Seneste nyheder

Både Ruslands og Ukraines forhandlingsdelegation er mandag ved middagstid ankommet til Ciragan-paladset i Istanbul.

Det oplyser et vidne fra stedet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ved mødet i det tidligere osmannerpalads, som i dag er et hotel, ventes Rusland at præsentere et dokument med de russiske betingelser for fred.

Parterne vurderes forud for mødet at være langt fra hinanden.

Samtalerne finder sted lige i kølvandet på et af krigens mest opsigtsvækkende ukrainske angreb.

Søndag angreb Ukraine strategiske bombefly på russiske luftbaser ved at gemme droner lastet med sprængstof i tagene på træskure.

En ukrainsk sikkerhedskilde har sagt til Reuters, at 41 fly blev ramt. Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Samtidig har der inden mødet været strid om et russisk memorandum – en slags notat – med betingelser for fred.

Ukraine har ønsket det udleveret inden mødet. Men det har Rusland afvist.

I stedet siger Rusland, at notatet vil blive præsenteret ved mødet. Vladimir Medinskij, der er regeringsrådgiver og russisk chefforhandler, udtalte sig søndag til russisk tv.

– Vi kommer til at fortælle i detaljer om alt i morgen, sagde han til kanalen Rossija-1.

Han har ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass også sagt, at Rusland har modtaget det ukrainske memorandum.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kom søndag på det sociale medie X med en række betingelser.

– Vi foreslår fortsat en fuld ubetinget våbenhvile, skrev Zelenskyj blandt andet.

Han ønsker også, at fanger løslades, og at bortførte børn kommer tilbage til Ukraine, har han sagt.

Reuters har set en kopi af det ukrainske dokument. Det svarer i vidt omfang til tidligere krav. Der foreslås en 30 dages våbenhvile og et møde mellem Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Derudover ønsker Ukraine ingen begrænsninger på sin militære styrke, efter at en aftale er indgået. Ukraine vil også have, at der ikke må komme international anerkendelse af de dele af Ukraine, som Rusland har taget med magt. Ukraine ønsker også erstatning fra Rusland.

Den ukrainske delegation i forhandlingerne ledes af Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov.

Rusland og Ukraine mødtes også i maj i Tyrkiet.

Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved det møde, var udveksling af krigsfanger.

Det resulterede i den hidtil største udveksling af krigsfanger mellem de to lande.

For første gang nogensinde har et land gennemført et valg til domstolene.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Mexicos vælgere gik søndag til valgurnerne, hvor der ved en folkeafstemning skulle vælges dommere på alle niveauer, heriblandt de mindste lokale domstole og højesteret.

BBC har tidligere skrevet, at 7500 juridiske stillinger skal besættes. Blandt dem skal findes 880 føderalt ansatte dommere.

Blot 13 procent af i alt 100 millioner vælgerne brugte deres stemme ved valget, oplyser Guadelupe Taddei, der er leder af det nationale valginstitut i Mexico.

Regeringspartiet Morena mener, at folkeafstemningen vil bringe retsvæsenet tættere på borgerne og gøre op med udbredt korruption. Målet er at rydde op i et “råddent” retssystem, der går den politiske og økonomiske elites ærinde.

Det har dog også mødt kritik, da kandidater, der er mindre kvalificerede, også kan stille op til valget. Samtidig giver det kriminelle bander mulighed for at påvirke domstolene via trusler og bestikkelse.

I modsætning til andre valg er det ifølge mediet The Guardian ikke tilladt politiske partier at støtte specifikke kandidater, der heller ikke åbenlyst må bekende deres partipolitiske tilhørsforhold.

Det har samtidig ikke været tilladt at reklamere på tv og radio, hvilket betyder, at det har været svært for kandidater at trænge bredt ud med deres budskaber.

Markedsføringen har for mange kandidater været begrænset til sociale medier og uddeling af flyers.

Det var ventet, at valgdeltagelsen ville være lav. Det var ifølge The Guardian ventet, at under 20 procent ville stemme.

Flere mexicanere sagde inden søndag til mediet, at de ikke havde tænkt sig at stemme, når de ikke havde mere kendskab til de opstillede kandidater.

AFP

De danske vælgere har fortsat ikke den store fidus til Moderaterne, der har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) som formand.

Kun 3,9 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved regeringspartiet, hvis der var folketingsvalg i morgen, viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Dermed er der byttet om på cifrene i forhold til opbakningen på 9,3 procent til Moderaterne ved folketingsvalget i november 2022.

Dengang fik Moderaterne 16 mandater, mens partiet i målingen står til 7 mandater.

Der er en statistisk usikkerhed på 1,2 procentpoint for Moderaterne i mandagens Voxmeter-måling.

