Seneste nyheder

Sikkerhedsstyrker i Guatemala arbejder på at få kontrollen tilbage over tre fængsler, efter at indsatte har taget mindst 46 mennesker som gidsler.

Det oplyser landets indenrigsminister, Marco Antonio Villeda, på et pressemøde.

Der er ingen meldinger om dræbte eller sårede blandt gidslerne, lyder det fra Villeda.

Gidslerne er primært fængselsbetjente, men der er også en psykolog iblandt, siger en unavngiven embedsmand i fængslet.

Villeda mener, at det var banden Barrio 18, der koordinerede oprørene i alle tre fængsler på én gang. Indenrigsministeren hævder, at urolighederne begyndte, fordi Barrio 18’s bandeleder vil flyttes til et andet fængsel med bedre faciliteter.

I en udtalelse fra indenrigsministeriet lyder det, at oprørene er en direkte reaktion på tiltag, der har frataget privilegier fra bandeledere.

Indenrigsministeren vil ikke give efter, siger han.

– Jeg kommer ikke til at lave aftaler med nogen terrorgrupper. Jeg kommer ikke til at give efter for den her afpresning, og jeg kommer ikke til at genindføre deres privilegier, i bytte for at de stopper det, de har gang i, siger Villeda.

I det topsikrede fængsel Renovacion 1 i Escuintla i den sydlige del af Guatemala har politi og soldater omringet fængslet, og ambulancer og beredskabskøretøjer står klar til at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt.

Nogle af de indsatte var iført fængselsdragter, men de fleste havde tanktops eller t-shirts og shorts på med deres ansigter dækket af masker fra stykker af tøj, da de blev set kigge ned fra fængslets vagttårne.

En maskeret indsat, der talte bag pigtråd, sagde, at de indsatte ikke er i sikkerhed i fængslet og kræver at blive forflyttet.

– De kan ikke engang garantere deres egen sikkerhed, så hvordan skal de kunne garantere vores?, spurgte han og henviste til fængselsmyndighederne.

Gidselstagninger af fængselsbetjente har tidligere fundet sted i det mellemamerikanske land. Der er dog tale om et markant større antal gidsler end ved tidligere hændelser.

Reuters

Tre mænd er natten til søndag blevet stukket med kniv på en natklub i det indre København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

– Vi er massivt til stede dernede. Vi sikrer spor og taler med vidner, siger han.

Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 03.45.

To af de sårede er stukket i benet, mens den tredje er stukket i maven.

Manden, der er blevet ramt i maven, er stabil, lyder det fra vagtchefen.

Ofrene er mellem 20 og 30 år, fortæller politiet.

Knivstikkeriet er fundet sted på natklubben Chateau Motel, der ligger på Knabrostræde.

Københavns Politi oplyser til TV 2, at der er tre anholdte i sagen.

Demokraternes minoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer, vil forsøge at blokere for de toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, har truet med mod Danmark og en række andre europæiske lande.

– Donald Trumps hovedløse toldsatser har allerede drevet priserne op og skadet vores økonomi, og nu gør han det værre, siger Schumer i en udtalelse lørdag.

– Det er utroligt, at han vil fordoble dumheden ved at pålægge vores nærmeste allierede toldsatser på grund af sin verdensfjerne mission om at overtage Grønland, tilføjer han.

Demokraterne vil fremsætte lovgivning for at blokere for toldsatserne, før de gør mere skade på amerikansk økonomi og forholdet til USA’s allierede i Europa, fortæller topdemokraten.

Det fremgår ikke, hvordan han og Demokraterne har tænkt sig at blokere for toldsatserne.

Trump annoncerede lørdag på Truth Social, at USA fra 1. februar vil indføre en told på ti procent på varer fra otte europæiske lande – herunder Danmark – på grund af uenighederne om Grønland.

Tolden vil ifølge den amerikanske præsident stige til 25 procent fra 1. juni, hvis der ikke inden da er indgået en aftale om, at USA køber Grønland.

Der er også modstand mod Trumps toldtrussel andre steder i den amerikanske kongres.

Formændene for Senatets Nato-observatørgruppe i USA, demokraten Jeanne Shaheen og republikaneren Thom Tillis, der tidligere på ugen var på besøg i Danmark, kritiserer beslutningen om at indføre told mod europæiske lande.

Det fremgår af en udtalelse på Senatets hjemmeside.

– Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Finland, Sverige, Danmark og Norge er USA’s tætteste allierede.

– De er vores Nato-allierede, som har kæmpet ved vores side, er døde sammen med os og har gjort USA mere sikkert og mere velstående, lyder det.

Donald Trump har gentagne gange gjort det klart, at USA ønsker at få fingre i Grønland.

Den syriske hær har fortsat sin fremrykning ind i kurdiskkontrolleret territorium, selv om USA har opfordret til at standse offensiven i byerne, der ligger i det nordlige Syrien.

Det oplyser Syriens statslige nyhedsbureau natten til søndag.

