Seneste nyheder

Allerede fra begyndelsen var relationen mellem den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby og hende, der omtales som Frogner-kvinden af medierne, turbulent.

Kvinden, der onsdag afgiver forklaring i sagen mod Marius Borg Høiby, fortæller, at utroskab og utryghed fyldte fra start.

– Der var ting, der selvfølgelig gjorde ondt, men som jeg ligesom bortforklarede og undskyldte for. Så på en måde har det ført til, at mine egne grænser gradvist er blevet rykket, siger hun ifølge det norske medie VG.

– Det er ikke noget, der sker natten over eller efter en hændelse, men lidt efter lidt. Til sidst er man i en situation, hvor det, man aldrig ville have accepteret, på en måde bliver noget, man tillader.

Næsten halvdelen af de 40 punkter i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby relaterer sig til Frogner-kvinden.

Sagen begyndte med 38 punkter. Men to nye punkter – hensynsløs adfærd og overtrædelse af et tilhold – er siden blevet tilføjet, efter at Marius Borg Høiby blev anholdt og varetægtsfængslet 2. februar – dagen før, at retssagen mod ham skulle begynde.

Overtrædelsen af tilholdet skulle være mod Frogner-kvinden.

Det var en hændelse mod hende, der i 2024 fik sagen til at rulle.

Marius Borg Høiby er blandt andet tiltalt for seksuelt krænkende adfærd og vold mod Frogner-kvinden.

De mødte hinanden på natklubben Michaels i september 2023. I 2024 boede de sammen i en periode. Herefter gik de fra hinanden, inden de i 2025 fandt sammen igen.

I retten fortalte Frogner-kvinden, at Marius Borg Høiby på et tidspunkt brød ind i hendes lejlighed og sendte hende en video, hvor han lå i hendes seng.

Ifølge Frogner-kvinden sendte Marius Borg Høiby videoen for at skræmme hende.

– Jeg tænkte, at han var psykopat, siger hun ifølge VG.

Marius Borg Høiby har haft et tilhold mod Frogner-kvinden siden september 2024. I slutningen af 2025 ønskede kvinden at få tilholdet ophævet. Men politiet besluttede at fastholde det for at “beskytte hendes interesser”.

Det nuværende tilhold gælder frem til september 2026. Ifølge Frogner-kvindens bistandsadvokat ønsker kvinden i dag tilholdet opretholdt.

Retssagen strækker sig efter planen frem til 13. marts.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Sundhedsstyrelsen advarer om, at der er falske OxyContin-blisterpakker i omløb med et særligt kraftigt stof, der kan forårsage akutte forgiftninger.

Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet har registreret et dødsfald på baggrund af forgiftning med stoffet i gruppen af nitazener.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

– Vi ser blisterpakker i omløb, som ligner almindelige OxyContin-blisterpakker, men som ikke er det.

– Pakkerne har i dette tilfælde vist sig at indeholde piller med de farlige nitazener, som kan være op til hundrede gange stærkere end morfin.

– Derfor advarer vi på det kraftigste mod at indtage piller, som ikke er udskrevet af lægen og købt på et apotek, siger overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Jacob Møller Antonsen i meddelelsen.

Nitazener er en gruppe af opioider, der er op til hundrede gange stærkere end morfin.

På grund af stoffernes høje styrke skal der meget små mængder til at forårsage akutte forgiftninger, skriver Sundhedsstyrelsen.

De falske blisterpakker er navngivet “OxyContin 80 mg Mundipharma A/S”.

Hvis man har købt lægeordineret OxyContin eller et andet opioid på et apotek eller fået det udleveret på sygehuset, er der ifølge Sundhedsstyrelsen ingen risiko for at få en falsk blisterpakke.

Iværksætteren Jesper Buch havde ikke lukket Just Eats danske forretning, hvis han stadig havde været en del af ejerkredsen.

Det siger han, efter at madudbringningsplatformen onsdag har annonceret sit farvel til Danmark.

– Det var ikke sket på min vagt, uagtet om det så gav underskud. Oprindelseslandet er for mig en loyal ting at bevare, siger han.

– Jeg har nok lidt for meget hjerte til at kunne tage den beslutning, men de (ejerne, red.) har jo ikke noget forhold til Danmark.

Jesper Buch var med til at stifte Just Eat fra en kælder i Kolding tilbage i 2001, men han solgte det sidste af sin ejerandel omkring ti år senere.

