Seneste nyheder

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, bekræfter, at han har talt i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump, for omkring ti dage siden.

Det sker midt i en diplomatisk strid mellem de to lande, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg talte med USA’s præsident, Donald Trump. Jeg kan sige, at samtalen var respektfuld, og jeg kan endda sige, at den var hjertelig, siger Maduro til statsligt tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvis dette opkald betyder, at der bliver taget skridt mod en respektfuld dialog – stat til stat, land til land – så byder vi dialog velkommen, byder diplomati velkommen, for vi vil altid søge mod fred, tilføjer han.

Spændingerne mellem de to lande er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen nær Venezuelas kyst.

Trump har tidligere bekræftet, at han har talt i telefon med Maduro – dog uden at give yderligere detaljer.

Fire unavngivne kilder har for nylig sagt til Reuters, at Trump over telefonen krævede, at Maduro forlader Venezuela med familien.

Flere af kilderne fortæller, at Maduro var villig til at forlade det sydamerikanske land, hvis han og hans familiemedlemmer fik fuld juridisk amnesti.

Maduro bad også Trump om at fjerne sanktioner mod mere end 100 venezuelanske embedsmænd, fortæller kilderne til Reuters.

En stor del af dem anklages af USA for involvering i narkohandel, korruption og overtrædelse af menneskerettigheder.

USA har igennem længere tid øget presset på Venezuela, og Trump-administrationen har erklæret de sydamerikanske narkokarteller for terrororganisationer.

Det amerikanske hangarskib USS “Gerald R. Ford” – der er verdens største krigsskib – sejlede ind i caribisk farvand 16. november, og USA har flere gange angrebet påståede smuglerbåde i internationalt farvand.

Flere har mistet livet i angrebene.

Den militære tilstedeværelse ud for Venezuela begrundes med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

Venezuelas præsident har tidligere hævdet, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet. Han har desuden sagt, at USA tager tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært i Caribien.

Den venezuelanske oppositionsleder Edmundo González’ svigersøn er onsdag blevet idømt 30 års fængsel.

Det oplyser hans familie, der kalder det for en politisk hævnaktion.

González betragtes som den retmæssige vinder af sidste års præsidentvalg, som Venezuelas nuværende præsident, Nicolás Maduro, hævder at have vundet.

Svigersønnen, der hedder Rafael Tudares Bracho, blev anholdt i januar. Han var på vej i skole med sine to børn, da han blev overfaldet af hætteklædte mænd på gaden. Hans familie mener, at han blev tvunget til at forsvinde.

Han blev tiltalt for terrorisme.

Svigersønnens kone, Mariana González de Tudares, siger, at han ikke har begået de forbrydelser, som han var tiltalt for.

Anklagemyndigheden har ikke besvaret anmodninger om en bekræftelse af dommen, som ifølge Tudares Brachos kone blev afsagt efter en retssag, der varede 12 timer under et enkelt retsmøde i november.

González gik i eksil i Spanien, efter at Venezuela udlovede en dusør på ham efter valget. Han mener også, at der i henhold til hans svigersøns dom er tale om en politisk hævnaktion.

– Det her er en beslutning, der er truffet uden juridisk grundlag, der er uforenelig med forfatningen, og som er brugt som en politisk hævnaktion i et forsøg på at skade mig og forvrænge det ønske, som venezuelanerne udtrykte den 28. juli 2024, siger han.

Men det var slet ikke meningen, at González skulle stå på stemmesedlen. Han tog Maria Corina Machados plads som oppositionskandidaten, efter at hun af staten var blevet forhindret i at stille op til valget.

Oppositionens optælling af stemmesedler fra valgstederne viste, at González vandt. Men den siddende socialistiske præsident blev udråbt som vinder.

Der udbrød voldsomme demonstrationer efter valget, men der blev slået voldeligt ned på dem.

Hun lever i dag i skjul – men stadig i Venezuela, så hun kan lede modstanden mod Maduro. Det har hun gjort siden august 2024. I oktober i år blev hun tildelt Nobels Fredspris.

Tudares Brachos familie siger, at han blev nægtet en advokat.

Ngo’en Foro Penal har oplyst, at Venezuela holder mindst 884 mennesker fængslet af politiske årsager.

AFP

Lufthavnen i Litauens hovedstad, Vilnius, har suspenderet flytrafikken for anden gang onsdag på grund af mistanke om balloner i luften.

Det oplyser lufthavnen på sin hjemmeside.

