Seneste nyheder

En ny undersøgelse af småbørn viser, at hjernen er i stand til at forme minder i en tidligere alder, end man ellers har troet.

Det skriver Videnskab.dk.

Studiet er foretaget på 26 børn i alderen 4 til 24 måneder. De blev blandt andet placeret i en hjerneskanner i vågen tilstand for at få undersøgt deres erindringer og tabet af den tidlige hukommelse.

Undersøgelsen peger på, at vores hjerne kan indkode og forme minder i de allerførste leveår.

– Studiet er første skridt på vejen til at forstå hjernens hukommelsescenters rolle i dannelsen af hukommelse i livets tidlige stadie, siger Tristan Yates, der som ph.d.-studerende ved Yale University stod i spidsen for forskningsholdet.

Studiet foregik ved, at børnene i skanneren blev præsenteret for forskellige billeder. Det kunne været et billede af et vandfald, et ukendt ansigt eller farverigt legetøj.

Det ukendte billede blev præsenteret ved siden af et billede, børnene tidligere havde set.

Hvis barnet kiggede på de billeder, de havde set før, i længere tid, så var det et tegn på, at de kunne genkende det.

Aktiviteten i børnenes hukommelsescentret blev målt, og jo større den var, jo mere så det ud til, at børnene kunne genkende billedet.

Den del af hukommelsescentret er hos voksne forbundet med specifikke erindringer, der kan knyttes til en bestemt oplevelse. Det er episodisk hukommelse. Og det er nyt, at man ser, at børn i den undersøgte alder også har den episodiske hukommelse.

Studiet kommer ikke frem til, hvorfor vi ikke senere i livet kan huske de minder, vi fik som helt små børn.

Ifølge forskere fra studiet kan det muligvis skyldes, at hjernen ændrer sig og lukker for forbindelsen til de helt tidlige minder.

Genopbygningen af den verdensberømte katedral i Paris Notre Dame, der stod i flammer i 2019, er et slående eksempel på modstandsdygtighed.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til et returarrangement i Frankrigs hovedstad tirsdag aften i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Frankrig.

– Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa – inklusive Danmark – er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, siger kongen.

Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som „vi har kær‟, når det er nødvendigt.

– Sammen står vi stærkt, lyder det fra kongen til arrangementet, der er til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

På statsbesøgets sidste dag, onsdag, er kongeparret inviteret til rundvisning i den mere end 860 år gamle Notre Dame, der genåbnede i december sidste år.

Her vil der særligt være fokus på det omfattende restaureringsarbejde, katedralen har gennemgået, siden den ødelæggende brand i 2019.

Kongen har generelt på besøget lagt vægt på det stærke samarbejde og fællesskab, der er imellem Danmark og Frankrig.

– Danskere og franskmænd komplementerer hinanden og deler de samme grundlæggende værdier. Vi værdsætter frihed og demokrati. Vi stræber efter de samme mål, selv hvis nogen af os insisterer på at gå egne veje, siger kong Frederik i talen.

Han hæfter sig ved, at franskmænd har en stolthed i at tage alternative veje.

– Det må jeg erkende, at jeg kan relatere til. Nogle vil måske kalde det stædighed, men i virkeligheden er det oprør mod konformitet – en hyldest til opfindsomhed, siger kongen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal fredag mødes med repræsentanter fra „en mindre gruppe af lande‟, der har meldt sig klar til at bidrage til en udenlandsk koalition i Ukraine.

Det oplyser Zelenskyj på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår dog foreløbig ikke, hvilke lande der er tale om.

Storbritannien og Frankrig er gået forrest med idéen om at sende udenlandske styrker til Ukraine som led i en fredsbevarende mission.

Emnet var blandt andet på dagsordenen under et topmøde i den franske hovedstad, Paris, i sidste uge, hvor 27 stats- og regeringschefer samt Natos generalsekretær var blandt de inviterede.

– Den tryghedsskabende styrke er et britisk-fransk forslag, som Ukraine har bedt om, sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter mødet.

Det er uklart, hvor mange lande der støtter op om en fredsbevarende mission, og topmødet i Paris gav ikke offentligheden klarhed over det.

– Der vil komme en tryghedsskabende styrke med flere europæiske lande, som vil blive indsat i Ukraine, sagde Macron blot.

Danmark er blandt de lande, der er åbne for at bidrage, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet.

– Fra den danske regerings side har vi sagt, at vi har et åbent sind i forhold til det her. Det har vi også sagt hjemme i Folketinget. Og vi overvejer selvfølgelig, hvordan vi konkret kan bidrage, sagde hun.

Samtidig understregede statsministeren, at danske og andre europæiske soldater ikke vil skulle udsendes til Ukraine for at kæmpe mod Rusland.