Selskabet flyttede til Storbritannien i 2006 og har siden skiftet ejer flere gange.

Det skete senest i august sidste år, da det hollandske investeringsselskab Prosus købte den i en handel til en værdi af godt 30 milliarder kroner.

Beslutningen om at forlade Danmark er blevet begrundet med, at Just Eat har været udfordret her i landet.

Det står ikke klart, hvornår lukningen helt præcist bliver effektueret, men det er forventningen, at tilstedeværelsen i Danmark afsluttes endegyldigt inden for den nærmeste fremtid.

Siden sit farvel til Just Eat i 2011 har Jesper Buch også været en del af ejerkredsen hos konkurrenten Hungry. Den ejerandel blev solgt til tyske Delivery Hero i 2021.

Nu vil han overveje, om han skal forsøge sig med en ny madudbringningsplatform i Danmark for tredje gang.

– Jeg må vurdere, om jeg skal i arbejdstøjet igen, så det må jeg lige snakke med Morten om, siger han med henvisning til Morten Larsen, der i en periode var direktør i Just Eat og som siden stiftede Hungry.

– Om jeg ønsker at give det en skalle igen, det ved jeg ikke. Jeg synes, at Just Eats beslutning er fjollet, men det åbner op for en mulighed for os andre.

– Vi har gjort det to gange, så kan vi satme også gøre det tre gange, siger Jesper Buch.

En iransk fregat er onsdag sunket ud for Sri Lankas kyst.

Det siger Sri Lankas udenrigsminister, Vijitha Herath, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udenrigsministeren oplyser til landets parlamentsmedlemmer, at 32 sømænd med “kritiske skader” er blevet reddet i land.

De sårede sømænd er blevet bragt til et hospital i det sydlige Sri Lanka, lyder det fra udenrigsministeren ifølge AFP.

Et oppositionsmedlem spurgte, hvorvidt den iranske fregat er blevet bombet som led i USA og Israels angreb mod Iran. Der var ikke umiddelbart et svar fra regeringen, skriver AFP.

Onsdag eftermiddag lyder det dog fra den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, at en amerikansk ubåd har sunket et iransk skib ud for Sri Lankas sydkyst.

Der er ifølge både AFP og Reuters tale om det iranske skib “Iris Dena”.

Ifølge AFP er skibet beregnet til at have omkring 180 besætningsmedlemmer om bord.

Skibet udstedte et nødsignal ved daggry.

Kilder fra Sri Lankas flåde- og forsvarsministerium har sagt til Reuters, at mindst 101 personer er savnet, efter at skibet er sunket.

Men ifølge en talsperson fra søværnet i Sri Lanka passer det ikke, at der savnes 101 personer efter hændelsen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Talspersonen siger videre, at søværnet har fundet flere lig, som man mener kan være besætningsmedlemmer fra skibet.

Skibet er ifølge talspersonen et militærskib, og der blev ikke observeret andre skibe i nærheden, lyder det.

Sri Lankas forsvarsministerium meddelte tidligere onsdag, at det ledte efter øvrige besætningsmedlemmer fra skibet, som sank omkring 40 kilometer syd for Sri Lanka. Det skriver AFP.

Op mod 500 caféer og restauranter landet over får den kommende tid uanmeldt besøg af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Anledningen er en kontrolkampagne, der tjekker, om spisestederne holder, hvad de lover gæsterne.

Kontrollanterne undersøger blandt andet, om spisestederne rent faktisk bruger økologiske råvarer, når de skriver det på menukortene.

Derudover ser styrelsen nærmere på, om spisestederne overholder reglerne, når det gælder fødevarer med geografiske betegnelser.

Altså om fetaosten stammer fra Grækenland, og om lammefjordsgulerødderne vitterligt er dyrket i Lammefjordens muld.

Hvis spisestedet bryster sig af at servere hjemmelavet remoulade, tjekker styrelsen også, om den er fremstillet af køkkenpersonalet eller leveret færdigblandet fra fødevareindustrien.

Der er tidligere gennemført lignende kontroller, som har afsløret problemer, lyder det fra enhedschef i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Henrik Dammand.

– Tidligere kampagner har vist, at der kan være udfordringer med at leve op til anprisningsreglerne.

– Men uanset grunden er det at føre gæsterne bag lyset, hvis man bliver for rundhåndet med anprisningerne, siger han i meddelelsen.