Ballonerne beskrives på hjemmesiden som et hybridangreb, som Belarus står bag.

Luftrummet vil være lukket fra klokken 22.24 lokal tid – 21.24 dansk tid – og små fem timer frem, oplyser lufthavnen.

Belarus har ikke umiddelbart kommenteret påstanden om, at landet skulle stå bag.

Lufthavnen i Vilnius ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til Belarus. Siden oktober er luftrummet blevet lukket mere end ti gange på grund af lignende hændelser, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU.

Litauen anser dog ikke kun ballonerne for at være et middel til at smugle ulovlige varer ind over grænsen til Litauen.

Premierminister Inga Ruginiene kaldte i oktober hændelserne for “hybridangreb”. Samtidig sagde hun, at Litauens regering overvejede at gøre brug af Natos artikel 4.

Et Nato-land kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed.

Litauen har kritiseret Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, for ikke at gøre noget for at stoppe smugleraktiviteterne.

Lukasjenko er en nær allieret af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Tilbage i august indførte Litauen en 90 kilometer lang flyveforbudszone langs grænsen til Belarus.

Det skete, efter at droner var fløjet ind i litauisk luftrum fra nabolandet.

Flyveforbudszonen gør det muligt for litauisk militær at reagere, hvis luftrummet bliver krænket.

Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at droner er blevet rapporteret over forskellige lufthavne.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet indtryk af, at han gerne vil have afsluttet krigen i Ukraine.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP oven på tirsdagens møde i Moskva mellem Putin og de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

På mødet i Kreml diskuterede parterne et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig.

– Deres indtryk er, at han gerne ser, at krigen får en afslutning, siger Donald Trump ifølge AFP.

Det er dog endnu for tidligt for USA’s præsident at vurdere, hvad mødet i Moskva kan munde ud i.

– Det var et forholdsvist godt møde, siger Trump ifølge Reuters.

– Hvad der kommer ud af mødet, kan jeg ikke sige.

Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, Jurij Usjakov, udtalte i forlængelse af mødet, at der fortsat er knaster, der skal løses.

– Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, sagde Usjakov ifølge AFP, da en journalist spurgte ind til de besatte områder i Ukraine.

– Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, lød det videre.

Parterne nåede ifølge Usjakov ikke frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territorium.

Putins udenrigspolitiske rådgiver fortalte, at Ruslands præsident var kritisk og negativ over for en række forslag.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, vurderede tirsdag, at der sker det, han betegner som fremskridt. Det skete i et interview med Fox News.

– Vi forsøger at finde ud af, om det er muligt at afslutte krigen på en måde, der beskytter Ukraines fremtid, og som begge parter kan acceptere.

– Jeg synes, at vi gør nogle fremskridt, sagde Marco Rubio.

Udenrigsministeren sagde samtidigt, at det i høj grad er op til Putin, hvad der kommer til at ske.

– Det er kun Putin, der kan afslutte krigen fra russisk side, sagde Rubio.

Steve Witkoff og Jared Kushner skal efter hjemkomsten fra Moskva mødes med den ukrainske forhandler Rustem Umerov, oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand til AFP. Mødet finder sted torsdag i Florida.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Venner”, døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte “Perrys medicinske svaghed” for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

Det var hverken kønt eller specielt underholdende, men Danmarks håndboldkvinder fik, hvad de kom efter, da de onsdag indledte VM-mellemrunden.

Senegal blev nedlagt med 40-26, flere store danske profiler blev holdt fuldstændig i ro på bænken, reserverne blev holdt varme, og Danmark fik to point til regnskabet.

Godt nok begyndte danskerne komplet tandløst i den gabende tomme hal i Rotterdam, hvor de færreste vil fortryde ikke at have købt billet til onsdagens sene håndboldforestilling.

Men klasseforskellen var enorm, da de danske reserver fandt hinanden. Særligt Julie Scaglione var legesyg og skilte sig ud, som hun også gjorde det mod Kroatien. Truppens yngste kan blive vigtig senere i turneringen.

I første omgang venter et opgør mod VM-debutanterne fra Schweiz, som måske vil være præget af hævntørst efter et forsmædeligt nederlag til Japan tidligere onsdag. Den dyst venter fredag.

Hvis Danmark om halvanden uge skal stå med medaljer om halsen, er det en smal skare af spillere, som skal have kræfter i behold, og derfor begyndte profiler som Helena Elver, Anne Mette Hansen, Anna Kristensen og Michala Møller på bænken.