Målingen er foretaget fra mandag 26. maj til og med søndag 2. juni blandt 1013 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Man skal tilbage til september sidste år for at finde en opbakning på mere end fem procent til partiet, hvis historik gennem hele valgperioden har været martret af intern ballade og udsmidning af folketingsmedlemmer.

Jon Stephensen, som Lars Løkke Rasmussen for små to år siden bad forlade Moderaterne med beskeden om, at Stephensen ingen fremtid havde i Moderaterne eller dansk politik, blev 15. maj lukket ind i Moderaternes gruppeværelse igen.

Dog ikke som medlem, men som deltager ved partiets gruppemøder. Netop gruppemøder er sædvanligvis omgærdet af fortrolighed, og det har derfor undret mange, hvorfor en løsgænger som Jon Stephensen skal sidde med ved møderne.

Den Internationale Luftfartssammenslutning, Iata, har mandag revideret forventningen til flytrafikken for 2025 grundet global økonomisk “modvind”.

Det siger Iatas generaldirektør, Willie Walsh, på foreningens årlige generalforsamling i New Delhi i Indien.

Således anslår Iata, at der i år vil blive foretaget færre end fem milliarder flyrejser sammenlignet med den tidligere forventning på 5,22 milliarder.

– Første halvdel af 2025 har medført betydelig usikkerhed på de globale markeder, siger Willie Walsh.

– I betragtningen af modvinden er det et stærkt resultat, der viser den modstandsdygtighed, som flyselskaberne har arbejdet hårdt for at styrke.

Flyselskabernes samlede overskud ventes at være 36 milliarder dollar, hvilket er 600 millioner dollar mindre end forventet.

Indtægterne fra kommerciel luftfart ventes at forblive under de 1000 milliarder dollar, som forventningen lød i de tidlige prognoser fra december. Forventningen er nu 979 milliarder dollar.

Walsh opfordrede i sin tale for Iata-repræsentanterne til, at luftfartssektoren skånes for toldsatser.

Han nævnte ikke den amerikanske præsident, Donald Trump, der indledte en handelskrig mod næsten alle verdens lande i begyndelsen af april.

Senest varslede han natten til lørdag en forhøjelse af importtolden på stål og aluminium fra 25 procent til 50 procent.

I forhold til luftfartsindustriens overskud understreger Walsh, at der er tale om en smal margin per passager.

– Det er stadig en tynd buffer, og enhver ny beskatning, stigning i lufthavns- eller navigationsafgifter, ændring i efterspørgsel eller kostbare reguleringer vil hurtigt sætte branchens modstandsdygtighed på prøve, siger han.

Han opfordrer “politiske beslutningstagere” til at huske netop dén pointe.

Videre siger Walsh, at luftfartsindustrien beskæftiger 86,5 millioner mennesker.

AFP

Årets første sommeruge byder på ustadigt vejr med både sol, skyer, byger og temperaturer, der næppe vil føles sommerlige.

Det fortæller Mette Zhang, som er vagthavende meteorolog ved DMI, tidligt mandag morgen.

– Temperaturerne kommer nok ikke op på det, som vi forbinder med det helt sommerlige. Men mellem 13 og 19 grader vil nok føles meget rart, hvis man kan finde en krog med lidt læ på de dage, hvor der er sol, lyder det fra meteorologen.

Mandag starter ud med en blanding af sol og skyer. I løbet af dagen vil byger efterhånden trække ind over landet fra vest.

– Jo længere østpå bygerne kommer, jo mere kan de også være kraftige med torden, siger meteorologen.

Det ser ikke umiddelbart ud til, at nogle af bygerne komme med skybrud, tilføjer hun.

Temperaturerne vil ligge mellem 12 og 19 grader. Det bliver lunest i den sydøstlige del af landet.

Tirsdag starter med sol og tørvejr i de fleste egne.

– Senere ser det ud til, at en front trækker ind over landet fra vest. Med sig vil den have noget regn, siger Mette Zhang.

Temperaturerne vil ligge mellem 13 og 20 grader. Vinden vil være op til frisk de fleste steder i landet.

Onsdag bliver temperaturerne nogle steder en smule lunere med mellem 13 og 22 grader. Det bliver varmest i den østlige del af landet.

– Dagen starter ud med en del skyer og stedvis en smule regn, der vil fortsætte en stor del af dagen. Om eftermiddagen vil det begynde at klare op med nogen sol her og der, siger meteorologen.

Torsdag starter ud med sol og skyer over hele landet, inden en del byger vil bevæge sig ind over landet i løbet af dagen.

– Hvor kraftige de bliver, er stadig lidt svært at sige noget om, men de kunne godt se ud til at blive lidt kraftige, vurderer Mette Zhang.