Hæren har ifølge nyhedsbureauet erobret den nordlige by Tabqa og den tilstødende dæmning, der er den største i landet, fra kurdisk-ledede grupper.

De syrisk-kurdiske myndigheder har ikke bekræftet, at de har mistet kontrollen over områderne, og det er uklart, om kampene stadig står på.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra den kurdiskdominerede milits SDF.

Syriske styrker har i flere dage samlet sig omkring en gruppe landsbyer vest for Eufrat-floden og har opfordret SDF-soldater, der er udstationeret i området, til at flytte deres styrker til flodens østlige bred.

SDF-soldater trak sig fra området tidligt lørdag.

Den oprindelige tilbagetrækningsaftale omfattede byen Deir Hafer og nogle tilstødende landsbyer.

Da SDF trak sig tilbage, og de syriske soldater rykkede ind, var det relativt problemfrit, og indbyggerne fejrede deres ankomst.

Det statslige syriske olieselskab oplyste efterfølgende, at de nærliggende oliefelter Rasafa og Sufyan var blevet erobret af hæren og nu kunne sættes i drift igen.

Men aftalen blev ikke holdt, mener SDF.

Efterfølgende beskyldte militsen nemlig syriske soldater for at bryde aftalen og fortsætte fremrykningen længere mod øst ind i byer og oliefelter, der ikke var del af aftalen. Det gælder blandt andet Tabqa, som hæren erobrede lørdag.

Brad Cooper, der er chef for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, skriver i et opslag på X, at Syriens hær bør “indstille enhver offensiv handling i områder” mellem byen Aleppo og byen Tabqa.

USA har måttet justere sin Syrien-politik, efter at landet skiftede hænder i december 2024.

Amerikanerne har i årevis støttet SDF, der kæmpede mod det selvudnævnte kalifat Islamisk Stat. Nu støtter USA Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa, der har lovet at samle landet.

Lokale kurdiske myndigheder er dog skeptiske over for hans administration. Formålet med den syriske hærs fremrykning er at lægge pres på kurderne og få dem til at forhandle om en integration i den syriske regering.

Al-Sharaa har tidligere på ugen erklæret kurdisk for et nationalt sprog og dermed givet kurderne flere rettigheder.

Reuters

En 20-årig kvinde meldes dræbt natten til søndag i et russisk droneangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det oplyser regionale embedsmænd.

– Der er meldinger om én person, der er blevet dræbt som følge af et fjendtligt droneangreb på et privat hus, skriver Kharkivs borgmester, Іhor Terekhov, på platformen Telegram.

Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, oplyser, at en drone har angrebet boligen, hvilket har dræbt en 20-årig kvinde og såret en anden person.

En 41-årig kvinde har ifølge guvernøren også fået det, som han betegner som en akut stressreaktion.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Kharkiv modstod russiske forsøg på at erobre byen i begyndelsen af krigen i 2022 og har siden ofte været mål for angreb.

Kharkiv er ikke det eneste område, hvor der er meldinger om angreb natten til søndag.

I den nordøstlige Sumy-region oplyser redningstjenesterne, at tre kvinder og et syvårigt barn blev såret under et luftangreb på et boligkvarter.

I Odesa-regionen melder lokale embedsmænd om endnu et russisk angreb – igen rettet mod kritisk infrastruktur.

Angrebene finder sted, efter at ukrainske forhandlere lørdag ankom til USA for at mødes med præsident Donald Trumps administration om, hvordan den snart fire år lange krig kan få en ende.

Samtalerne ventes at dreje sig om sikkerhedsgarantier og genopbygning efter krigen.

Krigen i Ukraine er Europas værste konflikt siden Anden Verdenskrig.

Donald Trump sagde for nylig i et interview med nyhedsbureauet Reuters, at Ruslands præsident er klar til at afslutte krigen, mens den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er mere tilbageholdende.

Trump sagde direkte, at Zelenskyj er årsagen til, at de amerikansk-ledede forhandlinger om fred endnu ikke har stoppet krigen.

AFP

Det amerikanske militær udførte fredag et angreb i det nordvestlige Syrien, hvor en al-Qaeda-leder, der havde forbindelse til et angreb på amerikanske soldater i Syrien sidste måned, blev dræbt.

Det oplyser USA’s militærs centrale kommando (Centcom) på det sociale medie X.

Ifølge Centcom havde manden, der hed Bilal Hasan al-Jasim, direkte forbindelse til en person, som kommandoen betegner som en Islamisk Stat-terrorist, der var ansvarlig for angrebet.

– Bilal Hasan al-Jasim var en erfaren terrorleder, der planlagde angreb og var direkte forbundet med den IS-skytte, som i sidste måned dræbte og sårede amerikansk og syrisk personel i Palmyra i Syrien, skriver Centcom.

To amerikanske soldater og en amerikansk tolk blev dræbt, og tre personer såret i angrebet, der fandt sted 13. december 2025 i Syrien.

Den formodede gerningsmand blev dræbt på stedet. Centcom meldte efterfølgende, at der var tale om et medlem af den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Men de syriske myndigheder mistænker, at flere havde forbindelse til angrebet og har efterfølgende anholdt fem personer.

