Seneste nyheder

Ordet “skyderi” indgik ifølge politiet i trusler, som en 18-årig mand har rettet mod sin skole, Køge Gymnasium.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi fredag til Ritzau.

Den 18-årige mand blev anholdt torsdag klokken 11.05, og fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling.

Anklagerens anmodning blev dog afvist.

– Dommeren besluttede, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle i sagen. Den 18-årige løslades, men er fortsat sigtet i sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X efter retsmødet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi skulle den 18-årige have fremsat flere trusler mod sin skole.

Fredag vil Midt- og Vestsjællands Politi være til stede på skolen med en såkaldt mobil politistation. Her vil det være muligt at tage kontakt til politiet, hvis der måtte være behov for det.

Politiets er på stedet for at skabe tryghed, ikke fordi der er nogen form for fare.

– En del af politiets arbejde er at skabe tryghed for borgerne. Derfor tager vi naturligvis alle anmeldelser om trusler seriøst, og vi kommer til at være til stede i Køge i dag for at sikre, at alle føler, at de trygt kan gå i skole eller på arbejde, fortæller vicepolitiinspektør Lars Korsgaard i en pressemeddelelse.

Politiet ønsker ikke at bidrage med yderligere oplysninger om selve sagen.

Tidligere i august blev en 15-årig dreng varetægtsfængslet i en sag i Kolding. Politiet mistænker, at drengen sammen med andre planlagde et skyderi på en skole i byen.

Fængslingen skete 2. august, og to dage senere blev afgørelsen stadfæstet i Vestre Landsret.

En føderal dommer har beordret et stop for anbringelsen af nye migranter i det omstridte amerikanske migrantcenter, der ligger i Everglades i det sydlige Florida, og som har fået tilnavnet “Alligator Alcatraz”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommer Kathleen Williams har også beordret et stop for opførelsen af nye bygninger i migrantcentret. Centret skal desuden fjerne nogle af de allerede eksisterende faciliteter på stedet.

Det drejer sig om alle generatorer og gas- og spildevandsbeholdere, der er installeret, samt noget af centrets hegn og elektriske lys.

Det skal være fjernet inden for 60 dage.

Centret er et af præsident Donald Trumps prestigeprojekter.

Det ligger i et sumpområde og er blevet kritiseret for at kunne skade planter, vandmiljø og dyrelivet i Everglades.

Den føderale dommer er ifølge Reuters på linje med miljøorganisationer, som frygter, at etableringen af centret skader naturen i området.

Tilnavnet “Alligator Alcatraz” henviser til krybdyrene, som lever i sumpen, og fængselsøen Alcatraz, der ligger ud for San Francisco.

Migrantcentret ligger 60 kilometer vest for storbyen Miami i et stort subtropisk vådområde. Foruden alligatorer lever her blandt andet krokodiller og pytonslanger.

Centret huser migranter, som ifølge Trump-regeringen ikke har lovligt ophold i USA og skal sendes ud af landet.

Opførelsen af udrejsecentret begyndte i juni. Målet er, at det skal have plads til 5000 personer, når det står færdigt.

To miljøorganisationer indgav i juni en retlig anmodning om at få opførelsen af “Alligator Alcatraz” stoppet. Med afgørelsen fra dommer Kathleen Williams ser de i hvert fald i nogen omfang ud til at være blevet hørt.

Florida har anket afgørelsen fra dommeren. Delstaten har opført migrantcentret i fællesskab med den føderale regering.

En 31-årig mand, der torsdag blev udleveret til Danmark, erkender sig skyldig i uagtsomt manddrab i en sag om en dødsulykke på Langebro i København i 2019.

Han erkender sig generelt skyldig i alle forhold, som han er tiltalt for, i forbindelse med ulykken, som kostede en betjent livet.

Det fortæller mandens forsvarsadvokat under et grundlovsforhør fredag i Københavns Byret.

Den danske statsborger er blevet udleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater for at blive retsforfulgt for dødsulykken.

Han er tiltalt for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Ulykken, som kostede den 35-årige politibetjent Magnus Buhl Hansen livet, fandt sted om natten den 23. juli 2019.

Under grundlovsforhøret ønsker manden at få sagen afgjort med det samme, men det gør anklagemyndigheden ikke.

Derfor er det endt med, at han er blevet varetægtsfængslet foreløbig frem til 18. september.

Nu skal der berammes et retsmøde med henblik på at få sagen afgjort som en tilståelsessag.

Ifølge anklagemyndigheden kørte den tiltalte over Langebro mod Amager med en al for høj fart på 108 kilometer i timen. Hastighedsgrænsen er 50.

Efter ulykken flygtede han fra stedet.

Manden forklarer i retten, at han vidste, der var en risiko for, at han kunne miste herredømmet over bilen, da han besluttede sig for at køre hurtigt.

Han var på vej mod et kasino og erkender, at han kørte over 108 kilometer i timen.

