhanovskaja in absentia idømt 15 års fængsel i Belarus.

Et russisk luftangreb har ramt et højhus i storbyen Kharkiv i det nordøstlige Ukraine tirsdag eftermiddag.

Mindst 17 personer er kommet til skade.

Det oplyser politiet i Kharkiv-regionen på beskedplatformen Telegram, skriver Reuters.

Højhuset har 12 etager og er placeret midt i byen.

Billeder fra stedet viser, at bygningen stadig står efter angrebet, men at vinduerne på de fleste etager er blevet smadret.

Guvernøren i Kharkiv-regionen, Oleh Synjehubov, fortæller, at der er udbrudt brand uden for bygningen, og at mindst ti garager er ramt.

Rusland iværksatte en offensiv i Kharkiv-regionen sidste fredag. Siden har den russiske hær indtaget en række landsbyer i området.

De russiske styrker har dog hidtil ikke angrebet byen Kharkiv, som er den næststørste by i Ukraine.

Mandag sagde lederen af det ukrainske sikkerhedsråd, Oleksandr Lytvynenko, at der ikke var nogen umiddelbar risiko for en russisk landoffensiv mod byen Kharkiv.

Til gengæld har der altså tirsdag været et luftangreb.

Byen ligger cirka 30 kilometer fra Ukraines grænse til Rusland.

Angrebet finder sted samme dag, som USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, er på besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Svensk politi har tirsdag gennemført en stor indsats mod organiseret kriminalitet i Göteborg-området.

Foreløbig har politiet taget 15-20 mennesker ind til forhør på mistanke om, at de er involveret i grov kriminalitet.

Politiet har foretaget omkring 20 ransagninger på forskellige adresser.

Der er tale om den største koordinerede politiindsats i regionen i nyere tid, siger den assisterende politichef i regionen, Robert Karlsson.

Politiet har beslaglagt våben, narkotika, mobiltelefoner og en stor mængde kontanter.

– Vi har fået gode resultater af ransagningerne. Men vi skal evaluere det, for der finder stadig ransagninger sted, og vi har en hel del beslaglæggelser, der skal analyseres, siger Robert Karlsson.

Medarbejdere fra anklagemyndigheden deltog i den storstilede indsats sammen med hundredvis af politifolk.

Det omfattede blandt andet svensk politis indsatsstyrke, it-eksperter, bombeeksperter og hundeførere.

– Jeg er meget tilfreds med det arbejde, der er udført af vores medarbejdere, men også af anklagemyndigheden, der bider i den grove organiserede kriminalitet, og at vi er så offensive og modige, siger Robert Karlsson.

Politiaktionen gik i gang tirsdag morgen. Omkring middagstid var den stadig i fuld gang.

Avisen Göteborgs-Posten erfarer, at de anholdte har forbindelse til en gruppe, der kalder sig T-falangen.

Det er et kriminelt netværk, der menes at have stået bag flere voldsepisoder i Göteborg-området.

Göteborg er Sveriges næststørste by.

TT

Myndighederne i Tyrkiet har anholdt 544 personer, der sættes i forbindelse med Fethullah Gülen, som er mistænkt for at have orkestreret et omfattende kupforsøg mod det tyrkiske styre i 2016.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, fortæller om anholdelserne på det sociale medie X.

Her fortæller han, at de anholdte mistænkes for at have forsøgt at infiltrere forskellige dele af den offentlige forvaltning i Tyrkiet.

Det skal de have gjort ved at melde sig til optagelsesprøver, der skulle give adgang til stillinger i forvaltningen. De har angiveligt kommunikeret med hinanden gennem den krypterede beskedtjeneste Bylock.

Indenrigsministeren siger, at anholdelserne er foretaget på tværs af Tyrkiet i 62 af landets 81 provinser. Det fremgår ikke, hvordan myndighederne fandt frem til personerne, og hvordan mistanken mod dem blev vakt.

Ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, stod Fethullah Gülen bag et forsøg på at kuppe styret i Tyrkiet i 2016.

Det mislykkedes dog, hvorefter myndighederne slog hårdt ned på tyrkere, der blev sat i forbindelse med Gülen. Det førte til tusindvis af anholdelser og fyringer i det offentlige system.

Ifølge AFP blev flere end 140.000 tyrkere fyret eller suspenderet fra deres stillinger. Og næsten 3000 blev idømt livstidsdomme.

Fethullah Gülen er en muslimsk prædikant, som lever i eksil i USA. Han afviser, at han og hans støtter var involveret i kupforsøget i 2016.

Gülen var tidligere en tæt allieret af Erdogan. Men i 2013 blev han beskyldt for at stå bag korruptionsanklager, der var rejst mod Erdogan, som på det tidspunkt var Tyrkiets premierminister.

Erdogan anklager Gülen for at ville etablere en alternativ tyrkisk stat gennem et netværk af skoler, som Gülen og hans støtter driver flere steder i verden.

Regeringen vil forsøge at forhindre lukningen af en læreruddannelse i Skive.