Kontrollerne finder sted fra marts og frem til sommerferien.

Politiet affyrede sent tirsdag aften et varselsskud, da betjente skulle anholde en 48-årig tjekkisk mand på Nørre Voldgade i København.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ifølge politiet havde den 48-årige tjekkiske mand forinden groft – og tilsyneladende umotiveret – overfaldet en 22-årig kvinde i Ørstedsparken.

Da betjente ville anholde den tjekkiske mand, truede han betjentene med en glasflaske, og der blev derfor afgivet et varselsskud, oplyser politiet. Ingen blev ramt.

Onsdag formiddag er den 48-årige mand blevet fremstillet i grundlovsforhør, hvor en dommer besluttede at varetægtsfængsle ham i foreløbigt 27 dage. Det skriver B.T., som var til stede i retten.

Manden er blevet sigtet for grov vold mod kvinden med flere spark og slag, skriver mediet. Kvinden har også forklaret, at hun blev slået med en glasflaske.

Den 48-årige er desuden sigtet for at have truet to betjente i forbindelse med anholdelsen.

En betjent har ifølge B.T. forklaret, at den 48-årige fremstod med en aldeles aggressiv fremtoning, og at man ikke var i tvivl om, at den sigtede ville slå, hvis han kom tæt nok på.

Manden løb mod den ene betjent med en ølflaske over hovedet, og det var her, at der blev affyret et varselsskud, hvorefter den 48-årige stoppede op, lød forklaringen.

Ifølge B.T. nægter den tjekkiske mand sig skyldig og ønskede ikke at afgive forklaring.

Politiet har oplyst, at kvinden er uden for livsfare.

Det var en krænkelse af en ung mands menneskerettigheder, at han i 2019 blev tvangsfikseret og tvangsmedicineret i psykiatrien.

Region Hovedstaden overtrådte forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling samt retten til familieliv, som det er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det har regionen erkendt i et relativt sjældent forlig, som den har indgået med boet efter manden, Silas Dam. Som en del af forliget betaler regionen en godtgørelse på 25.000 kroner.

Forliget er en vigtig anerkendelse, mener Silas Dams forældre samt Advokaterne Bonnez & Ziebe, der har repræsenteret familien.

I en fælles udtalelse fra de efterladte forældre og advokatfirmaet lyder det:

– Det vigtigste i sagen er ikke godtgørelsens størrelse, men anerkendelsen af, at også mennesker indlagt i psykiatrien har grundlæggende rettigheder, som myndighederne skal respektere – også når situationerne er vanskelige, og uden at der nødvendigvis følger en opslidende proces ved domstolene.

Silas Dam døde i september 2023. Han blev 24 år. Hans død har ikke nogen forbindelse til den konkrete sag.

Ifølge Advokaterne Bonnez & Ziebe er det relativt sjældent, at sager mod staten eller regioner ender med forlig.

Den episode, der nu har ført til et forlig, udspillede sig i begyndelsen af december 2019. Den 5. december klokken 11.40 blev han tvangsfikseret, hvilket endte efter et halvt døgn – den 6. december klokken 00.03.

Desuden fik han to gange den 5. december beroligende medicin ved tvang.

Advokaterne Bonnez & Ziebe oplyser, at Silas Dam selv har beskrevet forløbet op til tvangsfikseringen således:

– Jeg fik besøg på mit værelse på Psykiatrisk Center Glostrup af en overlæge. Overlægen oplyste mig, at vedkommende ikke ville rette henvendelse til min skole for at forsøge at sikre, at jeg kunne fortsætte der. Jeg blev herefter frustreret og ked af det, og i afmagt kom jeg til at vælte nogle sodavandsflasker.

Det førte til en beslutning om tvangsfikseringen og tvangsmedicineringen.

Han klagede over forløbet, og allerede i februar 2020 blev tvangsfikseringen fundet ulovlig af Det Psykiatriske Patientklagenævn. Mindre indgribende foranstaltninger kunne måske have været tilstrækkelige i situationen.

Dog blev der sagt god for tvangsmedicineringen.

På baggrund af den afgørelse blev der fremsat et erstatningskrav, som regionen afviste. Det førte til en stævning, og regionen har i sidste uge indgået forlig. Dermed bliver der ingen sag ved domstolene.