– Jeg kan ikke sætte ord på, hvorfor jeg skulle køre så stærkt, forklarer manden.

Han skruede ifølge eget udsagn op for musikken i bilen og tilføjer i sin forklaring, at ulykken skyldtes et “øjebliks uopmærksomhed”.

Manden har tidligere været varetægtsfængslet i forbindelse med sagen, men han blev løsladt.

Da sagen senere skulle for retten i december 2020, dukkede han aldrig op. Han var i udlandet og havde coronasymptomer, lød undskyldningen.

Retten købte imidlertid ikke dokumentationen og varetægtsfængslede ham in absentia, inden han blev anholdt i Dubai, hvor han senere blev løsladt mod kaution.

Fredag fortæller manden, at han tog til Dubai af forretningsmæssige årsager, og at han regnede med at vende tilbage til Danmark.

– Jeg fortryder, at jeg ikke er kommet tilbage for lang tid siden og fået en afsoning. Jeg følte en masse pres.

– Jeg har rakt ud de seneste to år for at komme tilbage, så jeg kunne tage ansvar, siger han.

På spørgsmålet fra forsvareren om, hvad han vil sige til den afdøde betjents familie, svarer han:

– Jeg har en kæmpe sorg for de pårørende. De har fortalt meget, og det har været hårdt at læse om det.

I 2022 fik Danmark en udleveringsaftale med De Forenede Arabiske Emirater, hvor manden ifølge politiet har været, siden han flygtede.

Siden aftalen blev underskrevet, har danske myndigheder kæmpet for at få manden udleveret, hvilket lykkedes torsdag.

Han blev anholdt torsdag formiddag i Københavns Lufthavn.

Ørsteds kursfald giver energikoncernen Andel et milliardunderskud i første halvdel af året.

Det skriver Andel i en pressemeddelelse, hvor koncernen blandt andet har offentliggjort udvalgte regnskabstal for første halvår.

Før man regner Ørsteds kursregulering med, var der ellers et overskud på 117 millioner kroner.

Men når det urealiserede kurstab på Andels Ørsted-aktier regnes med, lyder underskuddet før skat på knap en milliard kroner.

Andel ejer omkring fem procent af aktierne i Ørsted.

Ørsteds aktiekurs er faldet i løbet af året, og efter afslutningen af andet kvartal er kursfaldet taget til.

På toplinjen er der ellers fremgang for Andel, som har omsat for 53,7 milliarder kroner i halvåret. Det er 27 procent mere end samme periode året før.

Omsætningsvæksten skyldes ifølge Andel primært, at energipriserne er steget, og at der er kommet flere kunder.

Andel understreger dog også, at selskabet er påvirket af modvind på markedet for vedvarende energi, hvilket viser sig i indtjeningen inden for energiproduktion.

Den negative tendens inden for energiproduktion bliver dog opvejet af fremgang på andre forretningsområder, lyder det.

Andel meddeler desuden, at selskaberne Andel Energi, Clever og Watts vil blive samlet til et energiselskab.

Andel Energi er Danmarks største energiselskab, mens Clever er den største operatør af ladestandere til elbiler.

Watts er et teknologiselskab, som fokuserer på optimering af energiforbrug, -produktion og -lagring.

– De tre selskaber står hver især stærkt. Sammen bliver de endnu stærkere. Vores mål er at skabe landets ubetinget største, stærkeste og mest innovative energiselskab, siger topchef i Andel, Jesper Hjulmand, i pressemeddelelsen.

Som følge af fusionen træder Casper Kirketerp-Møller, som i dag er topchef i Clever, ind i koncernledelsen i Andel. Han skal varetage en nyoprettet rolle som kommerciel direktør og skal stå i spidsen for fusionen.

Samtidig tiltræder Christina Nielsen som ny finansdirektør i Andel. Hun kommer fra en rolle som finansdirektør i DLG Group.

Maleriet “Blind and painting” af kunstneren Michael Kvium er på vej hjem til sin rette ejer, efter at det i juli blev stjålet fra en privat bolig.

Torsdag formiddag valgte Østjyllands Politi at bede offentligheden om hjælp i jagten på maleriet, og allerede nogle timer senere henvendte en borger sig for at indlevere maleriet.

Værdien af maleriet er ikke oplyst. Men i 2012 blev 17 malerier af Michael Kvium solgt til priser på mere end 100.000 kroner per styk ved en auktion hos auktionshuset Christie’s i Amsterdam.

Det enorme maleri “Double Pain”, som ifølge oplysningerne fra auktionshuset måler 159,5 centimeter i højden og 4 meter i bredden gik for et hammerslag på 57.400 euro, hvilket svarer til 430.000 kroner.

Maleriet fra den aktuelle sag er ikke helt så stort. Dimensionerne svarer i højde og bredde til et voksent menneske.

Ligesom værdien er det heller ikke oplyst nærmere, hvor og hvordan maleriet blev stjålet, eller om der i forbindelse med tyveriet blev taget andet.