Det gav plads til navne som Sarah Paulsen, Amalie Milling og Nanna Hinnerfeldt i startopstillingen, og på grund af den store udskiftning var Danmarks indledning på kampen alt andet end køn.

Tekniske fejl, brændte chancer og defensive blundere prægede startfasen, hvor Senegal – godt hjulpet af to meget ihærdige fans lige bag bænken – var et lille skridt foran.

De få danske fans forsøgte sporadisk at svare igen på den senegalesiske opbakning. Men antallet af tilskuere på lægterne var mindre, end når A-finalerne løber af stablen til påskestævne i Skive, Frederikshavn og hvor den slags ellers finder sted. Og derfor var der for det meste bomstille i arenaen.

Lidt efter lidt fik de tapre danske fans dog noget at klappe af. Det offensive maskineri blev finjusteret, og så begyndte Danmark at score mål på samlebånd. Julie Scaglione lignede en, der nød den svage modstand. I hvert fald gjorde hun, hvad hun ville, og scorede syv mål i første halvleg.

Defensiven blev aldrig prangende, og alligevel var kampen reelt afgjort ved pausefløjt, hvor Danmark var foran med 20-11.

Dermed var anden halvleg blottet for reel spænding, og det blev værdifuldt for landstræner Helle Thomsen. Hun kunne nemlig holde de største stjerner fuldstændig i ro, mens B-kæden fik lov til at fortsætte kampen ud.

Helt tydeligt var det dog, at danskerne – måske meget forståeligt – ikke kunne holde intensiteten kampen ud. Slutfasen var præget af gå-tempo og forsøg på spektakulære angrebsåbninger, som faldt til jorden.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, risikerede at afsløre følsomme oplysninger, der kunne have bragt amerikanske soldater i fare, da han videresendte oplysninger om et planlagt militærangreb i Yemen via den krypterede beskedtjeneste Signal.

Det konkluderer en ny rapport fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Det skriver ABC News.

Mediet har talt med en unavngiven kilde, der har læst rapporten, samt en anden kilde, som har kendskab til dens konklusioner.

Sagen handler om, at Pete Hegseth i marts diskuterede yderst fortrolige planer om et forestående amerikansk angreb mod den militante Houthi-bevægelse i Yemen.

Sagen kom til offentlighedens kendskab i slutningen af marts via det amerikanske medie The Atlantic.

Forinden var The Atlantics chefredaktør, Jeffrey Goldberg, ved en fejl blevet tilføjet en lukket gruppechat på Signal.

I chatten skrev deltagerne om et forestående angreb i Yemen.

Blandt deltagerne i chatten var Pete Hegseth og USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Onsdag beretter flere amerikanske medier om rapporten.

Den skitserer ifølge NBC News resultaterne af en over otte måneder lang undersøgelse af Pete Hegseths brug af Signal.

Ifølge CNN er der tale om en klassificeret rapport, som blev sendt til Kongressen tirsdag aften amerikansk tid.

En uklassificeret version ventes at blive udgivet torsdag, skriver mediet.

Regeringen forventer fortsat, at inflationen vil falde i 2026.

Det fremgår af årets sidste Økonomisk Redegørelse, som præsenteres torsdag af økonomiminister Stephanie Lose (V), erfarer TV 2.

Det er især den lavere elafgift, som forventes at være med til, at inflationen falder fra 1,9 procent til 1 procent næste år.

I sommer besluttede regeringen, at man skulle skrue elafgiften ned til EU’s minimumsafgift i 2026 og 2027.

Generelt er det regeringens forventning, at dansk økonomi vokser både i år og næste år.

Det skriver Børsen, som har set redegørelsen før offentliggørelsen torsdag.

Regeringens forventninger til den økonomiske vækst i år er skruet op fra 1,4 procent i august til 2,6 procent i den nye redegørelse.

Også forventningerne til næste års vækst er skruet op fra 2,1 procent til 2,2 procent, ifølge Børsen.

Regeringen forventer desuden, at privatforbruget vil stige med 2,2 procent næste år, skriver TV 2.

Forventningerne til danskernes forbrug næste år har ikke ændret sig, siden regeringen sidst fremlagde Økonomisk Redegørelse i august.

Økonomisk Redegørelse fremlægges tre gange om året – i henholdsvis maj, august og december.

Redegørelsen er et væsentligt grundlag for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

Det er en analyse, som skal beskrive den aktuelle og fremtidige situation for dansk økonomi.

Den seneste redegørelse i august spåede, at inflationen næste år ville falde til 0,9 procent.