Silas Dams forældre har offentliggjort forliget i håb om, at det kan hjælpe patienter og pårørende i lignende situationer.

Også i 2021 indgik Silas Dam forlig i en sag om ulovlig fiksering. Dengang var det med Sundhedsministeriet i en sag om 25 timers bæltefiksering.

Det forlig førte til en ændring af psykiatriloven, så der i dag skal skrives journalnotat mindst en gang i timen, når en patient er bæltefikseret.

Silas Dam deltog i debatten om tvang i psykiatrien, og da han selv havde autisme, fortalte han også om, at tvang kan være særligt indgribende over for personer med denne diagnose.

Når Dansk Varmblods Hingstekåring finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning fra fredag til søndag, bliver det uden deltagelse af prinsesse Benedikte, som skulle have overværet begivenheden.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender, at hendes deltagelse er aflyst.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at prinsesse Benedikte har været nødsaget til at aflyse sin deltagelse.

Det skyldes sygdom.

Derudover har kongehuset ikke flere kommentarer.

Med ganske få undtagelser er det ikke muligt at helbrede kræftpatienter med spredning til bug- og lungehinden, da almindelig kemobehandling ikke når frem til områderne.

Men på Odense Universitetshospital (OUH) har man set gode resultater ved at bruge forstøvet kemoterapi i stedet.

For at behandlingen kan komme flere patienter til gavn, kræves der fortsat udvikling og mere forskning, lyder det.

Så forskere fra OUH har sammen med en række internationale kolleger fra Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien ansøgt og fået bevilliget 75 millioner kroner fra EU til at undersøge effekten af behandlingen. For metoden kan gøre en “reel forskel” for patienterne.

Det oplyser OUH i en pressemeddelelse.

– De lokale behandlinger med forstøvet kemoterapi virker bedre, kræver kort bedøvelse og indlæggelse og har ikke de traditionelle bivirkninger, som ses efter kemobehandling direkte i blodåren, fortæller professor og forskningsleder Michael Bau Mortensen.

– Det er en stor gevinst for både vores forskere og ikke mindst vores patienter. Nu får vi for første gang mulighed for endelig at vise, hvordan denne teknologi forbedrer patienternes overlevelse.

Kræftens Bekæmpelse beskrev metoden i 2024 og kaldte den “en helt anden måde at behandle med kemoterapi på”. I stedet for at give kemoterapien i en blodåre bliver den sprøjtet ind under tryk, så den fordeler sig i alle hjørner og kroge.

Odense Universitetshospital er det eneste sted i Skandinavien, hvor kræftpatienter med spredning til bug- og lungehinden kan modtage den type behandling.

Bevillingen betyder, at der skal laves tre store lodtrækningsforsøg, hvoraf det danske center står for det ene af forsøgene og deltager aktivt i de to andre.

Det israelske militær har onsdag igangsat endnu en bølge af angreb mod Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyser militæret ifølge en række medier, herunder Reuters og AFP.

– Det israelske luftvåben har indledt et omfattende angreb rettet mod mål tilhørende det iranske terrorregime i Teheran, flere detaljer følger, lyder det i en kort meddelelse fra det israelske militær ifølge AFP.

Efterfølgende har det israelske militær ifølge Reuters meddelt, at et israelsk F-35-kampfly har skudt et iransk kampfly ned over Teheran.

På X skriver Israels militær, at det er første gang, at den type F-35-fly har skudt et bemandet kampfly ned.

Israel og USA begyndte lørdag en serie af angreb mod Iran. Siden har Iran svaret igen med angreb mod Israel og en række andre lande i Mellemøsten, der huser amerikanske militærbaser.

En journalist fra AFP siger ifølge nyhedsbureauet, at der onsdag kan høres eksplosioner i det nordøstlige Teheran.

Omkring klokken 11.15 lokal tid – 08.45 dansk tid – kan der ifølge AFP’s journalist ses en sky af røg over den nordøstlige del af byen. Samtidig kan man høre lyden af militærfly i luften.

Også iranske statsmedier melder ifølge AFP om voldsomme eksplosioner i hovedstaden onsdag.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) har onsdag morgen meddelt, at den har kontrol over Hormuzstrædet, der er en vigtig skibsrute især for verdens olieforsyning.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte tirsdag, at USA er parat til at sikre, at tankskibe kan sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters passerer omkring 20 procent af verdens forbrug af olie gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Ruten er de seneste dage blevet et mål for iranske angreb, efter at USA og Israel lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Prisen på råolie er steget, efter at krigen er brudt ud.