Spørgsmålet om en fredsbevarende styrke blev diskuteret efter længere tids forsøg på at nå en våbenhvile aftale mellem Rusland og Ukraine.

Tirsdag i sidste uge oplyste Det Hvide Hus, at USA havde indgået separate aftaler med Ukraine og Rusland.

Den ene aftale skulle sikre sejladsen i Sortehavet. Den anden skulle sørge for, at parterne ikke angriber hinandens energiinfrastruktur.

Men både Rusland og Ukraine har siden beskyldt hinanden for at bryde aftalen om beskyttelse af energimålene.

Den dømte højrefløjspolitiker Marine Le Pens ankesag kan muligvis blive afsluttet inden det næste franske præsidentvalg i 2027.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Appeldomstolen i Paris oplyser tirsdag, at den vil undersøge Le Pens sag „inden for en tidsramme, der skulle gøre det muligt at nå frem til en afgørelse i sommeren 2026‟.

Det kan betyde, at den nye retssag vil blive afholdt senest i begyndelsen af 2026.

Afgørelsen vil derfor blive truffet i god tid før præsidentvalget i 2027, hvor Le Pen ønsker at stille op.

Marine Le Pen fra højrefløjspartiet Rassemblement National (National Samling) blev mandag ved en fransk domstol dømt for misbrug af EU-midler.

Hun fik et forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.

Dermed forhindrer det hende i at stille op ved det kommende præsidentvalg i Frankrig, medmindre hun får held med at anke dommen og få den omstødt inden valget.

Hovedpersonen selv mener, at hun er uskyldig, og at domstolen bevidst forsøger at forhindre hende i at stille op ved præsidentvalget i 2027.

Jordan Bardella, som er formand for Le Pens højrefløjsparti, National Samling, kalder dommen til sin forgænger på posten som partileder for en „demokratisk skandale‟.

Ud over forbuddet mod at indtage offentlige embeder i fem år er Marine Le Pen blevet idømt to års ubetinget fængsel og yderligere to års betinget. Samtidig skal hun betale en bøde på 100.000 euro svarende til 746.113 kroner.

Marine Le Pen har tre gange tidligere stillet op til præsidentvalget, dog uden at vinde, men ved det kommende valg har hun været spået bedre chancer end nogensinde.

Blandt andet fordi hendes parti, National Samling, blev det største i parlamentet efter valget i 2024.

Samtidig kan den siddende præsident, Emmanuel Macron, ikke stille op igen, og der er ikke en oplagt stærk kandidat fra den politiske midte til at stille op efter ham.

Hvert tredje køkken- og sundhedsprodukt indeholder PFAS. Det viser en ny test foretaget af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Det skriver Forbrugerrådet i en pressemeddelelse.

Testen omfatter 228 produkter. Af de 228 produkter, der er testet, kan 97 købes på det danske marked. Det er hver tredje af de 97, der indeholder PFAS.

Undersøgelsen er lavet sammen med seks europæiske forbrugerorganisationer og en organisation i Canada.

PFAS tilsættes blandt andet for at gøre produkter mere vand- og smudsafvisende. Det kan være i produkter som tandtråd, tebreve og køkkengrej.

Men det skadelige kemikalie afgiver stoffer, der kan påvirke kroppen. Det kan resultere i leverskader og øget kolesteroltal.

– PFAS er miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og derfor er det også kritisk, at det er så udbredt i forbrugsprodukter, siger projektleder og testansvarlig Stine Müller i pressemeddelelsen.

Hun tilføjer, at det både er, når selve PFAS-stofferne bliver produceret, og når forbrugerproduktet bliver produceret med PFAS, at kemikalierne risikerer at forurene miljøet. Her nedbrydes de ikke og ender også i vores mad og drikke.

En fjerde amerikansk soldat er fundet død, efter at soldaten forsvandt sammen med tre kolleger under en øvelse i Litauen i sidste uge.

Det oplyser Litauens præsident, Gitanas Nauseda, på det sociale medie X, skriver Reuters.

– Jeg er dybt bedrøvet over at meddele, at liget af den fjerde amerikanske soldat, som var på øvelse i Litauen, er blevet fundet.

– Vores dybfølte kondolencer går til vores amerikanske allierede og deres folk, skriver præsidenten tirsdag aften.

Oplysningen bekræftes af pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde i Washington D.C.

Rednings- og bjærgningsindsatsen har taget en uge, hvor redningsfolk har gravet i den tørvemose, hvor soldaterne og deres køretøj forsvandt.

Det litauiske forsvar modtog anmeldelsen om soldaternes forsvinden tirsdag i sidste uge omkring klokken 16.45.