Til gengæld har regeringen ifølge TV 2 skruet op for forventningerne til tilgangen til arbejdsmarkedet.

I august lød forventningen på 10.000 yderligere personer i beskæftigelse, imens forventningen nu er sat op til 13.000 personer.

I år er fremgang på 38.000 personer ifølge torsdagens nye redegørelse, skriver TV 2.

Demokraterne fra et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus i USA har onsdag frigivet billeder og videoer fra en privat ø, som var ejet af den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

I alt er 212 filer blevet frigivet – flere af dem i et opslag på det sociale medie X, hvor Demokraterne også har linket til en Dropbox-mappe.

Materialet viser blandt andet flere sove- og badeværelser og en fastnettelefon med fornavne skrevet på knapper for hurtige opkald.

På en tavle i et rum står der ord som “bedrag”, “magt”, “sandhed” og “politisk”. Andre ord er blevet fjernet fra billederne af tilsynsudvalget, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er desuden tre dronevideoer og 23 videoer fra jorden. Resten er billeder.

Ifølge AFP stammer materialet fra øen Little Saint James på De Amerikanske Jomfruøer. Det fremgår ikke, hvornår billederne og videoerne er taget.

I 2018 kom flere historier frem om seksuelle forbrydelser udført af Epstein og hans netværk.

Året efter blev han anholdt under anklage for menneskehandel og døde samme år i et fængsel i New York.

– Disse nye billeder er et foruroligende kig ind i Jeffrey Epsteins og hans øs verden, siger demokrat og højtstående medlem af tilsynsudvalget Robert Garcia i en udtalelse.

Ifølge AFP var det i luksusvillaen på øen, hvor Epsteins overgreb fandt sted.

Men billederne kaster ifølge nyhedsbureauet ikke meget nyt lys over sagen – ud over at offentliggørelsen af dem kan lægge pres på den amerikanske præsident, Donald Trump.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Onsdag siger Robert Garcia, at “det er tid til, at præsident Trump frigiver alle dokumenterne nu”.

Begge Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, godkendte i november et lovforslag om at frigive de såkaldte Epstein-dokumenter.

De refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Natten til 20. november oplyste Trump, at han havde underskrevet lovforslaget om at frigive dokumenterne.

Fra da af havde USA’s justitsministerium 30 dage til at offentliggøre dokumenterne. Nogle kan dog ende med ikke at se dagens lys, skrev Reuters.

Den lovgivning, som blev vedtaget, giver justitsministeriet mulighed for at tilbageholde personlige oplysninger om Epsteins ofre og materiale, der kan bringe en igangværende efterforskning i fare.

Arbejdernes Landsbank har på en ekstraordinær generalforsamling onsdag vedtaget forslaget om en fusion mellem Sydbank, Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank.

Det oplyser Arbejdernes Landsbank til Ritzau.

Tirsdag gav aktionærerne i Vestjysk Bank grønt lys til bankfusionen.

Torsdag er det den fortsættende bank i fusionen, Sydbank, der skal afholde en ekstraordinær generalforsamling.

De tre banker skal fortsætte under navnet AL Sydbank.

Mandag blev det oplyst, at de tre banker havde fået godkendt fusionen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Fusionen skal dog også godkendes af Finanstilsynet.

Samtidig mangler en godkendelse også fra aktionærerne i Sydbank, der kan give godkendelsen torsdag.

AL Sydbank skal have hovedsæde i Aabenraa.

Banken skal samlet have udlån for 137 milliarder kroner og indlån for 207 milliarder kroner, hvilket vil gøre banken til en af landets fem største pengeinstitutter.

Folketingets formand Søren Gade (V) er åben for at diskutere i Folketingets ledelse, om der skal ændres på praksis, når det kommer til at offentliggøre dokumenter fra fortrolige møder.

Det skriver han i en mail til Politiken.

– Jeg vil tage skridt til, at vi drøfter i præsidiet, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, at det enkelte udvalg inden for lovens rammer bestemmer, hvad der skal offentliggøres, lyder det.

Politiken kunne tidligere på ugen beskrive, at Dansk Institut for Internationale Studiers (Diis) udredning om Danmarks indsats i Afghanistan ikke er blevet offentliggjort, til trods for at den har været færdig siden februar.

Ifølge avisens oplysninger har forskerne ikke fået tilladelse til at gengive optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn.