Ledigheden på det danske arbejdsmarked tyder på at være vokset med 3100 fuldtidspersoner fra januar til februar.

Det viser en indikator fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering onsdag.

Stigningen skyldes formentlig den effekt, det ekstraordinært kolde vejr har på byggesektoren.

Det siger Jesper Grunnet-Lauridsen, der er arbejdsmarkedsøkonom hos 3F.

– Byggeledigheden ligger nu på det højeste niveau i fem år, skriver han i en kommentar.

– Det skyldes først og fremmest den usædvanligt kolde vinter, som har holdt aktiviteten nede i en længere periode end normalt.

Der vil blive afholdt en ceremoni i den iranske hovedstad, Teheran, hvor iranere kan tage afsked med den afdøde ayatollah Ali Khamenei.

Det fortæller en iransk embedsmand til iranske statsmedier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge embedsmanden vil ceremonien begynde onsdag aften klokken 22 lokal tid – klokken 19.30 dansk tid. Ceremonien vil vare tre dage, lyder det.

Senere vil der blive orienteret om et begravelsesoptog, siger embedsmanden.

Nyhedsbureauet AP skriver, at der fra onsdag vil blive afholdt en national sørgeperiode på tre dage.

I den periode vil kisten med den afdøde leder ifølge iranske statsmedier stå i Teheran, skriver AP.

86-årige ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk-amerikansk angreb i Iran lørdag.

Han var den øverste leder i Iran.

Det er endnu uvist, hvem der bliver Ali Khameneis efterfølger.

Indtil en ny leder er valgt, er der udpeget et midlertidigt ledelsesråd som landets øverste ledelse.

Rådet består af præsident Masoud Pezeshkian, lederen af det iranske retssystem, Gholam-Hossein Mohseni-Eje’i, og Alireza Arafi, som er medlem af det magtfulde religiøse Vogternes Råd.

Ayatollah Ali Khamenei har været Irans øverste leder siden 1989, hvor den forhenværende leder, Ruhollah Khomeini, døde.

Khamenei var Irans præsident dengang, og et råd bestående af 88 eksperter valgte ham som Khomeinis efterfølger.

Ifølge Irans forfatning er det også ekspertrådet, som skal udpege Khameneis efterfølger.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde tirsdag, at det værste scenarie for Iran vil være, hvis en ny leder bliver “lige så slem som den forrige”.

– Vi vil gerne se nogen, der er bedre, siger han på et fælles pressemøde med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Det tyske sportsbrand Adidas løftede både omsætning og overskud i 2025.

Det viser koncernens årsregnskab onsdag morgen.

Omsætningen voksede 4,8 procent til 24,8 milliarder euro. Det svarer til 185,4 milliarder kroner.

Det skete blandt andet takket være et højere salg af tøj inden for underkategorier som løb, fodbold og træning.

Overskuddet efter skat endte på knap 1,4 milliarder euro, hvilket var en stigning på 66,6 procent.

Væksten kan ses på de fleste af Adidas’ markeder, men særligt på hjemmebanen i Europa har den tyske koncern haft fremgang.

12 partiledere flytter ind på Ryslinge Højskole på Fyn i et eksperiment, som har premiere på TV 2 onsdag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var en af de første, der sagde ja til at medvirke i programmet “Højskolen – 24 timer. 12 partiledere. En samtale om Danmark”. Men flere andre partiledere var mere tøvende. Blandt andre SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Over for TV 2 kalder hun konceptet, som stammer fra belgiske VTM, for “grænseoverskridende”. Hun beskriver sig selv som introvert.

Heller ikke De Konservatives formand, Mona Juul, pakkede tasken med det samme.

Faktisk sagde hun først nej til at medvirke.

– Jeg er altid bekymret for, at politik betragtes som reality. Jeg synes, vi har rigeligt med show på Folketingets talerstol. Men nu er jeg her, og det er jeg, fordi alle de andre sagde ja, forklarer hun.

Under opholdet skal de diskutere forskellige emner. Men De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, forventer, at de også kommer “lidt tættere på hinanden og får nye snakke”, som de ellers ikke plejer at have.

I programmet kommer det frem, at Enhedslistens partileder, Pelle Dragsted, og Liberal Alliances ditto, Alex Vanopslagh, ikke kun tørner sammen politisk.