Samtidig var et bæltekøretøj blevet væk. Det blev fundet i en mose, kort efter at soldaterne var meldt savnet.

Ifølge Reuters sank soldaternes køretøj i en tørvemose.

Ligene af tre af de fire soldater blev fundet mandag.

Amerikansk militær oplyste mandag ifølge BBC, at bjærgningsaktionen var særdeles kompliceret. Undervejs var to bæltekøretøjer, der skulle trække soldaternes køretøj op af mosen, tæt på selv at synke.

Derfor måtte flere bulldozere og andet tungt udstyr, der normalt bruges på byggepladser, tages i brug.

Ifølge USA’s ambassade i Litauen forsvandt soldaterne i et militært træningsområde omkring Pabrade i den østlige del af landet tæt på grænsen til Belarus.

Flere end 1000 amerikanske soldater er på skift udstationeret i Litauen, og amerikanske soldater har været til stede omkring Pabrade siden 2019.

Myndighederne skal have mulighed for at lave fiktive profiler på sociale medier, så de kan opspore ulovligt salg af lattergas.

Det fremgår af et lovforslag, der er blevet førstebehandlet tirsdag.

I en pressemeddelelse udtaler erhvervsminister Morten Bødskov (S), at kampen mod lattergaspatroner ikke er slut endnu.

– Nu giver vi dem (myndighederne, red.) endnu flere værktøjer til at komme efter kriminelle på sociale medier, der sælger farlig lattergas i lukkede grupper. For de farlige patroner hører hverken til i gadebilledet eller på de sociale medier, lyder det.

Lattergasloven trådte i kraft i 2020. Men salget er ifølge et resumé af lovforslaget siden flyttet til sociale medier, hvor kontrollen er udfordret af for eksempel lukkede grupper.

Derfor foreslås det, at myndighederne får mulighed for at bruge falske profiler til „kontrolformål, så den effektivt kan overvåge ulovlig markedsføring og salg‟, lyder det i resuméet.

Konkret skal myndighederne i form af Sikkerhedsstyrelsen altså kunne bruge fiktive profiler til at komme ind i de lukkede grupper.

På den måde kan de ved selvsyn konstatere den ulovlige aktivitet.

Myndighederne må dog ikke selv deltage i køb og salg. De må heller ikke aktivt opsøge ulovlig lattergas.

Platformene vil få påbud fra myndighederne om at sætte en stopper for den ulovlige aktivitet. Gør platformene ikke det, kan de i sidste instans blive blokeret med en retskendelse, lyder det fra Erhvervsministeriet.

Fra sommeren 2023 blev det forbudt at besidde lattergas som privatperson på offentligt tilgængelige steder, medmindre man kan godtgøre, at det skal bruges til et såkaldt anerkendelsesværdigt formål.

Også reglerne for salg af lattergas blev strammet op i den forbindelse. Det skete for at sikre, at gassen ikke bliver solgt som et rusmiddel.

Såvel ulovlig besiddelse som salg straffes med bøde. Den kan ifølge Sikkerhedsstyrelsen ligge mellem 3000 og 5000 kroner.

Salg eller besiddelse af meget store mængder straffes med en bøde på 50.000 kroner eller mere.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2025.

Der arbejdes i øjeblikket på at få sat et fysisk møde op mellem udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Det skriver Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar.

Lars Løkke Rasmussen bekræfter det også selv til den danske presse, der i øjeblikket følger ham på statsbesøg i Frankrig.

Han vil dog helst udskyde samtaleemnet til den kommende Nato-konference.

– Der håber jeg da, at jeg kan få en samtale med den amerikanske udenrigsminister. Det er i hvert fald det, vi arbejder for. Nu må vi se, siger han.

Det vil i så fald være det første fysiske møde mellem de to udenrigsministre, der hidtil blot har talt i telefon sammen.

Hvis det bliver en realitet, vil mødet finde sted i forbindelse med Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles de kommende dage.

Selv om situationen mellem USA, Grønland og Danmark er højspændt, planlægger Udenrigsministeriet ikke, at det skal drøftes på mødet.

Arktis og Grønland ventes at blive holdt ude af ligningen, skriver ministeriet.

I stedet er det „forventningen‟, at situationen i Ukraine og europæisk sikkerhed „bredt set‟ kan blive drøftet.

– De emner er også på dagsordenen på selve Nato-topmødet, lyder det i svaret.

Lars Løkke Rasmussen talte i telefon med Marco Rubio 24. januar i år.

Heller ikke her var Arktis og Grønland på dagsordenen, selv om konflikten var spidset til med stor bevågenhed i verdenspressen.

Løkke kunne berette om en god snak mellem de to udenrigsminister.