Som reaktion på angrebet iværksatte Centcom omfattende angreb i Syrien, lyder det i opslaget.

Operationen, der er døbt “Hawkeye Strike”, har ført til angreb på over 100 IS-mål, heriblandt infrastruktur og våbenkamre, skriver Centcom.

USA har siden 2014 haft soldater udstationeret i Syrien for at hjælpe med at bekæmpe Islamisk Stat.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

Der har få gange været meldinger om angreb udført af IS i de områder af Syrien, som kontrolleres af den nye syriske regering, der overtog magten, efter Assad-styret kollapsede i slutningen af 2024.

Israel er langt fra tilfreds med sammensætningen af det nye fredsråd, der skal spille en afgørende rolle i at overvåge de næste skridt i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den sjældne kritik fra Israel, som er USA’s allierede i Mellemøsten, lyder, at sammensætningen af det såkaldte “Gaza Board of Peace” ikke “var koordineret med Israel og er i strid med landets politik”.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har bedt landets udenrigsminister om at tage kontakt til USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, men giver ikke yderligere detaljer.

Rådet skal føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben efter krigen.

USA’s præsident, Donald Trump, er selv formand for rådet, som blandt andre tæller USA’s udenrigsminister, USA’s særlige udsending Steve Witkoff, Trumps svigersøn Jared Kushner og den tidligere britiske premierminister Tony Blair.

Med på listen er også en diplomat fra Qatar, en efterretningschef fra Egypten og Tyrkiets udenrigsminister, skriver Politico.

Alle tre lande har fungeret som mæglere i krigen mellem Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse, der begyndte i oktober 2023.

Tyrkiet har et anstrengt forhold til Israel, men gode relationer til Hamas, og kan spille en vigtig rolle i at overtale den militante bevægelse til at afgive magten i Gazastriben og lade sig afvæbne, skriver Politico.

Den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad kritiserer også sammensætningen af Trumps nye fredsråd. Gruppen mener, at fredsrådet tjener Israels interesser, skriver AFP.

Offentliggørelsen af medlemmerne af rådet kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gazastriben blev sat i gang.

Næste fase går fra våbenhvile til afvæbning af Hamas, hvis angreb på Israel i 2023 udløste krigen i Gazastriben, der har kostet tusindvis af mennesker livet.

I fredsplanen, som Trump fremlagde sidste år, fremgik det, at Gazastriben skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité.

Over den komité skal “Gaza Board of Peace” være.

Ifølge Bloomberg ønsker Trump, at hvert land, der ønsker en permanent plads i det nye fredsråd, bidrager med mindst én milliard dollar – godt seks milliarder kroner.

Formændene for Senatets Nato-observatørgruppe i USA, demokraten Jeanne Shaheen og republikaneren Thom Tillis, der tidligere på ugen var på besøg i Danmark, kritiserer beslutningen om at indføre told mod europæiske lande.

Det fremgår af en udtalelse på Senatets hjemmeside:

– Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Finland, Sverige, Danmark og Norge er USA’s tætteste allierede. De er vores Nato-allierede, som har kæmpet ved vores side, er døde sammen med os og har gjort USA mere sikkert og mere velstående.

De var en del af en delegation, der tidligere på ugen besøgte Christiansborg. I delegationen var 11 amerikanske kongresmedlemmer – ni demokrater og to republikanere.

Efter mødet stod budskabet klart: Danmark og Grønland ønsker at samarbejde med USA, skriver Shaheen og Tillis i udtalelsen.

– Der er hverken behov for eller ønske om et dyrt opkøb eller en fjendtlig militær overtagelse af Grønland, når vores danske og grønlandske allierede er ivrige efter at arbejde sammen med os om arktisk sikkerhed, kritiske mineraler og andre prioriteter inden for rammerne af langvarige traktater.

– Når vi igen mødes med vores kolleger i Senatet, vil vi viderebringe de perspektiver, som er blevet delt af danske og grønlandske embedsmænd, samt af de oprindelige folk, der lever med Grønlands realiteter hver eneste dag, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede lørdag, at han indfører told på ti procent på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, lød det.

Det har vakt røre i Europa og ført til, at flere EU-politikere har meldt sig klar til at standse godkendelsen af EU’s handelsaftale med USA.

Den delegation af senatorer, der besøgte Danmark, havde på forhånd meddelt, at den bakkede fuldt op om Danmark og Grønland.

Eksperter har påpeget, at senatorerne ikke har særligt stor indflydelse på Trump.

Lovgivere i EU er klar til at standse godkendelsen af EU’s handelsaftale med USA, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Det skriver medierne Politico og Bloomberg.

Formanden for Det Europæiske Folkeparti (EPP), der er den største politiske gruppe i EU-Parlamentet, skriver lørdag på X, at en aftale med USA ikke længere er mulig på grund af Trumps trusler.

EU’s aftale om at sænke tolden på amerikanske produkter bør lægges på is, lyder det fra formanden Manfred Weber.