De mødes to gange om ugen i Christiansborgs karateklub.

Ud over diskussionslysten har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, også taget et indrammet billede af sin kæreste, bakkesangerinden Dot Wessmann, og parrets bomuldshund, Hugo, med.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har taget sin datters kaninbamse med, for den minder ham om hende, fortæller han.

Da eftermiddagen gik på hæld under opholdet, skriver TV 2, at Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti fik hjemve.

– Det er hyggeligt at være her. Men jeg savner mine børn helt vildt, fortæller han til Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, som er akkompagneret af sin labrador, Ludvig.

– Mit succeskriterie at have opnået i mit liv er at have en familie derhjemme. Så har jeg ikke brug for mere.

Højskoleopholdet er blevet til fire programmer, som bliver sendt hver onsdag valgkampen igennem samt den sidste søndag før valgdagen den 24. marts.

Ifølge TV 2 blev programmet optaget en uges tid inden, at Mette Frederiksen den 26. februar udskrev valget.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger onsdag morgen, at den kontrollerer Hormuzstrædet, der er en vigtig skibsrute.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse, der onsdag er blevet udsendt af det statslige iranske nyhedsbureau Fars.

– Hormuzstrædet er i øjeblikket under fuld kontrol af den islamiske republiks flåde, siger Mohammad Akbarzadeh, der er officer i IRGC, i udtalelsen.

I udtalelsen lyder det videre, at alle skibe, der måtte forsøge at sejle gennem strædet, risikerer at blive ramt af missiler eller vildfarne droner.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran.

Ruten er de seneste dage blevet et mål for iranske angreb, efter at USA og Israel lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters passerer omkring 20 procent af verdens forbrug af olie gennem Hormuzstrædet. Prisen på råolie er steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte tirsdag, at USA er parat til at sikre, at tankskibe kan sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

– Hvis det bliver nødvendigt, vil USA’s flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad, vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skriver Trump.

Ebrahim Jabari er rådgiver for Irans Revolutionsgardes øverstkommanderende. Ifølge Reuters udtalte han mandag til iranske medier, at Hormuzstrædet var lukket, og at Iran vil sætte ild til alle skibe, der forsøger at passere.

Kort efter lød det fra det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at den vigtige skibsrute trods den iranske melding fortsat var åben.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, meddelte søndag, at det indstillede sine sejladser i Hormuzstrædet på grund af de igangværende uroligheder i Mellemøsten.

– Vi suspenderer alle overfarter i Hormuzstrædet, indtil andet er meddelt.

– Sikkerheden for vores besætninger, fartøjer og kundernes gods er fortsat vores højeste prioriteter, lød det fra Mærsk.

Mere end hvert fjerde barn modtager undervisning uden for den almene folkeskole.

Samtidig er andelen af børn, der går på fri- og privatskoler, stigende.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af de senest tilgængelige data fra 2024 fra Danmarks Statistik og Uddannelsesstatistik.dk.

Troels Lund Jensen, der er chefanalytiker hos AE, mener, at folkeskolen risikerer at miste sin nuværende status.

– Når flere elever vælger folkeskolen fra, enten fordi de ikke trives, eller fordi forældre foretrækker private skoletilbud, så er der risiko for, at folkeskolen mister sin status som det naturlige skolevalg, siger Troels Lund Jensen i en pressemeddelelse.

I 2024 var andelen af børn, der modtog undervisning fra 0. til 9. klasse uden for folkeskolen, på 26 procent. Det er ifølge AE historisk højt. Det er en stigning på 6,5 procentpoint i forhold til 2008.

Analysen viser, at især børn fra de rigeste familier i højere grad bliver sendt på privatskole.

AE’s chefanalytiker mener, at der skal investeres i folkeskolen for, at den kan leve op til nuværende krav og behov.

– Når de rigeste vælger at sende deres børn i private skoler, kan det være et udtryk for, at folkeskolens kvalitet ikke opleves at være høj nok.

– Samtidig peger stigningen i specialtilbud på, at den almene folkeskole har svært ved at indfri de støttebehov, som nogen elever har brug for, siger Troels Lund Jensen.

Børn fra lavindkomstfamilier modtager ifølge analysen i højere grad end tidligere undervisning i specialklasser eller på specialskoler.