Folketinget har i dag en samtykkeordning, som betyder, at Folketingets ledelse i præsidiet kan sige nej til at offentliggøre materiale, selv om det ikke vurderes at skade Danmarks sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.

I stedet kan man henvise til behovet for at kunne drøfte sager i udenrigspolitisk nævn fortroligt, skriver Politiken.

Danmark gik ind i Afghanistan i 2001, og Søren Gade var selv forsvarsminister fra 2004 til 2010.

I et interview med Ritzau efter, at den første del af forskernes udredning udkom sidste år, sagde Søren Gade, at han ikke havde “en stærk holdning” til, om materialet blev offentliggjort.

Til Politiken skriver Søren Gade, at Det Udenrigspolitiske Nævn skal høres, inden præsidiet tager en beslutning.

Her vil det være hans anbefaling, at nævnets vurdering tillægges stor vægt.

Den amerikanskledede koalition, som gik ind i Afghanistan i 2001, forlod landet igen, da Taliban genvandt magten i 2021.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til landet.

44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger, syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

Blot 18-årige Martine Damborg sørgede for, at onsdagens aftenprogram ved kortbane-EM i svømning åbnede på bedst mulig vis set med danske øjne.

Første løb var kvindernes finale i 50 meter butterfly, og her kunne ingen følge den danske teenagers fart i vandet.

I tiden 24,61 sekunder slog hun hænderne i bassinkanten som den første af alle. Guld til Damborg, guld til Danmark og dansk rekord til Damborg, som barberede 0,1 sekund af Jeanette Ottesens 11 år gamle rekord.

– Det er helt vanvittigt. Jeg er vildt glad for tiden og den danske rekord – efter én, som har lavet en historisk præstation. Det er meget, meget stort for mig, siger Martine Damborg ifølge Svøm Danmark.

– At svømme min første EM-finale og så vinde, det er kæmpe, kæmpe stort,

Hun havde kvalificeret sig til finalen i næstbedste tid, og i finalen barberede hun næsten et halvt sekund af tiden fra semifinalen.

Damborg havde kvalificeret sig til finalen i tiden 25,06 sekunder. Det havde to andre også gjort, mens franske Beryl Gastadello havde været hurtigst i 25 sekunder rent.

Danskeren var lynhurtigt af startskamlen, og hun havde allerede en pæn føring ved vendingen efter 25 meter.

Belgiske Roos Vanotterdijk kom tættest på i finalen, hvor hun tog sølv i tiden 24,84 sekunder. Gastadello tog bronze i 24,93 sekunder.

I slutningen af august, mens Damborg endnu blot var 17 år, deltog hun ved junior-VM. Her blev hun den første danske pige nogensinde til at hente en medalje.

Det gjorde hun i samme disciplin, som hun onsdag hentede guld i. Ved junior-VM blev det til bronze i tiden 25,80 sekunder. Den tid barberede hun mere end et sekund af i EM-finalen.

Danmark støtter, at EU giver et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Det siger økonomiminister Stephanie Lose (V).

Udmeldingen kommer, efter EU-Kommissionen onsdag fremlagde et konkret forslag, som måske kan blive vedtaget på EU-topmødet den 18. og 19. december.

– Det er helt afgørende, at vi fortsat i Europa bidrager med økonomisk støtte til Ukraines frihedskamp imod Rusland. Derfor støtter regeringen et krigsskadeerstatningslån, som Ukraine kun skal betale tilbage til EU, hvis Rusland stopper krigen og betaler for dens skader.

– Vi bakker også op om, at man bruger de indefrosne russiske midler på støtten til Ukraine, siger Stephanie Lose.

I de seneste uger har forventningen været, at EU-Kommissionen ville spille ud med et beløb på 140 milliarder euro hentet fra de indefrosne russiske midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

I onsdagens udspil er det tal dog reduceret til 90 milliarder euro.

Det fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde onsdag.

– Vi har set på Den Internationale Valutafonds skøn over Ukraines behov i 2026 og 2027. Det er samlet set på 137 milliarder euro.

– Vi vil dække to tredjedele af det behov. Det svarer til 90 milliarder euro over de næste to år, sagde von der Leyen.

Målet er ifølge kommissionsformanden at sætte Ukraine i en stærk position under fredsforhandlingerne.

Samtidig er der en reserve af indefrosne russiske midler tilbage, som kan bruges til at forlænge støtten ud over to år.

Belgien er dog kritisk over for forslaget, som man mener vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

Belgiens forsvarsminister, Theo Francken, opfordrede onsdag EU-Kommissionen til at finde en anden løsning end erstatningslånet.

– Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

– Derfor bliver vi ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, sagde Theo Francken.

Han fastslog samtidig, at EU-Kommissionen ikke er kommet Belgiens bekymringer i møde.

Danmark vil dog bruge EU-formandskabet til at forsøge at samle EU-landene om forslaget, siger Stephanie Lose.

– Det vil være øverst på dagsordenen, når jeg her i december er formand på rådsmødet med EU’s økonomi- og finansministre i Bruxelles.

– Jeg håber, at vi kan bane vejen for en beslutning på EU-topmødet inden jul, siger Stephanie Lose.

Beslutningen kan ifølge EU-Kommissionen træffes med kvalificeret flertal.

Dermed kan Belgien ikke alene blokere for forslaget, selv om hovedparten af pengene er indefrosset i Euroclear i Belgien.

Israel har onsdag modtaget et lig, som ifølge Hamas er et af de to døde gidsler fra Gaza, der mangler at blive overdraget som led i en våbenhvileaftale.

Røde Kors har overdraget liget til det israelske militær, og det skal gennemgå en retsmedicinsk undersøgelse for at blive identificeret, oplyser premierminister Benjamin Netanyahus kontor.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Liget er blevet overdraget som led i en våbenhvileaftale mellem den militante palæstinensiske gruppe Hamas og Israel.

Ifølge denne skal Hamas overdrage i alt 28 døde gidsler.

Tidligere onsdag berettede det israelske militær (IDF) om en overdragelse på det sociale medie X.

I et nyt opslag skriver militæret:

– Kisten med det afdøde gidsel, eskorteret af IDF-soldater, krydsede grænsen til staten Israel for kort tid siden og er på vej til Det Nationale Institut for Retsmedicin, hvor identifikationsprocedurerne vil blive udført.

Tidligere havde Hamas ligeledes sagt, at den havde overdraget et lig af et gidsel.

Hamas overdrog tirsdag ligdele til Røde Kors, men de viste sig ifølge Israel ikke at tilhøre et af de tilbageværende afdøde gidsler fra Gaza.

Det meldte premierminister Benjamin Netanyahus kontor onsdag ifølge mediet The Times of Israel og Reuters.

Er der tale om et af gidslerne ved onsdagens overdragelse, mangler et enkelt gidsel at blive overdraget i henhold til våbenhvileaftalen.

Ifølge aftalen, der blev indgået i oktober, forpligtede Hamas sig til at overdrage alle tilbageværende gidsler til Israel – både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler – ifølge Israel – er blevet trukket i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at ligene har været begravet under murbrokker, og at de derfor har været svære at finde.

Røde Kors har spillet en central rolle i forbindelse med udleveringen af gidslerne.

De levende og afdøde gidsler er blevet overdraget af Hamas til Røde Kors, som derefter har overdraget gidslerne til Israels militær.

Til gengæld for udleveringen af i alt 48 gidsler fra Gaza har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Derudover har Israel overdraget ligene af 15 palæstinensere for hvert gidsel, der er blevet overdraget fra Gaza.

Randers Kommune skal ikke tælle stemmerne fra kommunalvalget igen.

Det har et flertal i byrådet besluttet på et møde onsdag, skriver DR.

Byrådsmedlem for Velfærdslisten, Henriette Malland, havde ønsket en omtælling, da der på to valgsteder i Randers havde været en fejl i optællingen af stemmer til regionsrådet.

16 byrådsmedlemmer stemte nej til en ny fintælling. 11 personer stemte ja.

Fire byrådsmedlemmer stemte blankt eller deltog ikke i mødet.

Henriette Malland blev oplyst til en julefrokost, at der havde været fejl i optællingen af 204 stemmer, der var blevet registreret på den forkerte kandidat, mens der ved et andet valgsted var forsvundet 25 stemmer.

DR skriver, at Randers Kommune blev kontaktet 24. november af Region Midtjylland, da der var en undren over stemmefordelingen til to kandidater fra Venstre på valgstedet ved Vestervangsskolen.

Det gjorde, at Louise Høgh blev første suppleant fremfor anden suppleant til regionsrådet, skriver DR.

Ifølge Randers Amtsavis har kommunen forsøgt flere gange at finde de 25 stemmesedler fra valgstedet ved Østervangsskolen, men det er ikke lykkedes at finde ud af, hvordan stemmerne kunne forsvinde.

Denne fejl har dog ikke fået regionen til at foretage yderligere foranstaltninger.