De nærmere omstændigheder i forbindelse med indleveringen og oplysninger om, hvordan den pågældende borger er kommet i besiddelse af det stjålne kunstværk, ønsker Østjyllands Politi heller ikke at oplyse.

Kommunikationsrådgiver hos politiet Anne Tiedemann oplyser imidlertid, at politiet på baggrund har fået en række nye efterforskningsmuligheder, som man nu vil tage fat på.

Hun ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvilke efterforskningsmuligheder der er tale om.

Den 69-årige danske kunstner Michael Kvium har udstillet på en række danske museer, ligesom man også har kunnet opleve hans værker i Hamburg, Bruxelles, Oslo, Beijing, Amsterdam og New York.

Der kommer for mange studerende til Danmark fra Bangladesh, som misbruger et studievisum til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), som vil sætte en stopper for udviklingen.

– Det er en uholdbar situation, som kræver, at jeg griber ind og gør noget ved det. Det tyder på, at det, at man har mulighed for at komme til Danmark og tage sin ægtefælle og børn med, er et parameter. Det skal vi kigge på, siger Egelund.

Ministeren har igangsat en undersøgelse, som skal belyse årsagerne til, at et stigende antal personer fra Bangladesh og Nepal søger om og bliver optaget på de danske universiteter.

Svarene fra universiteterne er kommet, og det får altså ministeren til at reagere. Emnet har været belyst i en række medier de seneste måneder.

Senest har Berlingske sat emnet under lup og beskrevet, hvordan flere bureauer og virksomheder har reklameret med at kunne skaffe tredjeverdensborgere adgang til Danmark. Altså via et studievisum, hvorefter der er adgang til det danske arbejdsmarked.

Som international studerende betaler man selv for sit studieophold. Man modtager ikke SU.

Til gengæld får den studerende adgang til det danske arbejdsmarked, og hvis man medbringer en ægtefælle, kan denne arbejde så meget, som vedkommende vil.

Egelund kan også se, at prisen på uddannelserne spiller en rolle. Altså at det er de billigste uddannelser, som søges mest. Derfor skal der også ses på, om både ansøgningsgebyr og egenbetalingen skal sættes op, siger ministeren.

– Vi kommer til at lukke for den kattelem, som det er, når man bruger en studieordning til at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Egelund.

Reglerne skal strammes op, så der er styr på tilstrømningen fra sommeren 2026.

Hun er ikke den første minister, som kigger på området i år. Gældende fra 2. maj strammede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) reglerne for udenlandske studerende på ikkestatsligt godkendte videregående uddannelser.

Dermed får de studerende og deres familie ikke længere automatisk arbejdstilladelse.

Ifølge Dybvad Bek tager størstedelen af de studerende på studieordningen lavtlønnede job – ofte under dårlige vilkår – der ødelægger arbejdsvilkårene.

Det ses blandt andet på Niels Brock Copenhagen Business College, hvor en stor andel af de nepalesiske studerende i Danmark går. 1085 nepalesiske studerende begyndte på uddannelsesinstitutionen i 2024 mod 191 i 2022.

I 2024 var der i alt 2446 nepalesere, der studerede og arbejdede i Danmark. 1725 partnere til de studerende var samtidig i job. Begge tal er mere end en tredobling i forhold til 2022.

Sidste år kom hver sjette nyoptagne kandidatstuderende på Roskilde Universitet (RUC) fra Bangladesh, skrev Berlingske i sidste måned.

Konkret blev der i 2024 optaget 300 studerende fra det sydasiatiske land. I 2020 var der tale om ni studerende.

Øget efterspørgsel på vacciner mod flåtoverført hjernebetændelse og rabies er med til at drive væksten hos Bavarian Nordic i første halvdel af året.

Her har vaccineselskabet haft en omsætning på tre milliarder kroner, hvilket er 33 procent mere end i samme periode året før.

Det fremgår af Bavarian Nordics halvårsregnskab, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

Selskabet skriver i regnskabet, at udviklingen afspejler en stærk udvikling i både forretningen for rejsevacciner og i salget til landes vaccineberedskaber.

I forretningen for rejsevacciner er omsætningen steget 24 procent til knap 1,4 milliarder kroner i første halvår. Væksten er primært drevet af salget af TBE-vacciner og rabiesvacciner.

TBE-virus fra flåter kan give årelange eller varige neurologiske skader som lammelser.

TBE-smitte i Danmark er sjælden, og Statens Serum Institut (SSI) anbefaler ikke vaccination mod TBE til bestemte befolkningsgrupper.

Man kan ifølge SSI overveje at blive vaccinerethvis man færdes i risikoområder eller rejser til risikoområder i udlandet.

Rabies kaldes også hundegalskab og kan smitte, blandt andet hvis man bliver bidt af et pelsdyr, som bærer virussen.