– Samtalen fandt sted i en god og konstruktiv tone og varede i 20 minutter. Der var enighed om, at det dansk-amerikanske forhold er stærkt, og det blev aftalt at holde tæt kontakt fremover og snarest muligt mødes personligt, lød det dengang i pressemeddelelsen.

Den danske regering har løbende luftet ønske om at få dialog med amerikanerne.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) senest talte i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump, i januar, blev det beskrevet som en direkte samtale, hvor Donald Trump ikke skulle have bakket på sine ønsker om at erhverve Grønland.

Siden er konflikten fortsat i offentligheden.

Det har altid været en glæde for kong Frederik at rejse til Grønland og opholde sig i landet.

Det siger han tirsdag under et statsbesøg i Frankrig.

– Jeg har et helt specielt forhold til Grønland og det grønlandske folk.

Nogenlunde samme udmelding kom fra kongen for få dage siden, da han talte med TV 2.

Kongen forholder sig dog ikke til et spørgsmål om, hvorvidt han har planer om et snarligt besøg til Grønland.

Kongens gentagelse af sit forhold til Grønland kommer, i en periode hvor USA’s præsident, Donald Trump, næsten dagligt ytrer sit ønske om at overtage landet.

– Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, lød det til TV 2 fredag

Det var kongens første ord om Grønland, siden Trump har gentaget sin interesse for Grønland.

Kongen understreger i stedet tirsdag, at han „lige nu‟ i forbindelse med statsbesøget i Frankrig glæder sig over det stærke franske bånd.

Det tilslutter dronning Mary sig.

– Vi kan ikke overvurdere værdien af gode stærke venskaber. Statsbesøget er også en fejring af vores fælles kulutur og historie, men også en styrkelse af samarbejde om forsvar, grøn energi og sundhed, siger hun.

Både mandag og tirsdag har kongeparret tilbragt tid med den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

– Præsidenten er utroligt vidende og energisk menneske, som vil mange gode ting for sit land. Det glæder mig, at jeg også kan få ham ind på det dansk-franske forhold, som han selvfølgelig er klar over i forvejen, siger kongen.

Han understreger, at Macron og ham altid har en god dialog, når de ses.

De ukrainske styrker i den russiske Kursk-region er blevet trængt markant tilbage af Ruslands militær i løbet af marts.

Ukraines hær er således gået fra at være til stede på tværs af mere end 400 kvadratkilometer i Rusland i begyndelsen af marts til nu at operere på 80 kvadratkilometer.

Det viser en analyse, som nyhedsbureauet AFP har foretaget på baggrund af data fra det amerikanske Institute for the Study of War.

Reduktionen af det areal, som Ukraines styrker opererer på i Rusland, er dermed reduceret med 80 procent i løbet af en måned.

Ukraines landoffensiv i Kursk-regionen begyndte i august sidste år. Dengang formåede de ukrainske styrker at indtage 1300 kvadratkilometer på to uger.

Kursk ligger op mod grænsen mellem Rusland og Ukraine.

Danmark og Frankrig har indgået en aftale om at samarbejde yderligere om forsvarsmateriel- og indkøb.

Tirsdag har de to respektive udenrigsministre skrevet under på et såkaldt strategisk partnerskab i Paris.

Her anerkender Danmark og Frankrig den fælles fordel, landene får af et styrket samarbejde.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tilfreds.

– Jeg ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet om indkøbene her i Frankrig, siger han til den danske presse i Frankrig.

Det nye partnerskab underskrives i forbindelse med et større diplomatisk fremstød i Frankrig.

Her er det danske kongepar sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen på et tre dage langt statsbesøg.

Hvad angår det nye forsvarssamarbejde, har det både fokus rettet mod indkøb og produktion af militært materiel samt et øge t samarbejde om træning og øvelser.

– Det bilaterale samarbejde er drevet af en lyst til at fremskynde og styrke begge landes industrielle base og at skabe det mest omkostningseffektive og rationelle brug af ressourcerne allokeret til hver nations nationale forsvar, lyder det i aftaleteksten.

Tirsdag blev det i den sammenhæng offentliggjort, at Danmark har skrevet under på en indkøbsaftale af franske Mistral-missiler, der skal bruges til hærens kommende kortrækkende luftværn.

Det kan blive det første indkøb af flere, siger Troels Lund Poulsen.

– Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre mere for at købe ind europæisk, både i samarbejde med de nordiske lande, hvor jeg tror, at der er meget mere at samarbejde om, men også i forhold til Frankrig.

Hvor stort et beløb der bliver brugt fra dansk side på de franske missiler, og hvor mange der indkøbes, vil Forsvarsministeriet ikke oplyse.