Temperaturerne vil ligge mellem 13 og 18 grader, men vinden bliver op til frisk fra sydvestlig retning.

Fredag ser lidt anderledes ud end de andre dage. Dagen starter med overskyet og udbredt regn i den største del af landet.

– I dagens løb ser det dog ud til, at det klarer op med nogen eller måske en del sol og kun enkelte byger, lyder det fra meteorologen.

Temperaturerne bliver mellem 12 og 17 grader. Vinden bliver hård fra en sydlig retning, der i løbet af dagen drejer over mod vest.

Den nationalistiske oppositionskandidat Karol Nawrocki har vundet søndagens præsidentvalg i Polen med knap 51 procent af stemmerne.

Det skriver den polske valgkomité mandag morgen på sin hjemmeside.

Nawrocki har fået 50,89 procent af stemmerne, mens hans modkandidat – den midtersøgende Warszawa-borgmester, Rafal Trzaskowski – har fået resten.

Allerede tidligt mandag morgen skrev polske medier, at Karol Nawrocki havde vundet.

Begge politikere erklærede sig søndag aften som vindere af valget.

42-årige Karol Nawrocki er støttet af det store nationalistiske oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS). Partiet sad på regeringsmagten i otte år frem til 2023.

Det var ventet, at præsidentvalget ville blive enormt tæt. Det var også billedet gennem hele valgaftenen og -natten, hvor valgstedsmålinger i første omgang viste en smal føring til den moderate Rafal Trzaskowski, men siden svingede til Karol Nawrockis side.

Sejren til Nawrocki er dårligt nyt for den polske regering, som støttede den midtersøgende Trzaskowski.

Med Nawrocki i præsidentembedet vil det politiske dødvande i landet blive forlænget. Han ventes nemlig at føre samme politik som den afgående Andrzej Duda, der ligeledes er støttet af PiS.

Duda har stået i vejen for flere af premierminister Donald Tusks ambitioner. Herunder at tillade abort og at reformere det juridiske system, hvis nuværende regler er blevet kritiseret af EU.

De to fløje er også uenige, når det kommer til udenrigspolitik.

Den midtersøgende Trzaskowski har sagt, at Ukraine skal være medlem af Nato, mens Nawrocki mener det modsatte. Samtidig sætter den nationalistiske politiker forholdet til USA og præsident Donald Trump meget højt, mens Trzaskowski har lagt vægt på, at forholdet til EU er lige så vigtigt.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, regner – på trods af at den mere EU-skeptiske kandidat vandt – med fortsat gode relationer til Polen. Det skriver hun på det sociale medie X.

– Tillykke til Karol Nawrocki. Jeg er overbevist om, at EU vil fortsætte sit meget gode samarbejde med Polen, står der i et opslag fra von der Leyen.

I Polen vælges præsidenten for en periode på fem år og er ganske magtfuld, da vedkommende blandt andet kan nedlægge veto mod love vedtaget i Sejmen, det polske underhus. Et veto kan forkastes med tre femtedele flertal.

Den polske regering dannes på baggrund af et flertal i Sejmen.

Ruslands efterretningstjeneste FSB har afværget et forsøg på brandstiftelse mod russisk jernbanetransport i den fjernøstlige russiske region Primorskij kraj natten til mandag.

Det melder FSB til det russiske nyhedsbureau RIA natten til mandag.

– Det blev fastslået, at to 19-årige beboere i Primorskij kraj på ordre fra ukrainske specialtjenester og med forventning om at modtage en økonomisk belønning udførte handlinger med det formål at sætte ild til elskabe langs jernbanesporene, har FSB udtalt.

Det oplyses ikke, om de to formodede gerningspersoner er mænd eller kvinder, eller om de er sigtet for forsøg på brandstiftelse.

Ukraine har endnu ikke kommenteret meldingen.

Det er den seneste udmelding fra Rusland om angreb, der skal have forbindelse til Ukraine.

Søndag angreb Ukraine strategiske bombefly på russiske luftbaser ved at gemme droner lastet med sprængstof i tagene på træskure.

Det russiske forsvarsministerium har oplyst, at dronerne ramte mål i fem regioner: Murmansk, Ivanovo og Rjasan i det vestlige Rusland samt Irkutsk i det sydlige Rusland og Amur, der ligger i det sydøstlige Rusland.

I weekenden meldte Rusland om to brokollapser i to forskellige russiske regioner, der begge støder op til Ukraine.

Den første bro styrtede ned over et jernbanespor i den russiske Brjansk-region klokken 22.44 lørdag aften lokal tid.

Her kom 69 personer til skade, og 7 personer døde, heriblandt lokomotivføreren.

Søndag morgen kollapsede endnu en bro i Kursk-regionen, hvor et godstog kolliderede med murbrokkerne. Her blev lokomotivføreren såret.