Fejlen om de 25 manglende stemmer blev videregivet til valgbestyrelsen i Randers Kommune, der ikke mente, at fejlen ved regionsvalget havde betydning for kommunalvalget, skriver Randers Amtsavis.

Derfor orienterede man ikke kandidater, byråd, partier eller pressen, hvilket følger valgloven, skriver mediet.

Henriette Malland mente dog, at disse fejl også kunne indikere, at der kunne være fejl til kommunalvalget.

Kommunens forvaltning har afvist, at der skulle være en risiko for fejl ved kommunalvalget, skriver DR.

Klagen fra Henriette Malland blev sendt en dag efter klagefristen, men det afholdt ikke afstemningen fra at finde sted onsdag.

For første gang bliver Rusland nu klassificeret som et højrisikoland på EU’s hvidvaskliste.

Det har EU-Kommissionen besluttet onsdag, oplyser EU-kommissær for finansielle tjenesteydelser, Maria Luís Albuquerque.

– Dette viser vores faste vilje til at beskytte integriteten af EU’s finansielle system, siger Maria Luís Albuquerque.

Beslutningen betyder, at der fremover skal udvise øget årvågenhed i forbindelse med transaktioner, der involverer Rusland.

SF’s medlem af EU-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen har været forhandler for EU-Parlamentets grønne gruppe op hvidvasklovgivning igennem de senere år.

Hun glæder sig over beslutningen:

– Det er ingen hemmelighed, at Rusland har udviklet sig til en gigantisk hvidvaskmaskine, der finansierer krig og terror.

– Derfor er det på høje tid, at de kommer med på listen, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Beslutningen kommer på en dag, hvor Bruxelles med tre tiltag forsøgte at ramme Rusland.

Ud over at sætte Rusland på hvidvasklisten præsenterede EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, en aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet om helt at forbyde import af russisk gas.

Det skal afskære Rusland fra en del af den indtjening, der har finansieret krigen i Ukraine.

Derudover fremlagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et forslag om at give Ukraine et erstatningslån på 90 milliarder euro fra de indefrosne russiske midler over de næste to år.

At Rusland bliver betegnet som højrisikoland vil også ramme Putin på pengepungen, håber Kira Marie Peter-Hansen.

– Dagens beslutning gør det sværere for Putin at drive gæk med EU.

– Rusland fører ikke kun en brutal og ulovlig krig midt i Europa, men forsøger også at påvirke EU økonomisk. Det bliver sværere nu, siger hun.

Heller ikke i denne omgang lykkedes det Dansk Boldspil-Union at sikre sig værtskabet for kvindernes EM i fodbold.

Ved en afstemning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i Schweiz pegede eksekutivkomitéen på Tyskland.

Dermed fravalgte komitéen de to øvrige værtsbud, nemlig Polen og et fælles dansk-svensk projekt.

Formand for DBU og vicepræsident i Uefa, Jesper Møller, var ligesom sin tyske kollega Hans-Joachim Watzke ikke stemmeberettiget.

Det er anden gang i træk, DBU forgæves har forsøgt at få værtskabet for kvinde-EM.

Til EM i 2025 leverede Danmark sammen med Sverige, Norge og Finland et bud, der tabte til Schweiz i finalerunden.

I det nye dansk-svenske bud var stadioner i København, Brøndby, Odense og Aarhus udset til at skulle lægges græs til kampene i den del af turneringen, der skulle afvikles i Danmark.

DBU var på forhånd klar over, at det kunne være en ulempe, at Danmark kun råder over tre stadioner med de 20.000 tilskuerpladser, der er minimumskravet fra Uefa til en kvindeslutrunde.

Til sammenligning stiller Tyskland med otte stadioner, der alle har plads til mindst 25.000 tilskuere, og syv af dem rummer mindst 40.000 tilskuere.

Tyskerne har sat som mål at trække over en million tilskuere til kampene, hvilket i givet fald vil være historisk.

Rekorden blev sat ved EM i Schweiz i sommer, hvor i alt 657.291 tilskuere overværede de 31 kampe.

Slutrunden i 2029 bliver det 15. europamesterskab for kvinder siden første udgave i 1984.

Det er tredje gang, Tyskland skal være vært for begivenheden, der med årene har vokset sig større og større.

Da Vesttyskland var vært i 1989, var det således en miniturnering med kun fire nationer og fire kampe. 12 år senere bød det samlede Tyskland indenfor til et mesterskab med otte deltagerlande.