Ministeriet oplyser blot, at der er tale om „flere hundrede missiler‟.

Ti mænd er tirsdag blevet anholdt og sigtet for at bryde et foreløbigt forbud mod rockergrupperingen Bandidos i Danmark.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.

Anholdelserne fandt sted på en kro i byen Sejet, der ligger øst for Horsens. Her mødtes de sigtede tirsdag.

Politiet anser de ti mænd, som er i alderen 43 til 62 år, for at været fremtrædende medlemmer af grupperingens danske afdeling.

– Vi har kunnet konstatere, at en række personer fra flere landsdele, som vi anser for ledende medlemmer af Bandidos MC i Danmark, har afholdt faste møder den første tirsdag i måneden, siger vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen, i meddelelsen.

– Det er sket, til trods for at det siden udstedelsen af det foreløbige forbud den 22. maj 2024 har været strafbart at videreføre foreningen.

– Det har NSK nu foreløbigt sat en stopper for, og Retten i Glostrup skal nu vurdere, om der er grundlag for at varetægtsfængsle på grund af risiko for yderligere overtrædelser af forbuddet.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet IA er glad for, at statsminister Mette Frederiksen nu rejser til Grønland.

Hun er dermed uenig med Vivian Motzfeldt, der står til at blive Grønlands nye minister for udenrigsanliggender.

– Jeg synes, det er rigtig godt, at Mette Frederiksen kommer i morgen og viser sin interesse for Grønland, for det er det, vi har efterspurgt, siger Aaja Chemnitz.

Søndag meldte statsminister Mette Frederiksen, at hun vil tage til Grønland fra den 2. til den 4. april.

Det er vigtigt for statsministeren, at besøget falder hurtigt efter valget, understreger hun.

Men det sker tilsyneladende for hurtigt for Vivian Motzfeldt, der ventes at fortsætte som minister for udenrigsanliggender i Grønland for partiet Siumut.

Hun udsendte mandag en pressemeddelelse, hvori hun kritiserede Mette Frederiksens besøg for at være utidigt, da den nye grønlandske regering endnu ikke officielt er godkendt af parlamentet.

I et interview med Ritzau udtrykte hun, at det handlede om „ligeværd og respekt‟.

– En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu, sagde hun.

Motzfeldt påpeger, at det stadig er Múte B. Egede, der er fungerende regeringschef i Grønland.

Ritzau har siden forsøgt at få interview med Múte B. Egede, der dog har afvist at udtale sig om emnet til Ritzaus udsendte reporter.

Aaja Chemnitz, der er fra samme parti som Múte B. Egede, vil dog ikke hænge sig i det valgtekniske forløb om den endelige godkendelse af regeringen.

– Jeg tror godt, man kan se forbi formaliteterne. Vi ved godt, at det først er mandag, at Naalakkersuisut bliver samlet. Men vi har brug for, at vi handler, og at der er en dialog. Derfor er det positivt, at Mette Frederiksen kommer, siger hun.

Det grønlandske parti Atassut har ligesom Siumut erklæret sig kritisk over for besøget, mens den kommende regeringsleder Jens Frederik Nielsen fra Demokraatit glæder sig og vil fastholde besøget.

En 17-årig svensk dreng idømmes otte års fængsel i en sag om drabsforsøg mod en mand med en LTF-tatovering i ansigtet.

Det afgør Københavns Byret tirsdag.

Han blev desuden udvist af Danmark og fik indrejseforbud for bestandigt.

Drengen blev sidste sommer bestilt til at dræbe manden med tatoveringen, men det lykkedes ham ikke at finde den tatoverede.

På et elløbehjul bevæbnet med pistol ledte han flere steder i København efter manden uden held.

Han endte med at affyre skud mod to andre mænd, der passede ham op på Blågårds Plads, da han var på jagt efter den tatoverede.

Opgaven var delt i en privat gruppe på beskedtjenesten Telegram af en person med brugernavnet Samurai Z.

For at dræbe blev drengen lovet gratis ferie, penge, og at han ville være med til at skabe historie. Han blev stillet 550.000 kroner i udsigt for en fuldendt drabsmission.

Ifølge drengens forklaring fik han kolde fødder og besluttede sig for at affyre skuddene på Blågårds Plads, hvor han skød forbi med vilje, så bagmændene bag bestillingen ikke ville komme efter ham.

– For at de, der har hyret mig, vil tænke, at jeg har forsøgt at skyde efter nogen, men at jeg har misset, og så vil de ikke komme efter mig, fortalte drengen i retten.

Men den forklaring godtog retten ikke. Tirsdag blev han kendt skyldig i drabsforsøg for hændelsen ved Blågårds Plads og for forsøg på at dræbe manden med LTF-tatoveringen.