Ifølge Statens Serum Institut bør man overveje at blive vaccineret mod rabies, hvis man rejser til områder langt fra lægehjælp i lande, hvor der er rabies.

Også salget til vaccineberedskaber rundt i verden er steget i første halvår. Her er omsætningen steget med 51 procent til 1,5 milliarder kroner.

Stigningen skyldes ifølge Bavarian Nordic især, hvordan ordrer fordeler sig i forskellige kvartaler.

Når lande køber vacciner til deres nationale beredskab, falder der ofte en stor ordrer på en gang. Derfor kan der være store forskelle mellem enkelte kvartaler.

Den amerikanske rapper og verdensstjerne Lil Nas X blev torsdag anholdt, da han spankulerede rundt på Ventura Boulevard i Los Angeles – kun iført underbukser og hvide cowboystøvler.

Det skriver CNN og nyhedsbureauet AFP.

Rapperen, som i 2023 optrådte på Orange Scene på Roskilde Festival, henvendte sig inden anholdelsen til flere forbipasserende med beskeden: “Kom ikke for sent til festen”.

Det er uklart, hvilken fest han henviste til.

Optrinnet blev filmet, og en video er blevet offentliggjort af det amerikanske tabloidmedie TMZ. Personen, der optog videoen, blev undervejs bedt om at give sin telefon til Lil Nas X.

– Jeg smider den væk, så du aldrig ser den igen. Jeg kan ikke lide telefoner, kan man høre rapperen sige på videoen.

Da politiet ankom, forsøgte Lil Nas X – ifølge politiet – at angribe betjentene, som anholdt ham og senere kørte ham til et hospital til behandling for en mulig overdosis.

Ifølge AFP har Lil Nas X eller hans repræsentanter ikke kommenteret hændelsen eller anholdelsen.

En række store danske virksomheder er fredag med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i den amerikanske delstat Californien, hvor udenrigsministeren skal underskrive en samarbejdsaftale.

Ifølge Dansk Industri viser erhvervsfremstødet, at danske virksomheder fortsat ser amerikanske delstater som interessante markeder, selv om USA har lagt 15 procent told på varer fra EU.

– 15 procent straftold på europæiske varer er en udfordring for vækst og velstand på begge sider af Atlanten. Alligevel er der heldigvis fortsat masser af muligheder i de amerikanske stater, siger Dansk Industris internationale direktør, Thomas Bustrup, i en pressemeddelelse.

Ifølge data fra den amerikanske regering ville Californien være verdens fjerdestørste økonomi, hvis delstaten var et land.

Californien havde i 2024 et bnp på 4100 milliarder dollar. Samme år havde den fjerdestørste økonomi, Japan, et bnp på 4030 milliarder dollar ifølge tal fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Californien er ifølge Dansk Industri Danmarks 27. største eksportmarked.

Derfor mener erhvervsorganisationen, at der er et stort potentiale for danske virksomheder i delstaten.

Det er virksomheder inden for vandforsyning, CO2-reduktion, data, landbrug og life science, som er rejst med Løkke til Californien.

Selv skal udenrigsministeren ifølge Udenrigsministeriet blandt andet mødes med en række centrale aktører fra tech-industrien i Silicon Valley.

Han skal også mødes med Californiens guvernør, Gavin Newsom. Løkke og Newsom vil her underskrive en aftalesom skal skabe et tættere samarbejde mellem Californien og Danmark, lyder det.

Aftalen fokuserer ifølge ministeriet blandt andet på øge modstandsdygtighed over for klimaet samt teknologi og forskning.

Thomas Bustrup forklarer, at aftalen helt konkret vil skabe et tættere samarbejde mellem den californiske stat og den danske ambassade.

Det vil skabe mere fokus på danske løsninger i Californien, og det vil blive mere smidigt for danske virksomheder at indgå i et samarbejde, lyder det.

Storbyerne Los Angeles og San Francisco ligger i Californien. Det samme gør Hollywood og Silicon Valley, hvor en række store techselskaber herunder Meta har base.

Efter to år med alkoholfri skolestart kan elever på Næstved Gymnasium igen få sig en øl, når de fredag efter skole er til fredagscafé.

Det skriver TV2 Øst.

Gymnasiet indførte alkoholfri skolestart i 2023 som følge af nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Men siden har eleverne givet udtryk for, at de gerne vil kunne tage en øl sammen, og det har ledelsen imødekommet, siger vicerektor Jon Hestbech til TV2 Øst.

– Derfor har vi nu lavet en model, hvor man til fredagscafé højst må få to øl, og så er den første fest rykket et par uger frem til slutningen af september.

– Vores studiestart er stadig i høj grad alkoholfri, men vi har valgt også at lytte til eleverne, siger han.

Mens Næstved Gymnasium har valgt at slække lidt på reglen om alkoholfri skolestart, lyder det i nordjyske Aalborg, at man har haft gode erfaringer med ordningen.