Siden 2017 har kvindernes EM haft 16 deltagere og i alt 31 kampe.

Bo Henriksen er færdig som cheftræner i Mainz efter en periode med svigtende resultater.

Det skriver bundesligaklubben på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.

Dermed slutter en knap toårig periode, som længe var en stor succes, inden det i denne sæson er blevet til blot én sejr i 12 ligakampe for den 50-årige dansker.

Danskerens succes afspejles tydeligt i de ord, han får med på vejen af sportsdirektør Christian Heidel.

– Mainz 05 skylder Bo Henriksen rigtig, rigtig meget. Han har rusket både klubben og hele byen vågne i en næsten håbløs situation og med sin empatiske, passionerede måde ført os til overlevelse i ligaen – og et år senere endda helt til Conference League, siger Heidel til klubbens hjemmeside.

“Den nye udvikling”, som Heidel kalder det, har dog krævet en ny kurs.

– Sammen med Bo er vi nået frem til erkendelsen af, at vi har nået et sådant punkt, også selv om bruddet virkelig gør ondt. Bo er en fremragende træner og et fantastisk menneske. Vi ønsker ham alt tænkeligt godt. Han har en stor plads i vores hjerter og historiebøger, siger Heidel.

U23-træner Benjamin Hoffmann overtager foreløbigt førsteholdet i Mainz. Hvad der skal ske med de danske assistenter Michael Silberbauer og Mikkel Jespersen, melder historien foreløbigt ikke noget om.

Henriksen blev i februar 2024 løst fra sin kontrakt i schweiziske FC Zürich, så han kunne overtage træneransvaret i Mainz, der fyrede Jan Siewert på et tidspunkt, hvor den tyske klub lå nummer 17 med ni point til den rette side af nedrykningsstregen.

Allerede i bundesligadebuten hentede Henriksen en sejr, den blot anden for Mainz i sæsonen i den 22. spillerunde.

Under Henriksen sluttede Mainz sæsonen med ni kampe i træk uden nederlag, inklusive fem sejre, hvilket bragte klubben fra en position under nedrykningsstregen til 13.-pladsen.

Sæsonen 2024/25 blev en kæmpe succes, og et stykke inde i forårssæsonen så det endda ud til, at Mainz ville snuppe en plads i top-4 og dermed bane sig vej til Champions League.

I sidste ende sluttede Mainz på en trods alt flot sjetteplads, der sikrede kvalifikation til Conference League.

I den nye sæson har Mainz slet ikke formået at levere på resultattavlen, og det er blot blevet til én sejr i de første 12 runder.

Søndag nåede holdet et nyt lavpunkt, da udekampen mod Freiburg sluttede med et nederlag på hele 0-4.

Et ukrainsk medlemskab af forsvarsalliancen Nato var et “nøglespørgsmål” i forhandlinger, der er foregået mellem USA og Rusland i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, som er udenrigspolitisk rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Repræsentanter fra USA har været i den russiske hovedstad for at deltage i et flere timer langt møde om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Ukraines deltagelse i Nato var “et af nøglespørgsmålene”, der blev diskuteret, fortæller Jurij Usjakov til flere journalister under en briefing.

På mødet deltog USA’s særlige udsending Steve Witkoff og USA’s præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner samt den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 tirsdag. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

To lufttanknings- og transportfly bliver placeret på Flyvestation Karup i Midtjylland.

Det har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) orienteret forligskredsen om, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Det blev meddelt i juni, at Danmark blev en del af forsvarsalliancen Natos samarbejde om lufttanknings- og transportkapacitet.

Det betød, at der blev indkøbt yderligere to lufttanknings- og transportfly, som skulle placeres på en flyvestation i Danmark.

Ud over at flyvestationen i Karup skal huse de to nye fly, bliver det også muligt for andre lufttanknings- og transportfly i Natos samarbejde at operere fra flyvestationen.

Jan Dam, som er chef for Flyverkommandoen, mener, at det er en “markant” styrkelse af Forsvaret, at der nu kommer lufttanknings- og transportkapaciteter på dansk jord.

– Flyvestation Karup har infrastrukturen til at huse kapaciteten, samtidig med at der allerede findes støttende enheder på flyvestationen, der kan understøtte kapaciteten. Med initiativet styrker vi Forsvarets kampkraft hurtigt og effektivt, siger han i pressemeddelelsen.

Et lufttanknings- og transportfly kan bruges til at overføre brændstof til et andet fly, mens begge fly befinder sig i luften.