Anklager Andreas Emil Christensen gik efter, at drengen fik en straf på ti år og seks måneders fængsel. Det sagde han tidligere tirsdag, da drengen blev kendt skyldig.

I strafudmålingen lagde retten vægt på drengens unge alder som en formildende omstændighed, men lagde også vægt på den skærpende faktor, at han affyrede skuddene på en offentlig plads.

I tidligere sager mod mindreårige svenskere er der blevet udmålt straffe på mellem fem og seks et halvt års fængsel.

Tirsdagens dom er derfor den hidtil længste straf i sager om mindreårige svenskere bestilt til at begå kriminalitet i Danmark.

En 31-årig kvinde, Niloofar Bagheri, der indlogerede den 17-årige dreng, blev tidligere tirsdag frifundet for medvirken til drabsforsøget i juli sidste år.

Retten har ikke fundet det bevist, at hun vidste, at drengen var i Danmark for at begå drab.

Drengen var blevet instrueret i ikke at fortælle til kvinden, hvad han skulle i Danmark.

Hun blev dog fundet skyldig i at have været i besiddelse af to pistoler og en revolver på sin adresse.

Hun blev samme dag idømt tre år og seks måneders fængsel og valgte at modtage dommen.

Drengen og hans forsvarer har taget sig betænkningstid til at overveje, om dommen skal ankes.

Danske Bank ændrer sine interne regler for, hvilke forsvarsvirksomheder kundernes penge må investeres i.

Det skriver banken på sin hjemmeside tirsdag.

Ændringen betyder, at pensionsselskabet Danica, der er ejet af Danske Bank, nu må investere i yderligere 30 forsvarsaktier, som tidligere har været på en eksklusionsliste.

Danica repræsenterer 750.000 danske pensionskunder med en samlet pensionsformue på 500 milliarder kroner.

På grund af lovmæssige hensyn sættes der ikke navne på de 30 virksomheder i dagens udmelding. En opdateret eksklusionsliste offentliggøres først senere på året.

Det beskrives dog, at de virksomheder, der er fjernet, leverer komponenter til Europas forsvar i form af droner, radarsystemer, informationsteknologi, kampvogne og træningssimulatorer.

Danske Bank forklarer beslutningen med, at den geopolitiske virkelighed og investorernes ønsker har ændret sig.

– Vi har set et markant øget fokus på nødvendigheden af et stærkere europæisk forsvar, og både Europa-Kommissionen og den danske regering har understreget nødvendigheden af store forsvarsinvesteringer i de kommende år, siger Erik Eliasson, der er chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank.

– Samtidig har vi blandt vores investeringskunder set en mærkbar ændring i den generelle holdning til investeringer i forsvarsaktier, der er blevet langt mindre restriktiv.

Ændringen kommer også til at gøre sig gældende for Danske Bank Asset Management. Det er en international kapitalforvalter, som hører under banken.

Investeringer i våbenaktier har i et historisk perspektiv været ilde set, fordi det er blevet anset for at være et bidrag til en mere voldelig verden.

En opgørelse fra investeringsplatformen Nordnet i slutningen af februar viste dog, at det er blevet langt mere populært blandt danske privatinvestorer at kaste penge i forsvarsindustrien den seneste tid.

På det tidspunkt var der sket en mangedobling af danskere, der har investeret i virksomheder som svenske Saab, der blandt andet står bag forskellige våbensystemer, samt tyske Rheinmetall.

Finlands statsminister, Petteri Orpo, vil trække landet fra en international landminekonvention.

Det siger han tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Finland og Europa er nødt til at evaluere alle tiltag for at styrke vores afskrækkelses- og forsvarskapacitet, individuelt og i Nato, siger han under en pressekonference og tilføjer, at Finland vil øge dets forsvarsbudget til tre procent af bnp i 2029.

Mere end 160 lande er ifølge Reuters med i landminekonventionen.

Også Polen, Litauen, Letland og Estland har i begyndelsen af marts i en fælles erklæring meldt ud, at de ønsker at trække sig fra konventionen.

– De militære trusler for Nato-medlemslande, der grænser op til Rusland og Belarus, er øget markant, sagde landenes forsvarsministre dengang i udtalelsen som begrundelse for udmeldingen.

Litauen trak sig officielt i starten af marts fra en anden international konvention om brugen af klyngevåben.

Her blev Ruslands invasion af Ukraine ligeledes udpeget som årsagen til udtrædelsen.

Litauens forsvarsminister, Dovile Sakaliene, har tidligere understreget over for litauisk radio ifølge DPA, at beslutningen om at fratræde konventionen ikke kun handlede om, hvilke typer våben Litauen vil købe.