– EPP er positivt indstillet over for handelsaftalen mellem EU og USA, men i lyset af Donald Trumps trusler vedrørende Grønland er det ikke muligt at godkende aftalen på nuværende tidspunkt.

– De 0 procent toldsatser på amerikanske produkter skal sættes i bero, skriver Manfred Weber.

Donald Trump skrev fredag på Truth Social, at han vil lægge ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, lød det fra Trump, som gentagne gange har ytret et ønske om at få kontrol over Grønland.

EU’s handelsaftale med USA blev indgået i sommer, men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Hvis EPP slutter sig til de mere venstreorienterede politiske grupper i parlamentet, vil de sandsynligvis have stemmer nok til at forsinke eller blokere for godkendelsen, skriver Bloomberg.

En højlydt gruppe af EU-lovgivere har længe kritiseret aftalen og argumenteret for, at den var for skæv til fordel for USA.

Valérie Hayer, som er leder af den liberale Renew-gruppe i EU-Parlamentet, ønsker heller ikke at godkende handelsaftalen med USA, skriver hun lørdag aften på X.

Samme melding kommer fra Iratxe García Pérez, formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe i EU-Parlamentet, på X.

Bernd Lange, der er formand for EU-Parlamentets handelsudvalg, mener også, at arbejdet med handelsaftalen bør sættes på pause.

– En ny linje er blevet overskredet. Uacceptabelt. Parlamentets arbejde med at få implementeret aftalen bør suspenderes, indtil USA stopper truslerne, skriver Bernd Lange på X.

DR’s datingprogram “Hotel Romantik” blev den helt store vinder, da Reality Awards lørdag aften hædrede dansk reality-tv ved en prisuddeling i Falkoner Salen på Frederiksberg.

Det skriver B.T.

DR-programmet modtog priserne for Årets Vært, Årets Bemærkning, Årets Caster og Årets Bedste Karakterdrevne Program.

I “Hotel Romantik” blev 20 ældre singler indlogeret på et hotel i Schweiz med det mål at finde kærligheden igen.

Programmets værter, ægteparret Sofie Linde og Joachim Ingvorsen, fik sammen prisen for Årets Vært.

– Det er første gang, vi prøver at vinde en Reality Award. Tusind tak, lød det ifølge B.T. i en fælles videohilsen fra parret, som ikke var til stede ved prisuddelingen i Falkoner Salen.

Deltagere fra programmet stimlede derimod sammen på scenen for at modtage prisen, da “Hotel Romantik” blev kåret som Årets Bedste Karakterdrevne Program.

Prisen for Årets Bedste Konkurrencedrevne Program gik til gengæld til Viaplays “Paradise Hotel”, som er en gammel kending inden for reality-tv.

Hele 21 sæsoner har “Paradise Hotel” bag sig. Og mens deltagerne i “Hotel Romantik” er ældre singler, lægger “Paradise Hotel” hus til yngre singlers eskapader i Mexico.

Andre priser, der blev uddelt ved Reality Awards, var blandt andet Årets Kvindelige Deltager og Årets Mandlige Deltager.

Førstnævnte gik til Christel Trubka, der blandt andet har deltaget i “Paradise Hotel”, mens prisen for Årets Mandlige Deltager gik til Lenny Pihl, der har gjort sig bemærket i “Sommer i Magaluf” og “Christels Paradis”.

Endelig gik Æresprisen til Jakob Kjeldberg, der i en årrække har været vært på “Robinson Ekspeditionen”.

Otte personer er lørdag blevet dræbt i laviner i Østrig efter kraftigt snefald.

Det skriver det østrigske medie ORF.

De dødelige laviner fandt sted i Alperne i området Pongau syd for Salzburg samt i Murtal-distriktet i Steiermark.

De døde var offpiste-skiløbere ifølge BBC, der skriver, at farlige forhold gennem den seneste uge har ført til flere dødsfald.

– Trods klare og gentagne advarsler var der lørdag igen talrige laviner – desværre med dødelig udgang, siger Gerhard Kremser, områdeleder for bjergredningstjenesterne i Pongau, til ORF.

– Vores medfølelse går til de pårørende. Den her tragedie viser på smertefuld vis, hvor alvorlig den aktuelle lavinesituation er.

Det er uklart, hvilke nationaliteter de dræbte har. Nyhedsbureauet AFP skriver, at lavinen i Murtal-distriktet dræbte tre tjekkiske skiløbere.

Der har været en række dødsfald blandt skiløbere i flere alpelande for nylig.

Tirsdag døde en 13-årig tjekke under offpiste-skiløb ved den kendte skidestination Bad Gastein i Østrig.

Og søndag døde en 58-årig skiløber ved byen Weerberg i Tyrol.

I nabolandet Schweiz mistede en tysk mand livet i en lavine, og i sidste weekend døde seks personer i Frankrig i laviner.

I de områder, hvor lørdagens to dødelige laviner fandt sted, er lavinevarslingsniveauet tre ud af fem, skriver ORF.