Blandt den fattigste femtedel modtager hvert tiende barn et specialtilbud.

– Det viser, at kommunerne er villige til at hjælpe de børn, der har behov for et undervisningstilbud uden for den almene undervisning.

– Men udviklingen sætter folkeskoleøkonomien under pres, fordi specialtilbud er markant dyrere end almenundervisning, siger Troels Lund Jensen.

AE er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut. I samarbejde med blandt andre fagbevægelsen udgiver tænketanken analyser, rapporter og økonomiske analyser.

AE skriver på sin hjemmeside, at den arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark.

Amerikanske og ecuadorianske soldater har tirsdag indledt en aktion mod det, som USA betegner som terrororganisationer i Ecuador.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til onsdag dansk tid på det sociale medie X.

Ifølge kommandoen er formålet med aktionen at bekæmpe ulovlig handel med narkotika.

– Sammen tager vi afgørende skridt mod at bekæmpe narkoterrorister, der længe har udsat borgere i hele verdensdelen for terror, vold og korruption, skriver Southcom.

Hvad aktionen mere præcist går ud på, fremgår ikke af opslaget på X.

Ecuadors forsvarsministerium har natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters bekræftet, at landet deltager i en offensiv aktion i samarbejde med USA. Ministeriet tilføjer, at oplysningerne om aktionen er klassificerede.

Meldingen fra Southcom kommer, efter at Ecuadors præsident, Daniel Noboa, mandag sagde, at hans regering i marts vil gennemføre fælles aktioner med USA og andre allierede.

Noboa beskrev indsatsen som “en ny fase i kampen mod narkoterrorisme og ulovlig minedrift”.

Ifølge den ecuadorianske præsident passerer omkring 70 procent af verdens kokain gennem havne i Ecuador. Landet grænser op til Colombia og Peru, der er to af verdens største producenter af kokain.

Tirsdagens aktion mod narkokarteller i Ecuador sker fire måneder efter, at de ecuadorianske vælgere ved en folkeafstemning takkede nej til at tillade udenlandske – heriblandt amerikanske – militærbaser i landet. Det skriver BBC.

Resultatet af afstemningen var et slag for Noboa, der er en nær allieret af USA’s præsident, Donald Trump.

Trump har tidligere varslet en hård indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

En ny militær taskforce, der er ledet af USA, og som har speciale i indsamling af efterretninger om narkokarteller, spillede også en rolle, da kartellederen Nemesio Oseguera i forrige uge blev dræbt af specialstyrker i Mexico.

Cubas anklagemyndighed har anklaget seks personer i en sag om en amerikansk speedbåd, der trængte ind i Cubas farvand i sidste uge.

Det oplyser Cubas justitsministers kontor ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse natten til onsdag dansk tid.

De seks overlevende på speedbåden er blevet anklaget for terror, lyder det. De vil forblive tilbageholdt, oplyser kontoret.

Der var ti personer om bord på speedbåden, der ifølge Cuba var indregistreret i den amerikanske delstat Florida. Fire blev dræbt under sammenstødet med kystvagten.

De seks personer er anklaget for at have læsset speedbåden med våben og sejlet mod Cuba i håb om at destabilisere regeringen i Cubas hovedstad, Havana.

Her mødte de Cubas kystvagt den 25. februar. Kystvagten krævede, at besætningen identificerede sig.

Ifølge cubanske myndigheder begyndte speedbåden herefter at skyde mod kystvagten. En cubansk befalingsmand blev såret, har myndighederne sagt.

Herefter svarede Cubas kystvagt igen, og fire blev dræbt. De andre seks blev såret.

Mindst to af de ombordværende personer var amerikanske statsborgere. Den ene blev dræbt.

Cubanske embedsmænd oplyser til AFP, at der var skydevåben af forskellige kalibre om bord på speedbåden. Blandt dem var 14 rifler, 11 pistoler og knap 13.000 patroner.

Cubas myndigheder har ifølge Reuters sagt, at mindst to af de personer, der er tilbageholdt, er på en liste over personer, der af Cuba er beskyldt for at begå terrorhandlinger.

De tilbageholdte kan blive idømt mellem 10 og 15 års fængsel for de mindst alvorlige anklager, skriver Reuters. De risikerer mellem 20 og 30 års fængsel – eller måske dødsstraf – for de mest alvorlige.