Senere søndag morgen meldte en talsperson for en russisk undersøgelseskomité, at de tro brokollapser skyldtes eksplosioner.

Der var ingen oplysninger om, hvem eller hvad der skulle have sprængt broen.

Det er ikke blevet oplyst, om de to brokollapser har forbindelse til krigen med Ukraine.

Hverken Ruslands præsident, Vladimir Putin, eller den ukrainske pendant, Volodymyr Zelenskyj, har kommenteret meldingerne.

Reuters

To personer er natten til mandag blevet ramt af skud på Teglholmsgade i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg natten til mandag til Ritzau.

Politiet modtog klokken 01.33 flere anmeldelser om, at der var blevet affyret skud i området.

– Vi sendte patruljer frem og konstaterede, at der på en adresse på Teglholmsgade var to personer, der var blevet ramt af skud, fortæller Martin Kajberg.

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvorvidt skuddene er blevet affyret på adressen eller udefra.

Begge personer er uden for livsfare og er blevet bragt til hospitalet, oplyser vagtchefen. Han ønsker ikke at oplyse hverken alder eller køn på de sårede.

Der er natten til mandag ikke anholdt nogen i forbindelse med skyderiet, fortæller vagtchefen. Han har ingen kommentarer til, hvorvidt politiet mener, at der er tale om en eller flere gerningspersoner.

Vagtchefen afviser desuden at svare på, om politiet mener, at skyderiet er banderelateret.

Politiet har afspærret et område omkring gerningsstedet, hvor politiet natten til mandag arbejder på at få afdækket omstændighederne for, hvad der er sket.

Vagtchefen har ikke en tidshorisont for, hvor længe politiet fortsat vil være til stedet i området.

Flere boliger i den russiske region Kursk er søndag aften blevet ramt af vragrester fra nedskudte ukrainske droner.

Det melder regionens fungerende guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, tidligt natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De nedfaldne vragrester har ifølge guvernøren antændt flere brande på boliger i regionen, der grænser op til Ukraine.

Det russiske militær har søndag aften meldt om flere droner over russiske områder. 34 droner skal være blevet observeret over Kursk over en periode på to timer søndag aften.

Der er tidligt natten til mandag ingen meldinger om dræbte eller sårede i forbindelse med det ukrainske droneangreb.

Meldingerne om de ukrainske droner over flere russiske områder i Rusland søndag aften kommer, efter at Ukraine tidligere på dagen udførte et omfattende luftangreb på russiske militærfly i Sibirien.

Ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU ramte dronerne søndag eftermiddag russiske militærfly til en samlet værdi af syv milliarder dollar eller omkring 46 milliarder kroner.

Meldingen om de ukrainske angreb i Rusland kommer, dagen inden at repræsentanter fra Rusland og Ukraine skal mødes i den tyrkiske storby Istanbul for at forhandle om en våbenhvile.

Rusland foreslog mødet i sidste uge. Repræsentanter fra de to lande mødtes tidligere i maj i Tyrkiet for at forhandle.

Den ukrainske delegation i forhandlingerne ledes af Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov. Fra russisk side er det Vladimir Medinskij, der er regeringsrådgiver.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ønsker Ukraine en ubetinget våbenhvile, at fanger løslades, og at bortførte børn kommer tilbage til Ukraine.

Rusland har på forhånd afvist at dele sit oplæg til en eventuel aftale med Ukraine, skriver AFP.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har dog afvist et tyrkisk forslag om, at mødet skulle foregå mellem de to landes ledere.

Ottendedelsfinalen blev sent søndag aften endestation for Holger Rune i French Open.

På Court Philippe-Chatrier i Paris tabte danskeren til den ottendeseedede italiener, Lorenzo Musetti, med cifrene 5-7, 6-3, 3-6, 2-6.

Den tiendeseedede dansker spillede faktisk en rigtig god kamp. Det var bare ikke nok mod grusspecialisten Musetti, der har vist blændende form i Paris og i grusturneringerne op til.

Han nåede finalen i Monte Carlo og fulgte op med semifinaler i Madrid og Rom.

Nu står Musetti også med gode kort på hånden for at nå semifinalen i French Open. I hvert fald er han favorit i kvartfinalen mod amerikaneren Frances Tiafoe.

Rune levede trods alt op til sin seedning og kan tage fra turneringen med oprejst pande før sommerens korte græssæson.

Ikke mindst på grund af kampen mod Musetti, der blev spillet på et meget højt niveau.

Otte personer er kommet til skade i et angreb søndag i byen Boulder i den amerikanske delstat Colorado.