Derfor opfordres offpiste-skiløbere til at holde sig informeret om forholdene, inden de overvejer at begive sig ud i landskabet.

– Hvis man har en dårlig fornemmelse, bør man vende om. Bjergtoppen er ikke målet. Målet er at komme godt hjem, siger Josef Hettegger, der ligesom Kremser repræsenterer bjergredningstjenesterne i Pongau.

For en uge siden vandt filmen “Affektionsværdi” en Golden Globe som den første norske spillefilm nogensinde, og lørdag aften fortsatte prishøsten.

Her opnåede filmen, der også har danske Jesper Christensen på rollelisten, hele seks priser ved European Film Awards i Berlin – herunder hovedprisen Bedste Film.

Men også den dansk-norske instruktør Joachim Trier blev hædret som Bedste Instruktør, ligesom skuespillerne Stellan Skarsgård og Renate Reinsve blev kåret som Bedste Skuespiller og Bedste Skuespillerinde.

Derimod var der ingen priser til danske Mads Mikkelsen, der var nomineret for sin rolle i Anders Thomas Jensens “Den Sidste Viking”, ligesom Mathias Broe også blev forbigået i kategorien European Discovery for sin debutfilm, “Sauna”.

Joachim Trier er kendt for de tre film i den såkaldte Oslo-trilogi, der ligesom “Affektionsværdi” alle foregår i Oslo, og også er skrevet af Trier i samarbejde med Eskil Vogt.

“Affektionsværdi” er et familiedrama om to søstre, der efter mange års adskillelse genforenes med deres far, Stellan Skarsgård, der er filminstruktør.

Faderen vil have den ene af søstrene til at spille hovedrollen i hans comeback-film, men hun takker nej.

I stedet tilfalder rollen en amerikansk skuespillerinde, som rykker ind i søstrenes barndomshjem og ikke gør genforeningen af familien nemmere.

Filmen, der er co-produceret af danske Zentropa, får først dansk premiere i slutningen af april.

Den er fotograferet af danske Kasper Tuxen og klippet af dansk-franske Olivier Bugge Coutté. Det Danske Filminstitut har desuden støttet filmen.

“Affektionsværdi” vandt sidste år Grand Prix ved filmfestivalen i Cannes og er Norges kandidat til en Oscar-statuette for årets bedste internationale film.

Danmark har denne gang nomineret filmen “Mr. Nobody mod Putin”.

Det afsløres i næste uge, hvem der er de fem endelige nominerede i den kategori.

EU-ambassadører er indkaldt til hastemøde i Bruxelles søndag om Grønland og nye toldtrusler fra USA’s præsident, Donald Trump.

Det oplyser Cypern, der har EU-formandskabet, ifølge nyhedsbureauet Reuters lørdag aften.

Meldingen kommer efter en dag, hvor Trump har sagt, at Danmark og syv andre lande vil blive ramt af told på ti procent fra 1. februar, indtil USA og Danmark har lavet en handel om Grønland. Senere kan toldsatsen stige yderligere.

Imens er europæiske lande ved at koordinere et modsvar.

EU-diplomater siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mødet står til at begynde klokken 17.00.

Danmark og europæiske lande har reageret med fælles fordømmelse af Trumps udmelding.

– Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, skriver formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen på X.

– Europa vil forblive forenet, koordineret og fast besluttet på at opretholde sin suverænitet.

Lørdag har tusindvis af mennesker i Grønland og Danmark demonstreret imod det ønske om kontrol og ejerskab over Grønland, som Trump har ytret adskillige gange.

I løbet af ugen har Danmark forsøgt at øge dialogen med USA om Grønland gennem blandt andet et udenrigsministermøde i Washington D.C.

Samtidig har Danmark med en militærøvelse med opbakning fra en række lande øget den europæiske tilstedeværelse i Grønland.

Netop det var et af Trumps kritikpunkter, da han i et længere opslag på Truth Social kom med sin meddelelse om told mod Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland. Alle landene deltager i militærøvelsen.

– Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skrev Trump.

Europæiske lande arbejder på et modsvar til USA’s præsident Donald Trumps seneste trusler om told på Danmark og andre lande.

Sådan lyder det fra flere europæiske stats- og regeringsledere lørdag aften.

Udmeldingen kommer, efter at Trump har sagt, at han på grund af situationen omkring Grønland fra 1. februar vil lægge ti procent told på Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Holland, Finland og Frankrig.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, mener, at det er uacceptabelt, at Trump kæder sit ønske om ejerskab over Grønland sammen med handelspolitik.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

– Ingen intimidering eller trussel kan påvirke os, hverken i Ukraine eller Grønland, skriver Macron.

Alle landene, der står til at blive ramt af den varslede Trump-told, sender bidrag til den danskledede militærøvelse “Operation Arctic Endurance” i Grønland.

Det er en beslutning, som Macron siger, at han står ved.

– Toldtrusler er uacceptable og hører ikke hjemme i denne sammenhæng, fortsætter præsidenten.