Det varsler Mette Frederiksen i en tale i Folketingssalen.

– For regeringen er det helt afgørende, at der er uddannelser i hele landet, siger hun.

Derfor vil regeringen “gå i dialog” med institutionen Via University, der driver lærerseminariet i Skive, “så der i de kommende år vil være en læreruddannelse i Skive.”

Sagen tager sit udspring i, at Via University vil centralisere flere uddannelser i Holstebro.

I den forbindelse er det blevet varslet, at lærerseminaret i Skive skal lukkes.

Statsminister Mette Frederiksen anerkender i sin tale i Folketingssalen, at man i de kommende år vil se mindre ungdomsårgange.

Det kan give udfordringer for lokalsamfunds evne til at opretholde uddannelsestilbud.

Men at lukke dem vil blot forstærke en negativ spiral.

– For et lokalområde vil det være endnu et skub i den forkerte retning, hvis endnu et uddannelsestilbud lukkes, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren mener, at der stadig er tid at løbe på for at finde en løsning.

Via University har meldt lukningen, inden der nu er en høringsfase på omkring en måned.

Adspurgt om, hvad regeringen konkret vil tage med af løsninger til mødet, svarer Mette Frederiksen, at “vi må se, hvad man lokalt peger på”.

SF og Danmarksdemokraterne har tidligere forsøgt at få regeringen til at handle i sagen, blandt andet med spørgsmål til ministeren for landdistrikter og uddannelsesministeren i april.

– Der fik vi smidt en kold og våd klud i hovedet, for de havde ikke tænkt sig at rykke sig en millimeter for at redde læreruddannelsen i Skive, siger Signe Munk, politisk ordfører for SF.

Hun kan derfor nu glæde sig over, at statsministeren varsler et forsøg på indgreb.

– Dialogen skal føre til en løsning for, at man bevarer seminaret i Skive, og det er en konkret aftale med Via University om at redde læreruddannelsen, siger Signe Munk.

Statsministeren kommenterede ikke på, om regeringsdialogen rummede flere penge til uddannelsen.

Det mener SF, at det bør, for der er “ingen tvivl om”, at der er økonomiske udfordringer ved mindre uddannelsestilbud.

– Så man skal se på, om mindre uddannelser med færre elever skal have et højere grundtilskud for at drive uddannelserne.

Det var ikke med vilje, at en i dag 33-årig mand kørte ind i en 13-årig pige sidste år, da hun havde færdiggjort sin avisrute i Kirkerup nær Slagelse i april sidste år.

Det fortæller han i Retten i Næstved, hvor sagen mod ham tirsdag er indledt.

– Nej, det var et uheld, siger han.

Han har erkendt, at han langvarigt frihedsberøvede pigen, udsatte hende for vold og forgreb sig på hende. Han nægter voldtægt og drabsforsøg. Han er også tiltalt for at have påkørt hende bevidst, hvilket han altså nægter.

Det var den 15. april sidste år omkring klokken 11.45, at den 13-årige pige forsvandt fra Esholtevej ved Kirkerup. Hendes familie fandt i vejkanten hendes cykel og telefon og meldte hende savnet.

Siden blev en massiv indsats sat ind på at finde pigen. 27 timer senere blev hun fundet i den 33-åriges hus nær Korsør. Hun var bundet med strips, fortalte specialanklager Susanne Bluhm, da hun tirsdag forelagde sagen.

Anklageren stiller den 33-årige en række spørgsmål til, hvad han foretog sig forud for bortførelsen.

Den tiltalte kørte hjemmefra ved 11-tiden, og det ses på videoovervågning fra området, at han foretog flere vendinger på vejen ved Kirkerup, kort før han kørte ind i pigen.

– Jeg lå og kørte rundt på må og få, siger han.

Man han kan ikke huske, præcist hvorfor han vendte, siger han.

På et tidspunkt skulle han overhale den 13-årige cyklist.

– Jeg sænker farten og kører forbi hende. Jeg kører ud til venstre, så godt jeg kan. Jeg er godt nede i fart. Jeg er nok nede omkring 40 – 50 kilometer i timen. En normal hastighed i forhold til, at man vil passere.

– Det næste, jeg husker, er, at jeg mærker det her bump. Hun ruller ned i grøften, siger han.

Men hans forklaring om de efterfølgende overgreb holdes hemmelig for offentligheden. Retten har lukket dørene under forklaringen om det.

Det sker af hensyn til, at pigen ikke skal udsættes for en unødvendig krænkelse.

Inden dørene blev lukket, spurgte anklageren ham dog ind til sine seksuelle præferencer. Her fortalte han blandt andet, at han har haft fantasier om kidnapninger af kvinder.

Afhøringen af den 33-årige fortsætter onsdag, hvor dørene forventes at åbne igen, når han skal afgive forklaring om de andre anklager i sagen.

Foruden bortførelsen af den 13-årige er han tiltalt for drabet på 17-årige Emilie Meng i 2016 og et overfald på en 15-årig efterskoleelev ved Sorø Gymnastikefterskole i 2022.