Tidligere i august blev det meldt ud, at alle ungdomsuddannelserne i kommunen var gået sammen om at droppe alkohol fra studiestart indtil 1. oktober.

I en undersøgelse havde 39 procent af de adspurgte unge i kommunen svaret, at de har sagt nej til et arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den første tid på ungdomsuddannelser foregår uden alkohol.

Konkret lyder anbefalingen, at fester, arrangementer og ture, som skolen eller tutorer arrangerer, er alkoholfri indtil slutningen af september. Det gælder for alle eleverne.

– Det giver mulighed for, at de unge kan knytte venskaber og etablere sig socialt, uden at det er alkoholen, der bliver omdrejningspunkt for fællesskaberne og festerne, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Anbefalingerne bunder i, at mange danske unge ifølge styrelsen mener, at alkohol fylder for meget, og at de kan føle sig presset til at drikke alkohol.

Samtidig har undersøgelser vist, at danske unge drikker mere og begynder tidligere end andre europæiske unge.

Thailands tidligere premierminister Thaksin Shinawatra er gået fri i en sag om majestætsfornærmelse.

Det fortæller ekspremierministeren uden for retten i Bangkok.

Retten har også bekræftet, at den har afvist sagen mod ham. Det er sket, fordi der ikke var nok beviser mod ham, lyder det.

Thaksin Shinawatra, der er en magtfuld regeringsstøtte og i øvrigt kortvarigt tidligere ejer af fodboldklubben Manchester City, risikerede en lang fængselsstraf for et interview givet i 2015 til et sydkoreansk medie.

Anklagere mente ifølge Nikkei Asia, at Thaksin i interviewet beskyldte kongelige rådgivere for at have beordret hæren til et kup mod den daværende premierminister, Thaksins søster Yingluck Shinawatra, i 2014. Interviewet blev givet til mediet Chosun Ilbo.

Thaksin Shinawatra blev to gange valgt som Thailands premierminister, inden han i 2006 blev afsat ved et militærkup.

Han har hele tiden nægtet sig skyldig i anklagerne.

Hver opfattet fornærmelse af de kongelige kan give op til 15 års fængsel. Lovene om majestætsfornærmelse i Thailand er blandt de hårdeste i verden.

76-årige Thaksin vendte i august 2023 tilbage til Thailand efter 15 års eksil.

Det åbnede for, at han blev involveret i ældre sager.

Da han vendte hjem, blev det først meddelt, at han skulle otte år i fængsel for korruption og magtmisbrug.

Straffen blev dog nedsat til et år, og allerede i februar 2024 blev han prøveløsladt på grund af sin alder og sit helbred.

Thaksin står bag en række it-og telefonselskaber, som har gjort ham til en meget rig mand.

Han har også stiftet partiet Thai Rak Thai, hvis navn kan oversættes til “thailændere elsker thailændere”.

Han kom til magten med en populistisk politik, som vandt stor opbakning især i landområderne. Til gengæld gjorde hans politik ham upopulær blandt støtter af monarkiet.

AFP

Først var det elafgiften, der blev barberet ned til ingenting, og nu står både kaffe- og chokoladeafgiften for skud.

Venstre fortæller i en pressemeddelelse, at man i regeringen er enig om at fjerne kaffeafgiften og chokoladeafgiften.

– Ved at fjerne de to afgifter opnår vi to ting: Vi gør det billigere at være dansker, og så gør vi det nemmere at drive virksomhed, fordi vi fjerner en masse bøvl og bureaukrati, siger Venstre-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Når det lige er kaffe- og chokoladeafgiften, der fjernes, handler det blandt andet om, at de to varer er steget kraftigt i pris de seneste år.

Siden 2020 er prisen på kaffe steget med 47 procent, og chokolade er blevet 40 procent dyrere.

Derfor har Venstre hen over sommeren foreslået at fjerne afgifterne på disse varer for at styrke danske husholdningers købekraft.

Så sent som 11. august sagde politisk ordfører Jan E. Jørgensen til DR, at Venstre allerede i den kommende finanslov vil have fjernet de to afgifter.

I den forbindelse sagde Mohammed Rona, politisk ordfører for Moderaterne, at hans parti hellere så en halvering af fødevaremomsen.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) kaldte forslaget “sympatisk”, samtidig med at han dog efterlyste en finansiering af det.

Hos Dansk Industri er der ros til regeringen for at sløjfe afgifterne.

– Det er virkelig et skattepolitisk initiativ, der gør det billigere at være dansker, fjerner bureaukrati fra virksomheder og mindsker grænsehandlen, så mere handel flytter tilbage til Danmark, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI, i en skriftlig kommentar.

Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, er også meget tilfreds med regeringens tiltag.

– Chokolade- og kaffeafgiften stammer fra en anden tid og har været med til at give en masse administrativt bøvl og hovedbrud hos virksomheder. Det har ramt både forbrugere og virksomheder urimeligt hårdt, siger han i en pressemeddelelse.