Han fastslår, at europæerne “vil reagere i fællesskab og koordineret”, hvis toldsatserne bekræftes.

EU-præsident António Costa bekræfter under et pressemøde lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han er ved at koordinere et modsvar.

Imens siger kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU står i “fuld solidaritet” med Danmark og det grønlandske folk.

– Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, skriver hun på X.

– Europa vil forblive forenet, koordineret og fast besluttet på at opretholde sin suverænitet.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, kalder i en udtalelse Trumps toldtrussel “fuldstændig forkert”.

– Vores holdning til Grønland er helt klar. Det er en del af Kongeriget Danmark, og dets fremtid er en sag for grønlænderne og danskerne.

– At lægge told på allierede for at varetage kollektiv sikkerhed for Nato-allierede er fuldstændig forkert. Vi vil selvfølgelig forfølge sagen direkte med den amerikanske regering, siger Starmer.

Også den svenske statsminister, Ulf Kristersson, siger, at der er “intensive drøftelser” blandt EU-landene, Storbritannien og Norge om et fælles modsvar. Danmark melder om “tæt kontakt” med EU-Kommissionen om sagen.

EU vedtog i 2023 et såkaldt anti-tvangsinstrument, som skal afskrække lande uden for EU fra at lægge økonomisk pres på enkelte medlemslande.

Det er blevet omtalt som en slags musketéred mellem EU-landene om at holde sammen og svare igen sammen mod økonomisk pres. Et fælles EU-modsvar vil stadig skulle vedtages med kvalificeret flertal.

RB Leipzig sprudlede i perioder offensivt og kom tidligt foran mod Bayern München, men forsvarsfejl blev straffet af det ustoppelige førerhold i Bundesligaen.

Der var gang i offensiven i begge ender lørdag aften på Red Bull Arena, men til sidst blev Leipzig kørt over, da Bayern vandt 5-1.

Særligt den 24-årige franskmand Michael Olise imponerede efter et indhop, hvor han på under 40 minutter leverede tre oplæg og en scoring.

Sejren øger Bayern Münchens forspring til 11 point ned til Borussia Dortmund på andenpladsen, mens Leipzig fortsat ligger på fjerdepladsen i Bundesligaen.

Conrad Harder startede ude for Leipzig, men den 20-årige dansker kom ind med ti minutter tilbage.

Leipzig kom bedst fra start. David Raum sendte en bold ind i feltet, som Romulo Cardoso omsatte til 1-0. Kort efter var det tæt på 2-0, da Antonio Nusa blev spillet fri, men den 20-årige nordmand sparkede over mål.

Leipzig havde generelt en lovende første halvleg, men scoringer fra Bayern München er næsten uundgåelige i øjeblikket. Da Leipzig tabte en dyr bold, udlignede Serge Gnabry kynisk til 1-1. Det var hans mål nummer 100 i Bayern-trøjen.

Efter knap en times spil blev Michael Olise sendt på banen, og det viste sig at være en fremragende beslutning fra Bayern-træner Vincent Kompany

Efter 66 minutter kostede en anden Leipzig-fejl dyrt. Ridle Baku mistede fodfæstet, og en aflevering fra Michael Olise endte hos Harry Kane. Inde i feltet er englænderen uhyre farlig, og han sparkede køligt bolden i mål til 2-1.

Leipzig fortsatte ellers med at komme til store chancer, men da 19-årige Yan Diomande fik en friløber, diskede den over dobbelt så gamle Neuer op med en klasseredning.

I kampens sidste ti minutter lukkede Bayern opgøret. Først scorede Jonathan Tah, derefter Aleksandar Pavlovic, og begge var assisteret af Olise. Til sidst satte franskmanden selv prikken over i’et med en scoring til 5-1.

Conrad Harder var til sidst tæt på at score for Leipzig, men hans forsøg ramte stolpen.

Det vækker bekymring i Dansk Industri, at Donald Trump nu tager toldtrusler i brug for at få sin vilje i spørgsmålet om Grønland.

Men Lukas Lausen, der er chef for global handel og investeringer, opfordrer alligevel til at prøve at bevare det kølige overblik.

– Det er en eskalering af en konflikt, som vi ellers havde håbet at have fået tilbage på det diplomatiske spor i onsdags. Det er vi selvfølgelig dybt bekymrede for.

– Men nu gælder det om at have is i maven i første omgang og trække luft ind, siger han til Ritzau.

Trump vil lægge en ekstra told på 10 procent på varer fra landene Danmark, Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Holland.

Det er lande, der de seneste dage har sendt enten militæret eller diplomatiet til Grønland i lyset af den skærpede amerikanske interesse.

Men Lukas Lausen understreger, at EU’s solidaritet gør truslen mere omfattende end som så.

– Det er ikke bare et angreb på de nævnte lande, men på hele EU. Derfor står vi ikke alene, og derfor er det Europa, der skal komme med et passende modsvar, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

Samtidig minder han om, at der også internt i USA vil være modstand mod forhøjet told, både politisk og fra erhvervslivet.