Under angrebet blev der kastet hjemmelavede brandbomber – kendt som molotovcocktails – og den mistænkte råbte “Befri Palæstina”, oplyser det amerikanske forbundspoliti, FBI, natten til mandag.

Desuden blev der brugt en hjemmelavet flammekaster.

Angrebet var “tydeligt en målrettet handling”, lyder det videre. Det efterforskes som en terrorhandling.

Det lød tidligere fra politiet, at der var seks sårede, men det tal er altså blevet opjusteret.

Politichefen i Boulder, Stephen Redfearn, sagde desuden tidligere, at de tilskadekomne havde forbrændinger. Nogle er kommet alvorligt til skade, sagde han.

Politichefen sagde også, at myndighederne var ved at undersøge, om angrebet havde været rettet mod en gruppe, der deltog i et proisraelsk optog, der skulle vise støtte til de israelske gidsler i Gaza.

Det var for tidligt at sige, om det var tilfældet, slog politichefen fast. Men få timer senere lyder det altså fra FBI, at målet for angrebet var gruppen.

Den jødiske aktivistgruppe Anti-Defamation League har ifølge AFP sagt, at den havde arrangeret begivenheden, hvor deltagere kunne gå eller løbe for at vise støtte til gidslerne.

De otte ofre for angrebet er mellem 52 og 88 år gamle, siger specialagent Mark Michalek fra FBI. De er blevet bragt til hospitalet.

Kort tid efter angrebet, som skete søndag eftermiddag lokal tid, blev en mand anholdt.

Han er nogle timer senere blevet identificeret som 45-årige Mohamed Soliman.

Han er ligeledes indlagt på hospitalet.

Også FBI-chef Kash Patel har omtalt hændelsen som et terrorangreb, mens Colorados justitsminister, Phil Weiser, siger, at der tilsyneladende er tale om en hadforbrydelse.

Efter angrebet blev et område i det centrale Boulder spærret af. I området ligger blandt andet indkøbscenteret Pearl Street Mall, som angrebet skete ved.

Da politichef Stephen Redfearn kort tid efter angrebet oplyste, at der var foretaget en anholdelse, sagde han, at politiet ikke mener, at andre har medvirket.

– Vi er ret sikre på, at vi har den eneste mistænkte i vores varetægt, sagde han på et pressemøde.

Angrebet er sket ikke længe efter et skyderi i Washington D.C. i maj, hvor to ansatte på Israels ambassade i USA blev dræbt.

Israels udenrigsminister, Gideon Saar, skriver i et opslag på det sociale medie X, at han er chokeret over det “forfærdelige antisemitiske terrorangreb” og kalder det for “ren antisemitisme”.

Reuters

Ukraines hemmelige tjenester kunne angribe strategiske bombefly på russiske luftbaser søndag ved at gemme droner lastet med sprængstof i tagene på træskure.

Det siger en ukrainsk sikkerhedskilde.

Billeder, der er delt på nettet, viser droner lette fra taget af træskure, der er læsset på lastbiler.

Lastbilerne blev kørt inden for rækkevidde af russiske militærbaser. Derpå åbnede tagpanelerne på skurene via en fjernbetjent mekanisme, så dronerne kunne flyve ud og angribe, forklarer kilden til Reuters.

Ukraines nationale sikkerhedstjeneste, SBU, bekræfter, at den stod bag operationen, der havde kodenavnet “Edderkoppens Net”.

Ifølge SBU har den storstilede operation forårsaget skader for omkring syv milliarder dollar. Det svarer til 46 milliarder kroner.

SBU skriver på beskedtjenesten Telegram, at en tredjedel af de russiske fly, der kan medbringe krydsermissiler, blev ramt i det ukrainske droneangreb.

Sikkerhedskilden, der udtaler sig anonymt, oplyser, at der søndag blev gennemført angreb på fire luftbaser, hvor 41 russiske krigsfly blev ramt.

Det er ikke bekræftet fra russisk side.

Men det russiske forsvarsministerium har oplyst, at dronerne ramte mål i fem regioner: Murmansk, Ivanovo og Rjasan i det vestlige Rusland samt Irkutsk i det sydlige Rusland og Amur, der ligger i det sydøstlige Rusland.

Russisk luftforsvar afværgede angrebene i regionerne undtagen i Murmansk og Irkutsk, lyder det fra ministeriet, der erkender, at “adskillige fly” blev ramt.

Russiske myndigheder har anholdt et antal formodede gerningsmænd, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Interfax.

Men ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev de involverede i angrebet trukket ud af Rusland lørdag.

I en besked på Telegram skriver Zelenskyj, at han er begejstret for det “fuldstændig strålende resultat”.

– Og et resultat, som Ukraine har opnået på egen hånd, skriver han.

Han tilføjer, at Ukraine har forberedt operationen i over halvandet år.