Ifølge Sakaliene sendte det også et strategisk budskab om, at Litauen er klar til at tage alle midler i brug, hvis det bliver nødvendigt.

Begrebet klyngevåben dækker over en type bomber, der kan dele sig og sprede en række mindre bomber eller granater, der så kan eksplodere over et større område og i visse tilfælde blive liggende i og på jorden. Våbnet er derfor ikke særlig præcist, men det kan forvolde ødelæggelser over store arealer.

Over 120 lande har underskrevet konventionen, der forbyder erhvervelse, brug og produktion af klyngevåbnene, og Litauen var det første land til at træde ud af aftalen.

Samtidig var landet ifølge AFP det første EU-land, der forlod en multilateral aftale om våbenregulering.

Norges fiskeriforbund er bekymret for, hvilken betydning Andøya Spaceport, der er et norsk rumcenter, har for fiskeindustrien.

Derfor har forbundet bedt om et møde med rumcenteret, bekræfter Jan Henrik Sandberg, der er seniorrådgiver i Norges fiskeriforbund, til Fiskeribladet.

– Vi har bedt om et møde med dem for at få mere at vide om, hvad gårsdagens opskydning betyder for fiskene, fiskeriet og havmiljøet i området, siger han til Fiskeribladet med henvisning til rumcenterets raketopskydning søndag.

Her lettede raketten Spectrum fra Andøya Spaceport, men mistede fremdrift efter omkring 25 sekunder, hvorpå den styrtede mod jorden og landede i havet.

Yngve Larsen, der er leder for Norges fiskeriforbud, kritiserer det norske rumcenter for ikke at være villige til at diskutere de negative sider af virksomheden.

En kritik som Andøya Spaceport afviser.

– Jeg føler absolut, vi har dialog og er villige til at diskutere de forskellige aspekter ved vores tilstedeværelse, siger Ingrid Hanssen, der er konstitueret administrerende direktør i rumcenteret.

Hanssen understreger dog, at der er brug for mere forskning, før man kan lave konklusioner om, hvilken påvirkningen rumcenteret har.

Det er ikke kun fiskerne, der er bekymrede over rumcenteres mulige betydning for naturlivet.

Også Geir Jørgensen, der er medlem af det norske parlament, stortinget, for venstrefløjspartiet Rødt, efterlyser mere klarhed om mulige konsekvenser – både sikkerhedsmæssigt og for miljøet.

– Hvor tæt har vi været på en større ulykke, eller at liv kunne være gået tabt, siger han og tilføjer, at konsekvenserne for naturen også skal belyses.

Jørgensen vil derfor have de norske myndigheder til at nedsætte en undersøgelsesgruppe om sagen.

Ifølge Ingrid Hanssen fra Andøya Spaceport er raketopskydningen foregået „trygt og godt‟.

Hun mener desuden ikke, at raketten indeholder noget, der kan udgøre en risiko for udslip, men siger, at rumcenteret vil lave en opfølgning og kortlægning af, hvad der er sket.

NTB

Det var i orden, da Retten i Grønland og Grønlands Landsret i sommer og efteråret besluttede, at hval- og miljøaktivist Paul Watson fortsat skulle være tilbageholdt i landet.

Det har Højesteret blåstemplet i en afgørelse, der tirsdag er offentliggjort på rettens hjemmeside.

Paul Watson blev anholdt i Grønland 21. juli 2024 og krævet udleveret til strafforfølgning i Japan. Udleveringen blev i sidste ende afvist, og han blev løsladt kort før jul.

Højesteret har taget stilling til fire kendelser om fortsat tilbageholdelse fra august til oktober.

Domstolen udtaler blandt andet, at Justitsministeriets behandling af udleveringssagen har været fremmet på „rimelig måde‟.

– Herefter og henset til karakteren af de forhold, som udleveringsanmodningen angik, kunne den tidsmæssige udstrækning af tilbageholdelsen for at sikre udlevering ikke anses for uproportional, lyder det i afgørelsen.

Højesteret vurderer også, at domstolene i Grønlands prøvelser var i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionens artikel 5, som omhandler retten til frihed og sikkerhed.

Amerikansk-canadiske Paul Watson blev af Japan krævet udleveret for en hændelse i Antarktis i 2010.

Her var Watson ifølge de japanske myndigheder med til at beskadige et hvalfangerskib og hindrede også japanske hvalfangere i at udføre deres arbejde. Et besætningsmedlem kom til skade, hedder det.

Watson har nægtet sig skyldig.

Efter at have vurderet sagen afgjorde Justitsministeriet ud fra en samlet vurdering af omstændighederne, at Watson ikke kunne udleveres.

Derfor kunne han efter cirka fem måneders tilbageholdelse rejse hjem til Frankrig.