Amerikanske politikere har udtrykt skepsis over for Cubas fremlæggelse af forløbet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har sagt, at det ikke var en amerikansk operation. Der var heller ingen personer fra den amerikanske stat involveret, har han sagt.

Flere mennesker meldes dræbt i Libanon efter israelske angreb natten til onsdag.

Libanons sundhedsministerium oplyser, at seks personer er blevet dræbt efter angreb mod to byer syd for hovedstaden Beirut. Otte er såret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om en foreløbig opgørelse af døde og sårede. Byerne hedder Aramoun og Saadiyat. De ligger uden for Hizbollah-militsens traditionelle højborge.

Et hotel i udkanten af Beirut er også blevet ramt af et luftangreb. Det skriver AFP.

I den østlige by Baalbek er adskillige mennesker ifølge det statslige libanesiske nyhedsbureau NNA blevet dræbt. Et luftangreb har ramt en fire-etagers boligblok, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Israels militær havde tidligere på natten opfordret beboere i 16 byer i det sydlige Libanon til at flygte.

– For jeres egen sikkerheds skyld skal I straks lade jer evakuere, lød det fra en talsperson for Israels militær ifølge AFP.

Israel har indledt en offensiv mod Hizbollah-militsen i Libanon, som Iran er allieret med.

Det sker, efter at USA og Israel i weekenden indledte et storstilet angreb mod Iran. Her blev Irans øverste leder slået ihjel.

Hizbollah har sendt raketter og droner mod Israel som hævn for drabet på ayatollah Ali Khamenei.

Det har fået israelerne til at angribe Hizbollah flere steder i Libanon.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede i 2024, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket.

I november 2024 indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel. Israelerne havde forinden trængt ind i Libanon og angrebet flere områder fra luften. Beirut blev også bombet. Det skete efter Hizbollahs hyppige raketangreb mod Israel.

Våbenhvilen har siden da været skrøbelig. Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at overholde aftalen.

Israel har trods våbenhvilen ladet soldater blive fem steder i Libanon, som militæret anser for strategisk vigtige.

Tirsdag sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, at regeringen har godkendt, at Israels hær rykker frem og tager kontrol over flere strategisk vigtige områder. Det sker for at forebygge angreb på israelske grænsebyer.

En mand, som er dømt for at have dræbt en betjent, er tirsdag blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning i den amerikanske delstat Florida.

Den 53-årige Billy Kearse blev klokken 18.24 lokal tid – natten til onsdag klokken 00.24 dansk tid – erklæret død i et statsfængsel i byen Raiford. Det oplyser Floridas fængselsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kearse var dømt til døden for skuddrabet på politibetjenten Danny Parrish under en færdselskontrol i 1991.

Han havde forinden snuppet betjentens tjenestepistol, som han brugte til at skyde betjenten, skriver nyhedsbureauet AP.

Henrettelsen begyndte kort efter klokken 18.00 lokal tid.

Forinden havde en fængselsinspektør spurgt Kearse, om han ville sige nogle sidste ord.

– Jeg vil gerne sige til hans familie, at jeg oprigtigt beklager det, jeg har gjort. Det er umuligt for mig nogensinde at gøre det godt igen, svarede Kearse.

En række betjente og flere af den afdøde betjents familiemedlemmer var samlet for at overvære henrettelsen, skriver AP.

Tirsdagens henrettelse er ifølge AFP den femte i USA i år og den tredje i Florida. De øvrige to henrettelser er sket i delstaterne Oklahoma og Texas.

I USA blev der sidste år foretaget 47 henrettelser. Det er højeste antal i landet siden 2009, hvor 52 personer blev henrettet.

Delstaten Florida stod i 2025 for 19 henrettelser, hvilket var det højeste i en enkelt delstat. Herefter fulgte Alabama, South Carolina og Texas, hvor der var fem i hver delstat.

39 af henrettelserne sidste år blev udført med dødelig indsprøjtning. Tre blev udført ved at skyde den dødsdømte, mens fem blev henrettet ved brug af nitrogen. Det indebærer, at der pumpes nitrogengas ind i en maske, hvilket får den indsatte til at blive kvalt.

Dødsstraf er afskaffet i 23 af USA’s 50 delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

Præsident Donald Trump er tilhænger af dødsstraf. Han har opfordret til at udvide brugen af den i tilfælde af det, han har omtalt som “de mest afskyelige forbrydelser”.