Kaffeafgiften har eksisteret siden 1930, mens chokoladeafgiften er mere end 100 år gammel.

Ifølge Skatteministeriet vil 500 gram kaffe blive fem kroner billigere, hvis kaffeafgiften forsvinder.

Beslutningen betyder derudover, at statskassen årligt går glip af 2,4 milliarder kroner.

Det fremgår ikke af Venstres pressemeddelelse, hvordan afgiftslettelsen skal finansieres, men vi bliver formentlig klogere, når regeringen offentliggør sit finanslovsudspil.

Det skal ifølge Grundloven ske senest 1. september.

En mand i trediverne har natten til fredag mistet livet i en trafikulykke i Dronninglund kommune i Nordjylland.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup fredag morgen.

– Det var en soloulykke, hvor bilen kørte ind i et vejtræ, siger han.

Vagtchefen, som afviser at oplyse mandens præcise alder, fortæller, at mandens pårørende er blevet underrettet.

Ulykken fandt sted på Hjallerupvej kort før rundkørslen ved Nordre Ringgade.

Det var en forbipasserende, der klokken 00.24 anmeldte hændelsen til politiet.

– Vi er ikke længere på stedet. Bilen er taget med ind til nærmere undersøgelser, hvor bilinspektøren skal undersøge den for at finde årsagen til ulykken, siger vagtchefen.

– Man kan frit køre på vejen, det er kun træet, der er blevet ramt, lyder det videre.

Der er ikke umiddelbart nogen mistanke om, at manden har været påvirket af alkohol eller stoffer.

– Vi har ikke noget, der peger i den retning, men derfor undersøger vi det stadig og tager prøver, siger Torben Arendrup.

Erik Menendez, der sammen med sin bror er dømt for drab på sine forældre i 1989 i Beverly Hills i Californien, har fået afvist en anmodning om prøveløsladelse.

Afgørelsen er kommet fra Californiens prøveløsladelsesnævn torsdag amerikansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

54-årige Erik Menendez kan tidligst søge om prøveløsladelse igen om tre år, efter at det ikke lykkedes ham at overbevise nævnet om, at han ikke længere vil udgøre en trussel for offentligheden, skriver AFP.

Beslutningen blev truffet efter et 10 timer langt retsmøde, hvor Erik Menendez deltog via en videoforbindelse fra et fængsel i San Diego.

Erik Menendez argumenterede for, at han var blevet rehabiliteret i fængslet. Han undskyldte også for den smerte, han har forvoldt sine familiemedlemmer.

Prøveløsladelsesnævnet nåede frem til, at Erik Menendez ikke er klar til at blive lukket ud af fængslet.

– På baggrund af de juridiske standarder finder vi, at du fortsat udgør en urimelig risiko for den offentlige sikkerhed, sagde prøveløsladelseskommissær Robert Barton til Erik Menendez.

Den tre år ældre bror, Lyle Menendez, skal først have behandlet sin anmodning om prøveløsladelse fredag.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989. Det skete, mens forældrene så fjernsyn.

Lyle Menendez var dengang 21 år, mens Erik Menendez var 18 år gammel.

De har tilstået drabene og har siddet fængslet i 35 år. De har tidligere sagt, at de slog deres forældre ihjel, fordi de frygtede, at forældrene ville slå dem ihjel. De har blandt andet sagt, at faren udsatte dem for seksuelle overgreb.

I maj fik de to brødre nedsat straffen fra livstid til 50 års fængsel, hvilket gav dem mulighed for at ansøge om prøveløsladelse.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, roser nordkoreanske styrker, som har kæmpet for Rusland i krigen i Ukraine.

Han beskriver i den forbindelse soldaterne som heroiske, rapporterer det statslige nyhedsbureau KCNA natten til fredag dansk tid ifølge Reuters.

Det er sket under en ceremoni for soldater fra den nordkoreanske hærs udenlandske operationer.

– De operationelle styrkers kampaktiviteter i udlandet beviste uden beklagelse den heroiske hærs styrke, siger Kim Jong-Un.

Fra den nordkoreanske leder lyder det videre, at det, han kalder befrielsen af Kursk, er et bevis på heltenes kampånd.

Tidligere på året sendte Ruslands præsident, Vladimir Putin, en personlig tak til den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, for nordkoreanske soldaters bidrag til at presse ukrainske soldater ud af den russiske region Kursk.

Det skete, efter at Nordkorea bekræftede, at landet havde sendt soldater afsted for at kæmpe på russisk side i krigen mod Ukraine.

Både den sydkoreanske og ukrainske efterretningstjeneste havde forud fremlagt beviser for, at nordkoreanske soldater kæmpede i Kursk. Også USA havde bekræftet meldingerne.

Ved ceremonien lagde Kim Jong-un en blomst ved et mindesmærke for soldater, der er faldet i udlandet, og der blev afholdt en koncert for soldater, der er vendt hjem fra Rusland, skriver KCNA.