Der er aktuelt omkring 42 ulve i Danmark, og de lever alle sammen i Jylland.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Der er ifølge meddelelsen tale om „det hidtil højeste niveau‟ for ulvebestanden herhjemme.

De 42 ulve er fordelt på seks ulvekobler, to revirhævdende par og én revirhævdende enlig ulv.

Et revir er et område eller territorium, hvor ulve holder til og går på jagt.

Det fremgår af meddelelsen, at metoden til at opgøre ulvebestanden herhjemme er ændret.

Tidligere blev bestandens størrelse beregnet ud fra DNA-baseret sporing af hvert enkelt dyr.

I slutningen af 2024 lød estimatet eksempelvis, at der var 22 til 42 voksne ulve og mindst 38 hvalpe født i 2024 i Danmark.

Men nu opgøres bestanden på baggrund af ynglepar frem for individer, fremgår det. Det giver et mere retvisende billede, lyder det.

Man tager antallet af ulvekobler og ganger det med syv, som ifølge meddelelsen er en internationalt anerkendt omregningsfaktor.

Derved når man frem til tallet 42, fremgår det af meddelelsen.

Den nye metode gør det ifølge pressemeddelelsen muligt at få et „mere standardiseret billede af bestandens status og udvikling‟.

Ulvekoblerne er især lokaliseret i Midt- og Vestjylland, hvor de har slået sig ned permanent.

Ulveovervågningen foretages af forskere fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet.

Ulven genindvandrede til Danmark i 2012 efter næsten 200 års fravær. Siden er flere ulve kommet til Danmark, ligesom ulve har ynglet og fået hvalpe.

Ulven, der er fredet i kraft af et EU-direktiv, deler vandene herhjemme ligesom i det øvrige Europa.

Regeringen har meddelt, at man vil gå så langt, som det er muligt, for at finde måder at regulere arten på.

– Vi må se, om ikke vi kan regulere ulven mere, så vi både kan passe på mennesker, samtidig med at der er plads til natur, og at vi kan gøre det med respekt for de mennesker, der skal have en hverdag til at fungere, lød det i februar fra statsminister Mette Frederiksen (S).

EU-Kommissionen åbnede for nylig for at give medlemslande større fleksibilitet til at håndtere ulvebestande lokalt.

Kommissionen foreslår således at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra „strengt beskyttet‟ til „beskyttet‟.

Det vil gøre det muligt for de enkelte lande at tilpasse forvaltningen til regionale forhold.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har kaldt det et „skridt på vejen‟.

Forslaget fra EU-Kommissionen skal behandles af EU-Parlamentet og ministerrådet.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, takker Danmark for at bidrage og investere i europæiske markeder.

Det gør han i en åbningstale ved et dansk-fransk økonomisk forum i Paris‛ gamle børs Palais Brongniart.

– Vi deler værdier, og i dag er de værdier truet, lyder det fra Macron, der herefter understreger, at Danmark og Frankrig fortsat skal stå sammen.

Ved forummet deltager en række danske og franske virksomheder i forbindelse med statsbesøget i Frankrig.

I talen lægger Macron vægt på, at der er meget innovation at hente både i Frankrig og Danmark – men også resten af Europa. Og netop det skal der ageres på, påpeger han.

Det gennemgående tema for konferencen er europæisk samarbejde for en modstandsdygtig fremtid. Her deltager over 20 danske virksomheder og flere franske.

Allerede i begyndelsen af konferencen er der blevet indgået flere hensigtserklæringer mellem danske og franske virksomheder.

Herunder det danske energiselskab European Energy og det franske TotalEnergies om kommende danske havvindudbud.

Kong Frederik bemærker også den store opbakning til konferencen i den gamle børs i Paris.

– I dag markerer vi ikke bare de dybe historiske bånd mellem vores to lande, men også vores fælles engagement for at skabe et stærkere og mere modstandsdygtigt Europa i fremtiden, siger han i sin åbningstale og fortsætter:

– Det store fremmøde fra ledende virksomheder både fra Frankrig og Danmark taler for sig selv.

Kongen nævner, at han og dronning Mary tirsdag formiddag besøgte et gobelinvæveri, der har vævet danske værker, som et eksempel på godt dansk-fransk samarbejde.

Han understreger, at den gamle børs i Paris er fyldt med intelligente hoveder inden for forsvar, sundhed og energi – både fra Frankrig og Danmark.

– I repræsenterer det større billede, og hvis vi kan formå at væve vores færdigheder sammen, så er jeg overbevist om, at vi kan styrke vores bilaterale bånd yderligere og bygge et modstandsdygtigt Europa for fremtiden, siger han.