– Vi har lige haft 11 kongresmedlemmer på besøg i Danmark, og både republikanere og demokrater fastholdt, at toldsatser ikke kan vedtages uden om Kongressen.

– Og så rammer det her jo også amerikanske virksomheder og amerikanske forbrugere, der må se deres varer blive dyrere, selv om tre fjerdedele af befolkningen ikke mener, at man skal tage Grønland med magt, siger Lukas Lausen.

Han og de øvrige ansatte i Dansk Industri står til rådighed med råd og vejledning til medlemsvirksomhederne.

Blandt andet hjælper man gerne med at finde andre eksportmarkeder end USA, hvis usikkerheden er blevet for svær at håndtere.

– Men vi opfordrer som sagt til, at man trækker luft ind og afventer, hvad der konkret kommer ud af det, samtidig med at man gør sig bevidst om de scenarier, man kan kigge ind i, siger han.

USA er Danmarks største eksportmarked. I 2024 udgjorde eksporten af varer og tjenester til USA hele 361 milliarder kroner.

Vareeksporten udgjorde 243,9 milliarder kroner, hvoraf omkring tre fjerdedele var varer, der blev produceret af danske virksomheder i USA og derfor ikke blev pålagt told.

Nigeria vandt bronze ved de afrikanske mesterskaber efter en uinspirerende kamp mod Egypten. Opgøret endte 0-0 og blev derefter afgjort i straffesparkskonkurrence.

Nigeria vandt en ellers lang og kedelig kamp på Stade Mohammed V i den marokkanske by Casablanca, som så ud til at være skæbnebestemt til at gå i straffesparkskonkurrence.

Egyptens profiler fra Premier League, Mohamed Salah og Omar Marmoush, brændte begge straffespark, hvilket kostede holdet en medalje i turneringen.

Bronzekampen var et velkendt scenarie for Nigeria. Den vestafrikanske nation har nu vundet bronzemedaljen rekordhøje ni gange. Senest var i 2019.

Egypten, der med syv titler er det mest vindende hold i de afrikanske mesterskabers historie, har derimod ikke spillet en bronzekamp siden 1984 og har ikke vundet bronze siden 1974.

På trods af det rekordhøje antal titler har Egypten aldrig vundet guld med landets helt store profil og nuværende anfører, Mohamed Salah.

Nigeria var fra start uden sine to topscorere ved slutrunden, Victor Osimhen og Ademola Lookman, som begge var henvist til bænken i bronzekampen. Omar Marmoush startede også fra bænken for Egypten. Marmoush og Lookman kom begge ind undervejs i opgøret.

Ligesom i de to semifinaler tidligere på ugen var bronzekampen langtfra nogen stor offensiv forestilling.

I første halvleg nåede Nigeria kortvarigt at juble, da Akor Adams sendte bolden i mål. Efter et VAR-tjek valgte dommeren dog at dømme frispark til Egypten, og scoringen blev annulleret.

I anden halvleg fortsatte kampen uden sprudlende offensiv. Holdene var jævnbyrdige på stort set alle parametre, og det lykkedes ingen af angrebene at bryde igennem modstanderens forsvar.

Derfor skulle den målløse kamp i straffesparkskonkurrence.

Mohamed Salah sparkede som den første for Egypten, men missede. Kort efter brændte også Marmoush, og det var derfra op ad bakke for Egypten. Til sidst sendte Lookman den afgørende bold i mål og sikrede bronzemedaljen til Nigeria.

Donald Trumps udmelding om told mod Danmark og flere andre europæiske lande er en “overraskelse”.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig udtalelse lørdag aften.

Den amerikanske præsident skrev tidligere lørdag på Truth Social, at Danmark og flere andre lande pålægges told på ti procent fra 1. februar som følge af situationen omkring Grønland.

– Præsidentens melding kommer som en overraskelse, siger Lars Løkke Rasmussen, der onsdag holdt møde med blandt andre USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, for at drøfte uenigheder om Grønland.

Ved mødet var der enighed om en arbejdsgruppe, som skal drøfte uenighederne.

Siden mødet har flere europæiske lande meddelt, at de sender soldater til Grønland. Trump begrunder lørdag sin toldtrussel med, at de europæiske lander skaber “en farlig situation”.

Men det argument afviser Løkke.

– Formålet med den øgede militære tilstedeværelse i Grønland, som præsidenten henviser til, er jo netop at øge sikkerheden i Arktis. Vi er i tæt kontakt med EU-Kommissionen og vores øvrige partnere om sagen, siger Løkke i udtalelsen.

De øvrige lande, som ifølge Trump rammes af told 1. februar, er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Alle sender bidrag til den danskledede militærøvelse “Operation Arctic Endurance” i Grønland.

Trump, der ikke har villet udelukke brug af militær magt for at opnå kontrol over Grønland, skriver, at landene er “rejst til Grønland af ukendte årsager”.

– Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skriver Trump.

I Sverige, som også står til at blive ramt af told, erklærer statsminister Ulf Kristersson støtte til Danmark.