Der blev også holdt en festmiddag for pårørende til de soldater, der ikke er vendt hjem, lyder det.

Ifølge KCNA mødtes Kim Jong-un torsdag også med officerer fra hærens udenlandske operationer, hvor han også hyldede de nordkoreanske soldater, der er blevet dræbt i Ukraine.

Ifølge Reuters oplyste sydkoreanske lovgivere med henvisning til landets efterretningstjeneste i april, at omkring 600 nordkoreanske soldater er blevet dræbt i kampe for Rusland mod Ukraine. Det er ifølge kilderne ud af en samlet nordkoreansk udstationering på 15.000 soldater.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at Nationalgarden kommer til at forblive indsat i landets hovedstad, Washington D.C., i noget tid endnu.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag, da han besøger de indsatte styrker i hovedstaden.

– Vi vil gøre byen sikker, og så vil vi bevæge os videre til andre steder, men vi bliver her et stykke tid. Vi vil gerne gøre det helt perfekt, lød det fra præsidenten ifølge nyhedsbureauet.

Tidligere på dagen lød det fra Donald Trump, at han ville patruljere sammen med politiet og soldater.

Den del blev dog ikke til noget, og præsidenten holdt i stedet en kort tale og uddelte pizzaer og burgere til styrkerne.

I talen lød det, at han desuden har planer om at “ordne” byen i forhold til udseende.

– En af de ting, som vi kommer til at gøre noget ved, er jeres parker. Jeg er god, når det kommer til græs, fordi jeg har mange golfbaner alle mulige steder.

– Jeg ved mere om græs end nogen andre, siger han ifølge AFP.

Donald Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i hovedstaden.

Beslutningen blev ifølge præsidenten truffet i et forsøg på at bekæmpe kriminaliteten i storbyen.

– Dette er befrielsens dag i D.C., og vi vil tage vores hovedstad tilbage. Jeg indsætter Nationalgarden for at genetablere lov, orden og offentlig tryghed i Washington D.C.

– Vores hovedstad er blevet overtaget af voldelige bander og blodtørstige kriminelle, sagde præsidenten ifølge Reuters.

Ifølge borgmesteren i Washington D.C., Muriel Bowser, er der dog ikke noget, der indikerer, at byen har brug for den ekstra sikkerhed.

Hun understregede, at byen ikke oplever nogen stigning i kriminalitet. Desuden er omfanget af voldsforbrydelser faldet til det laveste niveau i 30 år, siger hun.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.

Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Det er anden gang denne sommer, at Donald Trump har indsat soldater i en demokratisk styret by.

En føderal retssag gik mandag i sidste uge i gang i San Francisco om, hvorvidt Trump overtrådte loven, da han i juni indsatte Nationalgarden i Los Angeles uden godkendelse fra Californiens guvernør, Gavin Newsom.

USA er med øjeblikkelig virkning stoppet med at udstede visa til udenlandske lastbilchauffører.

Det skriver landets udenrigsminister, Marco Rubio, i et opslag på det sociale medie X.

– Med øjeblikkelig virkning sætter vi al udstedelse af arbejdsvisa til lastbilchauffører på pause, lyder det sent torsdag dansk tid.

– Det stigende antal af udenlandske chauffører, der kører store lastbiler på amerikanske veje, bringer amerikanske liv i fare og undergraver amerikanske lastbilchaufførers levebrød, skriver Rubio.

Meldingen kommer, efter at en lastbilchauffør er blevet anklaget for at dræbe tre personer på en motorvej i delstaten Florida. Det skete, mens han lavede en ulovlig U-vending, skriver nyhedsbureauet AFP.

Chaufføren Harjinder Singh er fra Indien og er angiveligt kommet ind i USA på ulovlig vis fra Mexico. Ifølge føderale myndigheder tog han efter ulykken en engelsktest, som han dumpede.

Sagen har fået bred opmærksomhed i de amerikanske medier.

Allerede før ulykken har republikanske lovgivere i USA rettet fokus på landets udenlandske lastbilchauffører, og de har peget på et stigende antal ulykker.

Ifølge AFP er der dog ikke blevet fremlagt nogen dokumentation for, at antallet af ulykker kan kædes sammen med immigration til landet.

I juni udstedte transportminister Sean Duffy et direktiv om, at lastbilchauffører i USA skal kunne tale engelsk.

Det har i flere år været påkrævet af lastbilchauffører, at de kan bestå prøver, der blandt andet omfatter grundlæggende engelskkundskaber.

I 2016 under den tidligere præsident Barack Obama fik myndighederne dog besked på, at de ikke skulle fjerne lastbilchauffører fra vejene udelukkende på grund af manglende evne til at tale engelsk.

Den Føderale Administration for Motorsikkerhed for Godstransport i USA (DMCSA) meddelte i 2023, at omkring 16 procent af lastbilchauffører i USA er født i udlandet, skriver Reuters.