– Dette er vores længstrækkende operation, siger Zelenskyj om angrebet, der nåede mål i Sibirien over 4000 kilometer fra den ukrainske grænse.

I sin daglige videotale oplyser præsidenten, at 117 droner blev anvendt mod de russiske baser.

Han tilføjer, at de russiske styrker har lidt “meget håndgribelige tab – og med rette”.

På nettet er flere videoer blevet delt, der viser rækker af brændende fly på russiske militærbaser. Det er dog ikke muligt at bekræfte, om disse videoer er ægte.

Flere russiske militærbloggere skriver om “en sort dag” for Ruslands luftvåben.

Reuters

Fire borgerlige partier vil skærpe folkeskoleledernes mulighed for egenrådigt at smide elever ud af skolen på grund af eksempelvis voldelig adfærd.

– Vi er kommet dertil, hvor vi skal tage drastiske midler i brug, siger Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne til Berlingske.

Partilederen står sammen med De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bag det fælles udspil.

Det handler om at gøre op med vold, når skolelederne ifølge partierne skal have ret til at udskrive elever, der bryder skolernes regler.

Herefter skal eleverne være kommunens ansvar og ikke skolens, lyder det.

Ifølge udspillet står folkeskolen i “problemer til halsen”. Det lyder blandt andet, at antallet af elever, der slet ikke kommer i skole, er rekordhøjt.

Med egne ord vil de fire partier skifte hensynet, så der tages hensyn til de elever, volden går ud over.

Dermed skal der ikke først og fremmest tages højde for de elever, “der måske har det svært, men udøver volden”.

Midlertidige hjemsendelser er ikke en hård nok sanktion i de tilfælde, hvor en elev gentagne gange bryder reglerne, mener partierne.

Partiformand Mona Juul (K) vil havde fjernet de “voldelige elever”, så der kan blive skabt ro og respekt i klassen, lyder det.

Ifølge Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt skal det være skoleledernes opgave at beslutte, hvor snittet skal ligge.

Politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen (LA) pointerer, at der stadig vil være tilbud til de elever, der udskrives.

Det kan være en klasse for “særligt voldelige elever”, fortæller ordføreren, der ikke er i tvivl om, at der igen skal oprettes specialklasser.

Partierne skriver også i udspillet, at de vil have obligatorisk seksualundervisning og uddanne lærere i at opdage social kontrol.

De vil også skærpe tilsynet med muslimske friskoler, skabe et større råderum på den lokale skole og indføre obligatorisk pensum.

Ekstreme og vilde vejrhændelser mellem 2011 og 2023 har kostet det danske samfund et sted mellem 18 og 19 milliarder kroner.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af data, som mediet har indhentet.

Skybruddet i København i sommeren 2011 kostede godt seks milliarder kroner, mens tørken i 2018 kostede over otte milliarder.

Herudover løb skader fra stormfloder og andre vandskader i 2023 op i omtrent tre milliarder.

Jyllands-Posten har indhentet tal fra Naturskaderådet, forsikringsbranchen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), CIP Fonden og Danske Bank.

Det er sidstnævnte, der tidligere – på baggrund af data fra Danmarks Statistik – har vurderet, at tørken i 2018 gav et samlet tab på 8,1 milliard kroner.

Skybruddet i København kostede 6,2 milliarder som følge af blandt andet oversvømmede huse og ødelagte jernbaner, vurderer Forsikring & Pension.

DTU sætter tabet lidt lavere, lyder det.

Det er også Forsikring & Pension, der vurderer, at rekordtørken i 2018 kostede mindst tre milliarder.

Naturskaderådet vurderer, at 2023 er det dyreste i dets historie efter udbetaling af mere end en milliard kroner i erstatning.

Et “forsigtigt gæt” fra DTU lyder, at stormfloder og klimaforandringer i 2024 har kostet mellem 500 og 750 millioner kroner.

Kirsten Halsnæs, miljøøkonom ved DTU, fortæller, at udgifterne til stormfloder i fremtiden vil stige meget mere end udgifterne til skybrud.

– Derfor er vores vurdering, at vi i 2124 – om 100 år – årligt vil få udgifter til skybrud på syv milliarder kroner og udgifter til stormfloder på 20 milliarder kroner, hvis ikke vi indleder en kraftig klimatilpasning, siger hun til mediet.

Hvis ikke der bliver gjort noget, vil prisen om 100 år være mere end 400 milliarder omregnet til nutidsværdi, lyder det.

Ifølge Jyllands-Posten er der aldrig lavet en samlet opgørelse over, hvor meget de vilde vejrhændelser har kostet samfundet.

Der er lagt op til en natlig gyser i Polen, hvor stemmerne er ved at blive talt op efter søndagens præsidentvalg – og hvor begge de to kandidater har erklæret sejr.