– Vi lader os ikke afpresse. Kun Danmark og Grønland bestemmer i spørgsmål vedrørende Danmark og Grønland. Jeg vil altid stå op for mit land og for vores allierede naboer, skriver han på X.

Han siger, at der er “intensive drøftelser” blandt EU-landene, Storbritannien og Norge om et fælles modsvar.

Også Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, har i en udtalelse til nyhedsbureauet NTB udtrykt støtte til Danmark.

– Norge støtter Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet. Det er et standpunkt, som vi deler med de øvrige nordiske lande, andre europæiske lande og Canada, siger Eide.

Der er brug for et koordineret europæisk svar på den seneste udmelding fra den amerikanske præsident, Donald Trump, mener Dansk Erhverv.

Trump vil lægge told på varer fra lande, der ikke bakker op om amerikanernes ønske om at erhverve sig Grønland.

En sådan handling kræver et passende modsvar, mener Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen.

– Trumps farce fortsætter. Den amerikanske præsident bruger atter told som trussel.

– Det er skadeligt for tilliden til verdenshandlen og skadeligt for amerikansk og europæisk økonomi, siger Mikkelsen i en kommentar til Trumps udmelding.

Han efterlyser også handling fra den amerikanske kongres og kalder det “uvirkeligt”, at diskussionen om Grønlands fremtid er nået hertil.

– Det vigtigste er fortsat europæisk sammenhold, så det ikke lykkes Trump at spille de europæiske lande ud mod hinanden, siger direktøren.

Donald Trump har lørdag aften dansk tid skrevet på sit sociale medie, Truth Social, at han fra 1. februar vil lægge ekstratold på 10 procent på varer fra Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Det skyldes, at disse lande de seneste dage har sendt soldater til Grønland, efter at Trump har gentaget sit ønske om at annektere landet.

Hvis ikke der er indgået en aftale, der gør Grønland til amerikansk territorium senest 1. juli, vil ekstratolden ifølge Trump blive hævet til 25 procent.

Dansk Erhverv vurderer, at det formentlig ikke er lovligt at pålægge danske varer særskilt told.

Men det vil i givet fald være op til en domstol at omgøre det, og det kan tage lang tid.

Derfor vil danske selskaber med vareeksport til USA i hvert fald midlertidigt kunne blive ramt af de højere toldsatser.

– Umiddelbart er det en forværring af konkurrencesituationen på det amerikanske marked. Men før det kan sætte sig hos danske virksomheder, så skal det her jo bestå over tid.

– Det er sandsynligt, at Trumps straftold på de ekstra ti procent vil blive udfordret meget hurtigt af amerikanske virksomheder, der importerer – eller af Kongressen, lyder vurderingen fra Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for global markedsudvikling i Dansk Erhverv.

Repræsentanter for EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur har lørdag underskrevet en historisk handelsaftale.

Det sker efter 26 års forhandlinger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Underskrifterne på aftalen er blevet sat i Paraguay, som for tiden har formandskabet for Mercosur.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er rejst til Paraguay sammen med EU’s præsident, António Costa, netop for at underskrive aftalen.

Der er ifølge Reuters tale om den største handelsaftale, som EU nogensinde har indgået med parter uden for unionen.

Aftalen åbner et marked på over 700 millioner forbrugere fordelt mellem EU og Mercosur, der består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Og det er godt nyt på en dag, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at hæve tolden på varer fra en række europæiske lande, herunder Danmark.

Det siger Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

– Svaret fra EU på USA’s nye toldsatser skal i høj grad være nye handelsaftaler med resten af verden. Når en dør lukker, skal EU åbne en ny.

– En aftale med Vietnam kom i hus for få år siden, Mercosur er nu i land, og nu håber jeg, at EU’s von der Leyen meget snart skal have kuglepennen frem igen og underskrive en ny kæmpe handelsaftale med Indien, siger han i en kommentar.

Efter underskrivelsen skal aftalen godkendes af EU-Parlamentet og af parlamenterne i Mercosurs medlemslande.

En talsmand for EU-Kommissionen sagde dog tidligere på ugen, at aftalen kan træde i kraft, allerede før den er stemt igennem i EU-Parlamentet.

Et kvalificeret flertal af EU-landene gav fredag i sidste uge grønt lys til aftalen, som har været omstridt internt i EU.

Det var i sidste ende Italien, der havde den afgørende stemme som følge af EU’s særlige regler for, hvad der udgør et kvalificeret flertal.

Da store EU-lande som Frankrig og Polen forinden havde gjort det klart, at de ville stemme nej til handelsaftalen, blev Italien afgørende.

Foruden Frankrig og Polen stemte Østrig, Ungarn og Irland nej til aftalen.

På et EU-topmøde i december fastslog Italiens premierminister, Giorgia Meloni, at hun ønskede mere tid til at sikre øget beskyttelse af europæisk landbrug.

Det var resultatet af dette arbejde, der i sidste ende fik Italien til at acceptere aftalen, som det sydeuropæiske land ellers var skeptisk overfor.