En 40-årig dansk mand har torsdag mistet livet i en ulykke med en ATV i Norge.

Det siger norsk politi til det norske nyhedsbureau NTB.

Politiet mener, at der formodentlig var tale om en soloulykke, hvor ingen andre køretøjer var involveret.

Ulykken skete i kommunen Voss i det vestlige Norge nær byen Skulestadmo, lyder det.

Manden modtog førstehjælp fra læger, som ankom til ulykkesstedet, og også en helikopter blev sendt i luften.

Operationsleder Morten Rebnord siger til NTB, at mandens pårørende i Danmark er underrettet.

En ATV er et terrængående køretøj, der typisk har fire hjul.

Også det norske medie NRK beskriver ulykken.

Her lyder det ligeledes, at der er tale om en mand i fyrrene, som er dansk statsborger.

Politiet fik anmeldelse om ulykken omkring klokken 18, skriver NRK.

Mindst 18 personer er blevet dræbt i to angreb, der torsdag fandt sted i Colombia.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Seks personer mistede livet efter et bilbombeangreb på en luftbase i Cali, der er Colombias tredjestørste by.

Regionens guvernør, Dilian Francisca Toro, har kaldt hændelsen for et terrorangreb.

– Terrorisme vil ikke besejre os, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Ifølge borgmesterens kontor blev 71 personer såret i angrebet, skriver Reuters.

Borgmesteren i Cali, Alejandro Eder, har efter bombeangrebet meldt ud, at lastbiler ikke må køre ind i byen af frygt for flere eksplosioner.

Han har desuden udlovet en dusør på 10.000 dollar – omkring 64.000 kroner – hvis man kan bidrage med oplysninger om sagen, lyder det.

Angrebet var ifølge det lokale politi rettet mod basens skole for piloter, Marco Fidel Suarez Military Aviation School, der ligger i den nordlige del af byen.

Tidligere torsdag mistede 12 betjente desuden livet, efter at en politihelikopter blev skudt ned i Antioquia.

Betjentene deltog under angrebet i en operation, hvor man ville udrydde en produktion af kokablade, der bruges til at fremstille kokain.

Den colombianske præsident, Gustavo Petro, har efterfølgende meldt ud, at man mener, at det er fraktioner af den tidligere oprørsgruppe Farc, der står bag begge angreb.

Storbyen Cali har tidligere været ramt af flere bombe- og skudangreb.

I juni tog de venstreorienterede guerillaer ansvaret for en række angreb, der slog syv mennesker ihjel.

Oprørsgruppen Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere Farc-soldater, har afvist en fredsaftale fra 2016, og de har øget deres voldelige aktiviteter forud for landets parlamentsvalg i 2026.

Gruppen har ikke umiddelbart kommenteret de seneste angreb.

Senatet i den amerikanske delstat Californien har torsdag godkendt et nyt politisk landkort, som har til formål at give demokraterne yderligere fem pladser i Kongressen.

Det skal udligne den republikanske fordel, som præsident Donald Trump håber på at få ved at omfordele valgdistrikterne i delstaten Texas.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demokraterne i Californien, som har guvernør Gavin Newsom i spidsen, satser på at få vedtaget ændringen af delstatens valgdistrikter i Californiens delstatsparlament i Sacramento inden fredag.

Det vil nemlig betyde, at forslaget kan blive taget op i en folkeafstemning 4. november.

Konkret er der tale om en lovpakke bestående af tre forslag.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP kræver en ændring af valgdistrikterne grønt lys fra delstatens indbyggere, fordi demokraterne vil skulle tilsidesætte det kort over distrikter, som tidligere har fået vælgernes godkendelse.

Donald Trump har presset på for at få et forslag igennem om et nyt kort over valgdistrikter i Texas. Her er formålet at gøre fem demokratiske pladser i Repræsentanternes Hus til republikanske pladser.

Det sker ifølge AP for at styrke partiet inden midtvejsvalget i 2026.

Den eneste godkendelse, der mangler for ændringen i Texas, er grønt lys fra det delstatslige senat, som er republikansk ledet, og en underskrift fra den republikanske guvernør, Greg Abbott. Ifølge Reuters er en folkeafstemning i Texas ikke nødvendig.

Hvis ændringen i Californien bliver godkendt vil det neutralisere den ændring i Repræsentanternes Hus, lyder det.

– Vi vil ikke have denne kamp, og vi har ikke valgt denne kamp, men med vores demokrati i fare vil vi ikke stikke af fra denne kamp, lød det ifølge AP fra Marc Berman, som er demokratisk medlem af Californiens lovgivende forsamling, da torsdagens debat om forslaget blev skudt i gang.

Taktikken er kendt som “gerrymandering”. Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Hvor det i mange andre lande er uafhængige instanser, der fastslår, hvor valgdistrikterne går, er det i USA de folkevalgte politikere, som afgør det.