I den nyeste måling, der er kommet lidt efter klokken 1 natten til mandag, har konservative Karol Nawrocki indtaget en snæver føring med 51 procent af stemmerne.

Efter at valgstederne lukkede klokken 21, viste de første valgstedsmålinger omvendt en føring til Warszawas midtersøgende borgmester, Rafal Trzaskowski, der stod til at få 50,3 procent af stemmerne.

Han har opbakning fra premierminister Donald Tusks midtersøgende regerings parti, Borgerplatformen.

– Vi vandt med et mulehår, sagde Trzaskowski i en tale, kort efter at målingerne blev offentliggjort.

Den 53-årige borgmester sagde samtidig, at han vil være “præsident for alle polakker”.

– Jeg vil række ud til alle dem, der ikke har stemt på mig, sagde han ifølge Reuters.

Men senere på aftenen er billedet vendt på hovedet, og det er nu Nawrocki, der har en smal føring.

– I aften vinder vi. Vi vinder og vi redder Polen, siger den 42-årige historiker i en tale til sine tilhængere ifølge AFP.

Valgstedsmålingerne er foretaget ved 500 valgsteder rundt om i Polen. De har en fejlmargen på omkring to procentpoint.

En sejr til Trzaskowski vil styrke Polens status i EU og give regeringens progressive dagsorden medvind, især når det gælder LGBTQ- og abortrettigheder.

En sejr til Nawrocki, som beundrer USA’s præsident, Donald Trump, kan gøre Polen til en mere besværlig partner i Europa og kan føre til nye parlamentsvalg.

Det er ventet, at det først mandag vil stå klart, hvem der skal efterfølge Polens nuværende præsident, Andrzej Duda.

Første runde af præsidentvalget blev holdt 18. maj.

Siden da har samtlige meningsmålinger vist meget tæt løb mellem Trzaskowski og Nawrocki.

I Polen vælges præsidenten for en periode på fem år.

Præsidenten har magt til blandt andet at udpege en premierminister og en regering. Desuden kan præsidenten repræsentere Polen udadtil og udstikke kursen i landets udenrigspolitik.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas melder klar til “omgående” at begynde indirekte forhandlinger om et amerikanske forslag til en våbenhvileaftale.

Det skriver gruppen i en meddelelse søndag ifølge Reuters.

Beskeden kommer, efter at Qatar og Egypten, som mægler i konflikten mellem Hamas og Israel, begge har sagt, at de vil øge indsatsen for at nå en aftale og få en ende på krigen i Gaza.

Det forslag til en aftale, der er fremlagt af den amerikanske udsending Steve Witkoff, lægger op til 60 dages våbenhvile.

Til gengæld skal et nyt hold israelske gidsler frigives fra Gaza.

Lørdag svarede Hamas formelt på USA’s forslag.

Her sagde den terrorstemplede gruppe, at den vil frigive 10 levende gidsler og 18 døde i bytte for et antal palæstinensiske fanger.

Hamas fremsatte samtidig nye krav, hvilket blev mødt af kritik fra amerikansk side. Blandt andet ville Hamas have åbnet grænseovergangen ved Rafah igen.

De kommende forhandlinger har fokus på at forsøge at nå til enighed om de knaster, der er i forslaget fra USA.

Odense Håndbold skrev søndag håndboldhistorie, men ikke den spillerne havde drømt om. I Champions League-finalen blev mastodonten Györ for stor en mundfuld.

De forsvarende mestre fra Ungarn tog klubbens syvende CL-titel siden 2013 med cifrene 29-27. Odense må nøjes med at glæde sig over klubbens første CL-medalje nogensinde. Og at have været det første danske kvindehold i en CL-finale siden 2010.

Fynboerne var med ved Final 4 for første gang, og ingen debutant er endnu lykkedes med at gå hele vejen, siden formatet blev indført i sæsonen 2013/14.

De orangeklædte danskere virkede febrilske fra kampens start. Oplevelsen af at stå i finalen i en tæt på fyldt MVM Dome med plads til 20.000 mennesker så ud til at hæmme spillernes beslutninger. Især offensivt.

På en perlerække af Odense-fejl tromlede ungarerne med størstedelen af hallen i ryggen i front med 5-1, før træner Ole Gjekstad kaldte til samling med et tryk på timeout-knappen.

Den store blødning blev stoppet, men Odenses normalt velsmurte angrebsmaskine hakkede gevaldigt. Ikke mindst fordi omdrejningspunktet Helena Elver slet ikke lykkedes med noget.

Efter et kvarter var fynboerne allerede bagud med 5-11, og forsvaret kunne slet ikke holde styr på Györs Kari Brattset Dale, der fra stregen havde leveret fire Györ-scoringer på det tidspunkt.

Elver fik en pause, Althea Reinhardt veg pladsen i målet for semifinaleheltinden Katrine Lunde, og Gjekstad fandt syv mod seks-spillet frem fra taktikbogen.

Det gav øjeblikkeligt resultat. Odense scorede fire mål på stribe og reducerede til 10-13. En del af forklaringen var også, at Györ i den periode hvilede Brattset Dale og Dione Housheer.

Györ tog timeout, satte A-kæden tilbage på banen og fik atter styr på egen offensiv. På trods af at erfarne Louise Burgaard var skudt varm i Odense-angrebet, var Györ stærkest og kunne gå til pause foran 20-15.

Det lykkedes Odense at bringe afstanden ned på tre mål tidligt i anden halvleg, selv om man gik bort fra syv mod seks. Men det var kun for at se Györ genoprette forspringet på fem mål.

Med det imponerende comeback fra semifinalen i baghovedet kæmpede odenseanerne ufortrødent videre og holdt sig længe inden for en afstand, hvor et nyt imponerende comeback ikke kun var matematisk muligt.

Med 14 minutter igen var afstanden igen kun på tre mål, og Helena Elver stemplede så småt ind i finalen.

Flere gange nåede Odense inden for tre måls afstand, men Györ har europæisk finaleerfaring i overflod. På intet tidspunkt slap ungarerne Odense tættere på, før der kun manglede et minuts tid, og comebacket var uden for rækkevidde.

Györ genvandt titlen til larmende jubel fra hjemmepublikum.

Israels militær afviser at have skudt mod civile ved et nødhjælpscenter ved den sydlige grænseby Rafah i Gazastriben.

Rapporterne om skud er “falske”, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP i en meddelelse fra militæret (IDF).

Palæstinensiske myndigheder i det Hamas-kontrollerede område oplyste tidligere søndag, at mindst 31 personer er blevet dræbt efter israelsk beskydning ved nødhjælpscentret.

Billeder viser palæstinensere, der transporterer lig på æselkærrer, mens andre bærer kasser fulde af nødhjælp med sig.

Men både Israel og den amerikanske organisation, der står bag uddelingen af nødhjælp, afviser, at der er blevet skudt.

– I de seneste timer er der blevet spredt falske rapporter, herunder alvorlige anklager mod IDF om beskydning af indbyggere i Gaza i området omkring et distributionssted for humanitær hjælp, skriver hæren i en erklæring.

– En indledende undersøgelse tyder på, at IDF ikke skød mod civile, mens de befandt sig nær eller inden for området ved det humanitære hjælpedistributionssted, og at rapporterne om dette er falske.

Tidligere søndag beskrev den 58-årige palæstinensiske mand Abdullah Barbakh, at der herskede “kaos” på stedet.

– Hæren åbnede ild fra droner og kampvogne, fortalte han.

– Jeg forstår ikke, hvorfor de indkalder folk til hjælpecentrene og så åbner ild mod dem.

En anden fordreven palæstinenser, 33-årige Sameh Hamuda fra det nordlige Gaza, fortæller, at han var gået hele vejen fra Gaza By og overnattede hos familie nær Rafah, inden han klokken 5 søndag morgen gik til nødhjælpscentret.

– Pludselig åbnede droner ild mod folk, og kampvognene begyndte på tung beskydning. Flere mennesker blev dræbt for øjnene af mig, siger han.

AFP

Trafikken på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland er blevet genåbnet, efter at de østgående spor tidligere søndag var spærret som følge af et uheld.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på platformen X omkring klokken 18.30.

Den første melding om uheldet kom klokken 17.39. Den østgående trafik var lukket helt i omkring 20 minutter, inden et af sporene blev åbnet.

Begge spor i østgående retning er nu farbare, men der er stadig køretøjer i nødsporet, og derfor opfordrer politiet til, at man udviser forsigtighed.

Sund & Bælt skriver på X, at der advares mod kødannelse mod Sjælland.

Efter at Øresundsbroen søndag eftermiddag kortvarigt var lukket helt på grund af et færdselsuheld, er broen klokken 17.45 genåbnet helt.

Det skriver selskabet Øresundsbron på sin hjemmeside, som på kort tid kom med forskellige meldinger.

Allerførst skrev selskabet lidt efter klokken 16, at broen var lukket i retning mod Danmark på grund af et stillestående køretøj.

Senere var broen lukket helt, inden der igen kun var lukket i retning mod Danmark.

Omkring klokken 17 blev broen lukket helt igen, inden den altså omkring 45 minutter senere er genåbnet.

Forventningen lød ellers, at alle spor først ville være farbare klokken 18.15